Publikationen beskriver dødeligheden for de forskellige erhverv i Danmark i tiårsperioden 1996-2005. Grundlaget for analysen er alle 20-64-årige 1. januar 1996 med deres daværende erhverv.

Fiskere, tjenere og kokke risikerer at dø tidligt

• Landmænd, folkeskolelærere, sygeplejersker og tandlæger har lav dødelighed.
• Mandlige læger og politibetjente har også lav dødelighed.
• Langvarig arbejdsløshed øger dødeligheden for mænd, men ikke for kvinder.
• Kvindelige sygeplejersker og mandlige læger har høj dødelighed som følge af selvmord.
• Jo højere uddannelse, des mindre er risikoen for at dø for tidligt. Især for mænd. Mænd uden erhvervsuddannelse har en næsten dobbelt så høj dødelighed som mænd med lang videregående uddannelse, og forskellen er større i dag end for ti år siden.

Temapublikationen belyser sammenhængene mellem erhverv og risikoen for at dø.

Dødelighed og erhverv indeholder en omfattende analyse af dødelighedsforskellene i det danske samfund fordelt på erhverv og stillingsgrupper. Desuden belyser undersøgelsen sammenhængen mellem arbejdsløshed og dødelighed samt mellem uddannelse og dødelighed.

Trods samfundets høje levestandard er der fortsat grupper, der på grund af deres erhverv og sociale forhold lever livet langt farligere end andre.

Nogle af de grupper, der havde en høj dødelighed for 30 år siden, også har det i dag. Tjenere og kokke har fortsat en meget høj dødelighed, mens landmænd og lærere i folkeskolen fortsat har en lav.

Nogle konklusioner fra Dødelighed og erhverv i øvrigt:

• For mænd i erhverv er dødeligheden høj blandt matroser, kokke, tjenere og slagteriarbejdere mv. Dødeligheden er til gengæld lav blandt edb-planlæggere, hospitalslæger, folkeskolelærere, politibetjente og landmænd mv. For kvinder i erhverv er dødeligheden høj blandt kokke, tjenere og rengørings- og køkkenarbejdere mv., mens dødeligheden er lav blandt dagplejemødre, frisører, bankassistenter, sygeplejersker og folkeskolelærere mv.
  
• Specielt for mænd betyder længere perioder med ledighed en høj dødelighed. Billedet er anderledes blandt kvinder. Kvinder i erhverv, der kun har modtaget arbejdsløshedsunderstøttelse har overraskende nok stort set samme dødelighed som kvinder, der ingen ydelser har modtaget.
  
• Der er en overdødelighed af brystkræft blandt kvinder, der arbejder som selvstændige frisører, folkeskolelærere, afspændingspædagoger og ergoterapeuter.
  
• For mænd har fiskere, medhjælpere ved bygningsarbejde og lastvognschauffører en høj dødelighed som følge af ulykker. Kontorassistenter har en høj dødelighed af alkoholisk leversygdom.
  
• Blandt mændene har hospitalslæger, truckførere og smede en høj dødelighed af selvmord. Blandt kvinderne har sygeplejerskerne en høj overdødelighed af selvmord.

Temaundersøgelse fra Danmarks Statistik 2001 - Dansk

Som et bidrag til den danske diskussion om social uligheds indflydelse på dødeligheden belyser en ny temaundersøgelse sammenhængen mellem dødelighed og erhverv i den 15-årige periode 1981-95.

Publikationen Dødelighed og erhverv 1981-1995 indeholder en grundig gennemgang af dødelighedstal for et stort antal erhvervsgrupper - ikke alene den samlede dødelighed gennemgås, men også udvalgte dødsårsager. Sammenhængen mellem dødelighed og erhverv bliver i publikationen præsenteret i form af tabeller, figurer og tekst. Publikationen inkluderer desuden et omfattende bilagsmateriale, der indeholder oplysninger om fx dødeligheden for mænd og kvinder i erhverv fordelt på faggrupper.

Dødelighed og erhverv 1981-1995 indledes med en beskrivelse af undersøgelsens baggrund og datagrundlag. I kapitel 2 beskrives de data, der ligger til grund for undersøgelsen, mens kapitel 3 indeholder en metodeskrivelse. Kapitel 4 og 5 indeholder selve undersøgelsens resultater: I kapitel 4 præsenteres sammenhængen mellem dødelighed og erhverv. Kapitlet indeholder også afsnit om sammenhængen mellem dødelighed og uddannelsesniveau samt dødelighed og ledighed. I kapitel 5 gennemgås sammenhængen mellem erhverv og dødsårsager. 

Indhold:

Forord.

Nogle hovedresultater.
 
Formålet med undersøgelsen.
 
Resultater:
Dødeligheden i og uden for erhverv
Dødeligheden efter arbejdsstilling 
Dødeligheden i socialklasser, fag- og branchegrupper 
Dødeligheden i fag  Dødsårsager i udvalgte fag 
Dødeligheden inden for samme erhverv  Husmødres dødelighed 
Dødelighed og ægteskabsstatus 
Dødelighed og boligforhold 
Dødelighedsforskelle i landet
 
Et eksempel på yderpunkter i dødeligheden.
 
Nogle forbehold.
Undersøgelsens materiale.
Grupperingerne.
Dødelighedsmål.
 
Hæftet viser nogle resultater fra undersøgelsen
"Dødelighed og erhverv 1970-80". Selve undersøgelsen er foretaget af Otto Andersen og offentliggjort i 1985 i Statistiske Undersøgelser Nr. 41

 

 

Indhold:
Sammenfatning.

Kapitel 1. Undersøgelsens formål:
1.1 Indledning  
1.2 Undersøgelsens baggrund  
1.3 Nyere udenlandske undersøgelser  
1.4 Oversigt over publikationens indhold  
1.5 Referencer.

Kapitel 2. Datamaterialet:
2.1 Datamaterialets afgrænsning og størrelse  
2.2 Undersøgelsens grundmateriale, definitioner og begreber  
2.3 Usikkerhed ved datamaterialet  
2.4 Erhvervsmæssige forskydninger efter 1970  
2.5 Husmødre fordelt efter ægtefællens erhverv  
2.6 Datamaterialets udnyttelse til specialstudier  
2.7 Referencer.

Kapitel 3. Dødelighedsmåling:
3.1 Dødelighedsmålingens centrale begreber.

Kapitel 4. Dødelighed og erhverv:
4.1 Indledning  
4.2 Dødeligheden for personer i og udenfor erhverv  
4.3 Dødeligheden for arbejdsstillingsgrupper 
4.4 Dødeligheden for Mænd: Faglige grupper og enkelte fag  
4.5 Dødeligheden for kvinder: Faglige grupper og enkelte fag  
4.6 Dødeligheden for husmødre fordelt efter ægtefællens erhverv  
4.7 ¿Antal leveår¿ mellem 22,5 år og 72,5 år  
4.8 Reference.

Kapitel 5. Dødeligheden efter erhverv, civilstand, region og boligforhold:
5.1 Indledning  
5.2 Civilstand (ægteskabelig stilling)  
5.3 Regionale dødelighedsforskelle  
5.4 Dødelighed og boligforhold  
5.5 Et eksempel på dødelighedsforskelle mellem "ydergrupper" i undersøgelsespopulationen  
5.6 Statistisk sammenhæng eller årsagssammenhæng  
5.7 Referencer.

Kapitel 6. Samtidig inddragelse af flere forklarende variable   Modeller for den tilfældige variation:
6.1 SMR  
6.2 Multiplikativ intensitetsmodel og videregående sammenligninger  
6.3 To eksempler  
6.4 Litteratur.

Bilag. Bilagstabeller.

Udgivet i serien Statistiske Undersøgelser / Nr. 41

 

 

Indhold:

Kapitel 1. Indledning:
1.1 Baggrund 
1.2 Udenlandske undersøgelser 
1.3 Danske undersøgelser 
1.4 Undersøgelsens grundmateriale 
1.5 Definition af befolkningsbegreber 
1.6 Fag og erhverv 
1.7 Dødsårsag 
1.8 Grupperinger 
1.9 Dødelighedsmål.

Kapitel 2. Undersøgelsens grundmateriale:
2.1 Indledning 
2.2 Komplettering af oplysninger om dødsfald 
2.3 Afgrænsning af undersøgelsens population 
2.4 Dannelse af forløbsbeskrivelser 
2.5 Husmødre fordelt efter ægtefællens erhverv 
2.6 Sammenfatning.

Kapitel 3. Erhvervsregistrering:
3.2 Undersøgelsespopulationens erhvervserfaringer 
3.3 Selektion ind i erhverv 
3.4 Selektion ud af erhverv 
3.5 Valg af aldersinterval 
3.6 Valg af standardbefolkning 
3.7 Dødelighedsdata baseret på forskelige erhvervsregistreringer.

Kapitel 4. Samlet dødelighed:
4.1 Alle arbejdsstillingsgrupper 
4.2 Selvstændige erhvervsdrivende og medhjælpende ægtefæller 
4.3 Funktionærer 
4.4 Faglærte arbejdere 
4.5 Ufaglærte arbejdere 
4.6 Personer ude af erhverv 
4.7 Laveste og højeste dødelighed 
4.8 Den samlede dødeligheds variation med alder 
4.9 Resterende levetid.

Kapitel 5. Dødsårsager:
5.1 Arbejdsstillingsgrupper og hovedgrupper af dødsårsager 
5.2 Arbejdsstillingsgrupper, faglige grupper og enkelte fag og hovedgrupper af dødsårsager 
5.3 Arbejdsstillingsgrupper og detaljerede grupper af dødsårsager 
5.4 Arbejdsstillingsgrupper, faglige grupper og enkelte fag og detaljerede grupper af dødsårsager.

Kapitel 6. Husmødre:
6.1 Samlet dødelighed blandt husmødre 
6.2 Hovedgrupper af dødsårsager blandt husmødre 
6.3 Husmødre og kvinder i erhverv.

Appendix. Bilag. Bilagsfigur. Bilagstabeller.

Udgivet i serien Statistiske undersøgelser, Nr. 37