Stigende forbrug, men stadig markant opsparing
Sektorregnskaber 3. kvt. 2020
Den midlertidige genoplukning af samfundet, der fandt sted i årets tredje kvartal bidrog til en høj vækst i privatforbruget på 4,5 pct., når der korrigeres for prisbevægelser og normale sæsonudsving. Trods stigningen ligger privatforbruget stadig en del under niveauet før COVID-19-krisen. Disponibel bruttoindkomst for husholdninger mv. voksede med 0,9 pct. i årets tredje kvartal, hvor danskerne atter sparede markant op af deres rådighedsbeløb - dog ikke så markant som i årets andet kvartal, der var uden fortilfælde i den periode statistikken er opgjort.
Kilde: www.statistikbanken.dk/nkn3Danskerne sparer mere op i 2020
COVID-19-pandemien og den heraf følgende nedlukning af samfundet er den altoverskyggende årsag til, at danskerne i de første tre kvartaler af 2020 sparede en markant større del af deres disponible indkomst op end normalt. I årets første tre kvartaler satte danskerne hhv. 8,0 pct., 13,4 pct. og 10,0 pct. af deres disponible indkomst til side til opsparing. Til sammenligning opsparede danskerne i gennemsnit 4,8 pct. af deres rådighedsbeløb i den foregående fireårsperiode. Ændringen i opsparingsandelen kan hovedsageligt tilskrives den kraftige opbremsning i privatforbruget, som har fundet sted i 2020 som følge af nedlukningen. Samlet for årets første tre kvartaler faldt privatforbruget med 4,0 pct. i forhold til samme periode året før. Til sammenligning steg danskernes rådighedsbeløb med 1,8 pct. i samme periode.
Indkomst, forbrug og opsparing i husholdningerne mv., sæsonkorrigerede værdier
|
|
Året |
|
2019 |
2020 |
||||||
|
|
2018 |
2019 |
|
1. kvt. |
2. kvt. |
3. kvt. |
4. kvt. |
1. kvt. |
2. kvt. |
3. kvt. |
|
|
løbende priser, mia. kr. |
|||||||||
1 |
Disponibel bruttoindkomst |
1102,3 |
1133,7 |
|
279,5 |
282,5 |
284,8 |
286,9 |
287,2 |
287,0 |
290,5 |
2 |
Forbrugsudgift |
1052,8 |
1076,3 |
|
268,3 |
267,5 |
268,0 |
272,5 |
264,3 |
248,4 |
261,5 |
3 |
Korrektion for ændring i |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Pensionskassereserver |
92,8 |
58,3 |
|
15,5 |
13,9 |
13,8 |
15,2 |
20,7 |
22,4 |
24,1 |
4 |
Bruttoopsparing (1-2+3) |
142,3 |
115,7 |
|
26,7 |
28,9 |
30,6 |
29,5 |
43,6 |
60,9 |
53,1 |
|
|
realvækst i pct. i forhold til perioden før |
|||||||||
5 |
Disponibel bruttoindkomst |
2,4 |
2,0 |
|
0,1 |
0,9 |
0,6 |
0,6 |
0,0 |
0,4 |
0,9 |
6 |
Forbrugsudgift |
2,7 |
1,4 |
|
1,8 |
-0,4 |
0,0 |
1,4 |
-3,0 |
-5,5 |
4,5 |
|
|
pct. |
|||||||||
7 |
Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)) |
11,9 |
9,7 |
|
9,1 |
9,8 |
10,2 |
9,8 |
14,2 |
19,7 |
16,9 |
8 |
Opsparingsandel uden korrektion1 |
4,5 |
5,1 |
|
4,0 |
5,3 |
5,9 |
5,0 |
8,0 |
13,4 |
10,0 |
Anm.:Omfatter husholdninger og nonprofitorganisationer rettet mod husholdninger. |
Danmarks samlede finansielle opsparing fortsat i solidt plus
Danmark var samlet set nettolångiver i forhold til resten af verden med en positiv fordringserhvervelse, netto på 44,3 mia. kr. over for udlandet i årets tredje kvartal. Dette kan primært tilskrives de danske husholdningers høje bruttoopsparing. Den finansielle sektors forholdsvis høje finansielle opsparing i årets første to kvartaler var primært båret af sektorens kraftigt reducerede udbytteudbetalinger. Den offentlige saldo endte i underskud på 5,2 mia. kr. i tredje kvartal 2020, primært som følge af et fald i statens skatteindtægter, højere niveau for udgifter til dagpenge samt udgifter til COVID-19-hjælpepakker, som imidlertid var lavere i tredje kvartal pga. genåbningen af Danmark. Den eneste indenlandske sektor med negativ finansiel opsparing i årets tredje kvartal var offentlig forvaltning og service.
Sektorernes fordringserhvervelse, netto
|
Året |
|
2019 |
2020 |
||||||
|
2018 |
2019 |
|
1. kvt. |
2. kvt. |
3. kvt. |
4. kvt. |
1. kvt. |
2. kvt. |
3. kvt. |
|
løbende priser, mia. kr. |
|||||||||
I alt |
158,4 |
208,6 |
|
25,9 |
62,7 |
60,8 |
59,3 |
31,8 |
45,4 |
44,3 |
Ikke-finansielle selskaber |
65,0 |
89,9 |
|
-7,3 |
12,8 |
38,9 |
45,6 |
-16,3 |
9,0 |
27,6 |
Finansielle selskaber |
33,0 |
27,9 |
|
-2,1 |
12,5 |
9,2 |
8,2 |
27,1 |
20,6 |
4,6 |
Offentlig forvaltning og service |
15,6 |
88,3 |
|
24,6 |
31,0 |
15,8 |
16,8 |
-6,2 |
-19,9 |
-5,2 |
Husholdninger mv. |
44,9 |
2,5 |
|
10,6 |
6,4 |
-3,2 |
-11,3 |
27,2 |
35,7 |
17,3 |
Anm.:Omfatter husholdninger og nonprofitorganisationer rettet mod husholdninger. |
Husholdningernes finansielle nettoformue indhentede det tabte
Det store fald i danskernes finansielle nettoformue som følge af COVID-19-pandemien blev indhentet i tredje kvartal 2020. Det var store kursfald på husholdningernes aktiver (pensionsformue og værdipapirer), der drev den store nedgang i årets første kvartal, og det var store kursstigninger på især husholdningernes aktier, som trak nettoformuen yderligere op i andet og tredje kvartal. Danskernes passiver udviklede sig stabilt i samme periode. Dermed steg nettoformuen for husholdninger (mv.) fra 5.396 mia. kr. ved udgangen af andet kvartal til 5.761 mia. kr. i tredje kvartal 2020. Til sammenligning var niveauet 5.596 mia. kr. ved udgangen af 2019, inden COVID-19-pandemien for alvor blev en realitet i Danmark og resten af verden.
Finansielle aktiver, passiver og finansiel nettoformue i husholdningerne mv.
|
2019* |
2. kvt. 2020* |
3. kvt. 2020* |
||||||
|
Ultimo |
Tran- |
Om- |
Andre |
Ultimo |
Tran- |
Om- |
Andre |
Ultimo |
|
mia. kr. |
||||||||
Finansielle aktiver i alt |
8272 |
53,8 |
440,4 |
-104,4 |
8056 |
38,9 |
440,8 |
-85,4 |
8450 |
Indskud |
1166 |
34,9 |
2,2 |
-4,1 |
1201 |
0,5 |
-0,2 |
-36,3 |
1165 |
Aktier mv. |
2847 |
14,8 |
205,9 |
-36,5 |
2613 |
-2,9 |
350,8 |
-7,9 |
2953 |
Pension mv.2 |
3882 |
-23,6 |
231,6 |
1,0 |
3894 |
1,2 |
89,7 |
-4,0 |
3981 |
Øvrige aktiver |
378 |
27,7 |
0,8 |
-64,7 |
347 |
40,1 |
0,5 |
-37,2 |
351 |
Finansielle passiver i alt |
2676 |
18,1 |
20,9 |
-0,1 |
2660 |
21,6 |
6,1 |
1,6 |
2690 |
Finansiel nettoformue i alt |
5596 |
|
|
|
5396 |
|
|
|
5761 |
Fordringserhvervelse, netto |
|
35,7 |
|
|
|
17,3 |
|
|
|
Anm.: Omfatter husholdningerne og nonprofitorganisationer rettet mod husholdninger. |
Særlige forhold ved denne offentliggørelse
Nationalregnskab
Sektorregnskaberne er nationalregnskabets samlede kontosystem og er konsistente med den opgørelse af den økonomiske aktivitet, der også offentliggøres i dag i Nationalregnskab 3. kvt. 2020 revideret. Her kan du også læse mere om den ekstra usikkerhed, der er forbundet med opgørelsen af BNP-væksten som følge af de særlige omstændigheder omkring COVID-19 pandemien.
Offentlige finanser
Oplysninger om den offentlige saldo og finansielle nettoformue er baseret på opgørelsen af de offentlige finanser og finansielle konti for offentlig forvaltning og service, som blev offentliggjort 22. december i Offentligt kvartalsregnskab 3. kvt. 2020.
COVID-19 støtteordninger
De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men påvirker tallene forskelligt. Læs hvordan ordningerne påvirker nationalregnskabsberegningerne i vores arbejdspapirer om COVID-19 under dst.dk/knr.
Betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter
Der er indarbejdet tal for betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen i Betalingsbalancen over for udlandet oktober 2020.
Finansielle konti
Sektorregnskabernes finansielle konti opgøres i samarbejde med Danmarks Nationalbank og er konsistente med de tal, som Nationalbanken offentliggør i dag for Finansielle konti, 3. kvt. 2020. Læs Nationalbankens omtale af deres seneste offentliggørelse under Nyeste tal.
Nyt fra Danmarks Statistik
23. december 2020 - Nr. 491
Hent som PDF
Næste udgivelse: 31. marts 2021
Kontakt
- Ulla Ryder Jørgensen, tlf. 51 49 92 62
- Jesper Søgaard Dreesen, tlf. 51 64 92 61
Kilder og metode
Sektorregnskaberne for dansk økonomi består af nationalregnskabets samlede kontoplan for husholdningerne mv. (husholdningssektoren inkl. nonprofitorganisationer rettet mod husholdningerne), selskabs- og finanssektoren, den offentlige sektor og en samlet sektor for resten af verden, som dansk økonomi er involveret i. Sektorregnskaberne viser således den økonomiske aktivitet i de indenlandske sektorer men også interaktionerne i mellem dem og udlandet. Sektorregnskaberne består af ikke-finansielle og finansielle konti og viser den økonomiske værdiskabelse, indkomst, omfordeling, forbrug, opsparing, formue og investeringer mv. i et samlet kontosystem. Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger.