Bytteforholdet blev forringet i tredje kvartal
Jordbrugets prisforhold (kvt.) 3. kvt. 2015
Jordbrugets bytteforhold er forringet i tredje kvartal i forhold til samme kvartal sidste år. Bytteforholdet er også forringet fra andet til tredje kvartal 2015. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen. Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt med 4,9 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det samlede prisindeks for forbrug og investeringer kun faldt med 0,6 pct. Det samlede fald i salgspriserne skyldes især animalske salgsprodukter, der udgør 72 pct. af det samlede salg. Her var det særligt priserne på svin og mælk der trak ned.
Prisindeks på forbrug i produktionen højere end salgspriser
Bytteforholdet er forringet med 7 pct. i forhold til 2010, svarende til indeks 93. Det betyder, at priserne på salgsprodukter er steget mindre end priserne på produktionsfaktorer. Prisindekset for salgsprodukter er 109 i forhold til 2010, og er dermed 9 pct. over basisåret 2010, mens prisindekset for forbrug og investeringer ligger 17 pct. over.
Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt
De samlede priser for salgsprodukter faldt med i alt 4,9 pct. i forhold til samme kvartal året før. Dette skyldes især et fald for mælk på hele 20,0 pct., mens svin faldt 12,6 pct. Prisen på pelsskind steg derimod 35,5 pct. i forhold til samme kvartal året før. Kornprisen steg med 7,1 pct., hvilket er stærkt medvirkende til forbedringen af indekset for de vegetabilske salgsprodukter.
I forhold til andet kvartal 2015 er salgsprisindekset faldet med 1,1 pct. Dette dækker over en stigning i priserne på de vegetabilske produkter på 7,1 pct., mens prisen på de animalske salgsprodukter faldt 5,8 pct. Stigningen for de vegetabilske produkter skyldes blandt andet frø, der kun høstes i tredje kvartal. For de animalske produkter skyldes faldet svin, der faldt med 4,0 pct. og mælk der faldt med 5,2 pct. i forhold til kvartalet før.
Produkterne indgår med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne afhængig af salgstidspunkt; disse varierende vægte kan være årsag til ændringer på det aggregerede indeks fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter.
Priserne på jordbrugets forbrug og investeringer er næsten uændrede
Prisindekset på jordbrugets forbrug og investeringer er i alt faldet med 0,6 pct. i forhold til tredje kvartal 2014. Det seneste kvartal er indekset steget med 0,7 pct. Årsagen til det lille fald det seneste år er især et fald i prisen på energi på 15,1 pct., mens den afgørende faktor for det seneste kvartals stigning er en stigning på investeringsgoder på 2,8 pct.
Investeringsgoderne steg 2,7 pct. i forhold til samme kvartal sidste år.
Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer
|
|
Prisindeks |
Ændringer |
||
|
fordeling |
2. kvt. |
3. kvt. |
3. kvt. 2014 |
2. kvt. 2015 |
|
promille |
2010 = 100 |
pct. |
||
Bytteforholdet |
… |
95 |
93 |
-4,4 |
… |
Jordbrugets salgsprodukter i alt |
1.000 |
110 |
109 |
-4,9 |
-1,1 |
Vegetabilske salgsprodukter i alt |
285 |
111 |
119 |
3,2 |
7,1 |
Heraf |
|
|
|
|
|
Korn |
116 |
113 |
113 |
7,1 |
-0,5 |
Raps |
27 |
101 |
97 |
-0,3 |
-4,1 |
Grøntsager og prydplanter |
72 |
102 |
98 |
2,1 |
-4,1 |
Animalske salgsprodukter i alt |
715 |
110 |
103 |
-9,3 |
-5,8 |
Heraf |
|
|
|
|
|
Kvæg |
42 |
131 |
130 |
6,0 |
-1,0 |
Svin |
340 |
105 |
101 |
-12,6 |
-4,0 |
Fjerkræ |
25 |
114 |
114 |
-5,5 |
0,0 |
Mælk |
213 |
100 |
95 |
-20,0 |
-5,2 |
Æg |
11 |
105 |
105 |
-1,0 |
0,0 |
Pelsskind |
81 |
131 |
119 |
35,5 |
-9,2 |
Forbrug og investeringer i alt |
1.000 |
116 |
117 |
-0,6 |
0,7 |
Forbrug i produktionen i alt |
807 |
118 |
118 |
-1,3 |
0,3 |
Heraf |
|
|
|
|
|
Energi |
70 |
107 |
103 |
-15,1 |
-4,1 |
Gødningsstoffer |
35 |
119 |
110 |
-2,0 |
-7,7 |
Plantebeskyttelsesmidler |
33 |
194 |
194 |
1,8 |
0,0 |
Foderstoffer |
300 |
118 |
118 |
-1,5 |
0,4 |
Vedligeholdelse og reparation |
95 |
108 |
111 |
3,2 |
2,4 |
Investeringsgoder i alt |
193 |
108 |
111 |
2,7 |
2,8 |
Nyt fra Danmarks Statistik
30. november 2015 - Nr. 572
Hent som PDF
Næste udgivelse: 24. februar 2016
Kontakt
- Mona Larsen, tlf. 24 81 68 47
- Simone Thun, tlf. 51 36 92 51
Kilder og metode
Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder.