Færre ældre bor i pleje- og ældreboliger
Pleje- og ældreboliger 2015
Ændret 11. januar 2016 kl. 17:41Efter offentliggørelsen er der desværre konstateret fejl i tallet for indskrevne beboere. Der var angivet 73.266 beboere, hvor det skulle have været 75.333. De korrigerede tal er markeret med rødt.
Andelen af befolkningen på 75 år og derover, der bor i pleje- og ældreboliger, er faldende. Siden 2010 er andelen faldet fra 15 pct. til 13 pct. Faldet gælder alle aldersgrupper over 74 år.
Andelen stiger med alderen
Andelen af befolkningen, der bor i pleje- og ældreboliger, stiger markant med alderen. Ud af 42.699 personer på 90 år eller derover bor 16.457 i pleje- og ældreboliger, svarende til 39 pct. Tilsvarende gælder for 21 pct. af de 85-89-årige, 11 pct. af de 80-84-årige og 5 pct. af de 75-79-årige.
Beboere i pleje- og ældreboliger
Der er 75.333 beboere i pleje- og ældreboliger. Beboerne fordeler sig på fem forskellige boligtyper: 4.680 bor i plejehjemsboliger, 943 bor i beskyttede boliger, 37.705 bor i plejeboliger, 715 bor i friplejeboliger og 31.290 bor i almene ældreboliger.
Generelt er det de ældste aldersgrupper, der dominerer, idet 45.181 beboere er 80 år eller derover, svarende til 60 pct. Til sammenligning er der 5.160 beboere under 60 år. Beboerne i denne yngre aldersgruppe udgør 7 pct. af det samlede antal beboere.
Beboere i pleje- og ældreboliger. 2015
|
Under |
60- |
65- |
67- |
75- |
80- |
85- |
90 |
I alt |
|
beboere |
||||||||
I alt |
5160 |
2967 |
1715 |
10535 |
9775 |
13412 |
15312 |
16457 |
75333 |
Plejehjem |
137 |
132 |
91 |
648 |
583 |
827 |
980 |
1282 |
4680 |
Beskyttede boliger |
73 |
47 |
24 |
134 |
115 |
137 |
173 |
240 |
943 |
Plejeboliger |
1008 |
953 |
602 |
4165 |
4521 |
6999 |
8937 |
10520 |
37705 |
Friplejeboliger |
75 |
16 |
14 |
63 |
65 |
119 |
159 |
204 |
715 |
Almene ældreboliger |
3867 |
1819 |
984 |
5525 |
4491 |
5330 |
5063 |
4211 |
31290 |
Boligtype afhænger af alderen
Fordelingen mellem de forskellige boligtyper ændrer sig med alderen. Blandt beboerne på 90 år eller derover bor størstedelen, 64 pct., i plejeboliger, mens størstedelen af beboerne under 60 år, 75 pct., bor i almene ældreboliger. At forholdsvis flere i denne yngre aldersgruppe bor i almene ældreboliger hænger sammen med, at en stor andel af disse boliger er nyopførte eller renoverede og dermed bedre indrettet til fx fysisk handicappede, trafikofre, hjerneskadede mv.
Et lille fald i antallet af boliger
Siden 2010 er antallet af pleje- og ældreboliger faldet fra 82.059 til 80.236 boliger.
Fra 2010 til 2015 er antallet af plejehjemsboliger faldet stødt fra 8.761 til 4.937, et fald på 44 pct.
Typer af pleje- og ældreboliger
Der findes fem forskellige typer af boliger for ældre:
Nyt fra Danmarks Statistik
11. januar 2016 - Nr. 14
Hent som PDF
Næste udgivelse: 31. januar 2017
Kontakt
- Birgitte Lundstrøm, tlf. 24 21 39 65
- Karsten Werner Nielsen, tlf. 30 45 69 04
Kilder og metode
Oplysningerne er indsamlet på elektroniske blanketter fra kommunerne og indgår i Danmarks Statistiks sociale ressourceopgørelse - en hel uge i april. Antal beboere i visiterede boliger opgøres af den kommune, der visiterer, uanset om boligen drives af egen kommune eller anden kommune. Der er rettet henvendelse til de kommuner, hvor der er store udsving i forhold til forrige år.