Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 291 - 300 af 700

    NYT: Offentligt forbrug på 546 mia. kr. i 2018

    3. juni 2019, Det offentlige forbrug var 546,2 mia. kr. i 2018, hvilket er en stigning på 2,0 pct. i løbende priser (dvs. blandt andet ikke korrigeret for inflation) i forhold til året før. Offentligt forbrug er ydelser, som det offentlige stiller til rådighed for borgerne, og de siger derved noget om størrelsen på den offentlige sektor. Omfordelingen i samfundet via sociale overførsler (fx folkepension og SU) samt subsidier til virksomheder indgår ikke i det offentlige forbrug, men er derimod en del af de samlede offentlige udgifter. Social beskyttelse (43 pct.), sundhedsvæsen (16 pct.) og undervisning (13 pct.) er blandt de største , offentlige udgiftsposter, . Disse tre poster udgør hhv. 24, 31 og 18 pct af det , offentlige forbrug, ., Kilde: Offentligt forbrug på. , www.statistikbanken.dk/off24, og offentlige udgifter på , www.statistikbanken.dk/off29, . Beskrivelser af de forskellige COFOG-formål findes i klassifikationen , COFOG V.1.0, ., Overskud på 12,4 mia. kr. i 2018, I 2018 var der et overskud på 12,4 mia. kr. på de offentlige finanser. Overskuddet er 19,1 mia. kr. mindre end i 2017. Det reducerede overskud skyldes primært lavere skatteindtægter som følge af, at 2018 var et relativt dårligt aktieår, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:111, . Siden finanskrisen i 2009 har der kun været overskud på saldoen i 2017 og 2018, når der tages højde for ekstraordinære indtægter og udgifter af engangskarakter. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3, ., Udgifterne til folkepension er steget, Udgifterne til folkepension steg med 4,7 mia. kr. eller 3,6 pct. fra 2017 til 2018. Derimod faldt udgifterne til efterløn, fleksydelse og overgangsydelse samlet set med 2,7 mia. kr eller 21,9 pct. Udbetalingen af arbejdsløshedsdagpenge udgjorde 15,6 mia. kr. i 2018, hvilket er et fald på 0,7 mia. kr. i forhold til 2017. , Revisioner, I forhold til marts-versionen udgivet 22. marts 2019, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:111, , , er den offentlige saldo forbedret med 1,1. mia. kr. Det skyldes fremkomsten af nyere og bedre kilder: Skatteindtægterne er nedjusteret med 0,3 mia kr. på baggrund af nye tal fra Skatteministeriet og SKAT. Endvidere bygger denne opgørelse på endelige regnskabstal for kommuner og regioner samt nye informationer om bl.a. universiteter og erhvervsskoler. , Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2018 (juni-version), 3. juni 2019 - Nr. 212, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. november 2019, Alle udgivelser i serien: Regnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de regnskabs- og budgetdokumenter, som ligger til grund, foreligger med nationalregnskabskoder på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlige finanser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28032

    NYT: Stort overskud på de offentlige finanser

    24. marts 2025, I 2024 var der et overskud på 133,2 mia. kr. på de offentlige finanser. Året før var overskuddet på 92,7 mia. kr. Samlet set steg udgifterne med 62,2 mia. kr. til 1.375,7 mia. kr. i 2024, mens indtægterne steg med 102,7 mia. kr. til 1.508,9 mia. kr. i 2024. Indtægterne fra pensionsafkastskatten er opgjort til 43,0 mia. kr. i 2024 og er sammen med stigningen i personskatter og selskabsskatter en af forklaringerne på det store overskud., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3, Stigning i indtægten fra pensionsafkastskat, personskat og selskabsskat, Efter to år med relativt beskedne indtægter fra pensionsafkastskatten er indtægterne i 2024 oppe på 43,0 mia. kr. I 2022 og 2023 var indtægterne på hhv. 11,2 og 13,0 mia. kr. Indtægterne fra pensionsafkastskatten varierer meget fra år til år, da den er afhængig af udviklingen på de finansielle markeder. I 2024 var indtægterne fra personskatter på 745,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 45,0 mia. kr. i forhold til året før. Alle år siden 2017 har været præget af relativt store årlige stigninger i personskatterne. Selskabsskatterne udgjorde i 2024 122,7 mia. kr. Stigningen var således på 16,6 mia. kr. i forhold til 2023. De tre forudgående år var præget af et relativt stabilt niveau. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/off12, Stigende udgifter til sociale ydelser, De samlede udgifter til sociale ydelser udgjorde 418,1 mia. kr. i 2024. Det er en stigning på 18,3 mia. kr. i forhold til 2023. Det skyldes hovedsageligt en stigning i udgifterne til pensioner, som kan forklares med en stigning i antallet af personer på pension samt i satserne. Derudover var der mindre ændringer i en lang række andre sociale ydelser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off10, Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2024 marts-version, 24. marts 2025 - Nr. 79, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. juni 2025, Alle udgivelser i serien: Regnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de regnskabs- og budgetdokumenter, som ligger til grund, foreligger med nationalregnskabskoder på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlige finanser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49205

    NYT: Solidt overskud på de offentlige finanser

    2. juni 2020, I 2019 var der et overskud på 88 mia. kr. på de offentlige finanser. Overskuddet er stærkt medvirkende til, at den offentlige finansielle nettoformue ved indgangen til 2020 udgjorde 143 mia. kr. (se , Nyt fra Danmark Statistik, 2020:117, ). Danmark står derfor relativt godt rustet i forhold til finansieringen af COVID-19 hjælpepakkerne, som vil betyde markant øgede subsidier (tilskud) til erhvervslivet i 2020. I 2019 var de samlede udgifter til subsidier på 38 mia. kr. COVID-19 krisen vil desuden betyde flere udgifter til indkomstoverførsler og færre skatteindtægter, som vil påvirke den offentlige saldo negativt i 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3, ., Det offentlige forbrug steg med 1,8 pct., Det offentlige forbrug udgjorde 557 mia. kr. i 2019. Det er en stigning på 10 mia. kr. eller 1,8 pct. i forhold til 2018, og det er lidt mindre end stigningen fra 2017 til 2018, som var 2,1 pct. Offentligt forbrug omfatter især udgifter til , løn, , , forbrug af varer og tjenester, samt , afskrivninger, , mens de sociale ydelser ikke indgår i forbruget., Stigende udgifter til pensioner øgede de sociale ydelser, De samlede udgifter til sociale ydelser steg i forhold til 2018 med 10 mia. kr., så de i 2019 udgjorde 365 mia. kr. Stigningen skyldes primært, at udgifterne til pensioner steg med 8 mia. kr. Derudover steg udgifterne til arbejdsløshedsrelaterede ydelser svagt, hvilket også er tilfældet for en række andre ydelser bl.a. SU, boligsikring og boligydelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off10, ., Revisioner, I forhold til udgivelsen af marts-versionen, der blev offentliggjort 25. marts 2020, er den offentlige saldo opjusteret med 3,2 mia. kr. Det skyldes fremkomsten af nyere og bedre kilder. Denne opgørelse inkluderer endelige regnskabstal for kommuner og regioner samt for bl.a. universiteter. Disse nye kilder har givet anledning til små nedjusteringer af en række udgifter og en lille opjustering af indtægterne, som resulterer i en forbedring af saldoen på 3,8 mia. kr. Skatteindtægterne er nedjusteret med 0,6 mia. kr. på baggrund af nye tal fra Skattestyrelsen. , Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2019 juni-version, 2. juni 2020 - Nr. 209, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. marts 2021, Alle udgivelser i serien: Regnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de regnskabs- og budgetdokumenter, som ligger til grund, foreligger med nationalregnskabskoder på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlige finanser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30272

    NYT: Hver ottende offentlige krone går til uddannelse

    4. november 2019, Når det offentlige bruger 100 kr., går de 13 til uddannelsesområdet. Det var derved den fjerde største udgiftspost i 2018. Undervisning på folkeskoleniveau lægger beslag på 45 pct. af disse udgifter, og det svarer til et gennemsnit på 89.871 kr. pr. elev. Til sammenligning var gennemsnittet pr. elev på ungdomsuddannelser 129.990 kr. I alt var de samlede offentlige udgifter på 1.144 mia. kr. i 2018., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off29, , , uddakt20, , , uddakt30, , , uddakt35, samt , veu20, . Elever er opgjort som antal fuldtidselever., Offentligt overskud på 10,7 mia. kr. i 2018, I 2018 var der et overskud på 10,7 mia. kr., mens der i 2017 var et overskud på 33,1 mia. kr. Den lavere offentlige saldo i 2018 skyldes hovedsageligt, at de samlede udgifter steg med 30 mia. kr., hvorimod de samlede indtægter kun steg moderat. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3, ., Det offentlige forbrug steg med 2,1 pct, Det offentlige forbrug var i 2018 på 546,8 mia. kr. i løbende priser. Offentligt forbrug er ydelser, som det offentlige stiller til rådighed for borgerne, og de siger derved noget om størrelsen på den offentlige sektor. I 2017 var det offentlige forbrug på 535,6 mia. kr. Det er en stigning på 11,2 mia. kr. eller 2,1 pct. i løbende priser. Til sammenligning var der en stigning fra 2016 til 2017 på 2,2 pct., Siden sidste offentliggørelse, Denne opgørelse af de offentlige finanser bygger på endelige og detaljerede regnskabstal for stat, kommuner og regioner. Revisionerne siden juniversionen af tallene, som udkom 3. juni 2019 i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:212, , skyldes især nye oplysninger om moms samt indkomstskatter fra SKAT. Det samlede skatteprovenu er således nedjusteret med 0,4 mia. kr. i 2016 og 1,3 mia. kr. i 2018. I 2017 er skatteprovenuet derimod opjusteret med 1,4 mia. kr.  , Ny offentliggørelsesrytme i nationalregnskabet, I 2020 vil nationalregnskabet overgå til en ny offentliggørelsesrytme af årstal. , Regnskaber for offentlig forvaltning og service, vil fremadrettet blive offentliggjort i marts, juni og september. Læs mere om den nye offentliggørelsesrytme i notatet , Nationalregnskabet fremrykkes fra og med 2020, ., Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2016-2018 (november-version), 4. november 2019 - Nr. 403, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. marts 2020, Alle udgivelser i serien: Regnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de regnskabs- og budgetdokumenter, som ligger til grund, foreligger med nationalregnskabskoder på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlige finanser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28995

    NYT: Stort offentligt overskud i 2024

    3. juni 2025, I 2024 var der et overskud på 130,5 mia. kr. på de offentlige finanser. I 2023 var overskuddet på 95,6 mia. kr. Samlet set steg udgifterne med 63,8 mia. kr. til 1.385,3 mia. kr., mens indtægterne steg med 98,7 mia. kr. til 1.515,8 mia. kr. i 2024. Indtægterne fra pensionsafkastskatten er opgjort til 43,1 mia. kr. i 2024 og er sammen med stigningen i personskatter og selskabsskatter en af forklaringerne på det store overskud., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3, Social beskyttelse er den største udgiftspost, Med 41 pct. af de samlede udgifter er social beskyttelse den største udgiftspost i 2024. Herefter kommer sundhedsvæsen med 18 pct. af udgifterne. Uddannelse udgør sammen med generelle offentlige tjenester den tredje største udgiftspost med 12 pct. af udgifterne. Fordelingen af udgifterne efter formål har været relativ stabil over årene. Andelen af udgifter til forsvar er dog steget de seneste år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off29, Stigning i udgifter til pensioner, De samlede udgifter til sociale ydelser steg med 19,0 mia. kr. i forhold til 2023, så de i 2024 udgjorde 419,3 mia. kr. Det skyldes bl.a., at udgifterne til generelle pensioner steg med 14,5 mia. kr. Stigningen kan forklares med en kombination af en stigning i antallet af personer på pension og en stigning i satserne. Udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge steg i 2024 med 2,0 mia. kr. i forhold til 2023, som følge af et stigende antal personer på arbejdsløshedsdagpenge., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off10, Løbende revisioner siden seneste offentliggørelse, Siden seneste offentliggørelse: , Stort overskud på de offentlige finanser, (Nyt fra Danmarks Statistik 79:2025) er den offentlige saldo nedjusteret med 2,7 mia. kr. i 2024, opjusteret med 2,9 mia. kr. i 2023, nedjusteret med 2,0 mia. kr. i 2022 og nedjusteret med 1,1 mia. kr. i 2021. Det skyldes hovedsageligt en revision af skatteindtægterne på baggrund af nye tal fra Skattestyrelsen og opjustering af forbrugsudgiften i 2024. , Den offentlige forbrugsudgift er opjusteret med 3,9 mia. kr. i 2024 og opjusteret med 0,4 mia. kr. i 2023. Det skyldes bl.a. at denne opgørelse nu inkluderer endelige regnskabstal for kommuner og regioner i 2024 samt nye informationer for bl.a. universiteter og andre selvejende institutioner i 2024. Desuden er afskrivningerne opjusteret i 2024., Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2022-2024 juni-version, 3. juni 2025 - Nr. 157, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. marts 2026, Alle udgivelser i serien: Regnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de regnskabs- og budgetdokumenter, som ligger til grund, foreligger med nationalregnskabskoder på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlige finanser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=51486

    NYT: Stort overskud igen på de offentlige finanser

    22. marts 2024, I 2023 var der et overskud på 87,1 mia. kr. på de offentlige finanser. Året før var overskuddet på 94,6 mia. kr. I 2022 og 2023 var indtægterne fra pensionsafkastskatten relativt beskedne. Det blev imidlertid opvejet af stigninger i provenuet fra andre skatter, hvor personlige indkomstskatter steg mest med henholdsvis 27,4 mia. kr. og 30,0 mia. kr. Det skal bemærkes, at beskatningen af de indefrosne feriemidler gav staten ekstraordinære skatteindtægter på 20,1 mia. kr. i 2020 og 14,6 mia. kr. i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3, Indtægter fra pensionsafkastskatten i 2022 og 2023, Efter en periode med høje indtægter fra pensionsafkastskatten er indtægterne i 2022 og 2023 noget lavere. I 2022 og 2023 var indtægterne henholdsvis 11,1 og 12,9 mia. kr. Indtægterne fra pensionsafkastskatten varierer meget fra år til år, da den er afhængig af bl.a. udviklingen på aktiemarkedet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off12, Stigende udgifter til sociale ydelser, De samlede udgifter til sociale ydelser udgjorde 398,8 mia. kr. i 2023. Det er en stigning på 12,0 mia. kr. i forhold til 2022. Det skyldes hovedsageligt en stigning i udgifterne til pensioner, som kan forklares med en stigning i antallet af personer på pension samt i satserne. Derudover var der mindre ændringer i en lang række andre sociale ydelser. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/off10, Hovedrevision af nationalregnskab, betalingsbalance og offentlige finanser, Danmarks Statistik offentliggør i 2024 hovedreviderede tal for nationalregnskab, betalingsbalance og offentlige finanser. Det sker som led i at overholde den europæiske aftale om en harmoniseret revisionspolitik for de økonomiske makrostatistikker, (Harmonised European Revision Policy for Macroeconomic Statistics, -HERP)., HERP er aftalt mellem Europa-Kommissionen (Eurostat) og den Europæiske Centralbank (ECB) på den ene side og statistikbureauer og centralbanker på den anden side. HERP tilsiger, at medlemslandene samtidig hvert femte år skal gennemføre en såkaldt , benchmark revision, - eller hovedrevision, som vi kalder det, -,  af de økonomiske makrostatistikker., Grunden til, at der gennemføres b, enchmark revisioner, af makrostatistikkerne er, at vi ønsker at implementere nye datakilder og nye metoder i beregningerne for hele tidsserien og - når sådanne foreligger - også at implementere opdaterede internationale manualer, som i EU-regi bliver omsat til ny EU-lovgivning. På den måde kan nye fænomener i økonomien blive afspejlet i tidsserien og ny viden kan blive indarbejdet., Et vigtigt fokus for Eurostat med at gennemføre , benchmark-revisioner, er, at sikre at data til opfyldelse af landenes europæiske forpligtigelser er retvisende og sammenlignelige, herunder især opgørelserne af bruttonationalindkomsten (BNI) og det offentlige over-/underskud og den offentlige gæld i forbindelse med Excessive Deficit Procedure (EDP)., Ved denne hovedrevision implementeres der nye datakilder, ændringer i kildegrundlaget, nye metoder og en opdateret forbrugsklassifikation (COICOP) i nationalregnskabet. Hovedrevision betyder, at de økonomiske statistikker revideres i hele den tidsperiode, de foreligger i, så tidsserien forbliver sammenhængende. Fx revideres input-outputtabellerne tilbage til 1966., De hovedreviderede tal offentliggøres fra juni 2024. , Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2023 marts-version, 22. marts 2024 - Nr. 80, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. juni 2024, Alle udgivelser i serien: Regnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de regnskabs- og budgetdokumenter, som ligger til grund, foreligger med nationalregnskabskoder på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlige finanser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=48247

    NYT: Underskud på de offentlige finanser

    25. marts 2021, I 2020 var der et underskud på 26,7 mia. kr. på de offentlige finanser. Dette er det største siden 2015, hvor underskuddet var på 27,1 mia. kr. Underskuddet ville dog have været højere, hvis de indefrosne feriepenge ikke var kommet til udbetaling. Beskatningen af feriemidlerne gav nemlig staten ekstraordinære skatteindtægter på 17,8 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3, Subsidierne steg med 80 pct., Subsidierne steg med 30,6 mia. kr. i forhold til 2019, så de udgjorde 68,7 mia. kr. i 2020. Det er en stigning på 80 pct., og dermed er udgifterne på et historisk højt niveau. Årsagen er de massive hjælpepakker til erhvervslivet, som er indført i forbindelse med COVID-19-restriktionerne., Kapitaloverførslerne steg også kraftigt, Kapitaloverførslerne steg fra 6,4 mia. kr. i 2019 til 29,4 mia. kr. i 2020. De har ikke været højere siden den ekstraordinære tilbagebetaling af efterlønsbidrag i 2012. Stigningen skyldes i høj grad forventede tab på standardiserede lånegarantier til virksomheder gennem Vækstfonden og Eksport Kredit Fonden i forbindelse med COVID-19-restriktionerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3, Stigende udgifter til arbejdsløshedspenge og pensioner, De samlede udgifter til sociale ydelser udgjorde 385,9 mia. kr. i 2020. Det er en stigning på 20,7 mia. kr. i forhold til 2019. Stigningen skyldes bl.a., at udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge steg med 6,3 mia. kr., og udgifterne til pensioner steg med 5,2. mia. kr. Stigningen i arbejdsløshedsdagpengene er på 39 pct. i forhold til 2019, og man skal tilbage til 2012 for at finde et lignende højt niveau. Udgifterne til pensioner har derimod været stigende over en lang årrække., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off10, Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2020 marts-version, 25. marts 2021 - Nr. 105, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. juni 2021, Alle udgivelser i serien: Regnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de regnskabs- og budgetdokumenter, som ligger til grund, foreligger med nationalregnskabskoder på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlige finanser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32044

    NYT: Lille offentligt underskud trods COVID-19

    3. juni 2021, Der var et underskud på 14,0 mia. kr. på de offentlige finanser i 2020. Underskuddet er 12,7 mia. kr. mindre end i vores offentliggørelse 25. marts 2021. Det skyldes bl.a. en opjustering af skatteindtægterne på 8,2 mia. kr., hvoraf 6,5 mia. kr. vedrører moms. Den offentlige saldo er forværret 108,2 mia. kr. i forhold til overskuddet på 94,2 mia. kr. i 2019. Underskuddet i 2020 ville have været større, hvis de indefrosne feriepenge ikke var kommet til udbetaling. Beskatningen af feriemidlerne gav staten ekstraordinære skatteindtægter på 20,4 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3, Subsidierne og kapitaloverførsler steg kraftigt, Subsidierne steg med 30,1 mia. kr. i forhold til 2019, så de udgjorde 68,0 mia. kr. i 2020. Det er en stigning på 79 pct., og dermed er udgifterne på et historisk højt niveau. Årsagen er de hjælpepakker til erhvervslivet, som blev indført i forbindelse med COVID-19-restriktionerne. Kapitaloverførslerne steg fra 5,1 mia. kr. i 2019 til 29,5 mia. kr. i 2020. De har ikke været højere siden den ekstraordinære tilbagebetaling af efterlønsbidrag i 2012. Stigningen skyldes i høj grad forventede tab på standardiserede lånegarantier til virksomheder gennem Vækstfonden og Eksport Kredit Fonden i forbindelse med COVID-19-restriktionerne., Stigende udgifter til arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge, De samlede udgifter til sociale ydelser steg i forhold til 2019 med 21 mia. kr., så de i 2020 udgjorde 386 mia. kr. Stigningen skyldes bl.a., at udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge steg med hhv. 6 mia. kr. og 2 mia. kr. Derudover steg udgifterne til pensioner med 5 mia. kr. En lang række andre ydelser bl.a. SU, boligsikring og boligydelse steg med mindre beløb., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off10, Revisioner, I forhold til udgivelsen af marts-versionen 25. marts 2021, er den offentlige saldo opjusteret med 12,7 mia. kr. i 2020. Det skyldes indarbejdelsen af nyere og bedre kilder. Denne opgørelse inkluderer endelige regnskabstal for kommuner og regioner samt for bl.a. universiteter. Disse nye kilder har givet anledning til små nedjusteringer af en række udgifter samt en lille opjustering af indtægterne, som resulterer i en forbedring af saldoen på 4,5 mia. kr. Skatteindtægterne er opjusteret med 8,2 mia. kr. på baggrund af nye tal fra Skattestyrelsen. Heraf er momsen opjusteret med 6,5 mia. kr., hvoraf de 5,8 mia. kr. alene vedrører fjerde kvartal 2020. Årsagen til revisionen er overgang fra skøn til foreløbige regnskabsdata. Korrektionen af momsprovenuet i fjerde kvartal 2020 er den største revision siden 2008. Her medførte finanskrisen en stor revision af momsprovenuet i nedadgående retning med 4,7 mia. kr. , Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2018-2020 juni-version, 3. juni 2021 - Nr. 208, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. marts 2022, Alle udgivelser i serien: Regnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de regnskabs- og budgetdokumenter, som ligger til grund, foreligger med nationalregnskabskoder på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlige finanser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32045

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation