Boligformuerne vokser på tværs af landet
Husholdningernes formue i fast ejendom 2015
Historisk lave renter på realkreditlån og en øget optimisme på boligmarkedet resulterede i prisstigninger på ejerboliger, som i løbet af 2015 bredte sig til hele landet. Prisstigningerne slog direkte igennem på danskernes boligformuer, og selvom væksten var størst for bykommunerne, oplevede mellemkommunerne tydelig bedring, mens både land- og yderkommunerne fik en svag stigning. Prisstigninger prægede det meste af landet i 2015, men stor efterspørgsel efter boliger i landets største byer resulterede fortsat i langt hurtigere stigende boligpriser i bykommunerne, hvilket øgede forskellen i boligformuen mellem by og land yderligere.
Boligformuen voksede med 10 pct. af BNP
Husholdningernes samlede formue i bolig var ved udgangen af året på i alt 3.938 mia. kr., hvilket svarer til 53 pct. af husholdningernes samlede nettoformue på 7.407 mia. kr. Boligformuen voksede samlet set med 206 mia. kr. i 2015, hvilket svarer til 10 pct. af årets BNP. Til sammenligning voksede husholdningernes finansielle aktiver med 415 mia. kr. i perioden, svarende til 20 pct. af BNP. Formuen i boligtyperne ejerlejligheder og enfamiliehuse udgjorde tilsammen 2.527 mia. kr. eller 64 pct. af den samlede boligformue. Boligformuen består af boliger samt grunde, landbrug, erhvervsejendomme mv.
Prisforskellen mest udtalt for helårsboliger
Udover at den samlede boligformue er størst i byerne, er det også her, de dyreste boliger ligger. Et enfamiliehus i bykommunerne kostede gennemsnitlig 2,9 mio. kr. og en ejerlejlighed 2,2 mio. kr. i 2015. Til sammenligning kostede enfamiliehuse og ejerlejligheder i yderkommunerne kun 0,9 mio. kr. i gennemsnit. Prisen på boliger er generelt højest i bykommunerne for de fleste boligtyper. Mest udtalt er prisforskellen for helårsboliger eksklusive bebygget landbrug, mens priserne ligger nogenlunde jævnt fordelt over hele landet for bebyggede landbrug, sommerhuse og grunde m.m.
Gennemsnitlige markedsværdier fordelt på ejendomstyper. 2015
|
By- |
Mellem- |
Land- |
Yder- |
|
1.000kr. |
|||
Enfamiliehuse |
2923 |
1701 |
1272 |
926 |
Ejerlejligheder |
2214 |
1156 |
1031 |
867 |
Flerfamiliehuse |
5210 |
2545 |
1739 |
1274 |
Andelsbolig |
1446 |
1286 |
1070 |
1006 |
Beboelsesejendomme forbundet med erhverv |
5519 |
2764 |
2014 |
1597 |
Andre beboelsesejendomme |
2619 |
1884 |
1464 |
1153 |
Bebyggede landbrug |
6220 |
5857 |
5877 |
6165 |
Sommerhuse m.m. |
1135 |
982 |
1137 |
1092 |
Grunde m.m. |
1253 |
1410 |
1096 |
905 |
Erhvervsejendomme |
3316 |
2289 |
1638 |
1150 |
Anden fast ejendom |
60 |
161 |
111 |
125 |
Anm.: Kommunegruppering fra Danmarks Jordbrugsforskning. |
Skæv udvikling i markedsværdien på boliger henover landet
Udover store forskelle i udviklingen af boligpriser mellem by og land er der også store forskelle kommunerne imellem. Hovedstadsområdet havde i 2015 fortsat de absolut dyreste boliger. Her var Gentofte den dyreste kommune at bosætte sig i. På trods af det i forvejen høje prisleje er priserne i Gentofte steget med yderligere 7,2 pct., og boliger i kommunen kostede således i gennemsnit 4,8 mio. kr. i 2015. Landets billigste kommuner at bosætte sig i er Læsø, Ærø og Bornholm, hvor en bolig i gennemsnit kostede mellem 0,8 og 1,1 mio. kr. Også her har der været prisstigninger i 2015, dog noget mindre end i hovedstadsområdet, med prisstigninger på mellem 1,0 og 3,6 pct. i gennemsnit.
Nyt fra Danmarks Statistik
1. februar 2017 - Nr. 39
Hent som PDF
Næste udgivelse: 31. januar 2018
Kontakt
- Mikkel Bjerre Trolle, tlf. 29 36 68 25
Kilder og metode
Husholdningernes formue i fast ejendom er baseret på Danmarks Statistiks registerbaserede boligmodel, der estimerer markedsværdien af fast ejendom på baggrund af faktiske salg. Opgørelsen af markedsværdi vurderes at være mere usikker for ejendomme beliggende i yderområder. Gældskomponenter og dermed beregnet friværdi er ikke tilgængelige for det seneste år og er derfor udeladt. Se endvidere statistikdokumentationen og emnesiden for baggrundsnotat og analyse.