Afviklingen af plejehjem fortsætter
Pleje- og ældreboliger 2014
Andelen af plejehjemsboliger falder fortsat. I 2014 er antallet det laveste siden 1987 med kun ca. 5.000 plejehjemsboliger. Samme tendens ses i forbindelse med beskyttede boliger, hvor antallet er faldet til 952 boliger.
Flere slags pleje- og ældreboliger
Der findes fem forskellige slags boliger for ældre:
Plejeboliger og almene ældreboliger er oprettet efter loven om almene boliger:
Andelen i ældrebolig over tid
Følgende tabel viser andelen af befolkningen inden for en given aldersgruppe, der anvender pleje- og ældreboliger. Den politiske målsætning om længere tid i eget hjem kan primært aflæses i anvendelsesprocenten for de yngre grupper af ældre. Således kan man se, at særligt gruppen af 75 til 79-årige bruger pleje- og ældreboligerne mindre og mindre.
Anvendelsen af pleje- og ældreboliger. Pct. af befolkningen
|
2008 |
2009 |
2010 |
2011 |
2012 |
2013 |
2014 |
|
pct. |
||||||
75-79 år |
6,5 |
6,4 |
6,4 |
6,2 |
5,9 |
5,6 |
5,4 |
80-84 år |
12,6 |
12,7 |
12,9 |
12,5 |
12,1 |
11,5 |
11,0 |
85-89 år |
23,4 |
23,2 |
23,5 |
23,0 |
22,3 |
21,5 |
21,1 |
90 år og derover |
41,8 |
41,5 |
41,7 |
41,4 |
40,9 |
40,2 |
39,7 |
Beboere i pleje- og ældreboliger
Antallet af beboere i pleje- og ældreboliger er 75.300. I alt bor 4.800 i plejehjemsboliger, 1.000 i beskyttede boliger, 36.900 i plejeboliger, 31.900 i almene ældreboliger samt 700 i friplejeboliger. Det ses bl.a., at aldersgrupperne 80-84 år, 85-89 år samt 90 år og derover ifølge sagens natur dominerer, idet 45.400 er i alderen 80 år og derover. Det svarer til 60 pct. af det samlede antal beboere. Det fremgår, at fordelingen mellem de forskellige boligtyper ændrer sig med alderen. Andelen af plejehjemsbeboere stiger således fra 4,2 pct. for de 60-64-årige til 8,5 pct. for de 90+. Andelen af personer, der bor i almene ældreboliger, falder støt med alderen.
Beboere i pleje- og ældreboliger - fortrinsvis til ældre. 2014
|
Under |
60- |
65- |
67- |
75- |
80- |
85- |
90 |
I alt |
I alt |
5115 |
2948 |
1715 |
10368 |
9717 |
13121 |
15673 |
16606 |
75263 |
Plejehjem |
118 |
124 |
63 |
609 |
596 |
836 |
1038 |
1408 |
4792 |
Beskyttede boliger |
81 |
41 |
23 |
136 |
114 |
137 |
157 |
274 |
963 |
Plejeboliger |
928 |
956 |
596 |
4147 |
4391 |
6622 |
8981 |
10265 |
36886 |
Friplejeboliger |
68 |
18 |
10 |
57 |
66 |
116 |
148 |
203 |
686 |
Almene ældreboliger |
3920 |
1809 |
1023 |
5419 |
4550 |
5410 |
5349 |
4456 |
31936 |
7 pct. af beboerne er under 60 år
5.100 beboere er under 60 år. Beboerne i denne yngre aldersklasse udgør dermed 7 pct. af samtlige beboere. 77 pct. af denne yngre aldersklasse bor i almene ældreboliger. At forholdsvis flere i denne aldersgruppe bor i almene ældreboliger end i de andre boligformer hænger sammen med, at en stor andel af disse boliger er nyopførte eller renoverede og dermed bedre indrettet til fx fysisk handicappede, trafikofre, hjerneskadede mv.
Beboernes fordeling på køn
For alle pleje- og ældreboliger under ét er 66 pct. af beboerne kvinder og 34 pct. mænd. Kønsfordelingen i pleje- og ældreboliger afspejler befolkningens alderssammensætning, idet kvindernes andel af befolkningen i andet kvartal af 2014 er 74 pct. for personer på 90 år og derover, 64 pct. for de 85-89-årige og 58 pct. for de 80-84-årige.
Nyt fra Danmarks Statistik
16. december 2014 - Nr. 645
Hent som PDF
Næste udgivelse: 11. januar 2016
Kontakt
- Birgitte Lundstrøm, tlf. 24 21 39 65
- Karsten Werner Nielsen, tlf. 30 45 69 04
Kilder og metode
Oplysningerne er indsamlet på elektroniske blanketter fra kommunerne og indgår i Danmarks Statistiks sociale ressourceopgørelse - en hel uge i april. Antal beboere i visiterede boliger opgøres af den kommune, der visiterer, uanset om boligen drives af egen kommune eller anden kommune. Der er rettet henvendelse til de kommuner, hvor der er store udsving i forhold til forrige år.