Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1401 - 1410 af 1736

Målrettet statistik viser effekt af hjælp til iværksættere

Det kan være svært at finde oplysninger om nye firmaer, men nu har en konsulentvirksomhed og myndigheder fået dokumentation for værdien af bevilgede midler., 25. august 2022 kl. 9:00 , , Af Niels Stoktoft Overgaard, Hvert år skabes der op mod 35.000 nye virksomheder i Danmark. Iværksætterne har en betydning for den danske samfundsøkonomi, men nogle af dem kommer hurtigt i problemer. Flere kunne måske klare sig bedre, hvis de får rådgivning. Det har Danmarks Statistik nu forsøgt at hjælpe Creative Business Network med at belyse., De statistiske oplysninger skal bruges til en analyse, som firmaet Creative Business Network vil gennemføre. Virksomheden rådgiver nystartede virksomheder i den kreative branche. En del af arbejdet udføres med økonomisk støtte fra Erhvervsstyrelsen., På den måde får både Creative Business Network og myndighederne nu ny viden om effekten af rådgivning., - Vi kan bruge statistik og analyse til at tilpasse vores rådgivning. Det betyder også meget, at vi nu kan dokumentere, hvad indsatsen er værd. Det er ikke længere bare noget, vi påstår, siger direktør Rasmus Wiinstedt Tscherning fra Creative Business Network., Det tegner godt, Selve analysen er endnu ikke gennemført. Virksomheden har haft travlt med sine daglige opgaver. Creative Business Network opererer ikke kun i Danmark, men faktisk i hele 80 lande og har for nylig gennemført et forløb for den svenske regering om en strategi for kreative erhverv., Men souschef Karoline Haulund har taget et kort blik på de tabeller, som hun har fået fra Danmarks Statistik. Hun glæder sig over, hvad hun ser., - Det virker til, at de virksomheder, som vi har rådgivet, klarer sig godt. Det gælder også, selv om corona har været en stor udfordring for mange af dem, fortæller Karoline Haulund., Forhindringer, Creative Business Network har leveret cvr-numre for ca 170 virksomheder som firmaet har rådgivet til Danmarks Statistik.Tanken var at sammenligne deres vækst og udvikling med, hvordan det er gået i en kontrolgruppe af andre lignende virksomheder i den kreative branche, som ikke har fået vejledning., Men hurtigt opstod der forskellige definitionsproblemer. Mange af de kreative har ikke en branchekode inden for området. De opererer måske i helt andre brancher., - Nogle af virksomhederne, som vi ville sammenligne med, viste sig også at være så små, at der ikke fandtes tal om dem. De havde simpelthen en begrænset økonomisk aktivitet, fortæller fuldmægtig Asger Bjerre Mikkelsen fra Danmarks Statistik., I stedet for at anvende kontrolgruppen blev opgaven løst ved at Danmarks Statistik så på udviklingen for de indsendte CVR-numre med oplysninger om omsætning, antal årsværk og andre oplysninger fra det tidspunkt hvor virksomhederne modtog rådgivningen og i årene fremad., Statistikken som Danmarks Statistik har udarbejdet er gennem specifikke tabeller afleveret til Creative Business Network i kategorier som fx omsætningsintervaller, sådan at oplysninger om enkeltvirksomheder ikke kan genfindes og Danmarks gennerelle datafortrolighedspolitik er overholdt., , Løsningen, Den nye løsning blev fundet gennem flere møder mellem Creative Business Network og Danmarks Statistik., - Nu har vi fået en specifik statistik, som vi kan bruge til at se på, hvordan de rådgivne kreative virksomheder klarer sig i forhold til andre iværksættere generelt. For eksempel om hvor mange af virksomhederne, der stadig eksisterer efter et vist antal år. Det fortæller os om vores succesrate, siger Karoline Haulund., Dermed vil analysen give bud på, om det er de rette virksomheder, der udpeges til at få rådgivning. Der kan også udledes indikationer af, om Creative Business Network understøtter de udvalgte virksomheder på rette måde., Tal til analyser, Danmarks Statistik har tidligere leveret målrettet statistik til lignende effektundersøgelser. Oplysningerne i materialerne bruges af virksomhederne til forbedringer og sendes videre til myndigheder fx som dokumentation ved afrapportering om bevilgede midler. Danmarks Statistik har et setup til den type opgaver med effektvurdering, baseret på mange erfaringer., - Når vi får leveret cvr-nummer på virksomheder, så kan vi fra vores registre koble med en lang række data om omsætning, overskud, antal ansatte og meget mere. Det kan vi tabellere og gøre anonymt under den fortrolighed, der gælder den slags informationer. Derefter kan vi levere målrettet viden gennem overskuelige tabeller, fortæller fuldmægtig Asger Bjerre Mikkelsen., Danmarks Statistik er leverandør af tallene, som også lever op til institutionens kvalitetskrav, men drager ikke detaljerede konklusioner. Det er op til firmaet selv eller andre., - Vi fortolker ikke men beskriver gennem statistikken. Men hvis der er spørgsmål om data, metoder eller andet som ligger inden for Danmarks Statistiks kompetanceområde, svarer vi naturligvis på det. Vi bistår også gerne i analysefasen, hvis der er forhold i dataene, som der er behov for at uddybe, siger Asger Bjerre Mikkelsen. , , Fakta #1, Creative Business Network, Virksomheden er 10 år gammel og har blandt andet hjulpet virksomheder som, •, Grød, der serverer ”gourmet-grød” på restauranter og som takeaway, •, Mystery Makers, der skaber mysterier som oplevelser for publikum, •, Lapee, der leverer kvindeurinaler, •, Rokoko, som skaber udstyr til gaming og animationer, Rasmus Wiinstedt Tscherning, Direktør, Tlf. 28 40 46 68, rwt@cbnet.com, Foto: Creative Business Network, Karoline Haulund, Vicedirektør , Creative Business Network, Tlf.: 27 13 43 42, kah@cbnet.com, Foto: , Creative Business Network, Asger Bjerre Mikkelsen, Fuldmægtig, Danmarks Statistik, Tlf.: 23 30 39 14, ami@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2022/2022-08-25-maelrettet-statistik-viser-effekt-af-hjaelp-til-ivaerksaettere

Markant stigning i økonomisk kriminalitet

Over de seneste ti år er der sket en markant stigning i omfanget af økonomisk kriminalitet i Danmark. Det viser en analyse fra FSR – danske revisorer. Datagrundlaget er leveret af Danmarks Statistik., 18. maj 2021 kl. 10:00 , , Af Morten Andersen, FSR – danske revisorer har brugt statistik som grundlag for at skabe opmærksomhed om årsagerne til øget økonomisk kriminalitet., - Med mellemrum sker det, at en større erhvervsskandale finder vej til forsiderne. Men hvordan ser det egentlig ud med den samlede udvikling i den økonomiske kriminalitet? Det ville vi gerne vide, og vi måtte konstatere, at ingen havde foretaget en systematisk kortlægning. Derfor kontaktede vi Danmarks Statistik, siger analytiker Agnethe Larsen, FSR., Økonomisk kriminalitet dækker over en række forskellige typer af forbrydelser lige fra simpel svindel med kreditkort til hvidvask og bedrageri for store millionbeløb. Første skridt var derfor at overveje, hvilke af de over 1.200 gerningstyper, som eksisterer i Danmarks Statistiks kriminalregistre, der skulle indgå i analysen., - Desuden var vi nødt til at overveje nøje, hvordan vi sikrede os mod, at man kunne genkende enkeltpersoner ud fra analysen. Der er jo tale om personfølsomme oplysninger. I alle de spørgsmål havde vi stor gavn af samarbejdet med Danmarks Statistik. Hverken de eller vi kunne jo helt vide, hvilke udfordringer der ville opstå undervejs, idet ingen havde gjort det før. Det var vigtigt, at begge parter havde en eksplorativ tilgang, siger Agnethe Larsen., Virksomheder vælger revision fra, Analysen viser, at antallet af anmeldelser om økonomisk kriminalitet på blot ti år – fra 2009 til 2019 – er steget fra ca. 13.000 til ca. 70.000. , - En mindre del af stigningen skyldes ændringer i politiets måde at opgøre tallet. Hvis en person eksempelvis sender samme phishing-mail til flere ofre, ville det tidligere være registreret som en enkelt anmeldelse, mens der i dag registreres en anmeldelse for hvert offer. Det ændrer dog ikke ved, at der samlet set er tale om en stærkt bekymrende udvikling i retning af mere økonomisk kriminalitet, slår Agnethe Larsen fast., Analysen interesserer sig især for de typer af økonomisk kriminalitet, hvor en eller flere virksomheder er involveret. Gennem de senere år er det sket et kraftigt fald i den kontrol med virksomhedernes regnskaber og skattebetalinger, som normalt finder steder i forbindelse med den årlige revision., Inden for de seneste 15 år har næsten 170.000 danske virksomheder fravalgt revision. I sagens natur er det interessant for os som revisorernes brancheforening at se på, om omfanget af sager om især skattesvig og momssvig, men også økonomisk kriminalitet generelt, er steget i den samme periode, forklarer Agnethe Larsen., Fakta #1 , Udvikling i økonomisk kriminalitet, 2009- 2019, , Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Viderebearbejdet af FSR., Find hele analysen "Økonomisk kriminalitet 2009-2019", FSR - danske revisorer her, Ministre måtte på banen, Alvorlige typer af økonomisk kriminalitet, der involverer virksomheder, er bl.a. skattesvig, momssvig, underslæb, mandatsvig, skyldnersvig, afpresning, hæleri, hvidvask samt brud på bogførings- og selskabsloven. Sammenlagt steg antallet af anmeldelser for disse typer af kriminalitet fra knap 3.000 i 2009 til knap 18.000 i 2019., På baggrund af det billede, som analysen tegner, valgte blandt andre to ministre - justitsminister Nick Hækkerup (S) og skatteminister Morten Bødskov (S) – at komme på banen med kommentarer., - Vi oplevede betydelig politisk interesse for at drøfte de resultater, som analysen nåede frem til. Desuden fik vi ganske meget omtale i medierne. På den måde har analysen været med til at skabe opmærksomhed om vores dagsorden, siger Agnethe Larsen., Hun udelukker ikke, at der kan blive tale om yderligere analyser fra FSR om økonomisk kriminalitet:, - Nogle af de vigtigste nøgletal fra denne første analyse vil vi formentlig ønske at holde øje med også fremover. Desuden er der nogle af de konkrete typer af økonomisk kriminalitet i analysen, som vi kunne have lyst til at komme dybere ned i., Projekt med rammeaftale, Hvis man ikke på forhånd ved, hvad et projekt vil munde ud i, er det en god model at indgå en rammeaftale med Danmarks Statistik. Det gjorde FSR – danske revisorer., - En rammeaftale indebærer typisk, at vi kører de første tabeller. Herefter kan kunden vælge, om projektet skal fortsætte og i så fald hvordan, forklarer chefkonsulent Ole Schnor, Danmarks Statistik., For eksempel kunne man hypotetisk have forestillet sig, at data havde vist et nogenlunde uændret niveau af økonomisk kriminalitet over perioden 2009-2019. I så fald havde det været mindre interessant for FSR at fortsætte projektet., Nu viste det sig, at der tværtimod var en markant stigning i niveauet af økonomisk kriminalitet gennem den undersøgte periode. Projektet fortsatte, men der var stadig behov for en del pingpong mellem FSR og Danmarks Statistik., - Det er ofte sådan, at kunden ønsker så detaljerede data som muligt. Vi er imidlertid nødt til at sikre os, at data ikke bliver så detaljerede, at man kan genkende enkeltpersoner. Det er meget vigtigt for os. Derfor var det i nogle tilfælde nødvendigt at slå flere forskellige gerningstyper sammen. På den måde kunne vi finde en balance mellem FSR s ønske om detaljering og vores hensyn til beskyttelse af persondata, siger Ole Schnor., , Fakta #2 , Økonomisk Kriminalitet 2009-2019, FSR - danske revisorer, I 2009 modtog politiet ca. 13.000 anmeldelser om økonomisk kriminalitet. I 2019 var tallet steget til næsten 70.000. I gennemsnit fører ca. 52 % af anmeldelserne til, at politiet rejser sigtelse, mens ca. 42 % af anmeldelserne fører til en dom., Kilde: , Økonomisk kriminalitet 2009-2019, Agnethe Larsen, Analytiker, FSR - danske revisorer, Tlf. 20 56 54 35, aln@fsr.dk, Foto: Willersted Fotografi, Ole Schnor, , Chefkonsulent, DST Consulting, Danmarks Statistik , Tlf.: 24 41 08 38 , osc@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2021/2021-05-18-flere-forsoeger-sig-som-banditter-i-habitter

Hvem bliver indlagt med Covid-19?

Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund har større risiko for at blive indlagt med Covid-19 end etniske danskere. Det viser et nyt forskningsprojekt fra Københavns Universitet med hjælp fra blandt andet registerdata fra Danmarks Statistik., 16. marts 2021 kl. 16:00 , , Af Stina Askholm Mellerup, Hold afstand, sprit af og bliv hjemme. Alle var underlagt de samme restriktioner, da første bølge af corona ramte Danmark i foråret 2020. Alligevel blev over dobbelt så mange ikke-vestlige indvandrere og efterkommere indlagt med Covid-19 set i forhold til etniske danskere. Det viser en ny analyse af de 2232 indlagte med Covid-19 i perioden marts til juli 2020., - Konkret viser vores undersøgelse, at der er 2,5 gange så stor risiko for at blive indlagt med Covid-19 blandt eksempelvis tyrkere, pakistanere og somaliere i Danmark. Også selvom vi har justeret for alder, køn og andre sygdomme. Dykker vi længere ned i tallene, kan vi se, at risikoen er højest blandt somaliere, hvor der var fem gange så mange indlæggelser i perioden, og dernæst blandt irakere, hvor indlæggelserne var 3,5 gange så høje end blandt etniske danskere, fortæller Marie Nørredam, professor på Københavns Universitet, som står bag den nye undersøgelse., Særlige risikofaktorer?, Baggrunden for den nye undersøgelse er data fra udlandet, især England og USA, der viser store etniske forskelle på, hvor mange der er blevet testet positiv og indlagt med Covid-19 – og hvor stor dødeligheden er. , - , I vores undersøgelse ville vi derfor undersøge, om det samme var tilfældet i Danmark, og hvad det kunne forklares med – og ikke mindst se på, om der var særlige risikofaktorer for at få et værre forløb med corona hos ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i Danmark. Altså var der flere og længere indlæggelser, flere personer på intensiv og en højere dødelighed blandt nogle befolkningsgrupper – og hvorfor? fortæller Marie Nørredam., Mere udsatte, I undersøgelsen har forskerholdet derfor også analyseret indlæggelsestallene ud fra en række sociodemografiske faktorer som fx alder, køn, uddannelse, bopæl og jobtype. Her kan især to faktorer forklare, hvorfor der er så stor forskel blandt forskellige etniske befolkningsgrupper., - Vi har lavet såkaldt trinvise analyser, hvor vi fx først kontrollerer tallene for alder og køn, dernæst for jobtype osv. for gradvist at tjekke, hvad der forklarer overrisikoen. Efter at have kontrolleret for alle sociodemografiske faktorer kan vi i hvert fald forklare omkring halvdelen af overrisikoen med, at personerne bor flere sammen på færre kvadratmeter i tættere befolkede områder. Samtidig har personerne mere eksponerede jobs som fx taxachauffører eller servicefag, hvor de kan være mere udsatte for smitte, forklarer Marie Nørredam., , Fakta #1 , Patienter indlagt med bekræftet COVID-19, Hent flere tal i Statistikbanken om COVID-19 smittespredning mv. pr. dag (eksperimentel statistik) (AFSLUTTET) (SMIT1), Kilde: Danmarks Statistik, Store mængder data, For at komme frem til resultaterne har Marie Nørredam og hendes forskerteam kombineret sundhedsdata fra blandt andet Sundhedsdatastyrelsen med registerdata fra Danmarks Statistik., Jette Heberg, fuldmægtig i Danmarks Statistik, forklarer:, - Gennem vores Forskningsservice har Marie og hendes team fået adgang til store mængder socioøkonomiske data om fx etnicitet, oprindelsesland, uddannelse, indkomst, arbejdsklassifikation og boligforhold, der har kunnet kobles med sundhedsdata om blandt andet indlæggelser og kroniske sygdomme. På den måde har de helt ned på personniveau – selvfølgelig anonymiseret og underlagt strenge krav for anvendelse – kunnet sammenstykke et billede af de personer, der var indlagt med Covid-19 under første bølge., Flere nuancer med, Netop muligheden for at få adgang til den type data har været afgørende for den nye undersøgelse., - Gruppen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er jo kompleks, og man kan ikke skære alle over en kam. Derfor har det været rigtigt vigtigt for os at kunne nuancere billedet så meget som muligt med præcis data, og det har vi kunnet med informationerne fra Danmarks Statistik. Desuden har vi haft et effektivt samarbejde, hvor vi hurtigt har kunnet få fat i de nødvendige data, fortæller Marie Nørredam og fortsætter:, - Næste skridt i vores undersøgelse er at undersøge sygdomsforløbet og dødeligheden på grund af Covid-19 blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, og her kommer vi til at tage data for en længere periode med., Kan bruges til forebyggelse, Ifølge Marie Nørredam er resultaterne afgørende viden i pandemier fremadrettet., - Vores undersøgelse viser, at der findes nogle underliggende sociale faktorer, der har betydning for, om nogen befolkningsgrupper er mere udsatte end andre. Det er ikke faktorer, man kan lave om fra den ene dag til den anden, men hvis det viser sig, at der er større risiko for dårligere sygdomsforløb og højere dødelighed blandt disse grupper, kan man fremadrettet fokusere på det i forebyggelse og optimere på deres behandling., , Fakta #2 , Forskningsprojektet „Understanding ethnic differences in COVID-19 in Denmark", Forskningsprojekt på Afdeling for Sundhedstjenesteforskning under Københavns Universitet., Projektet belyser etniske forskelle i indlæggelser, sygdomsforløb og dødeligheden af COVID-19 blandt migranter og efterkommere sammenlignet med danskfødte., Anvender nationale registerdata fra Danmarks Statistik med særligt fokus på risikofaktorer relateret til sociodemografi og comorbiditet., Bag projektet står professor ved Københavns Universitet og overlæge ved Hvidovre Hospital, Marie Nørredam., Fakta #3 , COVID-19 , – , hurtige indikatorer, Nye datakilder og metoder kan give hurtigere indikatorer for samfundsudviklingen under COVID-19 end Danmarks Statistiks sædvanlige udgivelser, som følger faste internationale retningslinjer, og hvor der sker en mere udtømmende kvalitetssikring., Vi har derfor samlet vores eksperimentelle statistik på denne side, som giver et overblik over Danmarks Statistiks nuværende statistikker og analyser i forbindelse med COVID-19. Arbejdet med at finde nye statistikker, der belyser den nuværende situation med COVID-19, foregår i tæt samarbejde med Nationalbanken og andre samarbejdspartnere., Læs mere om eksperimentel statistik her, Marie Nørredam, Professor, Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Københavns Universitet, Tlf. 2521 9925 , mano@sund.ku.dk, Foto: Københavns Universitet, Jette Heberg, Fuldmægtig, Forskningsservice, Danmarks Statistik , Tlf.: 3917 3130 , teh@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2021/2021-03-16-hvem-bliver-indlagt-med-covid-19

Et meningsfuldt liv for kronisk syge!

Når befolkningen ældes, og kronisk syge borgere lever længere, bliver rehabiliteringstilbuddene stadig vigtigere. Med rehabiliteringsprogrammer får kronisk syge borgere mulighed for at lære at mestre deres sygdom og leve et meningsfuldt liv med god livskvalitet og velvære. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan rehabiliteringsprogrammer fungerer, og at de løbende evalueres, justeres og udvikles. , 22. oktober 2020 kl. 7:00 , , Af Lone Schrøder Jeppesen, Når befolkningen ældes, og kronisk syge borgere lever længere, bliver rehabiliteringstilbuddene stadig vigtigere. Med rehabiliteringsprogrammer får kronisk syge borgere mulighed for at lære at mestre deres sygdom og leve et meningsfuldt liv med god livskvalitet og velvære. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan rehabiliteringsprogrammer fungerer, og at de løbende evalueres, justeres og udvikles. , Formålet med rehabilitering er meget bredt. Derfor er det vigtigt at tydeliggøre hvilke effekter, man måler på, konkluderer ny forskning med afsæt i rehabiliteringstilbuddet til kronisk syge borgere i Aalborg Kommune., På Klinisk Institut ved Aalborg Universitet har adjunkt Annette Willemoes Holst-Kristensen forsket og skrevet en ph.d.-afhandling om måling af effekterne af rehabiliteringstilbuddet til kronisk syge borgere i Aalborg Kommune ved hjælp af særudtræk fra Danmarks Statistik. Hun konkluderer, at formålet med rehabilitering er meget bredt, så det er nødvendigt med et bredere syn på resultatmålinger. Det er vigtigt at være opmærksom på, hvordan man fortolker ordet effekt., - Det vigtigste er at tydeliggøre, hvad man måler. På den sundhedsmæssige skala scorer borgerne i Aalborg Kommune lavt, fordi det jo er kronisk syge borgere, men på skalaen for velvære får de øget livskvalitet af at deltage i rehabilitering. Så alt efter, hvordan du vælger at definere effekt og måler effekten af rehabilitering, så kan du i virkeligheden få ret forskellige resultater, siger hun., Annette Willemoes Holst-Kristensen har i sin forskning set på livskvalitet ud fra to perspektiver nemlig den sundhedsrelaterede livskvalitet og en lidt bredere fortolkning af livskvalitet i form af velvære. Og hun har lavet et valideringsstudie af et nyt spørgeskemaværktøj., , Fakta #1, Kommunerne bør have ét fælles måleredskab, Resultaterne af effektmålinger kan være vidt forskellige fra kommune til kommune. Det optimale vil være, at kommunerne , udarbejder standardiserede retningslinjer for måling af effekter og udvider synet på effekter, , anbefaler adjunkt og ph.d. ved Aalborg Universitet Annette Willemoes Holst-Kristensen., Læs hele PhD-afhandlingen her, , Kompliceret at måle effekt, Aalborg Kommune har et udviklingsarbejde i gang på området. Der er brug for mere forskning, for det er ikke nemt at måle effekten af rehabiliteringsprogrammer, lyder erfaringen., - Det er kompliceret, for er det mål for borgerens fysiske sundhed, fx borgerens egen oplevelse af livskvalitet, eller at borgeren kan håndtere sin sygdom bedre efter et forløb, som vi skal måle? Mange af de borgere, der kommer i forløb, er ret syge, og man kan jo ikke sige, at de skal have det bedre rent fysisk efter et forløb. Man kunne godt lave en før- og eftertest for hver indsats, men der er forskel på, hvad det er for en sygdom, den enkelte borger er der med, så der vil være forskellige mål afhængig af den enkelte borger. Rigtig mange borgere er multisyge, og det gør det yderligere vanskeligt, forklarer forskningschef i Aalborg Kommune Tine Curtis., Analyse af frafaldet, Annette Willemoes Holst-Kristensen har også undersøgt nogle af de mere uudforskede aspekter af kommunal rehabilitering. Hun har koblet Aalborg Kommunes egne data med registerdata fra Danmarks Statistik for at analysere frafaldet i rehabiliteringstilbuddene, og hvorvidt der er et mønster i, om borgeren deltager, dropper ud eller takker nej til tilbuddet. Ved hjælp af socioøkonomiske faktorer som status, civilstand, indkomst og uddannelsesniveau samt sundhedsdata kan hun konkludere, at de borgere, der deltager, er de ressourcestærke. Det er pensionisterne, de gifte og dem, der har et højt uddannelsesniveau. De borgere, der dropper ud, er i stor udstrækning folk, der har flere sygdomme. Og dem, der takker nej til rehabiliteringstilbud, er borgere med få ressourcer. De bor alene, de har lavt uddannelsesniveau, og de er ikke i arbejde. Studierne af frafald har været vigtige for Aalborg Kommune., - Det gør, at vi kan blive bedre i behovsafklaringen og lave et tilbud, som passer til den enkelte, og som motiverer den enkelte til at deltage i stedet for at hoppe fra. Det handler om at afklare borgerens ønsker og motivation og koble dem med den sundhedsfaglige vurdering. Det har vi lært rigtig meget af, understreger Tine Curtis. , Mange muligheder for at kombinere data, Forskere har mange muligheder for at kombinere egne data med data fra Danmarks Statistik i deres forskning., - Der er uendelig mange muligheder for at lave virkelig brede forskningsprojekter via vores forskerordning. Forskere kan også nemt og simpelt søge om data fra andre datakilder, som de kan få lagt ind på projektet, siger chefkonsulent i Danmarks Statistiks Forskningsservice Solveig Vibe-Petersen., , Fakta #2, Rehabiliteringstilbuddet til kronisk syge i Aalborg Kommune, Alle borgere, der henvises fra sygehus eller egen læge, inviteres til en afklarende samtale. Ud fra borgerens behov og en sundhedsfaglig vurdering aftales hvilke indsatser, der vil rygestop. Undervejs i forløbet får borgeren en målopfyldelsessamtale, der danner baggrund for eventuel tilpasning af indsatsen. Ved forløbets afslutning gennemføres en slutsamtale, og status sendes til borgerens egen læge. Tilbuddet følger de faglige anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen., Fakta #3, Processen i et forskningsforløb hos Forskningsservice i Danmarks Statistik, Forskere skal autoriseres for at bruge forskerordningen i Danmarks Statistiks Forskningsservice., Herefter indsendes en indstilling, der specifikt fortæller, hvad forskningsprojektet handler om. Når den er godkendt, kan forskerne få adgang specifikt til de data, der er behov for., I forskningsprojektet må det ikke være muligt at identificere enkeltpersoner eller virksomheder. Data må kun bruges til forskning og ikke administrativt., Anette Willemoes Holst Kristensen, , PhD i sundhedsøkonomi ved Aalborg universitet , Adjunkt ved Klinisk Institut, Aalborg Universitet, Tlf. 2324 3840, awh@dcm.aau.dk, Foto: Aalborg Universitet, Tine Curtis, , Forskningschef, Aalborg Kommune, Adj. professor, Aalborg Universitet, Tlf.: 2250 1923, tine.curtis, @aalborg.dk, Foto: Aalborg Kommune, Solveig Vibe-Petersen, , Chefkonsulent, Forskningsservice, Danmarks Statistik , Tlf.: 3917 3654 , svp, @, dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2020/2020-10-22-et-meningsfuldt-liv-for-kronisk-syge

Aarhus måler fattigdom ud fra FN's verdensmål

Aarhus kommune har, med hjælp fra Danmarks Statistik, fået et bedre overblik over den relative fattigdom i kommunen. Den nye viden vil gøre det nemmere at målrette indsatsen overfor de mennesker, der har mest brug for den., 24. maj 2019 kl. 11:00 , , Af Bjarne Holm, FN vedtog i 2015 de 17 verdensmål, der skal være med til at styre verden i en mere bæredygtig og retfærdig retning, specielt for de dårligst stillede. I den forbindelse har Danmarks Statistik af Finansministeriet fået til opgave at beskrive, hvordan verdensmålene ser ud i en dansk kontekst. En af de statistikker, der er blevet affødt af det, er Danmarks Statistiks nye fattigdomsindikator, der kortlægger udviklingen af relativ fattigdom i Danmark., Ved at krydse fattigdomsindikatoren med en række andre statistikker, har DST Consulting hjulpet Aarhus Kommune med at få et bedre overblik over den relative fattigdom i Danmarks næststørste by., „Aarhus kommune har bedt os om at hjælpe dem med at få tal på, hvordan det så ud med den relative fattigdom i Aarhus kommune. Det har vi gjort ved at tage statistikken om relativ fattigdom og krydset den med data som for eksempel køn, alder, socioøkonomisk status, herkomst, postnummer og sogne. Det har været en nem og ligetil proces,“ fortæller Nikoline Gilvad Whitt, der er fuldmægtig i DST Consulting., Tal målretter indsatsen, Men selvom det har været en nem proces, at få tallene frem, så har det gjort en stor forskel for Aarhus Kommune., „Før vi brugte tallene fra Danmarks Statistik, var Aarhus Kommunes fattigdomsopgørelse afgrænset til alene at have fokus på antallet af borgere, der samlet set modtog en offentlig ydelse plus tillægsydelser på et niveau, som placerede dem under fattigdomsgrænsen. Opgørelsesmetoden betød, at en børnefamilie udover den offentlige forsørgelsesydelse fik medregnet tillægsydelser, som for eksempel børnepenge, boligstøtte og værdien af friplads til daginstitution. Den samlede indtægt for en børnefamilie kom dermed op på et niveau, der betød at familien kom over fattigdomsgrænsen. Det betød i praksis, at vi ikke havde et mål for børnefattigdom,“fortæller Adam Galai, der er AC-fuldmægtig i Beskæftigelsesforvaltningens stab i Aarhus Kommune og fortsætter., „Med tallene fra Danmarks Statistik er børn som lever i familier med en disponibel indkomst under fattigdomsgrænsen nu synlige, hvilket betyder, at vi i højere grad kan vurdere behovet for særlige indsatser i forhold til økonomisk udsatte børnefamilier, og samtidig har vi et statistisk grundlag til at kunne deltage i den nationale debat om børnefattigdom.“, , Andel af befolkningen, som lever under fattigdomsgrænsen 2017, , Andelen af relativt fattige falder med alderen, og de ældste grupper på 65 og derover har den laveste andel relativt fattige., , Relativ fattigdom betyder, at fattigdom måles i relation til den generelle levestandard i samfundet. Indikatoren for fattigdom kombinerer kriterier om lav indkomst, lav formue og socioøkonomisk status. Der måles på andelen og antallet af personer under grænserne. Studerende medregnes ikke i opgørelsen. Indikatoren er baseret på FN's definition. , Geografisk afgrænsning, En anden faktor, der har gjort det nemmere for Aarhus Kommune, er, at de ved at krydse med data som postnumre og sogne, har gjort det tydeligt, hvor i kommunen der er den største andel af relativt fattige., „Det betyder igen, at vi konkret kan gå ind og lave særlige indsatser, der hvor det gør mest gavn. For eksempel i forbindelse med vores tiltag, '3000 færre på offentlig forsørgelse', hvor vi har investeret 26 millioner i at få flere i beskæftigelse og i at få udsatte borgere på kanten af arbejdsmarkedet løftet ud af den relative fattigdom via job og uddannelse. Tallene fra Danmarks statistik klæder os godt på til at lave sådanne beskæftigelsestiltag,“ fortæller Adam Galai., Indtil videre er det kun Aarhus kommune, der har fået lavet specifikke tal om relativ fattigdom, men det vil være nemt at hjælpe andre kommuner med at gøre det samme., „I forbindelse med vores fokus på verdensmålene har vi statistikken om relativ fattigdom på landsplan, og det vil derfor ikke være en stor opgave, hvis andre kommuner vælger at gå i Aarhus´ fodspor og få lavet mere konkrete tal for deres område,“ fortæller Nikoline Gilvad Whitt og runder af:, „Og hvis kommunerne er interesserede i at få zoomet ind på verdensmålene i en mere lokal kontekst, så vil vi ved konkrete forespørgsler gerne undersøge mulighederne for at danne data inden for de forskellige indsatsområder.“, , Fakta #1 Relativ fattigdom og verdensmålene, „Relativ fattigdom“ er en ny indikator, der anvender Danmarks Statistiks nye formuestatistik i opgørelsen af folks økonomiske situation. Indikatoren er udviklet af Danmarks Statistik inspireret af det mål, som det tidligere Ekspertudvalg om Fattigdom udviklede tilbage i 2013., Danmarks Statistiks arbejde med rapportering på verdensmålene sker på opdrag fra Finansministeriet, der dog har ladet Danmarks Statistik vurdere, hvordan opgaven skal løses. I alt har Danmarks Statistik rapporteret på 100 delmål i år., Du kan læse mere om måling af verdensmålene her, Nikoline Gilvad Whitt, Fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik, Tlf.: 39 17 32 19, ngw@dst.dk, Foto: , Danmarks Statistik, Adam Galai, AC-Fuldmægtig, Beskæftigelsesforvaltningen, , Aarhus Kommune, Tlf.: , 41 87 44 83 , adga@aarhus.dk, Foto: Adam Galai

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2019/2019-05-24-Aarhus-maaler-fattigdom-ud-fra-FNs-verdensmaal

Er efterskole blevet for de riges børn?

For nogle familier kan egenbetalingen for efterskolepladser være en barriere. Efterskoleforeningen valgte at få tal på elevernes sociale profil., 23. oktober 2019 kl. 10:00 , , Af Morten Andersen, Selvom egenbetalingen er øget over de senere år, kommer et stigende antal unge på efterskole. Samtidig er der tendens til, at efterskolerne modtager flere unge fra velstillede familier. Endnu er tendensen dog ikke så stærk, at man kan tale om social slagside i sammensætningen af eleverne., Sådan kan man sammenfatte resultaterne af et datagrundlag, som Efterskoleforeningen har rekvireret hos Danmarks Statistik., ”Vi synes da, at det er fantastisk, at et stigende antal familier vælger at investere i deres børns dannelse frem for i samtalekøkkener eller rejser til Thailand. Men det er et paradoks, at efterskolerne modtager et stigende antal elever samtidig med, at egenbetalingen er steget gennem de seneste 10-15 år. Vi ønskede derfor at få klarlagt indkomstudviklingen i befolkningen generelt for at have et retvisende grundlag for at vurdere sammensætningen i vores elevgruppe”, siger konstitueret vicedirektør Mette Hjort-Madsen, Efterskoleforeningen., Bør være en mulighed for alle, Foreningen bad Danmarks Statistik om at sammenligne efterskoleeleverne med elever i folkeskolens samt privatskolernes ældste klasser., Statistikken viser, at familieindkomsten hos de familier, der sender deres børn på efterskole i 10. klasse, ligger over gennemsnittet, mens indkomsten hos familier, hvor børnene kommer i folkeskolens 10. klasse, er markant lavere end gennemsnittet. I 8. klasse ligger familieindkomsten blandt efterskoleelever derimod under gennemsnit og i 9. klasse på niveau med landet i øvrigt., ”Hvis du går 30 år tilbage, var det nok forbundet med social lavstatus at være elev på en efterskole. Sådan er det heldigvis ikke længere. Men omvendt skulle det jo nødigt være sådan, at det kun er de rige, der kan sende deres børn afsted. Vi har en målsætning om, at alle unge bør have mulighed for at vælge at gå på efterskole,” siger Mette Hjort-Madsen., Stabil søgning fra familier med lav indkomst, Det statistiske materiale dækker perioden 2008-2018. Gennem perioden har der været en stigende andel af efterskoleeleverne, som kommer fra familier med mere end 800.000 kr. i årlig familieindkomst., ”Men man skal huske på, at der generelt er kommet flere familier med så høj indkomst i perioden. Den viden er vigtig for os at have.”, For familier med indkomst under 400.000 kr. er andelen af unge, der kommer på efterskole, stabil., ”Selvom gruppen af elever med lave indkomster er stabil, er vi bevidste om, at egenbetalingen for pladser på efterskole har nået et niveau, hvor den udgør en barriere for mange familier. Statistikken viser os, at også familier med relativt lav indkomst prioriterer at sende deres unge på efterskole. Men der er nok en tendens til, at man er nødt til at tage beslutningen på et tidligere tidspunkt, simpelthen for at kunne nå at spare op. Det vil nogle gange betyde, at unge, som gerne ville have været på efterskole, ikke får muligheden,” kommenterer Mette Hjort-Madsen., , Elever fra familier med bruttoindkomst på 800.000 kr. eller derover og på under 400.000 kr., , Figuren viser antal af elever fra familier med bruttoindkomst på over 800.000 kr. og under 400.000 kr. der dimitterer fra henholdsvis efterskoler og folkeskoler i hele landet i 2012, 2015 og 2018. Bruttoindkomsten for familierne er per 31. december året før eleverne dimitterer og beregnes af Danmarks Statistik, som summen af den personlige A-skattepligtige indkomster, indkomst som selvstændig, kapitalindkomst samt indkomster fra udlandet., Kilde: Danmarks Statistik, Beslutninger træffes i et samspil, Hos Danmarks Statistik betegner fuldmægtig Nikoline Gilvad Whitt projektet som ”et rigtig godt forløb”:, ”Vi ligger inde med de data, som Efterskoleforeningen efterspurgte, men når man først går i gang med en opgave, vil der altid opstå nogle udfordringer.”, For eksempel viste det sig, at nogle grundskoler har elever, der er væsentligt ældre i forhold til den aldersgruppe, der var fokus for undersøgelsen. Desuden var der skoler, som allerede i foråret havde indregistreret elever, der først skulle starte til efteråret., ”Det drejede sig om relativt få personer, men det er alligevel nødvendigt at tage nogle beslutninger om, hvordan man afgrænser, hvem der skal med i statistikken, og hvem der ikke skal. Der vil altid være noget oprydningsarbejde,” forklarer Nikoline Gilvad Whitt. ”Derfor er det vigtigt, at kunden er inde over og spiller med, som Efterskoleforeningen gjorde.”, Klædt på til debat, Mette Hjort-Madsen understreger, at Efterskoleforeningen godt selv kunne have fundet data for eleverne på efterskolerne:, ”Imidlertid giver det os væsentligt større værdi, når vi kan sammenligne efterskoleeleverne med unge fra de andre skoleformer. Derfor var det naturligt at kontakte Danmarks Statistik. Som ikke-statistiker kan det godt være bøvlet at gennemskue Danmarks Statistiks kodekatalog, men vi har fået god vejledning. Samarbejdet har været upåklageligt.”, Efterskoleforeningen forventer at benytte det nye datagrundlag både internt og eksternt, slutter Mette Hjort-Madsen:, ”Materialet udgør et grundlag for strategiske beslutninger i vores bestyrelse og i det hele taget interne diskussioner i foreningen. Samtidig er det godt for os at være klædt på, når der opstår debat i samfundet om efterskolernes rolle. Det er bedst for alle, at debat er baseret på data frem for på formodninger.”, , Fakta #1 Elevtal og pris, Trods stigende egenbetaling er antallet af efterskoleelever steget fra ca. 27.000 unge i 2012 til ca. 30.000 i 2018. Et gennemsnitligt efterskoleophold koster i dag ca. 55.000 kr. efter fradrag af statslig elevstøtte, som er indkomstbestemt., Kilde: , Danmarks Statistik og Efterskoleforeningen, Fakta #2 Elevregisteret, Elevantallet på landets efter- og folkeskoler er trukket fra Elevregisteret. Elevregistret er et forløbsregister, hvor man kan følge de enkelte studerendes vej gennem deres uddannelse. Registret indeholder tal fra 8. klasse til forskeruddannelser helt tilbage til 1973 og fra 0. klasse tilbage til skoleåret 2006-2007. Registreret bygger på oplysninger fra uddannelsesinstitutionernes administrative systemer, som indsamles en gang årligt., Læs mere om elevregisteret, Mette Hjort-Madsen, Konstitueret Vicedirektør, Efterskoleforeningen, Foto: Henning Hjorth, Nikoline Gilvad Whitt , Fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik, Tlf.: 39 17 32 19, ngw@dst.dk, Foto: , Nikoline Gilvad Whitt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2019/2019-10-23-er-efterskolen-blevet-for-de-riges-boern

Hvor lang tid kommer vi til at leve?

Det er et af de spørgsmål et ph.d.-forskningsprojekt i Danmarks Statistik forsøger at svare på. Danmarks Statistik har for nylig åbnet dørene for ph.d.-studerende for at få de mange tal endnu mere i spil og for selv at blive klogere på data., 15. august 2019 kl. 11:00 , , Af , Niels Stoktoft Overgaard, Mange tror, at stadig ældre danskere vil komme endnu mere på sygehus. Men i virkeligheden bliver vi billigere for sundhedsvæsenet i de sidste år, før vi dør, jo ældre vi bliver., Den nye viden kommer fra et projekt, som Anne Vinkel Hansen i øjeblikket gennemfører hos Danmarks Statistik. Hun foretager sine undersøgelser sammen med blandt andre Center for Sund Aldring på Københavns Universitet., Anne Vinkel Hansen er den første ph.d.-studerende med daglig gang på Danmarks Statistik. To andre er siden gået i gang, og flere er på vej., Chefkonsulent Laust Hvas Mortensen siger, at tilknytningen af ph.d.-studerende er en åbning mod omverdenen og forskerverdenen., ”Mange har måske oplevet Danmarks Statistik som et lidt lukket hus på Østerbro i København, hvor vi passer vores egen butik. Men vi vil rigtig gerne samarbejde med folk uden for huset og dermed bringe vores datakilder endnu mere i spil. På den måde lærer vi nemlig også selv nyt om vores tal og statistikker,” siger Laust Hvas Mortensen., Bedre brug af registre, Anne Vinkel Hansen er uddannet matematiker og har arbejdet med statistik i en række år blandt andre steder på Statens Serum Institut. Hun begyndte som ph.d.-studerende i 2016, blandt andet ansporet af professor og vicedirektør Rudi Westendorp fra Center for Sund Aldring. Han mener, at de danske sundhedsdata kan bruges langt mere effektivt og give bedre resultater i blandt andet aldersforskning. Nu er Rudi Westendorp en af Anne Vinkel Hansens vejledere., Det første resultat fra hendes undersøgelse er en kortlægning af 100-årige danskere. Hun fandt ud af, hvor de er født, og hvor de boede, da de var 71 år. Det viste sig, at forholdsvis mange er født på Langeland og deromkring. Samtidig kunne hun se, at chancen for at blive 100 var væsentlig større, hvis man som 71-årig boede i et område i Nordsjælland eller i en del af Midtjylland., ”Danmarks Statistik har længe gerne villet dykke dybere ned i geografiske forskelle i Danmark, fortæller Anne Vinkel Hansen. Hidtil har mange statistikker været på regions- eller kommuneniveau. Men da jeg blev tilknyttet ph.d.-ordningen i Danmarks Statistik blev der mulighed for at udvikle metoder til at komme længere ned, for eksempel på sogneplan omkring de 100-årige.”, Gætte på levealder, Anne Vinkel Hansen er i gang med sidste del, hvor hun ser på, om man ud fra folks brug af læge og andre sundhedsydelser kan forudsige, hvor længe de kommer til at leve., Udviklingen i middellevetid i Danmark over de sidste to årtier, , I Danmark er middelevetiden vokset betydeligt siden midten af 90’erne. I 1996 var middellevetiden 72,9 år for mænd og 78,0 år for kvinder. I 2015 var den vokset til 78,8 år for mænd og 82,8 år for kvinder, hvilket er en stigning på 5,9 år for mænd og 4,8 år for kvinder., Middellevetid ved fødslen i en bestemt periode viser den forventede gennemsnitlige levetid for en gruppe 0-årige, hvis de gennemlevede den aldersspecifikke dødelighed, der gjaldt for netop den periode, fx 2015-2016. Derfor er middellevetiden et øjebliksbillede af den aldersspecifikke dødelighed snarere end en forventning til, hvor lang tid en 0-årig kan forvente at leve., ”Det er noget, som amerikanske forskere har været i gang med, men vi tror, at sundhedsregistrene i Danmark og i Danmarks Statistik har bedre data,” fortæller Anne Vinkel Hansen., Hun bevæger sig i et krydsfelt mellem sundhedsforskning og statistik. Men de nuværende og kommende ph.d.-projekter hos Danmarks Statistik stikker i mange retninger. For eksempel er der projekter på bedding inden for økonomisk statistik og om big data., Kom med idéer, Danmarks Statistik er ikke selv nogen forskningsinstitution. Den primære opgave for Danmarks Statistik er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund., ”Men vi vil gerne tættere på forskerne, både på universiteter og andre læreanstalter og hos organisationer, virksomheder og andre steder. Derfor vil vi meget gerne have henvendelser fra folk, som har idéer til, hvordan vores datakilder kunne bruges til at skabe mere viden på et område,” siger Laust Hvas Mortensen., ”Vi tror på, at samarbejdet kan gøre os selv dygtigere. Forskerne udefra vil stille spørgsmål om datakilderne, som kan gøre os skarpere. Det er win-win,” mener Laust Hvas Mortensen. , Fakta #1 Hvor bliver folk 100 år?, Resultaterne fra kortlægningen af de 100-årige danskere, som udgjorde den første del af forskningsprojektet, er udgivet som en analyse fra Danmarks Statistik. , Danmarks Statistiks analyser perspektiverer og fremhæver sammenhænge på tværs af forskellige statistiske emneområder. Analyserne har til formål at bidrage med fakta og ny viden, der er væsentlig for samfundsdebatten., Læs hele analysen her, , Fakta #2 Hvad er en ph.d.-uddannelse?, Forskeruddannelsen tager normalt tre år. Pengene til projekterne og til aflønning af ph.d.-studerende kommer typisk fra fondsmidler, læreanstalter og andre steder., Ph.d.-uddannelsen følger efter en kandidateksamen på en højere læreanstalt, og mange af de studerende er derfor forholdsvis unge., Ph.d.-graden ligger mellem kandidatgrad og doktorgrad., Ph.d.-graden afløste i 1989 den daværende såkaldte licentiatgrad., Ph.d. er en forkortelse for philosophiae doctor og skal forkortes med små bogstaver og to punktummer – ph.d.Fuldmægtig, Kilde: , Dansk Sprognævn, Anne Vinkel Hansen, Ph.d.-stipendiat, Metode og Analyse, Data Science Lab , Tlf.: 39 17 30 83, aih@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik, Laust Hvas Mortensen, Chefkonsulent , Metode og Analyse, Data Science Lab , Tlf.: 91 37 64 21 , lhm@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2019/2019-08-15-hvor-lang-tid-kommer-vi-til-at-leve

Ny undersøgelse kortlægger vores brug af kultur

Hvem streamer musik, dyrker e-sport, ser serier og læser bøger på tablet? Kulturministeriet og Danmarks Statistik spørger danskerne om deres nye - og gamle kulturvaner, 9. november 2018 kl. 9:00 , , Af Niels Stoktoft Overgaard, Vi købte næsten 12 millioner biografbilletter i fjor, viser statistikken. Men det betyder ikke, at hver dansker besøgte biografen to-tre gange i fjor. Nogle kommer der måske aldrig, andre hver uge., Kulturministeriet vil nu tjekke danskernes kulturvaner – og ikke mindst de nye tilbud. Mange nøjes ikke længere med at se film i biografen, men streamer via for eksempel Netflix. , Danmarks Statistik begyndte for Kulturministeriet at spørge danskerne om deres kulturforbrug den 1. juli i år. Hver måned sendes der spørgeskemaer til 2.000 borgere. De første resultater ventes offentliggjort midt i 2019., ”Tidligere talte man om, at folk ikke brugte kultur, hvis de ikke gik i biografen, til teater eller koncerter. Men i dag er der for eksempel ikke mange, som ikke ser film et eller andet sted. Alle er brugere”, siger afdelingschef Steen Kyed fra Kulturministeriet., Efterspørgsel på nye data, Danskernes kultur- og fritidsvaner er faktisk tjekket 54 år tilbage. Den første undersøgelse kom i 1964, og siden er den gennemført fem gange, senest i 2012., ”Dermed har vi en enestående oversigt over vanernes udvikling. Det er en vigtig del af grundlaget for diskussioner og politiske valg”, siger Steen Kyed., ”Tidligere spurgte vi, om folk gik en tur i skoven. Nu spørger vi nærmere, om de løber i skoven”, siger Steen Kyed,, Kulturministeriet har oplevet efterspørgsel efter nye data om kulturvaner, ikke mindst hvad børn foretager sig. Den nye undersøgelse udspørger børn helt ned til 4 år – via deres forældre., Social ulighed, Kontorchef Claus Werner Andersen har mange tal i Danmarks Statistiks afdeling for kulturstatistik. For eksempel at danske teatre sælger 3 millioner billetter om året. Men den nye undersøgelse går på tværs., ”Man vil kunne se, om det er de samme mennesker, der går i biografen og i teatret,” fortæller Claus Werner Andersen. ”Jeg tror, at undersøgelsen blandt andet vil blive brugt til forskning i social ulighed. Er der grupper, som nogle typer kultur og fritidstilbud ikke får fat i?”, ”Når vi spørger børn ned til 4 år, vil det også være muligt at se på betydningen af arv i kulturvaner. Det er ikke kun forskere, der får adgang til resultaterne. Der kommer masser af tabeller i Statistikbanken, som enhver kan bruge”, fortæller Claus Werner Andersen., Fleksibelt spørgeskema, Ved tidligere undersøgelser har deltagerne fået tilsendt et meget omfattende spørgeskema. Det er denne gang barberet ned til at kunne klares på 12 minutter. Dermed er håbet, at flere besvarer. , Som noget nyt rummer skemaet spørgsmål, der kan udskiftes med andre. Dermed bliver der mulighed for i perioder at gå i dybden med bestemte områder., Specialkonsulent Agnes Tassy fra Danmarks Statistik fortæller, at spørgeskemaerne sendes til borgernes e-Boks., ”Alle har mulighed for at svare via nettet. De, der ikke svarer, ringer vi op, hvis vi kan finde et nummer, og så kan de svare mundtligt”, fortæller Agnes Tassy., Over hver anden svarer, Fuldmægtig Nils Galberg Enoksen fra Danmarks Statistik Survey fortæller, at den samlede svarprocent har ligget omkring 55 pct. i de første måneder. Det er tilfredsstillende., Undersøgelsen anvender et panel, så folk udvælges til stikprøven flere gange. Først er de med i to kvartaler, derefter får vedkommende fri i to kvartaler. Så spørges han eller hun igen i to kvartaler. Derefter har vedkommende fri fra undersøgelsen i mindst to år. Panelet giver dermed også mulighed for at følge enkeltpersoner over tid., Deltagerne er et repræsentativt udsnit af befolkningen, men nogle svarer ikke, og det korrigerer Nils Galberg Enoksen og hans kolleger for. Dermed får de et datagrundlag, der inden for flest mulige faktorer ligner befolkningen bedst muligt., , Fakta #1 Derfor Danmarks Statistik, Kulturministeriet har valgt Danmarks Statistik som samarbejdspartner, fordi det er ”den nationale indsamler af statistik”. Det giver særlige muligheder for at kombinere de data, som ministeriet og Danmarks Statistik hver især besidder., ", Vi venter også, at flere borgere svarer, når det er den officielle statistikproducent, der kontakter med spørgeskemaet", siger afdelingschef Steen Kyed. "Og så regner vi med, at samarbejdet med Danmarks Statistik forøger troværdigheden af resultaterne"., Læs mere om interviewundersøgelser her, Fakta #2 Det spørges der om i undersøgelsen, Kunst og kultur, Teater- og scenekunst, Film, Museer og kulturarv, Biblioteker, Bøger, , Fritid, Sport og motion, Andre fritidsaktiviteter, Computerspil og digitale spil, , Medier, Tv, Radio, Aviser og blade, Streaming, Steen Kyed, , Afdelingschef, Kulturministeriet, Kilde: F, otograf Klaus Holsting, Claus Werner Andersen, , Kontorchef, Danmarks Statistik, Erhvervslivets udvikling, Kulturstatistik, tlf.: 91 37 64 04 , cwa@dst.dk, Agnes Tassy, , Chefkonsulent, Danmarks Statistik, Erhvervslivets udvikling, Kulturstatistik, tlf.: 24 81 48 78 , ata@dst.dk, Nils Galberg Enoksen, , Specialkonsulent, DST Survey, tlf.: 29 34 09 44 , nge@dst.dk

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2018/2018-11-09-Ny-undersoegelse-kortlaegger-vores-brug-af-kultur

Nøglen til et langt, sundt liv

Et nyt register giver mulighed for at følge danskerne på baggrund af deres livsforløb. De første brugere bliver sundhedsforskere, der leder efter nøglen til et langt, sundt liv., 25. april 2019 kl. 11:00 , , Af Morten Andersen, At leve et langt liv fri for alvorlig sygdom. Det ønsker vi alle for os selv og vores nærmeste. En ny tendens i sundhedsforskningen er at lede efter mønstre i store datasæt for at afdække, hvad der kan hjælpe med at opfylde ønsket., ”Det lykkes for nogle at være ved godt helbred langt op i årene, mens andre bliver syge tidligt og dør forholdsvis unge. Omdrejningspunktet for min forskning er at lede efter mulige faktorer, der gør, at forskellige mennesker får forskellige livsbaner,” siger Rudi Westendorp, professor i aldring ved Københavns Universitet. Han står i spidsen for skabelsen af et nyt register, hvor man kan følge livsbanerne for udvalgte grupper i den danske befolkning. , ”Før jeg kan begynde at overveje, hvilke mønstre og forklaringer, der kan være, er der nødt til at være et godt datagrundlag.”, Som fotos i et familiealbum, I princippet var det i forvejen muligt at få adgang til registerets data fra forskellige registre hos Danmarks Statistik. Nu er det bare gjort langt nemmere., ”Det er lige som at have en hel masse fotos fra en families liv. Først når man får dem organiseret og sat i rigtig rækkefølge i et familiealbum, kan man se sammenhængene,” illustrerer Rudi Westendorp. Han er selv hollænder. Derfor kan man dårligt mistænke ham for at være rød-hvid forudindtaget, når han betegner Danmark som det bedste land for denne type forskning: , ”Intet andet land har så gode data for så mange mennesker, hvor det er muligt at koble personers livsbaner sammen med faktorer, der kan have betydning for deres sundhed. Hidtil har det bare været svært at knytte forløbene sammen i praksis. Nu bliver det muligt, og jeg er overbevist om, at det vil skabe grundlag for, at vi kan opdage helt nye sammenhænge.” , Styr på grunddata, Rom blev dog ikke bygget på en dag. Det er ikke sådan, at Danmarks Statistik nu har et sammenhængende register, hvor man med et par klik kan se mønstre for alle tænkelige faktorer, der kan have betydning for sundheden. , I projektet, som er finansieret af Novo Nordisk Fonden, har forskerne ved Københavns Universitet sammen med Danmarks Statistik skabt et såkaldt forløbsregister over den danske befolkning. Den danske befolkning er ikke en statisk størrelse. Ud over, at nye danskere bliver født, mens ældre dør, sker der hele tiden ind- og udvandring. , ”For langt de fleste er fødselsdatoen deres startdato i forløbsregisteret, mens den aktuelle dato er slutdato. De er med andre ord medlemmer af den danske befolkning hele deres liv. Men der er jo en del mennesker, som både udvandrer og indvandrer, måske flere gange i løbet af livet. Dertil kommer personer, som indvandrer til Danmark og bliver en del af befolkningen. Det, som vi har gjort, er at få styr på grunddata for alle, der indgår i den danske befolkning,” forklarer Johanne Snog Gillesberg, data scientist i Metode og Analyse hos Danmarks Statistik. , Efterhånden vil man senere kunne koble andre typer af data sammen med grunddata i det omfang, der er efterspørgsel efter det. , ”For eksempel vil man kunne supplere med data for skelsættende begivenheder i personernes liv. Det kunne være giftermål, skilsmisser, forældreskab og lignende. Det vil åbne for flere andre anvendelser. Men i første omgang skal de forskere, som har hjulpet os med at skabe registeret, teste den nuværende udgave grundigt igennem,” siger Johanne Snog Gillesberg. , Fjerner ”støvet i computeren”, Ud over, at data har ligget i forskellige registre, har det været en udfordring, at menneskers livsbaner i sagens natur strækker sig over mange årtier. Det vil sige, at mange af de data, som indgår i registeret, oprindeligt er registreret i analoge registre. Senere er de bragt på digital form, men ikke nødvendigvis på en måde, der lever op til dagens standard. , ”Billedligt talt kan der være kommet støv i computeren med årene,” siger Rudi Westendorp med et smil. ”Det ville jo være dejligt, hvis man som en anden Harry Potter kunne svinge tryllestaven og få data til at organisere sig selv. Det er desværre ikke muligt. Det er derfor, at vi har brug for Johanne og hendes kolleger, der erstatter magien med hårdt arbejde.”, , Fakta #1 Et nyt befolkningsregister, Danmarks Statistik er i gang med at udvikle et let-anvendeligt register over befolkningen, hvor man kan følge enkeltpersoner over tid – et såkaldt forløbsregister. , Formålet med registeret er, at gøre det nemt at udvælge individer eller grupper af individer på baggrund af deres livsforløb dvs. på baggrund af hændelser i deres liv + alle de andre variable, der normalt ligger i CPR som køn, alder etc.. Det kunne fx være alle de personer der er født i Danmark, som har været udrejst af landet i en længere periode siden 1990, som var over 18 år og derefter genindvandret til Danmark efter minimum 2 år i udlandet. , Man kan derefter koble oplysninger fra andre registre til de personer, som er blevet udvalgt fx uddannelsesoplysninger, oplysninger om deres tilknytning til arbejdsmarkedet etc., Fakta #2 Center for Sund Aldring, Center for Sund Aldring er et tværfagligt forskningscenter som består af enheder fra Københavns Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Samfundsvidenskabelige Fakultet og en række hospitaler. Centeret, der er støttet af Nordea-fonden, forsker i aldring og aldringsprocesser fra celle til samfund, og i hvordan flere mennesker kan leve lange, sunde og meningsfulde liv. (Kilde: Københavns Universitet – , www.sundaldring.ku.dk/om, ), Johanne Snog Gillesberg, Tidl. Data Scientist, Metode og Analyse , Danmarks Statistik, Foto: , Danmarks Statistik, Rudi Westendorp, Vicedirektør og professor, , Center for Sund Aldring, Københavns Universitet, Foto: , Københavns Universitet

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2019/2019-04-25-noeglen-til-et-langt-sundt-liv

Når der går tal i valgkampen

I samme øjeblik, statsministeren udskriver folketingsvalg, træder et forhøjet beredskab i funktion hos Danmarks Statistik – for kvantitative data er en uundværlig del af den demokratiske debat., 6. december 2018 kl. 9:00 , , Af , Morten Andersen, Udskrivelsen af et folketingsvalg skaber altid ekstra travlhed hos Danmarks Statistik. , ”Typisk får vi flere henvendelser end normalt fra interesseorganisationer, der ser valgkampen som en mulighed for at fremme deres agenda„ siger chefkonsulent Marianne Karakis, leder af konsulentteamet hos Danmarks Statistik, der producerer statistik for kunder mod betaling. , Samtidig stiger antallet af henvendelser fra medierne. , ”Det er en kerneopgave for os at underbygge samfundsdebatten ved at stille viden til rådighed. Og det ville jo være mærkeligt, hvis vi undlod at gøre det netop i forbindelse med valg, hvor opmærksomheden omkring demokratiet er ekstra stor„ siger pressechef Helle Harbo Holm. , Når valget er udskrevet, træder et ekstra beredskab i kraft. Det skal sikre hurtig betjening, når journalister henvender sig for at få fakta. Beredskabet består af en medarbejder fra presseafdelingen, en medarbejder fra konsulentteamet og en medarbejder fra informationsservice. Desuden bruger presseteamet lidt mere tid end normalt på at holde øje med mediernes dækning. , ”Vi overvåger også til daglig, hvordan medierne bruger vores tal. Hvis vi mener, at et medie bruger vores tal på en forkert måde, gør vi mediet opmærksom på det. Og det er klart, at vi sørger for at være ekstra vågne i forbindelse med en valgkamp„ siger Helle Harbo Holm. , Værner om troværdigheden , Når et medie henvender sig, ved man i sagens natur, hvor resultatet bliver offentliggjort. Situationen er anderledes, når interesseorganisationer eller virksomheder rekvirerer data fra Danmarks Statistik, forklarer chefkonsulent Marianne Karakis: , ”Vi leverer talmaterialet, men konklusionerne beholder kunden ofte for sig selv. Det er ikke noget, vi nødvendigvis bliver informeret om. Mange gange er det til intern brug hos dem. Men det sker, at nogen henviser til Danmarks Statistik som kilde, fordi de ved, at det er en god ballast. Her må vi naturligvis værne om vores troværdighed. Hvis vi bliver opmærksomme på, at vores tal bliver brugt i en forkert sammenhæng, vil vi reagere.„ , Danmarks Statistik vurderer til enhver tid, om der er mulighed for at spille ind til samfundsdebatten med fakta. Det kan være i tilfælde, hvor der mangler et faktuelt grundlag at debattere ud fra, eller hvor nye data kan nuancere debatten. Det arbejde fortsætter under en valgkamp, understreger Helle Harbo Holm: , ”I den seneste valgkamp var der for eksempel en debat om offentlige ydelser til særlige familiekonstruktioner, og hvorvidt de var rimelige. Her kunne vi bidrage med tal, der viste, hvor mange af den type familier, der faktisk var, hvor de kom fra, og hvor de boede. Det var med til at bringe fakta ind i debatten.„ , En aktiv del af valghandlingen , Under selve valget er det Danmarks Statistik, som kontrollerer stemmetal og stemmeregnskab. Det sker på opdrag fra Indenrigsministeriet. , ”Typisk bliver valget udskrevet med tre ugers varsel. Så får vi travlt med at lægge en vagtplan,” siger specialkonsulent Annemette Lindhardt Olsen. ”På valgaftenen består vores opgave i at sammenholde de indberetninger, vi modtager telefonisk fra opstillingskredsene, med de elektroniske indberetninger.„ , Desuden står Danmarks Statistik for efterkontrol og revision af valgbøger fra de 92 kredse. Det sker, når fintællingen er afsluttet, og strækker sig over to-tre dage. Resultatet bliver en rapport til Indenrigsministeriet. Ministeriet indsender derefter det endelige resultat til Folketinget, som formelt godkender resultatet. , Endelig udarbejder Danmarks Statistik en diger, sammenfattende rapport om valget. Den offentliggøres – som regel uden større bevågenhed fra omverdenen – 8-9 måneder senere. Her kan man læse alle detaljer om valget. , Ingen rolle som overdommer , Belært af erfaringerne fra tidligere valgkampe er Danmarks Statistik i gang med at udarbejde et antal fakta-ark, oplyser pressechef Helle Harbo Holm. , ”Vi ved, at der er bestemte emner, som altid vil komme op i debatten. Det kan for eksempel være tal for arbejdsmarked, uddannelse og sociale forhold. Derfor forsøger vi at være på forkant. Tanken er, at arkene kan fungere som et baggrundstæppe, der kan hjælpe især journalister. På den måde håber vi at få mere tid til at svare på de mere specifikke spørgsmål fra pressen.„ , Fakta-arkene bliver tilgængelige på dst.dk, og det er tanken, at arkene bliver løbende opdateret også efter en valgkamp. , Selvom Danmarks Statistik ønsker at underbygge samfundsdebatten under et valg såvel som på alle andre tidspunkter, er der grænser for, hvad organisationen blander sig i, understreger Helle Harbo Holm: , ”Når nogen efterspørger viden om et bestemt emne, stiller vi den meget gerne til rådighed. Men vi blander os ikke i de tal, som andre lægger frem. Selvom der kan hvirvle mange tal rundt i luften i en valgkamp, er det ikke vores rolle at fungere som overdommer eller faktatjekker på andres tal!„ , , Fakta #1 Skræddersyet Statistik mod betaling, Danmarks Statistik kan kombinere en lang række statistiske oplysninger ved hjælp af personers CPR-numre, virksomheders CVR-numre og ejendomsdata fra BBR-registret. Dernæst kan vi knytte oplysningerne til geografiske områder, som fx regioner, kommuner, postnumre, skoledistrikter eller et hvilket som helst område, som kan defineres fx ud fra veje og adresser eller blot streger sat på et kort., Læs mere om skræddersyede løsninger her, Helle Harbo Holm, Tidl. Pressechef, Danmarks Statistik, Kommunikation, Marianne Karakis, Tidl. Chefkonsulent, Danmarks Statistik, Produktionsteamet, DST Consulting, Annemette Lindhardt Olsen, Specialkonsulent, Danmarks Statistik, Befolkning og Uddannelse, Tlf.: 20 59 02 47, alo@dst.dk

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2018/2018-12-06-Naar-der-gaar-tal-i-valgkampen

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation