Industriens produktion steg i januar
6. marts 2026
Ændret 06. marts 2026 kl. 14:55Der er desværre fundet fejl i afsnittet, hvor omsætningen omtales. I den oprindelige NYT var der indsat tal for ikke-sæsonkorrigede data i stedet for sæsonkorrigede data. Rettelser er markeret med rødt.
I januar 2026 steg industriens produktion med 3,8 pct., men set over perioden november-januar faldt produktionen med 2,2 pct. i forhold til de foregående tre måneder. Ses der bort fra medicinalindustrien steg produktionen i januar med 2,2 pct. og med 0,3 pct. i perioden november-januar sammenlignet med de foregående tre måneder. Alle tal i denne opgørelse, der omfatter danske industrivirksomheders produktion både i og uden for Danmark, er korrigeret for normale sæsonudsving og prisudvikling. Med offentliggørelsen af januar 2026 er Danmarks Statistik overgået til at beregne industriens produktion og omsætning efter Dansk Branchekode 2025 (DB25), hvilket er uddybet sidst i artiklen sammen med andre metodiske justeringer.
Kraftig stigende produktion i tekstil-, beklædnings- og læderindustri, elektronikindustri og medicinalindustri
I januar havde branchegrupperingen tekstil-, beklædnings- og læderindustri en stigning i produktionen på 13,0 pct. Branchegrupperingens sammensætning gør dog, at det ikke er unormalt med store udsving på månedsbasis, og set over perioden november-januar faldt produktionen i branchegrupperingen med 2,2 pct. i forhold til den foregående periode. Dertil skal det nævnes, at branchegrupperingen har en lav vægt på 2,9 pct. i det samlede indeks.
Elektronikindustri havde en stigning i produktionen på 10,7 pct. i januar. Stigningen kommer dog efter et fald i december og set over november-januar er produktionen i branchegrupperingen faldet 5,2 pct. i forhold til den foregående periode. Indeksets vigtigste branchegruppering medicinalindustrien havde i januar en stigning i produktionen på 6,9 pct., og med en vægt i det samlede indeks på 20,0 pct. bidrog denne branchegruppering mest til den samlede stigning. Produktionen svinger en del i medicinalindustrien, og set over november-januar faldt produktionen med 6,6 pct. i forhold til den foregående periode. Ud over de nævnte branchegrupperinger var der stigende produktion i yderligere fem branchegrupperinger i januar.
Tre branchegrupperinger med faldende produktion i januar
I januar havde branchegrupperingerne gummi-, glas-, plast- og betonindustri, fremstilling af elektrisk udstyr og transportmiddelindustri faldende produktion på henholdsvis 3,7 pct., 4,9 pct. og 8,1. pct.
Faldende omsætning i januar
Industriens samlede omsætning faldt 2,4 pct. fra december til januar, og samlet lå omsætningen i november-januar 1,7 pct. under omsætningen i den foregående periode. I januar faldt omsætningen 2,1 pct. på eksportmarkedet og 3,4 pct. på hjemmemarkedet. Omsætningen indgår sammen med virksomhedernes lagerforskydninger i beregningen af produktionen. I beregningen af produktionen antages det, at virksomhederne enten sælger deres producerede varer, eller lægger dem på lager. Produktionen beregnes ved at korrigere månedsomsætningen for lagerbevægelser og derefter omregne til mængder ved at deflatere med producentprisindekset. De offentliggjorte tal for omsætning er målt i løbende priser og er korrigeret for normale sæsonudsving.
Industriens produktion og omsætning, sæsonkorrigeret. Januar 2026
|
|
Investerings- |
Mellem- |
Fremstilling af |
Fremstilling af |
Industri |
|||||
|
|
Nov. - |
Jan. |
Nov. - |
Jan. |
Nov. - |
Jan. |
Nov. - |
Jan. |
Nov. - |
Jan. |
|
|
procentvis ændring i forhold til foregående tre måneder/måned |
|||||||||
Produktionsindeks1 |
I alt |
6,6 |
3,0 |
-3,6 |
1,8 |
-22,3 |
16,7 |
-4,1 |
4,0 |
-2,2 |
3,8 |
Omsætning2 |
I alt |
6,9 |
-10,0 |
0,1 |
-0,9 |
-20,5 |
6,8 |
-4,8 |
0,4 |
-1,7 |
-2,4 |
|
Eksport |
6,7 |
-11,3 |
-1,0 |
0,9 |
-26,6 |
11,4 |
-5,1 |
1,4 |
-2,5 |
-2,1 |
|
Hjemme |
8,0 |
-3,8 |
1,4 |
-3,0 |
3,0 |
-4,4 |
-2,2 |
-6,0 |
1,2 |
-3,4 |
|
|
vægte produktionsindeks |
|||||||||
Vægte3 |
|
|
29,4 |
|
24,4 |
|
4,8 |
|
40,9 |
|
100,0 |
1 I faste priser. |
Øvrige indikatorer for eksport
På emnesiden Import og eksport af varer og tjenester findes bl.a. statistik om eksport, som alene omfatter varer, der krydser den danske grænse. Statistikken på emnesiden Industriens produktion og omsætning omfatter både salg af varer produceret i og uden for Danmark. Mange danske virksomheder har valgt at flytte deres produktion ud af landet. Derved bliver en stor del af eksportomsætningen, der indgår i Industriens produktion og omsætning, produceret i udlandet. Der kan derfor være forskelle i udviklingstendenserne i de to statistikker. Betalingsbalance og udenrigshandel for december bliver offentliggjort d. 11. marts 2026. Desuden har Danmarks Statistik temasiden: Et overblik over dansk økonomi, som bl.a. viser udvalgte konjunkturindikatorer.
Særlige forhold ved denne offentliggørelse
Fra denne offentliggørelse følges Dansk Branchekode 2025 (DB25), som virksomhederne overgik til i 2025. Det betyder, at de eksisterende tabeller i statistikbanken, der er fordelt på DB07, nu er afsluttet og erstattet af nye tabeller, som indeholder en tilbageregning på DB25 til januar 2021. Danmarks Statistik er dog forpligtet til at levere data på NACE rev. 2 (som svarer til DB07) til Eurostat frem til 2028, så brugere, der har brug for opgørelse efter NACE rev. 2 (DB07), kan frem til det tidspunkt, hente data der.
Inden for industrien betyder overgangen kun mindre skift af virksomhedernes brancher og strukturelle ændringer i industriens brancher. Men i forbindelse med DB25 er begrebet fabriksløs fremstilling (FGP=Factoryless Goods Production) udvidet så en større del af virksomhedernes omsætning nu anses for at være omsætning fra salg af egen-producerede varer, der nu også indgår i Industriens produktions og omsætning. Brugere kan læse mere om FGP i Bilag 2 Outsourcing i Dansk Branchekode 2025. Udover at en større andel af omsætningen nu anses for at være egen produktion, betyder ændringen også, at en række virksomheder er flyttet fra engroshandel til industri. Ændringen har desuden givet mindre ændringer til de vægte, der benyttes til at lave det samlede produktionsindeks for industrien.
Samtidigt med offentliggørelsen af statistikken efter DB25 har Danmarks Statistik valgt at skifte det prisindeks, der benyttes til at beregne produktionen i medicinalindustrien. I stedet for at benytte producentprisindekset for denne branchegruppering er det besluttet fremover at benytte det prisindeks, som beregnes og bruges i Nationalregnskabet. Prisindekset for medicinalindustri, der anvendes i nationalregnskab, afspejler i højere grad end producentprisindekset de løbende ændringer i omsætning og priser, der skyldes kraftig vækst i salget af nye produkter på omsrådet. Ved at benytte samme prisindekses i beregningen af medicinalindustriens produktion er der større konsistens med opgørelserne i det kvartalsvise nationalregnskab.
Endelig er sæsonkorrektionsmodellen, der benyttes, blevet gennemgået og opdateret, hvilket også kan give anledning til mindre forskelle mellem opgørelsen på henholdsvis DB07 og DB25.
Nedenfor ses udviklingen i det samlede produktionsindeks for industrien efter henholdsvis DB07 og DB25 for årene 2021-2025. Det ses, at produktionsindekset opgjort efter DB25 generelt er lavere end opgjort efter DB07 i perioden fra slutningen af 2022 til midten af 2024, hvor det derefter er højere i hele 2025. Forskellene skyldes de forhold, der er beskrevet ovenfor.
Industriens produktion, sæsonkorrigeret. Januar 2026
|
Vægte1 |
2025 |
2026 |
Aug.-Okt./ |
Dec./ |
||||
|
Vægte1 |
Aug. |
Sept. |
Okt. |
Nov. |
Dec. |
Jan. |
|
|
|
|
indeks 2021 = 100 |
ændring i pct. |
||||||
Industri |
100,0 |
139,0 |
150,7 |
144,8 |
138,8 |
140,5 |
145,8 |
-2,2 |
3,8 |
Fødevare-, drikkevare- og tobaksindustri |
11,8 |
102,9 |
103,5 |
103,2 |
101,6 |
99,4 |
99,7 |
-2,9 |
0,3 |
Tekstil-, beklædnings- og læderindustri |
2,9 |
94,7 |
101,3 |
99,5 |
90,8 |
93,1 |
105,2 |
-2,2 |
13,0 |
Træ- og papirindustri samt trykning |
4,1 |
90,4 |
91,3 |
91,9 |
92,6 |
85,9 |
90,9 |
-1,5 |
5,8 |
Mineralolie- og kemisk industri |
5,4 |
108,1 |
107,4 |
112,6 |
83,6 |
108,0 |
109,1 |
-8,4 |
1,0 |
Medicinalindustri |
20,0 |
233,7 |
284,1 |
254,6 |
228,1 |
238,6 |
255,0 |
-6,6 |
6,9 |
Gummi-, plast-, glas og betonindustri |
6,3 |
77,3 |
78,5 |
76,0 |
76,3 |
75,7 |
72,9 |
-3,0 |
-3,7 |
Metal- og metalvareindustri |
7,5 |
94,7 |
93,8 |
104,5 |
89,1 |
100,5 |
103,9 |
0,2 |
3,4 |
Elektronikindustri |
5,9 |
100,5 |
108,8 |
108,7 |
108,0 |
91,9 |
101,7 |
-5,2 |
10,7 |
Fremstilling af elektrisk udstyr |
2,6 |
120,8 |
117,7 |
119,7 |
114,9 |
118,8 |
113,0 |
-3,2 |
-4,9 |
Maskinindustri |
15,2 |
108,1 |
106,4 |
103,1 |
108,2 |
107,1 |
107,1 |
1,5 |
0,0 |
Transportmiddelindustri |
1,5 |
127,6 |
139,6 |
127,2 |
125,0 |
143,8 |
132,1 |
1,6 |
-8,1 |
Møbelindustri og anden industri |
16,8 |
168,8 |
175,0 |
174,0 |
184,9 |
177,0 |
183,1 |
5,3 |
3,4 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Investeringsgodeindustri |
29,4 |
110,8 |
112,4 |
114,4 |
121,1 |
117,6 |
121,1 |
6,6 |
3,0 |
Mellemproduktindustri |
24,4 |
94,9 |
95,9 |
95,9 |
87,4 |
93,7 |
95,4 |
-3,6 |
1,8 |
Fremstilling af varige forbrugsgoder |
4,8 |
110,3 |
114,2 |
113,1 |
91,0 |
79,1 |
92,3 |
-22,3 |
16,7 |
Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder |
40,9 |
188,6 |
214,9 |
199,3 |
187,7 |
191,3 |
199,0 |
-4,1 |
4,0 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Industri (undtagen medicinalindustri) |
80,0 |
115,2 |
117,3 |
117,3 |
116,5 |
116,0 |
118,5 |
0,3 |
2,2 |
1 Vægtene er et udtryk for de enkelte branchegruppers og sektorers andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2021. |
Industriens produktion og omsætning januar 2026
6. marts 2026 - Nr. 51
Næste udgivelse: 10. april 2026
Alle udgivelser i serien: Industriens produktion og omsætning
Kontakt
- Mathias Dybdahl Bluhme, tlf. 40 22 56 37
- Inger Hansen, tlf. 40 23 78 84
Kilder og metode
Metoden er beskrevet i statistikdokumentationen om industriens produktion og omsætning. Se også emnesiden Industriens produktion og omsætning. Brancherne i industrien er grupperet i fire grupper. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital fx maskiner. Mellemprodukter er materialer, som andre erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer, tøj og medicin.