Søgeresultat

Sommer og hovedrevision af nationalregnskab er på vej

Kalenderen siger juni og dermed start på sommeren, men for Danmarks Statistik betyder det også afslutning på et projekt, der har fyldt meget hos os gennem flere år, nemlig hovedrevision af nationalregnskab, betalingsbalance og offentlig finanser. Kort sagt, en stor del af vores makroøkonomiske statistikker., 5. juni 2024 kl. 8:00 ,  , Hovedrevisioner af økonomiske statistikker er ikke noget nyt, men det er forholdsvist nyt, at der som følge af EU’s harmoniserede revisionspolitik opereres med faste koordinerede hovedrevisioner i alle EU-medlemslandene hvert femte år. Revisioner kan naturligvis være generende for brugerne på den korte bane, men de er med til at skabe mere retvisende og dermed mere brugbar statistik på længere sigt. , Der opstår løbende ny viden, og nye forbedrede data bliver tilgængelige. I hvert enkelt tilfælde vurderer vi, om den nye viden kan indarbejdes i forbindelse med de løbende revisioner eller om det må afvente en hovedrevision. Der er tale om en balance, hvor der på den ene side tilstræbes indarbejdelse af ny viden så hurtigt som muligt, og på den anden side lægges vægt på vigtigheden af konsistente og sammenhængende tidsserier for den sammenhængende økonomiske statistik: nationalregnskab, betalingsbalance (inkl. udenrigshandlen) og offentlige finanser. , Danmark er et af de første lande til at offentliggøre hovedreviderede økonomiske statistikker her i 2024. I september vil langt de fleste andre europæiske lande følge efter. Vi har valgt at publicere de enkelte statistikker i deres normale offentliggørelsesrytme og ikke som én stor samlet offentliggørelse. Det betyder, at vi offentliggør hovedreviderede offentlige finanser den 6. juni. Samtidig bliver årene fra 2020 og frem genberegnet både som led i hovedrevisionen og afledt af almindelige løbende opdateringer. Der sker tilsvarende offentliggørelser af betalingsbalancen og nationalregnskaber hhv. den 10. og 28. juni., Vi har i øvrigt samlet alt information om hovedrevisionen på dst.dk/HR2024 , Forbedret nationalregnskab i en kompleks og global verden, Når vi reviderer i vores historiske tidsserier, er det fordi, der er vægtige grunde til det. , Hovedforklaringen er, at vi hele tiden får nye kildedata eller ny viden om virksomhedernes aktiviteter. Revisionerne kan også være en konsekvens af påbud fra EU som led i deres grundige arbejde med at sikre harmoniserede og retvisende opgørelser på tværs af medlemslandene.  , I perioder med store og pludselige forandringer i samfundet er der særlig usikkerhed knyttet til de tidlige nationalregnskabsopgørelser. Det gælder i den grad i de senere år, hvor Covid-19-pandemi, krig i Europa, høj inflation og energikrise har påvirket den danske økonomi på hidtil ukendte måder. Vi har gjort os umage med at forklare denne ekstraordinære usikkerhed, når vi har offentliggjort nationalregnskabet og af samme grund valgt at reducere detaljegraden i offentliggørelsen af vores tidligste beregninger. Det er derfor rart, at vi nu kan sætte to streger under beregningerne for året 2020, som i særlig grad var påvirket af Covid. , Vi har, siden jeg tiltrådte, omprioriteret og tilført flere ressourcer til nationalregnskabet for at styrke området. Her har vi blandt andet haft fokus på betydningen af globaliseringen for et lille land som Danmark, hvor enkelte store koncerners internationale aktiviteter fylder meget i regnskabet. Der er særlige udfordringer med at opgøre den del af aktiviteterne, som sker uden for Danmarks grænser, men som stadig er en del af dansk værdiskabelse. Vi har af samme grund intensiveret dialogen med Danmarks største koncerner, og vi har lagt vægt på at belyse betydningen af denne type aktiviteter., På de indre linjer har vi samtidig arbejdet intenst på at styrke de tekniske muligheder, så vi tidligere kan anvende mere detaljerede datakilder på en konsistent måde og hurtigere kan tegne det rigtige billede af økonomien. , Disse forbedringer og mange andre, som bl.a. er lavet i samarbejde med Danmarks Nationalbank, har øget kvaliteten af det samlede nationalregnskab og er medvirkende til, at vi igen kan offentliggøre på vores normale detaljeniveau., Jeg håber, I tager godt imod vores forbedrede statistikker.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/rigsstat-klumme/2024/2024-06-05-sommer-og-hovedrevision-af-nationalregnskab-er-paa-vej

Rigsstatistikerens klumme

Politik og handlingsplan for kønsligestilling

I Danmarks Statistik arbejder vi for at tiltrække og fastholde dygtige og dedikerede medarbejdere, og vi anser forskellighed i medarbejdersammensætningen og i ledelsen som en styrke. Det er derfor vores mål:, at der er balance i kønsfordelingen blandt medarbejdere og ledere på alle niveauer., at fremme udvikling af dygtige ledere af begge køn., at kvinder og mænd har lige muligheder i rekrutteringen og karrieren., at der ikke er kønsmæssig bias i aflønningen af mænd og kvinder., De øverste ledelsesniveauer, For os handler ligestilling om hele organisationen, og vi ønsker at fremme en pipeline af dygtige ledere samt bidrage til den offentlige sektors rekruttering af ledere af begge køn., Udgangspunktet i tal, Kønsfordeling i Danmarks Statistik december 2023, Kvinder, Mænd, Bestyrelsen, 62 pct.  (5), 38 pct.  (3), De øverste ledelseslag (Rigsstatistiker samt afdelingsdirektører), 33 pct.  (2), 67 pct.  (4), Chefer med personaleansvar (inkl. chefkonsulenter med personaleansvar ekskl. de øverste ledelseslag), 33 pct.  (12), 67 pct.  (24), Medarbejdere (ekskl. chefer og øverste ledelseslag), 52 pct.  (279), 48 pct.  (258), Samlet, 51 pct.  (293), 49 pct.  (286), På den lange bane sigter vi mod mindst 40 procent af det underrepræsenterede køn i både bestyrelse og direktion. Måltallene tager afsæt i ligestillingsloven og gælder for 2024-2028., Initiativer, For at nå målsætningerne arbejder vi med implementering af konkrete initiativer inden for områderne rekruttering og karriere., Rekruttering, Vi ønsker, at vore stillinger er attraktive for alle uanset køn, og vi tilstræber en rekrutteringspraksis, som giver lige mulighed for ansættelse uanset køn. For at understøtte målet har vi fokus på følgende:, Vi har løbende fokus på, at vore stillingsopslag beskriver stillingen og Danmarks Statistik på en måde, som er interessant for alle uanset køn. , Vi arbejder på at forebygge bias i ansættelsesprocessen og tilstræber, at begge køn er repræsenteret i ansættelsesudvalg, samt at der indkaldes mindst en person af hvert køn til samtale., I samarbejde med eksterne eksperter på området opbygges en viden og bevidsthed om de ubevidste kønsbias, med særligt vægt på ledere, HR og andre, der træffer beslutninger vedr. rekruttering og karriereudvikling., Karriere, Vi ønsker at give alle uanset køn de samme muligheder for at udvikle sig og avancere både ansvars- og lønmæssigt. Det gælder uanset de forskellige livsvilkår, som kan være kønsspecifikke, fx omkring barsel. For nå dette mål understøtter vi dialogen om kompetenceudvikling, nye opgaver, øget ansvar og løn med bl.a. følgende initiativer:, Vi har, fx i forbindelse med MUS, fokus på at gøre det tydeligt for alle, hvilke muligheder for talentudvikling, der er i organisationen, så alle uanset køn bedre kan se, hvordan deres kompetencer, ambitioner og evner kan udvikles til gavn for både deres personlig karriere og for organisationen., Før og efter barselsorlov afholdes barselssamtaler, for at sikre, at medarbejderen efter barsel returnerer til opgaver af tilsvarende karakter og kompleksitet og ikke oplever et karrieremæssigt tilbageslag pga. barselsorloven. Samtalerne understøttes af materiale til cheferne om barselsregler og en samtalevejledning, som er udarbejdet af HR., Det er et løbende fokus hos såvel chefer, direktionen og Samarbejdsudvalget, at der gives tydelige begrundelser for udnævnelser og løntillæg. Det gavner transparens om beslutningsprocessen og mindsker risikoen for, at ubevidst kønsbias påvirker beslutningerne., Det løbende arbejde med at gøre tiltagene til virkelighed er tilstræbt indarbejdet i organisationens eksisterende processer for at sikre størst mulig sammenhæng med den generelle personalepolitik., Dataunderstøttelse, Arbejdet med kønsligestilling understøttes af relevante data og statistik. Fx:, Der udarbejdes årligt en ligestillingsrapport, der bl.a. indeholder kønsfordelingen i forskellige medarbejdergrupper og ledelsesniveauer samt en kønsopdelt lønstatistik, hvorved omfanget af ligestillingsudfordringen og effekten af initiativer løbende kan vurderes., Som en del af målingen af det psykiske arbejdsmiljø og medarbejdertilfredsheden i organisationen er der faste spørgsmål om kønsbetinget diskriminering, mobning og krænkende handlinger. Målingen foretages hvert andet år., Opfølgning, Direktionen følger løbende op på initiativerne og identificerer eventulle behov for at justere planen., Direktionen og Samarbejdsudvalget drøfter årligt status på kønsligestillingen med udgangspunkt i en årlig ligestillingsrapport. Drøftelserne fører til identifikation af eventuelle behov for nye initiativer., Politik og handlingsplan for kønsligestilling er godkendt af Danmarks Statistiks direktion.

https://www.dst.dk/da/OmDS/Job/Arbejdsplads/Politik-og-handlingsplan-for-koensligestilling

Booking af feriehuse i vinterferien stiger efter tyskere vender tilbage

I februar 2021 dominerede danske gæster tydeligt bookingerne af de danske feriehuse, men i år vender tyskerne stærkt tilbage. Danskerne benytter især feriehusene i vinterferien, mens tyskernes besøg spreder sig jævnt over februar., 11. februar 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, I 2021 blev det betydeligt mere populært at flytte i et dansk feriehus i vinterferien. Men selvom danskerne i år har booket færre ferieuger (hele uger fra lørdag til lørdag) i februar, er der stadig en lille stigning i det samlede antal bookinger. De tyske turister, der tidligere har siddet på størstedelen af bookingerne af danske feriehuse, er nemlig begyndt at krydse grænsen igen efter et år med langt færre besøg end normalt., ”Rejserestriktioner i forbindelse med COVID-19 gjorde det svært for danskerne at tilbringe vinterferien på ski eller på en varm strand i 2021. Til gengæld så vi en stor stigning i antallet af danskere, der tilbragte ferien i et dansk feriehus," siger Paul Lubson, specialkonsulent i Danmarks Statistik, og fortsætter:, "I år er der bedre muligheder for at forlade landet. Det kan vi også se ved, at danskerne i mindre grad holder ferie i danske feriehuse, mens tyskerne i højere grad vender tilbage til ferierne på dansk grund.” , I alt er der booket 10.481 husuger i februar, hvoraf danskerne står for lige over halvdelen med 5.549 bookinger, mens tyskerne rykker ind i 4.749 uger, hvilket er mere end en fordobling fra sidste år, hvor de , stod for,  2.215 bookede husuger, . De resterende 183 bookinger er foretaget af andre udenlandske gæster., Forudbookede husuger (lørdag-lørdag) i februar ved udgangen af 2021, Kilde: , FERIEH2, Danskerne flytter ind i vinterferien, Selvom antallet af danske gæster stadig ligger højere end antallet af gæster fra vores naboland mod syd, er det blot én uge, der giver danskerne føringen. Mens udlejningerne til tyske gæster er spredt jævnt over hele februar måned, sker der nemlig mere end en seksdobling i antallet af danske feriehusgæster fra omkring 500 bookede huse per døgn i uge 6 til over 3.000 i uge 7. Ved slutningen af uge 7 pakker de fleste tasken og rejser tilbage til hverdagen. Der er fortsat en del danske gæster i uge 8, hvorefter besøgene tager et drastisk dyk i uge 9., ”De fleste holder vinterferie i uge 7, og det er her, vi kan se den største interesse i feriehusene blandt danske gæster. I nogle kommuner ligger vinterferien i uge 8, så derfor ligger antallet af gæster også højere denne uge end ellers for måneden. Skoleferierne ligger anderledes i Tyskland, så derfor ser vi ikke de samme udsving i de tyske gæsters feriemønster,” forklarer Paul Lubson., Bookede huse pr. dag i februar ved udgangen af 2021, Kilde: Særkørsel, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Paul Lubson på 39 17 35 42 eller , pal@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-02-11-feriehusbookinger-i-vinterferien

Bag tallene

75 pct. færre indbrud i juledagene end for ti år siden

Der er sket et markant fald i antallet af anmeldte indbrud i beboelser over juledagene fra 2011 til sidste år. I 2021 blev der begået 473 indbrud i juledagene mod 1.873 i 2011, hvilket svarer til et fald på 75 pct. Der sker stadig flest indbrud på selve juleaften, hvor ca. hvert fjerde indbrud i juledagene begås. , 12. december 2022 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Antallet af indbrud i juledagene har for alvor taget et dyk i COVID-19-årene 2020 og 2021 med hhv. 467 og 473 indbrud. Det er næsten en halvering i forhold til 2019, hvor der blev begået 924 indbrud., ”Der er ikke kun tale om en juletendens, for der bliver generelt begået langt færre indbrud i husstande end for ti år siden. Antallet af anmeldelser er faldet med 67 pct. fra 2011 til 2021. Her trækker især de seneste to COVID-19-år tallet ned, og sidste år var antallet af indbrud tæt på 2020, hvor antallet af indbrud var rekord lavt,” siger Iben Birgitte Pedersen, afdelingsleder i Danmarks Statistik. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/STRAF11, og egne beregninger. , Flest indbrud juleaften, Skal man holde jul et andet sted end på ens bopæl, kan det være en god idé at dobbelttjekke, om vinduer og døre er godt aflåste, inden man tager af sted, for 24. december er den dag med flest indbrud i juledagene. I 2021 var der 114 indbrud landet over juleaften. Dernæst følger lillejuleaften med 71 indbrud og nytårsaften med 61 indbrud.    , ”Tallene for sidste år viser, at der stadig begås flest indbrud 24. december, men heldigvis har der været langt færre indbrud omkring juleaften i de senere år, når vi sammenligner med 2011, hvor der var 533 indbrud 24. december,” siger Iben Birgitte Pedersen. ,  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/STRAF11, og egne beregninger., Aarhus Kommune og Landsdel Østjylland ’topper’ listen , Dykker vi ned i indbrudstallene pr. kommune i 2021, så blev der anmeldt flest indbrud i Aarhus Kommune i juledagene med i alt 39 anmeldelser. Herefter følger Rudersdal kommune med 25 indbrud og Herning med 22 indbrud. Dernæst Københavns kommune og Odense Kommune med hver 21 indbrud. I 20 kommuner blev der kun anmeldt ét indbrud i juledagene sidste år, og det var blandt andet i omegnskommunerne Albertslund, Ishøj og Vallensbæk samt flere nordjyske kommuner som Brønderslev, Jammerbugt og Morsø. , Zoomer vi ind på juleaften, så var der sidste år flest indbrud i Middelfart og Herning Kommune med 13 indbrud hver. Herefter følger Aalborg Kommune med 8 indbrud hen over juleaftensdag og Rudersdal og Odense Kommune med hver 6 indbrud. , Fordeler vi de anmeldte indbrud på landsdele, så blev der anmeldt 75 indbrud i Østjylland i juledagene sidste år. Det svarer til, at næsten hver sjette af alle indbrud fra den 23. december til og med den 31. december blev begået i Østjylland. Efter Østjylland følger Københavns Omegn med 68 anmeldelser og Fyn med 55 indbrud. , Lavest er antallet i Østsjælland, hvor der blev ringet 25 gange til politi og forsikringsselskab hen over julen., Faktaboks, I denne artikel har vi defineret juledagene som den 23. december til og med den 31. december. , Denne artikel er skrevet i samarbejde med Iben Birgitte Pedersen. Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Iben Birgitte Pedersen på IPE@dst.dk og 3917 3603.  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-12-12-faerre-indbrud

Bag tallene

Mere end hver tredje beboer i almene boliger er under 30 år gammel

Børn og unge voksne under 30 år udgør en stor andel af beboerne i de danske almene boliger. Der er flest almene boliger i Region Hovedstaden, og der er generelt tale om etageboliger., 17. november 2021 kl. 14:00 , Af , Presse, I 2021 bor der omtrent en mio. personer i boliger ejet af almene boligselskaber rundt omkring i landet. , Generelt er der lidt flere kvinder end mænd, der bor i almene boliger, og der er især to aldersgrupper, der fylder i forhold til antal beboere, når man ser bort fra hjemmeboende børn: De unge i aldersgruppen 18 til 29 år udgør 18 procent af alle beboerne i de almene boliger, mens dem, der er 70 år eller derover, følger tæt efter med 17 procent. , ”Vi kan se, at der sker et ganske markant fald i antallet beboere, når vi sammenligner aldersgruppen 18 til 29 år med gruppen 30 til 39 år. Det kan skyldes, at de yngre beboere flytter fra de almene boliger, når de begynder at få højere indkomster,” siger specialkonsulent Annika Klintefelt, der er statistikansvarlig på området., ”Vi kan desuden se, at der bor relativt mange kvinder i gruppen 70 år og derover i de almene boliger, hvilket blandt andet kan skyldes, at kvinderne lever længere end mændene,” tilføjer hun., Kilde: , www.statistikbanken.dk/BOL201, Fordelingen af almene boliger følger befolkningen, Mere end en tredjedel af de almene boliger i Danmark ligger i Region Hovedstaden. Region Syddanmark og Midtjylland har hver omtrent en femtedel, og Region Sjælland og Nordjylland har omkring en tiendedel., Forskellene på tværs af regionerne afspejler dog befolkningsandelene ret tæt., ”Når cirka en tredjedel af de almene boliger i Danmark ligger i Region Hovedstaden, så passer det meget godt med, at det også er cirka en tredjedel af befolkningen, der bor netop der. Sådan er det også i de andre regioner”., ”Det er dog Region Hovedstaden, hvor andelen af de almene boliger er højst i forhold til befolkningsandelen,” siger Annika Klintefelt. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/BOL101, og , FOLK1A, De fleste almene boliger er etageboliger, Almene boliger kan antage mange former, og på tværs af landet er der blandt andet almene boliger i form af fx parcel- og rækkehuse. Langt størstedelen af landets almene boliger er dog etageboliger. I 2021 udgjorde etageboliger lige omkring 70 procent af de almene boliger., ”En fjerdedel af de almene boliger i Danmark er række-, kæde- eller dobbelthuse, men etageboliger er den klart mest almindelige form for almene bolig,” siger Annika Klintefelt., Kilde: , www.statistikbanken.dk/BOL101, Op mod halvdelen af de almene boliger er mere end 50 år gamle, Almene boliger i Danmark er generelt opført før årtusindeskiftet. Blot lidt over en tiendedel af de almene boliger er opført fra 2000 og frem. Omtrent samme andel er fra perioden før 1950., ”Fordelt på årtier er der fleste almene boliger, der blev bygget i 70’erne,” fortæller specialkonsulent Annika Klinteflet og fortsætter:, ”Langt de fleste almene boliger har en del år på bagen, og næsten 44 procent af de almene boliger er opført i perioden op til 1970”., *Anm: Bemærk, at de 0,7 procent kun dækker over året 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/BOL101, Data til denne artikel er leveret af specialkonsulent Annika Klintefelt, og hvis du har spørgsmål til tallene, er du velkommen til at kontakte hende på AKF@dst.dk eller 3917 3678.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2011-11-17-almene-boliger

Bag tallene

Kommuner og regioner står for trefjerdedele af det offentlige forbrug (Rettet 7. juni 2018)

Kommunerne står for halvdelen af det offentlige forbrug og beskæftiger seks ud af ti offentligt ansatte. Regionerne og staten står hver for omtrent en fjerdedel af det offentlige forbrug. , 16. oktober 2017 kl. 7:30 - Opdateret 5. juni 2018 kl. 10:55 , Af , Magnus Nørtoft, 7. juni 2018: Søjlerne i figuren, som giver andelen af udgifterne var siden opdateringen 5. juni forkerte. De er nu rettet. Tallene i teksten har hele tiden været korrekte. , Siden strukturreformen i 2007 har kommunerne stået for ca. 50 pct., regionerne for ca. 24 pct. og staten for omkring 26 pct. af , det offentlige forbrug, . Sociale kasser og fonde har udgjort en lille del af det offentlige forbrug, ca. 1 pct. , I 2017 brugte kommunerne i alt 265 mia. kr. på bl.a. folkeskoler, dagtilbud samt ældre og handicappede, mens regionerne brugte 127 mia. kr. på især sundhedssektoren. Staten brugte 142 mia. kr. på bl.a. videregående uddannelser, politi og forsvar, mens sociale kasser og fonde, som bl.a. er a-kasserne, brugte 3 mia. kr. , Offentlig forvaltning og service, Sektoren for offentlig forvaltning og service består af staten, kommunerne, regionerne samt sociale kasser og fonde. Den er karakteriseret ved at producere ikke-markedsmæssige tjenester, der hovedsageligt finansieres via skatter, og stilles helt eller delvist gratis til rådighed for husholdninger og virksomheder (fx daginstitutioner, uddannelse og sygehuse). Offentlige virksomheder er ikke en del af offentlig forvaltning og service., Se mere på emnesiden for Offentlige finanser, bl.a. , grafik af den offentlige sektor, under overskriften ”introduktion”., offentligt forbrug (Forbrugsudgifter), Det offentliges forbrugsudgifter udgøres af værdien af de varer og tjenesteydelser, som den offentlige sektor stiller gratis til rådighed for borgerne. Forbrugsudgifterne svarer hovedsageligt til aflønning af ansatte, køb af varer og tjenester, afskrivninger samt sociale ydelser i naturalier - og fratrukket salg af varer og tjenester. Forbruget indeholder ikke udgifter til overførsler (fx pensioner, kontanthjælp og erhvervsstøtte) og kapitaludgifter (fx anlægsudgifter)., Kilde: Danmarks Statistik , Beskæftigede i det offentlige, Også når det kommer til ansatte omregnet til , fuldtidsbeskæftigede, ,, er kommunerne den største sektor i det offentlige. I 2017 var 58 pct. af de beskæftigede i offentlig forvaltning og service ansat i kommunerne. 24 pct. arbejdede i staten, mens 17 pct. var beskæftiget i regionerne. , Samlet var 75 pct. af de fuldtidsbeskæftigede i offentlig forvaltning og service altså ansat i kommunerne eller regionerne. Det svarer nogenlunde til andelen af udgifterne, selvom kommunerne havde en større andel fuldtidsbeskæftigede i forhold til udgifter, mens regionerne havde en højere andel af forbruget end fuldtidsbeskæftigede., Forskellen skyldes bl.a., at gennemsnitslønnen i regionerne er højere end i kommunerne samtidig med, at regionerne bruger en større andel af deres penge til materialer og udstyr som fx medicin., Forholdet mellem antallet af fuldtidsbeskæftigede mellem kommuner, stat og regioner har ligesom udgiftsfordelingen ligget nogenlunde konstant siden strukturreformen, omend kommunernes andel er faldet fra 61 pct. i 2008 og regionernes er steget fra 16 pct. på samme tidspunkt., Læs mere om udviklingen i offentligt ansatte i , denne analyse, . , Spørgsmål til tallene rettes til:, Afsnittet om offentligt forbrug: Martin Rasmussen, 39 17 35 29, , mra@dst.dk, Afsnittet om offentlig beskæftigelse: Thomas Thorsen: 39 17 30 48, , tst@dst.dk,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-10-13-kommuner-og-regioner-staar-for-trefjerdedele-af-det-offentlige-forbrug

Bag tallene

Kunsten at kigge 50 år tilbage

I en analyse om førstegangsfødende har Danmarks Statistik set nærmere på data, der går længere tilbage, end det typisk er muligt for personstatistik. Analysen har vist nogle overraskende markante tal, fx at førstegangsfødende er 6,8 år ældre i gennemsnit siden 1960, herudover ser analysen også på geografiske forskelle i Danmark., 29. september 2023 kl. 9:00 ,  , Tidsserier, der går en række årtier tilbage, er ofte efterspurgt, når Danmarks Statistik laver analyser for kunder og til offentligheden. Typisk kan Danmarks Statistik dog ikke trække personstatistik med data på individniveau længere tilbage end 1986. Men i en analyse om alderen på førstegangsfødende var det muligt at komme endnu længere tilbage, fortæller specialkonsulent i Danmarks Statistik, Fenja Søndergaard Møller., ”At kvinderne fra slutningen af 1960’erne begyndte at få børn senere i livet kan ses i lyset af, at p-pillen blev frigivet i 1966. Kort tid efter - i 1973 - blev retten til fri abort indført. Frem mod i dag er både uddannelsesniveauet og beskæftigelsen for kvinder steget, hvilket kan have skubbet yderligere på udviklingen”, siger hun., I analysen er der hentet data fra både Danmarks Statistiks Fødteregister og Befolkningsregister og fra Sundhedsdatastyrelsens Medicinske Fødselsregister. Kombinationen giver blandt andet mulighed for at undersøge førstegangsfødendes civilstand helt tilbage til 1973., ”Det er specielt for Danmark, at vi overhovedet har mulighed for at gå så langt tilbage på individniveau. Men det kan vi, fordi vi har nogle af verdens bedste registre”, siger Fenja Søndergaard Møller., Overraskende markante tal, Resultatet af det lange tilbageblik er nogle tal, der er mere markante end ventet., Førstegangsfødende er i gennemsnit blevet hele 6,8 år ældre, end de var i 1960. Dengang var kvinder, der fik deres første barn, i gennemsnit 23,1 år gamle. I 2022 var gennemsnitsalderen kommet op på 29,9 år., Hen over årtierne er mødre under 25 år kommet til at udgøre en stadig mindre gruppe af de førstegangsfødende. I 1973 udgjorde mødre under 25 år hele 63 pct. af de førstegangsfødende, i 2022 var andelen kommet ned på 12 pct. , Samtidig med gennemsnitsalderen for førstegangsmødre er steget, er gruppen af de ældste førstegangsmødre på mindst 40 år vokset: I 1972 udgjorde de 0,2 pct. af alle førstegangsfødende, mens de i 2022 udgjorde 2,8 pct., ”At kvinder får børn senere og senere i livet var en tendens, vi havde ventet. Men det har været overraskende, at udviklingen fra 1973 til i dag har været så markant, som den rent faktisk er – især når man ser på de førstegangsfødende, der er under 25 år, og dem, der er over 40 år” siger Fenja Søndergaard Møller., Højeste gennemsnitsalder i hovedstadsområdet, Analysen viser også, at der er forskelle på gennemsnitsalderen fra kommune til kommune. De højeste gennemsnitsaldre i 2018-2022 var i kommunerne Dragør (31,8 år), Frederiksberg og Gentofte (begge 31,7 år). De laveste var i kommunerne Lolland (27,0 år), Læsø (27,1 år) og Odsherred (27,7 år)., Kilde: Særudtræk fra Fødteregisteret og Befolkningsregisteret., Langt færre gifte førstegangsfødende, En anden markant udvikling, som analysen viser, er hvor stor en andel af de førstegangsfødende, der var gift på fødselstidspunktet: Andelen af gifte førstegangsfødende er faldet fra 72 pct. i 1973 til kun 32 pct. i 2022., Analysen viser blandt andet også, at yngre førstegangsfødende typisk har mødre, der selv var unge førstegangsfødende. Her har man været inde og se på aldersfordelingen for mormødrene for forskellige grupper af førstegangsfødende ved hjælpe af særudtræk for Fødteregisteret og Befolkningsregisteret., Læs mere her: , www.dst.dk/analyser/51827, Om tallene, Personstatikken hos Danmarks Statistik er bygget op på data, der fra Det Centrale Personregister (CPR) kun kan leveres fra 1986 og frem.,  , Fakta #1, "Langt færre gifte førstegangsfødende", 72 pct. af de førstegangsfødende i 1973 var gift, i 2022 var det 32 pct. , Fenja Søndergaard Møller ,  , Specialkonsulent, Danmarks Statistik, Mobil: 23 62 62 99, fsm@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik ,  , Amy Frølander,  , Fuldmægtig , DST Consulting, Danmarks Statistik, Mobil: 29 46 73 77 , amf@dst.dk , Foto: , Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2023/2023-09-27-Foerstegangsfoedende

Statistik har betydning for overenskomstforhandlingerne

De praktiserende læger er en af de organisationer der får udarbejdet branchestatistik, som de skal bruge ved de kommende overenskomstforhandlinger. Praktiserende læger er også arbejdsgivere med deres egen branche. Derfor er opdaterede data for branchens lønmodtagere en central del af overenskomstforhandlingerne., 16. september 2020 kl. 15:30 ,  , Af , Morten Andersen, Hvert tredje år forhandler Praktiserende Lægers Organisation (PLO) overenskomst med Danske Regioner. Under de igangværende forhandlinger om overenskomsten for 2021-23 valgte PLO at styrke grundlaget med opdaterede tal for udviklingen i antallet af ansatte på klinikkerne., „Ved forhandlingerne om den gældende overenskomst, der udløber ved udgangen af 2020, blev der bevilget midler, som delvist var betinget af, at klinikkerne øgede deres kapacitet. Derfor er det naturligt, at der nu er en diskussion af, om pengene faktisk er brugt til at øge kapaciteten,” forklarer chefkonsulent Jeppe Krag, PLO., Danmarks Statistik har forsynet PLO med data for udviklingen i antallet af lønmodtagere på lægeklinikkerne. Det drejer sig primært om sygeplejersker, sundhedsassistenter (SoSU) og lægesekretærer., „Tallene understøtter vores pointe, nemlig at der faktisk er sket en udbygning af kapaciteten på lægeklinikkerne, sådan som det var aftalt i overenskomsten,” siger Jeppe Krag.,  , Figur 1: Antallet af lønmodtagere ansat i lægepraksis,  , Figuren viser udviklingen i antallet af lægesekretærer, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, der er ansat i almen lægepraksis i Danmark fra 1. kvartal 2008 til og med 1. kvartal 2020., Kilde: Danmarks Statistik,  , Dugfriske tal, Talmaterialet beskriver udviklingen frem til starten af det igangværende kvartal., „Vi er glade for, at det var muligt at få helt opdaterede tal. Hvis der for eksempel havde været en forsinkelse på et år eller halvandet, havde værdien været begrænset,” siger Jeppe Krag., En væsentlig del af forklaringen på, at Danmarks Statistik kunne levere helt friske tal, ligger i, at de praktiserende læger i forvejen har en særlig branchekode., „Dermed er det muligt for os at trække data ud for lønmodtagere ansat på lægeklinikkerne. Alligevel har vi været afhængige af et tæt samarbejde med PLO. Det er en løsning, der er skræddersyet til dem, og hvor de har leveret input til, hvordan data skulle struktureres,” fortæller fuldmægtig Caroline Østerholm Jørgensen, Danmarks Statistik., „Mange andre organisationer vil kunne få et tilsvarende produkt. Men i sagens natur er det lettest i de situationer, hvor man har en branchekode at gå ud fra,” tilføjer hun.,  , Løbende opdateringer, På baggrund af udviklingsprojektet har PLO valgt at få opdateretstatistikken for lønmodtagerne på klinikkerne også fremover, når den næste overenskomst er forhandlet på plads., „Det er værdifuldt for os at modtage opdaterede tal løbende. På den måde kan vi opdage det i god tid, hvis udviklingen i overenskomstperioden bliver anderledes end det forventede. Vi ønsker også at bruge materialet i andre sammenhænge end overenskomstforhandlinger. Blandt andet har vi produceret analyser af udviklingen i branchen til vores medlemmer og andre interessenter,” siger Jeppe Krag., Især i starten af projektet var der en del pingpong mellem PLO og Danmarks Statistik, fortæller chefkonsulenten:, „Det handlede om at bygge data op på den rigtige måde, så det var de vigtige ting, der blev fokuseret på. Samarbejdet fungerede supergodt. Det var rart, at vi selv havde indflydelse på, hvilke typer data, der skulle indgå. Dermed bliver det lettere for os at arbejde videre med informationerne. Blandt andet, når vi skal sammenholde med de data, der vedrører de praktiserende læger selv.”, Jeppe Krag tilføjer, at PLO har fået opmærksomhed flere steder fra:, „Både kommuner og faggrupper har spurgt til vores analyser og vil gerne vide, hvordan udviklingen ser ud dels for deres kommune og deres faggruppe. Det har vi naturligvis været glade for at kunne hjælpe dem med.”,  , Fakta #1, Beskæftigelse for lønmodtagere, Beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) er en opgørelse af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere baseret på betalte timer. Populationen er indberetninger til eIndkomst, dvs. som hovedregel lønmodtagere der arbejder i danske virksomheder, herunder også personer der bor i udlandet. , BfL kan opgøres på detaljeret brancheniveau og benyttes, når man ønsker en hurtig og aktuel indikator for den samlede lønmodtager-beskæftigelse da statistikken indeholder kvartalstal for det igangværende år., Læs mere om Branchefordelt lønmodtagerbeskæftigelse,  ,   , Jeppe Krag, Chefkonsulent, Praktiserende Lægers Organisation, Foto: Praktiserende Lægers Organisation, Caroline Østerholm Jørgensen, Fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik, Tlf.: 39173642, cjo@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2020/2020-09-16-statistik-har-betydning-for-overenskomstforhandlingerne

Store prissving på børnepasning

Prisen for at få sit barn passet i en vuggestue eller børnehave er i gennemsnit steget med 19 pct. i løbet af de seneste fem år. I enkelte kommuner er prisen på en børnehaveplads steget med over 40 pct., mens et par kommuner er gået den modsatte vej og har valgt at sænke taksterne., 9. oktober 2005 kl. 0:00 ,  , Børnefamilier med flyttetanker bør hellere gøre lidt ud af at undersøge prisen for en plads i vuggestue eller børnehave i det nye lokalområde. I løbet af de seneste år er taksterne for en plads i daginstitution steget i vidt forskelligt tempo i landets kommuner. Samtidig bliver forskellene mellem de dyreste og billigste kommuner større og større.  , Hvis en familie med et enkelt vuggestuebarn valgte at flytte fra landets dyreste til landets billigste kommune, ville far og mor alt andet lige få frigivet knap 20.000 kr. i husholdningsbudgettet hvert år - alene i sparede udgifter til børnepasning. Det viser de seneste tal fra Danmarks Statistik. , Konstante prisstigninger i fem år, I denne tid er landets kommuner i færd med at fastlægge 2006-taksterne for en plads i daginstitution - og i mange kommuner vil taksten for en plads i den lokale daginstitution formentlig tage et pænt dyk næste år, fordi regeringen har sænket loftet for forældrebetaling fra 33 til 25 pct. af de samlede udgifter. Dette vil give kurven over takstudviklingen på daginstitutionsområdet et markant knæk, for priserne for en plads i vuggestue eller børnehave er hidtil kun gået én vej - opad. , Stigninger på 19 pct. , Hvis vi ser tilbage på de seneste fem år, har priserne for en plads i daginstitution været jævnt stigende. I perioden fra 2001 til 2005 er prisen for at få sit barn passet i vuggestue eller børnehave steget med i gennemsnit 19 pct. I den samme periode er det almindelige prisniveau i samfundet steget med 7 pct. Det er ikke muligt at sammenligne udviklingen i taksterne længere tilbage end 2001, da statistikken blev omlagt mellem 2000 og 2001. , Store kommunale forskelle, Den gennemsnitlige stigning i taksterne dækker imidlertid over store variationer på det kommunale danmarkskort. Uanset om vi taler om taksten på vuggestue- eller børnehavepladser, er der flere kommuner, hvor taksterne er steget med 30-40 pct. i løbet af de seneste fem år. I enkelte kommuner er prisen for en vuggestueplads i gennemsnit steget med over 2000 kr. om året i de seneste fem år. Ballerup, Helsingør, Vordingborg, Brønderslev, Svendborg og Vejle har alle haft stigninger i vuggestuetaksterne på mellem 30 og 40 pct siden 2001. Hvis vi i stedet ser på børnehavepriserne har kommunerne Fjerritslev, Nørager, Skærbæk og Højreby alle haft stigninger i børnehavepriserne på mere end 40 pct. siden 2001. , Middelfart, Vejle og Gentofte er dyrest, I dag er den gennemsnitlige takst for en plads i vuggestue 2865 kr. om måneden, mens gennemsnitsprisen for en børnehaveplads er noget lavere, nemlig 1620 kr. om måneden. Men igen dækker gennemsnitstallet over markante geografiske forskelle. Vi skal således til Middelfart for at finde den højeste takst for en vuggestueplads. Her koster en vuggestueplads 3480 kr. om måneden. Herefter følger Vejle, Gentofte, Køge, Birkerød og Fredensborg-Humlebæk. , I den modsatte ende af listen finder vi Herlev med den billigste pris for en vuggestueplads, nemlig 1850 kr. om måneden, tæt forfulgt af Gladsaxe, Albertslund, Høje Taastrup, Ishøj og Hvidovre. På top-10 listen over kommuner med de billigste vuggestuepladser har københavnske omegnskommuner sat sig på de ni af pladserne. , Små kommuner sænker priserne, Endelig fortæller statistikken også, at der findes kommuner, som vælger at gå mod strømmen og sænke priserne. I Ryslinge kommune koster en plads i børnehave nu 230 kr. mindre om året end i 2001. Også i Rødekro Kommune er prisen på en plads i børnehave i dag lavere end for fem år siden., Statistikken belyser kommunernes grundtakst for en plads i vuggestue eller børnehave. I realiteten betaler mange familier dog en lavere pris på grund af de forskellige rabatmuligheder som søskenderabat og indkomstafhængig friplads. Samtidig fortæller statistikken ikke, hvorvidt takststigningen i den enkelte kommune hænger sammen med håndgribelige forbedringer i serviceniveauet som for eksempel indførelsen af pasningsgaranti. , Denne analyse omhandler kun vuggestue- og børnehavetakster. De såkaldte aldersintegrerede institutioner indgår derfor ikke i analysen.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-10-09-Daginstitution-takster

Bag tallene

Flere højtuddannede kvindelige iværksættere

14. november 2012 kl. 9:50 ,  , Næsten hver tredje kvindelige iværksætter i Danmark har mindst en mellemlang videregående uddannelse bag sig. Fra 2001 til 2010 er andelen af kvindelige iværksættere med enten en mellemlang eller lang videregående uddannelse steget fra 19 til 32 pct. Andelen af højtuddannede mænd, som starter ny virksomhed, er steget fra 18 til 26 pct. i samme periode., Højtuddannede kvinder starter virksomhed inden for videnservice og sundhed, Højtuddannede kvinder startede i 2010 primært egen virksomhed inden for , videnservice, (31 pct.) og , sundhed og socialvæsen, (30 pct.). Kun 7 pct. af kvindelige iværksættere med høj uddannelse valgte at starte virksomhed i , information og kommunikation, mod 18 pct. af de højtuddannede mandlige iværksættere., Andelen af højtuddannede kvinder, som starter virksomhed i , handel, har været faldende siden 2001, hvor 12 pct. af disse kvinder stod bag nye virksomheder i branchen. I 2010 startede kun 8 pct. af højtuddannede kvinder virksomhed i samme branche., Kvindelige iværksættere med mellemlange eller højere uddannelse, Anm.: Højtuddannede defineres som personer med mellemlang videregående uddannelse eller højere.,  , Færre yngre iværksættere, I 2010 var der 1.213 kvindelige og 3.034 mandlige iværksættere mellem 25-34 år. Dette svarer til, at 28 pct. af kvinder og 26 pct. af mænd, som starter ny virksomhed, var mellem 25 og 34 år. Andelen af yngre iværksættere har været faldende siden 2006, hvor 32 pct. af de kvindelige og 33 pct. af de mandlige iværksættere tilhørte aldersgruppen 25-34 år., Topscoreren blandt de unge kvinder er videnservice, hvor 20 pct. startede virksomhed i 2010. Kun 14 pct. af mændene i den yngre aldersgruppe startede virksomhed i samme branche., Lige mange mænd og kvinder – omkring en ottendedel - startede virksomheder indenfor Handel i 2010. Mændenes iværksætterlyst var dog klart størst inden for bygge og anlæg, hvor 20 pct. af de 25-34-årige mænd startede virksomhed i 2010. Hos kvinderne var andelen blot 4 pct. Mændene var til gengæld i markant undertal i branchen sundhed og socialvæsen. Her startede 16 pct. af kvinderne i aldersgruppen virksomhed i 2010. Hos mændene var det blot 3 pct. , Kvinderne starter i København, Hovedstadsområdet er centrum for størstedelen af de kvindelige iværksætteres skabertrang. I 2010 startede hele 20 pct. af de kvindelige iværksættere virksomhed i København, mens 10 pct. af virksomhederne blev startet i Københavns omegn, det samme antal som i Nordsjælland. I den anden ende af spektret ligger Bornholm. Her valgte kun 0,4 pct. af de kvindelige iværksættere at starte virksomhed i 2010., Fordeling af kvindelige iværksættere på landsdele. 2010,  , Tallene i denne pressemeddelelse er dannet på baggrund af et udtræk fra Danmarks Statistiks iværksætterdatabase, som udarbejdes i samarbejde med Erhvervsstyrelsen.  , Få mere information om , Iværksætterdatabasen , For yderligere oplysninger kontakt Anne Katrine Bach Jensen på tlf. 39 17 31 19 eller , akd@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-11-14-flere-hoejtuddannede-kvindelige-ivaerksaettere

Pressemeddelelse