Fortsat faldende salgspriser i jordbruget
Jordbrugets prisforhold (kvt.) 2. kvt. 2018
Jordbrugets bytteforhold, som er forholdet mellem priser på salgsprodukterne og priser på forbrug og investeringer i produktionen, fortsætter med at falde. Det er tredje kvartal i træk, at bytteforholdet falder. Bytteforholdet blev forringet med 13,3 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. Nedgangen skyldtes især faldende priser på de animalske salgsprodukter, som udgør 69 pct. af det samlede salg.
Priserne på jordbrugets salgsprodukter falder
I forhold til samme kvartal sidste år faldt jordbrugets salgsprodukter 11,4 pct., hvilket skyldtes et fald i de animalske salgsprodukter på 14,2 pct., mens de vegetabilske salgsprodukter steg 1,0 pct. Det skyldtes primært faldende priser på svin på 21,5 pct., mælk 7,8 pct. og pelsskind 15,1 pct., mens prisen på korn steg 3,5 pct. I forhold til første kvartal var faldet i jordbrugets salgsprodukter 2,8 pct., hvilket skyldtes et fald i de animalske salgsprodukter 4,7 pct. mens de vegetabilske salgsprodukter steg 6,3 pct.
Jordbrugets forbrug og investeringer er steget minimalt
Det samlede prisindeks på jordbrugets forbrug og investeringer steg med 0,5 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det steg med 0,9 pct. fra første kvartal til andet kvartal 2018. Stigningen skyldtes højere priser på energi og foderstoffer. Prisen på foderstoffer hænger sammen med prisen på korn, da meget korn går til foder.
Bytteforholdet på det laveste niveau siden bunden i 2016
I 2017 var bytteforholdet over niveau 100, hvilket også kunne ses i landmændenes regnskaber, se Nyt fra Danmarks Statistik 2018:282. Men det seneste kraftige fald i bytteforholdet, som nu er på det laveste niveau siden bunden i 2016, vil sammen med sommerens tørke lægge pres på landmændenes økonomi.
Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer
|
Prisindeks |
Ændringer |
|||
|
2015-vægt |
1. kvt. |
2. kvt. |
2. kvt. 2017 |
1. kvt. 2018 |
|
promille |
indeks, 2015 = 100 |
pct. |
||
Bytteforholdet |
… |
96 |
91 |
-13,3 |
… |
Jordbrugets salgsprodukter |
1000 |
96 |
93 |
-11,4 |
-2,8 |
Vegetabilske salgsprodukter |
308 |
97 |
103 |
1,0 |
6,3 |
Heraf |
|
|
|
|
|
Korn |
131 |
96 |
101 |
3,5 |
4,9 |
Raps |
33 |
102 |
97 |
-12,8 |
-4,1 |
Grøntsager og prydplanter |
78 |
100 |
106 |
1,5 |
5,7 |
Animalske salgsprodukter |
692 |
96 |
91 |
-14,2 |
-4,7 |
Heraf |
|
|
|
|
|
Kvæg |
46 |
103 |
101 |
6,4 |
-2,0 |
Svin |
308 |
97 |
97 |
-21,5 |
0,1 |
Fjerkræ |
26 |
97 |
97 |
0,6 |
-0,3 |
Mælk |
195 |
112 |
105 |
-7,8 |
-6,3 |
Pelsskind |
104 |
63 |
58 |
-15,1 |
-8,3 |
Forbrug og investeringer |
1000 |
100 |
101 |
0,5 |
0,9 |
Forbrug i produktionen |
876 |
100 |
101 |
1,0 |
1,1 |
Heraf |
|
|
|
|
|
Energi |
49 |
109 |
117 |
11,7 |
6,9 |
Gødningsstoffer |
37 |
94 |
94 |
2,0 |
-0,4 |
Plantebeskyttelsesmidler |
35 |
100 |
100 |
0,0 |
0,0 |
Foderstoffer |
297 |
96 |
97 |
1,1 |
1,2 |
Vedligeholdelse og reparation |
81 |
102 |
102 |
-1,3 |
0,1 |
Investeringsgoder |
124 |
100 |
100 |
-2,8 |
0,1 |
Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter. |
Nyt fra Danmarks Statistik
13. september 2018 - Nr. 342
Hent som PDF
Næste udgivelse: 21. november 2018
Kontakt
- Mona Larsen, tlf. 24 81 68 47
- Simone Thun, tlf. 51 36 92 51
Kilder og metode
Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder.