Gå til sidens indhold

Landmændenes bytteforhold er forringet

Jordbrugets prisforhold (kvt.) 4. kvt. 2017

Efter fem kvartaler med stigning blev jordbrugets bytteforhold forringet med 4 procentpoint fra tredje til fjerde kvartal 2017. På indtægtssiden faldt jordbrugets salgspriser med 3,6 pct., mens priserne på forbrug og investeringer i produktionen steg med 0,4 pct. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukterne og priser på forbrug og investeringer i produktionen.

Indeks for forholdet mellem jordbrugets priser for salg og køb

Prisfald på svin og vegetabilske produkter

I forhold til tredje kvartal 2017 er salgsprisindekset som nævnt faldet med 3,6 pct. Priserne på vegetabilske produkter faldt med 4,1 pct., mens prisen på animalske salgsprodukter faldt 3,3 pct. Det skyldes primært lavere priser på svin og pelsskind, der faldt med hhv. 11,8 pct. og 9,1 pct. i forhold til kvartalet før.

Men bytteforholdet er bedre end i 2016

Bytteforholdet er steget med 2,1 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. Priserne på jordbrugets salgsprodukter steg med 3,4 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det samlede prisindeks for forbrug og investeringer steg med 1,3 pct. Den samlede stigning i salgspriserne skyldes primært animalske salgsprodukter, der udgør 61 pct. af det samlede salg. Her er det særligt priserne på mælk og pelsskind, som trak de samlede salgspriser op, mens svinepriserne trak i den modsatte retning.

Prisindeks på forbrug i produktionen stadig højere end salgspriser

Bytteforholdet er forringet med 7 pct. i forhold til 2010, hvilket svarer til indeks 93. Det betyder, at prisindekset på salgsprodukter er lavere end prisindekset på produktionsfaktorerne. Prisindekset for salgsprodukter er indeks 111 i forhold til 2010 og dermed 11 pct. over basisåret 2010, mens prisindekset for forbrug og investeringer ligger 19 pct. over basisåret 2010.

Jordbrugets forbrug og investeringer steg lidt

Det samlede prisindeks på jordbrugets forbrug og investeringer steg med 1,3 pct. fra fjerde kvartal 2016 til fjerde kvartal 2017.

Prisen på foderstoffer faldt med 2,5 pct. i forhold til året før. Faldet i prisen på foder hænger sammen med prisen på korn, da meget korn går til foder.

Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter.

Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer

 

Prisindeks

Ændringer

 

2010-vægt
fordeling

3. kvt.
2017

4. kvt.
2017

4. kvt. 2016
- 4. kvt. 2017

3. kvt. 2017
- 4. kvt. 2017

 

promille

indeks, 2010 = 100

pct.

Bytteforholdet

97

93

2,1

Jordbrugets salgsprodukter

1000

115

111

3,4

-3,6

Vegetabilske salgsprodukter

285

115

111

0,4

-4,1

Heraf

 

 

 

 

 

Korn

116

111

110

6,0

-1,1

Kartofler

27

Grøntsager og prydplanter

72

111

96

0,5

-13,8

Animalske salgsprodukter

715

114

111

5,1

-3,3

Heraf

 

 

 

 

 

Kvæg

42

126

128

10,7

1,5

Svin

340

120

106

-6,1

-11,8

Fjerkræ

25

111

112

-0,2

0,7

Mælk

213

119

124

25,2

3,8

Æg

11

97

97

-2,8

0,2

Pelsskind

81

73

66

5,9

-9,1

Forbrug og investeringer

1000

118

119

1,3

0,4

Forbrug i produktionen

807

117

118

0,5

0,1

Heraf

 

 

 

 

 

Energi

70

108

112

2,3

3,8

Gødningsstoffer

35

94

106

10,2

13,1

Plantebeskyttelsesmidler

33

195

195

-0,6

0,0

Foderstoffer

300

112

110

-2,5

-1,2

Vedligeholdelse og reparation

95

115

115

1,8

0,2

Investeringsgoder

193

121

122

4,5

1,6

Nyt fra Danmarks Statistik

7. marts 2018 - Nr. 86

Hent som PDF
Næste udgivelse: 12. juni 2018

Kontakt

Kilder og metode

Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation