Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1491 - 1500 af 1734

8.500 amerikanere i Danmark kan potentielt stemme ved amerikansk præsidentvalg

Det amerikanske præsidentvalg er lige om hjørnet, og herhjemme bor der ca. 8.500 amerikanske statsborgere over 18 år. Læs her udvalgte fakta om Danmark og USA samt en række sammenligninger mellem de to lande., 30. oktober 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Om få dage er der valg af den næste amerikanske præsident, hvilket er et valg, som mange i Danmark følger med i. For at stemme til det danske folketingsvalg skal man som hovedregel have adresse i landet, men det er ikke et krav i USA. Der er derfor lige over 8.500 amerikanske statsborgere over 18 år med folkeregisteradresse i Danmark pr. 1. juli 2024, der potentielt kan stemme ved det amerikanske præsidentvalg. Har man både dansk statsborgerskab og amerikansk statsborgerskab, bliver man i Danmark kun registreret som dansk statsborger og indgår derfor ikke i denne artikels antal af potentielle amerikanske vælgere., Ved det seneste præsidentvalg i USA stemte 67 pct. af den amerikanske befolkning over 18 år ifølge , United States Census Bureau, . I Danmark lå stemmeprocenten på 84 pct. ved det seneste folketingsvalg i 2022., USA er en af Danmarks største samhandelspartnere, I 2023 løb værdien af Danmarks import fra USA op i 174,4 mia. kr., mens eksporten udgjorde 292,1 mia. kr. USA er dermed en af vores største samhandelspartnere og udgjorde 13 pct. af Danmarks samhandel med udlandet i 2023. En meget stor del af eksporten udgøres af varer, der ikke krydser den danske grænse og dernæst tjenesteydelser. Hovedparten af importen fra USA er tjenesteydelser, hvilket i høj grad udgøres af søtransport af gods og licens for brug af resultater fra forskning og udvikling. Ser man nærmere på varerne, der krydser grænsen, importerer vi især ’rå mineralolier og produkter heraf’, hvilket blandt andet er benzin og petroleum. Medicin er den vare, vi eksporterer mest af til USA., Der var lidt over 1.100 amerikanske datterselskaber i Danmark i 2022. Selskaberne beskæftigede lige over 40.700 ansatte i Danmark omregnet i årsværk. Vi havde omvendt 900 danske datterselskaber i USA med sammenlagt 86.500 ansatte. De danske datterselskaber i USA er især inden for handel og transport., Lavere offentligt forbrug og større ulighed i USA, Selvom USA er en af vores største samhandelspartnere, er det et land, der er markant forskelligt fra Danmark på en række punkter. For eksempel havde vi i Danmark et skattetryk på 41,9 pct. i 2022, mens det i USA var på 27,7 pct. Hvis man ser på BNP pr. indbygger og korrigerer for forskelle i prisniveau, så udgjorde det 76.700 amerikanske dollars i 2023 i Danmark og 81.700 amerikanske dollars i USA. I Danmark udgjorde det offentlige forbrug 22,6 pct. af BNP sidste år, mens det i USA udgjorde 13,9 pct. Til gengæld var gini-koefficienten, som måler indkomstulighed i landet og vil være 0 ved fuldstændig lighed, 28,8 i Danmark i 2022 og på 39,1 i USA., USA har også umiddelbart været hårdere ramt, når det kommer til inflation. I 2023 var inflationen på 4,1 pct. i forhold til året før, mens vi i Danmark havde en inflation, der lød på 3,3 pct. i samme periode. Da inflationen var højest i 2022, nåede vi en årlig stigning på 7,7 pct., mens USA nåede op på 8,0 pct., Når det gælder beskæftigelsesgraden, ligger vi lidt højere i Danmark med 76,6 pct. af de 15-64-årige i 2023. I USA var 72,0 pct. af denne aldersgruppe beskæftiget på samme tidspunkt., Den amerikanske befolkning er, ud over at være noget større med 337 mio. mod vores knap 6 mio. i september i år, også en befolkning, der i gennemsnit lever kortere end i Danmark. Den forventede levetid for nyfødte i USA var således 77 år i 2022, mens en nyfødt i Danmark i 2022 kunne se frem til at leve 81 år. Vores fertilitet var 1,6 børn pr. kvinde i 2022, hvor den i USA var 1,7 børn., I 2022 udledte danskere 4,9 ton CO2 i gennemsnit, når man udelukkende ser på produktionen inden for landets grænser, mens amerikanere udledte 14,9 ton i gennemsnit., Mange amerikanske turister i Danmark, Ud over de amerikanere, der bor i Danmark, får vi også en del amerikanske turister på besøg hvert år. I alt stod amerikanere for 970.000 turistovernatninger på de danske hoteller, feriecentre, vandrerhjem mm. i 2023. Indtil videre har de foretaget samlet set 794.000 overnatninger til og med august i år. Turisterne fra USA bor især på hoteller, når de er i Danmark, og de er primært at finde i København. De er faktisk den mest hyppige turist af udenlandsk nationalitet at møde på et hotel i Region Hovedstaden, hvor de i 2023 stod for næsten 13 pct. af de udenlandske hotelovernatninger., Når danskere rejser til udlandet, gik 2 pct. af ferierejserne til USA i 2023. 1.500 danske statsborgere udvandrede til USA sidste år. Det kan fx være personer, der flytter dertil for at arbejde eller for at studere. Deres ophold i USA kan derfor spænde fra kortere ophold til permanent varighed., Vi er gladest for amerikanske film, USA og Hollywood er kendt for at producere mange film, og vi er også glade for at se amerikanske film, når vi går i biografen i Danmark. I 2023 var 210 af de 555 film, der blev vist i biografen, amerikanske. Vi købte tilsammen over 6 mio. billetter til disse 210 film, hvilket indbragte billetindtægter for lige knap 550 mio. kr. Billetsalget til amerikanske film udgjorde hermed 62 pct. af de solgte billetter og 69 pct. af biografernes billetindtægter., Den anden vej rundt bliver danske film fra tid til anden nomineret til den amerikanske Academy Award, bedre kendt som en Oscar. Sidste år blev to film nomineret, men ingen af dem vandt. Sidste gang en dansk film vandt en Oscar var i 2021, da filmen ’Druk’ tog prisen for bedste ikke-engelsksprogede film. Rettighederne til filmen er blevet solgt til en amerikansk genindspilning, der endnu ikke er produceret., Herunder er 10 sammenligninger mellem Danmark og USA:, Danmark, USA, Befolkningstal, 1. september 2024, 5.982.117, 337.032.412, Fertilitet, 2022, 1,6 børn pr. kvinde, 1,7 børn pr. kvinde, Forventet levetid for nyfødte, 2022, 81 år, 77 år, Beskæftigelsesfrekvens, 15-64-årige, 2023, 76,6 pct., 72,0 pct., Inflation, 2023, 3,3 pct. , 4,1 pct., BNP pr. indbygger, købekraftskorrigeret, 2023, 76.688 USD, 81.695 USD, Offentligt forbrug i pct. af BNP, 2023, 22,6 pct., 13,9 pct., Skattetryk, 2022, 41,9, 27,7, Gini-koefficient, 2022, 28,8, 39,1, CO2-udledning pr. person, 2022, 4,9 ton, 14,9 ton, Om Tallene, Befolkningstal er trukket pr. 1. september fra henholdsvis www.statistikbanken.dk/folk1am og , United States Census Bureau, ., Fertilitet opgøres som det antal levendefødte børn, en kvinde i den fertile alder (15-49 år) forventes at sætte i verden. Tallene er fra , Statistisk Tiårsoversigt 2024, ., Forventet levetid for nyfødte findes i , Statistisk Tiårsoversigt 2024, ., Beskæftigelsesfrekvensen er fra , OECD, ., Tallene for inflationen er fra , Worldbank, ., BNP pr. indbygger er landenes købekraftsjusterede BNP i amerikanske dollar divideret med antallet af indbyggere. Ved at købekraftsjustere BNP tages der højde for forskelle i prisniveau og leveomkostninger mellem landene. Tallene er fra , Worldbank, ., Offentligt forbrug i pct. af BNP er fra , Worldbank, ., Skattetrykket er fra , OECD, ., Gini-koefficienten er et mål for indkomstuligheden i et samfund. Den angivne Gini-koefficient er ulighe-den i den disponible indkomst. Gini-koefficienten er 0, hvis indkomstfordelingen er helt lige, og 100, hvis hele indkomsten i et land tilfalder et enkelt individ. Tallene er fra , Luxembourg Income Study (LIS), ., CO2-udledning pr. person er udelukkende udledning inden for landets grænser og er fra , Our World in Data, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-10-30-8500-amerikanske-statsborgere-kan-stemme-valg-usa

Bag tallene

Nyt om grunddata - 1. kvartal 2025

Her finder du de seneste registeropdateringer og nye registre, som Forskningsservice stiller til rådighed. Nyt om grundregistre udgives hvert kvartal og opdateres løbende, så du altid har al information samlet ét sted. Nyt om grundregistre - 1. kvartal 2025 opdateres fra 1. januar til 31. marts., 23. april 2025 kl. 10:46 , Af , Karin Ørum Elwert, Nye forskningsmuligheder med lærer-elevregistrene LER-Dagtilbud og LER-Ungdom, 23. april 2025 kl. 10:50 af Karin Ørum Elwert, Siden december 2024 har Danmarks Statistik gjort nye Lærer-elevregisterdata tilgængelige for forskning og analyse. Dette omfatter data fra ungdomsuddannelserne (LER-Ungdom) og dagtilbud (LER-Dagtilbud), der supplerer det eksisterende LER-Grundskoler., LER-Ungdom er opdateret med flere leverandører og længere tidsserier, hvilket giver data for flere år og institutioner på ungdomsuddannelsesområdet. Registret indeholder blandt andet information om lektionsdata, undervisningshold, lærere, fravær og prøvebedømmelser. LER-Dagtilbud dækker børns og medarbejderes forløb i kommunale og selvejende daginstitutioner, som fremgår af systemet Unilogin, hvilket gør det muligt at knytte børn og medarbejdere sammen på både institutions- og stueniveau., Læs mere i nyhedsbrevet fra Befolkning og Uddannelse, Danmarks Statistik., Nyhedsbrev om Lærer-Elevregistret – Danmarks Statistik (pdf), Bemærk:, LER-Ungdom og LER-Dagtilbud er ikke tilgængelige i Danmarks Datavindue og i Grunddata 2025, men kan bestilles som særleverance via Uddannelsessektionen i Danmarks Statistik., Adgang til nye registre fra Styrelsen for IT og Læring (STIL), 23. april 2025 kl. 10:50 af Karin Ørum Elwert, Danmarks Statistik og Styrelsen for IT og Læring (STIL) har indgået en aftale, der gør følgende registre tilgængelige i Danmarks Datavindue for brugere, der ønsker at bestille data til projekter:, Folkeskolens Nationale Overgangstest 2022-2024, Elevfravær i Grundskolen 2010-2024, Underviserers kompetencedækning i Folkeskolen 2013-2024, Obligatoriske nationale tests i Folkeskolen (Genberegnede resultater) 2014-2022, Obligatoriske nationale tests i Folkeskolen (Oprindelige resultater) 2009-2020, Nationale trivselsmåling i folkeskolen for 0.-3. klasse 2014-2024, Nationale trivselsmåling i folkeskolen for 4.-9. klasse 2014-2024, Dokumentationen af data kan dels findes på Forskningsservices hjemmeside under ”Data fra andre kilder” og i Danmarks Datavindue., Gå til Data fra andre kilder - Danmarks Statistik, Gå til Danmarks Datavindue, Bemærk:, Registrene opdateres årligt på nær Obligatoriske nationale tests, som ikke opdateres, da testene nu ligger i de Nationale Overgangstests., Nyt register: Børnepasning 0 år til skolestart på institutioner, 23. april 2025 kl. 10:50 af Karin Ørum Elwert, Der er oprettet et nyt grundregister, DAGTIL_INSTITUTIONER, som indeholder information om antallet af institutioner for børn i alderen 0-5 år i årene 2018-2023., Vær opmærksom på, at offentliggørelsen i statistikbanken i tabellen BOERN4 indeholder data for både 0-5 årige og 6+ årige børn (SFO). Derfor vil populationen i BOERN4 i statistikbanken være større end den, der findes i DAGTIL_INSTITUTIONER i Forskningsservices grunddata., Opdaterede fertilitetsregistre: FTbarn, FTforael og FTnaevn, 23. april 2025 kl. 10:50 af Birgitte Hollegaard, Fertilitetsregistrene FTbarn (Fertilitet – børn), FTforael (Fertilitet - forælder) og FTnaevn (Fertilitet – nævner) er nu opdateret for første gang i godt 7 år. De bygger på data fra CPR og det medicinske fødselsregister(MFR), som leveres fra Sundhedsdatastyrelsen. , FTbarn indeholder alle børn, der har mindst én forælder registreret i CPR eller MFR, med data fra 1973 og næsten fulde årgange tilbage til 1960'erne. FTforael omfatter de først registrerede forældre (mor1 og far1) til børnene i FTbarn, mens FTnaevn rummer personer, der har været bosat i Danmark siden 1. januar 1973 eller har født et barn her., Med disse tre registre kan man finde relationer mellem forældre, børn og søskende, også fra ældre årgange., Opdatering af Medicinsk Fødselsregister (MFR), 23. april 2025 kl. 10:50 af Birgitte Hollegaard, Det nye medicinske fødselsregister 2019-2023 er nu tilgængeligt i grunddata. Dataene kommer fra Sundhedsdatastyrelsen og inkluderer detaljerede beskrivelser af registeret fra 1973 og frem samt den nye struktur. Efter opdateringen i 2019 er formatet nemlig ændret, og registret består nu af et hovedregister, mfr_nyfoedte, samt 10 satellittabeller., Hovedtabellen, mfr_nyfoedte, indeholder PNR for mor, far og barn, oplysninger om fødslen og en nøglevariabel for mor, der relaterer til fem af satellittabellerne. Satellittabellerne indeholder også yderligere information om mor, graviditet og fødsel., I mfr_nyfoedte er der også en nøglevariabel for barnet, som relaterer til de 5 satellittabeller, der indeholder information om barnet og fødslen. MFR indeholder også nøglevariable, der passer til LPR, så de kan sammenholdes., Se dokumentationen på Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside., Gå til Fødselsregisteret - Sundhedsdatastyrelsen, Opdatering: LPR3 - Nye ændringer for 2023, 23. april 2025 kl. 10:50 af Helle Wallach Kildemoes, I 2019 introducerede Sundhedsdatastyrelsen(SDS) en ny model for indberetning til Landspatientregistret(LPR3) med udarbejdelse af en midlertidig forskerrettet datamodel for de forskellige tabeller: LPR_F_NN_YYYY (med information siden 2019). I efteråret 2024 blev den nye LPR3-modelfinjusteret, og Forskningsservice modtog en testversion af denne model for data., Forskningsservice er i øjeblikket i gang med at teste de modtagne data. Afhængigt af resultaterne forventes det, at den nye LPR3-model med data fra 2019-2023 vil blive tilgængelig som grunddata i maj 2025., Opdateringer i KOTRE: Revision af erhvervsuddannelsesdata, 23. april 2025 kl. 10:50 af Karin Ørum Elwert, I forbindelse med dette års opdatering af elevregisteret (KOTRE) har uddannelseskontoret i Danmarks Statistik foretaget en særlig behandling at data på erhvervsuddannelsesområdet., Opdateringen medfører en række revisioner af tidligere tællingsår. Mest markant vil der ske en større korrektion i antallet af afbrudte og fuldførte erhvervsuddannelser i tællingsåret 2021. Derudover vil der også ske væsentlige korrektioner i antallet af afbrudte erhvervsuddannelser i tællingsåret 2020 og antallet af fuldførte på hovedforløb i tællingsåret 2023., Find en mere detaljeret forklaring i Danmarks Statistiks dokumentation af dataindsamlingen 2024 under afsnittet ”Erhvervsuddannelser”., Gå til Dokumentation af dataindsamlingen til Elevregistret 2024 (pdf)

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/nyt-om-grunddata-1-kvartal-2025

Stigende eksport af grise påvirker den danske bestand

Den danske griseproduktion er i forandring. Stigende efterspørgsel fra udlandet på smågrise fra Danmark samt høje foderpriser har sat gang i eksporten af danske grise, hvilken nu har overgået antallet af slagtninger. Samtidig vokser landbrugene, og der er færre af dem., 3. november 2023 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Der var desværre en fejl i første figur. Der er en anmærkning under figuren, som forklarer fejlen., Antallet af grise på de danske gårde er faldet til det laveste niveau i over 30 år, og det skyldes blandt andet en stigning i eksporten af levende smågrise. For første gang nogensinde er antallet af slagtede grise overgået af eksporten af levende grise, som primært er smågrise. I andet kvartal 2023 blev der således slagtet 3,3 mio. grise, mens der blev sendt 3,8 mio. levende grise over grænsen og ud af landet., ”Grisebestanden er faldet markant i årets første tre kvartaler og ramte i andet kvartal 2023 det laveste niveau siden 1990. Der er nu i tredje kvartal 11 mio. grise i Danmark, hvilket er en lille stigning på knap 280.000 grise siden andet kvartal. Det største fald er sket inden for slagtegrise, hvor bestanden er faldet fra 3,8 mio. i 2007 til 2,3 mio. i tredje kvartal i år. Faldet i antallet af slagtegrise skyldes en stor eksport af grise til opfedning i udlandet,” siger Mona Larsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Tidligere var eksporten af smågrise meget begrænset, og de fleste slagtninger foregik i Danmark. I perioden 2007 til 2022 er eksporten steget fra lige knap 5 mio. smågrise til lige under 14 mio. på årsbasis. I samme periode er slagtningerne i Danmark faldet fra 21,4 mio. i 2007 til 17,8 mio. i 2022. Nu har eksporten som nævnt overgået slagtninger i det seneste kvartal., ”Prisen på foder har været høj de seneste par år, hvilket for landmændene gør det mere rentabelt at sælge smågrise videre til eksport end selv at opfede dem, da de kan få en god pris for grise til eksport, og afregningen på danske slagterier pt. halter efter udenlandske slagterier. Danske grise er attraktive i især Tyskland og Polen, blandt andet fordi grisene har en høj kvalitet. Derfor er der efterspørgsel på danske grise i udlandet, og det gør det nemt for landmændene at sælge dem i perioder med gunstige priser på grisekød i aftagerlandene,” forklarer Mona Larsen., Salgsværdien af eksporten af levende grise er fra 2007 til 2022 steget fra 2,0 mia. kr. til 4,5 mia. kr. i løbende priser., Slagtninger og eksport af levende grise, antal, 2007 – 2. kvt. 2023, Anm.: Der var desværre fejl i figuren, hvor tallene på y-aksen var angivet i tusinder i stedet for millioner., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani51, Flere grise end mennesker i næsten 70 år, Historisk set har grisebestanden været høj i Danmark. I start 1930’erne overgik grisebestanden den danske befolkning, som dengang var ca. 3,6 mio. personer. Herfra faldt bestanden af grise indtil 1956, hvor grisebestanden igen overgik befolkningstallet. Siden har der været flere grise end mennesker i Danmark., Spoler vi frem til 1992, husker de fleste nok året som det, hvor de danske fodboldherrer vandt Europamesterskabet i fodbold. Men 1992 var også året, hvor grisebestanden nåede et niveau, der var mere end dobbelt så højt som befolkningen. Det har været tilfældet indtil 2023, hvor bestanden altså tog et dyk nedad., Bestanden af grise er nu 19 pct. lavere end i 2007, hvor den var højest., Antallet af grise og mennesker i Danmark gennem 100 år, 1923-2023K3, Anm.: *2023 er opgjort for årets første tre kvartaler., Frem til 1981 er antallet af grise opgjort årligt, og tallene er fra Landbrugs- og gartneritællingen. Efter 1981 kommer tallene fra grisetællingen og er opgjort hvert kvartal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/hdyr1920, ; , www.statistikbanken.dk/hdyr, ; , www.statistikbanken.dk/svin, ; , www.statistikbanken.dk/befolk2, ; , www.statistikbanken.dk/folk1a, En tredjedel så mange bedrifter, Ligesom med mange andre landbrug, bliver bedrifterne med grise større, mens der bliver færre af dem. I 2007 var der tre gange så mange bedrifter med grise som i 2022. I 2022 var der 2.400 bedrifter med samlet 12,4 mio. grise, mens der i 2007 var 7.200 bedrifter med samlet 13,7 mio. grise., ”De danske bedrifter med grise er blevet større og færre med årene. En gennemsnitlige bedrift havde i 2007 1.900 grise mod 5.200 i 2022,” siger Mona Larsen., Bedrifter med grise i Danmark opgjort efter antal grise på bedriften, 2007-2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/hdyr07, De seneste tal for 2022 viser, at der er flest bedrifter med grise i Region Midtjylland, hvor der var 824 bedrifter. Det er en tredjedel af, hvad der var i 2007. Det største procentvise fald i antal bedrifter er sket i Region Sjælland, hvor der med 274 bedrifter i 2022 kun er en fjerdedel tilbage af de 1.022 bedrifter, der var i 2007., Grise er den største delsektor inden for landbruget. Den samlede produktionsværdi for grise er steget fra 18 mia. kr. i 2007 til 24,5 mia. kr. i 2022 i løbende priser. I 2022 var landbrugets produktionsværdi på 103,1 mia. kr., og , grise udgjorde dermed 24 pct. af landbrugets samlede produktionsværdi, , mens det tal i 2007 lød på 28 pct., Mere økologi, Af de 2.400 bedrifter med grise, der var i 2022, var 165 af dem økologiske bedrifter med 157.000 grise til sammen, hvilket er en stigning på omtrent 52.000 siden 2010, hvor der var 136 bedrifter med ca. 104.000 grise. Det er dog et fald siden 2020, hvor der var 254 økologiske bedrifter med samlet set ca. 205.000 økologiske grise., Mellem 2007 og 2022 er detailsalget af økologisk svinekød steget fra 510 tons til 1.400 tons. Det er dog et fald sammenlignet med de seneste år. Detailsalget af økologisk svinekød toppede i 2020 med 1.900 tons. Det store fald i detailsalget i 2022 siden 2020 skal ses i lyset af den stigende inflation i 2022, hvilken har påvirket , det økologiske detailsalg i det hele taget, ., Der bliver generelt stillet mindre svinekød frem på spisebordene i de danske hjem. I hvert fald hvis man kigger på det gennemsnitlige forbrug af svinekød, hvilket i 2007 lå på lige over 1.300 kr. per husstand i faste priser. I 2021 var forbruget faldet til lige under 1.000 kr. per husstand., Færre beskæftigede inden for grisebranchen, I takt med at der er færre og større bedrifter, er der også færre landmænd, der beskæftiger sig med grise. Siden 2008 er det største fald sket i produktionen af slagtegrise, hvilket også hænger godt sammen med, at flere grise eksporteres, og færre slagtes i Danmark. I denne branche var der 4.400 ansatte i 2008, mens der var 3.800 i 2021., For avl af smågrise er beskæftigelsen faldet fra 6.800 i 2008 til 6.600 i 2021. Samme år var der 7.800 beskæftigede med forarbejdning af svinekød, hvilket fx er ansatte på slagterier. I 2008 var der 9.200 i denne branche., Sammenlagt beskæftigede 18.200 sig med grise i form af både landbrug og fx slagtninger i 2021. I 2008 var det tilsvarende tal 20.500., Grisebranchen var i 2020 den branche inden for landbruget med den største andel af ansatte med udenlandsk statsborgerskab, viser , en analyse fra Danmarks Statistik, . I 2020 var lige over halvdelen udenlandske statsborgere, og flest kom fra Ukraine. , I 2020 var landmændene på bedrifter med grise i gennemsnit 52,7 år, hvilket gør det til den yngste bedriftstype inden for landbrug og gartneri. Det viser , en analyse om danske landmænd fra Danmarks Statistik, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-11-03-stigende-eksport-af-grise-paavirker-den-danske-bestand

Bag tallene

Konjunkturudviklingen

Konjunkturudviklingen i Danmark illustreres her ved en række indikatorer. Udviklingen vises i procent i forhold til foregående periode (t-1), tre måneder før (t-3), samme kvartal foregående år (t-4) eller samme måned foregående år (t-12)., Konjunkturudviklingen belyses også i , Økonomisk-politisk kalender, Konjunkturtallene bliver opdateret dagligt senest kl. 8.05., , Periode, Værdi, Udv., , Nationalregnskab, , , t/(t-1), , Bruttonationalprodukt, realvækst , (mia. kr., 2020-priser kædede værdier), 4.Kvt/25, 678, 0,2, Husholdningernes forbrugsudgifter, realvækst , (mia. kr., 2020-priser kædede værdier), 4.Kvt/25, 277, 0,5, Forbrugsudgifter i NPISH, realvækst , (mia. kr., 2020-priser kædede værdier), 4.Kvt/25, 9, -1,1, Offentligt forbrug, realvækst , (mia. kr., 2020-priser kædede værdier), 4.Kvt/25, 158, 5,0, Bruttoinvesteringer, realvækst , (mio. kr., 2020-priser kædede værdier), 4.Kvt/25, 125.415, -12,8, Import af varer og tjenester, realvækst , (mia. kr., 2020-priser kædede værdier), 4.Kvt/25, 356, -0,6, Eksport af varer og tjenester, realvækst , (mia. kr., 2020-priser kædede værdier), 4.Kvt/25, 447, -0,7, Beskæftigelse. Nationalregnskab , (personer), 4.Kvt/25, 3.269.109, 0,3, Arbejdsmarked, , , t/(t-4), , Job. ATR (antal), 4.Kvt/25, 3.505.425, 1,3, Beskæftigelse. Præsterede arbejdstimer. ATR (1000 timer), 4.Kvt/25, 1.074.460, 1,1, Lønindeks for virksomheder og organisationer , (1.kvt.2005=100), 4.Kvt/25, 165,1, 2,9, Lønindeks for den statslige sektor (1.kvt.2005=100), 4.Kvt/25, 167,8, 3,1, Lønindeks for kommuner og regioner (1.kvt.2005=100), 4.Kvt/25, 171,8, 4,0, Ledige stillinger, 4.Kvt/25, 45.766, -6,4, Registreret ledighed, , , t/(t-12), , Bruttoledigheden (omregnet til fuldtid) i procent af arbejdsstyrken , 2), Feb/26, 3,1, 0,2, Bruttoledigheden (omregnet til fuldtid), Feb/26, 93.736,8, 7,7, Nettoledigheden (omregnet til fuldtid) i procent af arbejdsstyrken , 2), Feb/26, 2,7, 0,2, Nettoledigheden (omregnet til fuldtid), Feb/26, 82.486,9, 8,0, AKU-ledighed, , , t/(t-1), , AKU-ledighedsprocent , 2), 4.Kvt/25, 6,6, 0,1, Forbrug, , , t/(t-1), , Mængdeindeks for detailomsætningen i alt (2021=100), Feb/26, 101,6, -0,3, Nyregistrerede personbiler (antal), Mar/26, 16.233, 5,1, Forbrugerforventningerne (forbrugertillidsindikatoren), Mar/26, -13,8, .., Erhvervene, , , t/(t-1), , Beskæftigede ved bygge- og anlægsvirksomhed i alt., 1.Kvt/25, 198.314, 0,4, De momsregistrerede virksomheders indenlandske salg (mio.kr.), Feb/26, 289.430, -2,0, Produktionsindeks for industrien i alt (2021=100), Feb/26, 141,6, -2,0, , , t/(t-12), , Nyregistrerede vare- og lastbiler (antal) , 1), Mar/26, 3.091, 17,9, Konkurser (antal), Mar/26, 509, -12,7, Konjunkturbarometre, , , , Tillidsindikator for bygge og anlæg , 1), Mar/26, 102,5, .., Tillidsindikator for industri , 1), Mar/26, 94,0, .., Tillidsindikator for serviceerhverv , 1), Mar/26, 107,0, .., Tillidsindikator for detailhandel , 1), Mar/26, 106,7, .., Ejendomsmarkedet, , , t/(t-1), , Byggeomkostningsindekset for boliger (2021=100) , 1), 4.Kvt/25, 119,3, 0,2, Kontantprisindekset for enfamiliehuse (2022=100), 4.Kvt/25, 110,6, 2,8, Tvangsauktioner (antal), Mar/26, 83,0, -5,7, Udenrigsøkonomi, , , t/(t-1), , Import af varer (mio. kr.) , 1), Feb/26, 70.338,8, -0,2, Eksport af varer (mio. kr.) , 1), Feb/26, 73.945,9, -6,2, Import af tjenester (mio. kr.), 4.Kvt/25, 216.979,0, 0,8, Eksport af tjenester (mio. kr.), 4.Kvt/25, 224.661,3, 1,5, Betalingsbalance, overskud (mio. kr.) , 3), Feb/26, 25.116,5, -7.845,9, Priser, , , t/(t-12), , Forbrugerprisindekset (2025=100), Mar/26, 100,50, 1,2, Prisindeks for indenlandsk vareforsyning (2021=100), Mar/26, 120,5, 1,4, Prisindeks for indenlandsk vareforsyning (2021=100) - Mineralske brændstoffer, mineraler mv., Mar/26, 155,2, 26,9, Producentprisindeks for varer (2021=100), Mar/26, 145,1, 1,3, Importprisindeks for varer (2021=100), Mar/26, 121,2, 1,6, Offentlig saldo, , , t/(t-1), , Den offentlige saldo (mio. kr.), 4.Kvt/25, -4.823, -117,7, Renter og aktiekurser, , , t/(t-1), , Aktieindeks OMXC20 (3. juli 1989=100), Feb/26, 1.426, -17,2, Valutakurs, nominel effektiv kronekurs, månedsgennemsnit (1980=100), Mar/26, 106,1, -0,5, Kort rente, 3 mdr. CIBOR (pct. p.a.) , 2), Mar/26, .., .., Lang rente, 10 årig stat (pct. p.a.) , 2), Mar/26, 2,5, 0,5, Fodnoter, :, 1) Ej sæsonkorrigeret, 2) Udvikling i pct.point, 3) Udvikling i mio. kr., , Konjunkturbarometre og forbrugerforventninger, Den hurtigste information om den aktuelle konjunktursituation, som Danmarks Statistik offentliggør, er forbrugerforventningerne og konjunkturbarometrene for henholdsvis industri, bygge og anlæg samt serviceerhverv. Læs mere om , Konjunkturbarometre, og om , Forbrugerforventninger, ., , Så hurtigt offentliggør vi konjunkturtal, Til belysning af den seneste udvikling i økonomien offentliggør Danmarks Statistik hver måned konjunkturindikatorer, som belyser forskellige dele af den økonomiske udvikling. Langt de fleste månedlige indikatorer offentliggøres senest 1 måned efter måleperiodens udløb. , Læs mere om de forskellige konjunkturindikatorer

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/overblik-dansk-oekonomi/Konjunkturindikatorer