Søgeresultat

Beskæftigelsen blandt børn og unge under 18 år er steget siden 2014

Andelen af børn og unge med et fritidsjob er lavere end i 2008, men har været stigende siden 2015. Piger under 18 år og personer, der bor langt fra de store byer, arbejder oftere end drenge og storbyboere., 10. september 2018 kl. 12:05 - Opdateret 15. januar 2020 kl. 12:00 , Af , Magnus Nørtoft, 15. januar 2020: Denne artikel er opdateret med tal for 2018, . , Andelen af 13-17-årige, som har et fritidsjob, er faldet fra 38,2 pct. i 2008 til 32,8 pct. i 2018. Siden 2015 er andelen dog begyndt at stige igen, men kun med 1,4 procentpoint fra 2014 til 2018, viser en særkørsel fra Danmarks Statistik., I alle årene har der været flere piger end drenge, som har fritidsjob. I 2018 var beskæftigelsesfrekvensen for piger 34,4 pct., mens den var på 31,3 for drenge i alderen 13-17 år. , ”Faldet efter 2008 følger et generelt fald i beskæftigelsen efter krisen, men børn og unges beskæftigelsesfrekvenser faldt lidt mere end de 18-64-åriges. Stigningen i børn og unges beskæftigelsesfrekvenser efter krisen kom desuden lidt senere end de voksnes,” siger Pernille Stender, chefkonsulent i Danmarks Statistik. , I alt havde ca. 110.900 unge mellem 13 og 17 år et arbejde i 2018., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af, den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, ., Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ultimo november., Børn og unge uden for de store byer har oftest fritidsjob, Andelen af børn og unge, som har fritidsjob, varierer kommunerne imellem. Særligt i kommunerne i Vestjylland er andelen af børn og unge med et fritidsjob høj, mens den er lav i og omkring København., Andelen af 13-17-årige med fritidsjob var i 2018 højest i Fanø (43,9 pct.) Varde (43,2 pct.) og Ringkøbing-Skjern (42,2 pct.) kommuner. I 21 kommuner var andelen af børn og unge med et fritidsjob 36 pct. eller mere. Blandt disse kommuner lå kun Bornholm (36,8 pct.) øst for Storebælt, om end andelen af unge i beskæftigelse  Lolland og Guldborgsund kommuner med henholdsvis 35,8 pct. og 35,5 pct. også var relativt høj., Andelen af børn og unge, der brugte noget af fritiden på arbejde i 2018, var lavest i Gentofte (24,7 pct.), Frederiksberg (25,8 pct.), og Københavns (26,6 pct.) kommuner. Alle ti kommuner med lavest andel børn og unge i arbejde i 2018 ligger på Sjælland. Nyborg Kommune havde med 30,0 pct. af børn og unge i arbejde den laveste andel fritidsjobbere under 18 år uden for Sjælland., Andel beskæftigede 13-17 år i pct. 2018, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af , den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, . Kort: Styrelsen fra Dataforsyning og Effektivisering., Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ultimo november. Se tabel med beskæftigelsesfrekvenser i kommunerne nederst i denne artikel., Børn og unge arbejder i kortere tid i forhold til 2008, I forhold til 2008 arbejdede børn og unge i beskæftigelse i gennemsnit i kortere tid i 2018. Den gennemsnitlige arbejdstid er faldet for alle årgange – mest for de 17-årige, som i 2018 arbejde 2,6 timer mindre om ugen end i 2008., Generelt stiger arbejdstiden med alderen, og særligt fra de 15-årige til de 17-årige stiger den gennemsnitlige arbejdstid.   , Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af , den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, ., Anm.: Arbejdstiden opgjort som det antal timer, man normalt arbejder i sit hovedjob. Beskæftigelsen er opgjort ultimo november., Knap en tredjedel af børn og unge med et arbejde er ansat i et supermarked , For børn og unge under 18 år er supermarkeder det typiske arbejdssted. Her arbejdede 35.300 børn og unge i 2018. Det svarer til 31,8 pct. af alle fritidsjob. De næststørste brancher var restauranter og post- og kurertjeneste, som bl.a. dækker avisbude., Blandt børn og unge over 15 år var supermarkeder og restauranter de største brancher, mens de 13-15-årige i stor stil gik med aviser eller lavede andet arbejde inden for post og kurertjeneste. 18,9 pct. af de 13-15-årige var ansat i denne branche., I alt var 43.000 af de 13-15-årige beskæftigede, mens 67.900 16-17-årige var beskæftigede., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af , den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, ., Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ultimo november., Denne artikel er skrevet i samarbejde med chefkonsulent, Pernille Stender, som kan kontaktes på 39 17 34 04 eller , psd@dst.dk, Beskæftigelsesfrekvens for 13-17-årige i kommunerne. , Kommune, Pct. i beskæftigelse,  , 2018, 2016, Fanø, 43,9, 39,1, Varde, 43,2, 40,9, Ringkøbing-Skjern, 42,2, 39,4, Herning, 40,3, 38,0, Tønder, 40,1, 36,1, Randers, 39,3, 37,5, Ikast-Brande, 39,3, 38,2, Thisted, 39,2, 37,6, Frederikshavn, 39,1, 38,0, Billund, 38,8, 36,8, Esbjerg, 38,4, 36,8, Ærø, 38,3, 35,8, Holstebro, 38,1, 35,4, Norddjurs, 37,9, 35,7, Lemvig, 37,9, 34,6, Viborg, 37,2, 36,7, Vejen, 37,0, 37,2, Bornholm, 36,8, 38,2, Langeland, 36,7, 37,1, Middelfart, 36,5, 34,3, Struer, 36,1, 32,5, Lolland, 35,8, 36,5, Morsø, 35,6, 32,6, Guldborgsund, 35,5, 34,4, Samsø, 35,4, 37,0, Vejle, 35,4, 35,0, Fredericia, 35,4, 35,5, Horsens, 35,3, 33,8, Kolding, 35,2, 34,2, Hedensted, 35,1, 34,5, Solrød, 34,8, 32,4, Skive, 34,8, 35,9, Læsø, 34,5, 45,5, Sønderborg, 34,4, 30,6, Køge, 34,2, 29,5, Skanderborg, 34,1, 33,1, Hjørring, 34,1, 32,4, Kerteminde, 33,9, 34,0, Halsnæs, 33,9, 33,4, Greve, 33,9, 30,6, Stevns, 33,8, 32,6, Helsingør, 33,4, 32,6, Brønderslev, 33,3, 32,0, Høje-Taastrup, 33,0, 31,1, Faxe, 33,0, 30,5, Nordfyns, 32,9, 34,5, Herlev, 32,9, 30,7, Silkeborg, 32,9, 34,1, Hillerød, 32,8, 32,4, Jammerbugt, 32,8, 31,0, Syddjurs, 32,8, 31,3, Frederikssund, 32,8, 32,4, Vesthimmerlands, 32,6, 30,2, Albertslund, 32,6, 28,3, Mariagerfjord, 32,5, 29,7, Tårnby, 32,4, 30,5, Aabenraa, 32,4, 29,8, Vallensbæk, 32,3, 31,8, Gladsaxe, 32,3, 29,9, Næstved, 32,3, 30,0, Favrskov, 32,2, 33,6, Svendborg, 32,2, 31,6, Slagelse, 32,1, 30,1, Assens, 31,8, 32,0, Haderslev, 31,8, 31,6, Glostrup, 31,7, 28,1, Faaborg-Midtfyn, 31,7, 31,0, Aarhus, 31,4, 31,0, Gribskov, 31,3, 29,2, Hvidovre, 31,3, 31,8, Fredensborg, 31,2, 27,9, Odense, 31,2, 28,2, Ishøj, 31,1, 26,9, Allerød, 31,1, 29,0, Ballerup, 31,1, 29,0, Hørsholm, 30,9, 29,7, Odder, 30,8, 28,7, Rebild, 30,8, 30,1, Brøndby, 30,6, 31,1, Holbæk, 30,4, 28,7, Aalborg, 30,4, 29,6, Lejre, 30,4, 29,4, Dragør, 30,3, 28,9, Odsherred, 30,2, 31,1, Ringsted, 30,1, 28,7, Nyborg, 30,0, 29,7, Kalundborg, 29,9, 29,2, Roskilde, 29,9, 29,6, Egedal, 29,8, 28,8, Furesø, 29,8, 27,9, Rødovre, 29,0, 29,6, Rudersdal, 28,4, 24,7, Vordingborg, 28,3, 28,4, Lyngby-Taarbæk, 27,7, 23,1, Sorø, 27,1, 28,1, København, 26,6, 25,2, Frederiksberg, 25,8, 25,2, Gentofte, 24,7, 25,4, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af , den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, ., Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ultimo november.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-09-10-Flere-unge-i-beskaeftigelse

Bag tallene

Flytteblanket truer statistik og forskning

Et lille afkrydsningsfelt i den blanket, som vi alle udfylder, når vi flytter, har været på vej til fuldstændig at udhule grundlaget for en lang række vigtige, offentlige undersøgelser. Nu er rubrikken fjernet igen, men virkningerne er uhyre vanskelige at rette op på., 24. januar 2008 kl. 0:00 ,  , Sundhedsundersøgelser, sociale undersøgelser, arbejdskraftundersøgelser, kommunale borgerundersøgelser og forbrugerundersøgelser. Det er blot nogle af de undersøgelser, som er påvirket, fordi flere og flere borgere igennem de seneste år har sagt nej tak til nogensinde at kunne blive ringet op af en forsker eller statistiker. Over en periode på kun seks år har hver ottende dansker meldt fra. Det betyder, at Danmark på få år er røget ned blandt de tre dårligste lande i EU når det gælder borgernes deltagelsesprocenter i offentlige, statistiske undersøgelser. , Årsagen er et lille afkrydsningsfelt på de flytteblanketter, man udfylder, når man skifter adresse. Frem til år 2000 skulle man selv henvende sig til Folkeregisteret, hvis man permanent ville sige nej til, at Danmarks Statistik, forskere, kommuner eller lignende måtte ringe til eller på anden måde kontakte én i forbindelse med diverse undersøgelser, baseret på navneudtræk fra CPR-registret. , Fra få til titusindvis, Kun en halv snes tusinde borgere havde indtil da benyttet sig af muligheden. Fra år 2000 flyttede muligheden for at sige nej imidlertid med ind på en ny, kommunal flytteblanket i form af et lille afkrydsningsfelt. Dermed begyndte det, der kan ende som enhver forskers og statistikers mareridt: Hver fjerde borger, der flyttede, satte kryds i rubrikken. Og efter få år var man oppe på, at næsten 10.000 borgere meldte fra - hver måned. , - Det er særligt alvorligt for alle undersøgelser, der har med unge at gøre. De unge flytter meget ofte, og derfor er der mange af dem, der har sat kryds. Vi har faktisk allerede måttet omlægge en af vores undersøgelser på grund af problemet, siger Jørgen Søndergaard, der er direktør for SFI - det nationale forskningscenter for velfærd. , Det lille kryds er ikke nogen beskyttelse mod meningsmålingsinstitutter, forsikringssælgere eller andre private firmaer, som finder frem til folk ved at bruge fx telefonbogen. Til gengæld er det en dobbelt forhindring for det offentliges statistik, fordi borgerne i forvejen - hver gang de bliver kontaktet - oplyses om, at det er helt frivilligt at deltage. , EU påpeger problemet, Da EU's ekspert-team sidste år foretog en gennemgang af kvaliteten af Danmarks Statistiks arbejde, påpegede de også problemet med frameldingerne og foreslog at få lavet en årlig statusrapport på sagen. , Nu har Danmarks Statistik så gjort de kedelige virkninger op. 12,6 procent af den samlede danske befolkning - mere end hver ottende - har i dag lukket sig ude fra at blive kontaktet i forbindelse med samfunds- og sundhedsmæssige undersøgelser. , For at en stikprøve skal være statistisk sikker, skal man udvælge folk tilfældigt, men der skal vælges blandt alle. Derfor stiger usikkerheden, når hver ottende ikke kan vælges med. , - Lige nu er det især undersøgelser om uddannelse og arbejdskraft, som bliver ramt. Gruppen af 20-29-årige er nemlig særlig kraftigt repræsenteret blandt dem, der har meldt fra, siger Brian Larsen Thorsted fra Danmarks Statistiks metodekontor. , - Senere kommer det til at påvirke sygehus-statistikker og endnu senere undersøgelser af ældre. Efterhånden som de 20-29 årige bliver ældre, vil gruppen af frameldte bevæge sig som en pukkel op gennem systemet og påvirke skiftende statistikker, siger han. ,  , Skæv forskning, Fordi det næsten udelukkende er borgere, der flytter, som melder fra, bliver den statistiske fordeling særligt skæv. Personer, som begynder på uddannelse, flytter til nyt job, til et større hus, slår sig ned efter endt uddannelse, bliver gift eller skilt osv. er overrepræsenteret i denne gruppe. De repræsenterer bevægelse og udvikling i samfundet og er derfor særligt interessante at vide noget om. Derfor vil det fx også påvirke kvaliteten af de brugerundersøgelser, som den kommende kvalitetsreform lægger op til. , En gruppe, hvor rigtig mange har sagt nej til at kunne blive kontaktet, er de arbejdsløse, som det samfundsmæssigt er meget vigtigt at kunne skaffe brugbar viden om. , - Helt konkret betyder det, at vi kan komme til at underestimere antallet af arbejdsløse, siger Brian Larsen Thorsted. ,  ,  , Prop i hullet ikke nok, Ved udgangen af 2006 enedes kommunerne og andre myndigheder om at sætte en prop i hullet igen. Afkrydsningsfeltet blev fjernet og sat over på en selvstændig blanket. Den har alle borgere adgang til, uanset om de flytter eller ej, men til gengæld skal de selv bede om at få den udleveret. , Antallet af nye frameldte er faldet til det halve. Det har ikke løst problemet, men kun bremset farten frem mod det forskningsmæssige uføre. Og retningen kan ikke vendes, for de 700.000, som allerede har udelukket sig, kan kun komme i betragtning igen, hvis de selv kontakter kommunen og beder om at få ændret deres oprindelige markering på flytteblanketten., Uklarhed hos borgere, Jørgen Søndergård fra SFI tolker faldet i nye frameldinger sådan, at mange slet ikke har været klar over, hvad krydset egentlig betyder. , - På blanketten hedder det jo "forskerbeskyttelse", og det lyder jo som noget farligt, man skal beskytte sig imod. Men det eneste man beskytter sig mod, er at få et brev, hvor man bliver spurgt om man må blive kontaktet, siger han til Netmagasinet Bag Tallene. , Ligesom SFI har måttet omlægge en undersøgelse, mærkes frameldingerne også i Danmarks Statistiks arbejde. Arbejdskraft-undersøgelsen, som er en meget omfattende interviewundersøgelse, blev for nylig udvidet til at omfatte dobbelt så mange adspurgte. Det skulle blandt andet give mulighed for at nedsætte usikkerhederne, når man går mere i detaljen. Men en del af den ekstra kapacitet må man i stedet bruge på at kompensere for den øgede generelle usikkerhed, der er opstået på grund af problemet med frameldingerne. , - Efterhånden vil det blive sværere at opdage ændringer i samfundet. Når usikkerhederne stiger, vil fx en forskel på to arbejdsløshedstal lige så godt kunne skyldes den statistiske usikkerhed som en reel ændring i antallet af arbejdsløse, siger Brian Larsen Thorsted.,  , Løsning vanskelig at finde  , Danmarks Statistik har udviklet matematiske modeller der gør, at man indtil videre har kunnet regne sig ud af mange af usikkerhedsproblemerne. Men i fremtiden kan det blive meget værre, hvis ikke der findes en holdbar løsning. , At finde en løsning er imidlertid vanskeligt. Forslag, som har været drøftet blandt forskerne og statistikerne, er lov- eller regelændringer, fx i retning af at tidsbegrænse frameldingerne, lige som man har, når det gælder adressebeskyttelse. En anden ændring, som ville bedre en smule, er at begrænse børns framelding, så de selv skal genbekræfte den, når de fylder 18. , Jørgen Søndergaard fra SFI mener, at myndighederne bør overveje at gå ud og tjekke op på de krydser, folk har sat. Det vil kræve, at man kontakter de 700.000 frameldte. Ikke for at spørge, om de vil deltage i en undersøgelse - for det har de frabedt sig at blive kontaktet om - men for at give dem en grundig information om, hvad deres framelding egentlig går ud på. Derefter kan man så godt tillade sig at spørge, om de vil fastholde deres kryds, mener han. , - Det er klart, at man skal respektere, hvis folk af et ærligt hjerte har ønsket ikke at blive kontaktet i forbindelse med disse undersøgelser. Men meget kunne tyde på, at mange ikke rigtig har vidst, hvad det egentlig var, de satte kryds ved, siger Jørgen Søndergaard. ,  , Læs statusnotat om problematikken,  , Kim Mesterton er journalist ved Danmarks Statistik., Foto: Corbis/Scanpix., Denne artikel er offentliggjort 24. januar 2008. , Tilmeld dig nyhedsbrev

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2008/2008-01-24-Flytteblanket-truer-statistik-og-forskning

Bag tallene

Forbrydere skal fanges med tal

Tal og statistik bruges også i kampen mod forbryderne. Men store udfordringer skal overvindes, hvis statistikerens teori skal bruges i politibetjentens praktiske hverdag., 9. april 2008 kl. 0:00 ,  , Data og statistik spiller en voksende rolle i politiets kamp mod forbryderne. På vagtcentralerne skæver man til data om det typiske her-og-nu kriminalitetsbillede, når man dirigerer patruljevognene rundt. Det samme gør man før større aktioner, fx mod narkoforbrydere. , Politirapporter om mord, overfald, røveri, sædelighedsforbrydelser, tricktyverier og andre udvalgte typer kriminalitet forsynes i dag med særlige søgeord, så efterforskernes computere kan søge efter forbrydelser med samme mønstre som den, de er i færd med at opklare. Alle politirapporter indeholder også en kode der viser, hvor forbrydelsen har fundet sted.  , - Hvis politiet i Vestjylland har at gøre med én, som bagbinder sine ofre, kan de gå ind og søge på alle, der har bagbundet ofre, forklarer Tom Arnoldsen, der er chef for Københavns Politis afdeling for Operativ Analyse. ,  , Den næste tyv  , Men når politifolkene har gjort deres arbejde og fanget en voldsmand eller indbrudstyv, dukker den næste op. Og den næste. Statistikken viser, at antallet af de forskellige typer af forbrydelser ofte kun ændrer sig langsomt hen over årene, selv om politifolkene knokler. , Da der ikke er ubegrænsede mængder af betjente til rådighed, er det vigtigt for politiet at vide, om man bruger kræfterne rigtigt. Blandt andet derfor har Rigspolitiet sat statistikeren Thomas Lill Madsen til at forske i, om der bag kriminaliteten gemmer sig nogle statistiske mønstre, som man kunne tage udgangspunkt i for at forbedre indsatsen. , Og ja, det gør der, lyder konklusionen fra Thomas Lill Madsen. Hvis man fx sammenholder data for antallet af indbrud, antallet af villaer og den gennemsnitlige frekvens for villaindbrud i Danmark, kan man regne sig frem til de villaområder - og de tidspunkter - hvor risikoen for at få besøg af tyve er særlig høj., Villaer i København: , I de røde felter er hyppigheden af indbrud væsentligt højere end landsgennemsnittet.,  ,  , (Analysen er udarbejdet af Thomas Lill Madsen på baggrund af data fra politiet og Danmarks Statistik) , Udregner kriminalitet, På samme måde har han analyseret sig frem til, at de fleste tyverier fra biler ikke bliver begået om formiddagen - som opfattelsen ellers har været hos en del betjente - men derimod i aften- og nattetimer. , Men ambitionerne er større end dette. Thomas Lill Madsen er tilmeldt den såkaldte forskerordning hos Danmarks Statistik, der giver adgang til at arbejde med anonymiserede data på et mere detaljeret niveau end fx statistikbanken giver mulighed for. , Derfor har han kunnet analysere statistiske data for blandt andet befolkningssammensætning, uddannelsesniveau, kriminalitet og beskæftigelse for at finde ud af, om man kan regne sig frem til, hvor høj kriminaliteten for borgerne i et givent område typisk vil være. Derefter kan man sammenligne beregningerne med virkeligheden og se, om den faktiske kriminalitet er højere eller lavere end hvad man kan forvente ud fra borgersammensætningen. , - Jeg forestiller mig, at man vil kunne bruge den slags oplysninger, når man skal vurdere, om man skal sætte ind med mere politi eller mere præventiv indsats, siger Thomas Lill Madsen. , - Hvis man har problemer med nogle grupper af 15-17 årige i et område, vil man kunne lave en analyse, der kan sige: Bare rolig, det er en forbigående pukkel, eller: Pas på, for om et par år vil der være endnu flere af dem, siger han. , Tyveri fra biler: , Flest om natten, især fra tirsdag til lørdag.  ,  (Analysen er udarbejdet af Thomas Lill Madsen på baggrund af data fra politiet og Danmarks Statistik), Vanskeligheder, Thomas Lill Madsen oplever det dog som ret vanskeligt at finde frem til en måde at få sit teoretiske arbejde til at spille sammen med politifolkenes praktiske dagligdag. Og det er ikke så underligt, vurderer Tom Arnoldsen, som ellers selv er en uhyre tal-interesseret politimand. , - Thomas kan se, om kriminaliteten i et område er højere end den burde være. Men han kan ikke se, om det er fordi alle er lidt mere kriminelle, eller om det er fordi en bestemt gerningsmand er kommet ud fra fængslet og har hundrede nye forhold bag sig, siger Tom Arnoldsen. , Tal og tal er ikke det samme, Kigger man efter, viser der sig at være en afgrundsdyb forskel mellem statistikerens og politiets måde at bruge og opfatte tal og andre data på. , I politimandens opklaringsarbejde skal data være så individuelle som muligt, så man kan kortlægge det helt personlige mønster, der kan sætte ansigt og navn på forbryderen. Tiden er en vigtig faktor. Man arbejder med levende, nutidige mennesker, som gemmer sig, flygter, begår ny kriminalitet, og man arbejder med spor, som forsvinder, og vidnehukommelser, som bliver dårligere. , Statistikeren skal omvendt se helt bort fra gerningsmænds personlige mønstre og i stedet undersøge, om han kan finde generelle mønstre for bestemte grupper af forbrydere. Altså: Har mange forskellige gerningsmænd til mange forskellige forbrydelser med mange forskellige ofre nogle fælles træk? Statistikeren skal bruge et anonymiseret snapshot af samfundet, bygget op af tal på anmeldelser, data om domfældtes baggrund, data om sociale forhold osv. , Men samtidig med at statistikeren indhenter og analyserer data, fx for en gruppe 15-17 årige, tikker uret af sted, og når resultatet er klar, er de 15-17 årige måske blevet til 17-19 årige. , For politimanden - hvad enten han er gadebetjent eller en juristuddannet politimester - vil det derfor ofte virke, som om statistikeren er bagefter i forhold til den galopperende virkelighed. Eller, som Tom Arnoldsen formulerer det: , - Statistik beskriver tingene bagud i tid, mens vi arbejder med virkelighedstal., Forbrydelsesmønstre: , Jo tættere de sorte prikker er på den røde linie, jo mere ens er tallene fra år til år.,   , (Analysen er udarbejdet af Thomas Lill Madsen på baggrund af data fra politiet og Danmarks Statistik), Forskellige forbrydere, samme mønstre  , Men det er netop ved at bevæge sig væk fra døgnets pulserende virkelighed, at man kan danne sig det større overblik, påpeger Thomas Lill Madsen. , - Set gennem politiets døgnrapporter er kriminalitet enkelthændelser, der begås af personer, som i situationen har et valg mellem forskellige former for adfærd. Tingene forekommer derfor vilkårlige, uforudsigelige og tilfældige. I den statistiske analyse viser der sig derimod ofte et mønster, der gentager sig år efter år, med samme antal forbrydelser, selv om gerningsmænd og ofre veksler, siger han. , Trods de forskellige indfaldsvinkler ser en mand som Tom Arnoldsen meget gerne, at Thomas Lill Madsens arbejde en dag kan indarbejdes i politiets dagligdag. , - Drømmen er jo at kunne sige: Nu har vi kørt denne indsats her i så også lang tid - hvad kom der ud af det, og kunne det betale sig? siger Tom Arnoldsen, der også peger på det mere overordnede, politiske aspekt: , - Det er helt sikkert, at vi i fremtiden vil opleve øgede krav til måling og dokumentation af politiets indsats, siger han. , Kim Mesterton er journalist ved Danmarks Statistik., Foto: Søren Weile/Scanpix., Denne artikel er offentliggjort 9. april. 2008. , Tilmeld dig nyhedsbrev

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2008/2008-04-09-Forbrydere-skal-fanges-med-tal

Bag tallene

Hurra for CPR som fylder 50 år!

Det Centrale Personregister, eller CPR-registret, kom til verden i 1968 og har dermed i år 50 års fødselsdag. At Danmark i dag er med helt fremme i det internationale felt, når det gælder statistik, skyldes i høj grad Det Centrale Personregister., 12. juni 2018 kl. 11:00 ,  , Af Kim Brejnholt Hansen, Der er god grund til at fejre CPR-registrets 50 års fødselsdag. Registret, der indeholder et unikt nummer på os alle sammen, er i Danmarks Statistik den nøgle, der låser dørene op mellem alle de andre registre, og gør det muligt at kombinere data på kryds og tværs. Registret har i sine 50 leveår bidraget til at skabe enorme mængder viden om det danske samfund., - CPR-registret spiller en fuldstændig afgørende rolle, fortæller Niels Ploug, der er afdelingsdirektør for personstatistik hos Danmarks Statistik og fortsætter., - Da CPR-registret kom til verden i 1968 var der ikke særligt mange administrative registre, men det har jo udviklet sig over tid. Der er kommet registre på uddannelsesområdet, arbejdsmarkedsområdet og på alle de områder, hvor folk er i kontakt med det offentlige. Derudover begyndte dele af den private sektor, som for eksempel bankerne, også at anvende CPR-nummeret som registreringsenhed, og det betyder, at man i dag kan samkøre registre om stort set, hvad som helst i det danske samfund, fortæller Niels Ploug., CPR giver klarhed, Et af de områder, hvor CPR-registret bliver brugt er på skole- og daginstitutionsområdet. For nogle år tilbage udviklede Danmarks Statistik, i samarbejde med en håndfuld kommuner, et standardprodukt, som kan hjælpe kommuner med at få et overblik over elevsammensætningen på deres folkeskoler. Produktet hedder ”Børn og unge i kommunens institutioner”, og bliver brugt af en række kommuner til at fordele midlerne til skoler og daginstitutioner. Det fortæller Anita Saaby, der er afdelingsleder ved DST Consulting hos Danmarks Statistik., - Det fungerer på den måde, at kommunerne sender os CPR-numrene på børnene på de enkelte skoler eller daginstitutioner. Så trækker vi nogle oplysninger på børnenes forældre fordelt på seks forskellige parametre. Vi ser om det er børn af enlige forældre, om de er i beskæftigelse, hvilken indkomstgruppe de ligger i, deres etniske herkomst, deres uddannelsesniveau og om de får det vi kalder indkomsterstattende ydelser, altså offentlige overførsler. Det giver kommunerne et godt overblik over, hvor mange børn der er på de enkelte skoler, som med stor sandsynlighed får brug for ekstra ressourcer, fortæller Anita Saaby.,  , Lars og Tina var de mest almindelige navne i 1968 da CPR-registret blev til, Figuren viser at Lars og Tina er de mest almindelige drenge- og pigenavne blandt de personer, som fylder 50 år i 2018, og som er født i Danmark. 1.620 hedder Lars, mens 1.425 hedder Tina. Efter Lars og Tina følger Henrik og Michael for mænd og Charlotte og Helle for kvinder. I hele befolkningen er Peter og Anne mest populære. Lars er på en fjerdeplads blandt alle drengenavne, mens Tina ligger nummer 20 blandt pigerne., Kilde: , Bag Tallene, , Danmarks Statistik. I artiklen i Bag Tallene finder du flere tal om dem der blev født samtidig med CPR.,  , En af de kommuner der benytter sig af ”Børn og unge i kommunens institutioner” er Hvidovre Kommune, hvor Henrik Raaschou-Nielsen er chefkonsulent for Center for Økonomi og Analyse., - I 2014 lavede vi en ny budgetmodel, og i den forbindelse ville vi gerne vide, hvordan det socioøkonomiske felt fordeler sig i de enkelte skoledistrikter, og så fandt vi frem til det her produkt inde hos Danmarks Statistik, fortæller Henrik Raaschou-Nielsen., - Inden 2014 havde vi en model, der var baseret på skolernes egne indberetninger, og så lavede vi en fordeling af midlerne på baggrund af det. Det var i virkeligheden et lidt uigennemskueligt system for alle parter. Den her løsning fra Danmarks Statistik har givet noget objektivitet og en langt større klarhed på området, både i forhold til skolerne og i forhold til os her i den centrale administration, siger Henrik Raaschou-Nielsen, Billigt og effektivt, Et andet godt eksempel på CPR-registrets anvendelighed er ifølge afdelingsdirektør for personstatistik Niels Ploug, når der skal laves folketælling., - Alle lande i verden skal lave en folketælling hvert 10. år. I rigtig mange lande gøres det ved, at man sender skemaer ud til befolkningen, som de så skal udfylde. Det er en kæmpe operation som kræver, at mange af mine kollegaer i andre lande skal ud og ansætte hundredvis og i nogle tilfælde, som for eksempel i USA, tusindvis af medarbejdere til at tage sig af det. Men fordi vi har CPR-systemet kan vi nøjes med at ansætte en enkelt ekstra medarbejder i en kort periode. Pointen med det eksempel er selvfølgelig, at CPR-systemet er ekstremt effektivt og billigt, og det betyder også, at vi har langt færre ansatte end statistikbureauer i andre lande af tilsvarende størrelse, fortæller Niels Ploug., Når man har et system som det danske CPR-system er sikkerhed altafgørende. Oplysningerne skal være anonymiseret og må aldrig kunne spores tilbage til den enkelte borger. Det sikres blandt andet ved hjælp af løbenumre, fortæller Niels Ploug., - Når for eksempel kommunerne kommer med CPR-numre på skoleelever, så er det første vi gør, at udskifte CPR-numrene med neutrale løbenumre. Det betyder, at vores medarbejdere ikke sidder og arbejder med de konkrete personnumre, men derimod med nogle helt anonymiserede numre, som de ikke kan udlede noget af. Derudover arbejder vi med nogle standarder i vores statistikker, som betyder, at der i de enkelte celler i tabellerne kun må optræde grupper af en vis størrelse, så man aldrig kan finde oplysninger på personniveau, afslutter Niels Ploug., Fakta #1 Kort om CPR, CPR er en forkortelse for Det Centrale Personregister. Systemet blev indført i 1968 i Danmark og i 1972 på Grønland. Personer på Færøerne optages ikke i CPR.,  , CPR-nummeret består af 10 cifre og er et personligt identifikationsnummer, som gives til statsborgere og folk med opholdstilladelse i Danmark, samt folk der er bosat udenfor Danmark, men er medlem af ATP eller er skattepligtige efter skattekontrolloven. De første 6 cifre angiver fødselsdatoen og de 4 sidste cifre er et løbenummer. CPR indeholder mange andre personoplysninger udover personnummeret. Fx oplysninger om navn, adresse, fødselsoplysninger, oplysninger om slægtskab, civilstand og statsborgerskab., De 25. juni 2014 vedtog Folketinget en lov der tillader tildeling af nyt personnummer til personer der oplever sig som tilhørende et andet køn. , Læs mere om CPRs historie her, Fakta #2 Den rige ældre dame fra Gjern – en anekdote, Nummeret er ofte blevet brugt som eksempel på et ”fiktivt” cpr-nummer. Men nummeret har faktisk eksisteret og tilhørte en ældre dame i Gjern. Hun fik stor indflydelse på Gjern Kommunes budgetter nogle år, fordi et større valuta-spekulationsfirma havde brugt nummeret til at postere alle udenlandske kunder, så de kunne passes ind i kartotekerne. Desværre kom firmaet til at udlevere det ”opdigtede” CPR-nummer med de store indtægter til skattevæsenet., Skattevæsenet troede derfor, at den ældre dame fra Gjern var blevet mangemillionær, og Gjern Kommune justerede derfor budgetterne. Ingen forsøgte at kontakte den ældre dame, som faktisk var død og kun blev ”holdt i live” i registrene. Der var ikke sket noget ulovligt, men skatteyderne i Gjern fik de efterfølgende år forhøjet trækprocenten., Kilde: Tom Vilmer Paamand, Niels Ploug,  , Tidl. Afdelingsdirektør, Personstatistik, Danmarks Statistik, Anita Saaby,  , Tidl. Afdelingsleder, DST Consulting, Danmarks Statistik, Henrik Raaschou-Nielsen,  , Chefkonsulent, Center for Økonomi og Analyse, Hvidovre Kommune

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2018/2018-06-12-hurra-for-cpr-som-fylder-50-aar

Dialog fremmer kvalitet

Det nære samarbejde og den lydhøre dialog med kunderne er omdrejningspunktet, når Danmarks Statistik løser skræddersyede opgaver. Medarbejderne følger en fast procedure, der skal sikre høj kvalitet i særkørslerne, og det glæder en af de faste kunder, Dansk Lægemiddel Information - Market Intelligence. Virksomheden oplever en imødekommende og udbytterig kommunikation lige fra den allerførste kontakt., 12. december 2019 kl. 11:30 ,  , Af , Stine Overbye, God service og høj kvalitet er nøgleordene, når Danmarks Statistik leverer skræddersyede statistikløsninger. Men kvalitet er langtfra nogen statisk størrelse, og derfor bestræber medarbejderne sig konstant på at tage det ekstra skridt, der skal til, for at sikre tilfredse kunder. , En intern arbejdsprocedure beskriver trin for trin processen fra det øjeblik, kunden henvender sig, til særkørslen er udarbejdet. Proceduren sikrer blandt andet, at kunderne får hjælp så hurtigt som overhovedet muligt, og at de data og tabeller, kunderne modtager, altid har en kvalitet, som Danmarks Statistik kan stå inde for., En af de kunder, som hyppigt benytter sig af skræddersyede serviceløsninger fra Danmarks Statistik, er Dansk Lægemiddel Information Market Intelligence (DLI-MI). Virksomheden er Danmarks førende inden for formidling af information om lægemidler og udarbejder bl.a. registeranalyser, lægemiddelstatistik og analyser om indsigt i det danske sundhedsvæsen til medicinalindustrien, både herhjemme og i udlandet., Samarbejde højner kvaliteten, Mary Rosenzweig, der er chefrådgiver hos DLI-MI, fortæller, at virksomheden samarbejder med Danmarks Statistik om forskningsprojekter, som handler om analyser af data fra de nationale sundhedsregistre, der bugner af viden om både raske og syge danskere. Her hjælper Danmarks Statistik med programmeringen af data og rådgivning i forbindelse med analyseprogrammeringen. Samarbejdet fungerer ifølge Mary Rosenzweig upåklageligt., Hun fortæller, at de forskellige projektledere hos DLI-MI mødes med den medarbejder hos Danmarks Statistik, som er knyttet til det enkelte projekt. Sammen fastlægger de retningslinjerne for samarbejdet og for udførelsen af projektet. Hver opgave er nemlig unik, og antallet af møder afhænger af studiets kompleksitet., „Vi synes, vi har et godt samarbejde og en god dialog om projekterne, hvilket automatisk højner kvaliteten“, siger Mary Rosenzweig, der oplyser, at DLI-MI og Danmarks Statistik har etableret et forum for kvalitetsarbejdet generelt, eftersom begge parter vægter kvaliteten højt., „Fra vores side har det betydet, at vi har fået formuleret arbejdsprocesser for, hvordan vi skal agere internt og i forhold til Danmark Statistik for at optimere samarbejdet. På baggrund af løbende erfaringer opdaterer vi disse procedurer. Vi taler også om, hvor udfordringerne pt. er størst. På den måde er vi i jævnlig dialog om ønsker fra begge sider, så produkterne bliver endnu bedre, idet vores kunder går op i kvaliteten af de produkter, vi leverer“, understreger hun., Et af de projekter, som DLI-MI er i gang med, handler om, hvordan ordinationsmønsteret ved en medicinsk behandling har udviklet sig over tid, geografisk og i forhold til receptudstederne, og hvordan dette stemmer overens med de nationale og regionale anbefalinger på området. Analysen skal kaste lys over, om lægemiddelbehandlingen herhjemme er ensartet og effektiv., En fælles proces, „Danmark Statistik har en meget grundig skabelon, hvor vi med tabeller viser, hvilke data vi ønsker som slutresultat. Vi har aftalt, at vi indledningsvist holder et møde, hvor vi forklarer, hvad projektet handler om, og hvad vi ønsker at få ud af det. Det giver Danmarks Statistik den bedste forudsætning for at rådgive os, så vi sammen kan træffe de mest optimale beslutninger for den videre analyse af data“, forklarer Mary Rosenzweig., Fra start til slut er kunden og Danmarks Statistik i tæt dialog, eftersom erfaringen siger, at der undervejs ofte opstår spørgsmål, som parterne i fællesskab skal finde en løsning på. Af samme grund er det vigtigt, at begge parter er indstillet på let og hurtigt at kunne få fat i hinanden., Caroline Østerholm Jørgensen, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik, fortæller, at dialogen med kunderne altid er i fokus:, „Vi vil meget gerne have så mange input fra kunderne som muligt. Og via samarbejdet med kunden undervejs i opgaveløsningen sikrer vi i højere grad, at det datamateriale, vi danner, stemmer overens med kundens forventning. Desuden oplever vi ofte, at selve arbejdet med de enkelte opgaver kan gå hurtigere, når vi har en løbende dialog.“, På spørgsmålet om, hvordan DLI-MI konkret oplever, at Danmarks Statistik målrettet arbejder for at forbedre kvaliteten af særkørslerne, svarer Mary Rosenzweig:, „De er åbne over for forslag til forbedringer – de er meget lydhøre. De udarbejder retningslinjer internt og eksternt, så de sikrer ensartethed over for kunderne og gennemsigtige arbejdsprocesser. De forbedrer også løbende deres dokumentationsarbejde, hvilket er vigtigt, for at vi kan få indblik i, hvad der er foregået, når vi ikke selv sidder med dataene“., Personer og firmaer er sikret anonymitet, Danmarks Statistik lægger afgørende vægt på at beskytte persondata og data om virksomheder og leverer derfor ikke statistik, hvor enkeltpersoner, husstande eller firmaer risikerer at kunne blive genkendt., „Vores diskretioneringsbehandling af data er et grundlæggende princip for Danmarks Statistik, da det sikrer, at borgernes og virksomhedernes data kun anvendes til statistiske formål og ikke afslører viden om enkelte personer eller virksomheder. I DST Consulting, hvor vi ofte arbejder med små populationer, bruger vi derfor en del tid på diskretioneringsbehandling af data, inden vi leverer til kunderne“, forklarer fuldmægtig Nikoline Gilvad Whitt., Ifølge Mary Rosenzweig foregår behandlingen af de personfølsomme oplysninger forbilledligt:, „Vi føler os meget trygge ved den måde, Danmarks Statistik håndterer diskretioneringen på, og vi bliver involveret i, hvordan de har tænkt sig at håndtere dette, så vi fuldt ud forstår, hvad vi kan få ud af de data, vi modtager.“,  , Fakta #1 Diskretionering, Danmarks Statistik må ikke levere enkeltoplysninger om personer, husstande eller virksomheder og lægger alle kræfter i at beskytte både persondata og data om firmaer, sådan at ingen vil kunne identificeres. Samtlige opgaver bliver behandlet ud fra de seneste diskretioneringsregler, som Danmarks Statistiks fortrolighedsudvalg løbende opdaterer., Hvis der opstår behov for diskretionsbehandling i særkørslerne, aftaler Danmarks Statistik dette med kunden, som på den måde får sikkerhed for, at løsningerne fortsat kan bruges til det ønskede formål., Læs mere om diskretionering og opgavens forløb, Fakta #2 Faste procedurer højner kvalitet, Medarbejdere hos Danmarks Statistik følger en intern procedure, der sikrer kvaliteten i særkørslerne. Proceduren bliver løbende opdateret og revideret, og blandt de faste tiltag er:,   , •, Ligebehandling: Alle kunder bliver behandlet ens og betaler samme pris for samme ydelse. Det sikrer Danmarks Statistik ved, at mindst to medarbejdere regner tilbuddene igennem, inden de bliver sendt til kunden.,   , •, Hurtig responstid: Danmarks Statistik bestræber sig på at hjælpe kunderne hurtigst muligt, fx hvis de har spørgsmål til de data, som er leveret, eller har mistanke om fejl. Kunderne kan derfor opleve at blive kontaktet af en anden medarbejder end den, de oprindeligt har henvendt sig til. Danmarks Statistik sørger for, at al databehandling er forståelig for alle medarbejdere, så de let kan tage over. , •, Sikre IT-løsninger: Når Danmarks Statistik leverer og modtager data, anvendes udelukkende IT-løsninger, som stemmer overens med Danmarks Statistiks IT-sikkerhedspolitik.,   , •, Officiel statistik: Danmarks Statistik benytter den officielle statistik, herunder Statistikbanken, til at kontrollere og fejltjekke dataene med. Hvis der ikke findes officiel statistik på et specifikt felt, benytter Danmarks Statistik sig dels af sin interne viden, dels af kundens viden på området., •, Dokumentation: Den dokumentation, som Danmarks Statistik leverer sammen med serviceopgaven, beskriver registrene, variablerne, populationen og evt. brud i data. Dokumentationen beskriver ligeledes, hvordan selve opgaven er blevet udført., Download pdf'en og læs mere om vores kvalitetsprocedure: , Kvalitetsprocedure i forbindelse med skræddersyede statistikopgaver, Mary Rosenzweig,  , Chief Advisor, DLI Market Intelligence, Tlf.: 39150957, mro@dli-mi.dk, Foto: DLI Market Intelligence, Caroline Østerholm Jørgensen,  , Tidl. Fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik, Foto: Danmarks Statistik, Nikoline Gilvad Whitt, Tidl. fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik, Foto: , Nikoline Gilvad Whitt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2019/2019-12-12-dialog-fremmer-kvalitet

Forretningsbetingelser

1. Generelt om forretningsbetingelser, Danmarks Statistiks forretningsbetingelser beskriver de vilkår, der gives i forbindelse med forhandling dvs., inden indgåelse af aftale eller samarbejde med kunden. En række øvrige generelle forretningsvilkår er også præciseret., Efter indgået aftale mellem Danmarks Statistik og kunden, træder , Vilkår for Aftaler, i kraft., 2. Tavshedspligt og aktindsigt, Af hensyn til offentlige og private interesser er Danmarks Statistik underlagt tavshedspligt. Alle henvendelser, køb og samarbejde mellem kunden og Danmarks Statistik behandles med fuld diskretion med mindre andet aftales mellem kunden og Danmarks Statistik. Danmarks Statistik er, hvad angår aktindsigt, som statslig myndighed omfattet af Offentlighedsloven - med de undtagelser der gælder for Danmarks Statistiks virksomhed.   , 3. Uafhængighed og objektivitet, Uafhængighed og objektivitet er en grundsten i Danmarks Statistiks lovgrundlag og forretningsetik. Konsulentarbejde i form af rapportskrivning og rådgivning på baggrund af fx datakørsler ydes som hovedregel ikke. , Der gælder specielle forhold og procedurer i forbindelse med fortolkning og kildeangivelser af beregningsopgaver med ADAMmodellen. , Anvendelse af Danmarks Statistiks logo må alene ske efter forudgående aftale.  , 4. Svartider på henvendelser, Kundehenvendelser besvares som udgangspunkt inden for to arbejdsdage.   , 5. Varighed for tilbud, Med mindre andet er aftalt eller oplyst, gælder tilbud i 4 uger fra tilbuddets datering, hvorefter det bortfalder. Dette omfatter både leveringstidspunkt og pris. , 6. Arbejdsgang, Danmarks Statistik afvikler som udgangspunkt opgaver i den rækkefølge de aftales eller bestilles. Danmarks Statistik forbeholder sig ret til at afvikle opgaver i en anden rækkefølge, hvis den samlede produktionstid reduceres. Konkrete aftaler afvikles og leveres til aftalt tid., Mod ekstrabetaling, og under forudsætning af at produktionen tillader det, kan kunden og Danmarks Statistik aftale en hurtigere levering, fx gennem bestilt arbejde uden for normal arbejdstid. , 7. Diskretionering, Danmarks Statistik hverken sælger eller udleverer enkeltoplysninger og forbeholder sig ret til at diskretionere i det omfang, der nødvendiggør hemmeligholdelse af personer, familier, husstande og virksomheder. Metoden, der diskretioneres efter inden for de forskellige statistikområder, er fortrolig. , læs mere om Danmarks Statistiks diskretionspolitik, ., En nærmere beskrivelse af hvordan diskretionering i praksis afvikles - fx ved sammenlægning af områder eller kategorier - skal være beskrevet i aftalen med kunden. , 8. Abonnementsvilkår, Er andet ikke oplyst er abonnementer fortløbende. Læs mere om abonnementsvilkår i , Vilkår for Aftaler, ., 9. Eksterne konsulenter i aftaleforhold, Hvis kunden ønsker at bruge en ekstern konsulent til bestilling og/eller til analyse af data, skal konsulentens kontaktoplysninger - herunder navn og adresse - fremgå af kontrakten. Kundens oplysninger skal påføres under faktureringsadresse. Levering af data kan ske til kunden eller direkte til konsulenten. Når fakturaen er betalt, har kunden brugsretten til data. Kunden skal derfor overholde restriktionerne for videregivelse eller salg i uforarbejdet form. Konsulenten må kun anvende data til de formål, kunden har specificeret. Efter endt samarbejde mellem kunden og konsulenten må konsulenten ikke opbevare eller benytte kundens data. Afvigelse herfra kan kun ske, hvis kunden har indgået en videresalgsaftale med Danmarks Statistik (jf. punkt 16 om vidersalgsaftaler), eller andet er aftalt mellem kunden og Danmarks Statistik., Danmarks Statistik har ret til at lade tredje part udføre dele af eller hele opgaver i ethvert aftaleforhold. , 10. Møder og anden konsulentbistand, Møder afholdt på opfordring fra kunden afregnes efter gældende servicetimetakst (se afsnit 12 nedenfor)., Tilbudsgivning på opgaver, der kan afklares inden for 1 time sker uden beregning. Tilbudsgivning omfatter  undersøgelse af om data kan fremskaffes og til hvilken pris. Yderligere afklaring af indhold og leveringsvilkår udarbejdes som en forundersøgelse og afregnes pr. påbegyndt time efter gældende timetakst., Såfremt kunden efterfølgende bestiller en opgave, hvor forundersøgelsen har lagt grundlaget for afvikling af opgaven, vil tiden anvendt til forundersøgelsen blive modregnet i den samlede opgavepris. Undtagelsen herfra er bl.a. forhandling og tilbudsgivning på interviewopgaver samt salg af standardprodukter, hvor der er en prisliste. , Danmarks Statistik forbeholder sig ret til at tage betaling for rådgivning i forbindelse med udførelsen af opgaver udover det, der er fastlagt i en konkret aftale. (se også punkt 11 om prispolitik)., 11. Vilkår i aftaleforhold, Danmarks Statistik har en fast praksis for anvendelse af standardkontrakter, som sikrer kunden et overblik over den indgåede aftale. I kontrakten præciseres fx leveringstidspunkter, beskrivelse af indholdet i leverancen, afklaring af datarettigheder, pris samt eventuelt specielle forhold omkring diskretionering, copyright, betalingsbetingelser mv. Vedlagt kontrakten er , Vilkår for Aftaler, , som bl.a. præciserer Danmarks Statistiks ansvar, regler for videregivelse af det leverede materiale, betalingsbetingelser, regler for opsigelse af aftaler mv. , Danmarks Statistik indgår ikke aftaler, som indebærer bodsklausuler eller eksklusivaftaler. , Hvis andet ikke er aftalt eksplicit eller nævnt i Danmarks Statistiks standardkontrakt er alle aftaleforhold mellem kunden og Danmarks Statistik underlagt , Danmarks Statistiks Vilkår for Aftaler, ., 12. Prispolitik og betalingsbetingelser, Danmarks Statistiks prispolitik sikrer, at prisen dækker de omkostninger, der er forbundet med opgaven. Prisen skal desuden bidrage til at dække eventuelle omkostninger, der er forbundet med at gøre data klar til specialkørsler af enhver art. , Se priser og læs mere om Danmarks Statistiks prispolitik, Tilbud afgives som hovedregel med en fast aftalt pris. Enkelte dele af en opgave vil kunne afvikles efter regning, fx i forbindelse med diskretionering eller testkørsler på et endnu ukendt materiale. , Afhængig af opgaven falder betaling enten som engangs-, forud- eller ratebetaling. Betalingsbetingelser fastsættes af Danmarks Statistik i konkret aftale. , 13. Ikrafttrædelse, En aftale mellem Danmarks Statistik og kunden træder i kraft, når der foreligger en accept af tilbud fra kundens side. , 14. Produktinformation, Der tages forbehold for fejl og ændringer i oplysninger i materiale offentliggjort eller leveret af Danmarks Statistik. Eventuelle fejl eller ændringer kan ikke gøres gældende over for Danmarks Statistik. , 15. Fortrydelsesret og klager, Kunden har ingen fortrydelsesret i forbindelse med køb af data eller andet elektronisk materiale, som fx er downloadet eller leveret via e-post. , Der ydes 14 dages fortrydelsesret på køb af bøger eller andet materiale, som ikke er i elektronisk form. , Efter opgaven er leveret har kunden 30 dage til at påberåbe sig fejl og mangler. Kunden skal skriftligt informere om fejlen til den medarbejder, som har leveret eller afviklet opgaven., 16. Videresalgsaftaler eller offentliggørelse, Videregivelse, udlån, udlejning eller salg af leverede tabeller eller data til tredjemand må alene ske ved indgåelse af videresalgsaftale med Danmarks Statistik. Offentliggørelse af data, fx på internettet eller mangfoldiggørelse i form af andet medie, må alene ske efter forudgående aftale med Danmarks Statistik. , 17. Format og medie for levering, Formater for levering aftales fra opgave til opgave. Specielle ønsker til formater aftales i forbindelse med indgåelse af aftale. Opgaver sendes typisk via e-post eller fremsendes på CD-rom.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/skraeddersyede-loesninger/priser-og-aftalevilkaar/forretningsvilkaar-og-betingelser

Vilkår for aftaler

 , Du kan finde en printvenlig udgave her:, Vilkår for aftaler,  , 1. Indgåelse af aftale og opfyldelse af kontrakten, Disse Vilkår for Aftaler gælder for alle aftaler indgået mellem kunden og Danmarks Statistik og udgør retsforholdet mellem parterne under aftalen og, i forhold til visse bestemmelser, også efter aftalen er ophørt., Danmarks Statistik udfører opgaver i overensstemmelse med de vilkår, som er nævnt i den underskrevne kontrakt eller i form af anden skriftlig aftale. Hvis ikke andet fremgår af kontrakten eller aftalen, udføres opgaven i overensstemmelse med Vilkår for Aftaler., 2. Ikrafttrædelse, En aftale træder i kraft, når der foreligger en skriftlig accept af tilbuddet eller kontrakt fra kundens side., 3. Vilkår som gælder for Danmarks Stati­stik, Danmarks Statistik gør sit bedste for at udføre opgaven kvalificeret, og fejlfrit, samt at levere til tiden., Hvis Danmarks Statistik yder rådgivning i forbindelse med den leverede serviceopgave ud over det, der er aftalt i kontrakten, udarbejder vi en tillægsaftale mellem Danmarks Statistik og kunden, hvori aftale om betaling indgår., Fejl forårsaget af Danmarks Statistik som knytter sig direkte til udførelsen af opgaven, og som kunden giver Danmarks Statistik besked om indenfor 30 dage, vil blive rettet af Danmarks Statistik uden omkostninger for kunden., Danmarks Statistik påtager sig herudover intet ansvar for skader eller tab, der direkte eller indirekte kan knyttes til den måde, kunden gør brug af Danmarks Statistiks leverancer. Dette forhold gælder, uanset om skaden eller tabet er opstået på grund af fejlbehæftet information i statistikken eller af andre forhold, der direkte eller indirekte relaterer sig til statistikken, samt en eventuel forsinket levering af opgaven., Danmarks Statistik forbeholder sig desuden ret til at kommentere det leverede materiale, hvis kunden benytter materialet på en måde, som Danmarks Statistik vurderer, kan give anledning til misforståelser, forkerte konklusioner og lignende., 4. Vilkår som gælder for kunden, Kunden må ikke videregive det leverede materiale til tredjepart. Kundens videregivelse, udlån, udlejning eller salg af uforarbejdet data til tredjepart må kun ske ved særskilt aftale mellem Danmarks Statistik og kunden. Danmarks Statistik er berettiget til at søge om erstatning fra kunden, og eventuelt fra tredjepart ved brud på ovenstående. , Kunden må kun videregive produkter fra Danmarks Statistik til tredjepart, efter at der er foretaget en væsentlig videreforarbejdning af det leverede materiale., Offentliggørelse af uforarbejdet data fx på internettet eller mangfoldiggørelse i form af andet medie, må kun ske efter forudgående aftale med Danmarks Statistik., Kundens begrænsninger for videregivelse eller offentliggørelse af enten forarbejdet eller uforarbejdet materiale har ingen forældelsesfrist. , Ved ændringer i aftalens indhold og omfang, herunder i tilfælde af ændringer i forbindelse med videregivelse af oplysninger til tredjemand, skal disse aftales skriftligt mellem Danmarks Statistik og kunden., Hvis opgavens færdiggørelse er afhængig af kundens eller en anden leverandørs levering af data, informationer eller andet materiale, og er der aftalt en frist for levering heraf, vil en leveringsforsinkelse uden videre medføre en udsættelse af den frist eller dato, der er aftalt for Danmarks Statistiks levering. Danmarks Statistik forbeholder sig ret til at fastsætte en ny færdiggørelsesdato, hvis forsinkelsen er væsentlig. Kunden vil i givet fald blive informeret om dette. , Kunden må ikke anvende underleverandører eller overdrage sine rettigheder eller forpligtelser til andre, med mindre Danmarks Statistik har givet skriftligt samtykke., Ved anvendelse af det leverede materiale skal Danmarks Statistik nævnes som kilde i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet. , Kunden må kun anvende Danmarks Statistiks logo efter forudgående aftale., Ved køb af ydelser fra DST Survey er der ingen aftalemæssige begrænsninger, hvad angår kundens videregivelse af indsamlet surveydata til tredjepart eller offentliggørelse, medmindre dette er eksplicit beskrevet i DST Surveys kontrakt med kunden. Kunden skal være opmærksom på at overholde gældende lovgivning – herunder reglerne i databeskyttelsesforordningen – ved videregivelse og offentliggørelse af surveydata., 5. Immaterielle rettigheder, Danmarks Statistik har ejendomsretten og ophavsretten til det leverede produkt. Danmarks Statistik overdrager brugsretten til kunden mod de nærværende beskrevne vilkår. Brugsretten overgår først til kunden, når den aftalte købesum er betalt., Ved køb af ydelser fra DST Survey overdrages ejendomsretten og ophavsretten af indsamlet surveydata til kunden ved levering af opgaven, medmindre andet er eksplicit beskrevet i kundens kontrakt med DST Survey., 6. Fortrolighedshensyn, Danmarks Statistik hverken sælger eller udleverer personoplysninger og forbeholder sig ret til at pseudomisere og diskretionere data i det omfang, der nødvendiggør hemmeligholdelse af personer, familier, husstande og virksomheder. Oplysninger om de metoder, der diskretioneres og pseudomiseres efter, kan indhentes hos Danmarks Statistik. , 7. Opbevaring af kundeoplysninger, Danmarks Statistik respekterer og beskytter sine kunders personoplysninger i henhold til Databeskyttelsesforordningen. Uddybende oplysninger om Danmarks Statistiks privatlivs- og cookiepolitik kan indhentes på , Danmarks Statistiks hjemmeside, ., 8. Betalingsbetingelser, Betaling er netto 30 dage efter modtagelse af fakturaen. Danmarks Statistik fremsender fakturaen til kunden senest 5 hverdage efter opgaven er leveret. Rykkerbreve udsendes ved manglende betaling, og hvis betaling stadig ikke er modtaget, kan fordringen derefter overgives til Skat til inddrivelse. Danmarks Statistik er herudover berettiget til at opkræve et rykkergebyr pr. påkrav/rykker og morarenter i henhold til gebyrloven, som pt. udgør 250 kr., 9. Fortrydelsesret og klager, Kunden har ingen fortrydelsesret i forbindelse med køb af data eller andet elektronisk materiale., 10. Ændringer i aftalen og opsigelse af kontrakten, Eventuelle ændringer i aftalen skal ske skriftligt. Er aftalen nedskrevet i en kontrakt, skal ændringerne vedlægges som tillæg til kontrakten., Modparten har ret til at ophæve kontrakten i de tilfælde, hvor kunden eller Danmarks Statistik ikke har overholdt eller har forsømt sine forpligtelser, som fremsat i kontrakten, og efter skriftlig anmodning fra den anden part, ikke har rettet denne forsømmelse inden 30 dage., Kontrakten kan ophæves med øjeblikkelig virkning i de tilfælde, hvor der er tale om en forsømmelse eller et aftalebrud, der skader opgaven som helhed., Danmarks Statistik har ret til fuld økonomisk dækning for de delopgaver, som allerede er udført inden for rammerne af aftalen, hvis kunden opsiger aftalen., 11. Force majeure, Danmarks Statistik kan påberåbe sig force majeure og dermed fritagelse fra kontrakten i tilfælde af upåregnelige og ekstraordinære begivenheder, som er uden for Danmarks Statistiks kontrol, som ikke kan forudses, forhindres eller overkommes og som umuliggør Danmarks Statistiks forpligtelser., I de tilfælde hvor den ekstraordinære begivenhed ses som en midlertidig hindring, vil der alene være tale om en suspension af Danmarks Statistiks forpligtelser over for aftalegrundlaget og kunden., 12. Lovvalg og værneting, Samhandel med Danmarks Statistik er undergivet dansk ret. Hvis tvister ikke kan løses gennem forhandlinger mellem parterne, afgøres de ved Sø- og Handelsretten i København som første instans.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/skraeddersyede-loesninger/priser-og-aftalevilkaar/generelle-aftalevilkaar

Dus med dimittenderne

Hvordan går det med at uddanne kandidater, der er attraktive for den private sektor? Og hvor godt virker universitetets kampagner for at rekruttere nye studerende? Aarhus Universitet valgte at få datagrundlaget på plads., 27. juni 2019 kl. 11:00 ,  , Af Morten Andersen, Gennem de senere år har Aarhus Universitet haft stor fokus på at etablere flere samarbejder med virksomheder. Nu har universitetet fået et grundlag for at vurdere, om det også betyder, at flere kandidater får job i den private sektor. I samarbejde med Danmarks Statistik har universitetet udarbejdet en dimittendanalyse. Analysen viser, hvordan kandidaterne fra de fire hovedområder klarer sig med hensyn til beskæftigelse sammenlignet med de øvrige danske universiteter. Hvor mange kommer i arbejde? Hvilke brancher kommer de til, og hvor i landet ligger arbejdspladserne? , ”Analysen giver os en række pejlemærker. For eksempel er det interessant for et hovedområde, der har gjort en ekstra indsats for at etablere samarbejde med virksomheder, at se, om det slår igennem i form af højere grad af beskæftigelse for kandidaterne,” forklarer Bente Lynge Hannestad, funktionschef for uddannelsesstrategisk sekretariat, AU Uddannelse. , ”I AU Uddannelse har vi ikke konkluderet noget, men vi har stillet materialet til rådighed for universitetets ledelse og for ledelserne for de fire hovedområder. På den måde har ledelserne selv haft mulighed for at dykke ned i data som led i deres strategiske planlægning.” ,  , Beskæftigelsen for dimittender i hele landet,  , Figuren viser andelen af kandidatdimittender der er i beskæftigelse som lønmodtagere 1 år efter gennemført uddannelse fordelt på hoved-uddannelsesområder. (Et års kandidatdimittender er de dimittender, der har gennemført uddannelsen fra 1. oktober året før til 30. september i det aktuelle år. Data tager også højde for studieskift).,  , Figuren viser, at dimittender indenfor sundhedsområdet i væsentligt højere grad er i beskæftigelse som lønmodtager end f.eks. dimittender indenfor det humanistiske og det pædagogiske område. Figuren inkluderer kun lønmodtagere og ikke selvstændige, og der er blot tale om et nedslag, der ikke fortæller noget om fuldtidsbeskæftigelsen for dimittenderne. , Kommer hurtigere gennem studiet , Dimittendanalysen omfatter kandidatuddannelser fra Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet, DTU og IT-Universitetet. Ud over beskæftigelsen er der sat tal på en række andre forhold, blandt andet studietiden. , Resultaterne er ikke beregnet til offentliggørelse. I AU Uddannelse, Analyse & Indberetning, vil fuldmægtig Pernille Kirk Jensen, som har koordineret universitetets arbejde med analysen, dog gerne løfte en enkelt flig af sløret: , ”Man kan tydeligt se af tallene, hvordan den gennemsnitlige studietid begyndte at falde, efter den såkaldte fremdriftsreform trådte i kraft (reformen kobler universiteternes økonomi sammen med evnen til at få de studerende hurtigt igennem, red.). Men naturligvis er der alligevel variationer i studietiden mellem de forskellige universiteter og hovedområder. Det er noget, som ledelserne kan inddrage i deres planlægning.” ,  , Gennemsnitlig Studietid for dimittender i hele landet,  , Figuren viser den gennemsnitlige studietid for kandidatdimittender i hele landet fra 2013 til 2017. (Et års kandidatdimittender er de dimittender, der har gennemført uddannelsen fra 1. oktober året før til 30. september i det aktuelle år. Data tager også højde for studieskift). ,  , Figuren viser, at den gennemsnitlige studietid har været faldende fra 2013 til 2017. Studiefremdriftsreformen har sandsynligvis haft en indflydelse på den gennemsnitlige studietid men det er ikke muligt at afgøre om faldet over perioden alene kan tilskrives reformen. , Klogere sammen , Analysen dækker perioden 2013-2017. ”Det er så tilpas langt tilbage i tiden, at vi også har mulighed for at vurdere, hvor godt nogle af de tidligere kampagner, vi har gennemført for rekruttering af studerende, har virket. Det kan også være, at der er nogle landsdele eller bestemte gymnasieretninger, hvor vi lykkes relativt dårligt med at rekruttere. Det kan ledelserne have med ved planlægningen af kommende kampagner,” kommenterer Bente Lynge Hannestad. , Initiativet til analysen kom fra Aarhus Universitets ledelse. Hvordan opgaven skulle udføres, blev overladt til AU Uddannelse. , ”Jeg må indrømme, at da vi kontaktede Danmarks Statistik, havde vi ikke lagt os fast på præcis hvilke data, der var relevante. Desuden var det svært for os at vide på forhånd hvilke data, det ville være muligt at trække ud på egnet form,” siger Bente Lynge Hannestad., ”Derfor havde vi brug for at udforme analysen i tæt samarbejde med Danmarks Statistik. Det udviklede sig hurtigt til en proces, hvor vi blev klogere sammen. Det har vi været glade for. Universitetets ledelse udtrykte da også stor tilfredshed, da vi kunne præsentere resultaterne.” , Kan erstatte spørgeskemaer , Også hos Danmarks Statistik er man blevet klogere gennem projektet, fortæller fuldmægtig Jens Ødum Nielsen, DST Consulting: , ”Aarhus Universitet ønskede jo at kunne følge de studerende geografisk. Hvor i landet kommer de fra, og hvor får de arbejde bagefter? Det var interessant at se, at vi faktisk var i stand til at følge de studerende. For eksempel er der jo studerende, som tilsyneladende dropper ud, men i virkeligheden blot skifter til et andet universitet, og nogle gange vender de endda tilbage til det første igen senere. Dette kunne vi holde styr på, da analysen omfatter alle universiteterne.” , Det viste sig, at Danmarks Statistik havde stort set alle relevante data selv: , ”En undtagelse var tal for, hvor mange af de studerende, der var optaget på henholdsvis kvote 1 og kvote 2 samt deres universitetsprioriteter. Her måtte vi trække på tal fra Den Koordinerede Tilmelding, som administreres af Undervisningsministeriet,” siger Jens Ødum Nielsen og tilføjer, at Danmarks Statistik allerede får henvendelser fra andre institutioner, som har hørt om analysen: , ”Det drejer sig om andre universiteter, erhvervsskoler mv., som udfører spørgeskemaundersøgelser og lignende, men nu overvejer, om ikke de kan opnå bedre og billigere resultater ved at bede os om at analysere eksisterende data.” ,  , Fakta #1 Dimittendanalyse, En dimittendanalyse tager udgangspunkt i en konkret gruppe dimittender, enten defineret gennem indsendte CPR-numre eller via søgning i Danmarks Statistiks registre ud fra bestemte kriterier. Analysen kan indeholde statistik på dimittenderne før, under og efter bestået eksamen. , Fx har gymnasier fokus på, om deres dimittender læser videre og i så fald indenfor hvilke hovedområder og hvor i landet, mens Professionshøjskoler og universiteter har fokus på, hvor hurtigt og hvor deres dimittender kommer i arbejde både geografisk og branchemæssigt. Analysen kan også se på fx bopæl og eksamenskarakterer før studiestart samt frafald og studietid undervejs i uddannelsen. Yderligere er det muligt at tilkoble baggrundsvariable såsom køn, alder, herkomst, forældres baggrund osv.,  , Jens Ødum Nielsen, Fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik, Tlf.: 39 17 33 97, jdn@dst.dk, Foto: , Danmarks Statistik, Bente Lynge Hannestad, Funktionschef, AU Uddannelse - Uddannelsesstrategisk Sekretariat, Aarhus Universitet, Tlf.: 28 10 28 55, blh@au.dk, Foto: , www.medarbejdere.au.dk, Pernille Kirk Jensen, Fuldmægtig, AU Uddannelse - Analyse og Indberetning, Aarhus Universitet, Tlf.: 21 18 62 97, pkj@au.dk, Foto: , AU Foto

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2019/2019-06-26-dus-med-dimittenderne

Stadig flere amerikanere i Danmark (opdateret)

Både antallet af indvandrere og turister fra USA er højere nu end for ti år siden. Også antallet af ansatte i danske datterselskaber i USA ligger på et relativt højt niveau. , 28. marts 2017 kl. 11:00 - Opdateret 1. august 2019 kl. 14:00 , Af , Magnus Nørtoft, Denne artikel er 1. august 2019 opdateret med de nyeste tal. , 9.338 amerikanske indvandrere bor i Danmark , 1. januar 2019 boede 9.338 , amerikanske indvandrere i Danmark, . 1.167 af dem havde desuden dansk statsborgerskab. Antallet af amerikanske indvandrere er siden 2009 steget fra 6.617 til 9.338, dog er der et lille fald fra 2018 til 2019., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FOLK2, Ud over de 9.338 indvandrere var der yderligere 729 efterkommere fra USA i Danmark i 2019, så der boede i alt 10.067 , amerikanske indvandrere og efterkommere , i Danmark 1. januar i år., Af de 9.338 indvandrere med oprindelse i USA, der bor i Danmark, havde 2.616 ret til at være i Danmark, fordi de er studerede, 2.365 personer havde arbejdstilladelse, og 1.634 personer var blevet familiesammenført., Amerikanske turister besøger i stigende grad Danmark, Siden 2009 er , antallet af amerikanske overnatninger , på bl.a. danske hoteller, campingpladser og feriecentre mere end fordoblet fra 360.200 overnatninger i 2009 til 786.900 i 2018., Amerikanerne besøger især Region Hovedstaden, hvor 88 pct. af overnatningerne i 2018 fandt sted. Det er også her, stigningen i overnatninger har været størst – fra 320.600 overnatninger i 2009 til 696.300 i 2018. , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/TURIST, Over 70.000 ansat i danske datterselskaber i USA, Antallet af personer, der er beskæftiget af , danske virksomheders datterselskaber i USA, , , faldt i 2017 for første gang siden 2010.  I 2017, hvor de nyeste tal er fra, var antallet 74.100, hvilket er 600 færre end året før. Det er dog samtidig langt flere end de 57.900 personer i USA, der i 2010 var beskæftiget i en dansk virksomheds datterselskab. Før 2010 lå antallet af beskæftigede over 90.000 personer og var i 2009 oppe på 98.800. Det betydelige fald i 2010 skyldes hovedsageligt omstrukturering af en række datterselskabers ejerforhold, så de ikke længere indgik i statistikken., Antallet af danske virksomheders datterselskaber i USA var 745 i 2017 – det næsthøjeste de seneste ti år. I 2016 var antallet af virksomheder højest i perioden med 763., Du kan læse mere om amerikanske datterselskaber i Danmark og USA’s betydning for arbejdspladser i Danmark i analysen, , Stor samhandel mellem Danmark og USA, ., Anm: Det betydelige fald i 2010 skyldes hovedsageligt omstrukturering af en række datterselskabers ejerforhold, så de ikke længere indgik i statistikken. Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/OFATS4, . , Eksporten til USA udgjorde 136 mia. kr. i 2018, Danmark eksporterede , varer, og , tjenester, til USA til en værdi af 135,6 mia. kr. i 2018, mens importen udgjorde 69,5 mia. kr. Til sammenligning var den , samlede danske eksport, 1.212 mia. kr. i 2018, mens importen var på 1.102 mia. kr. Eksporten og importen til og fra USA udgjorde dermed henholdsvis 11 pct. og 6 pct. af den samlede eksport og import., Den største eksportvare til USA var i 2018 kemikalier og kemiske produkter, som med 29,8 mia. kr. udgjorde 22,0 pct. af den samlede eksport til USA. Derudover bidrog varer købt eller solgt i udlandet i forbindelse med forarbejdning i udlandet med 33,3 mia. kr. Den største post på tjenesteeksporten var søtransport og særligt transport af gods, som udgjorde 17,3 pct. af den samlede eksport til landet eller 23,5 mia. kr., Søtransport fyldte også meget i importen. Med en værdi på 19,0 mia. kr. udgjorde søtransporten 27,4 pct. af importen. Men hvor Danmarks tjenesteeksport af søtransport næsten udelukkende bestod af godstransport, var importen præget af hjælpetjenester. Hjælpetjenester til søtransport indeholder bl.a. havnetjenester, ompakning af varer, logistik og udgifter til fx passage af kanaler., Tabel 1 Handlen med udvalgte varer og tjenester mellem Danmark og USA i 2018,  , Import fra USA, Eksport til USA,  , Mia. kr., Pct., Mia. kr., Pct., Betalingsbalancens varer og tjenester i alt, 69,5, 100,0, 135,6, 100,0, Varer i alt, 22,6, 32,5, 91,0, 67,2, Varer i alt som krydser grænsen , 19,0, 27,3, 56,5, 41,7,  , Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv., 1,6, 2,3, 3,0, 2,2,  , Råstoffer, ikke spiselige, undt. brændsel, 1,2, 1,7, 0,4, 0,3,  , Kemikalier og kemiske produkter, 2,8, 4,1, 29,8, 22,0,  , Forarbejdede varer, primært halvfabrikata, 1,0, 1,4, 2,0, 1,5,  , Maskiner, undt. transportmidler, 3,6, 5,2, 12,3, 9,1,  , Transportmidler, 1,0, 1,5, 1,0, 0,7,  , Færdigvarer og andre varer, 3,6, 5,2, 6,2, 4,6,  , Mineral, brændsels- og smørestoffer o.l., 3,5, 5,0, 1,6, 1,2,  , Skibe, fly mv., 0,7, 1,1, 0,0, 0,0,  , Aktiviteter i udlandet og korrektioner1, 3,6, 5,2, 34,5, 25,4,  , Bunkring og proviantering, 2,7, .., .., ..,  , Varer købt eller solgt i udlandet i forb. med forarbejdning i udlandet, 3,3, .., 33,3, .. ,  , Andre korrektioner, -2,4, .., -7,2, ..,  , Merchanting, .., .., 8,3, ..,  ,  - Merchanting, salg af merchantingvarer i udlandet, .., .., 25,4, ..,  ,  - Merchanting, købspris for salg af merchantingvarer i udlandet (negativ eksport), .., .., -17,1, ..,  ,  , Tjenester i alt, 46,9, 67,5, 44,5, 32,8,  , Forarbejdningstjenester mv., 2,0, 2,9, 0,5, 0,4,  , Søtransport, 19,0, 27,3, 23,5, 17,3,  ,  - Person, .., .., 0,0, 0,0,  ,  - Gods, 2,9, 4,2, 23,2, 17,1,  ,  - Hjælpevirksomhed, 16,1, 23,1, 0,3, 0,2,  , Lufttransport, 1,2, 1,7, 2,0, 1,5,  , Øvrig transport, 0,5, 0,7, 0,6, 0,4,  , Rejser, 4,7, 6,8, 3,0, 2,2,  , Bygge- og anlægstjenester, 1,6, 2,3, .., ..,  , Forsikrings- og finansielle tjenester, 0,6, 0,8, 0,3, 0,2,  , Royalties og licenser, 1,4, 2,0, 3,8, 2,8,  , Telekom.- og computertjenester mv., 4,0, 5,8, 3,3, 2,4,  , Andre forretningstjenester, 11,3, 16,3, 6,0, 4,4,  , Øvrige tjenester, 0,5, 0,8, .., ..,  , Anm: Denne tabel er baseret på samlede udenrigshandel med varer, samt betalingsbalancen. , 1, Der er forskelle mellem varebegrebet anvendt i udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Forskellene er begrundet i, at de to statistikopgørelser er baseret på forskellige internationale retningslinjer. Se , www.dst.dk/bopdok, for dokumentation., Kilde: , www.statistikbanken.dk/UHV3, , , www.statistikbanken.dk/UHTX, og særkørsel., Kontakt:, Indvandrere: , Dorthe Larsen, afdelingsleder, 39 17 33 07, , dla@dst.dk, Turister:, Else-Marie Rasmussen, fuldmægtig, 39 17 33 62, , emr@dst.dk, Datterselskaber:, Niels Jon Mortensen, specialkonsulent, 39 17 31 07, , jmo@dst.dk, Samhandel:, Mads Møller Liedig, afdelingsleder, 39 17 34 78, , mml@dst.dk,   ,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-03-28-Forholdet-mellem-Danmark-og-USA-i-tal

Bag tallene

Vareeksporten udgør næsten fire femtedele af den samlede eksport til Frankrig

Mens vareeksporten udgjorde 64 pct. af den samlede danske eksport, udgjorde vareeksporten 79 pct. af eksporten til Frankrig., 20. april 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Danmarks eksport til Frankrig var i 2016 på 33,3 mia. kr. Vareeksporten udgjorde 26,2 mia. kr. eller 79 pct. af den samlede eksport til Frankrig, mens eksporten af tjenester beløb sig til 7,1 mia. kr. eller 21 pct., viser tal fra , Danmarks Statistik, . , Til sammenligning udgjorde vareeksporten i 2016 kun 64 pct. af den , samlede danske eksport , på 1.098 mia. kr. Vareeksporten udgjorde 700 mia. kr., mens tjenesterne stod for 398 mia. kr. , Den største varegruppe i eksporten til Frankrig i 2016 var maskiner, undtaget transportmidler, som udgjorde 5,6 mia. kr. af eksporten. Færdigvarer og andre varer udgjorde 4,7 mia. kr. af eksporten og var dermed den næststørste varegruppe. (se tabel 1 sidst i artiklen), Blandt tjenesterne var søtransport den største gruppe i 2016 med 2,5 mia. kr. , Import, I forhold til eksporten fyldte tjenester mere i importen fra Frankrig i 2016. Den samlede import fra Frankrig var 29,3 mia. kr. i 2016. Vareimporten udgjorde 18,0 mia. kr. eller 62 pct., mens tjenesteimporten var 11,2 mia. kr. eller 38 pct., Denne fordeling ligner fordelingen i , den samlede import, , der i 2016 var 61 pct. vareimport og 39 pct. tjenesteimport., Ligesom med eksporten var den største varegruppe i importen maskiner, undtaget transportmidler, der beløb sig til 4,1 mia. kr., mens kemikalier og kemiske produkter med sine 3,7 mia. kr. var den næststørste varegruppe., Tjenester fra Frankrig udgjorde 11,2 mia. kr. i 2016. Den største tjenestegruppe var rejser, som dækker over danskeres forbrug under rejser i Frankrig. Denne tjenestegruppe udgjorde 2,8 mia. kr. i 2016., Stigende samhandel, Ser man på samhandlen med Frankrig de seneste ti år, faldt den lidt over 20 pct. fra 2008 til 2009 for derefter at stige fra 2009 til 2016. I løbende priser steg eksporten fra 29,0 mia. kr. i 2009 til 33,3 mia. kr. i 2016. I samme periode er importen steget fra 24,3 mia. kr. til 29,3 mia. kr. , Men selvom samhandlen med Frankrig er steget siden 2009, er andelen af den samlede import og eksport, der går til Frankrig, faldet fra 2009 til 2016. Eksporten til Frankrig er faldet fra 3,6 pct. til 3,0 pct. af den samlede danske eksport, mens importen er faldet fra 3,3 pct. til 3,1 pct. fra 2009 til 2016., Anm: Figuren er i løbende priser. Kilde: , Danmarks Statistik, . , Over 50.000 ansat i danske selskaber i Frankrig, I 2015 beskæftigede de 427 danskejede datterselskaber i Frankrig 54.400 medarbejdere. Det er 2.900 flere end året før, men 14 pct. færre end de 63.300, der arbejdede for danskejede datterselskaber i Frankrig i 2008, viser tal fra Danmarks Statistik., På de danskejede datterselskaber i Frankrig arbejdede 52 pct. indenfor erhvervsservice, 22 pct. var beskæftiget med industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, og 15 pct. var ansat i branchegruppen handel og transport, viser en særkørsel fra Danmarks Statistik., Næsten 200 franske firmaer i Danmark, Franskejede firmaer i Danmark havde med 12.100 ansatte i 2014 noget færre beskæftigede end danskejede datterselskaber i Frankrig. De 195 franskejede firmaer omsatte for 31,1 mia. kr. i 2014, hvor de nyeste tal er fra., Målt på ansatte var handel og transport mv. med 43 pct. af de ansatte den største branchegruppe for franskejede firmaer i Danmark i 2014. Derefter fulgte industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed med 28 pct. og erhvervsservice med 16 pct., viser en særkørsel fra Danmarks Statistik. , Ligesom antallet af beskæftigede i danske datterselskaber i Frankrig er antallet af beskæftigede i franske firmaer i Danmark faldet. Fra 2008 til 2014 er antallet af ansatte i franskejede firmaer faldet med 24 pct. fra 15.000 til 12.100., For spørgsmål til tallene, Samhandel mellem Danmark og Frankrig:, Katja Overgaard, , kao@dst.dk, , 39 17 31 67, Danskejede datterselskaber i Frankrig:, Niels Jon Mortensen, , jmo@dst.dk, , 39 17 31 07, Franskejede firmaer i Danmark:, Charlotte Hansen, , chh@dst.dk, , 39 17 31 77, Tabel 1: Handlen med udvalgte varer og tjenester mellem Danmark og Frankrig i 2016,  , Import, Eksport, Mia. kr., Pct., Mia. kr., Pct., Betalingsbalancens varer og tjenester i alt, 29,3, 100,0, 33,3, 100,0, Varer i alt, 18,0, 61,6, 26,2, 78,7, Varer i alt som krydser grænsen, 18,2, 62,2, 21,5, 64,6, Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv., 3,0, 10,4, 3,5, 10,6, Råstoffer, ikke spiselige, undt. brændsel, 0,4, 1,3, 0,6, 1,8, Kemikalier og kemiske produkter, 3,7, 12,6, 4,2, 12,8, Forarbejdede varer, primært halvfabrikata, 1,9, 6,4, 2,1, 6,4, Maskiner, undt. transportmidler, 4,1, 14,0, 5,6, 17,0, Transportmidler, 2,6, 8,7, 0,5, 1,6, Færdigvarer og andre varer, 2,2, 7,4, 4,7, 14,0, Mineral, brændsels- og smørestoffer o.l., 0,1, 0,3, 0,1, 0,4, Skibe, fly mv., 0,3, 1,0, 0,0, 0,0, Aktiviteter i udlandet og korrektioner, 1, -0,2, -0,6, 4,8, 14,4, Bunkring og proviantering, 0,2, 0,6, .., .., Andre korrektioner, -0,3, -1,1, 0,3, 0,9, Merchanting, .., .., 4,5, 13,4,  - Merchanting, købspris for salg af merchantingvarer i udlandet (negativ eksport), .., .., -9,3, -27,9,  - Merchanting, salg af merchantingvarer i udlandet, .., .., 13,7, 41,3,  ,  ,  ,  ,  , Tjenester i alt, 11,2, 38,4, 7,1, 21,3, Forarbejdningstjenester mv., 1,7, 6,0, 0,1, 0,3, Søtransport, 2,1, 7,2, 2,5, 7,4,  - Person, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0,  - Gods, 0,9, 2,9, 2,4, 7,1,  - Hjælpevirksomhed, 1,2, 4,3, 0,1, 0,3, Lufttransport, 0,6, 1,9, 0,2, 0,5, Øvrig transport, 0,8, 2,9, 0,8, 2,5, Rejser, 2,8, 9,6, 1,1, 3,3, Bygge- og anlægstjenester, 0,1, 0,4, 0,3, 0,8, Forsikrings- og finansielle tjenester, 0,2, 0,8, 0,2, 0,5, Royalties og licenser, 0,2, 0,7, 0,5, 1,6, Telekom.- og computertjenester mv., 0,5, 1,7, 0,5, 1,6, Andre forretningstjenester, 1,9, 6,6, 0,9, 2,7, Øvrige tjenester, 0,2, 0,6, 0,1, 0,3, Anm: Denne tabel er baseret på samlede udenrigshandel med varer, samt betalingsbalancen. Frankrig inkluderer Monaco og de franske oversøiske departementer., 1, Der er forskelle mellem varebegrebet anvendt i udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Forskellene er begrundet i, at de to statistikopgørelser er baseret på forskellige internationale retningslinjer. Se , www.dst.dk/bopdok, for dokumentation., Kilde: , www.statistikbanken.dk/UHV3, , , www.statistikbanken.dk/BB2, og særkørsel.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-04-20-Vareeksporten-udgoer-naesten-fire-femtedele-af-den-samlede-eksport-til-Frankrig

Bag tallene