Søgeresultat

Sportstilskuere er oftest mænd, de er over 45 år og ser sport på tv

13 pct. af befolkningen tager jævnligt på stadion for at overvære sport, mens 67 pct. ser sport på tv, viser tal fra Danmarks Statistik. Lidt færre indvandrere og efterkommere overværer sport på stadion og tv, men de overværer i højere grad sport på sociale medier. , 12. juli 2021 kl. 13:00 , Af , Presse, Det er særligt mænd og personer over 45 år, der overværer sportsbegivenheder i Danmark. Det viser tal fra Danmarks Statistiks , Kulturvaneundersøgelse, . , ”Sport samler danskerne bredt, og danskerne er især vilde med at overvære sport på tv. Andelen, der ser sport på tv, er fem gange højere end andelen, der ser sportsbegivenheder på stadion - og seks gange højere end andelen, der ser sport via nettet eller følger sport i radioen,” siger Monika Bille Nielsen, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik. , 67 pct. af befolkningen, svarerende til 3,2 mio. mennesker, havde i 1. kvartal 2019 overværet sport på tv i løbet af seneste tre måneder. Lidt over hver ottende, hvilket svarer til 650.000 personer, tog i samme kvartal på stadion for at overvære sportsbegivenheder.  , ”I 2020 og 2021 så vi nogle særlige forhold som følge af COVID-19, og derfor har vi i denne artikel valgt at se på 1. kvartal 2019 for at belyse, hvordan sportstilskuere normalvis fordeler sig. Bemærk dog, at COVID-19 påvirkede tallene markant. Fx faldt antallet af sportstilskuere på stadion fra 13 pct. i 1. kvartal 2019 til 3 pct. i 1. kvartal 2021. Udsvingene i tallene kan forklares ved, at en række sportsbegivenheder blev påvirket af nedlukningerne og restriktionerne under COVID-19,” siger Monika Bille Nielsen. , Vi fokuserer på sportstilskuere fordelt på køn, alder, geografi, herkomst og motionsvaner længere nede i artiklen.   , Figur 1: Forbrug af sportsbegivenheder (som tilskuer). 1. kvartal 2019-2021., K, ilde: , www.statistikbanken.dk/KVUMS03, ., Fakta: Om Kulturvaneundersøgelsen i denne artikel, I Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse bliver et repræsentativt udvalgt udsnit af befolkningen fra 16 år og opefter spurgt om deres kulturvaner. , Svarpersonerne spørges blandt andet til, hvor de har overværet eller lyttet til en sportsbegivenhed inden for de seneste tre måneder. Her kunne man vælge ét eller flere svar., Vi fokuserer på 1. kvartal for at kunne sammenligne med nyeste tal, som er 1. kvartal 2021. Niveauet for forbruget af sportsbegivenheder har normalt ikke de store udsving fra kvartal til kvartal. , Læs mere om Kulturvaneundersøgelsens metode, dækning og spørgeskema her, .,   , Flest mænd og personer over 45 år ser sportsbegivenheder , At overvære sportsbegivenheder er især populært blandt mænd. , 69 pct. af mændene havde fx overværet sport på tv i 1. kvartal 2019, mens det samme var tilfældet for 65 pct. af kvinderne., Samtidig er det oftere personer over 45 år, der dyrker sportsbegivenhederne. 76 pct. i aldersgrupperne fra 45 år og op havde overværet sport i 1. kvartal 2019 mod 55 pct. mellem 16 og 44 år., ”Omvendt havde næsten tre gange så mange 16-44 årige personer overværet sportsbegivenheder på internettet og fire gange så mange på sociale medier sammenlignet med aldersgruppen 45+,” siger Monika Bille Nielsen. , Figur 2: Forbrug af sportsbegivenheder (som tilskuer) fordelt på køn og alder. 1. kvartal 2019, K, ilde: , www.statistikbanken.dk/KVUMS03, ., Sportsbegivenheder samler på tværs af geografi, Der er ikke de store geografiske forskelle på, hvordan sportstilskuerne fordeler sig. , I Region Midtjylland var det en lidt større andel, der tog på stadion for at overvære sportsbegivenheder i 1. kvartal 2019, hvor 18 pct. havde oplevet livesport på stadion inden for de seneste tre måneder. De resterende regioner lå mellem 12-13 pct., ”Der ses også en forskel mellem Region Hovedstadens, Region Midtjyllands og Region Syddanmarks forbrug af sport på tv. Der var ca. seks ud af ti i Region Hovedstaden, som overværede sport på tv i 1. kvartal 2019. Det samme var tilfældet for syv ud af ti i Region Midtjylland og Region Syddanmark.”, Figur 3: Forbrug af sportsbegivenheder (som tilskuer) efter geografi. 1. kvartal 2019 , Kilde: Særkørsel på baggrund af , Kulturvaneundersøgelsen, ., Lidt færre indvandrere overværer sport på stadion, Der er lidt større forskelle, når svarene inddeles efter herkomst.  , ”Indvandrer- og efterkommere tager i mindre grad på stadion og ser i mindre grad sport på tv end personer med dansk herkomst, men til gengæld overværer de i højere grad sportsbegivenheder på internettet og på sociale medier,” siger Monika Bille Nielsen. , 14 pct. af personer med dansk oprindelse tog på stadion for at overvære sport i løbet af seneste tre måneder i 1. kvartal, 2019, mens det samme var tilfældet for 9 pct. af indvandrere og efterkommere. , Figur 4: Forbrug af sportsbegivenheder (som tilskuer) efter herkomst. 1. kvartal 2019 ,   , Kilde: Særkørsel på baggrund af , Kulturvaneundersøgelsen, ., Motionister overværer oftere sport på tv og på stadion, Kulturvaneundersøgelsen i Danmarks Statistik kan også sige noget om andelen af befolkningen, der har dyrket motion inden for de seneste tre måneder. , ”Personer, der selv dyrker motion, overværer i højere grad sport på tv og på stadion end personer, der ikke dyrker motion,” siger Monika Bille Nielsen. , I 1. kvartal 2019 havde 69 pct. af de personer, der dyrker motion, overværet sport på tv, mens andelen blandt dem, der ikke havde dyrket motion, lå på 58 pct. , Blandt dem, der dyrker motion, havde 15 pct. overværet sportsbegivenheder på stadion i samme kvartal, mens andelen blandt dem, der ikke have dyrket motion, lå på 6 pct., Figur 5: Forbrug af sportsbegivenheder (som tilskuer) efter motionsforbrug. 1. kvartal 2019 , Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/KVUMS03, ., Find flere tal om danskerne motions- og sportsvaner i Kulturvaneundersøgelsen her: , https://www.statistikbanken.dk/10071, . , Denne artikel er skrevet i samarbejde med fuldmægtig Monika Bille Nielsen, som også har leveret data. Har du spørgsmål til tallene, kan hun kontaktes på 39 17 35 95 eller , mbs@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-07-12-Sportstilskuere-er-oftest-maend

Bag tallene

Kommunerne forudser store udgifter til dagpenge i 2021

Kommunerne har budgetteret med væsentligt højere udgifter til dagpenge til forsikrede ledige i 2021 end i 2020. 96 af 98 kommuner budgetterer med højere udgifter, end de gjorde i 2020. , 11. februar 2021 kl. 7:30 - Opdateret 4. marts 2021 kl. 8:00 , Af , Presse, Artiklen er opdateret, da der er opdaget en fejlindberetning. Opdateringen bevirker, at det ikke længere er Fredericia, der har den højeste stigning i budgetterede udgifter til forsikrede ledige fra 2020 til 2021.,  , I budgetterne for 2021, der er de første, kommunerne har vedtaget, efter COVID-19-pandemien tog fart i starten af 2020, budgetterer kommunerne med stigende udgifter til dagpenge til forsikrede ledige. Således forventer kommunerne tilsammen at have nettodriftsudgifter i 2021 til dagpenge til forsikrede ledige på 14,9 mia. kr. , Det er , lidt under fem, mia. kr. , mere opgjort i løbende priser, end kommunerne afsatte på budgetterne i 2020, og dermed en stigning på , 46, pct., Stigningen kommer efter fire år, hvor den kommunale medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge har ligget nogenlunde stabilt. Stigningen i de budgetterede udgifter til dagpenge reflekteres også i de overordnede budgetter, som ligeledes stiger. Her er stigningen på 4,7 procent i forhold til 2020 dog noget mindre., ”Stigningen i udgifterne til dagpenge og til dels i det overordnede budget er et udtryk for forskellen på forventningen til fremtiden i oktober 2019 og oktober 2020, hvor budgetterne for henholdsvis 2020 og 2021 blev vedtaget i kommunerne,” siger Magnus Nørtoft, fuldmægtig, Danmarks Statistik., De samlede offentlige udgifter til arbejdsløshedsdagpenge forventes i , statens budget for 2021 at være 23,4 mia. kr., , hvilket også er en stigning i forhold til året før., ”Kommunernes Landsforening og regeringen kæder forskellen på 2020 og 2021 sammen med COVID-19-pandemien. Stigningen i kommunernes overordnede budgetter i forhold til året før hænger sammen med, at det i økonomiaftalen mellem kommunerne og regeringen er aftalt, at de øgede udgifter til ledige ikke må medføre forringelser i velfærden,” siger Magnus Nørtoft med henvisning til , Aftale om kommunernes økonomi for 2021, , som blev vedtaget i maj., Anm.: Nettodriftsudgifter er nettodrift inkl. statsrefusion. Figuren er opgjort i løbende priser., Kilde: , statistikbanken.dk/budk32, Udgifter til ledige og kommunernes budgetgaranti, Kommunernes udgifter til forsikrede ledige bliver kompenseret af staten via , budgetgarantien, . Budgetgarantien skal bl.a. kompensere kommunerne for konjunkturfølsomme udgifter. Budgetgarantien kompenserer imidlertid alle kommunerne samlet, hvorfor den enkelte kommune kan opleve, at deres nettoudgifter til ledige stiger mere, end de bliver kompenseret med., Før 2021 var nettoudgifterne til forsikrede ledige dækket af , beskæftigelsestilskuddet, ., Kilde: Finansministeriet, , Retsinformationen, Om budgetter og regnskaber, Danmarks Statistik offentliggør kommunernes budgetter, som de så ud, da de blev vedtaget i oktober året før budgetåret. Vi reviderer ikke vores opgørelse, hvis budgetterne bliver justeret i løbet af året, hvilket de ofte gør., Budgetterne kan derfor afvige relativt meget fra regnskaberne, som bliver offentliggjort i april året efter regnskabsåret. Fx hvis kommunerne får tildelt nye opgaver af regeringen, eller hvis der opstår en krise i samfundet. Det betyder, at vi først kender situationen i 2020 i april 2021, og at denne artikel ikke siger noget direkte om forskellene på ressourceforbruget i 2020 og 2021, men udelukkende beskæftiger sig med forventningerne til 2020 og 2021. I øvrigt på to forskellige tidspunkter., Kilde: Danmarks Statistik,  , 96 kommuner budgetterer med højere dagpenge-udgifter end året før, De stigende udgifter til dagpenge går igen i langt de fleste kommuner, om end stigningen varierer. Kun Jammerbugt og Vordingborg budgetterer med lavere udgifter til dagpenge i 2021 end året før., Målt i kroner per indbygger er stigningen fra 2020 til 2021 med , 1.991 , kroner/indbygger størst i , Ishøj, Kommune. I den modsatte ende af skalaen finder man Jammerbugt Kommune, hvor udgifterne falder med 259 kroner/indbygger., I 53 kommuner stiger udgifterne med 250-750 kroner/indbygger. I , 13, kommune er stigningen over 1.000 kroner/indbygger, viser , denne tabel i Statistikbanken, ., ”Tallene fordelt på kommuner synliggør, at forventningen til muligheder for at have et arbejde er blevet mindre i stort set alle områder af Danmark i forhold til situationen, da budgetterne for 2020 blev vedtaget. Variationen mellem kommunerne kan skyldes situationen på det lokale arbejdsmarked, men også befolkningssammensætningen. Fx vil en stor andel ældre og børn alt andet lige give lavere udgifter til ledige pr. indbygger. Men det kan også være, at kommunerne vurderer forskelligt,” siger Magnus Nørtoft, fuldmægtig, Danmarks Statistik., Udvikling i nettodriftsudgifter til forsikrede ledige. Budget 2020-2021,  , Anm.: Nettodriftsudgifter er nettodrift inkl. statsrefusion. Udgifterne er opgjort i løbende priser., Kilde: , statistikbanken.dk/budk32,     , De samlede kommunale budgetter stiger med 4,7 pct., De samlede kommunale budgetter stiger i 2021 med 17,0 mia. kr. eller 4,7 procent i forhold til året før.  Budgettet i 2021 vokser dermed også, hvis man ser bort fra de stigende udgifter til dagpenge til forsikrede ledige., Stigningen i 2021 er den største årsstigning siden 2012, hvor budgetterne steg med 7,6 procent (22,5 mia. kr.). Dengang skyldtes en del af stigningen, at kommunerne overtog en række opgaver på beskæftigelsesområdet., Knap halvdelen af stigningen i 2021 skyldes overførsler til personer (såsom førtidspensioner og kontant- og uddannelseshjælp), mens også udgifter til børn og unge og udgifter til ældre er steget. Dagpenge til forsikrede ledige er i den opgørelse ikke en del af overførsler til personer. Du kan læse mere om de kommunale og regionale budgetter for 2021 i , NYT fra Danmarks Statistik, ., ”Budgetterne er et bud på baggrund af forhandlinger mellem KL og regeringen på, hvordan det kommer til at gå det kommende år, men der kan jo ske uforudsete ting eller lovændringer, som gør, at budgetterne ændres,” fortæller Magnus Nørtoft, fuldmægtig, Danmarks Statistik. , Anm.: Nettodriftsudgifter er nettodrift inkl. statsrefusion. Kommunerne får løbende ændrede opgaver, hvilket kan påvirke udgifterne. Udgifterne er opgjort i løbende priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/budk1, Kontakt: Magnus Nørtoft, fuldmægtig, mnt@dst.dk, 39 37 34 66.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-02-11-kommunerne-forudser-store-udgifter-til-dagpenge-i-2021

Bag tallene

Inflationen for 40 år siden og i dag

Inflationen var i oktober 10,1 pct., hvilket er det højeste niveau siden oktober 1982. Der er dog forskelle i prisstigningerne fordelt på varer og tjenester, når der sammenlignes mellem situationen i dag og for 40 år siden. , 6. december 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Når der skrues op for varmen for tiden, er det formentlig ikke uden bekymring for den næste regning, der kommer i de fleste hjem. Inflationen har nået 10,1 pct. i oktober i år, og det er især varer som energi til varme og elektricitet, der bærer prisstigningerne., For 40 år siden, i oktober måned 1982, befandt befolkningen sig ligeledes i en hverdag, der var noget dyrere end året før. Her lød årsstigningen i forbrugerpriserne på 10,5 pct. sammenlignet med samme måned året forinden. Dengang var det en bredere blanding af varer og tjenester end i dag, der bar prisstigningerne., ”I år er inflationen særligt båret af varer. Priserne på den del af forbruget, der består af varer, er steget med 16 pct. siden oktober 2021, mens priserne på tjenester er steget 3,8 pct. I oktober 1982 var inflationen mere ligeligt fordelt mellem varer og tjenester, som dengang havde årsstigninger på henholdsvis 10,3 pct. og 12 pct.,” siger Christian Lindeskov, afdelingsleder i Danmarks Statistik., Forbrugerprisindekset, Forbrugerprisindekset viser prisudviklingen for de varer og tjenester, der indgår i de private husholdningers forbrug i Danmark. Indekset dækker ikke danske husholdningers forbrug i udlandet. Fra måned til måned viser indekset ændringen i omkostningerne ved at købe en fast varekurv, sammensat som en gennemsnitlig husholdnings forbrug af varer og tjenester året før. , Forbrugerprisindekset opgøres på baggrund af 23.000 priser, der indsamles fra 1.600 butikker, virksomheder og institutioner. Langt de fleste priser indsamles månedligt. , Læs mere , om inflation på emnesiden, ., Prisstigninger for varer og tjenester, oktober 1982 og oktober 2022, Kilde:  , www.statistikbanken.dk/PRIS1,  og , www.statistikbanken.dk/PRIS111, Transport og fedtstof, Øverst på listen af årsager til den høje inflation i 1982 finder vi prisen på offentlig transport. Her steg billetten til både bussen, toget og færgen med 23,5 pct. fra oktober 1981 til oktober 1982. Prisstigningerne ramte bredere dengang, så derfor er stigninger på de enkelte vare- og tjenestegrupper noget lavere end nogle af dem, vi ser i år., Fx så vi prisen for fast brændsel, som fx brænde og træpiller, stige 147,6 pct. i oktober 2022 i forhold til samme måned året før. Det er den vare i statistikken, der havde den højeste årsstigning. Også natur- og bygas samt spiseolier ramte en trecifret årsstigning med henholdsvis 138,5 pct. og 102 pct. i oktober. Herefter følger elektricitet. Længere nede på listen finder vi en række madvarer såsom margarine, mejeriprodukter, pastaprodukter og fjerkræ., Mens det i år er mange fedtholdige produkter, der er steget i pris, var det i 1982 i højere grad de sukkerige madvarer, der steg i pris. Højt på listen fandt vi dengang både sukker, chokolade, vin og spiritus. Smør dukker også op, omend med en noget mindre stigning, end vi oplever i år. Mens forbrugere i oktober i år skulle bruge 34,7 pct. mere i forhold til sidste år for at smøre brødet, slap man i 1982 med 14,9 pct. mere., ”Det er nogle lidt andre ting, der fyldte i forbrugerprisindekset i 1982 end i dag. Fx havde bøger og porto nogle af de højeste prisstigninger i 1982. Bøger er faktisk en af de ting, der er faldet i pris i år, og der er nok ikke mange, der bekymrer sig om, hvad det koster at sende et brev i dag, hvor mange sender deres beskeder online. Til gengæld er strømmen til at oplade computeren og mobilen blevet dyrere i år,” siger Christian Lindeskov., Benzin og olie lå også højt på listen i 1982 med en årsstigning på 19,7 pct. Tankede man bilen i oktober i år, ville man opleve en 18,8 pct. stigning i forhold til oktober 2021, hvilket med de høje prisstigninger for mange varer ikke placerer benzin særligt højt på listen. Til gengæld er diesel steget 37,6 pct. , Top 5 vare- og tjenestegrupper, der steg mest i pris i hhv. oktober 1982 og oktober 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/PRIS1,  og , www.statistikbanken.dk/PRIS111,  , Mens bl.a. fjerkræ ligger højt på listen over varer, der er steget i år, var det en af de varer der faldt i pris i 1982. Modsat var bøger det, der steg næstmest i 1982, mens e-bøger og skønlitteratur er de varer, der er faldet mest i pris i år., Top 5 vare- og tjenestegrupper, der havde den laveste prisstigning i hhv. oktober 1982 og oktober 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/PRIS1,  og , www.statistikbanken.dk/PRIS111

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-12-06-inflation-40-aar

Bag tallene

Julehandlen flytter fra december til november - og over på nettet

Den strukturelle udvikling i detailhandlen har de senere år fået omsætningen i brancher med udelukkende internethandel til at stå for en stadig større del af den samlede omsætning. Det ses ikke mindst i årets sidste måneder, hvor Black Friday og julehandlen hæver detailsalget. , 25. november 2021 kl. 8:00 , Af , Presse, Når butikkerne annoncerer store rabatter op til fredag d. 26. november, så skyldes det især indkøbsfænomenet Black Friday, der sammen med julehandlen hæver detailsalget i slutningen af året., Det viser tal fra Danmarks Statistiks detailomsætningsindeks., ”Mens december stadig er årets største måned inden for detailhandel, har november over de sidste fem år fået en stigende andel af årets detailomsætning. Her spiller Black Friday givetvis en rolle,” siger Kari Anne Janisse Arildsen, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik. , Fra 2016 til 2020 er decembers andel af detailomsætningen faldet fra 10,3 til 9,7 pct. af årets omsætning, mens novembers andel er steget fra 8,7 pct. i 2016 til 9,2 pct. i 2020., Månedens andel af den samlede årsomsætning i detailhandelen. Oktober-december, 2016-20. , Kilde: Særkørsel på baggrund af detailomsætningsindeks: , www.statistikbanken.dk/deta151, , værdiindeks., Detailhandlen rykker over på internettet, De senere år er detailhandlen i årets sidste måneder i stigende grad rykket fra fysiske butikker over på internettet., Omsætningen hos virksomheder i branchegrupper, der udelukkende har internethandel, gik i 4. kvartal fra at udgøre 4,0 pct. af den samlede detailhandel i 2011 til at udgøre ca. det dobbelte i 2020, nemlig 8,1 pct. – en udvikling, der i 2020 givetvis også har været påvirket af COVID-19-situationen., Andelen er den største nogensinde, og den er siden 2011 steget støt fra år til år. I perioden 2016-20 steg salget i brancher med udelukkende internethandel i 4. kvartal med 40 pct. sammenlignet med perioden 2011-2015., ”Detailhandlen rykker i stigende grad handlen over på internettet i årets sidste måneder. De seneste ni år har andelen af den samlede detailhandel, der ligger hos virksomheder med udelukkende internethandel, været støt stigende. Især så vi et stort spring sidste år, hvor COVID-19 også fyldte meget i samfundet,” siger Kari Anne Janisse Arildsen. , Andelen af den samlede detailomsætning i 4. kvt., som er i brancher med udelukkende internethandel. 2011-20., Kilde: Særkørsel på baggrund af detailomsætningsindeks: , www.statistikbanken.dk/deta151, ., Faktaboks: Virksomheder med udelukkende internethandel i denne artikel , Salget fra virksomheder med udelukkende internethandel dækker over omsætningen i de virksomheder, der er registreret i brancher med internethandel som hovedaktivitet. Nogle virksomheder, der både har internethandel og fysiske butikker, men som selv har registreret, at deres hovedaktivitet er fysisk handel, er derfor ikke talt med i denne artikel. , Det samlede niveau for onlinehandlen blandt samtlige virksomheder i Danmark, hvor de fysiske butikker, der også har en høj aktivitet i internethandlen, er talt med, vil derfor være højere end tallene i denne artikel., Denne artikel forsøger dog at belyse udviklingen i internethandlen på trods af, at nogle virksomheder ikke indgår i artiklen, selvom de også har onlinehandel. Derfor kigger vi på brancher, der udelukkende har internethandel for at sige noget om tendenserne i internethandlen., Brancher med udelukkende internethandel stiger år for år , Bryder vi salget i 4. kvartal i brancherne med udelukkende internethandel op på de tre måneder; oktober, november og december, ser vi, at omsætningen i næsten alle tilfælde stiger år for år. , ”I 2020 slog brancher med udelukkende internethandel desuden rekord både i oktober, november og december – en markant udvikling, hvor COVID-19-situationen givetvis også har spillet en rolle,” siger Kari Anne Janisse Arildsen , Omsætningsudvikling i procent i brancher med udelukkende internethandel ift. samme måned året før. Oktober, december, 2016-20., Kilde: Særkørsel på baggrund af detailomsætningsindeks: , www.statistikbanken.dk/deta151, , værdiindeks., Faktaboks: Fakta om detailomsætningsindekset , Detailomsætningsindekset belyser udviklingen i detailvirksomhedernes omsætning. Statistikken offentliggøres månedligt og benyttes primært til vurderinger af den økonomiske konjunkturudvikling og som indikator for det private forbrug., Der beregnes både et værdiindeks og et mængdeindeks. I artiklen benyttes værdiindekset korrigeret for prisudvikling fordelt på brancher. , Detailomsætningsindekset opgøres i faste priser, hvor 2015 er basisåret. , Detailhandlen slog rekord under COVID-19 , Under COVID-19 har danskerne brugt flere penge i detailhandlen end før COVID-19. I marts 2021 ramte den samlede detailhandel indeks 120, hvilket er det højeste niveau nogensinde. , I løbet af sommeren og efteråret 2021 faldt detailsalget dog igen, se mere her., Detailomsætningsindeks (2015=100) korrigeret for prisudvikling og sæsonudsving. 2017-2021. , Anm.: Tallene for august og september 2021 er foreløbige.. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/deta152, , sæsonkorrigeret mængdeindeks, Se mere om detailomsætningsindekset om emnesiden her., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Kari Anne Janisse Arildsen, som du kan kontakte på 39 17 36 09 eller kjs@dst.dk, hvis du har spørgsmål til tallene. ,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-11-25-julehandel

Bag tallene

Rekordmange par af samme køn har sagt ja til hinanden

Antallet af registrerede par og ægtepar bestående af personer af samme køn er steget med 49 pct. på 10 år. Parrene er bredere geografisk fordelt end før i tiden. , 13. august 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Med en stigning på 1.850 siden 2010 er der nu 5.613 registrerede par og ægtepar af samme køn i Danmark, viser tal fra Danmarks Statistik. , Det er et rekordhøjt niveau. , ”I 2020 ser vi for første gang nogensinde, at halvdelen af parrene er gift, hvor der i foregående år stadig har været overvægt af par, som har levet i registreret partnerskab,” forklarer specialkonsulent Lisbeth Harbo., At det registrerede partnerskab har tabt terræn kan forklares ved, at det efter indførelsen af mulighed for ægteskab mellem to af samme køn i midten af 2012, ikke længere var muligt at indgå i registreret partnerskab, forklarer Lisbeth Harbo. ,  ”Desuden er der et fald i antallet af registrerede par, da nogle af disse bliver opløst i forbindelse med ophævelse af partnerskabet eller ved den ene parts død.” , Flest par i København og Østjylland, Antallet af registrerede par og ægtepar af samme køn (herefter samkønnede ægtepar) har udviklet sig forskelligt rundt om i landet. , I landsdelene Byen København og Østjylland er der registreret hhv. 537 og 293 samkønnede ægtepar flere fra 2010 til 2020, svarende til stigninger på 42 og 59 pct. , Byen København og Østjylland er i forvejen de landsdele, hvor der i 2020 antalsmæssigt bor flest samkønnede ægtepar, nemlig 32 pct.  i Byen København, mens 14 pct. bor i Østjylland. , Kigger man på den procentvise vækst, er det dog i landsdelene Vestjylland og Sydjylland, at den største vækst har fundet sted. Her er antallet af samkønnede ægtepar steget med hhv. 78 og 77 pct. siden 2010. , Dog stiger dette antal fra et relativt lavt niveau, da der i 2020 bor 196 samkønnede ægtepar i Vestjylland og 401 i Sydjylland. , Fakta: Om partnere og ægtepar af samme køn, Danmarks Statistik har ikke oplysninger om personers seksualitet. Via CPR-oplysninger kan man dog se, hvem der er registrerede partnere eller gift med en af samme køn og dermed identificere en del af parrene af samme køn. Det er derimod ikke muligt at identificere de par af samme køn, som hverken er gift eller i registreret partnerskab. Opgørelsen vil altså ikke fange alle par, der lever som LGBT+-personer., Opgørelsen angiver et tal for par, hvor de voksne er to af samme køn, og enten gift eller i registreret partnerskab med hinanden, og bor sammen., Siden midt 90’erne bor de samkønnede ægtepar mere spredt i Danmark, Ser man udviklingen i et længere tidsperspektiv, så er der sket større ændringer i, hvor de samkønnede ægtepar bor i landet. I 1995 boede fx 43 pct. af alle personer, der indgik i registrerede partnerskaber i Byen København, en andel som i 2020 altså er faldet til 32 pct. , Der bor nu også relativt færre samkønnede ægtepar i Københavns omegn, hvor 13 pct. af alle personer i registreret partnerskab boede i 1995. I 2020 bor kun 9 pct. af de samkønnede ægtepar i Københavns omegn., Modsat bor der nu relativt flere af de samkønnede ægtepar i Østjylland, hvor andelen siden 1995 er steget fra 8 til 14 pct. , ”Samtidig har vi set vækst på mellem 1-2 procentpoint i landsdelene Vest- og Sydsjælland, Vestjylland samt Nordjylland,” forklarer specialkonsulent Lisbeth Harbo., ”Der er altså tale om en geografisk spredning af de samkønnede ægtepar mod andre af landets egne end hovedstaden siden 90’erne.”, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte specialkonsulent Lisbeth Harbo på LHB@dst.dk , Læs mere om regnbuefamilier, altså par af samme køn med børn, i denne artikel: , Regnbuefamilien er blevet større, og i publikationen: , Børn og deres familier 2018, ., Fakta: Partnere og ægtepar af samme køn i Danmark  , Danmark var det første land i verden til at tillade registreret partnerskab mellem to mennesker af samme køn., Loven blev vedtaget i 1989 og gav to personer af samme køn ret til at registrere sig og få de samme juridiske rammer om deres samliv, som et ægteskab giver -undtaget ret til adoption af børn. (Kilde: Danmarkshistorien)., Den 15. juni 2012 blev partnerskab mellem par af samme og af forskelligt køn ligestillet. Par af samme køn kunne nu blive gift og også vies i folkekirken (Kilde: Ankestyrelsen & Kristeligt Dagblad). 

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-08-13-rekordmange-par-af-samme-kon-har-sagt-ja

Bag tallene

Analyser

Danmarks Statistiks analyser perspektiverer og fremhæver sammenhænge på tværs af forskellige statistiske emneområder. Analyserne har til formål at bidrage med fakta og ny viden, der er væsentlig for samfundsdebatten., Emnegruppe, Alle emner, Borgere, Arbejde og indkomst, Økonomi, Sociale forhold, Uddannelse og forskning, Erhvervsliv, Transport, Kultur og fritid, Miljø og energi,  , 1, 2, 3, 4, Næste, >

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/Analyser

Forældre med børn i frie grundskoler har højere indkomst og længere uddannelser end forældre med børn i folkeskolen

Forældre til børn i frie grundskoler har gennemsnitligt 19 pct. højere indkomst end forældre til børn i folkeskolen. Samtidig har hver tredje forælder til børn i frie grundskoler en lang videregående uddannelse eller derover, mens knap hver femte folkeskoleforælder har det samme. , 29. november 2019 kl. 13:30 , Af , Theis Stenholt Engmann, Med en gennemsnitlig årlig , indkomst før skat , på knap 541.000 kr. har juridiske forældre med børn i frie grundskoler 19 pct. højere indkomst end forældre med børn i folkeskolen. Frie grundskoler dækker over privatskoler, friskoler og lilleskoler mfl. og er selvejende institutioner. , Forskellen i indkomst mellem forældrene med børn i henholdsvis frie grundskoler og folkeskoler er dog ikke lige stor i alle dele af landet. , Forældres indkomst før skat efter skoletype. Gennemsnit pr. forælder.  2018, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af Befolkningsregistret & Indkomstregistret, Anm: Indkomsten før skat er opgjort for elevernes juridiske forældre. Opgørelsen skelner ikke til elevernes konkrete familiesituation – om fx forældrene bor sammen som familie eller ej., Størst forskel på forældres indkomst er der i Danmarks , hovedstadskommuner, . Her har forældre med børn i frie grundskoler gennemsnitligt en årlig indkomst før skat på knap 667.000 kr., hvilket er 26 pct. mere end forældre med børn i hovedstadskommunernes folkeskoler. , Se forklaring af de forskellige kommunetyper, og find din kommune, her. , I den anden ende af skalaen finder vi forældre, som bor i , landkommuner, . Her har forældre til børn i frie grundskoler en årlig indkomst før skat på lidt over 431.000 kr., hvilket er 10 pct. mere end forældre, hvis børn går i folkeskole.  , ”Tallene viser, at det er forældre med høje indkomster - målt efter lokale forhold - som i højere grad sender deres børn i frie grundskoler,” forklarer fuldmægtig ved Danmarks Statistik Lene Riberholdt., ”Eksempelvis har folk gennemsnitligt lavere indkomst i landkommuner, end de har i storbykommuner. Men uanset om vi er på landet, i provinsen, storbyen eller oplandet, gælder det, at det er forældre med relativ høj indkomst efter lokale forhold, som oftest har deres børn i frie grundskoler.” , En tredjedel af forældre til børn i frie grundskoler har lange videregående uddannelser eller p. hd. i hovedstadskommunerne, Forældre med børn i frie grundskoler har også et højere uddannelsesniveau, end folkeskoleforældrene har. Således har knap hver tredje forælder til børn i frie grundskoler en lang videregående uddannelse eller derover, mens hver femte af folkeskoleforældrene har det samme., Dette gennemsnitstal dækker dog igen over geografiske forskelle., Andel forældre til grundskolebørn med lange videregående uddannelser/Ph.d. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af Uddannelsesregistret & Befolkningsregistret, Anm: Her er tale om en opgørelse på baggrund af elevernes juridiske forældre og deres højest fuldførte uddannelse. Opgørelsen skelner ikke til elevernes konkrete familiesituation – om fx forældrene bor sammen som familie eller ej, Den største andel af forældre med lange videregående uddannelser og ph.d. findes blandt forældre, som bor i de danske hovedstadskommuner. Her har 49 pct. af forældrene til børn i frie grundskoler en lang videregående uddannelse eller derover, mens 37 pct. af folkeskoleforældrene har det samme. , Færrest forældre med lange videregående uddannelser og derover findes i landkommunerne, hvor 15 pct. af forældrene til børn i frie grundskoler og 9 pct. af folkeskoleforældrene har uddannelser på det niveau. , ”Tallene om forældrenes uddannelse udviser samme tendens som statistikken over forældres indkomst. Det er de højtuddannede efter lokale forhold, som sender deres børn i frie grundskoler,” forklarer fuldmægtig Lene Riberholdt, og understreger, at der er veldokumenteret sammenhæng mellem , folks uddannelsesniveau og indkomst., ”Tallene viser også, at forældre med børn i frie grundskoler har længere uddannelser end folkeskoleforældre, uanset hvor i landet vi befinder os.” , 19 pct. af grundskoleelever går i fri grundskole i både hovedstadskommuner og i landkommuner, Frie grundskoler har vundet indpas i hele landet, og der er således ikke store lokale geografiske forskelle på, hvor høj en andel af grundskoleeleverne, der går i frie grundskoler. , Mens 18 pct. af alle grundskoleelever gennemsnitligt går i frie grundskoler gør 19 pct. af grundskoleeleverne det i både hovedstads, - land- og oplandskommuner., Kun storbykommunerne lander under landsgennemsnittet med 16 pct. af grundskoleeleverne i frie grundskoler. , Andel elever som går i frie grundskoler. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af Uddannelsesregistret & Befolkningsregistret,  , Fakta om frie grundskoler, Frie grundskoler er selvejende institutioner, der driver skole inden for de rammer, der er beskrevet i ”Lov om friskoler og private grundskoler”. , Det koster penge at have børn i frie grundskoler. Omkostningens størrelse varierer meget fra skole til skole og fra by til land. En skole, der ligger på landet, koster typisk omkring 1000 kr. om måneden pr. elev, mens skolepengene i storbyerne varierer mere og typisk ligger imellem 1000 og 2000 kr. pr. måned (2016)., En , undersøgelse foretaget af Danmarks Statistik i 2017 , blandt 2.000 forældre til skolebørn i alle aldre viste, at en stor del af forældrene, der vælger fri- og privatskoler, prioriterede skolens ry, værdiggrundlag og høje faglige niveau , Kilder: , Danmarks Statistik, og , Borger.dk ,  , Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte fuldmægtig i Danmarks Statistik, Lene Riberholdt på 3917 3185 eller , LRI@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-11-29-foraeldre-med-boern-i-frie-grundskoler-har-hoejere-indkomst-og-laengere-uddannelser

Bag tallene

Andelen af danskere på mindst 65 år, der bor alene, er historisk lav

I 2019 boede 38 procent af de 65+-årige alene. Det er en markant lavere andel end for 20 år siden, og det er den laveste siden 1986. I faktiske tal er der dog sket en stigning i antallet på op mod 50 procent siden 1986. 430.000 personer på mindst 65 år boede alene i 2019., 23. december 2019 kl. 14:30 , Af , Presse,  2. januar 2020: I nederste afsnit var et tal fejlagtigt angivet som 290 og ikke 290.000. Det er nu rettet., Andelen af danskere på mindst 65 år, der bor alene, er faldet hvert år siden år 2000. I 2019 var andelen 38,1 pct. mod 44,6 pct. ved årtusindskiftet. Andelen er også på det laveste niveau siden 1986, som statistikken i sin nuværende form går tilbage til., ”Når relativt færre bor alene skal det ses i sammenhæng med, at både mænd og kvinder lever længere, og ældres husstande dermed opsplittes senere,” siger specialkonsulent Lisbeth Harbo, der er ansvarlig for husstandsstatistikken., Mens andelen af ældre, der bor alene, er faldet, er det faktiske antal kraftigt steget gennem hele perioden fra 1986, idet der er kommet flere personer i aldersgruppen. For godt 30 år siden boede lidt over 300.000 i alderen 65 år eller derover alene. I 2019 var det tal steget til over 430.000., Forskellige aldersgrupper er årsag til faldet siden år 2000 , Når man opdeler aldersgruppen 65+-årige i aldersintervaller, kan man se, at andelen, der bor alene, begyndt at falde for de 65-69-årige omkring år 2000, hvor kurven for alle 65+-årige begyndte at falde. Derefter begyndte kurven at falde for de ældre aldersgrupper, og først i 2011 faldt andelen også i befolkningsgruppen på mindst 80 år. , ”Når man betragter udviklingen i andelen af de 65+-årige, der bor alene, i perioden 1986 til 2019 er det inden for den ældste del af aldersgruppen, at der er sket mest. Her har andelen af personer, der bor alene svinget mellem 51 procent og 76 procent,” siger Lisbeth Harbo og fortsætter:, ”Denne gruppe er dog ganske lille i forhold til de yngre grupper, så den påvirker ikke den samlede udvikling ret meget”., Region Hovedstaden har relativt flest aleneboende på mindst 65 år, På tværs af landets fem regioner er der stor ensartethed, når det kommer til udviklingen i andelen af de 65+-årige, der bor alene. Igennem hele perioden fra 1986 til 2019 har de fire regioner ud over Region Hovedstaden alle haft næsten ens andele. De fire regioner har svinget imellem cirka 35 og 43 procent. I Region Hovedstaden har andelen i hele perioden ligget betydeligt over de andre regioner. Her var andelen af de ældre, der boede alene, 45 procent i 1986, mens den faldt til lige over 42 procent i 2019., ”For alle regioner har der været ganske markante udsving i perioden fra 1986 til 2019, men for Region Sjælland, Syddanmark og Midtjylland er niveauet for andelen af de 65+-årige, der bor alene, stort set det samme i 1986 som i 2019,” siger Lisbeth Harbo og fortsætter:, ”For Region Hovedstaden er andelen af de 65+-årige, der bor alene, dog en smule lavere i 2019, end i 1986, mens det modsatte er tilfældet i Region Nordjylland”., I alle regioner gælder, at det faktiske antal ældre på mindst 65 år, der bor alene, er stigende. I 2019 var antallet størst i Region Hovedstaden med 132.000 personer og mindst i Region Nordjylland, hvor knap 47.000 personer i aldersgruppen boede alene. Stigningen i forhold til 1986 har været størst i Region Midtjylland, hvor antallet er steget med 34.000 personer fra 1986 til 2019, hvor lidt over 91.400 personer på mindst 65 år boede alene. , Ældre kvinder bor markant oftere alene end mænd, I 2019 var der mere end dobbelt så mange kvinder som mænd på 65 år eller derover, der boede alene. I alt var der lidt over , 290.000, kvinder i aldersgruppen, der boede alene, mens tallet for mænd var på lidt over 140.000. I 1986 var forskellen dog endnu større. Da boede mere end tre gange så mange ældre kvinder alene, end det var tilfældet for mændene., Ikke overraskende ligger andelen af kvinder på mindst 65 år, der bor alene, dermed også væsentligt over andelen af mænd, der bor alene. I perioden fra 1986 til 2019 har andelen for kvinder svinget mellem 47 og 57 procent, mens andelen for mændene har ligget mellem 22 og 28 procent., ”Vi ser, at forskellen mellem kønnene, når man ser på andelen, der bor alene, er svundet ind. Især over de seneste 10 år har andelene nærmet sig hinanden, og i 2019 var afstanden den mindste i perioden,” siger Lisbeth Harbo., ”Fordelingen kan langt hen ad vejen forklares af, at mændene har halet ind på kvinderne med hensyn til middellevetid,” tilføjer hun. , Specialkonsulent Lisbeth Harbo har leveret data til denne artikel. Hvis du har spørgsmål til data, er du velkommen til at kontakte hende på , lhb@dst.dk, eller, 3917 3294. ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-12-23-aeldre-der-bor-alene

Bag tallene

Lægdommere – øh, hva’ for noget?

Det var to almindelige danskere og en juridisk dommer, der idømte ubådskaptajn Peter Madsen livsvarigt fængsel. Det var også to lægdommere og en juridisk dommer, som tildelte svindleren Britta Nielsen 6 1/2 års fængsel. Lægdommere har en meget væsentlig betydning i det danske retssystem., 20. august 2020 kl. 9:00 ,  , Af , Niels Stoktoft Overgaard, Fordi lægdommerne har så stor betydning i det danske retssystem, så har Justitsministeriet gennemført en analyse af, om domsmænd og nævninge faktisk udgør en repræsentativ del af den del af den danske befolkning. Det skal nemlig tilstræbes, forlanger reglerne. Undersøgelsen er udført på baggrund af skræddersyede data fra Danmarks Statistik., Det er statistisk set lykkedes at skabe repræsentativitet for køn og herkomst, men ikke for alder, viser undersøgelsen., Souschef Tanja Tambour Jørgensen fra Justitsministeriets Forskningskontor hæfter sig især ved et af resultaterne: Flere indvandrere og efterkommere er blevet lægdommere, så de nu møder i retten som domsmænd og nævninge i et repræsentativt omfang., „Vi har valgt at samarbejde med Danmarks Statistik om undersøgelsen, fordi de har registre over herkomst og også over køn, alder og en række andre faktorer. Desuden har de mulighed for at samkøre oplysningerne,” siger Tanja Tambour Jørgensen.,  , CPR er nøglen, Justitsministeriet samarbejder og har samarbejdet med Danmarks Statistik på en række andre områder. Ved denne undersøgelse skulle ministeriet levere cpr-numre til Danmarks Statistik på de personer, der er udpeget som lægdommere. De lister kom fra landsretterne., „Analyserne om køn, alder og herkomst var forholdsvis ligetil. Men vi ville også gerne have oplysninger om lægdommernes uddannelse og beskæftigelse. Her har vi haft en tæt dialog med Danmarks Statistik om afgrænsninger. Vi har fået vejledning om, hvilke registre det var fornuftigt, at trække på,” fortæller Tanja Tambour Jørgensen., Resultaterne viser, at der relativt set mangler unge lægdommere under 30 år. Desuden afslører undersøgelsen, at forholdsvis mange domsmænd og nævninge har lange- og mellemlange videregående uddannelser, mens forholdsvis færre har grundskole- og erhvervsfaglige uddannelser.,  , Advokater og kriminelle udelukket, Lægdommerne er i analysen sammenlignet med danske statsborgere i alderen fra 18-75 år. Men i den gruppe er samlet over 200.000 pillet fra, fordi de ikke kan blive lægdommere. Enten på grund af deres job eller på grund af, at de har begået mere alvorlig kriminalitet. , Udover de personer, der er dømt for mere alvorlige lovovertrædelser, så er fx også præster og politifolk udelukket.,  , Sådan er der talt sammen, Danmarks Statistik foretog derfor en særlig optælling af den danske befolkning for at kunne sammenligne med lægdommerne., Der findes 3.797.716 danskere i den alder, hvor man kan blive udpeget til lægdommer., Men 38.333 af dem er ansat i de stillinger, hvor man er udelukket fra at være lægdommer., Derudover er der 179.409, som har fået straffe, der diskvalificerer dem., Derefter findes der 3.579.974 personer i den gruppe, som kunne blive lægdommere. , „Hvis vi i sammenligningsgrundlaget ikke havde frasorteret de danskere, der er udelukket fra hvervet, så kunne undersøgelsen have givet et skævt billede”, siger chefkonsulent Ole Schnor fra Danmarks Statistik., „Det har været en svær afgrænsning at pille dem ud. Vi kom med reglerne om, hvem der ikke kan få hvervet, og det har Danmarks Statistik hjulpet med at gøre operationelt i sine registre,” fortæller Tanja Tambour Jørgensen., Den næste udvælgelse til nævninge og domsmænd sker i 2023.,  , Registre krydset med hinanden, Chefkonsulent Ole Schnor fra Danmarks Statistik siger, at opgaven for Justitsministeriet har været lidt speciel. Han har ikke så tit set noget i den retning., „Det var fedt, at vi kunne finde en løsning. Det var vi ikke sikre på, da ministeriet kontaktede os. Men det lykkedes gennem en tæt dialog,” siger Ole Schnor., Han har til opgaven benyttet en række af Danmarks Statistiks registre. Blandt andet befolkningsregister, kriminalstatistik og arbejdsstyrkestatistik., „Vi kan krydse de forskellige registre på kryds og tværs og dermed skabe den slags skræddersyede analyser,” beskriver Ole Schnor.,  , Fakta #1, Et hverv med over 100 år på bagen, Lægdommer er inden for dansk retspleje en person, som ikke er juridisk dommer, men medvirker ved pådømmelsen af straffesager enten som nævning eller som domsmand., Systemet stammer faktisk helt tilbage fra 1919., Begrundelsen for at bruge lægdommere er navnlig, at straf er et meget alvorligt indgreb i et menneskes liv, og når samfundet mener, at den moralske baggrund for sådan et indgreb er til stede, må det kræves, at opfattelsen støttes af den almindelige befolkning, og derfor bør repræsentanter for borgerne medvirke. Sådan forklares det på , lex.dk, I domsmandssager i byretter medvirker to lægdommere på lige fod med den juridiske dommer. I ankesager i landsretten deltager tre juridiske dommere og tre lægdommere., I mere alvorlige sager benyttes almindeligvis nævninge. I nævningesager i byretten medvirker tre dommere og seks nævninge. Hvis dommen ankes til landsretten, medvirker tre dommere og ni nævninge., I Højesteret benyttes ikke lægdommere.,  , Fakta #2, Lægdommerens repræsentativitet, Lægdommerens repræsentativitet er udgivet af Justitsministeriets Forskningskontor. Undersøgelsen,  kan læses , her,  , Fakta #3, Et borgerligt ombud, Hver kommune udarbejder hvert fjerde år en liste over personer, som indstilles som lægdommer. De udpeges af et udvalg nedsat af byrådet. Nogle kommuner annoncerer efter interesserede., De såkaldte grundlister fra kommunerne sendes til landsretten, som trækker lod blandt de indstillede., Grundlisterne rummer samlet 20.912 personer, og 13.111 er udtrukket til at virke som nævninge/domsmænd., Lægdommere får 1.100 kr. om dagen for at møde i retten., Det er et borgerligt ombud, og de skal derfor møde, når de bliver indkaldt., Deres arbejdsgiver er pligtig til at give dem fri til hvervet. De kan ikke forpligtes til at bruge feriedage., Uden for retten skal de undgå enhver kontakt med sagens deltagere., Det er yderst sjældent, at lægdommere udsættes for trusler eller andre ubehagelige episoder i retten., Kilde: Danmarks Domstole: , https://www.domstol.dk/til-dig-der-er/laegdommer/, Tanja Tambour Jørgensen, Souschef, Forskningskontoret, Justitsministeriet, Tlf. 22 60 63 40, ttj@jm.dk, Foto: Justitsministeriet, Ole Schnor, Chefkonsulent, DST Consulting, Danmarks Statistik, Tlf. 39 17 39 36, osc, @dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2020/2020-08-20-laegdommere-oh-hva-for-noget

Farvel til 25-øren

For 100 år siden kunne den give dig tre flasker hvidtøl og en 1-øre tilbage i byttepenge. 50 år senere kunne menuen stå på et stykke wienerbrød og hele tre øre i lommen for den. I dag gider folk knap nok bøje sig ned efter den på gaden. 25-øren har mistet sin værdi og udgår som betalingsmiddel., 29. september 2008 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, En 134 år gammel mønt går på pension. Fra 1. oktober er det slut med at betale med den bronzefarvede 25-øre, der ellers har overlevet både verdenskrige og oliekriser., - Danmark skal have et effektivt og tidssvarende møntsystem, og vi må erkende, at tiden er løbet fra 25-øren. Det koster faktisk mere at fremstille mønten, end den er værd i reel handel, fortalte daværende økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen i marts, da møntens endeligt blev besluttet., Lige siden Svend Tveskæg som den første for over 1000 år siden indførte sølvmønter med kongens og landets navn, har mønter været et gangbart betalingsmiddel. Det er de stadig, men møntserierne har ændret sig væsentligt gennem tiderne., Ny møntlov i 1873, I 1873 blev en ny møntlov vedtaget med virkning fra 1. januar 1875, og møntenheden gik fra rigsdaler til kroner og øre. Samtidig så blandt andet 25-øren for første gang dagens lys i form af en sølvmønt med Kong Christian IX i profil., Siden da har mønten ændret udseende flere gange skiftevis med og uden hul i midten. 25-øren, som vi kender den i dag uden hul, blev lanceret sammen med de øvrige nuværende mønter i perioden 1989-1993. , Det er ikke første gang, mens vi har haft kronen som møntfod, at en mønt udgår. I 1942 udgik den såkaldte 1/2 krone, mens 1- og 2-øren blev erklæret ugyldig i 1973. Senest forsvandt 5- og 10-øren i 1989 som betalingsmiddel, og nu er turen så kommet til 25-øren., Tre flasker hvidtøl, Det har ellers ikke skortet på varer, man har kunnet købe for mønten gennem tiderne. I 1905 var der råd til tre kilo soda, tre flasker hvidtøl eller et pund sukker for en 25-øre. Og så fik du endda byttepenge tilbage., Til aftensmaden 30 år senere kunne du vælge mellem 2,5 kg kartofler, et halvt kilo torsk eller en flaske hvidtøl for din 25-øre, hvis altså ikke du havde mere brug for en god liter petroleum. I dag koster den samme mængde kartofler knap 28 kr., mens du skal slippe over 56 kroner for et halvt kilo torsk., Havde du en sød tand og en 25-øre i pengepungen i 1955, kunne du mæske dig i et stykke wienerbrød og endda få tre øre i byttepenge. I august 2008 kostede et stykke wienerbrød 8,69 kr. Skulle du have mælk til din morgenmad i januar 1970, måtte du slippe hele fem 25-ører for en liter sødmælk. Prisen er nu 8,35 kr., Ingen selvstændig købekraft, Det er i grunden mere end svært her i 2008 at finde varer, der koster helt ned til 25 øre, hvilket da også er en af de primære årsager til, at 25-øren udgår 1. oktober., - 25-øren har ikke længere nogen selvstændig købekraft. Den har mere karakter af en tilbagegivningsmønt end et nyttigt betalingsmiddel, siger fuldmægtig i Nationalbanken, Louise Buchter., Værdien af 25-øren i nutidskroner og dermed også købekraften har svinget gevaldigt gennem tiden. Ifølge prisberegneren på Danmarks Statistiks hjemmeside havde en 25-øre i 1900 en værdi svarende til 15 kroner i dag. Siden da er værdien faldet støt., Kun i perioden 1920-1932 steg 25-øren reelt i værdi som følge af faldende priser efter 1. Verdenskrig. I 1920 var 25-øren således 4,76 kr. værd i nutidskroner, mens den i 1932 havde en værdi på 8,48 kr. i nutidskroner. Efterfølgende er møntens værdi faldet i takt med, at priserne er steget., Det er sidste gang i morgen tirsdag, at du kan betale kontant med 25-øren i Danmark. Derefter vil det kun være muligt at indløse den i banker, sparekasser eller i Nationalbanken. Og så får du ikke mere for den 25-øre., Hvis du vil videre: , Prøv dig frem på prisberegneren på , www.dst.dk/prisberegner, . Du kan også finde mere information om 25-øren og dens afskaffelse på Nationalbankens hjemmeside (, www.nationalbanken.dk, ). , Foto: Nationalbanken., Denne artikel er offentliggjort 29. september 2008.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2008/2008-09-29-Farvel-til-25-oren

Bag tallene