Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 831 - 840 af 1425

      NYT: Stagnation i antallet af flytninger over Øresund

      17. april 2018, I 2017 blev det en anelse mere populært at flytte fra Skåne til Østdanmark og en anelse mindre populært at flytte den modsatte vej. Samlet set var der således 55 flere flytninger i 2017 end året før. I Hovedstadsområdet er boligpriserne ligesom i midten af 00'erne stærkt på vej opad, men i modsætning til dengang har prisernes himmelflugt endnu ikke givet sig udslag i en stigning i antallet af flytninger fra Østdanmark til Skåne. Dengang var det de relativt lavere boligpriser i Skåne, som var drivkraften i flyttestrømmen mod øst. Denne forskel er ikke længere så udtalt. I Skåne er priserne også i stigning, og især Malmø-området oplever i disse år markante stigninger i boligpriserne. Dette er formentlig med til at hæmme lysten til at flytte fra Østdanmark til Skåne. I dag ligger antallet af flytninger i denne retning på blot en tredjedel af niveauet i midten af 00'erne, og siden 2010 har antallet af flytninger i modsat retning ligget højere., Personer født i Danmark flytter hyppigst over Øresund, Det har gennem alle årene siden statistikkens start i 1998 været personer født i Danmark, der har været mest aktive, når det gjaldt flytning over Øresund. Dette gør sig stadig gældende i begge retninger. Der har dog været en udvikling over tid., For flytninger fra Østdanmark til Skåne udgjorde andelen af personer, der var født i Danmark lidt over 70 pct. i de hektiske år midt i 2000'erne, mens andelen af personer født i Sverige i denne periode lå lidt under de 10 pct. Siden da har sidstnævntes andel været voksende og udgør i 2017 knap 21 pct., mens andelen af personer født i Danmark i dag ligger på ca. 45 pct. for denne flytteretning. Efterhånden gør en stigende andel af personer født i et tredje land sig gældende, når det gælder flytning i denne retning. Dette segment udgøres af en bred vifte af personer fra hele verden med personer født i Mellemøsten (6,5 pct.) og den øvrige del af Asien (6,3 pct.) som de mest fremtrædende grupper i 2017., Flere svenskfødte end tidligere flytter fra Skåne til Østdanmark, Også i flytteretningen fra Skåne til Østdanmark toppede andelen af personer født i Danmark midt i 00'erne, hvor de stod for ca. 65 pct. af det samlede antal flytninger. I 2017 stod de for 38,2 pct. af alle flytninger i denne retning. Personer født i Sverige står i 2017 for 32,4 pct., hvilket er markant højere end i midt-00'erne, hvor de blot havde en andel på lidt over 20 pct. I forhold til tiden lige inden Øresundsbroens åbning i 2000 er det dog stadig relativt lavt, da de her stod for lidt over 40 pct. af samtlige flytninger. Personer født i tredjelande står også her for en stigende andel af flytningerne. I 2017 drejer det sig primært om personer født i europæiske lande uden for EU (8,2 pct.), Mellemøsten (6,0 pct.) og øvrige Asien (5,1 pct.)., Flyttestatistik for Øresundsregionen 2017, 17. april 2018 - Nr. 155, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. april 2019, Alle udgivelser i serien: Flyttestatistik for Øresundsregionen, Kontakt, Lonnie Graversgaard Jensen, , , tlf. 30 35 72 92, Malene Baureis Hansen, , , tlf. , Kilder og metode, Denne flyttestatistik udgør en del af Ørestat. Den foreliggende statistik udarbejdes i et samarbejde mellem Danmarks Statistik og Statistiska centralbyrån (SCB) i Sverige. Statistikken bygger på oplysninger hentet fra SCB, der fra og med 1998 har registreret oplysninger om de flyttede personer mellem Sverige og Danmark. I opgørelsen indgår de personer, der er registreret som ind- eller udvandret i det aktuelle år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26801

      NYT: Flytninger over Øresund udlignes over tid

      16. april 2019, I 2018 var der - som i de foregående år - flere, som flyttede fra Skåne til Østdanmark end den modsatte vej. Der ses dog en tendens til, at forskellen imellem de to flytteretninger udlignes over tid. I 2000'erne gik flyttestrømmen over Øresund overvejende fra Østdanmark til Skåne som følge af de høje boligpriser i Hovedstadsområdet og tilsvarende lave i Skåne. Det kulminerede i 2006, hvor der var et nettooverskud på knap 3.000 personer, som flyttede i denne retning. I 2010 vendte billedet. Nu flyttede flere fra Skåne til Østdanmark. Det kulminerede foreløbigt i 2013, hvor netto ca. 1.400 personer flyttede mod Østdanmark. I de senere år har de to flyttestrømme atter nærmet sig hinanden. I 2018 var forskellen nede på et nettooverskud på 348 personer, der flyttede fra Skåne mod Østdanmark., Uændret samlet niveau af flytninger, Totalt var der i 2018 ca. 3400 personer som flyttede mellem Østdanmark og Skåne i begge retninger. Dette slutter sig til normen for antallet af flytninger imellem disse to hovedlanddele, der med lidt udsving siden 2014 konstant har ligget på ca. 3500 om året., Flytninger mellem Danmark og Sverige,  , 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018,  , antal, Flytninger inden for Øresundsregionen,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Fra Østdanmark til Skåne, 1, 876, 1, 713, 1, 334, 1, 322, 1, 419, 1, 386, 1, 522, Fra Skåne til Østdanmark, 2, 551, 2, 764, 2, 326, 1, 950, 2, 041, 2, 129, 1, 870, Flytninger i alt mellem Danmark og Sverige,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Fra Danmark til Sverige, 3, 970, 3, 555, 3, 056, 3, 033, 3, 289, 3, 246, 3, 309, Fra Sverige til Danmark, 4, 442, 4, 970, 4, 183, 3, 734, 3, 979, 4, 083, 3, 813, Personer i 20'erne og 30'erne flytter hyppigst over Øresund, Det er primært personer i 20'erne og 30'erne, som tager turen over Øresund for at etablere sig i nabolandet. Herefter er der en klar aftagende tendens, så jo ældre man er, jo mindre er sandsynligheden for, at man flytter over Sundet. Der er relativt mange børn i aldersgruppen 0-9 år, der flytter. Omvendt er der relativt få teenagere og store børn i aldersgruppen 10-19 år. Det kan tyde på, at der er en del småbørnsfamilier blandt de flyttende, mens familier med større børn er knap så tilbøjelige til at rykke teltpælene op., Samme aldersfordeling i begge retninger, Der er ikke den store forskel på aldersfordelingen imellem de to flyttestrømme. Ligeledes har aldersmønstret vist sig at være yderst stabilt i de 20 år, flyttestatistikken har eksisteret., Flyttestatistik for Øresundsregionen 2018, 16. april 2019 - Nr. 148, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. april 2020, Alle udgivelser i serien: Flyttestatistik for Øresundsregionen, Kontakt, Lonnie Graversgaard Jensen, , , tlf. 30 35 72 92, Malene Baureis Hansen, , , tlf. , Kilder og metode, Denne flyttestatistik udgør en del af Ørestat. Den foreliggende statistik udarbejdes i et samarbejde mellem Danmarks Statistik og Statistiska centralbyrån (SCB) i Sverige. Statistikken bygger på oplysninger hentet fra SCB, der fra og med 1998 har registreret oplysninger om de flyttede personer mellem Sverige og Danmark. I opgørelsen indgår de personer, der er registreret som ind- eller udvandret i det aktuelle år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28510

      NYT: 12 pct. af de 0-17-årige er enebørn

      18. marts 2020, 1. januar 2020 var der 1.156.138 børn mellem 0 og 17 år, og 12 pct. af disse havde hverken hel-, halv- eller pap-søskende. 63 pct. havde kun helsøskende, mens 9 pct. kun havde halvsøskende. 10 pct. af børnene havde både hel- og halvsøskende. Andelen af enebørn varierer fra kommune til kommune, og især København og Frederiksberg Kommuner skiller sig ud, idet hvert femte barn her er enebarn. Dette er markant højere end kommunen med den tredje højeste andel enebørn, Glostrup Kommune, hvor knap hvert syvende barn er enebarn. Dette skal ses i sammenhæng med, at i både København og Frederiksberg Kommuner udgør de små børn en høj andel af det samlede antal børn, hhv. 47 og 45 pct. for de 0-6-årige. Se også , Befolkningens udvikling 2. kvt. 2019, for disse kommuners lave andel af teenagere. Også Aarhus, Rødovre og Odense kommuner har en høj andel af enebørn, mens kommuner med ellers høje fødselstal som fx Skanderborg og Lejre Kommuner har en andel af enebørn under 9 pct. Se også , Fertilitet 2019, om de kommunale forskelle i væksten i antal fødte., Kilde: , www.statistikbanken.dk/brn16, ., Ikke alle forbliver enebørn, En stor del af enebørnene forbliver dog ikke enebørn igennem deres barndom. De førstefødte er naturligt nok enebørn, indtil barn nr. to ankommer i familien, så hvor 42 pct. af de 0-årige er enebørn, er denne andel faldet til det gennemsnitlige 12 pct. allerede blandt de 4-årige. Blandt de 14-årige er kun 4 pct. enebørn, hvilket dermed er aldersgruppen med den laveste andel enebørn. Ud over helsøskende får flere børn også med tiden både halv- og pap-søskende. Således stiger andelen af børn, der både har halv- og helsøskende fra 5 pct. for de 0-årige til 12 pct. for de 14-årige. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/brn16, ., Langt de fleste bor med både deres far og mor, 73 pct. af alle 0-17-årige bor med både deres far og mor, hvilket også varierer over børnenes alder. Hvor 89 pct. af de 0-årige bor med begge forældre, gælder dette for 82 pct. af de 4-årige og 64 pct. af de 14-årige. Med alderen stiger dermed også andelen af børn, som bor med kun sin mor eller far eller med sin mor eller far og dennes nye partner. Hvor 15 pct. af de 4-årige bor med en enlig mor eller enlig far, er dette tal 24 pct. for de 14-årige. Tilsvarende bor 2 pct. af de 4-årige med den ene af sine forældre og dennes nye partner, mens det gælder for 11 pct. af de 14-årige. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/brn16, ., Børnefamilier 1. januar 2020, 18. marts 2020 - Nr. 106, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. marts 2021, Alle udgivelser i serien: Børnefamilier, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Statistikken er baseret på 0-16-årige og deres forældres folkeregisteradresser, dvs. at et brud eller et skift i familien alene opgøres ud fra forældrenes adresse i starten og slutningen af året., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Husstande, familier og børn (Afsluttet), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30407

      NYT: Færre forældrepar er gift

      4. april 2018, I gennemsnit er 76,5 pct. af forældreparrene gift, hvilket er 4,9 procentpoint mindre end for ti år siden. Forældrepar med fælles hjemmeboende børn er oftere gift i kommuner omkring København end i resten af landet. I Allerød og Furesø Kommuner er hhv. 86 og 84 pct. af parfamilier med fælles børn gifte, mens det kun gælder 68-69 pct. af forældreparrene i København, Frederiksberg og Lolland Kommuner. Ringkøbing Kommune med 83 pct. gifte forældrepar er den eneste kommune uden for det østlige Sjælland, som er blandt de ti kommuner med højest andel gifte forældrepar., Færre forældre bliver gift, Det er hovedsagligt forældrepar med yngre børn, der ikke er gift i samme omfang som tidligere. Forskellen i andelen af gifte mellem 2008 og 2018 er størst for de par, hvor deres ældste fælles barn er 3-4 år. , Færre børn, Der er næsten 50.000 færre børn under 18 år end for ti år siden, svarende til 4,1 pct. færre. Vallensbæk, København og Frederiksberg Kommuner har dog fået væsentligt flere børn end for ti år siden med hhv. 1.000, 20.000 og 3.000 flere børn, svarende til mellem 20 og 35 pct. flere. I alt 17 kommuner har flere børn end for ti år siden. Blandt de ti kommuner med størst vækst i antallet af børn ligger alle undtagen Horsens i Region Hovedstaden. , Flere børn oplevede brud i familien i 2017, 24.072 børn under 17 år, som boede med begge deres forældre i starten af 2017, delte kun adresse med én af deres forældre i slutningen af året. Det er næsten 1.000 flere end i 2016, og andelen, der oplevede brud, steg fra 2,9 pct. til 3,0 pct. Blandt ugifte par med fælles børn flyttede 6,0 pct. fra hinanden i 2017, mens det kun gjaldt 2,3 pct. af de gifte par. Blandt de par, der flyttede fra hinanden i 2017 var 45 pct. ugifte., Dele-søskende får oftere hver sin adresse, Flere søskende i delefamilier får adresse hos hver sin forælder. Blandt delte familier, hvor forældrene har to eller flere fælles børn, har søskende hver sin adresse hos far eller mor hos 19 pct. Det svarer til knap hver femte delefamilie. For ti år siden, var det kun 14 pct. af helsøskende, der havde hver sin adresse. I 74 pct. af familierne har de fælles børn adresse hos mor, mens de sidste 7 pct. har adresse hos far., Børnefamilier 1. januar 2018, 4. april 2018 - Nr. 131, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. marts 2019, Alle udgivelser i serien: Børnefamilier, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Statistikken er baseret på 0-16-årige og deres forældres folkeregisteradresser, dvs. at et brud eller et skift i familien alene opgøres ud fra forældrenes adresse i starten og slutningen af året., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Husstande, familier og børn (Afsluttet), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26838

      NYT: Byboere oplever mere kultur uden for hjemmet

      2. september 2024, Byboere bruger i højere grad kulturaktiviteter uden for hjemmet end beboere i mindre befolkede områder. 68 pct. af indbyggerne i tætbefolkede områder har i andet kvartal 2024 været på museum inden for det seneste år. Det samme gælder for 50 pct. af indbyggerne i tyndtbefolkede områder. Mønsteret er det samme på tværs af alle kulturaktiviteter, der forbruges uden for hjemmet. En undtagelse er sportsbegivenheder, hvor forskellen mellem indbyggerne i tæt- og tyndtbefolkede områder kun er omkring 2 procentpoint., Kilde: , statistikbanken.dk/kv2urb, Kun få forskelle på brug af on-demand kulturaktiviteter, Der er ikke større forskelle på tværs af befolkningstæthed på forbruget af on-demand kulturaktiviteter som film, serier, musik og nyheder, der typisk forbruges i hjemmet. Til gengæld er der flere i tætbefolkede områder, der læser bøger end der er i tyndtbefolkede områder. 89 pct. af indbyggerne i tætbefolkede områder har i andet kvartal 2024 læst bøger inden for det seneste år, mens det i tyndtbefolkede områder gælder for 79 pct. af befolkningen. Der er også mindre forskelle mellem tæt- og tyndtbefolkede områder på brug af sociale medier, brug af digitale spil og dyrkning af sport eller motion. Sammenligner man forbruget af sociale medier, digitale spil og sport eller motion på tværs af både befolkningstæthed og alder reduceres forskellene mellem tæt- og tyndtbefolkede områder. Forskellen på tværs af befolkningstæthed for disse aktiviteter kan derfor skyldes, at aldersfordelingen er forskellig i tæt-, mellem- og tyndtbefolkede områder. Det er dog ikke tilfældet for andre kulturaktiviteter, hvor man også kan se en forskel når man sammenligner inden for aldersgrupper., Kilde: , statistikbanken.dk/kv2urb, Nyt spørgeskema for Kulturvaneundersøgelsen, Fra 2024 gennemføres Kulturvaneundersøgelsen med et nyt spørgeskema. Det nye spørgeskema er blevet til på baggrund af en evaluering af det spørgeskema, der blev brugt fra 2018 til 2023. Ændringerne har til formål bedre at indfange bredden i befolkningens kulturvaner og nye typer af kulturforbrug. Fx er der tilføjet flere spørgsmål om digitale spil og fritidsaktiviteter som fx brug af naturen og håndarbejde. Der vil blive offentliggjort færre tabeller i Statistikbanken på kvartalsbasis, men fra marts 2025 vil en lang række statistikker på årsbasis blive udgivet i stedet., Kulturvaner 1. kvt. og 2. kvt. 2024, 2. september 2024 - Nr. 252, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. december 2024, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47840

      NYT: Der bor børn i hver fjerde familie

      18. marts 2022, 1. januar 2022 var der 773.541 børnefamilier i Danmark, hvilket svarede til 25 pct. af alle familier. En familie består af en eller flere personer, der bor på den samme adresse og har visse indbyrdes relationer. Den højeste andel af børnefamilier var i Skanderborg, Egedal, Solrød og Allerød Kommuner, hvor 36 pct. af alle familier var en børnefamilie. Færre end 20 pct. af familierne var en børnefamilie i fx Bornholm, København og Odsherred Kommuner., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fam44n, Gengangere blandt kommuner med høj andel børnefamilier i 2007 og 2022, Ses på udviklingen i andelen af børnefamilier for 15 år siden og i dag, er gennemsnittet for hele landet faldet fra 27 pct. i 2007 til 25 pct. i 2022. Otte ud af de ti kommuner med den højeste andel af børnefamilier af alle familier var de samme i både 2007 og 2022, nemlig Skanderborg, Egedal, Solrød, Allerød, Favrskov, Furesø, Rebild og Lejre Kommuner. I 2022 var der langt færre kommuner, hvor andelen af børnefamilier udgjorde mere end 30 pct. end i 2007, hhv. 13 og 37 kommuner. Ligeledes var der i 2007 fire kommuner, hvor børnefamilierne udgjorde mindre end 20 pct. af alle familier, og dette var steget til otte kommuner i 2022. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fam44n, Lige mange børnefamilier med ét og to hjemmeboende børn, Der var 1.357.441 hjemmeboende børn 1. januar 2022, hvilket svarede til et gennemsnit på 1,8 børn pr. børnefamilie. Dette var også tilfældet i 2007. På landsplan var der i 2022 stort set lige mange børnefamilier (knap 43 pct.) med hhv. ét og to hjemmeboende børn, hvilket er en lille ændring i forhold til 2007, hvor 40 pct. af børnefamilierne havde ét barn og 43 pct. havde to børn., Børnefamilier efter antal hjemmeboende børn. 1. januar 2022,  , 1 barn, 2 børn, 3 børn, 4 børn, 5 børn og derover, I alt, Hele landet, 328, 543, 329, 351, 97, 043, 15, 192, 3, 412, 773, 541,  , pct., Hele landet, 42,5, 42,6, 12,6, 2,0, 0,4, 100,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/fam44n, Ét-barns-familier havde oftest et barn på de yngste eller ældste alderstrin, Børnefamilier med ét barn dækker også familier, hvor der kan tilkomme søskende, og familier, hvor kun et af flere børn stadig er hjemmeboende mens eventuelle øvrige børn kan være flyttet hjemmefra. Dette afspejles i opgørelsen af børnenes alder i ét-barns-familierne, hvor de alleryngste børn (0-3 år) udgjorde 27 pct., mens 28 pct. af børnene var 18 år og ældre., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fam111n, Børnefamilier 1. januar 2022, 18. marts 2022 - Nr. 89, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Børnefamilier, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Statistikken er baseret på 0-16-årige og deres forældres folkeregisteradresser, dvs. at et brud eller et skift i familien alene opgøres ud fra forældrenes adresse i starten og slutningen af året., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Husstande, familier og børn (Afsluttet), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=37837

      NYT: I gennemsnit 14 mio kr. i indtægter pr. dansk film

      25. februar 2025, En dansk spillefilm generede i gennemsnit en indtægt på 14 mio. kr. i perioden 2017-2021. I 2021 var den gennemsnitlige indtægt pr. dansk spillefilm 16 mio. kr., hvilket er lavere end i 2020, men højere end både 2017 og 2019. I 2021 var de samlede indtægter til danske spillefilm dog lavere end tidligere år, fordi et lavere antal film havde biografpremiere. De syv danske spillefilm, som havde premiere i 2021, genererede samlet set indtægter på 115 mio. kr. Til sammenligning var de samlede indtægter til 16 danske spillefilm i 2020 på 334 mio. kr. I 2021 udgjorde biografindtægterne 61 mio. kr. af de samlede indtægter til danske spillefilm, svarende til 53 pct. Til sammenligning indtjente 21 danske spillefilm i alt 62 mio. kr. i biografindtægter i 2017, hvilket svarer til 31 pct. af de samlede indtægter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/filmind1, Faldende TV- indtægter, I 2021 udgjorde TV-indtægterne 11 mio. kr. af de samlede indtægter til danske spillefilm, svarende til 10 pct. Dette er et fald sammenlignet med både året før, hvor de udgjorde 20 pct. og 2019, hvor TV-indtægter udgjorde 38 pct. af de samlede indtægter til danske spillefilm. De faldende TV-indtægter til danske spillefilm skal ses i sammenhæng med medieforliget 2019-2023, hvor DR og TV2s økonomiske forpligtelse til at støtte danske spillefilm blev ændret., Færre danske spillefilm modtager udenlandsk finansiering, I 2023 havde 16 danske spillefilm biografpremiere, hvoraf ni film blev delvist finansieret fra udlandet, svarende til 56 pct. I 2022 var det tilfældet for 48 pct. af de danske spillefilm. Til sammenligning var andelen af film med udenlandsk finansiering 80 pct. i 2021. Den samlede finansiering af danske spillefilm i 2023 var på 383 mio. kr., hvoraf 53 mio. kr. kom fra udenlandsk finansiering, svarende til 14 pct. I 2021 udgjorde udenlandsk finansiering 71 mio. kr. ud af en samlet finansiering til danske spillefilm på 273 mio. kr., svarende til 21 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/filmfin2, Økonomien i danske spillefilm 2022/2023, 25. februar 2025 - Nr. 45, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Økonomien i danske spillefilm, Kontakt, Cecilie Bryld Fjællegaard, , , tlf. 51 27 86 09, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Tallene bygger på produktionsregnskaber fra Det Danske Filminstitut kombineret med Danmarks Statistiks filmregister., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Økonomien i danske spillefilm, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=51025

      NYT: Knap halvdelen af befolkningen ser scenekunst live

      15. juli 2025, 65 pct. af befolkningen angiver, at de har overværet scenekunst inden for de seneste 12 måneder, og 44 pct. af befolkningen ser det live. Det gør liveforestillinger til den mest udbredte måde at se scenekunst på. Tv er den næstmest anvendte adgang til scenekunst, da 28 pct. af befolkningen ser scenekunst på tv. Det er særligt populært blandt de ældste, da det er ca. 40 pct. af befolkningen over 65 år, der ser scenekunst i tv. Det er dobbelt så mange som blandt de 16-24-årige og de 25-34-årige, hvor det er hhv. 22 og 17 pct. der ser scenekunst i tv. Omvendt ser de yngste mere scenekunst på videodelingstjenester. Mens det er 15 pct. af den samlede befolkning der ser scenekunst , på YouTube eller andre videodelingstjenester, , gælder det hhv. 20 og 23 pct. af de 16-24-årige og de 25-34-årige. Omvendt ser blot 7 pct. af dem over 75 år scenekunst på videodelingstjenester., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2sc2, Flest ser teater, musical og stand-up, Scenekunstgenrerne , teater eller skuespil, , og , musical eller teaterkoncert, er sammen med , standup, de genrer, som flest har set live, på internettet eller i tv inden for de seneste 12 måneder. Alle tre genrer er overværet af knapt en fjerdedel af befolkningen. Mens både , teater eller skuespil, , og , musical eller teaterkoncert, er ca. lige populære på tværs af aldersgrupper (mellem 19 og 27 pct.), er , standup, betydeligt mere populært blandt de 25-34-årige (34 pct.) end blandt den øvrige befolkning (22 pct.). For , revy eller kabaret, er det, modsat , standup,, de ældste aldersgrupper der er mest tilbøjelige til at have set genren. For både 65-74-årige og for gruppen over 75 år var det 20 pct., mens det for alle aldersgrupper under 45 år var mindre end hver tiende., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2sc1, Årsager til ikke at se scenekunst, Blandt dem der ikke har set scenekunst, hverken live, på internettet eller i tv, inden for de seneste 12 måneder, er den mest almindelige årsag , det interesserer mig ikke, , som 42 pct. af gruppen har svaret. Der er dog en væsentlig forskel på mænd og kvinder, da det gælder hhv. 49 pct. af mændene og 33 pct. af kvinderne. Kvinder er desuden mere tilbøjelige til at vælge flere af de andre svarmuligheder, fx , det er for dyrt, (kvinder: 23 pct., mænd: 16 pct.) og , jeg har ikke nogen at følges med, (kvinder: 12 pct., mænd: 7 pct.)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2lit4, Kulturvaner 2024, 15. juli 2025 - Nr. 222, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. september 2025, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=51428

      NYT: Store børnefamilier hyppigst blandt lavt uddannede

      12. oktober 2017, Børn, der bor i en familie, hvor ingen af de voksne har en uddannelse udover grundskoleniveau, bor langt oftere med mindst tre søskende, end børn fra familier med mindst en voksen, der har en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse. 15 pct. af de børn under 18 år, hvor de voksne i familien kun har en grundskoleuddannelse, bor med minimum tre andre søskende under 18 år. Det gælder under 4 pct. af de børn, hvor en eller begge voksne har en lang videregående uddannelse. Det betyder, at hvert fjerde barn, der bor med minimum tre andre søskende under 18 år, bor med voksne, der ikke har uddannelse ud over grundskoleniveau., 2,3 pct. af børnefamilierne har fire eller flere børn under 18 år, 15.321 børnefamilier havde pr. 1. juli fire eller flere hjemmeboende børn under 18 år. De udgør dermed 2,3 pct. af alle børnefamilier med hjemmeboende børn under 18 år. 65.333 børn bor i en familie med minimum tre søskende under 18 år og de udgør 5,7 pct. af hjemmeboende børn under 18 år., Størst andel børn med ikke-vestlig oprindelse bor i storfamilier, 8 pct. af familierne, hvor de voksne er af ikke-vestlig oprindelse, har fire eller flere hjemmeboende børn under 18 år. Det gælder kun 2 pct. af familierne, hvor de voksne er af dansk oprindelse. 18 pct. af børnene, der bor med voksne af ikke-vestlig oprindelse, bor med mindst tre søskende, mens det kun gælder 4 pct. af børnene, der bor med voksne af dansk oprindelse. I alt udgør børn i familier af ikke-vestlig oprindelse 36 pct. af børn i familier med fire eller flere børn, mens børn i familier af dansk oprindelse udgør 56 pct. 5 pct. bor i familier, der består af en voksen af dansk oprindelse med en partner af udenlandsk oprindelse. De resterende to pct. af børnene bor med en eller to voksne af vestlig oprindelse., Størst andel af storfamiliebørn uden for Sjælland, Mere end hvert tiende barn på Læsø, Morsø, Ærø og Fanø bor i en børnefamilie med fire eller flere børn. I Egedal og Frederiksberg Kommuner gælder det kun et ud af 30 børn. Ingen af de ti kommuner med mindst andel af børn i storfamilier ligger uden for Sjælland., Børnefamilier (tillæg) 1. juli 2017, 12. oktober 2017 - Nr. 401, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Børnefamilier (tillæg), Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, I børnefamilier er der en eller to voksne, hvoraf mindst en er forælder til børnene. Børnefamilier er her afgrænset til familier med hjemmeboende børn under 18 år, og antal børn er antallet af børn under 18 år. Familierne kan også have hjemmeboende børn over 18 år. Parfamilier, hvor de voksne har forskellig oprindelse indgår under 'Øvrige'. De rummer hovedsagligt par, hvor en af parterne er af dansk oprindelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Husstande, familier og børn (Afsluttet), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29378

      Udgivelser

      Mens uddannelsesniveauet generelt er hævet i Danmark over de seneste generationer, er det stadig cirka en femtedel af de unge

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser?pub=pub&page=4
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation