Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1501 - 1510 af 1836

    COVID-19: Næsten dobbelt så høj dødelighed for mænd

    Dødeligheden med COVID-19 var næsten dobbelt så høj for mænd som for kvinder i perioden fra 1. marts 2020 til udgangen af 2021. Samtidig var dødeligheden højere for blandt andet lavtlønnede og arbejdsløse., 4. maj 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Fra COVID-19-epidemien kom til Danmark i marts 2020 til nytår 2021, som er den periode, der er undersøgt i denne artikel, døde 3.550 danske borgere med COVID-19. Det svarer til 61 dødsfald per 100.000 borgere, viser nye beregninger fra Danmarks Statistik. Her tælles alle døde, der inden for 30 dage inden dødstidspunktet, var testet positiv for virussen., Der har dog ikke været lige stor dødelighed blandt forskellige befolkningsgrupper, og især kønsfordelingen har været ulige. Mens den aldersjusterede dødelighed lå på 46 ud af 100.000 kvinder og trak gennemsnittet ned, var den tæt på dobbelt så høj for mænd med lidt over 81 ud af 100.000., Alder er den faktor, der betyder mest for COVID-19-dødelighed, og da der er en skæv aldersfordeling mellem grupperne inden for de fleste af de faktorer, der er undersøgt i denne artikel, er dødeligheden justeret for alder., ”Kvinder bliver i gennemsnit ældre end mænd, og når vi tager højde for det ved at aldersjustere i forhold til befolkningens alder, kan vi se, at overdødeligheden hos mænd er mere markant,” forklarer Anne Vinkel Hansen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., ”Derudover viser tallene, hvem der er døde , med, COVID-19 og ikke nødvendigvis døde , af, COVID-19. Den højere dødelighed blandt mænd kan derfor skyldes mange forskellige faktorer såsom livsstil, men det er ikke sammenhænge, vi har undersøgt,” siger Anne Vinkel Hansen., Om undersøgelsen, Danmarks Statistik opregner alle dødsfald registreret i den population, som er defineret af Danmarks Statistiks befolkningsregistre i perioden fra 1. marts 2020 til 31. december 2021. Opgørelserne er baseret på foreløbige befolkningsdata, som derfor kan afvige fra Danmarks Statistiks endelige befolkningstal, men det må forventes, at forskellen mellem de foreløbige og endelige befolkningstal er af en størrelse, der ikke vil påvirke resultaterne her., Tilknytning til en specifik gruppe gælder per 1. marts 2020 og tager derfor ikke højde for, hvis nogen fx har afsluttet/påbegyndt en uddannelse eller forladt arbejdsmarkedet inden 31. december 2021., For alle faktorer gælder det, at der kun er set på effekten af alder, og disse beregninger kan dermed ikke sige noget om, hvorvidt nogle af faktorerne forklares af andre. Eksempelvis er lavindkomstfamilier proportionelt oftere indvandrere, men beregningerne siger ikke noget om, hvor meget af overdødeligheden blandt lavindkomstfamilier, der forklares af dette., Aldersjustering er lavet ved at beregne direkte standardiserede dødeligheder, hvor de forskellige grupper vægtes til at have samme aldersfordeling som befolkningen generelt. Den aldersjusterede dødelighed for en gruppe fortæller, hvor mange døde vi ville se i gruppen, hvis aldersfordelingen i gruppen var den samme som i befolkningen generelt. , Døde med COVID-19 defineres som dødsfald, der finder sted inden for 30 dage efter en positiv PCR-test for SARS-CoV-2. Oplysningerne om tests er fra Den Danske Mikrobiologidatabase (MiBa)., Alle grupperne fx baseret på uddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet og herkomst er defineret ud fra Danmarks Statistiks , officielle begrebsafklaringer, ., Dødeligheden med COVID-19 pr. 100.000 personer, aldersjusteret, hele befolkningen,  , Anm.: Dødeligheden er opgjort blandt døde, der er testet positiv for COVID-19, op til 30 dage inden de døde, i perioden 1. marts 2020 til 31. december 2021., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, Højere dødelighed for arbejdsløse og lavtlønnede, Ud over køn viser tallene også, at tilknytning til arbejdsmarkedet har haft en betydning for, hvem der er døde med COVID-19. Dødeligheden for aldersgruppen 15-69-årige var 14 ud af 100.000, og for de arbejdsløse i aldersgruppen var den aldersjusterede dødelighed tre gange så høj som for de beskæftigede. Den var mere end fire gange så høj for gruppen uden for arbejdsstyrken., ”Denne gruppe dækker blandt andet over kontanthjælpsmodtagere, pensionister og førtidspensionister, så der kan være andre helbredsmæssige årsager til den højere dødelighed i denne gruppe. Studerende tæller ikke med,” siger Anne Vinkel Hansen og tilføjer:, ”Blandt børn og studerende har den aldersjusterede dødelighed været lidt mindre end for dem på arbejdsmarkedet.”, Dødeligheden med COVID-19 pr. 100.000 efter tilknytning til arbejdsmarkedet, 15-69-årige, aldersjusteret, Anm.: Dødeligheden er opgjort blandt døde, der er testet positiv for COVID-19, op til 30 dage inden de døde, i perioden 1. marts 2020 til 31. december 2021., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, For dem, der har et job, viser indkomstniveauet også en forskel for den statistiske dødelighed. Den var højere i lavindkomstfamilier, når man justerer for alder. Justerer man ikke for alder, var billedet omvendt., ”Det skyldes formentlig, at lavindkomstfamilier ofte er yngre. Fx tæller studerende med studiejob og nyuddannede på arbejdsmarkedet med i denne gruppe. De har en lav dødelighed, fordi de er unge, men når man tager højde for, at de er unge, stiger dødeligheden fra 26 til 102 ud af 100.000,” forklarer Anne Vinkel Hansen., Derudover er en del indvandrere med ikke-vestlig baggrund i gruppen af lavindkomstfamilier, og blandt dem er den aldersjusterede dødelighed på 197 per 100.000 personer. Det er mere end tre gange så højt som for personer med dansk oprindelse og for indvandrere fra vestlige lande. I de to sidstnævnte grupper har dødeligheden ligget på samme niveau., Justerer man ikke for alder, er dødeligheden for ikke-vestlige indvandrere betydeligt lavere, da denne befolkningsgruppe er yngre end befolkningen generelt., Dødeligheden med COVID-19 pr. 100.000 efter indkomstgruppe, hele befolkningen,   , Anm.: Dødeligheden er opgjort blandt døde, der er testet positiv for COVID-19, op til 30 dage inden de døde, i perioden 1. marts 2020 til 31. december 2021., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, Højest dødelighed i hovedstaden, Af alle regionerne var dødeligheden størst i Hovedstaden med 110 ud af 100.000, når man justerer for alder, og dernæst i Region Sjælland, Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark., ”Der bor flest i vores hovedstadsregion, og de bor tættest, så derfor har dødeligheden ikke overraskende toppet de andre regioner der,” forklarer Anne Vinkel Hansen., Dødeligheden med COVID-19 pr. 100.000 i de fem regioner, aldersjusteret,   , Anm.: Dødeligheden er opgjort blandt døde, der er testet positiv for COVID-19, op til 30 dage inden de døde, i perioden 1. marts 2020 til 31. december 2021., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, Højtuddannede havde lavere dødelighed, Når det gælder uddannelsesniveauet har der også været en markant forskel i dødeligheden. Dødeligheden blandt højtuddannede var betydeligt mindre end for dem med et lavere uddannelsesniveau., Hos dem, der havde en videregående uddannelse, var den aldersjusterede dødelighed på 7 ud af 100.000 i alderen 15-69-årige, mens den var 12 for dem med en erhvervsfaglig uddannelse som højest afsluttede uddannelse. Dødeligheden var højere endnu for dem med gymnasie og grundskole som højest fuldførte uddannelse., ”Dødeligheden i befolkningen falder med uddannelsesniveauet, når vi tager højde for alder. Det gælder generelt, og det gælder også for dødelighed med COVID-19,” forklarer Anne Vinkel Hansen., Dødeligheden med COVID-19 pr. 100.000 efter højest fuldførte uddannelsesniveau, 15-69-årige, aldersjusteret,   , Anm.: Dødeligheden er opgjort blandt døde, der er testet positiv for COVID-19, op til 30 dage inden de døde, i perioden 1. marts 2020 til 31. december 2021., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Anne Vinkel Hansen på tlf. 3917 3083 eller , aih@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-05-04-doede-med-covid

    Bag tallene

    En beretning om livet i Danmark set gennem tabellerne i Statistisk Årbog.

    Hvis du skulle have en bog som bordherre eller borddame, ville Statistisk Årbog nok ikke være dit første valg. Man ser det for sig, Statistisk Årbog sidder koksgrå i ansigtet. Når den taler, kommer der kun tal ud, efterfulgt af en lille støvsky. Og den byder dig ikke noget at drikke, for årbogen er sikkert afholdsmand. Når festen nærmer sit klimaks, retter den på de tunge hornbriller og vil hjem., 1. juni 2005 kl. 0:00 ,  , Hvis du skulle have en bog som bordherre eller borddame, ville Statistisk Årbog nok ikke være dit første valg. Man ser det for sig, Statistisk Årbog sidder koksgrå i ansigtet. Når den taler, kommer der kun tal ud, efterfulgt af en lille støvsky. Og den byder dig ikke noget at drikke, for årbogen er sikkert afholdsmand. Når festen nærmer sit klimaks, retter den på de tunge hornbriller og vil hjem., Kan man lære at holde af noget så kedeligt? Det kan man faktisk godt, men først skal man lige rette lidt op på sin forestilling om Statistisk Årbog som en tørvetriller af den gamle skole. Hemmeligheden ligger i at lade være med at betragte Statistisk Årbog som en bog om tal, men som en bog om mennesker. De snorlige talkolonner har andet for øje end at friste matematiske hjerner til hovedregning. Statistisk Årbog beskæftiger sig med mennesker, de valg vi træffer, og de vilkår vi stiller hinanden. Derfor er den nye Statistiske Årbog ikke bare interessant, men også spændende læsning. Bag tallene myldrer historierne frem og fortæller om et samfund, som på en gang er forandret, men som samtidig ligner sig selv. Livet går nu engang med at spise, være sammen, arbejde, opleve og more sig, og det har ikke forandret sig synderligt, selv om næsten halvdelen af alle danske hjem nu har bredbåndsforbindelse til internettet. , Statistisk Årbog er et traditionsrigt værk, som er udkommet siden 1896. Den har klaret skærene gennem verdenskrige og grundlovsændringer, så der skal mere end almindelig tumult til at slå årbogen ud af kurs. Kontinuitet er en af bogens styrker, og det har muliggjort, at man trods datarevisioner og tabeludskiftninger kan sammenligne tallene med tidligere år. Tager vi den nye den nyeste 2005-udgave af Statistisk Årbog, er der interessante paralleller at drage i forhold til flere ældre årbøger. Lad os tage et par eksempler:, Nutidens danskere er sene startere, Et særligt kendetegn ved nutidens danskere er, at vi er blevet, hvad man kan kalde "sene startere". Vi får børn senere, gifter os senere og afslutter vores uddannelse senere end nogen sinde før. Siden 1970 er gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder steget fra 23,7 til 28,7 år, altså med fem år. Ligeledes er gennemsnitsalderen ved første ægteskabsindgåelse steget med næsten otte år for både kvinder og mænd. Bruden i dag er 30,5 år og brudgommen 32,9 år, når de nærmer sig alteret. Endvidere er danske unge indehavere af den europæiske aldersrekord i at gennemføre lange videregående uddannelser. Det er nærliggende at forklare udviklingen med, at vi i et frisat og individualiseret samfund oplever et stort pres på individet for at træffe de rigtige valg, og at der heraf helt naturligt følger en længere periode med overvejelser, hvor de langtrækkende beslutninger modnes. En mere simpel og statistisk set mere velunderbygget - forklaring er, at de seneste 30-40 år har budt på stort set ubrudt fremgang i velstanden og dermed den enkeltes mulighed for at klare sig selv. Siden 1970 er det gennemsnitlige BNP per indbygger steget fra 157.000 til 251.000 kr. omregnet til nutidens priser, svarende til en fremgang på 60 pct. De sene danske startere har med andre ord råd til at vente og er ikke afhængig af en forsørger eller et afsluttet studium for at klare sig. , Vi kan også sammenligne tal endnu længere tilbage i historien til dengang, hvor kårene var trangere, samfundet strengere, og den enkeltes lod i langt højere grad afhang af den sociale opvækst. For eksempel har man fra årbogens begyndelse frem til i dag ført statistik over spædbarnsdødeligheden. I 1915  nøjedes man dog ikke blot med at registrere, hvor mange drenge- og pigebørn, der afgik ved døden. Man gjorde det også op på såkaldte ægtebørn og uægtebørn for at blotlægge den sociale ulighed, der lå i, at de uægtebørn havde en langt højere dødelighed end de ægte børn. I 1915 var det liv og død, om man blev født uden for ægteskab. Hele 16 pct. af de uægte børn døde i deres første leveår mod 8 pct. af de ægte. Det tal er heldigvis blevet nedbragt med tiden. I 2004 var det kun 0,4 pct. af spædbørnene (både de ægte og de uægte), som afgik ved døden inden deres ét års fødselsdag. , Pludselig død af drik , Kradse løjer er det også at læse om, hvordan folk på forskellige måder kom ulyksaligt af dage i starten af forrige århundrede. Med et sprogbrug, som overlader en hel del til fantasien, kan man i Statistisk Årbog fra 1907 læse om dødsfald ved ulyksalige hændelser, hvori indgår muligheder som kvæstelse i maskine og knusning og klemning. 131 blev det år kvæstet i maskine, heraf de 87 på fabrik, mens 27 kom galt af sted i landbrugsmaskiner. Også dødsårsager som brændevinssygdom, drankergalskab og pludselig død af drik bogføres med stor sans for detaljen. 146 omkom af brændevinssygdom, mens 18 døde ved pludselig død af drik. Ved selv samme læsning slår det én, hvor mange sygdomme, som vi i dag er foruden, men som dengang bragte folk i kritisk livsfare. Kolera, diarré og svindsot gjorde et solidt indhug i den voksne befolkning, lige som også syfilis og kighoste gjorde sit til at afkorte middellevetiden. I dag optræder disse sygdomme knapt i talkolonnerne, men nye er trådt til. I dag er den største trussel mod befolkningens helbred kræft og iskæmiske hjertesygdomme. Årbogens læsning er ikke for sarte sjæle. , Heldigvis er der også mere livsnære ting at begive sig af med. Tag nu et husholdningsregnskab for en gennemsnitlig arbejderfamilie med tre børn i 1922. Ud af et samlet årsforbrug på, hvad der i nutidens priser svarer til 110.000 kr., brugte familien 42.000 kr. på mad, svarende til 38 pct. af det samlede husholdningsregnskab. Fører vi eksemplet over på i dag, bruger en husstand med to voksne og børn 338.000 kr. på forbrug, heraf går de 43.000 til mad, svarende til en andel på 13 pct. Vi spiser altså for det samme, men har mange flere penge til forbrug og til at forsøde livet med underholdende indslag som eksempelvis rejser og teater. Mens arbejderfamilien fra 1922 årligt brugte 3 pct. af sit husholdningsregnskab på transport og rejser, bruger den almindelige lønmodtagerfamilie i dag 15 pct. Tilsvarende brugte arbejderfamilien, hvad der i nutidens priser svarer til 625 kr. på restaurantbesøg om året. I dag bruger en gennemsnitlig familie næsten 9.000 kr. om året på at spise ude. , Udviklingen til gunst for nutiden, Alt i alt er det svært at misunde generationerne før os, når man går tallene efter. Udviklingen har i høj grad været til gunst for nutiden. Ikke desto mindre er der også problemer, hvis man ridser lidt i tallene på vore dages samfund: Flere og flere jobs forsvinder i industrien, antallet af anmeldte voldsforbrydelser har aldrig været højere, og færre og færre unge ejer deres egen bolig. Der er også tal, der tyder på, at danskerne har lidt en form for velfærdsoverlast. Vi bruger flere penge end nogensinde på kiropraktorer, fysioterapeuter, medicin og lægebesøg, og alkoholforbruget er også stigende. Det er ikke altid nemt at være dansker, selvom vi er bedre stillet end nogen sinde.  , Historien om Statistisk Årbog er samtidig et eksempel på, hvordan historiens store hjul nogle gange fører samfundsudviklingen tilbage til udgangspunktet. Der er for eksempel slående ligheder mellem navnestatistikken i dag og for 100 år siden. Omkring år 1900 var det de korte pigenavne, der battede: Emma, Selma, Ella, Alma, Asta, Rosa og Stella. Det er det også i dag. Ifølge Statistisk Årbog 2005 er Emma nu igen det mest populære pigenavn og statistikken kan fortælle, at pigenavnene fra omkring år 1900 stormer op ad listen over de mest populære pigenavne. Hvis vi ikke vidste bedre, kunne man tro, at navnevalg var en såre stabil affære højt hævet over modens flygtige strømme. , Så fra sin position som anonym iagttager på bogreolen registrerer Statistisk Årbog fremskridt og tilbageskridt i danskernes levevilkår og livsvalg. Hvad enten det er gået op eller ned, har Statistisk Årbog blot taget til efterretning og aldrig taget stilling. Det er en del af årbogens charme og hemmelighed. Den lader til at vide mere om os, end den røber.   , Statistisk Årbog er lyslevende historieskrivning for alle, som interesserer sig for deres tid og omverden. Det kræver ikke nogen videregående matematisk uddannelse at gå til tallene. Du kan se årbogen gratis på nettet på , www.dst.dk/aarbog, .   ,  ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-07-01-Aarbog2005

    Bag tallene

    Unge kvinder bliver i den offentlige sektor

    Dagens unge kvinder har længere uddannelser end før, men karrieren lægger de stadig helst inden for det offentlige., 8. maj 2007 kl. 0:00 ,  , og Marie Schultz,  , Selv om unge kvinder hæver deres uddannelsesniveau, vælger de fortsat at arbejde i den offentlige sektor. Det viser 2006-tal fra Danmarks Statistik. I dag har mere end hver tredje kvinde mellem 25-34 år en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse. I 1997 gjaldt det færre end hver fjerde. , Men valget af længere uddannelser har ikke fået flere unge kvinder over i den private sektor. Halvdelen af de unge kvinder arbejder i den offentlige sektor præcis som for ni år siden. Omvendt arbejder kun hver femte unge mand i den offentlige sektor, mens resten vælger den private.,  , Studievalget er afgørende, Men de unge kvinder vælger ikke den private sektor fra. De vælger snarere indirekte den offentlige sektor til, idet deres favoritstudier alle leder dem over i den offentlige sektor, viser en undersøgelse fra Danmarks Statistik. Omkring hver femte 25-34-årige kvinde har gennemført en mellemlang videregående uddannelse, og her er top-tre-fagene pædagog, sygeplejerske og folkeskolelærer. Præcis som ni år tidligere. ,   - Det er irrationelt økonomisk set, at kvinder vælger uddannelser, der leder dem direkte over i den offentlige sektor. For de kommer til at tjene færre penge. Men vores undersøgelser viser, at en identifikationsdimension spiller ind i de unges uddannelsesvalg, siger professor i uddannelsesøkonomi Helena Skyt Nielsen fra Aarhus Universitet. Hun har forsket i uddannelses- og arbejdsmarkedsforhold.,  - Unge kan deles op i en mere socialt orienteret gruppe og en mere karriereorienteret gruppe. Begge grupper vælger en uddannelse, der passer til deres type, og hvor de trives med de andre og den filosofi, der præger uddannelsen. Mener man fx, at samfundet bør hjælpe folk, der er kommet i uføre, eller ønsker man, at der eksisterer et finmasket sikkerhedsnet, som mange kvinder mener, så er man den socialt orienterede type, og så vælger man oftere at blive sygeplejerske, pædagog eller lærer, siger Helena Skyt Nielsen.,  , Uddannelsesniveauet stiger for kvinder mellem 25 og 34 år,  , Også jurister vælger offentligt, Selv når unge kvinder vælger en mere karrierepræget uddannelse, der også retter sig mod det private arbejdsmarked, ender de ofte med at tage et arbejde i den offentlige sektor. Undersøgelsen fra Danmarks Statistik viser således, at halvdelen af de unge kvindelige jurister arbejder i den offentlige sektor, mens det gælder færre end hver tredje af de unge mænd. , Tal fra Ingeniørforeningen i Danmark peger i samme retning: Blandt unge ingeniører vælger omkring hver femte kvinde at arbejde i den offentlige sektor, mens det kun gælder hver tiende unge mandlige ingeniør., Den klassiske fortælling er, at kvinderne vælger at arbejde i den offentlige sektor, fordi den er gennemreguleret med hensyn til barsel, børn og arbejdstid. Seniorforsker Helle Holt fra Socialforskningsinstituttet tror dog, at billedet er mere grumset. Hun har lavet flere undersøgelser om arbejdsmarkedet., - Jeg har interviewet mange kvinder, og det ser ud som om, mange først vælger den offentlige sektor ud fra en familiemæssig betragtning og så senere oplever, at de ikke kan komme væk fra den igen. Det overrasker dem, hvor svært det er, siger seniorforskeren., Det skyldes blandt andet, at de første par job former én. De fungerer som en slags specialiseret efteruddannelse og giver folk en del af de kvalifikationer, der afgør, hvilke job, de får fremover. , - For juristen, der bliver sagsbehandler i den offentlige sektor, er det utrolig svært at skifte over og blive advokatfuldmægtig i den private sektor på et senere tidspunkt, siger Helle Holt.,  , Børn og hverdag, For de unge kvinder er de første år på arbejdsmarkedet også typisk en periode, hvor de får børn og tager barsel. Så det kan hurtigt blive en temmelig lang periode, hvor de bliver formet i de første job og ikke kommer videre. , Helle Holt nævner desuden, at job i den private sektor efterhånden ikke lokker alle kvinderne. , - Mange af kvinderne vænner sig til arbejdsvilkårene i den offentlige sektor og er glade for dem. De ser fordelene ved en mere forudsigelig hverdag, hvor de kan styre deres tid og efterspørger derfor ikke nødvendigvis et job i den private sektor, siger hun., Konsekvensen er, at to ud af tre ansatte i den offentlige sektor er kvinder. Omvendt er næsten to ud af tre ansatte i den private sektor mænd.,  , Her arbejder de unge kvinder:,  , Mekanikermænd og apotek-kvinder, I forhold til brancher er der også store forskelle imellem, hvor kønnene arbejder. Hvor kvinderne klart dominerer socialområdet, sundhed og uddannelse, arbejder mændene typisk inden for handel, hotel- og restaurationsvirksomhed og inden for industrien. Den udvikling ser ud til at fortsætte, da de unge mænd især uddanner sig inden for mandefag som detailhandel, bliver mekanikere eller smede. , Kigger man på handel, hotel- og restaurationsvirksomhed, er der næsten lige mange unge kvinder som mænd, der arbejder i supermarkeder og kolonial ¿ men det er stadig typisk de unge mænd, som sælger biler og byggematerialer, mens de unge kvinder arbejder på apoteket eller i en tøjforretning, viser tallene fra Danmarks Statistik.., - På samfundsplan er det et problem, at arbejdsmarkedet er så kønsopdelt, fordi mandefagene går glip af kvindernes ressourcer og kvindefagene går glip af mændenes ressourcer. Det gør arbejdsmarkedet ufleksibelt og usmidigt, siger seniorforsker Helle Holt fra Socialforskningsinstituttet.,  , På vej opad, På ét punkt er der dog sket en tydelig ændring på de ni år: Kvinderne er rykket op i hierarkierne - i den offentlige sektor, i hvert fald. Flere kvinder bliver afdelingssygeplejersker og institutionsledere, fortæller Helle Holt, og flere kvinder får arbejde på niveauet lige under toplederne. , Det gælder også de unge kvinder mellem 25 og 34 år, viser Danmarks Statistiks tal fra 2006. I 1997 befandt kun hver syvende unge kvinde sig i et arbejde på det høje niveau. Det gælder hver femte i dag. , Kvindelige topledere er der dog endnu meget få af. Om det ændrer sig, vil vise sig, når de unge veluddannede kvinder efter en årrække i deres højere stillinger er blevet potentielt ledermateriale.,  , Vil du vide mere:>, Se i Statistikbanken:, Befolkningens højeste fuldførte uddannelse (15-69 år) efter område, herkomst, uddannelse, alder og køn., Lønmodtagere efter arbejdsstedsområde, sektor, arbejdstidens omfang, alder og køn., Læs rapporten   , Det kønsopdelte arbejdsmarked, af Helle Holt fra SFI. ,  ,  , Marie Schultz og Katja Stage er fuldmægtige i Danmarks Statistik., Foto: Camilla Stephan/Polfoto., Denne artikel er offentliggjort 9. maj 2007. , Tilmeld dig nyhedsbrev,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2007/2007-05-09-Unge-kvinder-bliver-i-den-offentlige-sektor

    Bag tallene

    Dialog fremmer kvalitet

    Det nære samarbejde og den lydhøre dialog med kunderne er omdrejningspunktet, når Danmarks Statistik løser skræddersyede opgaver. Medarbejderne følger en fast procedure, der skal sikre høj kvalitet i særkørslerne, og det glæder en af de faste kunder, Dansk Lægemiddel Information - Market Intelligence. Virksomheden oplever en imødekommende og udbytterig kommunikation lige fra den allerførste kontakt., 12. december 2019 kl. 11:30 ,  , Af , Stine Overbye, God service og høj kvalitet er nøgleordene, når Danmarks Statistik leverer skræddersyede statistikløsninger. Men kvalitet er langtfra nogen statisk størrelse, og derfor bestræber medarbejderne sig konstant på at tage det ekstra skridt, der skal til, for at sikre tilfredse kunder. , En intern arbejdsprocedure beskriver trin for trin processen fra det øjeblik, kunden henvender sig, til særkørslen er udarbejdet. Proceduren sikrer blandt andet, at kunderne får hjælp så hurtigt som overhovedet muligt, og at de data og tabeller, kunderne modtager, altid har en kvalitet, som Danmarks Statistik kan stå inde for., En af de kunder, som hyppigt benytter sig af skræddersyede serviceløsninger fra Danmarks Statistik, er Dansk Lægemiddel Information Market Intelligence (DLI-MI). Virksomheden er Danmarks førende inden for formidling af information om lægemidler og udarbejder bl.a. registeranalyser, lægemiddelstatistik og analyser om indsigt i det danske sundhedsvæsen til medicinalindustrien, både herhjemme og i udlandet., Samarbejde højner kvaliteten, Mary Rosenzweig, der er chefrådgiver hos DLI-MI, fortæller, at virksomheden samarbejder med Danmarks Statistik om forskningsprojekter, som handler om analyser af data fra de nationale sundhedsregistre, der bugner af viden om både raske og syge danskere. Her hjælper Danmarks Statistik med programmeringen af data og rådgivning i forbindelse med analyseprogrammeringen. Samarbejdet fungerer ifølge Mary Rosenzweig upåklageligt., Hun fortæller, at de forskellige projektledere hos DLI-MI mødes med den medarbejder hos Danmarks Statistik, som er knyttet til det enkelte projekt. Sammen fastlægger de retningslinjerne for samarbejdet og for udførelsen af projektet. Hver opgave er nemlig unik, og antallet af møder afhænger af studiets kompleksitet., „Vi synes, vi har et godt samarbejde og en god dialog om projekterne, hvilket automatisk højner kvaliteten“, siger Mary Rosenzweig, der oplyser, at DLI-MI og Danmarks Statistik har etableret et forum for kvalitetsarbejdet generelt, eftersom begge parter vægter kvaliteten højt., „Fra vores side har det betydet, at vi har fået formuleret arbejdsprocesser for, hvordan vi skal agere internt og i forhold til Danmark Statistik for at optimere samarbejdet. På baggrund af løbende erfaringer opdaterer vi disse procedurer. Vi taler også om, hvor udfordringerne pt. er størst. På den måde er vi i jævnlig dialog om ønsker fra begge sider, så produkterne bliver endnu bedre, idet vores kunder går op i kvaliteten af de produkter, vi leverer“, understreger hun., Et af de projekter, som DLI-MI er i gang med, handler om, hvordan ordinationsmønsteret ved en medicinsk behandling har udviklet sig over tid, geografisk og i forhold til receptudstederne, og hvordan dette stemmer overens med de nationale og regionale anbefalinger på området. Analysen skal kaste lys over, om lægemiddelbehandlingen herhjemme er ensartet og effektiv., En fælles proces, „Danmark Statistik har en meget grundig skabelon, hvor vi med tabeller viser, hvilke data vi ønsker som slutresultat. Vi har aftalt, at vi indledningsvist holder et møde, hvor vi forklarer, hvad projektet handler om, og hvad vi ønsker at få ud af det. Det giver Danmarks Statistik den bedste forudsætning for at rådgive os, så vi sammen kan træffe de mest optimale beslutninger for den videre analyse af data“, forklarer Mary Rosenzweig., Fra start til slut er kunden og Danmarks Statistik i tæt dialog, eftersom erfaringen siger, at der undervejs ofte opstår spørgsmål, som parterne i fællesskab skal finde en løsning på. Af samme grund er det vigtigt, at begge parter er indstillet på let og hurtigt at kunne få fat i hinanden., Caroline Østerholm Jørgensen, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik, fortæller, at dialogen med kunderne altid er i fokus:, „Vi vil meget gerne have så mange input fra kunderne som muligt. Og via samarbejdet med kunden undervejs i opgaveløsningen sikrer vi i højere grad, at det datamateriale, vi danner, stemmer overens med kundens forventning. Desuden oplever vi ofte, at selve arbejdet med de enkelte opgaver kan gå hurtigere, når vi har en løbende dialog.“, På spørgsmålet om, hvordan DLI-MI konkret oplever, at Danmarks Statistik målrettet arbejder for at forbedre kvaliteten af særkørslerne, svarer Mary Rosenzweig:, „De er åbne over for forslag til forbedringer – de er meget lydhøre. De udarbejder retningslinjer internt og eksternt, så de sikrer ensartethed over for kunderne og gennemsigtige arbejdsprocesser. De forbedrer også løbende deres dokumentationsarbejde, hvilket er vigtigt, for at vi kan få indblik i, hvad der er foregået, når vi ikke selv sidder med dataene“., Personer og firmaer er sikret anonymitet, Danmarks Statistik lægger afgørende vægt på at beskytte persondata og data om virksomheder og leverer derfor ikke statistik, hvor enkeltpersoner, husstande eller firmaer risikerer at kunne blive genkendt., „Vores diskretioneringsbehandling af data er et grundlæggende princip for Danmarks Statistik, da det sikrer, at borgernes og virksomhedernes data kun anvendes til statistiske formål og ikke afslører viden om enkelte personer eller virksomheder. I DST Consulting, hvor vi ofte arbejder med små populationer, bruger vi derfor en del tid på diskretioneringsbehandling af data, inden vi leverer til kunderne“, forklarer fuldmægtig Nikoline Gilvad Whitt., Ifølge Mary Rosenzweig foregår behandlingen af de personfølsomme oplysninger forbilledligt:, „Vi føler os meget trygge ved den måde, Danmarks Statistik håndterer diskretioneringen på, og vi bliver involveret i, hvordan de har tænkt sig at håndtere dette, så vi fuldt ud forstår, hvad vi kan få ud af de data, vi modtager.“,  , Fakta #1 Diskretionering, Danmarks Statistik må ikke levere enkeltoplysninger om personer, husstande eller virksomheder og lægger alle kræfter i at beskytte både persondata og data om firmaer, sådan at ingen vil kunne identificeres. Samtlige opgaver bliver behandlet ud fra de seneste diskretioneringsregler, som Danmarks Statistiks fortrolighedsudvalg løbende opdaterer., Hvis der opstår behov for diskretionsbehandling i særkørslerne, aftaler Danmarks Statistik dette med kunden, som på den måde får sikkerhed for, at løsningerne fortsat kan bruges til det ønskede formål., Læs mere om diskretionering og opgavens forløb, Fakta #2 Faste procedurer højner kvalitet, Medarbejdere hos Danmarks Statistik følger en intern procedure, der sikrer kvaliteten i særkørslerne. Proceduren bliver løbende opdateret og revideret, og blandt de faste tiltag er:,   , •, Ligebehandling: Alle kunder bliver behandlet ens og betaler samme pris for samme ydelse. Det sikrer Danmarks Statistik ved, at mindst to medarbejdere regner tilbuddene igennem, inden de bliver sendt til kunden.,   , •, Hurtig responstid: Danmarks Statistik bestræber sig på at hjælpe kunderne hurtigst muligt, fx hvis de har spørgsmål til de data, som er leveret, eller har mistanke om fejl. Kunderne kan derfor opleve at blive kontaktet af en anden medarbejder end den, de oprindeligt har henvendt sig til. Danmarks Statistik sørger for, at al databehandling er forståelig for alle medarbejdere, så de let kan tage over. , •, Sikre IT-løsninger: Når Danmarks Statistik leverer og modtager data, anvendes udelukkende IT-løsninger, som stemmer overens med Danmarks Statistiks IT-sikkerhedspolitik.,   , •, Officiel statistik: Danmarks Statistik benytter den officielle statistik, herunder Statistikbanken, til at kontrollere og fejltjekke dataene med. Hvis der ikke findes officiel statistik på et specifikt felt, benytter Danmarks Statistik sig dels af sin interne viden, dels af kundens viden på området., •, Dokumentation: Den dokumentation, som Danmarks Statistik leverer sammen med serviceopgaven, beskriver registrene, variablerne, populationen og evt. brud i data. Dokumentationen beskriver ligeledes, hvordan selve opgaven er blevet udført., Download pdf'en og læs mere om vores kvalitetsprocedure: , Kvalitetsprocedure i forbindelse med skræddersyede statistikopgaver, Mary Rosenzweig,  , Chief Advisor, DLI Market Intelligence, Tlf.: 39150957, mro@dli-mi.dk, Foto: DLI Market Intelligence, Caroline Østerholm Jørgensen,  , Tidl. Fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik, Foto: Danmarks Statistik, Nikoline Gilvad Whitt, Tidl. fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik, Foto: , Nikoline Gilvad Whitt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2019/2019-12-12-dialog-fremmer-kvalitet

    Hurra for CPR som fylder 50 år!

    Det Centrale Personregister, eller CPR-registret, kom til verden i 1968 og har dermed i år 50 års fødselsdag. At Danmark i dag er med helt fremme i det internationale felt, når det gælder statistik, skyldes i høj grad Det Centrale Personregister., 12. juni 2018 kl. 11:00 ,  , Af Kim Brejnholt Hansen, Der er god grund til at fejre CPR-registrets 50 års fødselsdag. Registret, der indeholder et unikt nummer på os alle sammen, er i Danmarks Statistik den nøgle, der låser dørene op mellem alle de andre registre, og gør det muligt at kombinere data på kryds og tværs. Registret har i sine 50 leveår bidraget til at skabe enorme mængder viden om det danske samfund., - CPR-registret spiller en fuldstændig afgørende rolle, fortæller Niels Ploug, der er afdelingsdirektør for personstatistik hos Danmarks Statistik og fortsætter., - Da CPR-registret kom til verden i 1968 var der ikke særligt mange administrative registre, men det har jo udviklet sig over tid. Der er kommet registre på uddannelsesområdet, arbejdsmarkedsområdet og på alle de områder, hvor folk er i kontakt med det offentlige. Derudover begyndte dele af den private sektor, som for eksempel bankerne, også at anvende CPR-nummeret som registreringsenhed, og det betyder, at man i dag kan samkøre registre om stort set, hvad som helst i det danske samfund, fortæller Niels Ploug., CPR giver klarhed, Et af de områder, hvor CPR-registret bliver brugt er på skole- og daginstitutionsområdet. For nogle år tilbage udviklede Danmarks Statistik, i samarbejde med en håndfuld kommuner, et standardprodukt, som kan hjælpe kommuner med at få et overblik over elevsammensætningen på deres folkeskoler. Produktet hedder ”Børn og unge i kommunens institutioner”, og bliver brugt af en række kommuner til at fordele midlerne til skoler og daginstitutioner. Det fortæller Anita Saaby, der er afdelingsleder ved DST Consulting hos Danmarks Statistik., - Det fungerer på den måde, at kommunerne sender os CPR-numrene på børnene på de enkelte skoler eller daginstitutioner. Så trækker vi nogle oplysninger på børnenes forældre fordelt på seks forskellige parametre. Vi ser om det er børn af enlige forældre, om de er i beskæftigelse, hvilken indkomstgruppe de ligger i, deres etniske herkomst, deres uddannelsesniveau og om de får det vi kalder indkomsterstattende ydelser, altså offentlige overførsler. Det giver kommunerne et godt overblik over, hvor mange børn der er på de enkelte skoler, som med stor sandsynlighed får brug for ekstra ressourcer, fortæller Anita Saaby.,  , Lars og Tina var de mest almindelige navne i 1968 da CPR-registret blev til, Figuren viser at Lars og Tina er de mest almindelige drenge- og pigenavne blandt de personer, som fylder 50 år i 2018, og som er født i Danmark. 1.620 hedder Lars, mens 1.425 hedder Tina. Efter Lars og Tina følger Henrik og Michael for mænd og Charlotte og Helle for kvinder. I hele befolkningen er Peter og Anne mest populære. Lars er på en fjerdeplads blandt alle drengenavne, mens Tina ligger nummer 20 blandt pigerne., Kilde: , Bag Tallene, , Danmarks Statistik. I artiklen i Bag Tallene finder du flere tal om dem der blev født samtidig med CPR.,  , En af de kommuner der benytter sig af ”Børn og unge i kommunens institutioner” er Hvidovre Kommune, hvor Henrik Raaschou-Nielsen er chefkonsulent for Center for Økonomi og Analyse., - I 2014 lavede vi en ny budgetmodel, og i den forbindelse ville vi gerne vide, hvordan det socioøkonomiske felt fordeler sig i de enkelte skoledistrikter, og så fandt vi frem til det her produkt inde hos Danmarks Statistik, fortæller Henrik Raaschou-Nielsen., - Inden 2014 havde vi en model, der var baseret på skolernes egne indberetninger, og så lavede vi en fordeling af midlerne på baggrund af det. Det var i virkeligheden et lidt uigennemskueligt system for alle parter. Den her løsning fra Danmarks Statistik har givet noget objektivitet og en langt større klarhed på området, både i forhold til skolerne og i forhold til os her i den centrale administration, siger Henrik Raaschou-Nielsen, Billigt og effektivt, Et andet godt eksempel på CPR-registrets anvendelighed er ifølge afdelingsdirektør for personstatistik Niels Ploug, når der skal laves folketælling., - Alle lande i verden skal lave en folketælling hvert 10. år. I rigtig mange lande gøres det ved, at man sender skemaer ud til befolkningen, som de så skal udfylde. Det er en kæmpe operation som kræver, at mange af mine kollegaer i andre lande skal ud og ansætte hundredvis og i nogle tilfælde, som for eksempel i USA, tusindvis af medarbejdere til at tage sig af det. Men fordi vi har CPR-systemet kan vi nøjes med at ansætte en enkelt ekstra medarbejder i en kort periode. Pointen med det eksempel er selvfølgelig, at CPR-systemet er ekstremt effektivt og billigt, og det betyder også, at vi har langt færre ansatte end statistikbureauer i andre lande af tilsvarende størrelse, fortæller Niels Ploug., Når man har et system som det danske CPR-system er sikkerhed altafgørende. Oplysningerne skal være anonymiseret og må aldrig kunne spores tilbage til den enkelte borger. Det sikres blandt andet ved hjælp af løbenumre, fortæller Niels Ploug., - Når for eksempel kommunerne kommer med CPR-numre på skoleelever, så er det første vi gør, at udskifte CPR-numrene med neutrale løbenumre. Det betyder, at vores medarbejdere ikke sidder og arbejder med de konkrete personnumre, men derimod med nogle helt anonymiserede numre, som de ikke kan udlede noget af. Derudover arbejder vi med nogle standarder i vores statistikker, som betyder, at der i de enkelte celler i tabellerne kun må optræde grupper af en vis størrelse, så man aldrig kan finde oplysninger på personniveau, afslutter Niels Ploug., Fakta #1 Kort om CPR, CPR er en forkortelse for Det Centrale Personregister. Systemet blev indført i 1968 i Danmark og i 1972 på Grønland. Personer på Færøerne optages ikke i CPR.,  , CPR-nummeret består af 10 cifre og er et personligt identifikationsnummer, som gives til statsborgere og folk med opholdstilladelse i Danmark, samt folk der er bosat udenfor Danmark, men er medlem af ATP eller er skattepligtige efter skattekontrolloven. De første 6 cifre angiver fødselsdatoen og de 4 sidste cifre er et løbenummer. CPR indeholder mange andre personoplysninger udover personnummeret. Fx oplysninger om navn, adresse, fødselsoplysninger, oplysninger om slægtskab, civilstand og statsborgerskab., De 25. juni 2014 vedtog Folketinget en lov der tillader tildeling af nyt personnummer til personer der oplever sig som tilhørende et andet køn. , Læs mere om CPRs historie her, Fakta #2 Den rige ældre dame fra Gjern – en anekdote, Nummeret er ofte blevet brugt som eksempel på et ”fiktivt” cpr-nummer. Men nummeret har faktisk eksisteret og tilhørte en ældre dame i Gjern. Hun fik stor indflydelse på Gjern Kommunes budgetter nogle år, fordi et større valuta-spekulationsfirma havde brugt nummeret til at postere alle udenlandske kunder, så de kunne passes ind i kartotekerne. Desværre kom firmaet til at udlevere det ”opdigtede” CPR-nummer med de store indtægter til skattevæsenet., Skattevæsenet troede derfor, at den ældre dame fra Gjern var blevet mangemillionær, og Gjern Kommune justerede derfor budgetterne. Ingen forsøgte at kontakte den ældre dame, som faktisk var død og kun blev ”holdt i live” i registrene. Der var ikke sket noget ulovligt, men skatteyderne i Gjern fik de efterfølgende år forhøjet trækprocenten., Kilde: Tom Vilmer Paamand, Niels Ploug,  , Tidl. Afdelingsdirektør, Personstatistik, Danmarks Statistik, Anita Saaby,  , Tidl. Afdelingsleder, DST Consulting, Danmarks Statistik, Henrik Raaschou-Nielsen,  , Chefkonsulent, Center for Økonomi og Analyse, Hvidovre Kommune

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2018/2018-06-12-hurra-for-cpr-som-fylder-50-aar

    Dine juleindkøb kan afsløre, hvor du bor

    Fortæl os menuen til din julefrokost, og vi kan fortælle dig, hvor i landet du bor. Om julen er lig med sylte eller chokolade, hjemlig julehygge eller julefrokost et sted i byen, er nemlig meget forskelligt alt afhængigt af, i hvilken region du bor., 14. december 2018 kl. 10:47 ,  , Er du én af dem, der oplever, at slidmærkerne på dit Dankort tager til i takt med, at kalenderlyset svinder ind? I julemåneden ændrer danskerne købevaner, men hvordan julestemningen kan aflæses af vores kontoudtog kan afhænge meget af, hvor i landet vi bor. , Sylten er rykket til Region Hovedstaden, At være til julefrokost i en anden region kan vise sig som lidt af en eksotisk rejse ind i fremmede madkulturer. Meget tyder nemlig på, at menuen til julefrokosten varierer fra region til region. I Region Hovedstaden brugte familierne i gennemsnit 12 kr. på sylte og syltede grisetæer mv. Det var 7 gange mere end i en af årets øvrige måneder. I Region Sjælland, som i 2016 havde det største forbrug af sylte i december, brugte familierne i 2017 godt halvt så mange penge på sylte som københavnerne, mens midtjyderne og nordjyderne brugte en tredjedel. , Det store julepølsebord blev anrettet i Syd og Nord, Familierne med det mindste sylteforbrug bor i Region Syddanmark. Her brugte de i gennemsnit mellem 1 og 2 kr. Til gengæld brugte de 19 kr. på fjerkræpølse. Det er tre gange mere end i en af årets øvrige måneder og det største forbrug i landets fem regioner. I Region Sjælland stod menuen på blodpølse. I gennemsnit brugte familierne her godt 7 kr. på blodpølse, hvor de i årets øvrige måneder gennemsnitligt brugte under 1 kr. om måneden. I Region Nordjylland spiste man næsten seks gange så meget pålæg af svine-, kalve- og lammefilet og fire gange så meget medisterpølse som normalt. , Julemiddagene er mere ens, Når det kommer til selve julemiddagen er der ikke så stor forskel på, hvad vi spiser rundt om i landets regioner. I gennemsnit brugte danske familier 112 kr. på ænder, gæs, ande- og gåsebryst i december mod 8 kr. i én af årets øvrige måneder. Med hhv. 135 og 121 kr. brugte folk i Region Hovestaden og Region Midtjylland flest penge på and og gås. Københavnerne lå også i top hvad angik rulle- og ribbenssteg. De brugte 25 kr.,  mens nordjyderne brugte 15 kr. I gennemsnit, brugte vi 13 kr. på rulle- og ribbenssteg i december 2017. Den lette dessertløsning blev i høj grad valgt af folk i Region Sjælland. I denne region brugte familierne i gennemsnit 32 kr. på færdiglavet risengrød og ris a la mande, mens man på landsplan kun brugte 5 kr. , Den sødeste juletid var i Region Sjælland, I gennemsnit brugte vi 134 kr. på chokolade i december. Det er omtrent tre fjerdedele mere, end vi gennemsnitligt brugte i en af årets øvrige måneder. Til gengæld købte vi en smule mindre slik. Regionerne Nordjylland og Syddanmark brugte omtrent 150 kr. på chokolade i december, mens Region Sjælland med 229 kr. for alvor fik skruet op for den søde juletid. , Midtjyderne lod kanen stå, mens folk i Region Sjælland smurte mederne, Det er langt fra alle varer, danskerne køber mere af i december end i resten af året. Fx brugte vi i gennemsnit 93 kr. mindre på benzin i december end i årets øvrige måneder. Det svarer til en besparelse på godt en femtedel. Særligt danskerne i Region Midtjylland lod i højere grad kanen stå. Her brugte de i gennemsnit 114 kr. mindre på benzin i december. Vendte man mulen tværs over landet til Region Sjælland, kunne man omvendt opleve lidt flere benzinslugende rensdyr end normalt. Her brugte folk i gennemsnit 97 kr. mere på benzin i december. Det er en femtedel mere end gennemsnittet for resten af årets måneder. , Region Hovedstadens kvinder og mænd var til bløde pakker, Noget tyder på, at kvinderne i Region Hovedstaden er glade for bløde pakker. Her blev der nemlig købt mere end dobbelt så meget kvindetøj i december som i årets øvrige måneder, hvis man ser bort fra overtøj, bukser og nederdele. Som de eneste brugte familierne her i gennemsnit flere penge på fx undertøj til kvinder i december end i resten af året. Næsten to gange så meget lingeri blev det til i denne region. Luskede man sig til at mærke lidt på mændenes pakker under de sjællandske juletræer, ville man også have fundet en del bløde af slagsen. Både i Region Hovedstaden og Region Sjælland købte familierne flere bluser og t-shirts til mænd i december 2017 end i en af årets øvrige måneder, mens tøj ikke lod til at stå lige så højt på hverken mændenes eller kvindernes ønskelister i de øvrige regioner. , Pyntesygen bredte sig i regionerne Hovedstaden og Syddanmark , Smykker var blandt de materielle varer, danskerne brugte flest penge på i december. I gennemsnit brugte hver dansker 146 kr. på smykker. Det er fire gange så meget, som vi i gennemsnit brugte i hver af årets første 11 måneder. Det var især folk i Region Hovedstaden og Region Syddanmark, der funklede. Med en udgift på hhv. 194 og 192 kr. i gennemsnit brugte familierne her mellem fem og seks gange så mange penge på smykker som i de øvrige måneder. Københavnernes pyntesyge lod ikke til at være smitsom. I den øvrige del af Sjælland brugte familierne nemlig kun 39 kr. på smykker. Det var lidt under halvdelen af, hvad de i gennemsnit brugte i Region Sjælland i de første 11 måneder af 2017. , Klejnerne bruges og nydes ude på nær i Nordjylland, I december bruger danskerne langt flere penge på at spise og drikke på restauranter og caféer end i resten af året. I december brugte den gennemsnitlige dansker 647 kr. på at spise og drikke ude. Det var særligt de våde varer som øl og spiritus, der trak forbruget op, mens vi i mindre grad bestilte wienerbrød, kaffe, kakao og te. I Region Sjælland havde man erstattet de vanlige øl og drinks med vin. I Region Hovedstaden bestilte man mere af alle typer alkohol. I Region Syddanmark langede beværtningerne drinks henover baren, mens de i Region Midtjylland skænkede færre øl end normalt. Nordjyderne lod i højere grad til at nyde både vådt og tørt i mere hjemlige omgivelser., I gennemsnit brugte danske familier 2.430 kr. mere på dagligvarer i december 2017, end de i gennemsnit brugte i en af årets øvrige 11 måneder. Det svarer til et merforbrug på 24 pct., Fakta om juleopgørelsen og forbrugsundersøgelsen , Tallene i denne artikel stammer fra , juleopgørelsen, . Den er et lille udsnit af forbrugsundersøgelsen. Juleopgørelsen angiver, hvor meget en gennemsnitshusstand købte af regnskabsvarer. Regnskabsvarer er en husstands indkøb af dagligvarer, og de udgør ca. 40. pct. af det samlede forbrug for en gennemsnitshusstand. Juleopgørelsen er baseret på de husstande, der deltog i undersøgelsen fra den 25. november til den. 24. december 2017.,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-12-14-dine-juleindkoeb-kan-afsloere

    Bag tallene

    Stigende eksport af grise påvirker den danske bestand

    Den danske griseproduktion er i forandring. Stigende efterspørgsel fra udlandet på smågrise fra Danmark samt høje foderpriser har sat gang i eksporten af danske grise, hvilken nu har overgået antallet af slagtninger. Samtidig vokser landbrugene, og der er færre af dem., 3. november 2023 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Der var desværre en fejl i første figur. Der er en anmærkning under figuren, som forklarer fejlen., Antallet af grise på de danske gårde er faldet til det laveste niveau i over 30 år, og det skyldes blandt andet en stigning i eksporten af levende smågrise. For første gang nogensinde er antallet af slagtede grise overgået af eksporten af levende grise, som primært er smågrise. I andet kvartal 2023 blev der således slagtet 3,3 mio. grise, mens der blev sendt 3,8 mio. levende grise over grænsen og ud af landet., ”Grisebestanden er faldet markant i årets første tre kvartaler og ramte i andet kvartal 2023 det laveste niveau siden 1990. Der er nu i tredje kvartal 11 mio. grise i Danmark, hvilket er en lille stigning på knap 280.000 grise siden andet kvartal. Det største fald er sket inden for slagtegrise, hvor bestanden er faldet fra 3,8 mio. i 2007 til 2,3 mio. i tredje kvartal i år. Faldet i antallet af slagtegrise skyldes en stor eksport af grise til opfedning i udlandet,” siger Mona Larsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Tidligere var eksporten af smågrise meget begrænset, og de fleste slagtninger foregik i Danmark. I perioden 2007 til 2022 er eksporten steget fra lige knap 5 mio. smågrise til lige under 14 mio. på årsbasis. I samme periode er slagtningerne i Danmark faldet fra 21,4 mio. i 2007 til 17,8 mio. i 2022. Nu har eksporten som nævnt overgået slagtninger i det seneste kvartal., ”Prisen på foder har været høj de seneste par år, hvilket for landmændene gør det mere rentabelt at sælge smågrise videre til eksport end selv at opfede dem, da de kan få en god pris for grise til eksport, og afregningen på danske slagterier pt. halter efter udenlandske slagterier. Danske grise er attraktive i især Tyskland og Polen, blandt andet fordi grisene har en høj kvalitet. Derfor er der efterspørgsel på danske grise i udlandet, og det gør det nemt for landmændene at sælge dem i perioder med gunstige priser på grisekød i aftagerlandene,” forklarer Mona Larsen., Salgsværdien af eksporten af levende grise er fra 2007 til 2022 steget fra 2,0 mia. kr. til 4,5 mia. kr. i løbende priser., Slagtninger og eksport af levende grise, antal, 2007 – 2. kvt. 2023, Anm.: Der var desværre fejl i figuren, hvor tallene på y-aksen var angivet i tusinder i stedet for millioner., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani51, Flere grise end mennesker i næsten 70 år, Historisk set har grisebestanden været høj i Danmark. I start 1930’erne overgik grisebestanden den danske befolkning, som dengang var ca. 3,6 mio. personer. Herfra faldt bestanden af grise indtil 1956, hvor grisebestanden igen overgik befolkningstallet. Siden har der været flere grise end mennesker i Danmark., Spoler vi frem til 1992, husker de fleste nok året som det, hvor de danske fodboldherrer vandt Europamesterskabet i fodbold. Men 1992 var også året, hvor grisebestanden nåede et niveau, der var mere end dobbelt så højt som befolkningen. Det har været tilfældet indtil 2023, hvor bestanden altså tog et dyk nedad., Bestanden af grise er nu 19 pct. lavere end i 2007, hvor den var højest., Antallet af grise og mennesker i Danmark gennem 100 år, 1923-2023K3, Anm.: *2023 er opgjort for årets første tre kvartaler., Frem til 1981 er antallet af grise opgjort årligt, og tallene er fra Landbrugs- og gartneritællingen. Efter 1981 kommer tallene fra grisetællingen og er opgjort hvert kvartal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/hdyr1920, ; , www.statistikbanken.dk/hdyr, ; , www.statistikbanken.dk/svin, ; , www.statistikbanken.dk/befolk2, ; , www.statistikbanken.dk/folk1a, En tredjedel så mange bedrifter, Ligesom med mange andre landbrug, bliver bedrifterne med grise større, mens der bliver færre af dem. I 2007 var der tre gange så mange bedrifter med grise som i 2022. I 2022 var der 2.400 bedrifter med samlet 12,4 mio. grise, mens der i 2007 var 7.200 bedrifter med samlet 13,7 mio. grise., ”De danske bedrifter med grise er blevet større og færre med årene. En gennemsnitlige bedrift havde i 2007 1.900 grise mod 5.200 i 2022,” siger Mona Larsen., Bedrifter med grise i Danmark opgjort efter antal grise på bedriften, 2007-2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/hdyr07, De seneste tal for 2022 viser, at der er flest bedrifter med grise i Region Midtjylland, hvor der var 824 bedrifter. Det er en tredjedel af, hvad der var i 2007. Det største procentvise fald i antal bedrifter er sket i Region Sjælland, hvor der med 274 bedrifter i 2022 kun er en fjerdedel tilbage af de 1.022 bedrifter, der var i 2007., Grise er den største delsektor inden for landbruget. Den samlede produktionsværdi for grise er steget fra 18 mia. kr. i 2007 til 24,5 mia. kr. i 2022 i løbende priser. I 2022 var landbrugets produktionsværdi på 103,1 mia. kr., og , grise udgjorde dermed 24 pct. af landbrugets samlede produktionsværdi, , mens det tal i 2007 lød på 28 pct., Mere økologi, Af de 2.400 bedrifter med grise, der var i 2022, var 165 af dem økologiske bedrifter med 157.000 grise til sammen, hvilket er en stigning på omtrent 52.000 siden 2010, hvor der var 136 bedrifter med ca. 104.000 grise. Det er dog et fald siden 2020, hvor der var 254 økologiske bedrifter med samlet set ca. 205.000 økologiske grise., Mellem 2007 og 2022 er detailsalget af økologisk svinekød steget fra 510 tons til 1.400 tons. Det er dog et fald sammenlignet med de seneste år. Detailsalget af økologisk svinekød toppede i 2020 med 1.900 tons. Det store fald i detailsalget i 2022 siden 2020 skal ses i lyset af den stigende inflation i 2022, hvilken har påvirket , det økologiske detailsalg i det hele taget, ., Der bliver generelt stillet mindre svinekød frem på spisebordene i de danske hjem. I hvert fald hvis man kigger på det gennemsnitlige forbrug af svinekød, hvilket i 2007 lå på lige over 1.300 kr. per husstand i faste priser. I 2021 var forbruget faldet til lige under 1.000 kr. per husstand., Færre beskæftigede inden for grisebranchen, I takt med at der er færre og større bedrifter, er der også færre landmænd, der beskæftiger sig med grise. Siden 2008 er det største fald sket i produktionen af slagtegrise, hvilket også hænger godt sammen med, at flere grise eksporteres, og færre slagtes i Danmark. I denne branche var der 4.400 ansatte i 2008, mens der var 3.800 i 2021., For avl af smågrise er beskæftigelsen faldet fra 6.800 i 2008 til 6.600 i 2021. Samme år var der 7.800 beskæftigede med forarbejdning af svinekød, hvilket fx er ansatte på slagterier. I 2008 var der 9.200 i denne branche., Sammenlagt beskæftigede 18.200 sig med grise i form af både landbrug og fx slagtninger i 2021. I 2008 var det tilsvarende tal 20.500., Grisebranchen var i 2020 den branche inden for landbruget med den største andel af ansatte med udenlandsk statsborgerskab, viser , en analyse fra Danmarks Statistik, . I 2020 var lige over halvdelen udenlandske statsborgere, og flest kom fra Ukraine. , I 2020 var landmændene på bedrifter med grise i gennemsnit 52,7 år, hvilket gør det til den yngste bedriftstype inden for landbrug og gartneri. Det viser , en analyse om danske landmænd fra Danmarks Statistik, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-11-03-stigende-eksport-af-grise-paavirker-den-danske-bestand

    Bag tallene

    Fakta om minkbranchen i Danmark

    Der er knap. 3.000 beskæftigede på minkbedrifter i Danmark, hvoraf de fleste ligger langs de jyske kyster. Branchen har faldende omsætning, færre beskæftigede og færre bedrifter i dag end for fem år siden., 28. oktober 2020 kl. 8:00 - Opdateret 26. januar 2021 kl. 14:52 , Af , Marie Hohnen, (Artiklen er opdateret 29.01 med korrekte tal for udenlandsk ejerskab)., (Artiklen er opdateret 26.01 med nye tal for egenkapital/gæld, udenlandske ejere samt konkurser).,  , I 2019 var der knap 800 minkfarme i Danmark. Værdien af produktionen var godt 2,5 mia. kr., som blev til på baggrund af 2,5 mio. voksne mink, der hver især gav 5-6 hvalpe, der blev til skind. , Det viser tal fra Danmarks Statistik. , ”Pelsdyrbranchen er en branche, der er presset i en prismæssig lavkonjunktur,” siger Henrik Bolding Pedersen, der er chefkonsulent i Danmarks Statistik. , ”Historisk har der været store udsving i konjunkturerne for minkbranchen. Efter finanskrisen havde sektoren en gylden periode fra 2010-15, hvor afkastet var klart det bedste inden for landbruget. I 2012 nåede værdien af produktionen næsten 10 mia. kr., hvilket fx var ca. tre gange værdien af dansk fiskeri, men de senere år er det gået nedad til en produktionsværdi på 2,5 mia. kr. Det skyldes ubalance mellem udbud og efterspørgslen, der især kommer fra pelshuse i Kina,” siger Henrik Bolding Pedersen. , Underskud på 0,7 mio. kr. pr. bedrift i gennemsnit, I 2019 havde pelsdyrbedrifter et underskud på 0,7 mio. kr. pr. bedrift i gennemsnit. Det er et fald siden 2013, hvor bedrifterne i gennemsnit havde et overskud på ca. 3,3 mio. kr. , Samtidig er der kommet færre bedrifter, da der i 2019 var 792 bedrifter sammenlignet med 1.169 i 2013.  , Opgørelsen er baseret på heltidsbedrifter med driftsformen pelsdyr. Medtages mindre og ikke specialiserede bedrifter, var der i 2019 i alt 1.060 bedrifter med pelsdyr, jf. , statistikbanken.dk/PELS11, ., Anm. Ovenstående viser heltidsbedrifter., Faldende produktionsværdi, De danske minkbedrifters produktionsværdi (bruttoproduktionen) på pelsskind er faldet siden perioden omkring år 2010-12. ,  , I 2019 lød den samlede produktion på ca. 2,5 mia. kr., mens værdien i 2012 lød på 9,5 mia. kr., ”Den lavere værdi i 2019 skyldes navnlig prisfald, da den mængdemæssige produktion ikke er faldet på samme måde som produktionsværdien,” siger Henrik Bolding Pedersen., Færre dyr , Antallet af avlsdyr har i en  periode været stigende, men er faldet de seneste år. I 2019 var der 2,5 mio. minkavlsdyr i Danmark, mens tallet var helt oppe på 3,4 mio. i både 2015, 2017 og 2018., Produktionen af skind er som følge af reduktionen i avlsdyr faldet til 12,5 mio. skind i 2019 og forventes også betydeligt reduceret i 2020, forklarer Henrik Bolding Pedersen. , Ovenstående viser antal avlsdyr i Danmark. , Færre beskæftigede , Beskæftigelsen på danske minkbedrifter udgør ca. 2.600 heltidsbeskæftigede. Det er et fald fra 2013, hvor tallet var ca. 4.000., ”Ud over de direkte beskæftigede på minkbedrifterne er der også andre og mere indirekte beskæftigede i branchen, da der blandt andet er jobs i foderindustrien, hvor minkproduktionen er aftager af animalske produkter fra fjerkræ og fisk, samt beskæftigelse ved verdens største pelsauktion Kopenhagen Fur,” siger Henrik Bolding Pedersen.  , Få mink i udenlandsk ejerskab, 56.000 , ud af de 2,5 mio. danske avlsmink var i 2020 i udenlandsk ejerskab, viser en særkørsel af Erhvervsregistret og Landbrugstællingen. Det svarer til, at , godt, to procent af de danske mink havde udenlandske ejere., Relativt høj soliditetsgrad i minkbranchen , Heltidsbedrifterne med pelsdyr er trods de seneste års dårlige økonomiske resultater relativt velpolstrede set i forhold til det samlede landbrug., Når der ses på branchens soliditetsgrad, som betyder egenkapitalen i forhold til de samlede aktiver/passiver, så lå den på 33 pct. i 2019, hvilket dog var 3-4 procentpoint lavere end i 2012-2015., Men set i forhold til det samlede landbrug, hvor soliditetsgraden var 24pct. i 2019, så var pelsdyrbranchen fortsat bedre stillet, når egenkapitalen ses i forhold til gælden. Der er tale om gennemsnitstal, og der er betydelig variation bedrifterne imellem., En høj soliditetsgrad betyder, at egenkapitalen er høj i forhold til gælden. , Flere – men stadig få konkurser, I 2020 var der i alt 23 konkurser blandt aktive virksomheder i pelsdyrbranchen. Det svarer til 3 pct. af de aktive virksomheder. Det er højere end fra 2009-15, hvor niveauet lå mellem 0-8 konkurser om året., Flest beskæftigede på farme i Jylland, Der er flest beskæftigede på minkfarme i Jylland sammenlignet med resten af landet. Det viser landbrugs- og gartneritællingen for 2018., Man skal dog være opmærksom på, at tallene fra landbrugs- og gartneritællingen viser faktiske antal personer beskæftigede – ikke omregnet til heltidsbeskæftigede. Derfor er der en vis forskel sammenlignet med tidligere viste tal, som er opgjort omregnet i heltidsbeskæftigede., I 2010 var der i alt 3.217 beskæftigede i på minkbedrifter, mens det samme var tilfældet for 3.942 i 2018. Såvel i  2010 og 2018 var der flest beskæftigede i Jylland (2.927 i 2010 og 3.529 i 2018), hvor der også var flest medarbejdende ægtefæller (460 i 2010 og 424 i 2018)., Anm: De beskæftigede er antal beskæftigede personer uanset beskæftigelsesomfang., Få bedrifter på Sjælland , Der ligger flest pelsdyrbedrifter i Jylland – flest i Holstebro Kommune. Omvendt er der færre bedrifter på Sjælland og på Fyn.,  , Antal pelsdyrbedrifter. 2019, Hent data til landkortet , her, ., Faldende eksport og import, I 2019 eksporterede Danmark minkskind for 4,9 mia. kr. Det er et fald på 63 pct. siden 2013, hvor værdien af eksporten var 12,8 mia. kr. Samtidig var importen af skind på 1,9 mia. kr. i 2019, hvilket er et fald siden 2013, hvor værdien var 2,4 mia. kr. , ”Vi både importerer og eksporterer skind for et mindre beløb i dag end i tiden lige efter finanskrisen. Fordi der er svingende priser på minkskind er det dog en god ide også at kigge på det faktiske antal skind, der er blevet eksporteret, hvis man vil se det fulde billede,” siger Søren Rich, specialkonsulent i Danmarks Statistik. , I 2019 eksporterede vi 24,5 mio. skind, mens vi importerede 9,5 mio. skind. , ”Danmark importerer pelsskind, som bliver solgt på auktioner her i landet. Det er altså ikke nødvendigvis pelsskind, der bliver brugt af danskerne, men derimod pelsskind, der bliver solgt videre til for eksempel de asiatiske markeder, hvilket også indgår i eksporttallene” siger Søren Rich., Find mere statistik om dansk landbrug her, ., Data om branchen er leveret af Henrik Bolding Pedersen og Karsten Larsen, som du kan kontakte på HPE@dst.dk og KKL@dst.dk, hvis du har spørgsmål til tallene om drift og beskæftigelse.  , Data om eksport er leveret af Søren Rich, som du kan kontakte på SRI@dst.dk, hvis du har spørgsmål til udenrigshandelstallene. ,  ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-10-28-fakta-om-minkbranchen-i-Danmark

    Bag tallene

    8.500 amerikanere i Danmark kan potentielt stemme ved amerikansk præsidentvalg

    Det amerikanske præsidentvalg er lige om hjørnet, og herhjemme bor der ca. 8.500 amerikanske statsborgere over 18 år. Læs her udvalgte fakta om Danmark og USA samt en række sammenligninger mellem de to lande., 30. oktober 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Om få dage er der valg af den næste amerikanske præsident, hvilket er et valg, som mange i Danmark følger med i. For at stemme til det danske folketingsvalg skal man som hovedregel have adresse i landet, men det er ikke et krav i USA. Der er derfor lige over 8.500 amerikanske statsborgere over 18 år med folkeregisteradresse i Danmark pr. 1. juli 2024, der potentielt kan stemme ved det amerikanske præsidentvalg. Har man både dansk statsborgerskab og amerikansk statsborgerskab, bliver man i Danmark kun registreret som dansk statsborger og indgår derfor ikke i denne artikels antal af potentielle amerikanske vælgere., Ved det seneste præsidentvalg i USA stemte 67 pct. af den amerikanske befolkning over 18 år ifølge , United States Census Bureau, . I Danmark lå stemmeprocenten på 84 pct. ved det seneste folketingsvalg i 2022., USA er en af Danmarks største samhandelspartnere, I 2023 løb værdien af Danmarks import fra USA op i 174,4 mia. kr., mens eksporten udgjorde 292,1 mia. kr. USA er dermed en af vores største samhandelspartnere og udgjorde 13 pct. af Danmarks samhandel med udlandet i 2023. En meget stor del af eksporten udgøres af varer, der ikke krydser den danske grænse og dernæst tjenesteydelser. Hovedparten af importen fra USA er tjenesteydelser, hvilket i høj grad udgøres af søtransport af gods og licens for brug af resultater fra forskning og udvikling. Ser man nærmere på varerne, der krydser grænsen, importerer vi især ’rå mineralolier og produkter heraf’, hvilket blandt andet er benzin og petroleum. Medicin er den vare, vi eksporterer mest af til USA., Der var lidt over 1.100 amerikanske datterselskaber i Danmark i 2022. Selskaberne beskæftigede lige over 40.700 ansatte i Danmark omregnet i årsværk. Vi havde omvendt 900 danske datterselskaber i USA med sammenlagt 86.500 ansatte. De danske datterselskaber i USA er især inden for handel og transport., Lavere offentligt forbrug og større ulighed i USA, Selvom USA er en af vores største samhandelspartnere, er det et land, der er markant forskelligt fra Danmark på en række punkter. For eksempel havde vi i Danmark et skattetryk på 41,9 pct. i 2022, mens det i USA var på 27,7 pct. Hvis man ser på BNP pr. indbygger og korrigerer for forskelle i prisniveau, så udgjorde det 76.700 amerikanske dollars i 2023 i Danmark og 81.700 amerikanske dollars i USA. I Danmark udgjorde det offentlige forbrug 22,6 pct. af BNP sidste år, mens det i USA udgjorde 13,9 pct. Til gengæld var gini-koefficienten, som måler indkomstulighed i landet og vil være 0 ved fuldstændig lighed, 28,8 i Danmark i 2022 og på 39,1 i USA., USA har også umiddelbart været hårdere ramt, når det kommer til inflation. I 2023 var inflationen på 4,1 pct. i forhold til året før, mens vi i Danmark havde en inflation, der lød på 3,3 pct. i samme periode. Da inflationen var højest i 2022, nåede vi en årlig stigning på 7,7 pct., mens USA nåede op på 8,0 pct., Når det gælder beskæftigelsesgraden, ligger vi lidt højere i Danmark med 76,6 pct. af de 15-64-årige i 2023. I USA var 72,0 pct. af denne aldersgruppe beskæftiget på samme tidspunkt., Den amerikanske befolkning er, ud over at være noget større med 337 mio. mod vores knap 6 mio. i september i år, også en befolkning, der i gennemsnit lever kortere end i Danmark. Den forventede levetid for nyfødte i USA var således 77 år i 2022, mens en nyfødt i Danmark i 2022 kunne se frem til at leve 81 år. Vores fertilitet var 1,6 børn pr. kvinde i 2022, hvor den i USA var 1,7 børn., I 2022 udledte danskere 4,9 ton CO2 i gennemsnit, når man udelukkende ser på produktionen inden for landets grænser, mens amerikanere udledte 14,9 ton i gennemsnit., Mange amerikanske turister i Danmark, Ud over de amerikanere, der bor i Danmark, får vi også en del amerikanske turister på besøg hvert år. I alt stod amerikanere for 970.000 turistovernatninger på de danske hoteller, feriecentre, vandrerhjem mm. i 2023. Indtil videre har de foretaget samlet set 794.000 overnatninger til og med august i år. Turisterne fra USA bor især på hoteller, når de er i Danmark, og de er primært at finde i København. De er faktisk den mest hyppige turist af udenlandsk nationalitet at møde på et hotel i Region Hovedstaden, hvor de i 2023 stod for næsten 13 pct. af de udenlandske hotelovernatninger., Når danskere rejser til udlandet, gik 2 pct. af ferierejserne til USA i 2023. 1.500 danske statsborgere udvandrede til USA sidste år. Det kan fx være personer, der flytter dertil for at arbejde eller for at studere. Deres ophold i USA kan derfor spænde fra kortere ophold til permanent varighed., Vi er gladest for amerikanske film, USA og Hollywood er kendt for at producere mange film, og vi er også glade for at se amerikanske film, når vi går i biografen i Danmark. I 2023 var 210 af de 555 film, der blev vist i biografen, amerikanske. Vi købte tilsammen over 6 mio. billetter til disse 210 film, hvilket indbragte billetindtægter for lige knap 550 mio. kr. Billetsalget til amerikanske film udgjorde hermed 62 pct. af de solgte billetter og 69 pct. af biografernes billetindtægter., Den anden vej rundt bliver danske film fra tid til anden nomineret til den amerikanske Academy Award, bedre kendt som en Oscar. Sidste år blev to film nomineret, men ingen af dem vandt. Sidste gang en dansk film vandt en Oscar var i 2021, da filmen ’Druk’ tog prisen for bedste ikke-engelsksprogede film. Rettighederne til filmen er blevet solgt til en amerikansk genindspilning, der endnu ikke er produceret., Herunder er 10 sammenligninger mellem Danmark og USA:, Danmark,  USA, Befolkningstal, 1. september 2024, 5.982.117, 337.032.412, Fertilitet, 2022, 1,6 børn pr. kvinde, 1,7 børn pr. kvinde, Forventet levetid for nyfødte, 2022, 81 år, 77 år, Beskæftigelsesfrekvens, 15-64-årige, 2023, 76,6 pct., 72,0 pct., Inflation, 2023, 3,3 pct. , 4,1 pct., BNP pr. indbygger, købekraftskorrigeret, 2023, 76.688 USD, 81.695 USD, Offentligt forbrug i pct. af BNP, 2023, 22,6 pct., 13,9 pct., Skattetryk, 2022, 41,9, 27,7, Gini-koefficient, 2022, 28,8, 39,1, CO2-udledning pr. person, 2022, 4,9 ton, 14,9 ton, Om Tallene, Befolkningstal er trukket pr. 1. september fra henholdsvis www.statistikbanken.dk/folk1am og , United States Census Bureau, ., Fertilitet opgøres som det antal levendefødte børn, en kvinde i den fertile alder (15-49 år) forventes at sætte i verden. Tallene er fra , Statistisk Tiårsoversigt 2024, ., Forventet levetid for nyfødte findes i , Statistisk Tiårsoversigt 2024, ., Beskæftigelsesfrekvensen er fra , OECD, ., Tallene for inflationen er fra , Worldbank, ., BNP pr. indbygger er landenes købekraftsjusterede BNP i amerikanske dollar divideret med antallet af indbyggere. Ved at købekraftsjustere BNP tages der højde for forskelle i prisniveau og leveomkostninger mellem landene. Tallene er fra , Worldbank, ., Offentligt forbrug i pct. af BNP er fra , Worldbank, ., Skattetrykket er fra , OECD, ., Gini-koefficienten er et mål for indkomstuligheden i et samfund. Den angivne Gini-koefficient er ulighe-den i den disponible indkomst. Gini-koefficienten er 0, hvis indkomstfordelingen er helt lige, og 100, hvis hele indkomsten i et land tilfalder et enkelt individ. Tallene er fra , Luxembourg Income Study (LIS), ., CO2-udledning pr. person er udelukkende udledning inden for landets grænser og er fra , Our World in Data, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-10-30-8500-amerikanske-statsborgere-kan-stemme-valg-usa

    Bag tallene

    47.200 folkepensionister er bosat i udlandet

    Der er en del udenlandske adresser på listen, når der udbetales pension. 47.200 folkepensionister boede i udlandet i januar 2025. Flest er bosat i Sverige, og de færreste får udbetalt fuld pension., 28. oktober 2025 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, I januar 2025 modtog næsten 1,1 mio. personer folkepension i Danmark. Men der findes også folkepensionister, der ikke har adresse i Danmark. I januar 2025 var der 47.200 personer uden fast bopæl i Danmark som modtog deres folkepension i udlandet. Det svarer til 4 pct. af samtlige folkepensionister., Den største andel er bosat i Sverige. Faktisk gælder det med 11.400 personer næsten hver fjerde udenlandsk bosatte folkepensionist. Herefter følger Tyskland og Norge med henholdsvis 15 og 14 pct. I top 20 findes en række andre europæiske lande, og så er Australien, USA, Canada, Tyrkiet og Thailand også på listen som de eneste lande uden for Europa i top 20., ”Danmark har pensionsaftaler med nogle lande såsom andre EU-lande, Australien, Tyrkiet og USA, hvilket gør det lettere at tage pensionen med til disse lande. I top 20 er det kun Thailand, som vi ikke har en aftale med,” siger Morten Steenbjerg Kristensen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., I forhold til januar 2015 er antallet af folkepensionister i udlandet steget 5 pct. fra 44.900 til de 47.200, der var i januar 2025. Udviklingen følger stort set den generelle stigning i antallet af pensionister i Danmark, som er steget ca. 6 pct. over perioden., Blandt top 20-landene var det Polen og Island, der i 2025 havde den relativt største stigning af danske folkepensionister siden januar 2015 med en stigning fra henholdsvis 190 og 250 personer til 720 personer i begge lande. Omvendt faldt antallet af danske folkepensionister i Frankrig og Spanien fra henholdsvis 2.200 og 3.700 personer til 1.700 og 2.900 personer over de ti år., Top 20-lande med flest fastboende danske folkepensionister, januar 2025, Anm.: Både danske og udenlandske statsborgere indgår i opgørelsen., Kilde: Særkørsel pba. af folke- og førtidspensionsregistret., De fleste er brøkpensionister, Er man bosat i udlandet, kan man have ret til pension, men mange, de såkaldte brøkpensionister, har kun ret til en del af den ”normale pension” afhængigt af blandt andet, hvor mange år man har boet og arbejdet i Danmark., I alt modtog blot 5.500 ud af de 47.200 folkepensionister i udlandet fuld folkepension., Tilsammen fik folkepensionisterne i udlandet udbetalt 195,2 mio. kr. i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg om måneden. Det svarer til 4.100 kr. pr. person, hvilket er 37 pct. af den fulde pension. Den gennemsnitlige udbetaling af folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg for herboende folkepensionister var 11.900 kr. om måneden i januar 2025., ”Af top 20-landene var det folkepensionisterne i Thailand, der med knap 6.600 kr. fik det største beløb i gennemsnit. Omvendt modtog danske folkepensionister i Canada i gennemsnit blot 2.200 kr. Det vidner om, at folkepensionisterne i Canada i højere grad har boet og arbejdet i Danmark i relativt kort tid i forhold til dem, der bor i Thailand,” siger Morten Steenbjerg Kristensen., Gennemsnitlig månedlig udbetaling til folkepensionister i top 20-lande med flest folkepensionister, januar 2025, Anm.: Både danske og udenlandske statsborgere indgår i opgørelsen., Kilde: Særkørsel pba. af folke- og førtidspensionsregistret., Reglerne for at tage den danske folkepension med til udlandet, Folkepensionister skal som udgangspunkt have opholdt sig i Danmark i mindst 40 år fra det fyldte 15. til 65. år for at have ret til fuld pension og mindst tre år for i det hele taget at få tilkendt en pension., Opfylder man ikke opholdskravene, kan man i stedet være berettiget til brøkpension. Brøkpension beregnes som en brøkdel af den fulde pension ved at dele antallet af opholdsår i Danmark med 40 år., For førtidspensionister skal den faktiske bopælstid i Danmark ved tilkendelsen af pension have været mindst 4/5 af personens alder på tilkendelsestidspunktet fratrukket 15. Brøken beregnes som opholdstiden i Danmark delt med 4/5 af den tid personen har levet siden det 15. år., For at tage sin pension med til et EU-land samt Schweiz og Storbritannien gælder det, at man som dansk statsborger har ret til at tage sin pension med, hvis man har boet mindst tre år i Danmark, efter man fyldte 15 år. Det samme gør sig gældende, hvis du er statsborger i et andet EU-land., Er man statsborger i Australien, Canada, Chile, Filippinerne, Indien, Israel, Marokko, New Zealand, Sydkorea, Schweiz, Tyrkiet eller USA skal man have boet i Danmark i mindst tre år og arbejdet her i mindst ét år for at tage pensionen med sig., Flytter man til et land, Danmark ikke har en aftale med som fx Thailand, kan man stadig være berettiget til pension. Se de gældende regler her: , www.borger.dk/pension-og-efterloen/International-pension/Dansk-pension-i-udlandet/International-pension-flytte,  , Lige kønsfordeling, Der er lige så mange mænd som kvinder, der modtager deres pension fra udlandet, men der er stor forskel på, i hvilke lande de er bosat., Især Thailand skiller sig ud ved, at 95 pct. af folkepensionisterne er mænd. Også Polen og Tyrkiet har en klar overvægt af mænd blandt de danske folkepensionister. I flere af de andre lande er der en lidt større andel af kvinder, men den er ikke så udtalt som i de lande, hvor der er flest mænd. Fx er der 56 pct. kvinder i Nederlandene, Schweiz og Norge. Generelt er der en overvægt af kvindelige pensionister i Danmark. Kvinder udgør 54 pct. af de herboende folkepensionister, hvilket skal ses i lyset af, at , kvinder har en gennemsnitligt højere middellevetid end mænd, ., Danske folkepensionister bosat både i Danmark og i udlandet var i gennemsnit 77 år i januar 2025. Af top 20-landene med flest bosatte danske folkepensionister var gennemsnitsalderen med 80 år højest i Canada og lavest i Polen med 73 år., Kønsfordelingen blandt folkepensionister bosat i top-20 lande med flest folkepensionister, januar 2025, Anm.: Både danske og udenlandske statsborgere indgår i opgørelsen., Kilde: Særkørsel pba. af folke- og førtidspensionsregistret, Førtids- og seniorpensionister modtager i højere grad den fulde pension, Der bor også danske førtids- og seniorpensionister i udlandet. Der var i alt 4.900 førtids- og seniorpensionister i udlandet i januar 2025. I Danmark var der 276.600. Ligesom med folkepensionisterne er Sverige det mest populære land efterfulgt af Norge og Tyskland samt Tyrkiet, inden Spanien placerer sig på listen. 1.000 af førtidspensionisterne var bosat i Sverige og mellem 400 og 700 i de resterende lande i toppen af listen., I alt modtog de 57,6 mio. kr. om måneden eksklusiv tillæg, hvilket giver en gennemsnitlig månedlig pensionsudbetaling eksklusiv tillæg på 11.900 kr., hvor den i Danmark var på 16.900 kr. Der er altså mindre forskel på, hvad en dansk førtids- eller seniorpensionist modtager i Danmark og i udlandet, end det er tilfældet for folkepensionister., 40 pct. af de udenlandsk bosatte førtids- og seniorpensionister var kvinder, og de var i gennemsnit 56 år. 55 pct. af de herboende førtids- og seniorpensionister var kvinder, og gennemsnitsalderen var 53 år i januar 2025.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2025/2025-10-28-47200-folkepensionister-bosat-i-udlandet

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation