Indhold

Indholdsbeskrivelse

Befolkningsstatistikken viser befolkningen bosiddende i Danmark opdelt efter køn, alder, statsborgerskab, fødeland, herkomst, oprindelsesland, civilstand og bopælskommune. Med bosiddende befolkning menes personer, som har ret og pligt til at registrere sig i cpr-systemet. Ikke alle personer, som opholder sig i Danmark, har ret og pligt til at registrere sig i cpr-systemet. Fx har asylansøgere ikke fast bopæl i Danmark og tælles derfor ikke med i befolkningen, men der findes oplysninger om asylansøgere i statistikken for Asylansøgninger og opholdstilladelser. Indvandrere, der illegalt opholder sig i Danmark, indgår heller ikke i den bosiddende befolkning. Rockwoolfondens forskningsenhed har estimeret antal personer, der opholder sig i Danmark i 2015 til at være 18.000 (med en usikkerhedsmargen på omkring 2.000). Befolkningsstatistikken viser også befolkningens udvikling i løbet af et år eller kvartal. For alle landets kommuner er der tal for antal levendefødte, døde, til- og fraflytninger samt ind- og udvandringer. Desuden opgøres skift til dansk statsborgerskab opdelt efter tidligere statsborgerskab. Befolkningsregnskabet viser sammenhængen mellem befolkningen primo og ultimo kvartalet og de mellemliggende opgørelser af fødte, døde, ind- og udvandrede på kommuneniveau.

Data for levendefødte børn, bruges til at beregne aldersbetingede fertilitetskvotienter og samlet fertilitet fordelt på henholdsvis kommune og alder samt herkomst. Den samlede fertilitet angiver det antal levendefødte børn, som 1.000 kvinder vil sætte i verden i løbet af de fertile aldre 15-49 år, hvis ingen af de 1.000 kvinder dør før de fylder 50 år og de i hver aldersklasse føder netop så mange børn, som angivet ved årets fertilitetskvotienter. Der beregnes også et bruttoreproduktionstal, som afspejler antallet af fødte piger pr. kvinde, hvis ingen kvinder dør, før de er fyldt 50 år og de i hver aldersklasse føder netop så mange børn, som det fremgår af de aldersbetingede fertilitetskvotienter. Der er imidlertid kvinder, som dør før de fylder 50, hvilket der tages hensyn til i nettoreproduktionstallet. Tilsvarende bruges data for dødsfald til at beregne middellevetid fordelt efter bl.a. køn og kommune. Middelevetiden afspejler det antal år, som personer har tilbage at leve i, hvis dødeligheden fremover svarer til de aldersbetingede dødeligheder lige nu.
Befolkningen opgøres ud over i personer også i husstande (personer på samme adresser) og familier (personer på samme adresse og med en indbyrdes relation). Statistikken om husstande fordeles på kommuner, husstandstyper, husstandsstørrelser og antal børn, ligesom statistikken om familier fordeles på kommuner, familietyper, familiestørrelser og antal børn. Der er også tabeller om børn, som fordeles efter kommuner, husstandstype, familietype, søskendeforhold mm. Befolkningsstatistikken omfatter desuden tabeller over vielser og skilsmisser. Statistikken om vielser fordeles efter parternes bopæl (kommuner), aldre, oprindelsesland og deres tidligere civilstand. Tabellerne er opdelt efter hvorvidt det er vielser mellem to af forskelligt køn eller af samme køn. Der udgives også statistik for gennemsnitsalder for de viede.

Tabellerne om skilsmisse og opløste partnerskaber er opdelt efter parternes køn. Tabellerne om skilsmisser mellem to af forskelligt køn er fordelt efter parternes bopæl, aldre, ægteskabets varighed, oprindelsesland og herkomst. Der udgives også statistik for hvor ofte ægteskaber opløses (skilsmisseprocent). Der findes tabeller om flytninger i Danmark hhv. i og mellem kommuner og regioner og fordelt på køn, alder, til- og fraflytningskommune mm. Der er også opgørelser af efterladte tomme boliger og af familietypen før og efter flytning, så det fx er muligt at undersøge antallet af personer, der går fra at bo alene til at bo sammen med en partner. Der er også tal for ind- og udvandringer til Danmark – både for personer med dansk og udenlandsk statsborgerskab.

Grupperinger og klassifikationer

Statistikken er opgjort efter landets 98 kommuner, 11 landsdele og 5 regioner samt efter politikredse. Desuden har Eurostat udarbejdet en gruppering for grad af urbanisering også baseret på kommunerne kaldet Degree of Urbanisation, forkortet DEGURBA. Til opgørelse af befolkningen anvendes blandt andet disse klassifikationer: - Civilstand (ugift, gift/separeret, enke/enkemand, fraskilt) - Herkomst (dansk oprindelse, indvandrer, efterkommer) - Lande i personstatistikken, som kan aggregeres til verdensdele eller vestlige/ikke vestlige lande.

Døde er fordelt efter dødsårsag.

Vielser er fordelt efter Vielsesmyndighed (kirkelig, borgerlig, gift i udlandet, uoplyst vielsesmyndighed)

Husstande er fordelt efter husstandstype (Enlige mænd, Enlige kvinder, Ægtepar, Et par i øvrigt, Ikke hjemmeboende børn under 18 år, Andre husstande bestående af flere familier).

Tal for familier er fordelt efter familietype (Enlige mænd, Enlige kvinder, Ægtepar med forskelligt køn, Ægtepar med samme køn, Registreret partnerskab, Samlevende par, Samboende par, Ikke hjemmeboende børn under 18 år).

Sektordækning

Ikke relevant for denne statistik.

Begreber og definitioner

Aldersbetingede fertilitetskvotienter: Antal levendefødte pr. år født af mødre i en given aldersklasse pr. 1.000 kvinder i den pågældende aldersklasse.

Bopæl i Danmark: Bopæl defineres som det sted, hvor man regelmæssigt sover, når man ikke er midlertidigt fraværende pga. ferie, forretningsrejse, sygdom el. lign. samt det sted hvor man har sine ejendele. Dette er det samme begreb, som anvendes i folkeregistrene.

Børn: Børn afgrænses forskelligt i statistikken. I statistikbanken er børn i tabellerne FAM133N og FAM111N defineret som følger:

Enten

Hjemmeboende børn regnes med til deres forældres familier, hvis de:

• Bor på samme adresse som mindst én af forældrene
• Er under 25 år
• Aldrig har været gift eller i registreret partnerskab
• Ikke selv har barn/børn, som er registreret i CPR

Eller

Ikke-hjemmeboende børn er under 18 år og danner hver især deres egen familie. For at regnes som ikke hjemmeboende børn skal de:

• Ikke bo sammen med nogen af forældrene
• Være under 18 år
• Aldrig have været gift eller i registreret partnerskab
• Ikke selv have børn, som er registreret i CPR
• Ikke være part i et samboende par

I statistikbanken er børn i tabellerne BRN9-BRN16 udelukkende afgrænset ud fra deres alder, i de fleste tilfælde som 0-17-årige personer.

Børn af efterkommere: Børn af efterkommere har forældre, hvoraf mindst én er efterkommer, og ingen af forældrene har dansk oprindelse. I Danmarks Statistiks klassifikation af herkomst findes tre grupper: personer med dansk oprindelse, indvandrere og efterkommere. Børn af efterkommere indgår som en del af kategorierne personer med dansk oprindelse og efterkommere. Børn af efterkommere er derfor en særskilt kategori, der ikke må summeres med de tre overordnede herkomstgrupper.

Børnefamilie: Børnefamilier afgrænses forskelligt i statistikken. I statistikbanken er børnefamilier i tabellerne FAM44N og FAM44B defineret som familier, der har hjemmeboende børn under 25 år.

I statistikbanken er børnefamilier i tabellerne BRN9-BRN16 udelukkende afgrænset ud fra børnenes alder, dvs. 0-17-årige personer.

I BRN12 tælles kun børnefamilier, hvor barnet er hjemmeboende i enten bopæls- eller samværsfamilien.

Barnets bopælsfamilie er der, hvor barnet har adresse. Hvis barnets forældre bor på to adresser, er barnets samværsfamilie, der hvor barnet ikke har adresse.

Bruttoreproduktionstal: Det antal levendefødte piger, som 1.000 kvinder ville sætte til verden i løbet af de fertile aldre 15-49 år, hvis 1) ingen af de 1.000 kvinder døde før det fyldte 50 år, 2) de i hver aldersklasse fødte netop så mange børn, som angivet ved årets fertilitetskvotienter. Ved beregning af bruttoreproduktionstal tages det ikke højde for dødelighed blandt kvinder.

Civilstand: Angivelse af en persons ægteskabelige stilling (fx ugift, gift, enkestand, fraskilt). Civilstanden betegner den juridiske civilstand.

Dødfødt: Barn, som kommer til verden uden livstegn efter afslutningen af graviditetens 22. uge.

Dødshyppighed: Dødshyppigheden angiver sandsynligheden for at dø mellem to alderstrin. Dødshyppigheden beregnes for både mænd og kvinder og for alle enkelte alderstrin.

Efterkommere: Personer, der er født i Danmark. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Når en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere, men som personer med dansk oprindelse. Fastholder danskfødte forældre imidlertid begge et udenlandsk statsborgerskab, vil deres børn blive klassificeret som efterkommere.

EU/EØS-lande: EU/EØS-lande omfatter: Belgien, Bulgarien, Cypern, DDR, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Island, Italien, Kroatien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tjekkoslovakiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.

Familie: Personer i en familie bor på samme adresse og defineres ud fra de voksne på adressen. Hvis der er mere end en voksen på adressen vil man se på, om der kan være tale om parfamilier. Voksne på adressen kan danne par ved enten at være gift, registrerede partnere eller have fælles børn. Hvis der kun er to voksne på adressen, der ikke danner par på en af fornævnte måder, og der er tale om en mand og en kvinde og der er mindre end 15 års aldersforskel dannes en samboende familie. Hvis der ikke er voksne på adressen eller børnene ikke bor med mindst en af deres forældre er der tale om ikke-hjemmeboende børn, som så danner deres egen familie.

Hjemmeboende børn regnes med til deres forældres familier, hvis de: - Bor på samme adresse som mindst én af forældrene - Er under 25 år - Aldrig har været gift eller i registreret partnerskab - Ikke selv har barn/børn

Husstand: Husstande afgrænses som adressehusstande. En husstand omfatter alle de personer, der i CPR er tilmeldt samme adresse. En husstand kan omfatte flere familier. Husstandstypen afspejler familietypen, bortset fra hvis der er mere end én familie på adressen.

Husstandstype: - En enlig mand - En enlig kvinde - Et ægtepar - Et par i øvrigt - Et ikke-hjemmeboende barn under 18 år, har ingen børn, har aldrig været gift, og indgår ikke i et par - Husstand bestående af flere familier

Et par er to personer, der bor sammen og danner par af en af følgende fire typer:

• Ægtepar
• Registreret partnerskab
• Samlevende par. De to personer er ikke gift eller i registreret partnerskab med hinanden, men de har mindst ét fælles barn
• Samboende par. To personer af hver sit køn med under 15 års aldersforskel. De har ikke fælles børn, og de er ikke i nær familie med hinanden (søskende eller forælder-barn). Det er desuden en forudsætning, at der i husstanden kun findes to voksne personer.

Ikke-hjemmeboende børn er under 18 år og danner hver især deres egen familie. For at regnes som ikke hjemmeboende børn skal de:

• Ikke bo sammen med nogen af forældrene
• Være under 18 år
• Aldrig have været gift eller i registreret partnerskab
• Ikke selv have børn
• Ikke være part i et samboende par

Ikke-vestlige lande: Ikke-vestlige lande omfatter de europæiske lande Albanien, Bosnien-Hercegovina, Hviderusland, Jugoslavien, Kosovo, Makedonien, Moldova, Montenegro, Rusland, Serbien, Sovjetunionen, Tyrkiet og Ukraine. Alle lande i Afrika, Syd- og Mellemamerika og Asien. Alle lande i Oceanien (på nær Australien og New Zealand) samt statsløse.

Indvandrere: Personer, der er født i udlandet. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer.

Indvandring: Personer, uanset oprindelse, der flytter til Danmark fra en forudgående bopæl i udlandet. Asylansøgere, der får opholdstilladelse, tælles som indvandrede, når de får opholdstilladelse og bliver registreret i folkeregisteret.

Personer der flytter til Danmark fra et land inden for Norden, eller er statsborger i et EU/EØS-land eller Schweiz, har ret til at opholde sig i Danmark i op til seks måneder uden at blive bopælsregisteret i CPR. De har pligt til at tilmelde sig, hvis de finder ud af, at opholdet kommer til at vare mere end seks måneder. Personen skal have lovligt ophold i Danmark. Det betyder, at alle, der ikke er nordiske statsborgere, skal have en opholdstilladelse for at blive bopælsregistreret i Danmark. Alle andre har pligt til at lade sig bopælsregistrere ved ophold på over tre måneder. Kun personer registreret i folkeregisteret er inkluderet i tallet for indvandring.

Lande uden for EU/EØS: Lande som ikke er med under EU/EØS-lande. Se EU/EØS-lande.

Levendefødt: Barn, som kommer til verden med livstegn uanset graviditetens længde.

Middellevetid: Angiver det gennemsnitlige antal år, som personer på en given fødselsdag har tilbage at leve, hvis deres dødelighed fremover svarer til det niveau, som er konstateret i den aktuelle periode. Der findes altså en middellevetid svarende til enhver alder.

Nettoreproduktionstal: Det antal levendefødte piger, som 1.000 kvinder ville sætte i verden i løbet af de fertile aldre 15-49 år, hvis 1) de 1.000 kvinder fra 0-års alderen antalsmæssigt reduceres svarende til årets dødsrisiko, og 2) kvinderne i hver aldersklasse føder netop så mange børn, som angivet ved årets fertilitetskvotienter. Ved beregning af nettoreproduktionstal tages det således højde for dødelighed blandt kvinder.

Oprindelsesland: Når ingen af forældrene kendes, er oprindelseslandet defineret ud fra personens egne oplysninger. Er personen indvandrer, antages det, at oprindelseslandet er lig med fødelandet. Er personen efterkommer, antages det, at oprindelseslandet er lig med statsborgerskabslandet.

Når kun en forælder kendes, defineres oprindelseslandet ud fra dennes fødeland. Hvis dette er Danmark, bruges statsborgerskabslandet.

Når begge forældre kendes, defineres oprindelseslandet ud fra moderens fødeland, henholdsvis statsborgerskabsland.

Personer med dansk oprindelse: Personer, hvor mindst en af forældrene er dansk statsborger og født i Danmark.

Særbørn: Børn der har adresse hos kun den ene forælder og dennes partner.

Samlet fertilitet: Det antal levendefødte, som 1.000 kvinder ville sætte i verden i løbet af sin alder 15-49 år, hvis 1) ingen af de 1.000 kvinder døde før det fyldte 50 år, og 2) de i hver aldersklasse fødte netop så mange børn, som angivet ved årets fertilitetskvotienter.

Samværsbørn: Børn der har adresse hos den anden forælder.

Statsborgerskab: Det land som personen har statsborgerskab i, dvs. en persons status som berettiget og forpligtet i forhold til en stat. Ved dobbelt statsborgerskab (dansk og udenlandsk) gælder det danske som statsborgerskab i befolkningsstatistikken.

Udvandring: Personer, uanset oprindelse, som er flyttet til udlandet. I Danmark skal personer, som har til hensigt at flytte til udlandet i mindst 6 måneder, melde det til folkeregisteret, så de bliver afregistrerede. Kun afregistrerede personer indgår i tallet for udvandring. Særligt for personer der udvandrer til Sverige og Finland inkl. gælder at opholdet skal være mere end 12 måneder.

Vestlige lande: Vestlige lande omfatter EU, Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og Vatikanstaten.

Enheder

Personer, Husstande, Familier, Børn, Vielser og Skilsmisser.

Population

Populationen er befolkningen bosiddende i Danmark.

Geografisk dækning

Danmark.

Tidsperiode

Befolkningsstatistikken dækker tidsperioden fra 2007 og frem.

Basisperiode

Ikke relevant for denne statistik.

Måleenhed

Antal, år, pr. 1.000 kvinder, pct.

Referencetid

1. januar, 1. april, 1. juli og 1. oktober for befolkningens sammensætning og hele kvartalet/året for befolkningens bevægelser.

Hyppighed

Den generelle befolkningsstatistik publiceres kvartalsvist, mens tal for døde udgives hver uge som følge af Covid-19. Tabeller om flytninger, skilsmisser, fertilitet, dødsfald mv. opdateres årligt. Der udgives dog overordnede foreløbige tal for vielser, skilsmisser, flytninger og vandringer hvert kvartal.

Indsamlingshjemmel og EU regulering

Lov om Danmarks Statistik jf. lovbekendtgørelse nr. 599 af 22. juni 2000. Der ligger en EU forordning om befolkningsstatistik (1260/2013), en om folke- og boligtællinger (763/2008) og en om migration (862/2007).

Indberetningsbyrde

Statistikken er baseret på administrative registre. Der er derfor ingen direkte indberetningsbyrde i forbindelse med opgørelsen af denne statistik.

Øvrige oplysninger

Øvrige oplysninger kan findes på statistikkens emnesider om folketal, indvandrere og efterkommere, fødsler, dødsfald og middellevetid, husstande, familier og børn, vielser og skilsmisser og flytninger eller fås ved henvendelse til Danmarks Statistik.