Søgeresultat

Vores tro digitale følgesvend fylder 20 år

For 20 år siden – i august 1996 – blev de europæiske forbrugere præsenteret for et produkt, der senere skulle vise sig at revolutionere vores brug af medier og vores måde at kommunikere på. Den første smartphone var født., 30. august 2016 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, GPS, kamera, e-bøger, radio, adgang til nyheder, netbank og sociale netværk er bare nogle af de funktioner, som langt de fleste danskere i dag har adgang til via deres smartphones. For 20 år siden, da Nokia i august 1996 lancerede deres 9000 Communicator, var det første gang, de europæiske forbrugere fik mulighed for at bruge mobiltelefonen til opgaver, som man tidligere brugte en computer til fx at gå på internettet. Dengang var det nok de færreste, der forudså hvilken revolution, der netop var sat i gang med introduktionen til det, der senere kom til at få navnet smartphone., Fakta:, I 1996 præsenterede Nokia den første mobil med PDA funktionalitet, som hed Nokia 9000. Produktet var et resultat af et samarbejde mellem Hewlett-Packard og Nokia. Telefonen var en blanding af Hewlett-Packards tidligere succesfulde PDA kombineret med Nokias mest sælgende telefon på daværende tidspunkt. Den må anses som den første, rigtige intelligente telefon, da den havde et åbent styresystem., Kilde: Wikipedia, Faktisk skal vi ikke længere tilbage end til 1990 for at finde en tid, hvor stort set alle danskere havde en fastnettelefon i hjemmet. Men med mobiltelefonens indtog begyndte fastnettelefonens tilbagetog, og i 2001 overhalede antallet af mobilabonnementer antallet af fastnetabonnementer. I dag er det kun 30 pct. af de danske familier, der har en fastnettelefon i hjemmet, mens 96 pct. har en mobiltelefon., Danmarks Statistik undersøgte for første gang udbredelsen af mobiltelefoner i 1994, hvor 14 pct. af familierne havde en mobiltelefon. Det var særligt i perioden frem til starten af 00’erne, der var en voldsom stigning i antallet af mobiltelefoner. Herefter er niveauet så højt, at kurven flader ud. Først 14 år efter Nokia introducerer deres 9000 Communicator – i 2011 – begynder Danmarks Statistik i undersøgelsen om Elektronik i hjemmet at få smartphones med i statistikken. Her er det allerede 33 pct. af danske familier, der har en smartphone. Frem til 2016 er det tal nærmest eksploderet, så det på bare fem år er det steget til 83 pct., Smartphones presser anden elektronik ud af hjemmene, Men mens vi forbrugere kan glæde sig over alle de mange funktioner, som smartphonen i dag indeholder, så er der temmeligt sikkert nogle producenter, der sidder rundt omkring og river sig i håret. De nye såkaldte distruptive teknologier, som er digitalt baserede, kan forandre markeder hurtigere end eksisterende virksomheder kan nå at tilpasse deres produkter. Undersøgelsen af danskernes elektronik i hjemmet viser nemlig med al tydelighed, at det ikke alene er fastnettelefonen, der er på vej ud af markedet efter mobiltelefoner og smartphones er blevet til. Digitalkameraer er et andet eksempel. De havde deres storhedstid i 2011, hvor 79 pct. af familier havde et digitalkamera i hjemmet. Herefter er det gået stødt ned af bakke, så det tal i dag er reduceret til 59 pct., Kilde: Elektronik i hjemmet, Også MP3-afspillere er på vej ud af hjemmene. I 2010 var der en MP3-afspiller i 50 pct. af de danske hjem, mens det i dag er 33 pct. GPS’en går efter alt at dømme samme fremtid i møde. Fra 2006 til 2012 var der en stor stigning i antallet af hjem med GPS fra 15 til 54 pct., men i perioden herefter, hvor smartphones for alvor finder vej til de danske hjem, bremser udviklingen for GPS helt op, og i dag er det fortsat 54 pct., der har en GPS i hjemmet., Det er i den forbindelse værd at huske på, at elektronik har en vis levealder. Statistikken viser, at der ikke er flere, der anskaffer sig fx GPS, men de fleste beholder formodentligt de GPS, som de allerede har investeret i. Først når de så er ved at have udtjent deres levetid, vil vi for alvor se se, at kurven knækker, fordi vi ikke investerer i en ny GPS, men i stedet bruger den integrerede GPS i vores smartphones til at finde vej – både indlands og udenlands., Kilde: It-anvendelse i befolkningen, Og apropos udenlands, så ligger vi i Danmark også ret højt, når det kommer til brug af smartphones i forhold til resten af EU. I Danmark siger 78 pct. af den voksne befolkning i 2016, at de bruger mobiltelefonen til adgang til internettet. For EU samlet set var det i 2015, hvor de seneste EU-tal er opgjort, kun 52 pct. der brugte mobilen til at ”surfe”.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2016-08-30-vores-tro-digitale-foelgesvend-fylder-20-aar

Bag tallene

Forskningsservice gennem et kvart århundrede

1. januar 1988 er en mærkedag i Danmarks Statistiks historie. Fra det tidspunkt har danske forskningsinstitutioner haft mulighed for at grave sig ned i den uendelige mængde af data om Danmark og danskerne, som Danmarks Statistik ligger inde med. Her blev nemlig åbnet op for Danmarks statistiks forskningsservice. I dag benytter mere end 1.400 forskere om året sig af denne mulighed., 2. december 2014 kl. 9:00 ,  , UDEN DENNE ÅBNE TILGANG, til data ville meget forskning ikke kunne lade sig gøre og meget viden om vores samfund og land ville ikke eksistere. Mængdemæssigt har brugen af Damarks Statistiks forskningsdata være konstant stigende fra dag et. Det skyldes, at der er et behov, og at der er mange tilfredse kunder i butikken. På sundhedsområdet er det fx muligt at lave effektstudier, som både lægevidenskaben og industrien har glæde af, idet man kombinerer sociale data med data fra Lægemiddelstyrelsens kæmpe database over danskernes medicinforbrug. , DEN NÆSTEN DANSKE NOBELPRIS I ØKONOMI., Også ude i den store verden her ordningen givet genlyd. En amerikansk forsker, Dale T. Mortensen, har modtaget en Nobelpris i økonomi bl.a. på grund af sit arbejde med IDA, den Integrerede Database for arbejdsmarkedsforskning. Hans modeller beskriver sammenhængen mellem virksomheders vækst, arbejdsløshed, ledige jobs og lønninger. Disse modeller blev udbygget med danske data i 1980’erne og 1990’erne, og dette var stærkt medvirkende til den flotte pris. I 2010 blev modellerne så fundet værdige til Nobelprisen i økonomi. , TRE KRITIKPUNKTER FRA FORSKERNE., Forskerne var da også fra starten meget tilfredse med, at de nu havde bedre muligheder for at anvende den guldgrube af data om danske samfundsforhold, som Danmarks Statistik ligger inde med. Men forskerordningen var ikke en rendyrket succes fra starten af. , ”Kravet om den fysiske tilstedeværelse var den ene ting, forskerne var utilfredse med. Og så var de utilfredse med priserne på data og utilfredse med priserne for at køre på forskermaskinen. Det var sådan set de tre centrale kritikpunkter af os,” siger daværende rigsstatistiker Jan Plovsing. , Denne kritik mundede ud i, at Danmarks Statistik fra 2000 stillede en webopkobling til rådighed, så forskerne ikke længere behøvede bevæge sig hen til Danmarks Statistik, når de skulle arbejde med data. Det var et kæmpe fremskridt. Fra 2002 fik Danmarks Statistik en bevilling, der muliggjorde, at data blev stillet gratis til rådighed. , SIKKERHED, SIKKERHED, SIKKERHED., Forskerne var også utilfredse med, at de ikke kunne få udleveret data med identificerbare personoplysninger, fx med cpr-nummer. Men en helt central forudsætning for, at ordningen kan eksistere er netop, at datasikkerheden er helt i top. Forskerne må under ingen omstændigheder kunne identificere enkeltindivider og enkeltvirksomheder. Dette punkt er der aldrig blevet gået på kompromis med. , Sikkerheden af borgernes og virksomhedernes data blev både dengang og nu vægtet højere end forskernes tilfredshed. Man har dog fundet løsninger, så forskerne alligevel har mulighed for at gennemføre analyser med udgangspunkt i individdata. , FOR AT SIKRE EN MAKSIMAL DATASIKKERHED , tages flere forholdsregler. Danmarks Statistik erstatter personnumre og andet, der kan identificere enkeltindivider, med nogle projektspecifikke løbenumre, der ikke siger, hvem personen er, men stadig gør det muligt at koble data fra flere kilder. Samtidig sikres, at de samkøringer af registrerede oplysninger, som er nødvendige, sker under lukkede og kontrollerede forhold. Endelig forpligter forskerne sig til kun at trække generelle resultater og ikke individuelle oplysninger ud, og de underkaster sig kontrol heraf. På den måde kan forskerne eksempelvis stadig følge forskellige udvalgte gruppers livsforløb uden at få kendskab til personernes identiteter. , DATASIKKERHED ER HJERTEBLOD., Danmark og de øvrige nordiske lande er i hele verden berømte for deres liberale tilgang til national statistik. Dette kan kun lade sig gøre, hvis man har befolkningens tillid. , ”Det er det vigtigste. For uden at folk har tillid til, at vi passer godt på data, og de ikke kommer ud og bliver brugt mod folk, så kan vi ikke have nogen statistik. Så det er simpelthen et kernepunkt for Danmarks Statistik. Det er hjerteblod,” siger Lars Thygesen, som er afdelingsdirektør for bl.a. forskerservice og formand i Danmarks Statistiks datafortrolighedsudvalg. , Borgernes tillid har stor betydning for, at der kan laves så god statistik af så høj kvalitet som muligt – og Danmarks Statistik har aldrig nogensinde haft uheld med udslip af data indeholdende deres personnumre eller personlige oplysninger. , FOR AT FÅ ADGANG TIL DATA SOM FORSKER, skal man være en del af et forskningsmiljø, som er tilstrækkeligt stort og anerkendt til at blive autoriseret, som bruger af Danmarks Statistiks forskerordning. Den ansvarlige chef skal skrive under på en erklæring om vilkårene for behandling af data, samt at forskerne på stedet aldrig vil søge efter enkeltpersoner eller virksomheder. Det samme skriver de enkelte forskere også under på. , STRAMME SANKTIONER, er i vente, hvis forskerne bryder dette regelsæt. Hvis en forsker fra en autoriseret institution bryder reglerne, udelukker Danmarks Statistik enhver dataadgang for alle forskere fra den pågældende institution i kortere eller længere perioder. Det vil være meget alvorligt for de berørte institutioner, der alle er afhængige af at have adgang til data. , Danmarks Statistik har i alt 88 gange siden 2010 oplevet brud på de krav Danmarks Statistik stiller til datafortroligheden i forskerordningen. Næsten alle disse brud har handlet om, at forskerne har sendt analyseresultater, der indeholder afidentificerede oplysninger, til deres egen computer. Forskeren gør det primært for at tjekke, om de har kodet rigtigt. , Da alle oplysninger i forvejen er afidentificerede, kan en forsker ikke vide, hvilke konkrete personer oplysningerne vedrører. Men da Danmarks Statistik kræver, at man tjekker koder i det sikrede miljø, Danmarks Statistik stiller til rådighed, er dette imod Danmarks Statistiks sikkerhedskrav. Derfor opfattes og behandles det på Danmarks Statistik som et brud på datafortroligheden. Og ethvert brud er alvorligt – derfor betyder det også sanktioner., ”Vi tager brud på forskerordningens datasikkerhed meget alvorligt, og vi følger hele tiden op på kontrollen med forskernes adfærd og har strammet kraftigt op på de sanktioner, vi iværksætter, når vi opdager brud på reglerne”, siger Ivan Thaulow, der er Kontorchef i Forskning og Metode. , ”I dag er det sådan, at vi, så snart vi får mistanke om et brud lukker for al dataadgang – ikke alene for den forsker, der har forårsaget bruddet, men også for hele den institution, der er ansvarlig for pågældende forsker. Hvis den nærmere undersøgelse viser, at mistanken var begrundet, forbliver hele institutionens adgang til data lukket i mindst en måned. Sanktionerne strammes ved gentagende overtrædelser,” siger han. , ET FESTSKRIFT, er blevet udarbejdet i anledning af 25-året for Danmarks Statistiks forskningsservice. Festskriftet kommer også ind på alle de udfordringer, som en sådan forskerordning stiller i forhold til datasikkerheden og beskyttelsen af enkeltindivider og virksomhedernes oplysninger. Festskriftet findes på Danmarks Statistiks , hjemmeside, , hvor man også kan læse endnu mere om de unikke muligheder, som ordningen har givet forskere.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2014-11-27-forskningsservice-gennem-et-kvart-aarhundrede

Bag tallene

Videregående uddannelse: Høj karakter kan betyde mere end højt niveau

Gymnasieelever, der har matematik på A-niveau, får i højere grad end deres studiekammerater en lang videregående uddannelse. Men tallene viser også, at studenter med en høj karakter på C-niveau i lige så høj grad – eller hyppigere – gennemfører en lang videregående uddannelse end studenter med en lav eller mellemkarakter på B- eller A-niveau., 15. april 2015 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, I 2014 havde 48 pct. af studenterne, som sprang ud i somrene 2000 til 2003 med A-niveau i matematik på deres eksamensbeviser, fået en lang videregående uddannelse. Tilsvarende var det kun 30 pct. af dem med B-niveau og 33 pct. af dem med C-niveau, der havde taget en lang videregående uddannelse. , Så hvis ambitionen er, at flere studenter skal tage en lang videregående uddannelse efter gymnasiet, ser det ud til, at matematik på A-niveau er vejen frem – men det kræver, at karakteren følger med. For hvis karakteren ryger ned, i takt med at det faglige niveau stiger, kan det ligefrem give ringere chancer for videregående uddannelse, viser en analyse, som Danmarks Statistik har lavet til webmagasinet Bag Tallene. , Fakta, Matematikkarakteren, der tages udgangspunkt i, er gennemsnittet af karaktererne i mundtlig eksamen, skriftlig eksamen, mundtlig årskarakter og skriftlig årskarakter i 3. g for de årgange der blev studenter i 2000, 2001, 2002 og 2003. , I disse fire år blev 43.329 personer studenter med enten A-, B- eller C-niveau i matematik. 27.990 fik et A-niveau, 12.426 fik et B-niveau og 2.913 fik et C-niveau. , Lang videregående uddannelse dækker også forskeruddannelser. , Karakterintervallerne er opdelt i tre grupper: , • Karakterer under 7 , • Karakterer fra 7 til 9,9 , • Karakterer fra 10 og derover , Dokumentation – her kan du se alle tallene , Uddannelse fordelt på niveau i matematik, Uddannelse fordelt på niveau og karakterer i matematik, Karakteren spiller ind , Dykker vi længere ned i tallene og ser på karaktergennemsnittet også, kan vi se, at 51 pct. af de elever, der har en karakter på 10 eller derover på C-niveau har fået en lang videregående uddannelse. Tilsvarende er det lykkedes for 60 pct. af de dygtigste til matematik på B-niveau og 77 pct. af de dygtigste på A-niveau. , Men sammenligner vi dem, der har fået de højeste karakterer på C-niveau med dem, der har fået mellemkaraktererne på de fagligt sværere A- og B-niveauer, viser det sig, at det ikke nødvendigvis er en fordel at gå op i niveau, for af dem på B-niveau, der har fået en karakter på 7 og op til 10, er det 38 pct., der har gennemført en lang videregående uddannelse, mens det er 50 pct. af A-niveau studenterne med mellemkarakter. , Af studenterne på B-niveau med en karakter under 7 har 17 pct. fået en lang videregående uddannelse, mens det gælder 21 pct. af dem med lavest karakterer på A-niveau. På C-niveau er det 16 pct. , Så selv om andelen af studenter, der efter gymnasiet gennemfører en lang videregående uddannelse, er størst blandt dem med A-niveau i matematik, gør niveauet det ikke alene, karakteren spiller også ind. I hvert fald viser tallene, at studenterne med høje karakterer på C-niveau klarer sig mindst lige så godt og eller bedre, end de studenter, der havde højere niveau, men lavere karakter. Denne analyse siger dog ikke noget om, inden for hvilke fag, eleverne har fået en lang videregående uddannelse, eller hvor mange der har startet en lang videregående uddannelse og så faldet fra igen undervejs. , Figur: Andelen af studenter der har fået lang videregående uddannelse fordelt på karakterer og niveau i matematik, Samme tendens når flere videregående uddannelser inddrages, Hvis vi justerer lidt på målet og ser på andelen af studenter fra de samme årgange, der har fået en mellemlang uddannelse, en bachelor eller en lang videregående uddannelse, er det samme tendens, der tegner sig. Studenter med matematik på A-niveau på deres eksamensbevis har i højere grad end deres medstuderende med matematik på B- eller C-niveau fået en uddannelse på et af de tre niveauer. Det gælder 80 pct. af dem, der blev studenter med matematik på A-niveau, 72 pct. af studenterne med B-niveau og 74 pct. af studenterne med matematik på C-niveau. , Også her gælder det, at det spiller ind, hvilken karakter der står på eksamensbeviset. 87 pct. med en karakter på 10 eller derover på C-niveau har fået en af de tre uddannelser, mens det på B-niveau gælder 91 pct. af dem med de højeste karakterer. Men for studenterne med mellemkarakter på B-niveau falder andelen til 79 pct., og for dem, der fik de laveste karakterer på B-niveau, faldt andelen yderligere til 61 pct. , For dem med A-niveau og de højeste karakterer er andelen 94 pct., mens den falder til 84 pct. hos dem med mellemkarakterer og 62 pct. for dem med laveste karakterer. Altså er det kun dem, der har de højeste karakterer på A- og B-niveau, der er større chance for at få en af de tre uddannelser, end der er blandt de dygtigste til matematik på C-niveau. , Figur: Andelen af studenter der har fået bachelor, mellemlang- eller lang videregående uddannelse fordelt på karakterer og niveau i matematik , Næsten lige mange får en uddannelse , Hvis vi til slut zoomer helt ud og ser på, hvor stor en andel af studenterne, der har fået en eller anden form for erhvervskompetencegivende uddannelse uanset længden af uddannelsen, viser det sig, at der stort set ingen forskel er på, om eleverne har haft matematik på A-, B- eller C-niveau. 90 pct. af A-niveau eleverne har fået en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens det er 88 pct. af B-niveau’erne og 89 pct. af C-niveau’erne. 

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2015-04-15-Matematik

Bag tallene

Både øget effektivitet og større samfundsansvar fylder, når de større danske virksomheder forklarer deres engagement i verdensmålene

To tredjedele af de større danske virksomheder engagerer sig i FN’s verdensmål. Flertallet af virksomhederne, der er engageret i verdensmålene, ønsker at tage større samfundsansvar, men en del svarer også, at de mener, at arbejdet med verdensmålene kan være med til at øge fokus på effektivitet eller tiltrække samarbejdspartnere eller medarbejdere., 5. september 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Blandt de store danske virksomheder er det udbredt at fokusere på FN’s verdensmål. Således svarer to tredjedele af virksomhederne med mere end 250 ansatte i en , undersøgelse fra Danmarks Statistik, , at de i 2019 fokuserer på opfyldelse af et eller flere verdensmål., Stort set alle disse virksomhederne svarer, at de vil tage større samfundsansvar, men en stor andel af de store virksomheder ser også arbejdet med verdensmålene som en fordel i forhold til deres egen forretning. 40-50 pct. af alle virksomhederne, der har besvaret undersøgelsen, mener, at deres engagement i verdensmålene kan være med til henholdsvis at tiltrække samarbejdspartnere (49 pct.), at øge fokus på effektivitet (47 pct.), at tiltrække medarbejdere (44 pct.), eller at det kan være en fordel for markedsføring i Danmark (40 pct.). I runde tal svarer det til, at hver af ovenstående begrundelser er motiv for at arbejde med verdensmålene for 60-75 pct. af virksomhederne., ”Når så mange store virksomhedernes gerne vil arbejde for at opfylde FN’s verdensmål, hænger det formentligt også sammen med, at de i forvejen er forpligtiget til at arbejde med og rapportere om samfundsansvar. Begrundelserne for at tage verdensmålene om bord tyder også på, at målene giver mening i en forretningsmæssig sammenhæng,” siger Ole Olsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik. , Virksomheders begrundelser for at fokusere på verdensmål, Note: Andelen er beregnet som pct. af alle besvarelser. Virksomheder, der har svaret nej til, at de arbejder med mindst et af verdensmålene, har haft mulighed for at svare på ovenstående spørgsmål., Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.dst.dk/da/Statistik/Sdg/aktiviteter/virksomheder/pilot, Om undersøgelsen, Danmarks Statistik har i foråret 2019 spurgt ca. 600 større virksomheder om deres arbejde med Verdensmålene, herunder deres engagement i forhold til 21 konkrete delmål. Opgørelserne bygger på 178 besvarelser, så resultaterne ville muligvis være anderledes, hvis alle 600 virksomheder havde svaret. Resultaterne er næppe repræsentative for mindre virksomheder, da undersøgelsen kun dækker større virksomheder.  , Læs mere om undersøgelsen, Engagement i verdensmål udbredt i alle brancher, Arbejdet med verdensmålene er udbredt på tværs af brancher og ligger på samme niveau for ”industri og forsyning”, ”handel og transport” og ”erhvervsservice”, hvor 70-72 pct. af virksomhederne er engageret i verdensmålene., ”Tallene viser, at det ikke kun er virksomheder inden for brancher, hvor verdensmålene i kraft af virksomhedens produkt er relevante, der er engageret i at opfylde dem. Men der er selvfølgelig stor forskel på hvilke mål og delmål, som er relevante i de enkelte virksomheder,” siger Ole Olsen. , For alle brancher gælder desuden, at andelen af store virksomheder, som arbejder med verdensmålene, vil være højere om to til tre år end i dag, hvis virksomhedernes planer bliver opfyldt., Virksomheder som fokuserer på verdensmålene efter branche , Note: Andelen er beregnet som pct. af alle besvarelser. , Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.dst.dk/da/Statistik/Sdg/aktiviteter/virksomheder/pilot, Mere fokus på ligestilling mellem kønnene end mellem indkomstgrupper, Verdensmål og delmål om større ligestilling mellem kønnene er dem, som virksomhederne oftest arbejder på at opfylde. 60 pct. af virksomhederne svarer, at de arbejder for øget grad af ligeløn, 52 pct. arbejder for flere kvindelige ledere, og 52 pct. er engageret i at mindske kønsdiskrimination og –chikane. Til sammenligning svarer kun 22 pct. af virksomhederne, at de arbejder på at opfylde målet om lønstigning til lavindkomstgrupper. , Virksomhedernes aktivitet inden for verdensmål om inklusion og ligestilling, Note: Andelen er beregnet som pct. af alle besvarelser. Virksomheder, der har svaret nej til, at de arbejder med mindst et af verdensmålene, har haft mulighed for at svare på ovenstående spørgsmål. Figuren dækker ikke alle verdensmål., Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.dst.dk/da/Statistik/Sdg/aktiviteter/virksomheder/pilot, Energi oftere i fokus end vand, Andelen af virksomheder, der svarer, at de gør en indsats for at opfylde verdensmålene med relation til energi, er højere end andelen, som svarer, at de har fokus på vandforbruget. 36-44 pct. at virksomhederne svarer bekræftende på, at de arbejder for mere vedvarende energi, øget energieffektivitet eller mindre udledning af drivhusgasser. Til sammenligning svarer henholdsvis 20 pct. og 24 pct., at de er engageret i at mindske spildevandsproduktionen og øge vandeffektiviteten., Virksomhedernes aktivitet inden for verdensmål om miljø og energi  , Note: Andelen er beregnet som pct. af alle besvarelser. Virksomheder, der har svaret nej til, at de arbejder med mindst et af verdensmålene, har haft mulighed for at svare på ovenstående spørgsmål. Figuren dækker ikke alle verdensmål., Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.dst.dk/da/Statistik/Sdg/aktiviteter/virksomheder/pilot, ., I undersøgelsen har Danmarks Statistik også spurgt til en række andre delmål. Resultaterne kan ses på , Danmarks Statistiks hjemmeside, eller i dette , regneark, . I de generelle statistikker er informationer, som kan belyse , erhvervslivet i relation til verdensmålene, . , Du kan også finde statistik i relation til FN’s Verdensmål på , Danmarks Statistiks verdensmålsplatform, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med specialkonsulent, Ole Olsen, som kan kontaktes på 39 17 38 63 eller , olo@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-09-04-Store-virksomheders-engagement-i-verdensmaal

Bag tallene

Nyt fra Danmarks Statistik: Arbejdsløsheden (md.)

Viser 21 - 40 af 331, 31.7.2024, Lille fald i ledigheden i juni, Fra maj til juni faldt ledigheden med 400 fuldtidspersoner til 86.100. Antallet af ikke-aktiverede ledige faldt med 600, samtidig med at antallet af aktiverede ledige ste ..., Periode: Juni 2024,  , 28.6.2024, Lille stigning i ledigheden i maj, Fra april til maj steg ledigheden med 400 til 87.000. Stigningen er sammensat af en stigning i antallet af ikke-aktiverede ledige på 600, samtidig med at antallet af akti ..., Periode: Maj 2024,  , 30.5.2024, Uændret ledighed i april, Fra marts til april lå antallet af ledige uændret på 86.700, hvorved ledigheden fortsat udgjorde 2,9 pct. af arbejdsstyrken., Periode: April 2024,  , 30.4.2024, Uændret ledighed i marts, Fra februar til marts lå antallet af ledige uændret på 86.500, hvorved ledigheden fortsat udgjorde 2,9 pct. af arbejdsstyrken., Periode: Marts 2024,  , 27.3.2024, Lille stigning i ledigheden i februar, Fra januar til februar steg antallet af ledige med 300 til 87.000. Ledigheden udgjorde dermed uændret 2,9 pct. af arbejdsstyrken., Periode: Februar 2024,  , 29.2.2024, Lille fald i ledigheden i januar, Fra december til januar faldt antallet af ledige med 400 til 86.200. Ledigheden udgjorde dermed uændret 2,9 pct. af arbejdsstyrken., Periode: Januar 2024,  , 31.1.2024, Stigning i ledigheden i december, Fra november til december steg antallet af ledige med 1.000 til 87.000, mens ledigheden uændret udgjorde 2,9 pct. af arbejdsstyrken. Stigningen i december skyldes en stig ..., Periode: December 2023,  , 5.1.2024, Lille stigning i ledigheden i november, Fra oktober til november steg antallet af ledige med 300 til 85.400, hvorved ledighedsprocenten steg fra 2,8 til 2,9 pct. af arbejdsstyrken., Periode: November 2023,  , 30.11.2023, Lille stigning i ledigheden i oktober, Fra september til oktober steg antallet af ledige med 500 til 85.300, hvorved ledighedsprocenten forblev uændret på 2,8 pct. af arbejdsstyrken., Periode: Oktober 2023,  , 31.10.2023, Lille stigning i ledigheden i september, Fra august til september steg antallet af ledige med 300 til 84.400, hvorved ledighedsprocenten forblev uændret på 2,9 pct. af arbejdsstyrken. Det er 12. måned i træk, at ..., Periode: September 2023,  , 29.9.2023, Lille stigning i ledigheden i august, Fra juli til august steg antallet af ledige med 500 til 84.300, hvorved ledighedsprocenten steg fra 2,8 til 2,9 pct. af arbejdsstyrken. Det er 11. måned i træk, at ledigh ..., Periode: August 2023,  , 31.8.2023, Lille stigning i ledigheden i juli, Fra juni til juli steg antallet af ledige med 600 til 83.500 personer. Ledighedsprocenten ligger fortsat på 2,8 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er uændret i forhold til d ..., Periode: Juli 2023,  , 31.7.2023, Lille fald i ledigheden i juni, Fra maj til juni faldt antallet af ledige med 300 til 82.000 personer. Ledighedsprocenten har hermed ligget uændret på 2,8 pct. af arbejdsstyrken de seneste seks måneder., Periode: Juni 2023,  , 30.6.2023, Lille stigning i ledigheden i maj, Fra april til maj steg antallet af ledige med 800 til 83.000 personer. Ledighedsprocenten har hermed ligget uændret på 2,8 pct. af arbejdsstyrken for de første fem månede ..., Periode: Maj 2023,  , 31.5.2023, Ledigheden uændret de første fire måneder af året, Fra marts til april steg antallet af ledige med 100 til 81.800 personer. Ledighedsprocenten har dermed ligget uændret på 2,8 pct. af arbejdsstyrken for de første fire mån ..., Periode: April 2023,  , 28.4.2023, Uændret ledighed fra februar til marts, Fra februar til marts faldt antallet af ledige marginalt med 100 til 81.300 personer. Herefter har ledighedsprocenten ligget uændret på 2,8 pct. af arbejdsstyrken for de ..., Periode: Marts 2023,  , 30.3.2023, Ledigheden steg i februar, Fra januar til februar steg antallet af ledige med 500 til 81.700 personer, svarende til en uændret ledighedsprocent på 2,8 pct. af arbejdsstyrken., Periode: Februar 2023,  , 2.3.2023, Ledigheden steg med 500 i januar, Fra december til januar steg antallet af ledige med 500 til 81.000 personer, svarende til en stigning fra 2,7 til 2,8 pct. af arbejdsstyrken., Periode: Januar 2023,  , 31.1.2023, Ledigheden steg med 2.700 i december, Fra november til december steg antallet af ledige med 2.700 til 80.800 personer, svarende til 2,7 pct. af den samlede arbejdsstyrke. Hermed ligger ledigheden på det højes ..., Periode: December 2022,  , 6.1.2023, Ledigheden steg med 1.200 i november, Fra oktober til november steg antallet af ledige med 1.200 til 77.300 personer. Ledigheden udgjorde i november 2,6 pct. af den samlede arbejdsstyrke., Periode: November 2022,  , Forrige, 1, 2, 3, 4, 5, ..., 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=203&page=2

Nyt fra Danmarks Statistik: Arbejdsløsheden (md.)

Viser 201 - 220 af 331, 30.7.2009, Ledigheden steg med 7.400 i juni, Ledigheden er fra maj til juni steget med 7.400 personer omregnet til fuld tid og korrigeret for sæsonudsving. Hermed er ledigheden i juni nået op på 105.100, hvilket sva ..., Periode: Juni 2009,  , 2.7.2009, Ledigheden stiger fortsat - nu med 4.100, Ledigheden er fra april til maj steget med 4.100 personer omregnet til fuld tid og korrigeret for sæsonudsving. Hermed er ledigheden i maj nået op på 97.000, hvilket svar ..., Periode: Maj 2009,  , 29.5.2009, Ledigheden er steget med 10.600, Ledigheden er fra marts til april steget med 10.600 personer omregnet til fuld tid og korrigeret for sæsonudsving. Hermed er ledigheden i april nået op på 92.800, hvilket ..., Periode: April 2009,  , 30.4.2009, Mænds ledighed mere end fordoblet, Den laveste sæsonkorrigerede ledighedsprocent for mænd blev registreret i juni 2008, hvor kun 1,5 pct. af den mandlige arbejdsstyrke var ledige. Siden da er mændenes ledi ..., Periode: Marts 2009,  , 26.3.2009, Arbejdsløsheden er steget til 70.000, Fra januar til februar steg ledigheden med 5.500 personer omregnet til fuld tid og korrigeret for sæsonudsving. Hermed er ledigheden i februar nået op på 69.800 personer ..., Periode: Februar 2009,  , 26.2.2009, 5.000 flere ledige i januar, Fra december til januar steg ledigheden med knap 5.000 personer omregnet til fuld tid og korrigeret for sæsonudsving. Hermed er ledigheden i årets første måned nået op på ..., Periode: Januar 2009,  , 29.1.2009, Ledigheden nærmer sig 60.000, Den faldende ledighedskurve er for alvor knækket. Fra november til december steg ledigheden med 5.900 personer omregnet til fuld tid og korrigeret for sæsonudsving. Derme ..., Periode: December 2008,  , 8.1.2009, Ledigheden steg til 1,9 pct., Ledighedstallene viser nu tydelige tegn på, at udviklingen siden december 2003 med konstant faldende ledighed er vendt. Fra oktober til november er ledigheden nemlig steg ..., Periode: November 2008,  , 27.11.2008, Ledigheden stiger, Efter knap fem års fald i ledigheden steg ledighedsprocenten fra 1,6 pct. af arbejdsstyrken i september til 1,7 pct. i oktober. Den sæsonkorrigerede ledighed for oktober ..., Periode: Oktober 2008,  , 30.10.2008, Uændret lav ledighed, Efter næsten fem års fald i ledigheden ligger ledighedsprocenten nu for tredje måned i træk på 1,6 pct. af arbejdsstyrken. I september var der 44.800 ledige omregnet til ..., Periode: September 2008,  , 2.10.2008, Ledighedsfaldet er bremset op, Efter tre års konstant fald i den sæsonkorrigerede ledighed ses nu for første gang en uændret ledighed. I august 2008 lå både antallet af ledige og ledige i pct. af arbej ..., Periode: August 2008, Rettet: 2. oktober 2008 kl. 14:07,  , 28.8.2008, Ledigheden er faldet 36 måneder i træk, Den sæsonkorrigerede ledighed er faldet konstant fra måned til måned siden juli 2005, altså 36 måneder i træk. Ledigheden er således også faldet fra juni til juli 2008 me ..., Periode: Juli 2008,  , 31.7.2008, Ledigheden falder til 1,6 pct., Faldet i den sæsonkorrigerede ledighed fortsætter, idet ledigheden fra maj til juni 2008 faldt med 2.100 fuldtidspersoner. Ledigheden for juni ligger herefter på 45.600 f ..., Periode: Juni 2008,  , 26.6.2008, Yderligere fald i ledigheden, Faldet i den sæsonkorrigerede ledighed fortsætter, idet ledigheden fra april til maj 2008 faldt med 2.200 fuldtidspersoner. Ledigheden for maj ligger herefter på 47.500 f ..., Periode: Maj 2008,  , 29.5.2008, Ledigheden faldt til under 50.000 fuldtidspersoner, Den sæsonkorrigerede ledighed er igen faldet set i forhold til den foregående måned. Ledigheden faldt fra marts til april med 3.300 fuldtidspersoner. Det betyder, at ledi ..., Periode: April 2008,  , 2.5.2008, Ledigheden kom under 2 pct. i marts, Fra februar til marts faldt ledigheden med 2.900 fuldtidspersoner, når der korrigeres for sæsonudsving. Det betyder, at ledigheden nu ligger på 52.900 fuldtidspersoner, h ..., Periode: Marts 2008,  , 1.4.2008, Ledigheden falder fortsat, Fra januar til februar faldt ledigheden med 3.300, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Det betyder, at ledigheden nu ligger på 55.400 fuldtidspe ..., Periode: Februar 2008,  , 28.2.2008, Ledigheden falder fortsat, Fra december til januar faldt ledigheden med 1.800, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Det betyder, at ledigheden nu ligger på 57.800 fuldtidsp ..., Periode: Januar 2008,  , 24.1.2008, Ledigheden faldt til 2,7 pct., Fra november til december faldt ledigheden med 3.100, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Det betyder, at ledigheden nu ligger på 74.900 fuldtid ..., Periode: December 2007,  , 3.1.2008, Atter fald i ledigheden, Fra oktober til november faldt ledigheden med 3.200, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Det betyder, at ledigheden nu ligger på 78.400 fuldtids ..., Periode: November 2007,  , Forrige, 1, ..., 10, 11, 12, ..., 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=203&page=11

Nyt fra Danmarks Statistik: Arbejdsløsheden (md.)

Viser 41 - 60 af 331, 30.11.2022, Stort set uændret ledighed i oktober, Fra september til oktober faldt antallet af ledige med 200 til 75.200 personer, hvorved ledighedsprocenten lå uændret på 2,6 pct. af arbejdsstyrken., Periode: Oktober 2022,  , 31.10.2022, Ledigheden faldt med 1.800 i september, Fra august til september faldt antallet af ledige med 1.800 til 74.500 personer, hvorved ledighedsprocenten faldt fra 2,6 til 2,5 pct. af arbejdsstyrken. Hermed faldt led ..., Periode: September 2022,  , 30.9.2022, Ledigheden faldt fra juli til august, I august faldt antallet af ledige med 1.200 til 77.300 personer, hvorved ledigheden fortsat udgjorde 2,7 pct. af arbejdsstyrken. Faldet skyldes 1.000 færre ikke-aktivered ..., Periode: August 2022,  , 31.8.2022, Ledigheden steg til 2,7 pct. i juli, I juli steg antallet af ledige med 2.800 til 77.800 personer, så ledigheden udgjorde 2,7 pct. af arbejdsstyrken. Stigningen skyldes 2.500 flere ikke-aktiverede ledige og ..., Periode: Juli 2022,  , 29.7.2022, Ledigheden steg med 1.900 i juni, Antallet af ledige steg i juni med 1.900 til 73.300 personer. Ledigheden udgjorde dermed 2,5 pct. af arbejdsstyrken. Fra maj til juni steg antallet af ikke-aktiverede kon ..., Periode: Juni 2022,  , 30.6.2022, Lille stigning i ledigheden, I maj steg ledigheden med 800 til 71.300 personer, hvorved ledigheden udgør 2,5 pct. af arbejdsstyrken. Fra april til maj steg antallet af ikke-aktiverede kontant-hjælpsl ..., Periode: Maj 2022,  , 31.5.2022, Ledigheden faldt til 2,4 pct. i april, Fra marts til april faldt ledigheden med 900 til 70.000 personer. Ledigheden er dermed nede på 2,4 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er den laveste ledighedsprocent siden j ..., Periode: April 2022,  , 29.4.2022, Lille fald i ledigheden i marts, Fra februar til marts faldt ledigheden med 1.300 til 72.000 personer. Ledigheden er dermed 2,5 pct. af arbejdsstyrken og på det laveste niveau siden juni 2008, umiddelbar ..., Periode: Marts 2022,  , 31.3.2022, Ledigheden faldt i februar, Fra januar til februar faldt ledigheden med 3.400 til 72.800 personer. Det svarer til et fald i ledighedsprocenten fra 2,7 til 2,5 pct. af arbejdsstyrken. Ledighedsprocen ..., Periode: Februar 2022,  , 3.3.2022, Ledigheden steg i januar, Fra december til januar steg ledigheden med 5.000 til 76.800 personer. Det svarer til en stigning i ledighedsprocenten fra 2,5 til 2,7 pct. af arbejdsstyrken., Periode: Januar 2022,  , 31.1.2022, Ledigheden faldt yderligere i december, Fra november til december faldt ledigheden med 9.400 til 70.900 personer. Det svarer til et fald i ledighedsprocenten fra 2,8 til 2,5 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er d ..., Periode: December 2021,  , 7.1.2022, Ledigheden faldt til 2,8 pct. i november, Fra oktober til november faldt ledigheden med 6.900 til 80.600 personer. Det svarer til et fald i ledighedsprocenten fra 3,0 til 2,8 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er de ..., Periode: November 2021,  , 30.11.2021, Ledigheden på det laveste niveau siden 2008, Fra september til oktober faldt ledigheden med 6.300 til 87.900 personer, svarende til en ledighedsprocent på 3,1 pct. Dermed ligger ledigheden på det laveste niveau side ..., Periode: Oktober 2021,  , 29.10.2021, Ledigheden er i september faldet til under 100.000, Fra august til september faldt den sæsonkorrigerede ledighed med 5.400 til 94.600 personer omregnet til fuld tid, svarende til en ledighedsprocent på 3,3 pct. Det laveste ..., Periode: September 2021,  , 30.9.2021, Ledigheden er faldet til laveste niveau i 12 år, Fra juli til august faldt den sæsonkorrigerede ledighed med 5.600 til 101.300, svarende til en ledighedsprocent på 3,6 pct., Periode: August 2021,  , 31.8.2021, Lille fald i ledigheden i juli, Fra juni til juli faldt den sæsonkorrigerede ledighed med 500 til 108.600, svarende til en uændret ledighedsprocent på 3,8 pct. De 108.600 er det laveste niveau siden feb ..., Periode: Juli 2021,  , 30.7.2021, Ledigheden falder fortsat, Fra maj til juni faldt den sæsonkorrigerede ledighed med 5.300 til 108.600, svarende til en ledighedsprocent på 3,8 pct. og et fald på 0,2 procentpoint. Ledigheden er på ..., Periode: Juni 2021,  , 30.6.2021, Største fald i ledigheden på en enkelt måned, Fra april til maj faldt den sæsonkorrigerede ledighed med 13.900 til 115.300, svarende til en ledighedsprocent på 4,0 pct. Det er det største månedlige fald i ledigheden ..., Periode: Maj 2021,  , 31.5.2021, Ledigheden stort set uændret seks måneder i træk, Siden oktober 2020 har ledigheden stort set været uændret, når der tages højde for sæsonudsving og omregnes til fuldtidspersoner. Fra oktober 2020 til og med marts 2021 f ..., Periode: April 2021,  , 29.4.2021, Ledigheden falder igen, Efter to måneder med stigende ledighed i januar og februar faldt ledigheden igen fra februar til marts. Fra februar til marts faldt den sæsonkorrigerede ledighed med 1.80 ..., Periode: Marts 2021,  , Forrige, 1, 2, 3, 4, 5, ..., 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=203&page=3

Nyt fra Danmarks Statistik: Arbejdsløsheden (md.)

Viser 181 - 200 af 331, 31.3.2011, Ledigheden falder, Bruttoledigheden er i februar faldet med 2.900 personer i forhold til måneden før, hvilket betyder, at der var 163.000 bruttoledige i februar. Dermed er antallet af ledig ..., Periode: Februar 2011,  , 3.3.2011, Uændret bruttoledighed, Bruttoledigheden for januar er stort set uændret i forhold til november og december. Ledigheden faldt således med 500 fra november til december, efterfulgt af en stigning ..., Periode: Januar 2011,  , 27.1.2011, Uændret bruttoledighed, Bruttoledigheden for december er stort set uændret i forhold til november. Ledigheden faldt således med 200 fra november til december, hvorved der i december var 167.100 ..., Periode: December 2010,  , 6.1.2011, Ledigheden falder lidt, Bruttoledigheden for november er stort set uændret i forhold til september og oktober. Bruttoledigheden steg med 400 fra september til oktober, efterfulgt af et fald på 9 ..., Periode: November 2010,  , 2.12.2010, Bruttoledigheden stiger fortsat svagt, Bruttoledigheden er steget med 1.200 personer fra september til oktober. Dermed var der i oktober 170.300 bruttoledige. Den lille stigning skyldes primært, at der er komm ..., Periode: Oktober 2010,  , 28.10.2010, Lille stigning i bruttoledigheden, Bruttoledigheden er samlet set steget med 2.500 personer fra august til september, således at der i september var 168.300 registrerede bruttoledige. Andelen af bruttoledi ..., Periode: September 2010,  , 30.9.2010, Bruttoledigheden faldt i august, Fra juli til august er bruttoledigheden faldet med 5.100 personer. Dermed er bruttoledigheden, som er summen af registrerede ledige og aktiverede personer, som meldes job ..., Periode: August 2010,  , 26.8.2010, Flere aktiverede, Fra juni til juli er antallet af arbejdsmarkedsparate aktiverede steget med 5.800 (omregnet til fuld tid og korrigeret for sæsonudsving). Dermed er bruttoledigheden, som ..., Periode: Juli 2010,  , 29.7.2010, Ledigheden steg i juni, Efter flere måneder med faldende eller uændret ledighed steg den registrerede ledighed fra maj til juni med 1.100 personer. Antallet af ledige nåede dermed 114.000 person ..., Periode: Juni 2010,  , 1.7.2010, Igen et lille fald i ledigheden, Fra april til maj faldt den registrerede ledighed med 2.000 personer, hvilket bragte antallet af ledige ned på 112.700 personer (omregnet til fuld tid og korrigeret for s ..., Periode: Maj 2010,  , 28.5.2010, Lille ledighedsfald fra marts til april, Fra marts til april faldt den registrerede ledighed med 2.400 personer, hvilket bragte antallet af ledige ned på 114.300 personer (omregnet til fuld tid og korrigeret for ..., Periode: April 2010,  , 29.4.2010, Fem måneder med uændret ledighed, Fra februar til marts faldt den registrerede ledighed med 500 personer (omregnet til fuld tid og korrigeret for sæsonudsving). Hermed lå ledigheden på 116.800 personer i ..., Periode: Marts 2010,  , 31.3.2010, Lille fald i ledigheden, Fra januar til februar er ledigheden faldet fra 4,2 til 4,1 pct. af arbejdsstyrken. Den registrerede ledighed faldt således med 900 personer (omregnet til fuld tid og kor ..., Periode: Februar 2010,  , 4.3.2010, Uændret ledighed, Fra december til januar faldt den registrerede ledighed med 200 personer (omregnet til fuld tid og korrigeret for sæsonudsving), svarende til en uændret ledighedsprocent ..., Periode: Januar 2010,  , 28.1.2010, Lille stigning i ledigheden, Fra november til december steg den registrerede ledighed med 1.500 personer (omregnet til fuld tid og korrigeret for sæsonudsving), svarende til en uændret ledighedsproce ..., Periode: December 2009,  , 7.1.2010, Ledigheden er steget til 4,4 pct., Fra oktober til november er den registrerede ledighed steget fra 4,2 til 4,4 pct. af arbejdsstyrken. Ledigheden steg således med 5.000 personer (omregnet til fuld tid og ..., Periode: November 2009,  , 26.11.2009, Ledigheden stiger fortsat, Fra september til oktober steg ledigheden med 5.400 personer omregnet til fuld tid og korrigeret for sæsonudsving. Hermed nåede ledigheden i oktober op på 118.300 persone ..., Periode: Oktober 2009,  , 29.10.2009, Ledigheden er steget til 4,1 pct., Fra august til september steg ledigheden med 9.200 personer omregnet til fuld tid og korrigeret for sæsonudsving. Hermed nåede ledigheden i september op på 113.500 person ..., Periode: September 2009,  , 1.10.2009, Stort set uændret ledighed men øget aktivering, Fra juli til august steg ledigheden med 700 personer omregnet til fuld tid og korrigeret for sæsonudsving. Hermed nåede ledigheden i august op på 103.700 fuldtidspersoner ..., Periode: August 2009,  , 27.8.2009, Uændret ledighed i juli, Ledigheden faldt fra juni til juli med 200 personer omregnet til fuld tid og korrigeret for sæsonudsving. Hermed er ledigheden i juli 103.300, hvilket svarer til 3,7 pct. ..., Periode: Juli 2009,  , Forrige, 1, ..., 9, 10, 11, ..., 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=203&page=10

Nyt fra Danmarks Statistik: Arbejdsløsheden (md.)

Viser 121 - 140 af 331, 4.4.2016, Bruttoledigheden falder fortsat, Fra januar til februar faldt bruttoledigheden med 1.700 fuldtidspersoner til 114.600 i februar. Det svarer til en bruttoledighedsprocent på 4,3 pct., et fald på 0,1 proce ..., Periode: Februar 2016,  , 29.2.2016, Bruttoledigheden falder, Fra december til januar faldt bruttoledigheden med 2.200 fuldtidspersoner til 115.800 i januar. Det svarer til en bruttoledighedsprocent på 4,4 pct., hvilket er uændret i ..., Periode: Januar 2016,  , 28.1.2016, Bruttoledigheden er uændret, Fra november til december er bruttoledigheden steget med 100 fuldtidspersoner til 119.900 bruttoledige i december. Det svarer til en uændret bruttoledighedsprocent på 4,5 ..., Periode: December 2015,  , 7.1.2016, Fortsat fald i bruttoledigheden, Fra oktober til november er bruttoledigheden faldet med 1.100 fuldtidspersoner til 119.000 bruttoledige i november. Det svarer til en bruttoledighedsprocent på 4,5 pct. l ..., Periode: November 2015,  , 30.11.2015, Lille fald i bruttoledigheden, Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.100 fuldtidspersoner, eller 0,1 procentpoint. Dermed var der 120.400 bruttoledige i oktober, s ..., Periode: Oktober 2015,  , 29.10.2015, Stort set uændret bruttoledighed, Fra august til september var bruttoledigheden næsten uændret, dog med en lille stigning på 400. Dermed lå bruttoledigheden på 122.000 i september, svarende til en ledighe ..., Periode: September 2015,  , 30.9.2015, Fortsat faldende bruttoledighed, Fra juli til august faldt bruttoledigheden med 2.300. Dermed lå bruttoledigheden på 120.800 i august, svarende til en ledighedsprocent på 4,5 pct. I juli lå ledighedsproc ..., Periode: August 2015,  , 31.8.2015, Lille fald i bruttoledigheden, Fra juni til juli faldt bruttoledigheden med 1.400. Dermed lå bruttoledigheden på 123.500 i juli, svarende til en ledighedsprocent på 4,6 pct. I de foregående tre måneder ..., Periode: Juli 2015,  , 30.7.2015, Uændret bruttoledighed, Bruttoledigheden var uændret fra maj til juni. Dermed lå bruttoledigheden på 126.000 i juni, svarende til en ledighedsprocent på 4,7 pct. Bruttoledigheden var også uændre ..., Periode: Juni 2015,  , 30.6.2015, Stort set uændret bruttoledighed, Bruttoledigheden var 100 fuldtidsledige højere i maj end i april. Dermed lå bruttoledigheden på 126.700 i maj, svarende til en uændret ledighedsprocent på 4,8 pct., Periode: Maj 2015,  , 29.5.2015, Stort set uændret bruttoledighed, Bruttoledigheden faldt med 500 fra marts til april. Dermed lå bruttoledigheden på 126.600 fuldtidsledige i april, svarende til en uændret ledighedsprocent på 4,8 pct., Periode: April 2015,  , 30.4.2015, Bruttoledigheden falder lidt, Bruttoledigheden faldt med 1.500 fra februar til marts. Dermed lå bruttoledigheden på 127.100 fuldtidsledige i marts, svarende til en ledighedsprocent på 4,8 pct. mod 4,9 ..., Periode: Marts 2015,  , 31.3.2015, Stort set uændret ledighed, Opgørelsen af bruttoledigheden viser en stigning på 300 fra januar til februar 2015. Dermed ligger ledigheden på 130.000 fuldtidsledige i februar, svarende til en uændret ..., Periode: Februar 2015,  , 2.3.2015, Stort set uændret ledighed, Opgørelsen af bruttoledigheden viser et fald på 300 fra december 2014 til januar 2015. Det skal dog bemærkes, at bruttoledigheden i januar kan være under- eller overvurde ..., Periode: Januar 2015,  , 29.1.2015, Stort set uændret ledighed, Bruttoledigheden steg fra november til december 2014 med 400. Dermed var der 132.400 fuldtidsledige i december. Ledighedsprocenten lå uændret på 5,0 pct. for femte måned ..., Periode: December 2014,  , 6.1.2015, Svagt faldende ledighed, Bruttoledigheden faldt svagt fra oktober til november. Der var 131.300 fuldtidsledige i november, hvilket er 800 lavere end måneden før. Ledighedsprocenten var uændret på ..., Periode: November 2014,  , 27.11.2014, Stort set uændret ledighed, Bruttoledigheden faldt fra september til oktober med 100. Dermed var der 133.000 fuldtidsledige i oktober. Ledighedsprocenten var uændret på 5,0 pct. Bruttoledigheden har ..., Periode: Oktober 2014,  , 30.10.2014, Stort set uændret ledighed, Bruttoledigheden faldt fra august til september med 100. Dermed var der 133.100 fuldtidsledige i september. Ledighedsprocenten var uændret på 5,0 pct. af arbejdsstyrken., Periode: September 2014,  , 30.9.2014, Faldende bruttoledighed, Bruttoledigheden faldt fra juli til august med 1.900 og var i august på 132.200 fuldtidsledige. Tilsvarende er ledighedsprocenten faldet fra 5,1 til 5,0. af arbejdsstyrke ..., Periode: August 2014,  , 28.8.2014, Stort set uændret ledighed, Bruttoledigheden steg fra juni til juli med 500. Dermed var der 134.400 ledige i juli og tilsvarende var ledighedsprocenten uændret på 5,1 pct. af arbejdsstyrken. Ledighe ..., Periode: Juli 2014,  , Forrige, 1, ..., 6, 7, 8, ..., 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=203&page=7

Nyt fra Danmarks Statistik: Arbejdsløsheden (md.)

Viser 161 - 180 af 331, 29.11.2012, Stort set uændret ledighed, Den registrerede bruttoledighed steg fra september til oktober med 900 og er nu på 165.500 personer. Ledighedsprocenten er uændret på 6,3 pct. af arbejdsstyrken. Ledighed ..., Periode: Oktober 2012,  , 1.11.2012, Ledigheden steg i september, Den registrerede bruttoledighed steg fra august til september med 1.700 og er nu på 165.200 personer. Ledighedsprocenten er steget fra 6,2 pct. af arbejdsstyrken i august ..., Periode: September 2012,  , 27.9.2012, Ledigheden faldt i august, Den registrerede bruttoledighed faldt fra juli til august med 2.400 og er nu på 162.700 personer. Ledighedsprocenten for august er faldet med 0,1 procentpoint i forhold t ..., Periode: August 2012,  , 30.8.2012, Ledigheden er fortsat stigende, Bruttoledigheden steg fra juni til juli med 1.500 personer og nåede dermed op på 165.700 personer. Ledighedsprocenten for juli ligger ligesom i juni på 6,3 pct. af arbejd ..., Periode: Juli 2012,  , 31.7.2012, Ledigheden steg i juni, Bruttoledigheden steg fra maj til juni med 1.500 personer og var således på 164.200 personer. Ledighedsprocenten for juni er nu på 6,3 pct. af arbejdsstyrken mod 6,2 pct. ..., Periode: Juni 2012, Rettet: 31. juli 2012 kl. 10:20,  , 28.6.2012, Stort set uændret ledighed, Bruttoledigheden steg fra april til maj med 900 og var således på 162.500 personer. Ledighedsprocenten ligger for fjerde måned i træk på 6,2 pct. af arbejdsstyrken. Den r ..., Periode: Maj 2012,  , 1.6.2012, Stort set uændret ledighed, Bruttoledigheden faldt fra marts til april med 100 til 161.700, svarende til en uændret ledighedsprocent på 6,2 pct. af arbejdsstyrken. Den registrerede ledighed har ligg ..., Periode: April 2012,  , 26.4.2012, Stort set uændret ledighed, Bruttoledigheden faldt fra februar til marts med 600 til 161.800, svarende til en uændret ledighedsprocent på 6,2 pct. af arbejdsstyrken. Den registrerede ledighed har li ..., Periode: Marts 2012,  , 29.3.2012, Flere ledige, Bruttoledigheden steg i februar med 3.000 til 164.200, og ledighedsprocenten for februar lå på 6,2 pct. af arbejdsstyrken mod 6,1 pct. de seneste tre måneder. Det skal be ..., Periode: Februar 2012,  , 1.3.2012, Ledigheden er fortsat svagt faldende, Bruttoledigheden faldt i januar med 900 til 160.000, og ledighedsprocenten for januar ligger på 6,0 pct. af arbejdsstyrken mod 6,1 pct. de seneste tre måneder. Hermed for ..., Periode: Januar 2012,  , 26.1.2012, Ledigheden er svagt faldende, Bruttoledigheden faldt i december med 1.100 til 160.500. Det bør bemærkes, at den sæsonkorrigerede ledighed for de seneste måneder samtidig er blevet nedjusteret. Hermed ..., Periode: December 2011,  , 6.1.2012, Uændret ledighed, Bruttoledigheden faldt i november med 600 til 163.000. Ledighedsprocenten er imidlertid uændret og svarer, som i de seneste fire måneder, til 6,2 pct. af arbejdsstyrken. ..., Periode: November 2011,  , 1.12.2011, Uændret ledighed, Bruttoledigheden steg i oktober med 500 til 164.300. Ledighedsprocenten er imidlertid uændret og svarer som i juli, august og september til 6,2 pct. af arbejdsstyrken. De ..., Periode: Oktober 2011,  , 27.10.2011, Ledigheden faldt lidt, Bruttoledigheden faldt i september med 1.400 til 163.300. Ledighedsprocenten er imidlertid uændret og svarer som i juli og august til 6,2 pct. af arbejdsstyrken. Den sæso ..., Periode: September 2011,  , 29.9.2011, Ledigheden stiger fortsat svagt, Bruttoledigheden steg i august med 1.000 til 165.200. Ledighedsprocenten er imidlertid uændret og svarer som i måneden før til 6,2 pct. af arbejdsstyrken. Juli måneds led ..., Periode: August 2011,  , 1.9.2011, Ledigheden steg svagt i juli, Bruttoledigheden steg i juli svagt med 1.000 til 163.000. Ledighedsprocenten er imidlertid uændret og svarer fortsat til 6,1 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er 0,3 procen ..., Periode: Juli 2011,  , 28.7.2011, Ledigheden stiger svagt, Bruttoledigheden steg i juni med 900 til 162.300. Andelen er imidlertid uændret og svarer fortsat til 5,9 pct. af arbejdsstyrken. Det er 0,3 procentpoint lavere end i jul ..., Periode: Juni 2011,  , 30.6.2011, Ledigheden stiger atter, Bruttoledigheden er i maj steget med 2.600 til 161.900, svarende til en stigning fra 5,8 til 5,9 pct. af arbejdsstyrken. Hermed er det samlede antal bruttoledige tilbage ..., Periode: Maj 2011,  , 27.5.2011, Ledigheden falder, Bruttoledigheden er i april faldet til 157.500, svarende til 5,8 pct. af arbejdsstyrken. Hermed er det samlede antal bruttoledige faldet med 2.900 i forhold til marts og ..., Periode: April 2011,  , 3.5.2011, Uændret ledighed, Bruttoledigheden ligger i marts på 162.400, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken. Hermed er ledigheden stort set uændret i forhold til februar, hvor bruttoledigheden m ..., Periode: Marts 2011,  , Forrige, 1, ..., 8, 9, 10, ..., 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=203&page=9