Søgeresultat

Persondatapolitik

Håndtering af persondata i DST Consulting , Det er vigtigt for os at respektere og beskytte dine personoplysninger. Derfor har vi altid fokus på fortrolighed og sikkerhed og overholder databeskyttelsesforordningen, når vi behandler oplysningerne. Her kan du læse, hvordan vi behandler de personoplysninger, vi får fra dig, når du som kunde henvender dig til os for at bestille produkter eller ydelser., I Danmarks Statistiks , privatlivspolitik, , som du finder nederst på siden, kan du læse om, hvordan vi håndterer dine personoplysninger, når du besøger vores hjemmesider.,  , 1. Hvem er ansvarlig for behandling af dine oplysninger, Danmarks Statistik er ansvarlig for behandling af dine personoplysninger og har følgende kontaktoplysninger:, Dataansvarlig:, Danmarks Statistik, Sankt Kjelds Plads11, 2100 København Ø, dst@dst.dk, CVR – 17150413, Tlf. 39 17 39 17, Databeskyttelsesrådgiver:, Amalie Stubdrup, databeskyttelse@dst.dk, Tlf. 39 17 39 95 , Hvis du i din henvendelse til os har behov for at der indgår følsomme eller fortrolige personoplysninger, opfordrer vi dig til, at du sender din henvendelse til os via Digital Post. Det kan du gøre ved at logge ind på Digital Post og vælge Danmarks Statistik under ’Statslige myndigheder’ som modtager. Du kan også vælge at sende os et brev. , 2. Sådan behandler vi personoplysninger om dig, når du er kunde, Formålet med og retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger:, Når du som kunde eller potentiel kunde retter henvendelse til os med henblik på at få leveret ydelser og opgaver, behandler vi dine personlige oplysninger og din virksomheds oplysninger for at kunne udarbejde tilbud samt levere og fakturere ydelsen i henhold til indgået aftale. , Vi indsamler alene de kontaktoplysninger om dig, som du selv har oplyst, og retsgrundlaget er databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra e . Hvis du som privatperson er kunde hos os, eller vi har indgået aftalen med dig som ejer af en enkeltmandsvirksomhed, er retsgrundlaget databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b. , Modtagere af oplysningerne:, Fakturering af leverede ydelser foregår i Navision Stat (Økonomistyrelsen) som derfor modtager oplysninger om dit navn, navn og adresse på din virksomhed, CVR nummer, og evt. EAN nummer. , Alle blanketter til bestilling af produkter og opgaver, der ligger på vores , hjemmeside , håndteres gennem en cloudbaseret ad-on til vores kundehåndteringssystem. Denne ad-on hostes af ClickDimensions som har adgang til navn, firmanavn, CVR-nummer/EAN, firmaadresse, e-mail, telefonnummer, stilling. Ved ClickDimensions behandling af DST's oplysninger om kontaktpersoner for kunder, kan der forekomme overførsel af data til USA. , Vores databehandler Nemtilmeld administrerer tilmelding til vores kurser, og de oplysninger, du har afgivet i forbindelse med tilmelding, varetages af dem. , Hvor længe opbevarer vi dine oplysninger:, Ved køb af ydelser hos Danmarks Statistik opbevarer vi af hensyn til reglerne i bogføringsloven dine og din virksomheds oplysninger i 5 år. , Danmarks Statistik er desuden som offentlig myndighed omfattet af journaliseringspligten, hvilket betyder, at hvis korrespondancer med dig er omfattet af denne pligt, bliver henvendelser journaliseret i vores elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem. Oplysningerne vil blive overført til opbevaring i Rigsarkivet efter reglerne i arkivlovgivningen efter afslutning af den journalperiode, hvori sagen indgår. , 3. Sådan behandler vi andre enkeltoplysninger, som du eventuelt sender ind til os, når du skal have løst en serviceopgave, Formålet med og retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger:, I forbindelse med løsning af visse serviceopgaver kræver det, at du (den dataansvarlige) indsender personhenførbare oplysninger eller oplysninger, der kan henføres til en enkelt enkeltmandsvirksomhed eller privatadresse. Formålet med behandlingen af disse enkeltoplysninger er at berige og/eller bearbejde oplysningerne efter den instruks, du har givet. Kræver opgaven, at du sender os denne type af data, skal du indgå en databehandleraftale med os, før du må sender dem ind til Danmarks Statistik. , Retsgrundlaget er databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra e. , Hvis der indsendes særlige kategorier af personoplysninger (følsomme oplysninger) er retsgrundlaget forordningens artikel 9, stk. 2, litra j, og databeskyttelseslovens § 10. , Hvis der indsendes oplysninger om personnummer er retsgrundlaget databeskyttelseslovens § 11, stk. 1. , Kategorier af oplysninger:, Behandling af kategorien af oplysninger kommer an på, hvilke oplysninger der indsendes til os. Almindeligvis vil indsendt data være cpr-numre, cvr-numre eller adresser. , Almindelige oplysninger kan eksempelvis være en liste over en myndigheds medarbejderes cpr-numre. , medlemmers cpr-numre, idet medlemskab af en fagforening er en følsom oplysning. , Modtagere af oplysningerne:, Vi videregiver ikke enkeltoplysninger, som er indsendt til brug for en serviceopgave. , Hvor længe opbevarer vi de indsendte oplysninger:, Danmarks Statistik opbevarer de indsendte data i henhold til den indgåede databehandleraftale. Normalvis er det aftalt, at Danmarks Statistik opbevarer indsendt data i 3 år. , 4. Sådan behandler vi dine personoplysninger, når du er samarbejdspartner, herunder leverandører, Formålet med og retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger:, Når vi indleder et samarbejde eller en dialog med dig om et potentielt samarbejde, herunder leverance, behandler vi oplysninger om dig. Det kan eksempelvis være for at kunne kommunikere med dig som repræsentant for den virksomhed eller myndighed du er ansat i, eller når vi betaler for dine ydelser. , Vi indsamler alene de oplysninger om dig, som du selv har oplyst, og retsgrundlaget er databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra e. , Vi behandler dine oplysninger som led i de opgaver, vi har som offentlig myndighed og i samfundets interesse. (Retsgrundlaget er databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra e). , Modtagere af oplysningerne:, Vi videregiver ikke vores samarbejdspartneres personoplysninger. Hvis du er leverandør betaler vi din ydelse gennem systemerne Indfak og Navision Stat (Økonomistyrelsen), som derfor modtager oplysninger om dit navn, navn og adresse på din virksomhed, cvr-nummer, og evt. EAN-nummer. , Hvor længe opbevarer vi dine oplysninger:, Danmarks Statistik opbevarer dine personoplysningerne som samarbejdspartner så længe samarbejdet varer. , Er du leverandør opbevarer vi af hensyn til reglerne i bogføringsloven dine og din virksomheds oplysninger i 5 år fra seneste bogføring. , Danmarks Statistik er desuden som offentlig myndighed omfattet af journaliseringspligten, hvilket betyder, at hvis korrespondancer med dig er omfattet af denne pligt, bliver henvendelser journaliseret i vores elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem. Oplysningerne vil blive overført til opbevaring i Rigsarkivet efter reglerne i arkivlovgivningen efter afslutning af den journalperiode, hvori sagen indgår. , 5. Sådan behandler vi dine personoplysninger, når du deltager i et internationalt rådgivningsprojekt, Formålet med og retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger:, Når vi har kontakt med dig som eksisterende, kommende eller potentiel projektdeltager, behandler vi oplysninger om dig for at kunne udarbejde tilbud og kontrakter, levere og fakturere ydelser i projektet, samt for at kunne tegne en forsikring i forbindelse med udstationeringen. , Aftalen udgør således hjemlen til vores behandling af dine oplysninger, og retsgrundlaget er databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b. , Kategorier af personoplysninger:, Ekspert, projektassistent, tolk eller repræsentant for lokal samarbejdspartner, Vi behandler dine kontakt- og professionelle oplysninger herunder navn, fødselsdato, person-id (fx cpr-nummer), telefonnummer, e-mail, nationalitet, køn, pasoplysninger, stilling, uddannelse, erhvervserfaring, kompetenceoplysninger og eventuelt oplysninger på din bank og din virksomheds oplysninger., Langtidsudsendt rådgiver, Vi behandler dine kontakt- og professionelle oplysninger herunder navn, fødselsdato, person-id (fx cpr-nummer), telefonnummer, e-mail, nationalitet, køn, pasoplysninger, stilling, uddannelse, erhvervserfaring, kompetenceoplysninger og eventuelt din virksomheds oplysninger. Vi behandler derudover oplysninger om sundhedsvilkår for at kunne tegne en udstationeringsforsikring til dig og evt. din medbragte familie. , Repræsentant for donororganisation, Vi behandler dine kontakt- og professionelle oplysninger herunder navn, telefonnummer, e-mail og stilling., Modtagere af oplysningerne:, I forbindelse med din deltagelse i internationale rådgivningsprojekter kan dine personoplysninger blive delt med andre institutioner og myndigheder i og uden for Danmark. , Alle de almindelig personoplysninger, vi modtager om dig som projektdeltager, indgår i kontrakten, som donororganisationen for projektet og den lokale samarbejdspartner modtager. , Hvis du er projektdeltager med egen virksomhed betaler vi dine fakturaer gennem systemet Navision Stat (Økonomistyrelsen ), som derfor modtager oplysninger om dit navn, adresse og navn på din virksomhed, cvr-nummer, og evt. EAN-nummer. , Hvis du er repræsentant for en donororganisation udsteder vi faktura til din organisation gennem systemet Navision Stat (Økonomistyrelsen), som derfor modtager oplysninger om dit navn, cvr-nummer, evt. EAN-nummer og adresse på organisationen. , Modtager du som projektdeltager honorar for dine ydelser via Statens Lønsystem, modtager denne oplysninger om dit navn, adresse, cpr-nummer og bankoplysninger. , Som lokal projektdeltager (fx tolk og projektassistent) får du udbetalt honorar for dine ydelser via en lokal bank, som modtager oplysninger om dit navn, adresse og kontooplysninger. , Skal du som projektdeltager have udstedt et visum med hjælp fra Danmarks Statistik, deler vi dine pasoplysninger og eventuelle almindelige personoplysninger med den ambassade, som udsteder pas, eller den virksomhed, som kan forestå visumansøgningen. , For at tegne udstationeringsforsikring modtager Gouda Rejseforsikring (Gjensidige Forsikring) de sundhedsoplysninger vi har modtaget om dig og evt. din medfølgende familie. , Internationale rådgivningsprojekter vedrører oftest samarbejde med lande, der ifølge databeskyttelsesforordningen er defineret som usikre tredjelande. Overførslen af oplysninger om dig sker kun i de tilfælde, hvor det er en forudsætning for at overholde de kontraktslige forpligtelser for at dit arbejde og projektets gennemførelse kan ske. Overførslen af oplysninger til usikre tredjelande sker på baggrund af databeskyttelsesforordningens art. 49, stk. 1, litra b og c. , Hvor har vi dine oplysninger fra:, De personoplysninger vi behandler, har vi primært fra dig eller din arbejdsgiver., Hvor længe opbevarer vi dine oplysninger:, Er du deltager i et projekt finansieret af EU, opbevarer vi af dokumentationshensyn til senere revision, alle oplysninger om dig i 7 år efter projektets afslutning jf. EU’s “Practical Guide for Procurement and Grants for European Union external actions” (PRAG). , Er du deltager i et projekt finansieret af andre donororganisationer, opbevarer vi af regnskabshensyn og til senere revision, alle oplysninger om dig i 5 år efter projektets afslutning jf. bogføringsloven. Hvis der af kontrakten med donororganisationen bestemmes andet, vil det være gældende. v , Hjælper vi dig med visumansøgning, slettes disse oplysninger til brug herfor umiddelbart i forlængelse heraf. , Eventuelle sundhedsoplysninger vi har modtaget fra dig for at kunne tegne udstationeringsforsikring, slettes umiddelbart efter videreformidling til Gouda Rejseforsikring (Gjensidige Forsikring). , 6. Dine rettigheder, Databeskyttelsesforordningen giver dig som udgangspunkt en række rettigheder. Du har ret til:, At få indsigt i de personoplysninger, som vi behandler om dig (artikel 15) , At få berigtiget, slettet eller begrænset behandling af oplysninger, der er urigtige eller behandlet i strid med lovgivningen (artikel 16-18) , At gøre indsigelse mod vores behandling af dine oplysninger (artikel 21) , I visse tilfælde har du ret i til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra Danmarks Statistik til en anden dataansvarlig uden hindring (artikel 20). , Hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder ovenfor, kan du kontakte Danmarks Statistik på databeskyttelse@dst.dk. , Klagemuligheder, Du kan indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, Danmarks Statistik behandler dine personoplysninger på. Læs mere om dine klagemuligheder hos , Datatilsynet, 7. Sikkerhed, Danmarks Statistik har høje standarder for sikkerhed. Derfor har vi procedurer, der sikrer, at vi lever op til dem og opfylder kravene til passende sikkerhedsforanstaltninger i databeskyttelseslovgivningen. , Behandling af personoplysninger sker i overensstemmelse med Danmarks Statistiks generelle sikkerhedsforanstaltninger, som er beskrevet i , Danmarks Statistiks informationssikkerhedspolitik og datafortrolighedspolitik, . Danmarks Statistik følger også sikkerhedsstandarden ISO27001.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/skraeddersyede-loesninger/priser-og-aftalevilkaar/persondatapolitik

Jul i regionerne: Hvem køber hvad?

Køber du ris a la manden færdiglavet, kommer du højest sandsynligt fra Hovedstaden. Steger du fiskefileten i margarine, er du nok fra Nordjylland. Netmagasinet Bag Tallene har set nærmere på, hvem der køber hvad i julemåneden., 1. december 2011 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, 1.390 kr. Så meget kostede julen hver dansker over 18 år i 2010 - i hvert fald hvis man opgør udgiften til jul som de ekstra indkøb i detailhandlen i december. Dermed ligger juleforbruget en anelse højere end i 2009, hvor hver voksen dansker brugte 1.370 kr. ekstra i december. Også 2007 lå på det niveau med 1.380 kr. , Men i 2008, hvor krisen rigtigt ramte, var beløbet på bare 1.090 kr. Selv om vi har set en stigning i juleforbruget siden da, er vi stadig ikke tilbage på samme høje niveau som tidligere. I 2006 brugte hver voksen dansker 1.550 kr. ekstra i december., Forbruget varierer mellem landsdelene, Men hvad er det så, vi bruger de ekstra penge på? Danmarks Statistik har på baggrund af Forbrugsundersøgelsen 2009 lavet en særlig juleopgørelse, som Netmagasinet Bag Tallene har set nærmere på. Juleopgørelsen dækker kun hverdagskøb - altså indgår køb af fx biler, forsikringer, hvidevarer og store ting til hjemmet ikke. , Når de ting trækkes fra, stiger forbruget med ca. 1.400 kr. pr. husstand i december. Om det så er and eller flæskesteg, pengene går til, afhænger blandt andet af, hvilken landsdel man bor i., Hjemmelavet ris a la mande i Nordjylland, Risengrød og ris a la mande er for de fleste en selvfølge i december. Men om man selv koger grøden og pisker fløden, eller om man vælger at købe den færdiglavet, kan afsløre noget om, hvor i landet man bor., Den nemme løsning er det nemlig primært folk i Hovedstaden, der benytter sig af. Her bruger en husstand i gennemsnit 10 kr. på færdiglavet risengrød og ris a la mande i december, mens det højest er et par kroner for husstandene i resten af landet., I Nordjylland og Midtjylland er der derimod en stor stigning i forbruget på ris i december. En nordjysk husstand bruger omkring 8 kr. på ris om måneden uden for december, men 29 kr. i december. Mon ikke en del af risen bliver til grød og juledessert? Det er der noget, der tyder på, eftersom nordjyderne også er dem, der bruger flest penge på kirsebærsauce - faktisk er deres forbrug på kirsebærsauce dobbelt så højt som de øvrige regioners., Frosne fisk til hovedstaden, En anden genganger i julemåneden er fiskefileten til julefrokosterne. Nordjylland er det sted, hvor der ryger flest fiskefileter i kurven i december, og det er først og fremmest de ferske fileter, nordjyderne hælder til. Det bruger en husstand i gennemsnit 15 kr. på. Det er 11 kr. mere end i de øvrige 11 måneder. Købet af frosne fiskefileter er derimod status quo i forhold til resten af året med ca. 2 kr. pr. husstand. , Anderledes ser det ud i Hovedstaden. Her stiger udgiften til de frosne fisk i gennemsnit fra 5 kr. om måneden i årets første 11 måneder til 13 kr. i december. Det er dermed husstandene i Hovedstaden, der bruger flest penge på frosne fileter. I forhold til de ferske fisk, er der kun en svag stigning i Hovedstaden i december. Også Midtjylland foretrækker de frosne fisk frem for ferske., Vis mig din fisk, og jeg skal sige dig, hvor den er stegt, Hvordan fisken bliver stegt, siger noget om, hvor i landet den bliver tilberedt. Er den stegt i smør, er der størst sandsynlighed for, at den bliver serveret i Midtjylland, som både i december og resten af året har det største forbrug på smør. Det stiger fra 19 til 31 kr. i december. , Nordjyderne er dem, der har det største forbrug på margarine med 15 kr. pr. husstand, mens københavnernes forbrug på madolier ligger noget højere end i resten af landet. I december er det på 31 kr. Næsthøjest er det til sammenligning i Nordjylland med 9 kr. , Fakta:, Tallene i Forbrugsundersøgelsen 2009 angiver, hvor meget en gennemsnitshusstand købte for af de regnskabsvarer, som indgår i undersøgelsen, hver måned. Juleopgørelsen er baseret på køb fra den 25. november til den 24. december. Regnskabsvarer udgør ca. 40 pct. af det samlede forbrug for en gennemsnitshusstand. , En gennemsnitshusstand består af 2,1 personer. Det er 1,6 voksne og 0,5 børn. , På vores hjemmeside findes en række , detaljerede oplysninger om danskernes forbrug, .,  , Medister eller and?, Der er en generel stigning i forbruget på juleklassikere som flæskesteg, medisterpølse og ænder og gæs over hele landet., Særligt nordjyderne holder sig ikke tilbage, når det kommer til at fylde indkøbskurvene med kød til julemiddagen. Nordjyderne har det højeste forbrug på gæs og ænder, som en husstand i den del af landet i gennemsnit bruger 139 kr. på.  Næsthøjest er forbruget i Syddanmark med 84 kr. , Også på medister er forbruget højest i Nordjylland med 18 kr. pr. husstand. Godt nok er det midtjyderne, der bruger flest penge på flæskesteg med 71 kr. pr. husstand, men nordjyderne ligger på andenpladsen med 51 kr., Lavest ligger Region Sjælland næsten over hele linjen i forhold til forbrug på kød, men måske er de bare tidligere ude og fylder fryseren op før december?, Lidt til den søde tand og en lille en til halsen, Når det kommer til den lidt sødere del af juletraditionerne, er indbyggerne i Hovedstaden klart dem, der er mest til juleslik som figner og dadler, mens Syddanmark tager føringen for både marcipan, nødder og chokolade, som en gennemsnitlig husstand bruger hele 185 kr. på i december. , I forhold til hvad der bliver fyldt i de små glas i julen, er der også forskel på, hvor i landet man bor. I Hovedstaden bliver der efter forbruget at dømme oftere budt på Gl. Dansk end i resten af landet. Det er nemlig her, forbruget er klart højest både i julen, hvor det ligger på 15 kr. pr. husstand og i de resterende måneder, hvor det ligger på 4 kr. Næsthøjest i julemåneden er Region Sjælland med 3 kr., Hovedstaden ligger også højt i forbruget på snaps og bitter, dog bliver københavnerne overgået af Region Nordjylland, som bruger 28 kr. på snaps og bitter i december. Det er også den region, der ligger højest resten af året., Fejrer du julen i Region Syddanmark, er der derimod god chance for, at du bliver budt på en cognac. Det er nemlig i den del af landet, der bliver brugt flest penge på de gyldne dråber op til jul. Uden for december er det dog Region Hovedstaden og Nordjylland, der tanker mest op af den slags. , Midtjyderne og sjællænderne er de mest mådeholdne i forhold til de små skarpe. I begge regioner bruger en husstand omkring 16 kr. på snaps, bitter, Gl. Dansk og cognac tilsammen., Skjorter hitter i Nordjylland, Hvis du er kvinde, og der står undertøj på din ønskeseddel, er der størst sandsynlighed for, at dit ønske bliver opfyldt, hvis du bor i Hovedstaden. Her stiger en husstands forbrug på kvindeundertøj fra 51 kr. til 163 kr. i december. Nordjyderne bruger dog næsten lige så meget med 145 kr. , Også i Region Midtjylland og Sjælland er der en stigning. Men hvis du bor i Syddanmark, skal du ikke sætte næsen for højt op efter nyt undertøj, for her falder forbruget fra 36 til 25 kr. pr. husstand., Er du mand, er der god sandsynlighed for, at mindst én af dine gaver under træet indeholder en skjorte, T-shirt eller bluse. Skjorterne hitter mest i Nordjylland, hvor det gennemsnitlige forbrug stiger fra 19 til 126 kr. op mod jul. Bluser og T-shirts hitter størst i København med en stigning i forbruget fra 70 til 127 kr. Mændene i Region Sjælland har mindst chance for at få en af disse beklædningsgenstande., Hvad er der i de hårde pakker?, I forhold til de hårde pakker vil en del flere københavnere end jyder, fynboer og sjællændere formentligt købe bøger, når gaven skal udvælges. I hovedstaden er forbruget på bøger noget højere end i de øvrige regioner. I december stiger det fra 99 kr. til 351 kr. pr. husstand. , Næsthøjeste forbrug på bøger i december er i Region Midtjylland, hvor en husstand bruger 97 kr. på litteraturen. Resten af året ligger forbruget på bøger kun en anelse højere i Hovedstaden end i resten af landet., Midtjyderne er dem, der giver flest eller dyrest smykker - det er i hvert fald dem, der bruger flest penge på smykker. Det bliver til 130 kr. pr. husstand i december. Færrest bruger de i Region Sjælland.,  , Syddanskerne har flest rejseudgifter, Når familien skal samles i julen, ser det ud til, at det i høj grad er syddanskerne, der rejser ud. En syddansk husstand bruger lidt over 1.000 kr. i december på benzin, bropenge og offentlig transport. Det er primært i forhold til benzin og bropenge, Syddanmark ligger højt. , Lavest er rejsebudgettet hos midtjyderne - faktisk er det kun det halve af syddanskernes budget, og der sker ligefrem et fald på disse udgiftsposter i Midtjylland i december i forhold til resten af året. Det kunne tyde på, at trafikken til Midtjylland er stor omkring jul., Ikke overraskende er det i Hovedstaden, der bliver brugt flest penge, hvis vi ser på posten offentlig transport alene. Her bruger en husstand 260 kr. på tog, busser, metro og S-tog i december. På en alm. måned bruger en københavnsk husstand 176 kr. på offentlig transport. , "God jul og Godt Nytår", Dem, der er mest flittige til at sende pakker og breve i december, bor tilsyneladende i hovedstadsområdet. Her bruger en husstand 47 kr. på porto i december. Landsgennemsnittet i december er 36 kr. Nordjyderne er tilsyneladende dem, der sender færrest julehilsner. Her bruger en husstand kun 7 kr. på porto i december., I Hovedstaden bruger de også flest penge på julepynt, dekorationer og juletræer. 179 kr. pr. husstand bliver det til. Region Syddanmark ligger lavest med kun 77 kr. Men måske afspejler det snarere, at de i den region har nemmere og billigere adgang til gran og juletræer, og at de laver dekorationerne selv, end at de har færre dekorationer og juletræer i familierne?,  , Vi prøver lykken i december, De mange udgifter til julen får formentligt folk til at drømme om at komme nemt til en ekstra pose penge. I hvert fald stiger forbruget på Lotto og skrabespil i december på landsplan fra 64 til 93 kr. pr. husstand. , Størst er håbet i Region Hovedstaden, hvor en husstand spiller for 107 kr. I Region Sjælland og Midtjylland bruger en husstand knap 100 kr. Syddanske husstande spiller i gennemsnit for 85 kr. i december, mens nordjyderne ikke rigtigt tror på gevinst i julen. Her falder forbruget fra 63 kr. til 16 kr. pr. husstand., Vidste du at..., Figurerne såvel som teksten i artiklen frit kan benyttes i andre medier, når bare Danmarks Statistik krediteres.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2011/2011-12-01-jul-i-regionerne

Bag tallene

SERVICEMEDDELELSE – Nye regler for e-mailadresser fra den 2. december 2025

Nye regler for e-mailadresser i Danmarks Datavindue fra december 2025 – Spørgsmål og svar, 26. november 2025 kl. 15:00 , Af , Maya Hussain-Engberg, In English below., Den 2. december 2025 indfører Forskningsservice (FSE) nye regler for alle brugeres e-mailadresser (maildomæner). Fremover kan brugere kun bevare adgang til deres projekter i Danmarks Datavindue, hvis deres mailadresse findes på listen over godkendte domæner., Med de nye regler for maildomæner, vil det det i praksis betyde, at alle brugere som har en mailadresse under et gratisdomæne vil få lukket for deres projektadgange fra januar måned. Autorisationsansvarlige eller stedfortrædere skal sørge for at definere institutionens maildomæner i Danmarks Datavindue fra 2. december 2025. Hvis der ikke er defineret domænenavne, vil det ikke være muligt at oprette nye brugere på institutionen fra denne dato. , Overgangsperiode, Fra januar 2026: , Brugere med gratis mailtjenester (f.eks. Outlook, Gmail, Hotmail og Proton) får nedlagt deres projektadgange., Fra april 2026, lukkes adgangen for brugere, hvis mailadresse ikke er tilknyttet et godkendt domæne., FSE anbefaler derfor allerede nu, at du opdaterer din mailadresse i Danmarks Datavindue, hvis maildomænet ikke opfylder kravene. , Spørgsmål og svar, Hvilke domænenavne kan anvendes?, En institution skal kun angive domæner den selv kontrollerer., Jeg kender ikke domænenavnet på den institution jeg er tilknyttet. Hvor finder jeg listen?, Du kan kontakte institutionens administrator og høre hvilke domænenavne institutionen vil oprette., Jeg er PhD-studerende og har en mailadresse fra et udenlandsk universitet. Kan jeg bruge den mailadresse?, Nej. Kun maildomæner, der kontrolleres af en autoriseret institution i Danmarks Statistik, kan anvendes., Risikerer jeg at miste adgang, hvis min institution ikke registrerer sit domæne?, Frem til april 2026 bliver du ikke berørt, med mindre din mailadresse er fra en gratis mailtjeneste. Hvis din adresse ikke er på listen over godkendte domæner i april, mister du adgang., Min mailadresse er på et underdomæne, kan det være et problem?, Nej, hvis hoveddomænet er registreret, er alle underdomæner automatisk også godkendt., Hvad sker der med igangværende projekter, hvis jeg ændrer mailadresse?, Dine projektadgange vil ikke blive berørt, hvis du skifter til en godkendt mailadresse. Du behøver ikke foretage dig yderligere for at bevare projektadgangen., Jeg er ekstern konsulent uden mailadresse fra en autoriseret institution. Hvad skal jeg gøre?, Den autoriserede institution du arbejder for, kan tildele dig en mailadresse på deres godkendte domæne., Jeg er tilknyttet to autoriserede institutioner. Hvilken mailadresse skal jeg vælge?, Så længe din mailadresse ligger under et godkendt domæne, kan du bruge den – også ved tilknytning til andre institutioner., Hvor finder og ændrer jeg min mailadresse?, Log ind på Danmarks Datavindue og vælg Profil. Her kan du se og opdatere din mailadresse., Hvornår og hvor kan vi registrere domænenavne?, D. 2. december bliver det muligt at registrere domænenavne i Danmarks Datavindue., Mit domæne er allerede registreret på en anden institutions liste. Skal jeg så foretage mig noget?, Jeres institutions liste er uafhængig af hvad andre institutioner har angivet på deres lister. Derfor skal I stadig angive jeres domæne for at kunne tilknytte nye brugere., Jeg vil gerne tilknytte en eksisterende bruger, der også er tilknyttet en anden institution. Brugerens mailadresse har ikke vores institutions domæne. Er det muligt?, Ja. Så længe brugeren har en mailadresse med et domænenavn der optræder på en autoriseret institutions liste, kan en eksisterende bruger tilknyttes., Hvor mange domæner må vi registrere?, Der er ikke lagt en begrænsning på antallet af domæner, men man må udelukkende oprette domæner man selv kontrollerer., Hvordan finder vi ud af hvilke mailadresser vores brugere har?, Autorisationsansvarlige og stedfortrædere kan gå ind under ’Mit overblik’, vælge institutionen og gå ned til ’Tilknyttede brugere’. Ved tryk på downloadikonet, downloades excel-ark med information om alle institutionens brugere., Kan jeg selv ændre min mailadresse?, Ja, under forudsætning af, at domænet er godkendt., SERVICE ANNOUNCEMENT - New Rules for Email Addresses in Denmark's Data Portal from December 2025 , On December 2, 2025, Research Services (FSE) will introduce new rules for all users’ email addresses (mail domains). From now on, users can only maintain access to their projects in Denmark's Data Portal if the domain of their email address is on the list of approved domains., In practice, this means that all users with an email address under a free domain will lose access to their projects starting in January. Authorization managers or alternates must ensure that their institution’s mail domains are defined in Denmark's Data Portal from December 2, 2025. If no domain names are defined, it will not be possible to create new users for the institution from this date., Transition Period, From January 2026:, Users with free email services (e.g., Outlook, Gmail, Hotmail, and Proton) will have their project access revoked., From April 2026:, We will close access for users whose email address is not linked to an approved domain., FSE therefore recommends that you update your email address in Denmark's Data Portal now if your mail domain does not meet the requirements., Questions and Answers, Which domain names can be used?, An institution should only specify domains it controls., I don’t know the domain name of the institution I’m affiliated with. Where can I find the list?, You can contact your institution’s administrator to find out which domain names the institution will register., I am a PhD student and have an email address from a foreign university. Can I use that email address?, No. Only mail domains controlled by an institution authorized by Statistics Denmark can be used, Will I lose access if my institution does not register its domain?, Until April 2026, you will not be affected unless your email address is from a free email service. If your address is not on the approved domain list by April, you will lose access., My email address is on a subdomain. Could that be a problem?, No, if the main domain is registered, all subdomains are automatically approved., What happens to ongoing projects if I change my email address?, Your project access will not be affected if you switch to an approved email address. You do not need to take any further action to maintain access., I am an external consultant without an email address from an authorized institution. What should I do?, The authorized institution you work for can assign you an email address under their approved domain, I am affiliated with two authorized institutions. Which email address should I choose?, As long as your email address belongs to an approved domain, you can use it—even when added to other institutions., Where can I find and change my email address?, Log in to Denmark's Data Portal and select Profile. Here you can view and update your email address., When and where can we register domain names?, On December 2, it will be possible to register domain names in Denmark's Data Portal., My domain is already registered on another institution’s list. Do I need to do anything?, Your institution’s list is independent of what other institutions have registered. Therefore, you must still register your domain to add new users., I want to link an existing user who is also affiliated with another institution. The user’s email address does not have our institution’s domain. Is that possible?, Yes. As long as the user has an email address with a domain name that appears on an authorized institution’s list, the user can be added., How many domains can we register?, There is no limit on the number of domains, but you may only register domains you control., How can we find out which email addresses our users have?, Authorization managers and alternates can go to ‘My Overview,’ select the institution, and scroll down to ‘Project Access.’ By clicking the download icon, you can download an Excel file with information about all the institution’s users., Can I change my email address myself?, Yes, provided the domain is approved.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/servicemeddelelse_mail_domaener

Fakta om indkomster og formue

Her kan du få et overblik over udviklingen, sammensætningen og fordelingen af indkomster og formuer i Danmark., 13. juni 2022 kl. 8:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Den gennemsnitlige indkomst før skat steg fra 339.600 kr. i 2019 til 353.700 kr. i 2020, når man har korrigeret for prisudvikling. Det svarer til en indkomstfremgang på 4,2 pct. Størstedelen af denne stigning kan dog tilskrives den førtidige udbetaling af feriemidler samt det skattefrie engangstilskud på 1.000 kr., der blev givet til modtagere af overførselsindkomster. Ses der bort fra feriemidler og engangstilskud var indkomstfremgangen på 1,3 pct. målt i faste priser. 2020 var præget af COVID-19-pandemien med deraf følgende nedlukninger af dele af det danske erhvervsliv, der resulterede i hjemsendelse af lønmodtagere og i en stigning i ledigheden. Når indkomsten alligevel steg afspejler det blandt andet, at statslige hjælpepakker har bidraget til indkomstudviklingen. , I perioden 2010-2019 er den gennemsnitlige indkomst før skat generelt steget. Den største stigning i denne periode var en stigning på 2,9 pct. i 2019 – undtagelsen var i kølvandet på finanskrisen i 2011, hvor den gennemsnitlige indkomst faldt 1,5 pct. , Udvikling i personlig indkomst før skat (2020-priser),  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/indkp201, Fremgang i disponibel indkomst for alle aldersgrupper undtagen unge under 25 år , Fra 2000 til 2020 har danskerne overordnet set fået flere penge mellem hænderne. For grupperne under 25 år er historien dog anderledes. Fra 2000 til 2020 er 15-24-åriges gennemsnitlige disponible indkomst, opgjort i faste priser, faldet med lidt over 3.000 kroner i gennemsnit. En af årsagerne hertil er, at unge bruger længere tid på uddannelserne og derved kommer senere i gang på arbejdsmarkedet., På de 20 år er den gennemsnitlige disponible årsindkomst for alle personer over 14 år, steget med 68.700 kroner - fra 185.800 kroner til 254.500 kroner i faste priser. Det er en stigning, der svarer til 37 pct. , Hvis befolkningen opdeles på femårs-aldersgrupper har der været en real indkomststigning inden for næsten alle aldersgrupper. Samtlige aldersgrupper over 25 år har oplevet at have større købekraft end generationen før dem., Den gennemsnitlige disponible årsindkomst i alle aldersgrupperne mellem 40 og 64 år er over 20-årsperioden steget med mere end 100.000 kroner i gennemsnit. Det er i gruppen af 45-49-årige, at der har været den største indkomstfremgang. Denne gruppe har en disponibel indkomst, der er 120.400 kr. højere end den tilsvarende aldersgruppe ved årtusindeskiftet., Om disponibel indkomst, Den disponible indkomst beregnes som summen af alle indkomster før skat herunder erhvervsindkomst, offentlige overførsler, private pensioner og formueindkomster. Dernæst trækkes skatter, renteudgifter og betalt underholdsbidrag fra. , Læs mere om disponibel indkomst her., Opgørelsen af disponibel indkomst i denne artikel er i faste 2020-priser, hvilket betyder at indkomsterne fra årene op til 2020 er justeret, så man kan se, hvad indkomsterne svarede til, hvis prisniveauet var som i 2020. Opgørelsen er således korrigeret for inflation, så man bedre kan sammenligne både købekraft og økonomiske levevilkår over tid., Gennemsnitlig disponibel indkomst* fordelt på aldersgrupper. 2020-priser,  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/INDKP201 , COVID-19 tilskrives ansvar for hver tredje indkomstnedgang, I Levevilkårsundersøgelsen 2021 svarede lidt over en tredjedel af befolkningen, at de havde oplevet en ændring i husstandens samlede indkomst i løbet af de 12 foregående måneder. Mens omkring 21 pct. havde oplevet en stigning i indkomsten, havde 16 pct. oplevet et fald. Af dem, der har oplevet en stigning, er det én ud af 11, der svarer, at det skyldes COVID-19. Hver tredje i gruppen med indkomstfald svarede, at ændringen skyldes COVID-19., Andel af befolkningen, der har oplevet indkomstændring de seneste 12 måneder*, fordelt på årsag.,  ,  *Anm.: Data i figuren er baseret på svar, der blev indleveret mellem februar og maj 2021. , Kilde: Særkørsel af Levevilkårsundersøgelsen, Typen af opholdsgrundlag er afgørende for indkomstniveauet , I dette afsnit belyses indkomstens niveau og sammensætning for de indvandrere, der er kommet til Danmark siden 2012 sammenholdt med personer af dansk oprindelse. Da indvandrere har en anden aldersfordeling end personer med dansk oprindelse, betragtes kun 20-59 årige. I lovgivningen omkring studie og arbejdstilladelser skelnes ofte mellem personer fra EU/EØS-lande og personer fra resten af verden. Derfor gøres ligeså i dette afsnit., I 2019 havde befolkningsgruppen af 20-59 årige i gennemsnit en samlet årlig indkomst på 403.400 kr. før skat, mens den gennemsnitlige indkomst for udenlandske arbejdstagere fra EU/EØS-lande med bopæl i Danmark hele året lå på 348.900 kr. før skat og på 360.700 kr. før skat for indvandrere fra andre lande. Personer, som er indvandret til Danmark for at arbejde, opnår næsten samme erhvervsindkomst som personer med dansk oprindelse, uanset om de er fra et EU/EØS-land eller lande uden for EU/EØS. Indvandrere med arbejde som opholdsgrundlag modtager færre overførsler end personer med dansk oprindelse. I 2019 udgjorde erhvervsindkomsten 94 pct. af den samlede indkomst for indvandrere, der er kommet til Danmark for at arbejde. For personer med dansk oprindelse udgjorde erhvervsindkomsten 85 pct. af den samlede indkomst. Den høje gennemsnitlige erhvervsindkomst i disse grupper kan tilskrives, at personer med erhverv som opholdsgrundlag stort set alle er i arbejde., Indvandrere, der har opnået ophold på baggrund af en ansøgning om asyl, var den gruppe, hvor offentlig forsørgelse udgjorde den største andel af den samlede indkomst. Her lå den gennemsnitlige indkomst før skat på 184.300 kr. i 2019, og i gennemsnit stammede 38 pct. af gruppens samlede indkomst før skat fra offentlige overførsler., Opholdstiden i Danmark har stor betydning, når man ser på personer, der er kommet til Danmark som asylansøgere. Jo længere tid asylmodtagerne opholder sig i Danmark, jo højere bliver gennemsnitsindkomsten. Det skyldes, at en større andel af asylmodtagerne kommer i beskæftigelse, samt at satser på nogle typer af overførsler stiger med opholdstiden. Læs mere om indkomsten for indvandrere og efterkommere i publikationen , Indvandrere i Danmark 2021., 20-59-åriges indkomst før skat efter opholdsgrundlag. 2019, Kilde: , Danmarks Statistik, Indvandrere i Danmark 2021, ., Anm.: Indvandrende i figuren omfatter kun personer, der er indvandret mellem 2012 og 2018. Populationen er personer der har boet i Danmark hele året mellem 20 og 59 år. , Indkomst-forskellene i Danmark er vokset, Ved måling af indkomstulighed benyttes oftest den , ækvivalerede disponible indkomst, . Her betragtes familiernes samlede indkomst, og der korrigeres for de stordriftsfordele, de større familier har ved at bo flere sammen. Stordriftsfordelene består blandt andet i, at man i større familier er flere om at dele nogle af de faste udgifter så som bolig og bil. Den disponible indkomst deles herefter ud på alle familiens medlemmer, som derved alle indgår i opgørelserne., Grænsen for at tilhøre de 10 procent af befolkningen i Danmark med lavest indkomst efter skat er vokset med lidt over 6 pct. fra 2010 til 2020 efter korrektion for prisstigninger og familiestørrelser. Grænsen er på 139.448 kr. i 2020, hvilket svarer til 11.600 kr. om måneden for en enlig. De 10 procent med lavere ækvivaleret disponibel indkomst består i 2020 , primært, af) studerende, personer på reducerede kontanthjælpsydelser herunder bl.a. uddannelseshjælp samt ”selvforsørgelses- og hjemrejseydelse” og personer uden indkomst (fx fordi de er forsørgede af andre eller på sabbatår). , De 10 procent af befolkningen med de højeste indkomster har alle en ækvivaleret disponibel indkomst over 466.135 kr. i 2020. Grænsen for at tilhøre de 10 procent med højest indkomst er vokset med 20 procent fra 2010 til 2020. Bemærk, at personer ikke er låst til en decilgruppe igennem de undersøgte perioder, men at personer godt kan skifte indkomstgrupper. Dette kunne fx være en studerende, som typisk starter 1. decil og bevæger sig op i indkomstfordelingen, efter personen er kommet i arbejde., Også i perioden fra 2000 til 2010 var tendensen, at indkomststigningerne var højest i toppen af indkomstfordelingen. Når indkomsterne vokser procentvist hurtigere i toppen end i bunden af indkomstfordelingen, så stiger indkomstuligheden. , Den stigende indkomstulighed kan også aflæses på gini-koefficienten, , som er vokset fra 24,38 til 29,72 mellem 2000 og 2020, . , Gini-koefficienten, er 0, hvis alle har samme indkomst og 100, hvis en person har hele indkomsten i samfundet., Indkomststigning efter decilgrænser. Ækvivaleret disponibel indkomst. 2020-priser, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/IFOR21, og , www.statistikbanken.dk/pris8, Anm.: Decilerne er opgjort efter ækvivaleret disponibel indkomst, og opgørelsen dækker alle personer i familier med mindst én person over 14 år, som har opholdt sig i Danmark hele året., Formuen topper blandt 65-69-årige, Nettoformuen, hvilket er summen af de positive personhenførbare formuekomponenter, som indbefatter værdien af bil og bolig, bankindeståender, aktier og pensionsformuer fratrukket gæld, er meget lav hos de unge under 25 år, fordi de fleste i den alder stadig er under uddannelse og har haft ganske få år til at opbygge en formue. For personer i sidste halvdel af 20’erne begynder de gennemsnitlige formuer at vokse, da de fleste er færdige med deres uddannelse og har fået et arbejde. Herefter stiger formuen nogenlunde jævnt med alderen indtil de 65-69 år, hvor de personlige gennemsnitsformuer topper med 2,8 mio. kr. pr. person. Herefter starter for mange en gradvis nedsparring af formuerne gennem pensionstilværelsen. Læs mere formueudvikling her: , Kraftig vækst i familiernes finansielle formue, ., Netto formue efter alder. 2020, Kilde: Særudtræk fra Danmarks Statistiks formueregister, Færre lever i relativ fattigdom, Antallet af personer i , relativ fattigdom, er vokset fra 2015 til 2020. Denne udvikling kan dog alene tilskrives udviklingen fra 2015 til 2017. Væksten i denne periode kan blandt andet tilskrives flere asylmodtagere i 2015 og 2016 kombineret med reduktionen af kontanthjælpsydelser for indvandrere samt genindførelsen af kontanthjælpsloftet. Særligt andelen af indvandrere og efterkommere, der lever i relativ fattigdom , voksede fra 2015 til 2017, (, Indvandrere i Danmark 2021, , afsnit 4.6)., Definition af relativ fattigdom, En person eller en familie betragtes som relativt fattig, såfremt de både har:,  En ækvivaleret disponibel indkomst under lavindkomstgrænsen i året,  En ækvivaleret nettoformue ekskl. pension under lavindkomstgrænsen ved årets start,  Personen med højest indkomst i familien ikke er studerende,  Personen ikke er flyttet hjemmefra i løbet af året fra en ikke-fattig familie., Lavindkomstgrænsen er fastsat til 50 pct. af medianindkomsten målt på ækvivaleret disponibel indkomst. Den følger derved den generelle indkomstudvikling i samfundet. , Efter at have ligget uændret de seneste par år faldt antallet af relativt fattige i Danmark med ca. 8.000 personer i 2020. Faldet i relativ fattigdom er sket til trods for den ekstraordinære udbetaling af feriepenge i forbindelse med COVID-19, som ellers hæver medianindkomsten og dermed lavindkomstgrænsen. Det er især i de yngre aldersgrupper, der er sket et fald i antallet af personer, der lever i relativ fattigdom, hvilket blandt andet kan tilskrives indførelsen af det midlertidige børnetilskud, samt at flere kom i arbejde i løbet af 2020. Læs mere om udviklingen her: , 8.000 færre relativt fattige i 2020 end i 2019, Antal personer i relativ fattigdom efter alder  , www.statistikbanken.dk/IFOR51, Om indikatoren for relativ fattigdom, Begrebet relativ fattigdom benyttes i forskellige udgaver internationalt og i Danmark både som indikator for økonomisk ulighed og for risikoen for social eksklusion som følge af ringe økonomiske muligheder., Den danske indikator, for relativ fattigdom er lavet til opfølgning på , FNs bæredygtighedsmål, . Almindeligvis måles relativ fattigdom internationalt som antallet af personer med under enten 50 eller 60 pct. af medianindkomsten. I , den danske indikator, , som er udarbejdet af Danmarks Statistik, anvendes 50 pct.-grænsen. Udeboende studerende og personer med formue betegnes ikke som relativt fattige. Dermed opererer Danmark internationalt set med en ganske snæver definition af relativ fattigdom. Indikatoren er inspireret af den fattigdomsgrænse, som blev anbefalet af , Ekspertudvalget om fattigdom, . Af hensyn til målets aktualitet måles fattigdom dog inden for en etårig periode, hvor ekspertudvalgets grænse kun talte personer som fattige, hvis de havde været under grænsen tre år i træk. I Danmark har grænsen med 50 pct. af medianindkomsten historisk fulgt de såkaldte minimumsbudgetter (, se afsnit 6.1.4 i En dansk fattigdomsgrænse, ). Minimumsbudgetterne viser, hvad det koster at leve med kun få penge tilovers til at afholde uventede udgifter, fejre begivenheder eller til fritidsaktiviteter.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-06-13-fakta-indkomst-formue

Bag tallene

Danmarks Statistiks efterlevelse af GDPR

Danmarks Statistiks efterlevelse af GDPR, Danmarks Statistik garanterer, at vi beskytter de oplysninger, vi har om borgere og virksomheder. Det betyder bl.a., at oplysningerne er sikret, og at de kun bliver brugt til statistiske formål hos Danmarks Statistik. Danmarks Statistik har stort fokus på at efterleve de databeskyttelsesretlige regler i databeskyttelsesforordningen (GDPR) og databeskyttelsesloven. De databeskyttelsesretlige regler gælder, når vi behandler oplysninger om fysiske personer. Begrebet ”fysisk person” omfatter også enkeltmandsvirksomheder. Det skyldes, at det i praksis ikke er muligt at skelne mellem oplysninger om ejeren som individ og oplysninger om virksomheden., Personoplysninger i statistikker, Siden 1850 har Danmarks Statistik været central for at forstå det danske samfund. For at producere den bedst mulige statistik har vi adgang til oplysninger fra administrative registre i den offentlig forvaltning. Derudover har vi lovhjemmel til at indsamle oplysninger fra offentlige myndigheder, erhvervslivet og privatpersoner. , Vi organiserer dataene i databaser for de statistikområder, hvor oplysningerne skal bruges. Det betyder, at alle oplysninger om en person eller en virksomhed ikke er samlet ét sted. Det statistiske grundlag bygger på data om personer og virksomheder. Statistik er aggregerede oplysninger om grupper af personer eller virksomheder, hvor man ikke kan identificere forhold om individuelle enheder. Inden vi udgiver en statistik, sikrer vi, at ingen oplysninger om identificerbare fysiske eller juridiske personer kan afsløres ved hjælp af statistikken. , I datafortrolighedspolitikken beskrives det nærmere, hvordan Danmarks Statistik sikrer fortrolighed om statistiske data, ligesom den generelle sikkerhed hos Danmarks Statistik beskrives i informationssikkerhedspolitikken. Politikkerne kan tilgås her., I en række situationer er Danmarks Statistik databehandler for dataansvarlige. For at den dataansvarlige kan leve op til sin forpligtigelse om tilsyn med Danmarks Statistik, får Danmarks Statistik årligt udarbejdet fire eksterne ISAE 3000-revisionserklæringer. Erklæringerne er dækkende for hhv. Danmarks Statistiks generelle statistikproduktion, samt for de tre kontorer, som beskæftiger sig med data til kunder. Disse tre kontorer er Forskningsservice (data til forskning i et sikkert miljø), DST Consulting (skræddersyede statistikker) og DST Survey (dataindsamling). Disse erklæringer er en forsikring til den dataansvarlige om, at Danmarks Statistik behandler de personoplysninger, som den dataansvarlige er ansvarlig for, korrekt. Den dataansvarlige kan rekvirere revisionserklæringerne ved at rette henvendelse til databeskyttelse@dst.dk., Nedenfor besvarer vi en række spørgsmål, du som registreret i vores statistikker kan være nysgerrig på at kende svaret på., 1. Hvem er dataansvarlig og hvordan kommer jeg i kontakt?, Danmarks Statistik er dataansvarlig for den behandling, der foretages ved indsamling, udarbejdelse, udvikling og formidling af statistikker. Det betyder, at vi har ansvar og forpligtelser i henhold til databeskyttelsesreglerne vedrørende de personoplysninger, vi har indsamlet om dig., Danmarks Statistik har følgende kontaktoplysninger:, Danmarks Statistik , Sankt Kjelds Plads 11 , 2100 København Ø, dst@dst.dk, CVR – 17150413, Tlf. 39 17 39 17 , Hvis du i din henvendelse til os har behov for, at der indgår følsomme eller fortrolige personoplysninger, opfordrer vi dig til, at du sender din henvendelse til os via Digital Post. Det kan du gøre ved at logge ind på Digital Post og vælge Danmarks Statistik under ’Statslige myndigheder’ som modtager. Du kan også vælge at sende os et brev., 2. Hvordan kontakter jeg databeskyttelsesrådgiveren?, Der er udpeget en databeskyttelsesrådgiver i Danmarks Statistik, som bl.a. rådgiver om, at vores behandling af oplysninger om dig er korrekt og i overensstemmelse med de databeskyttelsesretlige regler. , Du kan kontakte databeskyttelsesrådgiveren på , databeskyttelse@dst.dk, eller telefonisk på 39 17 39 95. , Hvis du i din henvendelse til databeskyttelsesrådgiveren har behov for, at der indgår følsomme eller fortrolige personoplysninger, opfordrer vi dig til, at du sender din henvendelse via Digital Post. Det kan du gøre ved at logge ind på Digital Post og vælge Danmarks Statistik under ’Statslige myndigheder’ som modtager. Du kan også vælge at sende et brev., 3. Hvorfor behandler Danmarks Statistik oplysninger om mig?, Danmarks Statistik behandler oplysninger om dig med det formål at udarbejde og formidle statistik om det danske samfund – enten som led i officiel statistik eller på begæring og som led i en opgave af samfundsmæssig betydning. , Vi stiller endvidere pseudonymiserede oplysninger til rådighed for udførelse af statistiske eller videnskabelige undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning. Når vi videregiver oplysninger må det kun ske til statistiske eller videnskabelige formål. Oplysningerne må ikke bruges til andre formål, fx administrative, retlige eller skattemæssige formål, eller til afgørelser rettet mod dig., Der er dog to situationer, hvor Danmarks Statistik ved national lov er blevet pålagt at videregive oplysninger til administrative formål. Det gør sig gældende ved Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags opgørelse af erhvervsuddannede årsværk ved beregning af praktikpladsafhængigt AUB-bidrag, og Udbetaling Danmarks opgørelse af anciennitet til brug for beregning af ret til tidlig pension, den såkaldte ’Arne-pension’., 4. Hvilke regler ligger til grund for behandlingen af oplysninger om mig?, Danmarks Statistik behandler personoplysninger i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om Danmarks Statistik, databeskyttelsesforordningen (GDPR) og databeskyttelsesloven. , Danmarks Statistiks retsgrundlag for behandling af personoplysninger til statistiske formål er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, og databeskyttelseslovens §§ 10 og 11, stk. 1., I tilfælde, hvor Danmarks Statistik videregiver oplysninger til brug for andres udarbejdelse af statistiske eller videnskabelige undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning, finder bekendtgørelse 1509 af 18/12/2019 om videregivelse af personoplysninger omfattet af databeskyttelseslovens § 10, stk. 1 og 2 endvidere anvendelse., Danmarks Statistiks pligt til at videregive oplysninger til brug for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags opgørelse af erhvervsuddannede årsværk følger af § 2 i bekendtgørelse nr. 233 af 22/03/2018 (bekendtgørelse om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags uddannelsesregister til brug for opgørelse af erhvervsuddannede årsværk ved beregning af praktikpladsafhængigt AUB-bidrag)., Danmarks Statistiks pligt til at videregive oplysninger til Udbetaling Danmark til brug for opgørelse af anciennitet følger af § 12 k i lov nr. 2202 af 29/12/2020 (lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til tidlig pension)). , 5. Hvor stammer oplysningerne om mig fra?, Danmarks Statistik indsamler personoplysninger gennem:, Offentlige registre, Danmarks Statistiks opgave er at udarbejde, udvikle og formidle statistikker i Danmark for at belyse samfundsforhold. Derfor giver lov om Danmarks Statistik os mulighed for at indsamle oplysninger fra offentlige registre. Som eksempel på offentlige registre, som Danmarks Statistik får oplysninger fra, kan nævnes CPR-registret fra Indenrigsministeriet, motorregistret fra Motorstyrelsen, og eIndkomstregistret fra Skattestyrelsen., Indberetninger fra offentlige myndigheder og institutioner og erhvervsdrivende, Lov om Danmarks Statistik giver os mulighed for at pålægge offentlige myndigheder og institutioner at meddele os de oplysninger, de er i besiddelse af. , Loven giver os endvidere mulighed for at pålægge erhvervsdrivende at meddele os en række specifikke oplysninger, de er i besiddelse af. Hvilke oplysninger det er, kan du læse om i lovens §§ 8-12., Frivillige interviewundersøgelser, Danmarks Statistik henvender sig endvidere til privatpersoner for at indsamle oplysninger. Når Danmarks Statistik henvender sig til privatpersoner, vil det altid være frivilligt, om man ønsker at deltage. Arbejdskraftundersøgelsen er et eksempel på en undersøgelse, hvor privatpersoner bliver bedt om at deltage. De, der bliver bedt om at deltage, udtrækkes tilfældigt. Sådanne besvarelser er af stor værdi, da de udgør grundlaget for statistikker af stor samfundsmæssig betydning. , 6. Hvilke kategorier af personoplysninger behandler Danmarks Statistik om mig?, Danmarks Statistik indsamler følgende kategorier af personoplysninger til brug for udarbejdelse af statistik:, almindelige oplysninger – det kan eksempelvis være ejerforhold af ej ejendom, oplysning om arbejdsløshed, eller oplysning om din civilstand,, særlige kategorier af oplysninger – det kan eksempelvis være tilknytning til psykiatrien,, oplysninger om straffedomme og lovovertrædelser – det kan eksempelvis være oplysninger om en straffedom registreret i det Centrale Kriminalregister, samt, oplysninger om dit personnummer., 7. Hvem videregiver Danmarks Statistik personoplysninger til, og hvem har adgang til personoplysningerne?, Ansatte i Danmarks Statistik, som udarbejder statistik og har et arbejdsbetinget behov, vil have adgang til personoplysninger relateret til den relevante statistik, der skal produceres. Den ansatte har kun en tidsbegrænset adgang, der styres af, hvor længe det er nødvendigt til brug for udarbejdelse af statistikken. Ingen hos Danmarks Statistik har adgang til samtlige oplysninger om dig. , Danmarks Statistik kan videregive oplysninger om dig til andre, der udarbejder statistiske eller videnskabelige undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning. Data vil som udgangspunkt være pseudonymiserede, dvs. at oplysninger kan kombineres med øvrige oplysninger, men at de enkelte personer ikke umiddelbart kan identificeres. Dem, der arbejder med pseudonymiserede data ved derfor ikke, at der indgår data om dig i datasættet. Kun i ganske særlige tilfælde vil oplysningerne videregives i et format, så oplysningerne direkte kan henføres til dig., I to konkrete tilfælde er Danmarks Statistik ved national lov blevet pålagt at videregive oplysninger til administrative formål. Det gør sig gældende ved Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags opgørelse af erhvervsuddannede årsværk ved beregning af praktikpladsafhængigt AUB-bidrag, og Udbetaling Danmarks opgørelse af anciennitet til brug for beregning af ret til tidlig pension, den såkaldte ’Arne-pension’., Danmarks Statistik stiller oplysninger om dig til rådighed til statistiske eller videnskabelige undersøgelser. Fortrinsvis sker dette via forskerordningen, myndighedsordningen og lovmodelordningen, hvor data pseudonymiseres, så de ikke kan henføres til identificerbare personer. Derudover stiller Danmarks Statistik personoplysninger til rådighed via datavarehusordninger, hvor data aggregeres eller pseudonymiseres, inden de udstilles. Det er også muligt for kunder at bestille en skræddersyet statistik, hvor oplysninger om dig kan indgå. Inden levering af statistikken til kunden sikrer Danmarks Statistik, at der ikke på nogen måde kan udledes oplysninger om dig. Sluttelig stilles oplysninger om dig til rådighed i forbindelse med dataindsamlingsopgaver. Her bliver du tilfældigt udvalgt til deltagelse i en undersøgelse, men oftest sker udvælgelsen af netop dig ud fra en række parametre i enten CPR-registeret eller andre registre, Danmarks Statistik har om dig., Danmarks Statistik anvender desuden databehandlere, hvor behandling af oplysninger sker efter en klar instruks, som Danmarks Statistik fører tilsyn med overholdes., Oplysninger om dig kan overføres til Rigsarkivet efter regler fastsat i arkivlovgivningen. , 8. Overfører Danmarks Statistik oplysninger om mig til et tredjeland?, Danmarks Statistik videregiver oplysninger til de officielle statistikmyndigheder i Grønland og på Færøerne. , Oplysningerne til statistikmyndigheden i Grønland omhandler personer bosiddende i Grønland vedrørende deres højest fuldførte uddannelse. Videregivelsen sker til brug for den grønlandske statistikmyndigheds udarbejdelse af statistik. Videregivelsen sker på baggrund af standardbestemmelser om databeskyttelse vedtaget af EU-Kommissionen, hvor de fornødne og passende garantier er beskrevet., Oplysningerne til statistikmyndigheden på Færøerne omhandler personer bosiddende på Færøerne og færinger bosiddende i Danmark vedrørende deres uddannelse, beskæftigelse, indkomst og sundhed. Videregivelsen sker til brug for den færøske statistikmyndigheds udarbejdelse af statistik. Videregivelsen sker på baggrund af EU-Kommissionens tilstrækkelighedsafgørelse. Det betyder, at EU-kommissionen har vurderet, at beskyttelsesniveauet for personoplysninger på Færøerne i det væsentlige svarer til beskyttelsesniveauet i EU/EØS., 9. Hvor længe opbevarer Danmarks Statistik oplysningerne?, Oplysninger, vi indsamler til brug for udarbejdelse af statistik, slettes ikke. Det skyldes, at vi skal kunne udarbejde statistikker, som beskriver udviklinger og forandringer over tid. Oplysningerne opbevares til fremstilling af tidsserier., 10. Hvilke rettigheder har jeg?, Rettighederne om indsigt, berigtigelse, sletning, begrænsning, indsigelse og dataportabilitet (ret til at modtage personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format) kan du ikke gøre gældende ved Danmarks Statistiks behandling af personoplysninger om dig til statistiske formål., Det skyldes, at databeskyttelsesforordningens artikel 89, stk. 2 fastsætter, at det enkelte lande kan fastsætte undtagelser til de registreredes rettigheder, når det gælder behandling til statistiske formål. Det følger herefter af databeskyttelseslovens § 22, stk. 5, at forordningens artikel 15 (ret til indsigt), 16 (ret til berigtigelse), 18 (ret til begrænsning af behandling) og 21 (ret til indsigelse) ikke finder anvendelse, hvis oplysningerne udelukkende behandles i videnskabeligt eller statistisk øjemed. , Forordningens artikel 17 vedrørende ret til sletning finder ikke anvendelse, i det omfang behandlingen er nødvendig til statistiske formål, jf. artikel 17, stk. 3, litra d. , Retten til dataportabilitet i forordningens artikel 20 finder ligeledes ikke anvendelse i Danmarks Statistik, idet retten kun kan gøres gældende, når behandlingen foretages automatisk og er baseret på samtykke eller en kontrakt. Danmarks Statistiks behandling baseres på hjemlen i forordningens artikel 6, stk. 1, litra e, om udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, hvor retten til dataportabilitet således ikke gælder., 11. Har jeg mulighed for at klage?, Hvis du mener, at Danmarks Statistiks behandling af personoplysninger om dig ikke sker i overensstemmelse med de databeskyttelsesretlige regler, har du mulighed for at klage til Datatilsynet. , Du kan læse mere herom på , Datatilsynets hjemmeside, , eller ved kontakt på 33 19 32 00.

https://www.dst.dk/da/OmDS/strategi-og-kvalitet/datasikkerhed-i-danmarks-statistik/danmarks-statistiks-efterlevelse-af-gdpr

Fakta om mulige smitteudbrud med COVID-19 i indskoling, mellemtrin og udskoling

Siden august har de fleste kommuner oplevet mulige smitteudbrud med COVID-19 på både indskoling, mellemtrin og udskoling. , 5. februar 2021 kl. 11:55 - Opdateret 16. marts 2021 kl. 13:03 , Af , Presse, Opdateret 16.03 med data for efterskoler, antal testpositive elever samt opdatering af data til og med uge 09.,  , Det viser en , eksperimentel statistik fra Danmarks Statistik, , som siden november er blevet udgivet i et samarbejde med Statens Serum Institut., Statistikken kan blandt andet vise, hvor mange kommuner der har haft mulige smitteudbrud med COVID-19 på grundskoler. Grundskoler er både folkeskoler, frie grundskoler og ungdomsskoler mv. (læs mere om metoden i faktaboksen herunder)., Indskolingen (0.-3. klasse) har med 80 kommuner det laveste niveau for mulige smitteudbrud. I 91 kommuner har der været mulige udbrud på mellemtrinet (4.-6. klasse), og i 92 kommuner har der været mulige smitteudbrud i udskolingen (7.-9. klasse). Dertil kommer mulige udbrud i 10. klasser samt på efterskoler, der er opgjort for sig i statistikken., ”Der har været mulige smitteudbrud på grundskolerne i langt de fleste kommuner i den undersøgte periode. Undtagelserne er særligt ø-kommunerne, som er kendetegnet ved at have relativt få elever og generelt lave smittetal,” siger Laust Hvas Mortensen, der er chefkonsulent i Danmarks Statistik., Et muligt smitteudbrud forstås som tre eller flere elever, der går på samme skole og skoletrin, og som er testet positive for COVID-19 inden for en periode på 14 dage. Statistikken viser ikke, om eleven er smittet på skolen eller et andet sted. , Selvom der er kommuner, der ikke har haft mulige smitteudbrud, så kan der godt have været tilfælde af elever, der har været smittet med COVID-19. Se mere om definition og metode i faktaboksen herunder:, Faktaboks: Hvad er et muligt smitteudbrud i statistikken?, Den eksperimentelle statistik , Smitte med ny coronavirus blandt elever i grundskolen, kobler smittedata med data om elever i indskolingen (0.-3. klasse), mellemtrin (4.-6. klasse) og udskolingen (6.-9. klasse) i grundskolen. Statistikken følger Danmarks Statistiks grundskoledefinition som fx både folkeskoler, frie grundskoler og ungdomsskoler. , Læs mere om grundskoledefinitionen her., Elever på efterskole og elever på 10. klasse er særskilte kategorier i statistikken, men de indgår ikke i opgørelsen i denne artikel. , Læs mere i statistikdokumentationen for den eksperimentelle statistik, ., Et muligt smitteudbrud er i statistikken defineret som tre eller flere elever, der går på samme grundskole og skoletrin (i denne artikel indskoling, mellemtrin og udskoling), som er testet positive for COVID-19 inden for et tidsvindue af 14 dage. , Prøvetagnings-datoen for den første positive test er udbruddets startdato. Et muligt udbrud er pågående, indtil der har været 14 dage på den pågældende skole og skoletrin, uden at en ny elev er testet positiv., Udbrudsdefinitionen er udarbejdet af Statens Serum Institut (SSI). Det er ikke muligt ud fra denne definition at sige, om eleverne er smittede på skolen eller uden for skolen: Smitten kan have fundet sted i hjemmet eller i det offentlige rum. , Det skyldes altså, at statistikken alene baserer sig på oplysninger om, hvorvidt elever fra den samme skole er smittede, men ikke om de faktisk er smittede på skolen., Statistikken viser også data på udbrudslængde. SSI har også udgivet fokusrapporten , Udbrud på grundskoler, , der anvender statistikken., I fokusrapporten fra SSI fremgår det, at 41 pct. af de smittede elever ikke var en del af et muligt udbrud., Faktaboks: Hvilke kommuner har ikke haft mulige smitteudbrud?, De 18 kommuner, der ikke har haft mulige smitteudbrud i indskolingen, er Aabenraa, Billund, Bornholm, Fanø, Haderslev, Halsnæs, Hjørring, Langeland, Lemvig, Læsø, Nyborg, Rebild, Ringkøbing-Skjern, Samsø, Svendborg, Thisted, Vesthimmerlands og Ærø. , De syv kommuner, der ikke har haft mulige smitteudbrud på mellemtrinnet, er Fanø, Haderslev, Læsø, Morsø, Nyborg, Samsø og Ærø., De seks kommuner, der ikke har haft mulige smitteudbrud i udskolingen, er Fanø, Langeland, Lemvig, Læsø, Samsø og Ærø., 2.223 nye mulige udbrud siden august, På landsplan har der fra statistikkens start i august sidste år til og med uge 9 i år i alt været 2.223 mulige nye udbrud på skoler i hele landet. , De 659 mulige udbrud fandt sted i indskolingen, 654 på mellemtrinnet og 776 i udskolingen. De resterende udbrud fandt sted i de andre skoletrinskategorier i statistikken, som fx efterskoler (75 mulige smitteudbrud), det beskrives senere i artiklen, samt 10. klasse-elever (54 mulige smitteudbrud), som ikke indgår i denne artikel. , Der er et forskelligt antal elever i de forskellige trin, bl.a. fordi indskolingen består af fire årgange (0.-3. klasse), mens mellemtrinnet (4-6. klasse) og udskoling (7-9. klasse) er tre årgange. Desuden går en del elever i 10. klasse eller fra 8.-10. klasse på efterskole, hvilket opgøres som en separat kategori i den eksperimentelle statistik, og som ikke er en del af denne artikel. , ”Generelt følger udbruddene på skolerne smitteaccelerationen i samfundet. For alle skoletrin var smitten lavest i sommer, og derefter steg den henover efteråret. Det er imidlertid ikke alle skoler, der udbyder alle skoletrin, så antallet af udbrud er ikke direkte sammenligneligt mellem skoletrin,” siger Laust Hvas Mortensen, der er chefkonsulent i Danmarks Statistik., Figur 1: Antallet af nye mulige smitteudbrud på skoler fordelt på indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Uge 33 i 2020 til og med uge 09 i 2021, ., Kilde: Danmarks Statistik, eksperimentel statistik. , Statistikdokumentation finder du her, . , ”Det første spike i mulige smitteudbrud skete efter uge 42 sidste år - altså i forbindelse med efterårsferien. Det næste spike skete omkring uge 50 og frem mod jul, hvor skolerne blev lukket ned. Vores data viser frem til uge 09, men eftersom der går 14 dage, før vi har overblikket over mulige smitteudbrud, kan de seneste tal ændre sig,” siger Laust Hvas Mortensen. , Selvom skolerne er nedlukket lige nu, vil der stadig vise sig nye mulige udbrud i tallene. Det skyldes, at mulige smitteudbrud på skolerne er knyttet til eleverne. Elever, der smittes andre steder fx i hjemmet eller gennem venner, kan således godt kan give anledning til konstatering af et nyt muligt udbrud, selvom de ikke har været på skolen., ”Vi ved ikke, hvor eleverne bliver smittet, kun at de er testet positive. Hvis skolerne er lukkede, men der stadig er udtalt samfundssmitte, så vil vores definition føre til, at vi sandsynligvis vil registrere nye udbrud på skoler,” siger Laust Hvas Mortensen., Smitteudbrud tager tid, Hvor den første figur viser antallet af nye mulige udbrud, så viser figur 2 de igangværende mulige udbrud, altså de udbrud, som ikke er afsluttet i en pågældende uge. , ”Den store kontrast mellem første figur og den anden figur skyldes, at det kræver en periode på 14 dage uden et nyt tilfælde for at konkludere, at et muligt udbrud er afsluttet. Så hvis der er drypvis smitte blandt eleverne, så fortsætter udbruddet,” siger han. , Figur 2: Antal igangværende mulige udbrud fordelt på indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Uge 33 i 2020 til og med uge 09 i 2021., Kilde: Danmarks Statistik, eksperimentel statistik. , Statistikdokumentation finder du her, . , ”Figuren viser ikke en stor forskel på de tre skoletrin. Hvor udskolingen i det meste af perioden har ligget højest, har niveauet udlignet sig i de seneste uger, så indskoling og udskoling er på samme niveau, mens mellemtrin ligger lidt lavere,” siger Laust Hvas Mortensen og understreger igen, at der er flere forbehold ved tallene, der gør, at de enkelte skoletrin ikke er direkte sammenlignelige. , Positivprocenten har samme udvikling i alle regionerne, I den eksperimentelle statistik kan man – udover at se på nye mulige udbrud og igangværende mulige udbrud – også se på andelen af smittede ud af alle testede elever, hvilket betyder, at der kan beregnes en positivprocent. , I figur 3 kan det ses, at udviklingen i positivprocent over tid er ret ens i alle regioner, men også, at positivprocenterne har svinget i takt i hele landet, forklarer Laust Hvas Mortensen. Der er altså ikke de store geografiske forskelle på, hvor mange smittede elever der er, ud af de testede., ”Figur 3 viser, hvordan smitten hurtigt kan ændre sig. Det kan vi se i positivprocenten for Region Nordjylland, der generelt har ligget lavt, men hvor smitten omkring uge 49 begynder at stige voldsomt,” siger Laust Hvas Mortensen. , Figur 3: Positivprocent i regionerne. Uge 33 i 2020 til og med uge 09 i 2021., Kilde: Danmarks Statistik, eksperimentel statistik. , Statistikdokumentation finder du her, . , Testpositive elever i indskoling, mellemtrin og udskoling, Figur 4a: Antallet af test-positive elever på indskolingen. Uge 33 i 2020 til og med uge 09 i 2021., Kilde: Danmarks Statistik, eksperimentel statistik. , Statistikdokumentation finder du her, . , Figur 4b: Antallet af test-positive elever i mellemskolingen. Uge 33 i 2020 til og med uge 09 i 2021., Kilde: Danmarks Statistik, eksperimentel statistik. , Statistikdokumentation finder du her, . , Figur 4c: Antallet af test-positive elever i udskolingen. Uge 33 i 2020 til og med uge 09 i 2021., Kilde: Danmarks Statistik, eksperimentel statistik. , Statistikdokumentation finder du her, . ,  ,  , Smitte på efterskoler følger smitte i samfundet, ”Smitten på efterskolerne følger generelt smitte på skolerne”, siger Laust Hvas Mortensen. Antallet af både nye mulige udbrud og igangværende mulige udbrud på efterskolerne var højest ved juletid, men faldt efterfølgende. , I ugerne efter jul, hvor efterskolerne har været nedlukket, har der ikke været nye mulige udbrud, mens der stadig er igangværende udbrud. Det fremgår af nedenstående figurer. , Figur 5: Antallet af nye mulige smitteudbrud på efterskoler. Uge 33 i 2020 til og med uge 08 i 2021. , Kilde: Danmarks Statistik, eksperimentel statistik. , Statistikdokumentation finder du her, . ,  , Figur 6: Antallet af igangværende mulige smitteudbrud på efterskoler. Uge 33 i 2020 til og med uge 09 i 2021. , Kilde: Danmarks Statistik, eksperimentel statistik. , Statistikdokumentation finder du her, . ,  , Flest positivtestede på efterskoler i Region Midtjylland, Særligt i Region Midtjylland og Region Syddanmark har der været mange positivtestede elever på efterskoler, hvilket kan ses i figur 6. , Det hænger til dels sammen med, at der er mange efterskoler i Region Midtjylland., Figur 7: Antal positivtestede elever på efterskoler fordelt på regioner. Uge 33 i 2020 til og med uge 08 i 2021. , Anm.: I denne tabel er der angivet antallet af elever der er testet positive og ikke positivprocent. Dette fordi efterskoleelever er en mindre gruppe og således ikke et numerisk stabilt udgangspunkt for en positivprocent., Kilde: Danmarks Statistik, eksperimentel statistik. , Statistikdokumentation finder du her, . ,  , Data refereret i denne artikel kan du finde på Danmarks Statistiks side for eksperimentel statistik. Her kan du også finde statistik om generel smittespredning i samfundet og andre forhold under COVID-19. , Har du spørgsmål til tallene, kan du kontakte chefkonsulent i Danmarks Statistik Laust Hvas Mortensen på 3719 3218 eller lhm@dst.dk., Laust Hvas Mortensen er professor ved Afdeling for Epidemiologi på Københavns Universitet og medlem af Ekspertgruppen for matematisk modellering i forbindelse med COVID-19, som er nedsat af Statens Serum Institut.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-02-05-fakta-om-mulige-smitteudbrud-med-COVID-19

Bag tallene

Analyser: Flere internationale lønmodtagere på det danske arbejdsmarked

Telefon: 20 28 51 37

https://www.dst.dk/analyser/54720-flere-internationale-loenmodtagere-paa-det-danske-arbejdsmarked

Analyse

En regeringstid i tal

I 1972 blev H.M. Dronning Margrethe 2. regent for Danmark. Siden dengang er samfundet blevet rigere, vi lever længere, har mange flere biler, tager længere uddannelser, flere kvinder er på arbejdsmarkedet, vindmøller er vokset frem i landskabet – og så går vi meget sjældnere i biografen. I anledning af tronskiftet den 14. januar har Danmarks Statistik set på nogle af de forandringer, som faktuelt er sket i Danmark over 52 år., 12. januar 2024 kl. 8:30 ,  , Det land og den befolkning, som Margrethe 2. blev dronning for i 1972, så på mange måder anderledes ud dengang end i dag - 52 år og 19 folketingsvalg senere, hvor dronningen overlader tronen til kronprins Frederik., Ser vi på befolkningen i Danmark, er vi blevet væsentligt flere. I 1972 var vi omkring 5 mio. i Danmark – i dag er tallet vokset med en lille million til omkring 6 mio., Et kig på de omkring 6 mio. borgere viser, at vi som befolkning er blevet ældre: Hvor andelen af personer på 60 år og derover i dag udgør 26 pct. af befolkningen, var det kun 18 pct. i 1972., Befolkningen 1972 og 2023 fordelt på aldersgrupper, Hent flere tal i Statistikbanken om Befolkningen 1. januar (BEFOLK1), Den stigende andel af ældre borgere hænger sammen med, at vi i gennemsnit lever længere. I 1972 var middellevetiden for kvinder 76,1 år og for mænd 70,7 år. I 2022 er den steget til 83,1 år for kvinder og 79,4 år for mænd. Middellevetiden er det gennemsnitlige antal år, som 0-årige forventes at leve i beregnet ud fra den aktuelle dødelighed., Tager man et øjebliksbillede af befolkningen i dag, er et flertal på 62 pct. født efter 1. januar 1972. Det betyder, at ca. 3,7 mio. personer aldrig har haft andre statsoverhoveder end dronning Margrethe., Et rigere samfund, Det danske samfund er i dag økonomisk rigere, end da dronning Margrethe overtog tronen i 1972. På trods af en række økonomiske kriser og stramninger som fx oliekrise, kartoffelkur, finanskrise og COVID-19, står vi i dag med et bruttonationalprodukt (BNP), der er ca. 2½ gang større end for 52 år siden. Tages der højde for den befolkningstilvækst, der er sket siden 1972, er økonomien (målt ved BNP pr. indbygger) stadig over dobbelt så stor som i 1972., Bruttonationalprodukt, udvikling 1972-2022, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/NAN1, Den markante økonomiske fremgang ses også på betalingsbalancen, som er en slags driftsregnskab for Danmark i forhold til udlandet. I mange år har Danmark haft underskud på betalingsbalancen (de løbende poster), men siden 1990 har der, bortset fra 1998, været overskud., Et overskud på betalingsbalancen betyder, at vi som land sparer mere op, end vi vælger at investere i Danmark (vi har et nettoopsparingsoverskud). Betalingsbalanceunderskuddet i 1960-1990 drev udlandsgælden i vejret, så den i årene omkring 1990 udgjorde næsten 40 pct. af BNP. Overskud på betalingsbalancen fra 1990 og fremefter har reduceret gælden, så Danmark i 2005 for første gang havde nettoformue over for udlandet., Betalingsbalance og nettoformue ift. BNP, Kilde: , www.statistikbanken.dk/NAHL4, og , www.statistikbanken.dk/NAHL2, Værdien af 1 krone, I dag betaler de fleste med betalingskort eller mobilbetaling. Men har man alligevel én eller flere mønter i pungen, vil de typisk været prydet af dronning Margrethes profil. Har man gemt en 1-krone fra 1972, kan man købe noget mindre for den i dag end dengang. Ved hjælp af Danmarks Statistiks prisberegner, kan man se, at 1 krone i 1972 svarer til 7,63 kroner i dag. Det vil sige, at hvad der kostede 1 krone i 1972, i dag koster 7 kroner og 63 øre i gennemsnit. Det skyldes den årlige inflation gennem tiden., Priserne var da også noget anderledes dengang. Mens man kunne få en liter sødmælk for 1,53 kroner, lød gennemsnitsprisen for samme produkt i 2023 på 13,13 kroner., Danskerne ryger færre cigaretter, Mens priserne er steget siden 1972, er salget af cigaretter faldet. Dengang blev der solgt ca. 7 mia. cigaretter i løbet af året. Det svarer til 1.953 styk pr. indbygger over 18 år eller 98 pakker á 20 cigaretter. Spoler vi 50 år frem til 2022, røg vi 56 pct. mindre. Her lød salget på 4,1 mia. cigaretter, omregnet til 854 stk. eller 43 pakker á 20 stk. pr. person over 18 år., Flere biler på vejene, Mens røgen fra cigaretter er mindsket, er der kommet mere bilos til i løbet af dronningens regeringsperiode. 1. januar 1972 var der 1,1 mio. personbiler i Danmark, svarende til 0,2 bil pr. person. I løbet af året 1972 blev der indregistreret yderligere 92.600 nye personbiler, hvilket bragte bilparken op på 1,2 mio. personbiler den 1. januar 1973. I 2023 blev der indregistreret 173.400 nye personbiler, så der 1. januar 2024 var lige over 2,8 mio. biler., Bestanden af personbiler, 1. jan. 1972 - 1. jan. 2024, Kilde: Særkørsel, Danmarks Statistik, Øgede udgifter til boligen, At flere har fået bil afspejler sig også i udviklingen af vores forbrug, der siden 1970’erne har ændret sig meget., I 1970 brugte vi i gennemsnit 4,9 pct. af vores samlede udgifter på , anskaffelse af køretøjer, , mens det tal i 2022 var steget til 6 pct. På samme linje er udgifterne til , brændsel, benzin mv. , steget fra 7,4 til 11 pct., Den største andel af vores forbrug i 1970 gik til posten , fødevarer, drikkevarer og tobak, med 30,2 pct., mens den største post i 2022 var , boligbenyttelse, såsom husleje og vand med 25,4 pct., I nutidens Danmark udgør fødevarer mv. med 13,6 pct. langt fra den største post, mens boligposten omvendt ikke fyldte så meget i 1970 med 13,7 pct. Denne udvikling skyldes bl.a., at vi bor færre sammen, samt at priserne er steget mere for boligbenyttelse end for fødevarer mv. i perioden., Derudover bruger vi i dag en mindre andel af vores samlede forbrug på posten , øvrige ikke-varige varer, , hvilket blandt andet omfatter tøj og sko samt medicin. , Øvrige varige varer, som møbler, elektronik og smykker bruger vi også en mindre andel af vores budget på i dag., Endelig bruger vi en betydeligt større andel på , øvrige tjenesteydelser, , hvilket er en bred post, der omfatter alt fra blandt andet offentlig transport og ferierejser til kæledyr, frisør og restaurantbesøg. , Fordelingen af det gennemsnitlige forbrug på varer og tjenester (100 pct. i alt), 1970 og 2022, Anm.: Kategorierne er tilpasset perioden i denne artikel, så de kan sammenlignes. De ligner derfor ikke nødvendigvis de kategorier, Danmarks Statistik bruger i sine nutidige udgivelser. Kategorien fødevarer mv. hedder i den oprindelige opgørelse fødevarer og nydelsesmidler., Kilde: Danmarks Statistiks 50-års oversigt 1995 og Forbrugsundersøgelsen 2022 (se link-samling nederst), Kvinderne ud på arbejdsmarkedet, En af de store forandringer, siden dronning Margrethe blev Danmarks anden regerende dronning, er, at flere kvinder er kommet på arbejdsmarkedet., I 1970 var lige over halvdelen (54,1 pct.) af kvinderne i befolkningen i alderen 15-69 år på arbejdsmarkedet. I 2022 var den andel steget til 72,6 pct., I samme periode er der sket en stigning i andelen af beskæftigede blandt befolkningen generelt fra 70,4 pct. i 1972 til 74,9 pct. i 2022. For mænd er andelen af beskæftigede faldet fra 86,8 pct. til 77,2 pct. blandt de 15-69-årige i perioden., Beskæftigelsesfrekvens 15-69-årige, 1970 og 2022, Kilde: Danmarks Statistiks 50-års oversigt, 2001, særkørsel pba. , www.statistikbanken.dk/RAS200, Mødrene er blevet ældre, Kvinderne er i dag ældre, når de får deres første barn, end de var i 1972. Dengang var gennemsnittet for førstegangsfødendes alder 24,0 år. I 2022 var det steget til 29,9 år. Selv var dronning Margrethe 28 år, da hun blev mor til kronprins Frederik den 26. maj 1968., Læs mere: DST-analyse,  , Førstegangsfødende er blevet ældre, Flere og flere får en uddannelse – og en længere én af slagsen, Dykker vi ned i antallet af borgere, som har fuldført en gymnasial uddannelse eller en uddannelse på ét af landets universiteter, er der sket en markant udvikling i dronningens regeringstid., I 1975 gennemførte i alt 20.900 personer en gymnasial uddannelse – fordelt på 10.200 mænd og 10.700 kvinder. I 2022 gennemførte mere end dobbelt så mange en gymnasial uddannelse: i alt 47.000 personer – fordelt på 26.000 kvinder og 21.100 mænd., Vender vi blikket mod antallet af personer, der har fuldført en uddannelse på ét af landets universiteter i perioden, er stigningen endnu mere markant: 1.100 kvinder og 2.500 mænd færdiggjorde en universitetsuddannelse i 1975 mod 23.500 kvinder og 18.500 mænd i 2022. Det betyder, at der i 2022 var 38.400 flere, der fuldførte en universitetsuddannelse sammenlignet med 1975., Farvel til de små landbrug, Antallet af landbrug i Danmark er faldet meget markant siden 1972. Dengang havde vi 134.000 landbrugsbedrifter med en gennemsnitsstørrelse på 22 hektar. I dag er der 31.000 landbrugsbedrifter med en gennemsnitsstørrelse på 86 hektar. De danske landbrug er altså væsentligt færre og omtrent fire gange så store i dag, som i 1972., Alligevel er Danmarks samlede landbrugsareal blevet noget mindre siden 1972, hvor 2,9 mio. hektar blev dyrket med korn, ærter, kartofler og flere andre afgrøder. I dag dyrker landmændene 2,6 mio. hektar. Som andel af hele Danmarks areal svarer det til et fald fra 68 pct. til 61 pct. Til gengæld har vi fået mere skov siden 1972, hvor det dækkede 406.000 hektar af Danmark. I 2022 havde vi 643.000 hektar skov. Skov udgør dermed i dag 15 pct. af Danmarks areal mod 9 pct. i 1972., Husdyr i landbrug, Langt de fleste landbrug i 1972 havde dyr. 91.000 landbrug havde kvæg og 111.000 havde grise. I dag har 9.000 bedrifter kvæg og 2.400 har grise. Udviklingen vidner om en stærk specialisering i dansk landbrug over perioden. Det ses også i udviklingen i bedrifternes størrelse. I 1972 havde bedrifter med kvæg i gennemsnit 30 dyr mod 160 i dag, og bedrifter med grise er gået fra 80 til hele 5.200 dyr. Det var altså almindeligt i 1972 for et landbrug blot at have nogle få dyr, hvor man i dag groft sagt enten har kvæg eller grise i stor skala eller slet ikke., Bedrifter i alt samt bedrifter med hhv. kvæg og grise, 1972 og 2022, Anm.: En bedrift kan godt både have kvæg og svin, hvilket i højere grad var tilfældet i 1972. Derfor er summen af bedrifter med kvæg og svin højere end det samlede antal bedrifter., Kilde: Landbrugsstatistik 1972, , www.statistikbanken.dk/bdf11, , , www.statistikbanken.dk/hdyr2, Endnu i 1972 var der danske landmænd med arbejdsheste. De havde 14.000 heste til hjælp med forskelligt arbejde i marken som fx pløjning. I dag har danske landmænd stadig heste, men de er naturligvis udelukkende hobbyheste, fx som ridedyr., Olieeventyr og vindmøller, En anden synlig forandring af det danske landskab er de mange vindmøller, der er vokset frem i dronningens regeringstid. Der er blevet flere og flere, og de er blevet større og større. I 1978 var der registeret 11 vindmøller. I dag er der ca. 6.800 – heraf knap 2.000 mindre vindmøller i private husstande, og 600 til havs., Den danske produktion af energi samlet set har udviklet sig markant siden 1972. På det tidspunkt var Danmark afhængig af import af kul og olie fra udlandet. Men i 1972 startede den danske produktion af olie og naturgas, efter at der var blevet opdaget oliefelter i Nordsøen i 1960’erne. Indvindingen tog først for alvor fart i starten af 1980’erne, og steg herefter kraftigt frem til 2005. Fra slutningen af 1990’erne og frem til midten af 2010’erne var Danmark selvforsynende med energi, og kunne eksportere overskuddet., Siden er produktionen i Nordsøen faldet, bl.a. fordi lagrene af olie og naturgas gradvis udtømmes. Til gengæld er den danske produktion af vedvarende energi udbygget markant siden 1970. Dog ikke nok til at dække forbruget, hvorfor Danmark ikke længere er selvforsynende med energi, men igen må importere energi for at kunne dække forbruget., Det samlede danske energiforbrug har været nogenlunde konstant siden 1972 – på trods af stigningen i BNP., Produktion af primær energi og bruttoenergiforbrug i Danmark, Anm.: Energiforbruget er opgjort uden danske transportvirksomheder i udlandet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2HO, og , www.statistikbanken.dk/ene3H, Ud af biograferne – ind på museerne, Vores lyst til at se film i biografen har været kraftigt dalende siden 1972. Dengang blev der solgt 21,0 mio. biografbilletter. I 2022 var det kun 9,9 mio., Den mest sete film i 1972 i Danmark var ”Olsen-bandens store kup” med 268.134 solgte billetter. Nummer to var ”Jeg hedder stadig Trinity” med 188.375 solgte billetter. 1972 var også premiereåret for en film, som siden er blevet kåret til én af verden bedste, nemlig ”The Godfather, 1”. Den solgte 60.664 billetter. , Biografer og film - Danmarks Statistik (dst.dk), Samtidig med at vi går mindre i biografen i dag end i 1972, er vi blevet gladere for at gå på museum – som der i løbet af de 52 år også er kommet flere forskellige typer af. Det gælder fx museumslignende institutioner som science-centre og kunsthaller. Kulturhistoriske museer har i hele perioden stået for den største andel af besøgene. I 2022 var der 15,6 mio. besøg i museernes udstillinger mod 6,2 mio. i 1972., Museumsbesøg i mio. 1972-2022, Kilde: , Publikation: Dansk kultur- og mediestatistik 1970-1985 - Danmarks Statistik (dst.dk), , , www.statistikbanken.dk/MUS, og , www.statistikbanken.dk/MUS1, De danske Margrethe’er, 1. januar 2023 var dronning Margrethe 82 år gammel, mens gennemsnitsalderen for samtlige 2.197 Margrethe’er i landet på det tidspunkt var 61 år., Dronningen blev født i 1940. Blandt befolkningen i Danmark i januar 2023 var der 51 andre fra samme årgang, der også hed Margrethe. Det er dobbelt så mange som årgang 1939, hvilket tyder på, at flere blev inspireret til at opkalde deres datter efter den dengang nyfødte prinsesse., Også da dronningen blev udråbt i 1972, ser det ud til, at navnet har taget et lille hop op i popularitet. I hvert fald hvis man kigger på de nulevende Margrethe’er fra årgang 1972. Dem var der 24 af i januar sidste år mod henholdsvis 10 og 12 i årgangen før og efter., Personer med navnet Margrethe fordelt på alder, januar 2023, Kilde: Særkørsel på baggrund af Danmarks Statistiks navnestatistik, Foto i nyhedsbrev/sociale medier: Erik Petersen/Ritzau Scanpix, Fakta: Data fra dronning Margrethes regeringsperiode, Vi har bestræbt os på tidsmæssigt at komme så tæt som muligt på de to yderpunkter i dronning Margrethes regeringsperiode: 1972 og 2024. , De fleste af de nyeste data går dog kun til og med 2022, nogle enkelte har 2023- eller 2024-tal med. Ift. de tidligere data er 1970 i nogle tilfælde det nærmeste, vi kunne komme, i andre tilfælde lidt efter 1972., Links, Supplerende links til de links, der er nævnt under diagrammerne., Befolkning: , www.statistikbanken.dk/BEFOLK1, og , www.statistikbanken.dk/FOLK1AM, Middelevetid: , www.statistikbanken.dk/HISB7, Folketingsvalg , www.statistikbanken.dk/FVPCT, Forbrug (om digital betaling): , IT-anvendelse i befolkningen 2022, Prisberegneren: , https://www.dst.dk/da/Statistik/laer-om-statistik/prisberegner, Forbrug: 50 års oversigten 1995 , https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/Publikationer/VisPub?cid=19617, og Forbrugsundersøgelsen 2022 , https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=48029, Dagsinstitutioner: 50-års oversigten 2001 , https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=3189&sid=halvtres, og , www.statistikbanken.dk/BOERN2, Førstegangsfødende: Analysen ’Førstegangsfødende er blevet ældre’ , https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/Analyser/visanalyse?cid=51827,    , Uddannelse: , www.statistikbanken.dk/UDDAKT30, og , www.statistikbanken.dk/UDDAKT70, Biografer/film: , Biografer og film - Danmarks Statistik (dst.dk)

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-01-12-en-regeringstid-i-tal

Bag tallene

Regler for hjemtagelse af analyseresultater

Brugere af Danmarks Statistiks forskermaskiner skal overholde Danmarks Statistiks regler og retningslinjer for hjemtagelse og datasikkerhed. Regelbrud kan medføre sanktioner. Læs her, hvad der er tilladt at hjemtage, og hvordan det skal gøres., Data med mikrodata må aldrig hjemtages, Ingen data med mikrodata må hjemtages, hverken via hjemtagelsesværktøjet eller på andre måder, for eksempel ved at afskrive oplysninger fra Danmarks Statistiks forskermaskiner, tage et skærmprint eller et billede af skærmen med din mobiltelefon. , Læs mere under Regler for arbejdet med mikrodata, Hjemtag af analyseresultater – hvad er tilladt? , Som bruger af Danmarks Statistiks forskermaskiner kan du hjemtage analyseresultater og andet materiale, når , samtlige, tre betingelser er opfyldt:, Alle data med oplysninger på individ-/virksomhedsniveau og pseudonymiserede nøglevariable er fjernet, så man hverken direkte eller indirekte kan identificere eller genkende for eksempel enkeltindivider, husstande, familier eller virksomheder i materialet. Læs mere nedenfor under ’Hvad er mikrodata’, og , Dit materiale er tilstrækkeligt diskretioneret, så man hverken direkte eller indirekte kan identificere eller genkende enkeltenheder for eksempel enkeltpersoner eller virksomheder. Læs mere nedenfor under ’Danmarks Statistiks diskretionsregler – kort fortalt’, og, Filtypen på dit materiale er godkendt til hjemtagelse og hjemtagelsen sker via hjemtagelsesværktøjet i Danmarks Datavindue (DDV). Læs mere nedenfor under ’Hjemtag via hjemtagelsesværktøjet i DDV - vejledning’ og ’Hjemtag via hjemtagelsesværktøjet - tilladte filtyper’, Når du har hjemtaget dine analyseresultater eller andet materiale i overensstemmelse med alle tre betingelser, er det tilladt at viderebearbejde det på din egen server, for eksempel ved at lave figurer eller udføre analyser i statistikprogrammer., Bemærk:, Danmarks Statistiks regler for hjemtagelse og datasikkerhed gælder for al data, der befinder sig på Danmarks Statistiks forskermaskiner. Dette inkluderer både data, du har fået adgang til via Danmarks Statistik, samt eksterne data, der er overført fra andre leverandører eller egne kilder. Regelbrud kan medføre sanktioner. , Læs mere under Sanktionsregler,  , Hvad er mikrodata?, Danmarks Statistik definerer mikrodata som data, der vedrører enkeltobservationer, undtagen køn, alder, branche og kommune/sektor. Eksempler på mikrodata omfatter:, Pseudonymiserede nøglevariabler, som direkte henviser til en enkelt person, hustand, familie eller virksomhed for eksempel PNR, CVR-numre, arbejdsstedsnumre, adressekoder som BOPIKOM og FAMILIE-ID mv., Datasæt eller dele af datasæt, , der indeholder baggrundsoplysninger som indkomst, uddannelse og socioøkonomisk status, eller beregnede variabler på individniveau, hvor det pseudonymiserede personnummer er fjernet. Det samme gælder for data om virksomheder., Danmarks Statistiks datafortrolighedspolitik har som primært mål at sikre, at mikrodata stillet til rådighed gennem mikrodataordningerne ikke kan bruges til at identificere enkeltpersoner eller virksomheder. Derfor skal alle analyseresultater og andre materialer være fuldstændigt renset for mikrodata, før de hjemtages., Er du i tvivl om reglerne? Sådan får du svar , Hvis du har spørgsmål om reglerne, eller er i tvivl om, hvorvidt dit materiale til hjemtagelse indeholder mikrodata, må du ikke hjemtage, før du har søgt vejledning. Du kan finde mere vejledning i Danmarks Statistiks vejledningsmaterialer:, Vejledning i datasikkerhedsreglerne under Mikrodataordningerne, herunder for hjemsendelse af analyseresultater og sanktioner ved databrud (pdf) , Finder du ikke dit svar her, bør du søge vejledning hos en mere erfaren bruger på din institution. Vær opmærk på, at den, du søger vejledning hos, skal have adgang til samme projekt som dig, før du må vise din skærm til vedkommende og få konkret vejledning., Ved generelle eller mere principielle spørgsmål kan du også kontakte Forskningsservice på , FSEHjemtag@dst.dk, . I din henvendelse bedes du angive din ident og evt. dit projektnummer. , Bemærk:, Hvis du vil beskrive et datasæt eller det, du mistænker er mikrodata, må du aldrig inkludere faktiske data eller oplysninger. Brug altid fiktive tal og eksempler., Danmarks Statistiks diskretionsregler ved persondata – kort fortalt, Som hovedregel må der kun hjemsendes analyseresultater, aggregerede tabeller eller figurer, hvis det hverken direkte eller indirekte er muligt at identificere eller genkende enkeltenheder for eksempel enkeltpersoner eller husstande. Derfor kræver Danmarks Statistik, at analyseresultater og andet materiale, der skal hjemtages, diskretioneres. Nedenfor gennemgås diskretionsreglerne for persondata., Persondata – Danmarks Statistiks diskretionskrav , Diskretionskravet for persondata fastslår, at analyseresultater eller andet materiale, der ønskes hjemtaget fra Danmarks Statistiks forskermaskiner, ikke må indeholde oplysninger om enkeltenheder. I praksis betyder det, at det ikke må være muligt at identificere, genkende eller få information om enkeltpersoner eller -virksomheder, hverken direkte eller indirekte, i det hjemtagne materiale., Danmarks Statistiks diskretionskrav gældende for persondata er:, Der skal være , mindst 3 observationer pr. tabelcelle, , før det er tilladt at hjemtage analyseresultater eller andet materiale fra Danmarks Statistiks forskermaskiner. For enkelte registre kan der være strengere krav, for eksempel mindst 5 observationer pr. tabelcelle. Hvis dette er tilfældet, vil det fremgå i DDV, når du bestiller data., For formater, der ikke indeholder tabelceller, såsom figurer eller grafer, er en god tommelfingerregel, at de skulle have mindst 3 observationer pr. tabelcelle, hvis de blev konverteret til tabeller. Er dette ikke tilfældet, skal der aggregeres yderligere. Med aggregering menes, at celler/tal slås sammen, indtil de overholder diskretionskravet og sikrer anonymitet., Observationer, som er blevet aggregeret eller på anden vis sløret eller fjernet i en tabel, graf eller figur, må ikke kunne udledes ved tilbageregning eller krydslæsning. Hvis dette er muligt, skal der aggregeres yderligere., Bemærk:, Beskrivelsen her er kun vejledende. Du har som bruger det endelige ansvar for, at dit materiale er tilstrækkeligt diskretioneret. Aggregeringsniveauet afhænger af en konkret vurdering af dit materiale, og hvis du er i tvivl om, hvorvidt 3 eller i nogle tilfælde 5 observationer er nok til at sikre anonymitet, så bør der aggregeres yderligere., Du kan finde mere vejledning og eksempler i Danmarks Statistiks vejledningsmaterialer:, Vejledning i datasikkerhedsreglerne under Mikrodataordningerne, herunder for hjemsendelse af analyseresultater og sanktioner ved databrud (pdf) , Er du i tvivl? Sådan får du hjælp, Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din fil overholder Danmarks Statistiks diskretionskrav, skal du undlade at hjemtage, indtil du har aggregeret dit materiale yderligere eller søgt vejledning hos en mere erfaren bruger på din institution. Vær opmærk på, at den du søger vejledning hos skal have adgang til samme projekt som dig, for at du må vise din skærm til vedkommende og få konkret vejledning., Ved generelle eller mere principielle spørgsmål kan du også kontakte Forskningsservice på , FSEHjemtag@dst.dk, . I din henvendelse bedes du angive din ident og evt. dit projektnummer. , Bemærk:, Hvis du vil beskrive et datasæt eller det, du mistænker er mikrodata, må du aldrig inkludere faktiske data eller oplysninger. Brug altid fiktive tal og eksempler., Danmarks Statistiks diskretionsregler ved erhvervsdata – kort fortalt, Hovedreglen er, at der kun må hjemsendes analyseresultater, aggregerede tabeller eller figurer, hvor det hverken direkte eller indirekte er muligt at identificere eller genkende enkeltenheder for eksempel virksomheder. Derfor kræver Danmarks Statistik, at analyseresultater og andet materiale, der skal hjemtages, diskretioneres. Nedenfor gennemgås hovedreglerne for erhvervsdata., Erhvervsdata – Danmarks Statistiks diskretionskrav, Diskretionskravet for erhvervsdata fastslår, at analyseresultater eller andet materiale, der ønskes hjemtaget fra Danmarks Statistiks forskermaskiner, ikke må indeholde oplysninger om enkeltenheder. I praksis betyder det, at det ikke må være muligt at identificere, genkende eller få information om virksomheder eller arbejdssteder, hverken direkte eller indirekte, i det hjemtagne materiale., Danmarks Statistiks diskretionskrav gældende for erhvervsdata er:, Der skal være , mindst 3 observationer pr. tabelcelle, , før det er tilladt at hjemtage analyseresultaterne eller andet materiale fra Danmarks Statistiks forskermaskine. For formater, der ikke indeholder tabelceller, såsom figurer eller grafer, er en god tommelfingerregel, at de skulle have mindst 3 observationer pr. tabelcelle, hvis de blev konverteret til tabeller. Er dette ikke er tilfældet, skal der aggregeres yderligere. Med aggregering menes, at celler/tal slås sammen, indtil de overholder diskretionskravet og sikrer anonymitet., Observationer, som er blevet aggregeret eller på anden vis sløret eller fjernet i en tabel, graf eller figur, må ikke kunne udledes ved tilbageregning eller krydslæsning. Hvis dette er muligt, skal der aggregeres yderligere., Ved analyseresultater om driftsøkonomiske variable, skal der også tages højde for, at enkelte virksomheder ikke må dominere datasættet, så offentliggørelse af totalen kan afsløre for meget. I praksis betyder det, at den eller de største to statistiske enheder (virksomheder) samlet set ikke må udgøre mere end 85 % af totalen. Du kan læse om metoderne til diskretionering efter dominansreglen i Danmarks Statistiks , Datafortrolighedspolitik, , s. 15-17., Bemærk:, Beskrivelsen her er kun vejledende. Et tilstrækkeligt aggregeringsniveau afhænger af en konkret vurdering af dit materiale, og du har som bruger det endelige ansvar for, at dit materiale sikrer anonymitet., Du kan finde mere vejledning og eksempler i Danmarks Statistiks vejledningsmaterialer:, Vejledning i datasikkerhedsreglerne under Mikrodataordningerne, herunder for hjemsendelse af analyseresultater og sanktioner ved databrud (pdf) , Er du i tvivl? Sådan får du hjælp, Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din fil overholder Danmarks Statistiks diskretionskrav, skal du undlade at hjemtage, indtil du har aggregeret dit materiale yderligere eller søgt vejledning hos en mere erfaren bruger på din institution. Vær opmærk på, at den du søger vejledning hos, skal have adgang til samme projekt som dig, for at du må vise din skærm til vedkommende og få konkret vejledning., Ved generelle eller mere principielle spørgsmål kan du også kontakte Forskningsservice på , FSEHjemtag@dst.dk, . I din henvendelse bedes du angive din ident og evt. dit projektnummer. , Bemærk:, Hvis du vil beskrive et datasæt eller det, du mistænker er mikrodata, må du aldrig inkludere faktiske data eller oplysninger. Brug altid fiktive tal og eksempler., Hjemtag via hjemtagelsesværktøjet via DDV - vejledning, Med mindre der er indgået en særlig aftale, skal al hjemtagning fra Danmarks Statistiks forskermaskiner foregå via hjemtagelsesværktøjet i Danmarks Datavindue (DDV). Processen sker i tre trin: Først skal du uploade filerne, du ønsker at hjemtage. Derefter skal du kontrollere filerne, og til sidst kan du downloade dem til din egen computer., Når filerne uploades, vil de blive scannet for mulige mikrodata, så du kan få en advarsel før du hjemtager materialet, hvis der findes data, der ligner mikrodata. På den måde kan du rette eventuelle fejl og undgå brud. , Bemærk:, Scanningsværktøjet er et supplement og kan ikke erstatte manuel kontrol. Du har som bruger det endelige ansvar for, at dit materiale er tilstrækkeligt diskretioneret og ikke indeholder mikrodata., Trin-for-trin vejledning til hjemtagelse og download af filer, Upload filerne, Upload af filer til hjemtagelse sker igennem Forskermaskinen. Du skal derfor først logge ind på remote.dst.dk, dernæst logge ind på den server som dit projekt er knyttet til. Ved login på Forskermaskinen, vil du på fjernskrivebordet kunne se en række værktøjer, herunder genvejen "Hjemtag Filer". Hvis du klikker på denne, vil der starte en applikation i din webbrowser, og du vil blive ført til en side hvor du kan uploade filer fra dit projekts workmapper til hjemtagelse., Her kan du læse om Danmarks Statistiks retningslinjer for hjemtagelse af analyseresultater., Vælg hvilke filer, du vil hjemtage, ved enten at klikke på 'Tilføj filer' eller ved at trække filerne over på siden. Du kan både tilføje enkelte filer og hele mapper med filer. Vær opmærksom på, at du kun kan vælge filer, som er af den tilladte filtype og størrelse. Læs mere under ’Hjemtag via hjemtagsværktøjet i DDV - tilladte filtyper’. Hvis du vælger en fil, som ikke kan hjemtages, vil du få en fejlmeddelelse., Når du har valgt de filer, du ønsker er hjemtage, skal du klikke på knappen 'Kontrollér'., Kontrollér filerne, Du bliver nu ført til siden, der scanner og kontrollerer for mulig mikrodata. På siden kan du igen læse retningslinjerne for hjemtagelse af filer., Hvis du får en risikomeddelelse om, at en fil muligvis indeholder mikrodata, er det obligatorisk at tilføje en bemærkning med information om, hvad filen indeholder. Kommentaren skal bruges af Forskningsservices kontrol af hjemtagne filer. Du vil blive guidet på siden., Opdager du, at du har glemt at tilføje en fil, kan du nemt navigere frem og tilbage mellem upload-siden og kontrol-siden., Før du kan hjemtage filerne, skal du godkende, at de valgte filer lever op til Danmarks Statistiks datafortrolighedspolitik og retningslinjerne for hjemtagelse. Du godkender ved at klikke på feltet ud for ’Godkend hjemtagelse’. Når du har gjort det, kan du hjemtage filerne ved at trykke på ’Hjemtag’. Herefter vil du få en meddelelse om, at dine filer er blevet sendt fra forskerserveren., Download filerne til egen computer via Danmarks Datavindue, Du er nu klar til at downloade de filer, du lige har hjemtaget. For at gøre det, skal du logge ind i Danmarks Datavindue (DDV) på samme måde, som du plejer., Når du er logget ind, skal du klikke på ’Mit overblik’. Find det relevante projekt under fanen ’Projekter’, og klik derefter på fanen ’Hjemtagelser’. Her finder du alle de filer, der er hjemtaget for det pågældende projekt. Filerne er inddelt efter dato for, hvornår de er hjemtaget., Når du klikker på den enkelte dato, kan du se alle de filer, du har hjemtaget den pågældende dag. Du kan også se, hvilke kommentarer du tidligere har skrevet til filen ved at klikke på taleboblen, og du kan slette filen ved at klikke på skraldespanden., Du downloader filerne til din egen computer, ved at klikke på den nedadvendte pil., Problemer med at hjemtage?, Har du problemer med at hjemtage via hjemtagsværktøjet i Danmarks Datavindue (DDV), bedes du henvende til dig , forskningsservice@dst.dk, ., Hjemtag via hjemtagelsesværktøjet – tilladte filtyper, Kun filtyper, der er godkendt af Danmarks Statistik, må hjemtages. Hvis du prøver at uploade en fil med en ikke-godkendt filtype, vil du modtage beskeden: "Filtype ikke tilladt" i systemet. , Bemærk:, Det ikke er tilladt at ændre filens ekstension i forhold til filens indhold., Tilladte filtyper til hjemtag fra Danmarks Statistiks forskermaskiner, Filtype, Fil-ekstension, Regneark, xls, xlsx, xlsm, xlm, xml, csv, ods, Tekst, tab, txt, HTML, htm, html, mht, Logs, Log, Latex, Tex, PDF, Pdf, Word, doc, docx, rtf, Programkode, sas, r, do, doh, ado, SAS, lst, sas7bdat, SPSS, sps, sav, spv, Stata, dta, smcl, Grafisk, eps, png, wmf, tif, jpg, gif, emf, jpeg, svg, bmp, tiff, Øvrige, ppt, pptx, pptm, odp, Problemer, spørgsmål eller ønsker? Kontakt Forskningsservice, Har du problemer med at hjemtage via hjemtagsværktøjet i Danmarks Datavindue (DDV), bedes du henvende dig til , forskningsservice@dst.dk, ., Danmarks Statistiks kontrolindsats – kontrolscreening og stikprøver, Hjemtagelse af analyseresultater under Danmarks Statistiks Mikrodataordninger kontrolleres af Forskningsservice ved hjælp af et systemunderstøttet kontrolværktøj i Danmarks Datavindue (DDV) samt stikprøveudtagning. Formålet er at sikre, at mikrodata ikke hjemtages, og at Danmarks Statistiks diskretionskrav overholdes., I Forskningsservices kontrolscreening af hjemtagne materialer fra Danmarks Statistiks forskermaskiner udtages tre filtyper til kontrol, herunder: , Filer, der får risikomærkning (dvs. filer, hvis indhold ligner mikrodata), Filer, der er større end 1 MB, Filer, der ikke kan scannes, Derudover udvælges 10 pct. af de hjemtagne filer fra forskermaskinerne tilfældigt til stikprøvekontrol., Hvis der konstateres brud under Forskningsservices kontrol, kan det medføre sanktioner. , Læs mere under Sanktionsregler,  , Datasikkerhed og hjemtag – dit ansvar, Som bruger af Danmarks Statistiks forskermaskiner er det dit ansvar at sætte dig ind i Danmarks Statistiks regler og overholde dem. Det betyder:, Du har ansvar for, at dit arbejde på forskermaskinerne er i overensstemmelse med Danmarks Statistiks datasikkerhedsregler. Læs mere under Regler for arbejde med mikrodata, Du har ansvar for at hjemtage analyseresultater og andre materialer i overensstemmelse med Danmarks Statistiks hjemtagsregler, og, Du har ansvar for at underrette Forskningsservice straks, hvis du har mistanke om, at du eller en anden har overtrådt Danmarks Statistiks datasikkerheds- og hjemtagelsesregler, Regelbrud kan medføre sanktioner. , Læs mere under Sanktionsregler,  , Brud på reglerne? Sådan håndterer du det, Har du overtrådt Danmarks Statistiks regler eller mistanke om, at du har det, har du underretningspligt. Opfylder du underretningspligten i forbindelse med overtrædelse, vil det ses som en formildende omstændighed., Du bedes underrette både den autorisationsansvarlige på din institution og Forskningsservice, sidstnævnte ved at sende en e-mail til , FSEHjemtag@dst.dk, med følgende:, Din ident, Evt. projektnummer, En beskrivelse af bruddet eller hvor du mistænker et brud, Dato og tidspunkt for bruddet, Hvis bruddet involverer filer, for eksempel filer du har hjemtaget, billedfiler på din computer, i din mailboks eller lignende, skal du straks slette dem fra din PC, DDV, mailbakker mv. og informere om dette i din e-mail til Forskningsservice., Vejledninger, aftaler og dokumenter i relation til hjemtagelse og ansvar, Danmarks Statistiks datasikkerhedsregler under Mikrodataordningerne, Vejledning i datasikkerhedsreglerne under Mikrodataordningerne, herunder for hjemsendelse af analyseresultater og sanktioner ved databrud (pdf) , Danmarks Statistiks informationssikkerheds- og datafortrolighedspolitik, Informationssikkerhed og datafortrolighed – Danmarks Statistik, Aftaler, Autorisationsaftale (pdf), Databehandleraftale (pdf), Tilknytningsaftale (pdf), Brugeraftale (pdf)

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/regler-og-datasikkerhed/regler-for-hjemtagelse-af-analyseresultater

Sådan forløber en opgave

Prisen på en serviceopgave afhænger alene af, hvor mange arbejdstimer der bruges på en opgave. Tidsforbruget i den indledende fase – og dermed prisen – kan reduceres ved, at du som kunde orienterer dig om, hvordan en serviceopgave forløber. Herunder beskriver vi i punktform et typisk forløb i forbindelse med en skræddersyet serviceopgave. Vi hjælper meget gerne i alle faser af en serviceopgave, så kontakt os hvis du har spørgsmål. Det er en fordel at lære vores registre og variable at kende ved at kigge i , www.statistikbanken.dk, . , Det er også en god idé at orientere Danmarks Statistik om forventninger til pris og tidshorisont, så vi ikke fra starten går fejl af hinanden med hensyn til, hvad der er muligt. ,  , 1. HVAD KAN VI LEVERE, DU FÅR INGEN INDIVIDDATA, Danmarks Statistik må ikke levere enkeltoplysninger om personer, familier, husstande eller virksomheder. Derfor vil en serviceopgave som regel leveres enten som en tabel eller et sumdatasæt. , REGISTRE, Danmarks Statistik kan kombinere data fra mange forskellige registre ved at sammenkøre data fra personers CPR-numre, virksomheders CVR-numre eller ejendomsdata fra BBR-registret. , OPGØRELSESTIDSPUNKT, Hvis du ønsker at sammenkøre flere statistikregistre, kan forskellige opgørelsestidspunkter medføre, at der vil være nogle personer/virksomheder i det ene register, der ikke kan matches i et andet register. , OPGØRELSESMETODER, Forskellige opgørelsesmetoder kan også medføre, at der vil være nogle personer/virksomheder i det ene register, der ikke er med i et andet register. Fx er indkomststatistikken afgrænset til at indeholde skattepligtige personer. Hvis en person ikke er skattepligtig, er vedkommende derfor ikke registreret der. Samme person kan sagtens findes i andre registre, fx i uddannelsesregistret. , KVALITET, Danmarks Statistik lægger vægt på, at de tabeller og data, vi leverer, har en kvalitet, vi kan stå inde for. Derfor kan det ske, at Danmarks Statistik afviser en opgave, hvis vi mener, at datakvaliteten, frafald eller datakonstruktionen ikke giver et tilstrækkeligt dækkende billede af virkeligheden. ,  , 2. AFKLARING AF OPGAVE, Indsend forespørgsel , Ønsker du at modtage et konkret tilbud fra os på levering af statistik, så klik på linket nedenfor og udfyld formularen. Så finder vi den rette konsulent til det videre forløb:, Tilbud på skræddersyet statistikløsning, Ønsker du at bestille en opdatering af en allerede leveret opgave, så klik på linket nedenfor og udfyld denne formular:, Tilbud på opdatering af tidligere levering, Du skal være opmærksom på, at både pris og indhold kan ændre sig fra tidligere opgaver, du har fået leveret. Det skyldes fx almindelig prisændringer og ændringer i tidsforbruget foranlediget af ændrede diskretionskrav og kvalitetsprocedurer. Men det vil under alle omstændigheder lette leveringen, når vi kan genanvende programmer fra en tidligere leveret opgave., Tilbudsformularen, Den udfyldte formular hjælper til at afklare spørgsmål såsom:, Har vi de ønskede data? , Kan vi få afgrænset data på den måde, du ønsker? , Er der evt. match problemer mellem registre? , Er der særlige forhold omkring data, der kan give begrænsninger? , Er der diskretionshensyn, vi skal tage, når vi krydser data? , Hvornår er statistikken sidst blevet opdateret? , Hvornår skal du senest bruge data? , Vi behandler dine oplysninger fortroligt , Som offentlig myndighed tilstræber vi transparens i forhold til vores arbejde, men vi behandler alle dine oplysninger fortroligt og må ikke videregive dem uden særlig tilladelse. Modtager vi anmodninger om aktindsigter i materiale eller oplysninger, der kan have væsentlig betydning for dig eller din virksomhed, kontakter vi dig, så det kan vurderes, hvorvidt materialet eller oplysninger kan udleveres. Læs mere om vores regler for fortrolighed og de ansattes tavshedspligt , Tavshedspligt og fortrolighed i Danmarks Statistik,  , 3. AFGRÆNSNING AF POPULATION, DEN TOTALE POPULATION , Den totale population vil ofte være en population, der kan sammenlignes med offentliggjorte, gratis tal på , www.statistikbanken.dk, , som fx en kommunes befolkning. , AFGRÆNSET POPULATION , På baggrund af udvalgte variable i registret lægger vi os fast på, hvordan vi vil afgrænse populationen. Det kan fx være personer i alderen 16-29 år, beskæftigede personer. , DIN EGEN POPULATION , Vi kan afgrænse populationen på baggrund af CPR-numre, CVR-numre eller adresser, du har sendt ind til os, som vi så kan matche på de ønskede registre. Bemærk, at du ikke må sende din egen population ind til os uden forudgående aftale, da data skal indsendes krypteret, og vi skal indgå en databehandleraftale. , SAMMENLIGNELIGHED MED OFFENTLIGGJORT STATISTIK , Når vi leverer en serviceopgave, vil vi, så vidt det er muligt, kontrollere data mod anden offentliggjort statistik og dokumentere hvilke statistikker, du kan sammenligne med i Statistikbanken. Kan vi ikke sammenligne eller kontrollere data op mod den offentliggjorte statistik, fx hvis der laves udtræk på din egen population, så noteres dette i dokumentationen. ,  , 4. VARIABLE, TIDSSERIER , På , www.statistikbanken.dk, vil du kunne finde tabeller, hvor du vil kunne se de mest anvendte variable i vores mange registre. Du skal være opmærksom på, at mange registre/variable ikke kan sammenlignes over tid. Det skyldes, at der kan ske ændringer i værdisættene for forskellige variable (fx i grupperinger fra fx 0-5 og 6-10 år til 0-4 og 5-9 år), eller der kan være ændringer i den måde statistikken, er opgjort på fx ændringer i definitionerne af visse variable. Hvis der er sket ændringer i tabeller i Statistikbanken, som gør det vanskeligt at sammenligne data over tid, så vil du fx få to tabeller med hver deres tidsserie i stedet for én tabel. , STANDARDGRUPPERINGER , Det er både muligt at bruge standardgruppering af variabelværdier og lave dine egne grupperinger. Du kan få hjælp til standardgrupperinger ved at se på de forskellige nomenklaturer her: , https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer, TABELSTØRRELSER , Overvej, om du ønsker én tabel med alle variable krydset, eller om du kan bruge flere små tabeller. Hvis du ønsker én stor tabel med mange variable krydset, kan der forekomme behov for diskretionsbehandling, hvilket ofte gør opgaven dyrere og data mindre anvendelige. ,  , 5. PRIS OG TILBUD, TILBUDDET , Når opgaven er afklaret, udarbejder vi et tilbud, som normalt vil gælde en måned. Vi kan sagtens ændre i tilbuddet under forløbet, men vi tager forbehold for, at prisen kan stige, hvis vi skal bruge tid på tilretning af tilbuddet. , TIDSFORBRUG , Vi beregner prisen for en opgave ud fra den samlede tid, der bliver brugt på opgaven. , Tidsforbruget består bl.a. af:, Afklaring af opgavens omfang, idet der skal bygges bro imellem dine idéer og data, Udarbejdning af tilbud og eventuelt kontrakt og/eller databehandleraftale, Programmering, herunder kobling mellem registre, diskretionsbehandling samt test og validering af data, Opsætning af tabeller i Excel og udarbejdelse af dokumentation ,  , Servicetimetaksten er , kr. 1.476,- ekskl. moms (kr. 1.845,- inkl. moms), . , Du kan læse mere om grundlaget for udregningen af servicetimetaksten under , priser og prispolitik., BUDGET FOR SERVICEOPGAVE, Vi vil meget gerne høre om hvilke forventninger du har til prisen, og evt. hvilket budget du regner med, så tidligt i forløbet som muligt, da det kan hjælpe os til at bruge tiden mest effektivt. , Forundersøgelse , Hvis vi vurderer, at det tager mere end en time at få afklaret opgaven (inkl. tabeldefinition og prisberegninger) kan vi tilbyde, at der bliver lavet en forundersøgelse. En forundersøgelse kan sikre, at du ikke kommer til at bestille en større opgave, som siden viser sig at være ubrugelig. Inden vi aftaler en forundersøgelse, vil vi typisk kunne lave et uforpligtende overslag på, hvad den endelige opgave vil koste. , Rammeaftale , Hvis en opgave er svær at tidsestimere eller definere, kan vi tilbyde at danne en rammeaftale. Ved en rammeaftale aftaler vi en ramme på et antal timer, men du betaler kun for den tid der rent faktisk bliver brugt på at løse opgaven. En rammeaftale giver mere rum for afklaring og ændringer af definitioner undervejs, men vi kan ikke garantere, hvor langt vi når inden for det fastlagte antal timer. , Fastprisaftale , Hvis en opgave er veldefineret kan vi indgå en fastprisaftale, hvor vi aftaler en pris samt hvilke aggregerede tabeller, der leveres for den givne pris. ,  , 6. DISKRETIONERING OG FORTROLIGHED, Vi lægger stor vægt på at beskytte både persondata og data om virksomheder. Derfor leverer vi ikke statistik, hvor der er risiko for at enkeltpersoner eller enkelte husstande eller virksomheder kan identificeres. Læs mere om dette i vores , Datafortrolighedspolitik (pdf), Danmarks Statistik forbeholder sig ret til at diskretionere datasæt i det omfang, som det skønnes at være nødvendigt. , HVORNÅR DISKRETIONERER VI?, Der skal diskretioneres hvis: , tabellerne er meget detaljerede og det er muligt at identificere enkeltpersoner eller virksomheder, du ønsker at fordele på variable, som indgår i dine indsendte datasæt, som er brugt til at afgrænse populationen (fx kundetyper). Her vil vi typisk kræve, at der er minimum 30 eller 50 enheder i hver celle, data er følsomme (sygdom, kriminalitet mm.) , HVORDAN DISKRETIONERER VI? , Diskretionering kan laves på flere måder og aftales i samarbejde med kunden. Typisk vælger vi en af følgende muligheder: , Automatisk sammenlægning af variabelkategorier til en samlet kategori ved navn ”Diskretioneret” indtil diskretionskravet er opfyldt. , Manuel sammenlægning af variabelkategorier indtil diskretionskravet er opfyldt. Denne løsning er en del mere tidskrævende og derfor dyrere. , Værdien i cellen sættes til ”Diskretioneret”, hvis der er for få observationer. Med denne løsning bevares alle variabelkategorier, men du kan ikke længere benytte summerne i tabellen., Eksempler på diskretionering, Erhvervsstatistik (pdf), Personstatistik (pdf),  , 7. BESTILLING, Du bestiller en opgave når du accepterer tilbuddet fra Danmarks Statistik skriftligt. , KONTRAKT PÅ OPGAVER , Danmarks Statistik udarbejder kontrakt på alle opgaver over 25.000 kr. ekskl. moms eller opgaver med særlige vilkår. ,  , 8. UDARBEJDELSE AF STATISTIKKEN, DANNELSE AF DATA , Vi danner data ud fra de definitioner vi i udgangspunktet sammen har fastlagt. I praksis vil der ofte opstå spørgsmål undervejs, som vi i fællesskab finder en løsning på. Dvs. at mens vi laver opgaven, vil det være nødvendigt, at du står til rådighed og inden for rimelig tid kan svare på eventuelle afklarende spørgsmål. , DOKUMENTATION , Vi leverer dokumentation af serviceopgaven sammen med opgaven, hvor vi beskriver registrene, variablerne, populationen, evt. brud i data og hvordan vi har udført selve opgaven. , Dokumentation af variable findes på , www.dst.dk/dokumentation, Dokumentation af registre findes på , www.dst.dk/varedeklarationer, Kvalitetsikring , Vi lægger vægt på, at de tabeller og statistikker, vi leverer, har en kvalitet, vi kan stå inde for. Derfor har vi i DST Consulting en kvalitetsprocedure, der bliver fulgt af alle medarbejdere. Proceduren sikrer blandt andet at: , alle tilbud er gennemregnet af minimum 2 medarbejdere , alle kunder bliver behandlet ens, herunder betaler samme pris for samme ydelse , al databehandling er forståelig for og kan overtages af alle medarbejdere , vi bruger den officielle statistik til at fejltjekke særkørsler med , vi diskretioneringsbehandler de leverede tabeller, så ingen enkeltpersoner eller virksomheder kan genkendes , dokumentationen af særkørslen bliver udarbejdet efter databehandlingen og bliver derfor automatisk en validering af denne , Læs mere i vores , Kvalitetsprocedure for statistikopgaver i DST Consulting,  , 9. LEVERING OG BETALING, Vi bestræber os på at afvikle mindre opgaver inden for 1-3 uger. På store opgaver varierer leveringstiden. Leveringstidspunkt afhænger af, hvor mange opgaver vi allerede har indgået kontrakt på, samt hvor omfattende opgaven er. Særligt i ferieperioder eller i perioder omkring offentliggørelse af nye data, kan der være længere leveringstid. , FORMATER , Vi leverer oftest tabellerne i Excel, men vi kan også levere i andre formater. , Større tabeller kan vi fx levere som pivot-tabeller i Excel eller i PC-Axis. Så kan du udtrække dele af tabellen og analysere på en delmængde af data. Større tabeller er typisk ikke egnede som fastlåste tabeller i Excel. Det er dyrere at få leveret data i PC-Axis-format. , Sumdata kan vi levere som fx SAS, SPSS, semikolonsepareret fil eller anden flad fil. , FAKTURERING , Efter at vi har leveret opgaven, sender vi en faktura. Betalingsfrist er 30 dage. Vi forbeholder os ret til at delfakturere opgaver, der løber over længere tid., EFTERFØLGENDE RÅDGIVNING , Inden for den første måned efter levering vil vi tilbyde rådgivning/hjælp til at forstå og tolke data på op til 15 minutter. Ved større opgaver skriver vi efterfølgende konsulentbistand ind i kontrakten. , Yderligere konsulenttid vil vi kunne yde efter aftale og det afregnes særskilt efter gældende timetakst. Vi vil orientere om, hvornår den indregnede tid er opbrugt. , FEJL I LEVERINGEN? , Hvis du opdager programmeringsfejl eller fejl i registrene og gør os opmærksom på det inden for rimelig tid efter levering, sørger vi for at sende dig nye data så hurtigt som muligt. Det gælder selvfølgelig også, hvis vi selv opdager en fejl. , Vi vil meget gerne høre om både store og små fejl eller uhensigtsmæssigheder i statistikken, så vi kan få kontrolleret og eventuelt rettet i indholdet i såvel skræddersyede serviceopgaver som i registrene. Fejl i de bagvedliggende registre kan vi kun sjældent rette omgående, men vi gør alt for, at det sker så hurtigt som muligt. ,  , 10. GENERELLE VILKÅR FOR SERVICEOPGAVER, Du finder de generelle vilkår for serviceopgaver her: , Vilkår for Aftaler, Hvis du fx ønsker at videregive den skræddersyede statistik til tredjemand, eller offentliggøre data direkte på en hjemmeside i ubearbejdet form, så skal det skrives ind i kontrakten. , 11. INDSENDELSE AF DATA, Kræver opgaven at du sender os personhenførbare data, skal du indgå en databehandleraftale med os før du må sende data., Af sikkerhedshensyn må du ikke sende personhenførbare data via almindelig e-mail., Du skal bruge en af følgende muligheder i prioriteret orden:, Ved større mængder af personhenførbare data eller ved gentagne transmissioner af disse til samme modtager:, 1. Du kan indsende data pr. e-mail til kontaktpersonen i DST Consulting, hvor data er vedhæftet som en password-beskyttet zip-fil eller en excel-fil med password (kode), såfremt passwordet overleveres via en anden kanal – det kan eksempelvis være på sms eller telefonisk., Ved få personhenførbare data, som fx ved en rettelse eller lignende, og det ikke er praktisk, at benytte ovennævnte metoder:, 2. Hvis din organisation har en tunneladgang, kan du benytte denne og sende en e-mail med de vedhæftede oplysninger direkte til kontaktpersonen i DST Consulting., 3. Du kan downloade et sikkerhedscertifikat fra hjemmesiden og indsende data via en krypteret e-mail ud fra den kontaktperson, der oprettes. Dernæst sender du data via e-mail til consulting@dst.dk med att. til kundens kontaktperson i DST Consulting. Bemærk at denne mail ender i en funktionspostkasse, og nødvendigvis bliver læst af en person du ikke kender for at blive videresendt til den endelige modtager., 4. Hvis din organisation har sikker krypteret FTP-adgang, kan du benytte denne.,  , 12. OPBEVARING AF DATA, OPBEVARING AF INDSENDTE DATA , Af hensyn til efterfølgende rådgivning opbevarer vi som udgangspunkt indsendte personhenførbare data, i 3 år efter opgaven er afsluttet. Ønsker du at data skal opbevares længere, skal det angives i databehandleraftalen. Læs mere om dette under , databehandling, ., OPBEVARING AF KUNDEOPLYSNINGER , Af regnskabshensyn opbevarer Danmarks Statistik alle de kontaktoplysninger du angivet for dig og din virksomhed/organisation. Du kan læse mere om behandlingen og opbevaringen i vores , Privatlivspolitik for håndtering af persondata i DST Consulting, .,  

https://www.dst.dk/da/TilSalg/skraeddersyede-loesninger/bestil-en-opgave/serviceopgavens-forloeb