Gå til sidens indhold

Animalske salgsprodukter trak bytteforholdet ned

Jordbrugets prisforhold (kvt.) 4. kvt. 2015

Jordbrugets bytteforhold er forringet i fjerde kvartal i forhold til samme kvartal sidste år. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen. Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt med 3,9 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det samlede prisindeks for forbrug og investeringer steg med 0,5 pct. Det samlede fald i salgspriserne skyldes især animalske salgsprodukter, der udgør 72 pct. af det samlede salg. Her var det særligt priserne på svin, pelsskind og mælk, der trak ned.

Ændring i prisindeks for jordbrugets salg og køb i forhold til samme kvartal året før

Prisindeks på forbrug i produktionen højere end salgspriser

Bytteforholdet er forringet med 12 pct. i forhold til 2010, svarende til indeks 88. Det betyder, at priserne på salgsprodukter er steget mindre end priserne på produktionsfaktorer. Prisindekset for salgsprodukter er 103 i forhold til 2010, og er dermed 3 pct. over basisåret 2010, mens prisindekset for forbrug og investeringer ligger 17 pct. over.

Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt

De samlede priser for salgsprodukter faldt med i alt 3,9 pct. i forhold til samme kvartal året før. Dette skyldes især et fald for pelsskind på hele 34,7 pct. Faldet skyldes til dels at auktionsrækken hos Kopenhagen Fur er ændret, hvorved dele af decembersalget er flyttet til januar. Dette gør at man ikke umiddelbart kan konkludere, at der er tale om et decideret fald i prisen. Prisen på mælk faldt 9,2 pct. i forhold til samme kvartal året før. Prisen på svin er desuden faldet 4,2 pct. Kornprisen steg med 3,5 pct., hvilket er stærkt medvirkende til forbedringen af indekset for de vegetabilske salgsprodukter.

I forhold til tredje kvartal 2015 er salgsprisindekset faldet med 5,3 pct. Dette er resultatet af et fald i priserne på de vegetabilske produkter med 5,9 pct., mens prisen på de animalske salgsprodukter faldt 4,7 pct. Faldet for de vegetabilske produkter skyldes blandt andet korn. For de animalske produkter dækker faldet over pelsskind, der faldt med hele 49,9 pct. mens mælk steg med 1,7 pct. i forhold til kvartalet før.

Produkterne indgår med forskellige betydninger (vægt) i kvartalerne afhængig af salgstidspunkt; disse varierende vægte kan være årsag til ændringer på det aggregerede indeks fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter.

Priserne på jordbrugets forbrug og investeringer er næsten uændrede

Prisindekset på jordbrugets forbrug og investeringer er i alt steget med 0,5 pct. i forhold til fjerde kvartal 2014. Dette skyldes primært en stigning i priserne på investeringsgoder på 3,6 pct. Det seneste kvartal er indekset faldet med 0,1 pct. Dette skyldes primært et fald i priserne på energi, herunder brændstof.

Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer

 

Prisindeks

Ændringer

 

2010-vægt
fordeling

3. kvt.
2015

4. kvt.
2015

4. kvt. 2014
- 4. kvt. 2015

3. kvt. 2015
- 4. kvt. 2015

 

promille

2010 = 100

pct.

Bytteforholdet

93

88

-4,3

Jordbrugets salgsprodukter i alt

1.000

109

103

-3,9

-5,3

Vegetabilske salgsprodukter i alt

285

119

112

0,7

-5,9

Heraf

 

 

 

 

 

Korn

116

116

113

3,5

-2,8

Kartofler

15

160

6,7

Grøntsager og prydplanter

72

97

94

0,2

-2,7

Animalske salgsprodukter i alt

715

103

99

-6,4

-4,7

Heraf

 

 

 

 

 

Kvæg

42

130

125

6,4

-3,4

Svin

340

101

100

-4,2

-1,4

Fjerkræ

25

114

114

-1,2

0,0

Mælk

213

95

97

-9,2

1,7

Æg

11

105

105

2,5

0,0

Pelsskind

81

119

60

-34,7

-49,9

Forbrug og investeringer i alt

1.000

117

117

0,5

-0,1

Forbrug i produktionen i alt

807

118

118

-0,2

-0,3

Heraf

 

 

 

 

 

Energi

70

103

99

-14,2

-3,8

Gødningsstoffer

35

110

112

-2,1

1,9

Plantebeskyttelsesmidler

33

194

194

1,1

0,1

Foderstoffer

300

118

118

0,1

-0,4

Vedligeholdelse og reparation

95

110

111

3,3

0,4

Investeringsgoder i alt

193

111

112

3,6

0,6

Nyt fra Danmarks Statistik

24. februar 2016 - Nr. 83

Hent som PDF
Næste udgivelse: 24. maj 2016

Kontakt

Kilder og metode

Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation