Søgeresultat

NYT: Scenekunst får flest penge fra Kulturministeriet

7. juni 2018, Også i 2017 gik den største andel af Kulturministeriets udbetalinger - 15 pct. - til kulturemnet , scenekunst, , svarende til en samlet udbetaling på 1,3 mia. kr. 90 pct. af udbetalingerne til , scenekunst, dækker driftsudgifter, fx Det Kongelige Teater og Statens Scenekunstskole. På andenpladsen - i lighed med sidste år - lå kulturemnet , idræt, , der med en samlet udbetaling på 1,0 mia. kr. stod for en andel på 12 pct., som primært gik til drift af fx de store gymnastik- og idrætsforbund. Kulturemnet , museer, dækkede 10 pct. af Kulturministeriets udbetalinger, svarende til 0,9 mia. kr. 84 pct. af pengene til , museer, gik til driftsudgifter, primært for statslige og statsanerkendte museer. I alt udbetalte Kulturministeriet 8,7 mia. kr. til kulturelle formål i 2017, hvilket er knap 0,4 mia. kr. mere end året før., Støtte til det danske mindretal i Tyskland giver stigning i udbetalinger, Stigningen i Kulturministeriets udbetalinger fra 2016 til 2017 skyldes primært, at administrationen af støtten til aktiviteter for det danske mindretal syd for grænsen er blevet overført fra Undervisningsministeriet til Kulturministeriet. Fra 2017 og frem omfatter Kulturministeriets udbetalinger dermed også den danske stats støtte til dansksindede i Nordtyskland. Det danske mindretal syd for grænsen modtager et årligt statstilskud fra Danmark til driften af en række foreninger og organisationer, som varetager kulturelle, kirkelige, pædagogiske, sociale og politiske opgaver. Det samlede beløb på 0,4 mia. kr. er klassificeret under kulturemnet , anden/tværgående kultur, , som steg fra at udgøre 5 pct. af Kulturministeriets udbetalinger i 2016 til at dække 10 pct. i 2017. Et andet bidrag til stigningen i denne kategori var udbetalingen af støtte til Aarhus som europæisk kulturhovedstad., Kulturministeriets udbetalinger 2017, 7. juni 2018 - Nr. 217, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. maj 2019, Alle udgivelser i serien: Kulturministeriets udbetalinger, Kontakt, Isabel Maria dos Santos Cardoso, , , tlf. 61 50 11 61, Kilder og metode, Metoden er beskrevet nærmere i , statistikdokumentationen for Kulturministeriets udbetalinger, ., Tallene bygger på udbetalingsoplysninger fra Kulturministeriet, statsregnskabet og Det Danske Filminstitut kombineret med Danmarks Statistiks registeroplysninger om personer og virksomheder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturministeriets udbetalinger, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27212

NYT: Færre kursister på korte højskoleophold

25. marts 2015, Fra skoleåret 2012/2013 til 2013/2014 faldt antallet af kursister på korte højskoleophold med 7 pct. fra 34.400 til 32.100. Faldet følger efter en stigning fra 2011/2012 til 2012/2013. Det skal dog bemærkes, at to højskoler er lukket i løbet af det seneste skoleår, og at deres kursister ikke er regnet med., Almene og grundtvigske højskoler mest populære, Med en andel på 45 pct. tiltrak de almene og grundtvigske højskoler flest kursister på de korte kurser i 2013/2014. Derefter kom de fagspecialiserede højskoler med 18 pct. af kursisterne og seniorhøjskolerne med 16 pct. I forhold til det foregående skoleår har der dog været tilbagegang for de almene og grundtvigske, hvilket skyldes, at to højskoler har kategori til fagspecialiseret højskole - en kategori, der dermed har øget sin andel af kursisterne., For seniorhøjskolerne er faldet i antal kursister fra skoleåret 2011/2012 til 2012/2013 afløst af en stigning på 10 pct. for 2013/14, så antallet af kursister er nu er tilbage på niveauet fra 2011/2012. Gymnastik-, sports- og idrætshøjskolerne har haft en tilbagegang i antallet af korte kursister på 12 pct., Kursister på korte kurser, fordelt efter højskoletype og køn,  , 2012/2013, 2013/2014, Ændring,  , Mænd, Kvinder, I alt, Mænd, Kvinder, I alt, I alt.,  , antal, pct., I alt, 10, 045, 24, 328, 34, 374, 9, 502, 22, 591, 32, 093, -7, Almene og grundtvigske højskoler, 5, 015, 12, 080, 17, 095, 4, 405, 10, 031, 14, 436, -16, Seniorhøjskoler, 1, 092, 3, 735, 4, 827, 1, 221, 4, 065, 5, 286, 10, Gymnastik- sports og idrætshøjskoler, 1, 759, 2, 870, 4, 629, 1, 561, 2, 529, 4, 090, -12, Fagspecialiserede højskoler, 1, 472, 3, 488, 4, 961, 1, 719, 4, 093, 5, 812, 17, Kristne eller spirituelle højskoler, 393, 1, 214, 1, 607, 359, 975, 1, 334, -17, Livsstilshøjskoler, 177, 592, 769, 151, 539, 690, -10, Husholdnings- og håndarbejdsskoler, 52, 146, 198, 35, 133, 168, -15, Ungdomshøjskoler, 85, 203, 288, 51, 226, 277, -4, Fortsat langt flere kvinder end mænd, Der er fortsat langt flere kvinder end mænd på korte højskolekurser: 70 pct. af kursisterne i skoleåret 2013/2014 var kvinder og 30 pct. mænd. Året før var der 29 pct. mænd. Andelen af mænd var størst på de korte kurser på gymnastik-, sports- og idrætshøjskolerne med 38 pct. Den var færrest mandlige kursister på ungdomshøjskolerne med 18 pct. samt på husholdnings- og håndarbejdsskolerne med 21 pct. , Korte kurser tiltaler ældre, De korte højskolekurser appellerer i høj grad til de ældre, hvor de lange kurser i høj grad tiltaler de unge: 72 pct. af kursisterne på de korte kurser var 50 år eller derover i 2013/2014 - mod 71 pct. året før. 60 pct. var mindst 60 år i 2013/2014, en stigning fra 59 pct. året før. , Seniorhøjskolerne appellerer i sagens natur især til personer på 60 år eller derover, idet 99 pct. af kursisterne fra disse højskoler var i denne aldersgruppe. De almene og grundtvigske højskoler havde en andel på 65 pct., som er mindst 60 år, mens den tilsvarende andel på de fagspecifikke højskoler var 41 pct., Der var størst andel af unge under 25 år i gymnastik-, sports- og idrætsskolerne, hvor de udgjorde 18 pct.; sidste år var det 22 pct. af kursisterne., Kursister ved voksen- og efteruddannelse, højskoler - korte kurser 2013/2014, 25. marts 2015 - Nr. 146, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kursister ved voksen- og efteruddannelse, højskoler - korte kurser, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Højskolerne er inddelt i en typologi baseret på deres primære virkefelt. Korte højskoleophold er ophold under 12 uger, men oftest af 1-2 ugers varighed. Højskolerne sammensætter deres kursusudbud forskelligt på korte og lange kurser. Nogle højskoler gennemfører kun lange kurser, mens andre har både korte og lange kurser. Andre igen, fx alle senior-højskolerne, gennemfører udelukkende korte kurser. Husholdnings- og håndarbejdsskolerne er ikke egentlige højskoler, men på grund af deres højskolelignende kursusudbud er de medtaget i denne statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Højskolekurser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19308

NYT: Uændret antal på højskole efter flere års stigning

24. marts 2015, I skoleåret 2013/2014 var der 9.900 kursister på højskolernes lange kurser (dvs. kurser på 12 uger eller mere), og det er uændret i forhold til året før. Hermed er den stigende tendens fra de foregående år brudt. Det skal dog bemærkes, at to højskoler er lukket i 2013/2014, og selv om højskolerne har haft aktivitet i skoleåret, har Danmarks Statistik ikke kunnet få oplysninger om deres kursister., Almene og grundtvigske højskoler er mest populære, De almene og grundtvigske højskoler er den type højskoler, som har flest kursister, idet 3.900 eller 39 pct. af kursisterne valgte denne type højskole. Derefter kom gymnastik-, sports- og idrætshøjskolerne, som tiltrak 2.200 kursister, svarende til 22 pct. af alle kursister på lange højskoleophold. Den svage fremgang for de fagspecialiserede højskoler og tilbagegang for almene og grundtvigske højskoler skyldes, at to højskoler har skiftet kategori mellem disse typer. , Kursister fordelt efter højskoletyper og køn i skoleåret,  , 2012/2013, 2013/2014,  , Mænd, Kvinder, I alt, Mænd, Kvinder, I alt, Kursister i alt - lange kurser, 4, 176, 5, 678, 9, 854, 4, 225, 5, 633, 9, 858, Almene og grundtvigske højskoler, 1, 663, 2, 309, 3, 972, 1, 656, 2, 219, 3, 875, Gymnastik-, sports- og idrætshøjskoler, 1, 083, 1, 053, 2, 136, 1, 154, 1, 046, 2, 200, Fagspecialiserede højskoler, 741, 989, 1, 730, 725, 1, 036, 1, 761, Kristne eller spirituelle højskoler, 259, 384, 643, 249, 436, 685, Husholdnings- og håndarbejdsskoler, 186, 392, 578, 172, 393, 565, Livsstilshøjskoler, 142, 411, 553, 184, 416, 600, Ungdomshøjskoler, 102, 140, 242, 85, 87, 172, Størst stigning på livsstilshøjskoler, Den største stigning i antallet af kursister har fundet sted på livsstilshøjskolerne med en stigning på 9 pct. og på de kristne og spirituelle højskoler, som har 7 pct. flere kursister. På gymnastik-, sports- og idrætshøjskolerne er der en stigning på 3 pct. i antallet af kursister. Ungdomshøjskolerne, som er den mindste gruppe, har haft et fald på 29 pct., og husholdnings- og håndarbejdsskolerne er gået tilbage med 2 pct., Lidt flere mænd, Der er fortsat flest kvindelige kursister på de lange højskolekurser. I forhold til 2012/2013 er der dog en lille fremgang på 50 i antallet af mandlige kursister, mens det kvindelige antal kursister tilsvarende er gået lidt tilbage. Det rykker kønsbalancen lidt, idet der nu er 43 pct. mænd mod 42 pct. sidste år. Det er fortsat gymnastik-, sports- og idrætshøjskolerne, som har den højeste andel af mandlige kursister med 52 pct., og det er fortsat den eneste højskoletype, som har et flertal af mænd. Den største relative stigning i antallet af mandlige kursister er sket hos ungdomshøjskolerne og livsstilshøjskolerne. , Fortsat flest unge, På de fleste af højskoletyperne er der fortsat flest unge. Tallene for 2013/2014 viser dog en tendens til, at der kommer færre kursister på 25-24 år og tilsvarende flere over 35 år for nogle af højskoletyperne. Alt i alt er andelen af kursister på 35 år og derover øget fra 10 pct. til 12. pct., mens andelen af unge kursister under 25 år er faldet tilsvarende. , Især de kristne/spirituelle højskoler har øget deres andel af kursister ovre 35 år. Andelen af kursister over 35 år nu 43 pct., hvor det var 38 pct. sidste år. , På husholdnings- og håndarbejdsskolerne ses samme tendens. Her er andelen af kursister på 35 år og derover øget fra 17 pct. til 26 pct. For de fagspecialiserede højskoler er andelen øget fra 5 pct. til 8 pct. , Kursister ved voksen- og efteruddannelse, højskoler - lange kurser 2013/2014, 24. marts 2015 - Nr. 142, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kursister ved voksen- og efteruddannelse, højskoler - lange kurser, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Statistikken er baseret på folkehøjskolernes lange kurser, som er kurser af minimum 12 ugers varighed, som er afsluttet i perioden 1. august  - 31. juli. Højskolerne er inddelt i en typologi efter deres primære virkefelt. De korte kurser er af mindre end 12 ugers varighed, bliver offentliggjort i Nyt fra Danmarks Statistik, Husholdnings- og håndarbejdsskolerne er ikke egentlige højskoler, men på grund af deres højskolelignende kursusudbud er de medtaget i denne statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Højskolekurser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19183

NYT: Færre og færre er medlemmer af folkekirken

25. februar 2016, Folkekirken oplever fortsat et fald i antallet af medlemmer. 1. januar 2016 var knap 4.388.000 personer eller 76,9 pct. af befolkningen folkekirkemedlemmer. Andelen har været faldende mange år. For ti år siden var andelen oppe på 83,1 pct., 31-årige mænd og 32-årige kvinder har lavest andel folkekirkemedlemskab, Gennemsnitsalderen blandt folkekirkemedlemmerne er 43 år. Bag dette tal gemmer sig store forskelle i andelen af medlemmer af folkekirken i de forskellige aldre. Ser man på personer fra konfirmationsalderen og opefter, har 31-årige mænd og 32-årige kvinder den laveste andel. Højeste andel ses blandt de allerældste i befolkningen. Blandt kvinder over 73 år og mænd over 83 år er mindst 90 pct. medlemmer af folkekirken. I alle aldre har kvinder en højere andel folkekirkemedlemmer end mænd., Tingbjerg Sogn har laveste andel folkekirkemedlemmer, Tingbjerg Sogn i Københavns Kommune har landets laveste andel af folkekirkemedlemmer. Ud af 7.023 personer er kun 1.004 medlemmer af folkekirken, hvilket svarer til 14,3 pct., Vester Alling Sogn har højeste andel, I den modsatte ende finder vi Vester Alling Sogn i Norddjurs Kommune med landets højeste andel af medlemmer af folkekirken. Ud af i alt 149 personer er 145 medlemmer af folkekirken, hvilket svarer til 97,3 pct., Stigning i både ind- og udmeldelser af folkekirken, Udviklingen i antal indmeldelser hænger meget sammen med, hvor mange børn, der bliver født, da langt de fleste indmeldelser sker i forbindelse med dåb. I 2015 var antallet af indmeldelser på knap 42.000 og udmeldelser på knap 10.000. I begge tilfælde var der tale om en lille stigning i forhold til året før., Bågø Sogn har færrest indbyggere, Bågø Sogn, der dækker øen Bågø i det sydfynske øhav, har færrest indbyggere af samtlige sogne i landet. 1. januar 2016 boede der 24 personer. På de efterfølgende pladser kommer Agerø, Nyord, Engbjerg og Trans sogne., Vesterbro Sogn har flest indbyggere, Vesterbro Sogn i Københavns Kommune er landets mest folkerige sogn med 44.140 indbyggere. På de efterfølgende pladser kommer Glostrup, Kingo-Samuel, Ishøj og Farum sogn., Sogne 1. januar 2016, 25. februar 2016 - Nr. 86, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. februar 2017, Alle udgivelser i serien: Sogne, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR). Indplaceringen i sogne sker efter adresserne i CPR. Ved opgørelsen af folketallet 1. januar er udgangspunktet de personer, der på denne dato står tilmeldt folkeregisteret (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kirkestatistik, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21004

NYT: Normeringstal viser færre børn pr. voksen i 2020

22. september 2021, Landsgennemsnittet 2020 for normeringerne (antal børn pr. voksen), for de kommunale og selvejende daginstitutioner, var på 2,9 for de 0-2-årige (vuggestue) og på 5,8 for de 3-5-årige (børnehave). Sammenlignet med 2019 var der i 2020 færre børn pr. voksen, idet normeringstallene for 2019 var 3,1 for de 0-2-årige og på 6,1 for de 3-5-årige. For de 3-5-årige viste normeringstallet færre børn pr. voksen i 2020 i forhold til 2019 i 85 af landets 98 kommuner, hvor ændringen i 49 kommuner var på mere end 5 pct. Normeringstallene for 2020 er påvirket af COVID-19-situationen - læs mere i afsnit tre. Normeringstallet er en beregning af de samlede pasningsressourcer på kommunalt niveau set i forhold til antallet af børn. Som personale medregnes kun pædagogisk personale, hvilket bl.a. inkluderer pædagogiske ledere, pædagoger, assistenter, medhjælpere mv. Personale som rene administrative ledere, rengøring, køkkenmedhjælpere mv. indgår ikke. Hverken for børn eller for personale foretages der sygdoms- og feriekorrektion, men for personalet foretages dog barselskorrektion. Både personale og børn er omregnet til fuld tid., Kilde: , www.statistikbanken.dk/boern3, ., Stort set samme antal børn passes af flere voksne, Sammenlignes 2020 med 2019 var det stort set samme antal børn, der blev passet i daginstitutionerne, som dog modsat blev passet af et øget antal personale. Hvor antallet af daginstitutionsbørn var steget med 0,3 pct. (ca. 600 børn), var personalet modsat steget med 6,0 pct. (ca. 2.900). De angivne antal for børn og personale er i "fuldtids- og helårsækvivalente"., Opmandingen sker med medhjælpere og er påvirket af COVID-19, På landsplan er det tydeligt, at opmandingen i det pædagogiske personale er sket med udgangspunkt i et øget antal medhjælpere og under påvirkning af COVID-19-situationen. Sammenlignes 2020 med 2019, var der i de første fire måneder af 2020 en gennemsnitlig ansættelsesstigning for pædagogerne på 1,0 pct. og for medhjælperne på 2,4 pct. Fra maj og resten af året var der en noget anden stigningstakst, idet pædagogantallet i gennemsnit øgedes med 3,1 pct. og antal medhjælpere med 17,1 pct., Faldet i dagplejen fortsætter, I 2020 blev der på dagplejeområdet passet 29.200 børn af 8.900 dagplejere. Dette giver en normering på 3,3 dagplejebørn pr. dagplejer, hvilket var det samme som for 2019. I 2008 var det over 32 pct. af alle de 0-2-årige, der blev passet i dagplejen. I 2020 var tallet faldet til under 16 pct., så de sidste mange års fald fortsætter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk1a, , , /pas22, og , /boern2, Børnepasning før skolestart 2020, 22. september 2021 - Nr. 343, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. september 2022, Alle udgivelser i serien: Børnepasning før skolestart, Kontakt, Jens Bjerre, , , tlf. 29 16 99 21, Kilder og metode, Normeringstallet er en beregning af de samlede pasningsressourcer på både kommunalt og forældrebestyrelse niveau i forhold til antal børn, og beregnes for kommunale og selvejende daginstitutioner, ved at dividere antal børn med personale, begge i fuldtidsenheder. Det er kun pædagogisk personale som pædagogiske ledere, pædagoger, assistenter mv., der medregnes. Normeringstallet er opgjort som en brutto-normering, hvor personalets samlede opgaver som børnetid, forældresamtaler mv. indgår i opgørelsen, og der tages ikke højde for åbningstider. Hverken for børn eller personale fratrækkes sygdom eller ferie, men for personalet foretages barselskorrektion. Vikarforbrug og støttepersonale indgår også i normeringsberegningen., Tal for privatinstitutioner opgøres separat, og udgives som statistikken PBOERN dog uden normeringsberegning., Læs mere om metoden i , statistikdokumentationen, . Se også , emnesiden, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Børnepasning før skolestart, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31993

NYT: Omregnede normeringer for 2023

30. oktober 2024, Danmarks Statistik offentliggør for første gang omregnede normeringstal, som tager højde for tre korrektioner, som er fastsat i bekendtgørelse nr. 1809 af 28. december 2023. Tallene viser, at normeringerne for de kommunale og selvejende daginstitutioner og institutionslignende puljeordninger var 2,9 for de 0-2 årige (vuggestue) og 5,9 for de 3-5 årige (børnehave) i 2023. I dagplejen var normeringen 3,2 på landsplan. En normering på 6 udtrykker, at en medarbejder passer 6 børn, og lavere tal viser, at medarbejderen passer færre børn., Kilde: , www.statistikbanken.dk/boern8, Danmarks Statistik udgiver omregnede normeringer for første gang i 2023, Danmarks Statistik har udgivet kommunale normeringer siden 2015. Fra og med tællingsåret 2023 offentliggør Danmarks Statistik normeringstal, som tager højde for følgende tre korrektioner, som er fastsat i bekendtgørelse nr. 1809 af 28. december 2023 om opgørelse af normeringer i daginstitutioner, som trådte i kraft 1. januar 2024:, 1., Børn, der rykkes i børnehave, før den 1. i måneden, efter de er fyldt tre år, tildeles i beregningen en normering på minimum ét pædagogisk personale pr. tre børn frem til den 1. i måneden, efter barnet er fyldt tre år., 2., Ledere indgår med en vægt på 85 procent frem for 100 procent., 3., Statslige puljemidler til sociale normeringer trækkes ud af normeringsopgørelsen., Som følge heraf er normeringstallene i statistikbanktabellen , www.statistikbanken.dk/boern8, ikke direkte sammenlignelige med de historiske normeringstal i den afsluttede statistikbanktabel , www.statistikbanken/boern3, (2015-2022), som ikke indeholder disse tre korrektioner., Hvornår oprykkes et barn fra vuggestue til børnehave?, For børnehavebørn (3-5 år) er normeringskravet én medarbejder pr. 6 børn. Med de nye korrektioner til normeringsstatistikken, som er fastsat i lovkravet om minimumsnormeringer, tildeles alle børn i beregningen, der rykkes i børnehave, før de er fyldt 3 år og 1 måned, en normering på minimum ét pædagogisk personale pr. tre børn, indtil de fylder 3 år og 1 måned. Det har indflydelse på normeringen, da der er forskel på, hvornår et barn oprykkes fra en vuggestue til en børnehave på tværs af landets kommuner. For hovedparten af landets kommuner, nemlig 53 kommuner, sker skiftet fra vuggestue til børnehave når barnet fylder tre år. Hertil er der 35 kommuner, hvor børnene rykkes op, når de er yngre end tre år., Kilde: Kan downloades på , emnesiden Børnepasning, Fraregning af pædagogisk personale ansat for statslige puljemidler, Normeringstallet er en beregning af de samlede pasningsressourcer på kommunalt niveau set i forhold til antallet af børn. Tallet er opgjort som en bruttonormering, hvilket vil sige at alle personalets opgaver indgår i opgørelsen. Udover ansigt-til-ansigts tid med børnene kan det fx også være forældresamtaler og udarbejdelse af udviklingsplaner mv. Det er kun pædagogisk personale som medregnes i opgørelsen, hvilket bl.a. inkluderer pædagogiske ledere, pædagoger, assistenter, medhjælpere mv. Personale som rene administrative ledere, rengøring, køkkenmedhjælpere mv. indgår ikke. Som følge af lovkravet fraregnes imidlertid pædagogisk personale ansat som følge af statslige puljemidler til sociale normeringer fra og med 2023 opgørelsen., Børnepasning før skolestart 2023, 30. oktober 2024 - Nr. 314, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. september 2025, Alle udgivelser i serien: Børnepasning før skolestart, Kontakt, Jens Bjerre, , , tlf. 29 16 99 21, Kilder og metode, Normeringstallet er en beregning af de samlede pasningsressourcer på både kommunalt og forældrebestyrelse niveau i forhold til antal børn, og beregnes for kommunale og selvejende daginstitutioner, ved at dividere antal børn med personale, begge i fuldtidsenheder. Det er kun pædagogisk personale som pædagogiske ledere, pædagoger, assistenter mv., der medregnes. Normeringstallet er opgjort som en brutto-normering, hvor personalets samlede opgaver som børnetid, forældresamtaler mv. indgår i opgørelsen, og der tages ikke højde for åbningstider. Hverken for børn eller personale fratrækkes sygdom eller ferie, men for personalet foretages barselskorrektion. Vikarforbrug og støttepersonale indgår også i normeringsberegningen., Tal for privatinstitutioner opgøres separat, og udgives som statistikken PBOERN dog uden normeringsberegning., Læs mere om metoden i , statistikdokumentationen, . Se også , emnesiden, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Børnepasning før skolestart, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49704

NYT: Museumsgæster er storforbrugere af kultur

1. september 2023, Kulturvaneundersøgelsens, måling for andet kvartal 2023 viser, at den del af befolkningen, der har besøgt et eller flere museer, også deltager markant mere i kulturaktiviteter generelt. En sammenligning viser, at en større andel af museumsgæsterne også har været til koncert, i biografen, til sportsbegivenhed, på biblioteket eller set scenekunst på et teater, en festival eller i det offentlige rum. 30 pct. af museumsgæsterne har således set scenekunst, mens det kun gælder for 9 pct. af den øvrige befolkning. Forskellen er dog størst i forhold til biblioteksbesøg, hvor 58 pct. af museumsgæsterne har brugt biblioteket, mens det kun gælder for 33 pct. af den øvrige befolkning., Kilde: Særkørsel på grundlag af: , www.statistikbanken.dk/kvuhoved, Hver fjerde har været på museum i 2. kvt. 2023, I andet kvartal 2023 har 26. pct. eller godt hver fjerde borger over 15 år besøgt mindst et museum inden for de seneste tre måneder. Der er flere kvinder end mænd, der går på museum. Blandt kvinderne har 29 pct. været på museum i andet kvartal 2023, mens det er 24 pct. for mændene. Der er stor forskel på, hvor meget de forskellige aldersgrupper går på museum. Der er flest i den yngste aldersgruppe (16-24 år), der havde været på museum (32 pct.) og færrest blandt de 35-44 årige, hvor 22 pct. har besøgt et museum. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuhoved, Hver fjerde har været på museum uden for Danmark, Når der ses nærmere på dem, der har besøgt museer, kan man se, at 27 pct. har været på museum uden for Danmarks grænser i forbindelse med ferieophold eller en rejse i udlandet. 58 pct. har besøgt et museum nær de besøgendes bopæl i lokalområdet, mens 54 pct. angiver, at de har været på et museum uden for eget lokalområde i Danmark. , Kilde: Særkørsel på grundlag af: , www.statistikbanken.dk/kvumus2, Flere tal om museer, Kulturvaneundersøgelsen, opgør antal personer, som har været på museum mindst én gang i de seneste tre måneder fra besvarelsestidspunktet, men ikke antallet af besøg. Det samlede antal besøg opgøres årligt og kan ses i , Museer 2022, , der viser at der i alt var 17,9 mio. besøgende på museerne i 2022. Mest populære var de kulturhistoriske museer, som havde 8,8 mio. besøgende., Kulturvaner 2. kvt. 2023 museumsbesøg, 1. september 2023 - Nr. 302, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. januar 2024, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46996

NYT: Flere kvinder end mænd synger

14. juni 2021, Flere kvinder end mænd sang dagligt med 51 pct. af kvinderne mod 40 pct. af mændene. Unge kvinder var den befolkningsgruppe, som sang oftest. Tre ud af fire kvinder fra 16-24 år sang dagligt, mens det samme gjaldt for 57 pct. af de unge mænd i den samme aldersgruppe. På landsplan sang 45 pct. af befolkningen dagligt, 21 pct. sang ugentligt og 17 pct. sang sjældnere. 16 pct. af borgerne over 15 år angav, at de aldrig synger. Resultaterne er indsamlet som en del af , Kulturvaneundersøgelsen, , hvor respondenterne i første kvartal 2021 er spurgt til, hvorvidt de synger, i hvilke sammenhænge, og hvordan COVID-19 har påvirket adfærden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvukor1, Trangen til sang falder med alderen, To ud af tre mellem 16-24 år sang dagligt. Andelen falder stødt med alderen og blandt borgere over 74 år var det kun 27 pct., der synger dagligt. Andelen af borgere, der fravælger sang helt, stiger også med alderen. Blandt de unge fra 16 til 24 år var det kun 6 pct., som aldrig sang mod 30 pct. blandt borgere over 75 år., Sang som socialt samvær, I snit synger havdelen af borgerne , oftest alene,, hver fjerde synger typisk, både, alene og sammen med andre, og 11 pct. synger , oftest sammen med andre., Det er især ældre borgere over 74 år og personer i aldersgruppen 35-44 år, der , oftest synger sammen med andre, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvukor2, Samlet set synger vi mindre under COVID-19, I undersøgelsen blev der spurgt til, om man har sunget mere eller mindre under COVID-19. På landsplan svarer 12 pct., at de har sunget mindre sammenlignet med tiden før COVID-19, mens 5 pct. angiver, at de synger mere nu i forhold til tiden før COVID-19. Resten svarer, at deres sang er uændret. Alt i alt synger vi derfor mindre under COVID-19. Restriktioner under COVID-19 har tilsyneladende haft størst betydning for de ældste borgeres sang, da godt hver femte over 74 år svarer, at de synger mindre på grund af COVID-19. En forklaring kan være, at sang i fællesskab med andre især er udbredt i den ældste aldersgruppe og samvær med andre har været begrænset under COVID-19. Begrænset fysisk samvær har også reduceret udbredelsen af korsang. Fire ud af fem, der sang i kor før COVID-19, svarer, at koret er stoppet eller sat på pause. Det var 7 pct. af befolkningen, som sang i kor før COVID-19., Kulturvaner (tillæg) 1. kvt. 2021 udøvelse af sang, 14. juni 2021 - Nr. 224, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. december 2024, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner (tillæg), Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen, som gennemføres hvert kvartal. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024, men undersøgelsen har været gennemført siden 1964. Der spørges hvert kvartal ca. 15.000 personer blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen over 16 år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46064

NYT: Frivilligt arbejde er mere udbredt i landområderne

1. juni 2023, Kulturvaneundersøgelsens, måling fra første kvartal 2023 viser, at lidt under hver tredje i befolkningen har udført gratis arbejde som frivillig, fx i lokalsamfundet, på socialområdet eller i en idrætsforening. Den del af befolkningen, der bor i landområder, har i højere grad udført frivilligt arbejde sammenlignet med den del af befolkningen der bor i byområder. Ser man på byområder, dvs. hovedstadskommunerne samt de største byer København, Aarhus, Odense og Aalborg, er andelen af frivillige på 27 pct., mens det i landområder, dvs. uden for de store byer, er 34 pct. der har udført frivilligt arbejde i første kvartal 2023., Kilde: Særkørsel på grundlag af: , www.statistikbanken.dk/kvuhoved, Frivillighed inden for idræt og fritid og hobby er mest udbredt, Blandt dem der har udført frivilligt arbejde har flest arbejdet inden for områderne idræt og fritid og hobby. I byområderne har hver fjerde, der arbejder frivilligt, udført frivilligt arbejde inden for idræt. I landområderne er det 31 pct. Det er ligeledes populært at arbejde frivilligt inden for fritid og hobby. I byområderne arbejder hver femte frivillige inden for dette område, i landområderne er det hver fjerde frivillig, der er inden for fritid og hobby., Kilde: Særkørsel på grundlag af: , www.statistikbanken.dk/ kvufri04, Kulturvaner 1. kvt. 2023 frivillighed, 1. juni 2023 - Nr. 191, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. september 2023, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46029

Statistikdokumentation: Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET) (eksperimentel statistik)

Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET) (eksperimentel statistik) 2023

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/sundhed-blandt-unge-uden-job-og-uddannelse--neet---eksperimentel-statistik-

Statistikdokumentation