Gå til sidens indhold

Indhold

Kontaktinfo

Forskning, teknologi og kultur, Erhvervsstatistik
Trine Jensen
20 13 88 17

tsn@dst.dk

Hent som PDF

Biblioteker

Statistikken er en årlig opgørelse af folke-, folkeskole (Pædagogiske Læringscentre)- og forskningsbibliotekernes aktiviteter, herunder udlån, bestand, afgang og tilvækst i materialer, samt enkelte økonomiske nøgletal. Statistikken opgøres for alle folke- og forskningsbiblioteker i Danmark og opdeles efter aktivitet og fysisk og elektronisk materialetype mv. I statistikken er opdelt i forskningsbiblioteker opdelt på forskningsbiblioteker med særlige forpligtelser og øvrige forskningsbiblioteker. For folkeskolebiblioteker(Pædagogiske Læringscentre) er det dog kun aktiviteterne, der belyses.

Indholdsbeskrivelse

Biblioteksstatistikken viser aktiviteten på folke-, folkeskole(Pædagogiske Læringscentre)- og forskningsbiblioteker i Danmark. De væsentligste opgørelser er på bestand, afgang, tilvækst, udlån, fornyelse af udlån og interurbanlån opgjort på internationalt sammenlignelige kategorier for materialetyper fx bøger. Statistikken viser også nøgletal for bibliotekernes økonomi bl.a. materialeudgifter. Statistikken for folkeskolebibliotekerne (Pædagogiske Læringscentre) opgøres kun udlån, bestand og lånere. Data offentliggøres på kommuneniveau for folkebiblioteksstatistikken og folkeskolebiblioteksstatistikken (Pædagogiske Læringscentre) og efter enkelte forskningsbiblioteker. Det er Slots- og Kulturstyrelsen, som kategoriserer forskningsbibliotekerne og sender populationen til Danmarks Statistik.

Grupperinger og klassifikationer

Materialetype dækker over de forskellige typer materiale der kan udlånes på biblioteket, fx bøger. Aktivitet er en samlede betegnelse for forskellige aktiviteter på biblioteker fx udstillinger og arrangementer.

Tabellen LABY42 tager udgangspunkt i årsværkene for personalet i folkebibliotekerne og findes i tabellen BIB8. Befolkningstallene trækkes som 3. kvartal i referenceåret fra tabellen FOLK1A. Land-By kommunegrupperne kan findes af følgende sti.

Sektordækning

Kultur

Begreber og definitioner

Arrangement på biblioteket: En enkeltstående begivenhed organiseret af et bibliotek, typisk med et litterært, kulturelt eller uddannelsesmæssigt formål, uanset om adgangen er gratis eller der opkræves entré. Arrangementer omfatter ikke brugerundervisning.

Udstilling på biblioteket: En særlig præsentation af malerier, fotografier eller materialer mv. over en vis periode, arrangeret at et bibliotek, uanset om adgangen er gratis eller der opkræves entré.

Enheder

Folke-, folkeskole (Pædagogiske Læringscentre)- og forskningsbiblioteker

Population

Folke-, folkeskole (Pædagogiske Læringscentre)- og forskningsbiblioteker i Danmark.

Geografisk dækning

Danmark.

Tidsperiode

For oplysninger om forskningsbibliotekernes bestand og brug af elektroniske resurser findes sammenlignelige oplysninger fra 2014. For alle andre oplysninger data fra 2009. Individbaseret biblioteksstatistik er fra året 2020. Folkeskolebibliotekernes (Pædagogiske Læringscentres) udlån og bestand er fra året 2022.

Basisperiode

Ikke relevant for denne statistik.

Måleenhed

Måleenheder er antal bøger eller andet fysisk materiale, antal udlån og fornyelser samt antal besøg. For e-ressourcer er måleenheden antal visninger og antal søgninger. De økonomiske oplysninger er opgjort i danske kroner.

Referencetid

Statistikken opgøres én gang årligt for kalenderåret.

Individbaseret biblioteksstatistik opgøres kvartalsvist, fire gange om året.

Hyppighed

Udgivelse sker én gang årligt. Folkeskolebibliotekerne (Pædagogiske Læringscentre) udkommer særskilt for årene 2022 og 2023.

Individbaseret biblioteksstatistik opgøres kvartalsvist, fire gange om året.

Indsamlingshjemmel og EU regulering

Folke- og forskningsbiblioteker indberetter til Danmarks Statistik i henhold til §6 i Lov om Danmarks Statistik. Der er ingen EU-regulering på dette område.

Indberetningsbyrde

Statistikken vurderes ikke at udgøre en væsentlig indberetningsbyrde for folke- og forskningsbiblioteker, idet hovedparten af de indberettede data stammer fra deres administrationssystem.

Øvrige oplysninger

Øvrige oplysninger kan fås ved henvendelse til Danmarks Statistik. Oplysninger kan findes på enmesiden https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/kultur-og-fritid/biblioteker/folkebiblioteker