Bytteforhold er det ringeste siden 2005
Jordbrugets prisforhold (kvt.) 2. kvt. 2016
Jordbrugets bytteforhold er forringet med 12,9 pct. i andet kvartal 2016 i forhold til samme kvartal sidste år. Dermed er bytteforholdet det ringeste i hele perioden, der måler tilbage til 2005. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen. Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt med 12,5 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det samlede prisindeks for forbrug og investeringer steg med 0,5 pct. Det samlede fald i salgspriserne skyldes især animalske salgsprodukter, der udgør 72 pct. af det samlede salg. Her var det særligt priserne på pelsskind, der med næsten en halvering af prisen, som trak salgspriserne ned.
Prisindeks på forbrug i produktionen er højere end salgspriser
Bytteforholdet er forringet med 17 pct. i forhold til 2010, hvilket svarer til indeks 83. Det betyder, at priserne på salgsprodukter er lavere end priserne på produktionsfaktorer. Prisindekset for salgsprodukter er indeks 97 i forhold til 2010 og er dermed 3 pct. under basisåret 2010, hvilket det kun har været i de seneste to kvartaler. Prisindekset for forbrug og investeringer ligger 17 pct. over 2010.
Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt
De samlede priser for salgsprodukter faldt med i alt 12,5 pct. i forhold til året før. Dette skyldes især et fald for pelsskind på hele 44,7 pct., mens mælk faldt 12,6 pct. Prisen på svin faldt med 2,8 pct. i forhold til året før. Kornprisen faldt med 17,1 pct., mens rapsprisen steg med 1,8 pct. Kornprisen var stærkt medvirkende til faldet på 7,6 pct. for de vegetabilske salgsprodukter.
I forhold til første kvartal 2016 er salgsprisindekset faldet med 2,0 pct. Priserne på de vegetabilske produkter faldt 8,4 pct., mens prisen på de animalske salgsprodukter steg 0,6 pct. Faldet for vegetabilske produkter skyldes primært korn, der faldt 9,4 pct. For de animalske produkter skyldes stigningen primært svin, der steg med 8,2 pct. og pelsskind der ligeledes sted med 8,2 pct. i forhold til kvartalet før. Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste.
Investeringsgoder påvirker jordbrugets forbrug og investeringer
Prisindekset på jordbrugets forbrug og investeringer i alt steg med 0,5 pct. fra andet kvartal 2015 til andet kvartal 2016. Fra første kvartal 2016 til andet kvartal 2016 er det uændret. Årsagen til stigningen det seneste år er investeringsgoder, der steg med 4,9 pct. Prisen på energi faldt 7,5 pct. og foderstoffer faldt med 2,1 pct. i forhold til året før.
Faldet i prisen på foder hænger sammen med faldet i prisen på korn, da meget korn går til foder. Investeringsgoderne steg 0,3 pct. i forhold til første kvartal 2016.
Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer
|
Prisindeks |
Ændringer |
|||
|
2010-vægt |
1. kvt. |
2. kvt. |
2. kvt. 15 |
1. kvt. 16 |
|
promille |
2010 = 100 |
pct. |
||
Bytteforholdet |
… |
85 |
83 |
-12,9 |
… |
Jordbrugets salgsprodukter |
1.000 |
99 |
97 |
-12,5 |
-2,0 |
Vegetabilske salgsprodukter |
285 |
115 |
105 |
-7,6 |
-8,4 |
Heraf |
|
|
|
|
|
Korn |
116 |
110 |
100 |
-17,1 |
-9,4 |
Raps |
27 |
114 |
115 |
1,8 |
1,1 |
Grøntsager og prydplanter |
72 |
107 |
105 |
-1,1 |
-1,5 |
Animalske salgsprodukter |
715 |
94 |
95 |
-13,7 |
0,6 |
Heraf |
|
|
|
|
|
Kvæg |
42 |
124 |
120 |
-8,5 |
-3,1 |
Svin |
340 |
95 |
102 |
-2,8 |
8,2 |
Fjerkræ |
25 |
113 |
112 |
-1,6 |
-1,0 |
Mælk |
213 |
95 |
87 |
-12,6 |
-8,4 |
Æg |
11 |
104 |
100 |
-4,3 |
-3,6 |
Pelsskind |
81 |
67 |
73 |
-44,7 |
8,2 |
Forbrug og investeringer |
1.000 |
117 |
117 |
0,5 |
0,0 |
Forbrug i produktionen |
807 |
117 |
117 |
-0,4 |
-0,1 |
Heraf |
|
|
|
|
|
Energi |
70 |
94 |
99 |
-7,5 |
4,9 |
Gødningsstoffer |
35 |
115 |
115 |
-3,3 |
-0,1 |
Plantebeskyttelsesmidler |
33 |
194 |
194 |
0,1 |
0,0 |
Foderstoffer |
300 |
116 |
115 |
-2,1 |
-1,1 |
Vedligeholdelse og reparation |
95 |
112 |
112 |
4,1 |
0,3 |
Investeringsgoder |
193 |
113 |
114 |
4,9 |
0,3 |
Nyt fra Danmarks Statistik
14. september 2016 - Nr. 389
Hent som PDF
Næste udgivelse: 24. november 2016
Kontakt
- Mona Larsen, tlf. 24 81 68 47
- Simone Thun, tlf. 51 36 92 51
Kilder og metode
Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder.