Forside

Søgeresultat

Viser resultat 5301 - 5310 af 5824

Analyser: Førstegangsfødende er blevet ældre

I 2022 fødte 26.300 kvinder i Danmark deres første barn, og gennemsnitsalderen for førstegangsfødende var 29,9 år. Men hvem får typisk børn senere i livet, og er gruppen af førstegangsfødende anderledes i 2022 end tidligere?, Denne analyse ser nærmere på førstegangsfødende. Analysen ser blandt andet på aldersfordelingen over tid samt gennemsnitsalderen på tværs af kommuner og familietyper., Analysens hovedkonklusioner:, I 1973 var 63 pct. af de førstegangsfødende under 25 år, mens 0,2 pct. var mindst 40 år. I 2022 var andelen af førstegangsfødende under 25 år faldet til 12 pct., mens andelen i kategorien 40+ år var steget til 2,8 pct., Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende er steget på tværs af alle kommuner siden 1986. Gennemsnitsalderen er generelt højest i hovedstadskommunerne og lavest i landkommunerne. Opgjort for førstegangsfødende fra 2018-2022 var den højeste gennemsnitsalder i Dragør Kommune (31,8 år), mens den laveste var i Lolland Kommune (27,0 år)., En tredjedel (32 pct.) af de førstegangsfødende i 2022 var gift på tidspunktet for fødslen. Blandt førstegangsfødende med dansk oprindelse var 26 pct. gift. For indvandrere med vestlig og ikke-vestlig oprindelse var det hhv. 49 pct. og 70 pct., Mødre med grundskole som højest fuldførte uddannelse har i gennemsnit fået deres første barn 6,5 år tidligere end mødre med en lang videregående uddannelse. Denne del af analysen tager udgangspunkt i alle mødre, der var 45 år i 2022, da langt de fleste i denne aldersgruppe forventes at have afsluttet deres endelige uddannelse samt fået første barn., Førstegangsfødende i 2022, der fik barn tidligt (under 25 år), havde oftere selv en mor, der fik første barn i en tidlig alder., Hent som pdf, Førstegangsfødende er blevet ældre, Kolofon, Førstegangsfødende er blevet ældre, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 12. september 2023 kl. 08:00, Nr. 2023:8, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/51827-foerstegangsfoedende-er-blevet-aeldre

Analyse

Analyser: Hvordan går det tidligere anbragte og modtagere af støtteindsatser fra årgang 1992?

Foto: Modelfoto, Colourbox, Denne analyse ser nærmere på tidligere anbragte og modtagere af sociale støtteindsatser fra fødselsårgang 1992. Analysen sammenligner modtagere af sociale indsatser på børne- og ungeområdet med den øvrige del af årgangen. Analysen ser blandt andet på årgangens uddannelsesniveau, indkomst, tilknytning til arbejdsmarkedet og medicinforbrug i 2022., , Analysens hovedkonklusioner:, 13,8 pct. af modtagerne af sociale indsatser fra årgang 1992 havde gennemført en videregående uddannelse i 2022. For den øvrige del af årgangen var andelen 54,6 pct., Modtagere af sociale indsatser fra årgang 1992 var overrepræsenterede i de nedre indkomstgrupper i 2022. 43,2 pct. var i 1. indkomstkvintil, dvs. blandt de 20 pct. i befolkningen med de laveste familieindkomster. Andelen blandt den øvrige del af årgangen var 17,7 pct., Andelen af personer uden for arbejdsstyrken var i 2022 højere blandt modtagere af sociale indsatser end for den øvrige del af årgang 1992. 13,3 pct. af modtagerne af sociale indsatser var førtidspensionister som 30-årige, mens den tilsvarende andel for den øvrige del af årgangen var 1,1 pct., I 2022 havde 14,5 pct. af modtagerne af sociale indsatser indløst mindst én recept på antidepressive lægemidler, og 10,8 pct. havde indløst recept på antipsykotika. Blandt den øvrige del af årgang 1992 var de tilsvarende andele 6,9 pct. for antidepressive lægemidler og 2,3 pct. for antipsykotika., Modtagere af sociale indsatser havde i højere grad mødre i den laveste indkomstkvintil end den øvrige del af årgang 1992. Blandt mødre til modtagere af sociale indsatser var 41,7 pct. i 1. kvintil i 2007, da børnene var 15 år. Blandt mødre til den øvrige del af årgang 1992 var 17,9 pct. i 1. kvintil., Hent som pdf, Hvordan går det tidligere anbragte og modtagere af støtteindsatser fra årgang 1992?, Kolofon, Hvordan går det tidligere anbragte og modtagere af støtteindsatser fra årgang 1992?, Emnegruppe: Sociale forhold, Udgivet: 3. juni 2024 kl. 08:00, Nr. 2024:5, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Anne Morsing, Telefon: 21 82 17 60 , Bente Ottosen, Telefon: 41 31 74 23

https://www.dst.dk/analyser/53961-hvordan-gaar-det-tidligere-anbragte-og-modtagere-af-stoetteindsatser-fra-aargang-1992

Analyse

Analyser: Iværksætteri i Danmark

Foto: Colourbox, Iværksættervirksomhederne udgør en vigtig del af vækst- og innovationsgrundlaget for dansk erhvervsliv. Antallet af nye iværksættervirksomheder var jævnt stigende i årene 2010-2018, mens det var stabilt i den efterfølgende periode 2019-2021, hvorefter det faldt i 2022., Denne analyse undersøger iværksætteriet fordelt på brancher, og hvordan udviklingen var fra 2012 til 2022. Det undersøges også hvilke typer iværksættervirksomheder, der overlevede fra 2017 til 2022, og endeligt undersøges baggrundskarakteristika for iværksætterne., , Analysens hovedkonklusioner:, I 2022 var der 16.100 nye iværksættervirksomheder i Danmark, hvilket var 13 pct. lavere end niveauet i 2021, hvor der blev skabt 18.500 nye virksomheder. , Videnservice, var den største branchegruppe blandt iværksættervirksomhederne i 2022 med 2.600 virksomheder, svarende til 16 pct., Ud af de 8.400 iværksættervirksomheder, der overlevede fra 2017 til 2022, stod 650 virksomheder (7,8 pct. af samtlige overlevende iværksættervirksomheder) for den største del af jobtilvæksten med 10.900 (66,3 pct.) ud af 16.500 nye årsværk i iværksættervirksomhederne., Iværksættervirksomheder overlevede i højere grad fra 2017 til 2022, hvis iværksætteren havde været ansat i en anden virksomhed i samme branche, umiddelbart inden den nye virksomhed blev startet., Kvinder startede i 2022 typisk ny virksomhed inden for , videnservice, , , sundhed og socialvæsen, og , andre serviceydelser mv., , mens mænd oftest etablerede virksomhed inden for , bygge og anlæg, , , videnservice, og , ejendomshandel og udlejning, ., Hent som pdf, Iværksætteri i Danmark, Kolofon, Iværksætteri i Danmark, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 4. september 2024 kl. 08:00, Nr. 2024:07, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Asbjørn Hviid Mikkelsen, Telefon: 29 42 68 36 , Kalle Emil Holst Hansen, Telefon: 21 58 48 87 , Peter Bøegh Nielsen, Telefon: 41 10 31 41

https://www.dst.dk/analyser/54577-ivaerksaetteri-i-danmark

Analyse

Analyser: Hvordan finansieres de sociale udgifter?

I Danmark udgør de sociale udgifter omkring 31 pct. af BNP. Denne høje andel er en af årsagerne til, at vi kalder os et velfærdssamfund. Samtidig giver det anledning til mange diskussioner om niveauet for vores velfærd, for de penge, der bruges, skal jo også finansieres. Sammenligner vi os med øvrige EU-lande, er Danmark blandt de lande, der anvender mest på velfærd. Tager vi højde for at der bliver betalt skat af en del af velfærdsydelserne, så bliver Danmark dog overgået af flere lande., Denne analyse beskriver, hvordan de sociale udgifter bruges i Danmark samt hvordan udgifterne finansieres., Analysens hovedkonklusioner: , De sociale udgifter i Danmark udgjorde 708 mia. kr. i 2018. Når der tages højde for, at der betales skat af nogle af ydelserne, udgjorde de sociale udgifter 608 mia. kr., De to største udgiftsområder i Danmark er , alderdom, og , sundhed, , som står for over halvdelen af de samlede sociale udgifter (efter skat). Udgifterne til , alderdom, består for over 80 pct. vedkommende af kontantydelser, fx pensioner, mens udgifterne til , sundhed, består af omkring 90 pct. naturalieydelser, fx hospitaler., I 2017 blev 78 pct. af de sociale udgifter i Danmark finansieret af offentlige midler, mens de resterende 22 pct. blev finansieret af arbejdsgivere, sikrede og indtægter fra formueindkomst. Hermed har vi i Danmark valgt en anden finansieringsform end de fleste andre EU-lande, hvor en større del af udgifterne finansieres af arbejdsgivere og sikrede via sociale bidrag., Hent som pdf, Hvordan finansieres de sociale udgifter?, Kolofon, Hvordan finansieres de sociale udgifter?, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 14. januar 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:02, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Maria Nilsson, Telefon: 61 50 49 65

https://www.dst.dk/analyser/35091-hvordan-finansieres-de-sociale-udgifter

Analyse

Analyser: Mere dansk frugt - men vi spiser mest, der er importeret

Ifølge de officielle kostråd bør danskerne spise frugt og mange grøntsager, da de indeholder mineraler og vitaminer, som er sunde for kroppen. Danskerne spiser mest importeret frugt, men en mindre del af danskernes forbrug af frugt og bær dækkes af dansk produktion. Siden begyndelsen af årtusindet er produktionen af frugt og bær i Danmark steget på trods af, at der produceres på et mindre areal., Denne analyse tegner et billede af den danske produktion af frugt og bær nu og i et historisk perspektiv. Der ses på hvilke arter, der produceres og på forskellige forhold hos producenterne. Endelig beskrives produktion i EU samt den danske import og eksport., Analysens hovedkonklusioner:, Æbler, jordbær og pærer er de tre typer af frugt og bær, der produceres mest af i Danmark: I 2018 blev der i Danmark produceret 32.500 tons æbler, 6.500 tons jordbær og 5.800 tons pærer., Værdien af den årlige danske produktion af frugt og bær er steget siden årtusindeskiftet på trods af mindre areal., Danskerne spiser mere importeret end dansk frugt. Vi importerer æbler hele året – i månederne fra april til august kommer en del af importen fra den sydlige halvkugle., Omtrent to tredjedele af det danske areal med frugt og bær befinder sig på Fyn og i Region Sjælland., I 2019 blev 17 pct. af de danske arealer med frugt og bær dyrket økologisk, mens yderligere 10 pct. var under omlægning til økologi., Mens det meste af jordbruget har haft en strukturudvikling mod færre og større enheder, har antallet af plantager med frugt og bær været svingende og plantagerne er ikke blevet større – snarere tværtimod, Produktion af frugt og bær beskæftiger ca. 1.200 fuldtidsbeskæftigede i Danmark. Hertil kommer ansatte i engrosled, forarbejdning mv., Hent som pdf, Mere dansk frugt - men vi spiser mest, der er importeret, Kolofon, Mere dansk frugt - men vi spiser mest, der er importeret, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 19. maj 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:09, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/37712-mere-dansk-frugt-men-vi-spiser-mest-der-er-importeret

Analyse

Analyser: COVID-19 restriktionerne har påvirket elforbruget

For at mindske spredningen af COVID-19 virus blev store dele af det danske samfund lukket ned midt i marts 2020. Nedlukningen betød ændringer i både virksomheders og husstandes elforbrug., Elforbruget i husstande og hos virksomheder kan løbende aflæses med , smart meters, , som i disse år bliver installeret som erstatning for de traditionelle elmålere. Introduktionen af smart meters betyder, at det nu er muligt at beskrive de enkelte husstandes eller virksomheders energiforbrug time for time., Analysens hovedkonklusioner: , Elforbruget i husstandene var i ugerne efter nedlukningen, som blev annonceret i uge 11 2020, højere end før nedlukningen. Det typiske elforbrug i uge 12 var 10 pct. højere end samme uge året før., Under normale omstændigheder er elforbruget i en typisk husstand forskelligt i hverdage og i weekenden, men efter nedlukningen af samfundet nærmede hverdagenes elforbrug sig det mønster, som typisk kendes fra weekenddage, idet stigningen i elforbruget særligt skete i dagtimerne på hverdage., I takt med den gradvise genåbning af samfundet og forårets komme faldt elforbruget i husstandene., På produktions- og service-siden betød nedlukningen store ændringer for elforbruget i nogle brancher, mens andre brancher stort set var upåvirkede. De største fald i uge 12, som var på omkring 50 pct. i forhold til året før, skete i gymnasier mv. og grundskoler., , Hent som pdf, COVID-19 restriktionerne har påvirket elforbruget, Kolofon, COVID-19 restriktionerne har påvirket elforbruget, Emnegruppe: Miljø og energi, Udgivet: 29. juli 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:11, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/39383-covid-19-restriktionerne-har-paavirket-elforbruget

Analyse

Analyser: Folkeskoleelever med mange klasseskift får lavere karakterer ved afgangsprøven

De fleste elever i Danmark går ti år i grundskole fra 0. til 9. klasse - enten i folkeskole eller på en fri-eller privatskole. Nogle elever har et helt stabilt skoleforløb og går i den samme klasse i alle ti år, mens andre af forskellige årsager skifter klasse en eller flere gange., Denne analyse ser nærmere på, hvor mange klasseskift elever i folkeskolen typisk oplever gennem deres skoletid, herunder hvilke elever der skifter klasse mange gange, samt hvordan antallet af klasseskift hænger sammen med afgangskarakterer og overgang til ungdomsuddannelse. Analysen beskriver sammenhængen mellem klasseskift og de valgte faktorer, men siger ikke noget om årsagssammenhængen mellem disse., Analysens hovedkonklusioner:, I løbet af 0.-9. klasse har elever i folkeskolen typisk ét klasseskift. Klasseskiftene sker oftest fra 6. til 7. klasse, fra 8. til 9. klasse og fra 0 til 1. klasse., Elever, hvis forældre har en lang videregående uddannelse eller en høj indkomst, har gennemsnitligt færre klasseskift end elever af forældre uden en kompetencegivende uddannelse eller med en lavere indkomst., Kun 15 pct. af alle klasseskift sker i samme skoleår som adresseskift eller skift i familietype., Elever med mange klasseskift opnår generelt et lavere karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse end elever med få klasseskift., Hent som pdf, Folkeskoleelever med mange klasseskift får lavere karakterer ved afgangsprøven, Kolofon, Folkeskoleelever med mange klasseskift får lavere karakterer ved afgangsprøven, Emnegruppe: Uddannelse og forskning, Udgivet: 6. august 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:12, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/40003-folkeskoleelever-med-mange-klasseskift-faar-lavere-karakterer-ved-afgangsproeven

Analyse

Analyser: Østeuropæere modvirker befolkningstilbagegang i landkommunerne

Mange landkommuner kæmper med befolkningstilbagegang. En væsentlig årsag er den stadige koncentration af befolkningen i de større byer. Befolkningstilbagegangen ville imidlertid være større, hvis ikke der var kommet flere udenlandske indbyggere i landkommunerne, De nye indbyggere i landkommunerne er blandt andre østeuropæere – særligt fra Rumænien, Polen, Litauen og Ukraine - som i stigende grad bosætter sig i Danmark for at arbejde. Denne analyse ser nærmere på personer, der stammer fra disse lande og som bor i landkommunerne., Analysens hovedkonklusioner:, I den tiårige periode fra 2010 til 2020 er antallet af personer i landkommunerne med dansk oprindelse faldet med 79.000, mens der er kommet 38.500 flere indbyggere, der har oprindelse i andre lande end Danmark., Siden 2010 er der i landkommunerne kommet flest ekstra indbyggere fra Syrien, Rumænien, Polen, Ukraine, Eritrea og Litauen., Kun meget få personer fra Rumænien, Polen, Ukraine og Litauen, som er bosiddende i landkommunerne, er over 60 år., De beskæftigede fra Rumænien, Polen, Ukraine og Litauen, som bor i landkommunerne, arbejder oftere i landbruget eller industrien sammenlignet med den samlede befolkning i landkommunerne., Mere end halvdelen af de 20-39-årige fra alle fire lande lever i parfamilier., Hent som pdf, Østeuropæere modvirker befolkningstilbagegang i landkommunerne, Kolofon, Østeuropæere modvirker befolkningstilbagegang i landkommunerne, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 30. september 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:14, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Lisbeth Harbo, Telefon: 20 58 64 08 , Anne Kaag Andersen, Telefon: 91 37 64 25

https://www.dst.dk/analyser/41577-oesteuropaeere-modvirker-befolkningstilbagegang-i-landkommunerne

Analyse

Analyser: Hvad er værdien af Danmarks olie og naturgas i Nordsøen?

Danmark har indvundet olie og naturgas i Nordsøen siden 1972, hvilket har haft stor betydning for Danmarks BNP og statslige indtægter. Fluktuerende oliepriser og aftagende ind-vinding bidrager dog til usikkerhed omkring oliens og naturgassens fremtid som indtægtskilde og energiressource for landet., Denne analyse ser nærmere på både økonomiske og miljømæssige aspekter af den danske olie- og naturgasindvinding. Hvad er værdien af olien og naturgassen i Nordsøen? Hvilket bidrag yder olie- og gasindvindingen til det danske samfund i form af skatteindtægter? Hvilke klima- og miljømæssige påvirkninger kan der være knyttet til indvindingen af fossile brændsler i Nordsøen?, Analysens hovedkonklusioner:, Fysisk indvinding af olie og naturgas toppede i midten af 2000’erne, og har været faldende de seneste år. I 2019 var indvindingen på det laveste niveau siden 1990., Indvindingen af olie og naturgas indbragte i 2019 5,3 mia. kr. til den danske stat i form af skatteindtægter, men indtægten har været faldende siden midten af 2000’erne. Den økonomiske aktivitet ved indvinding af olie og naturgas var på sit højeste i 2008, hvor bidraget var 4 pct. af bruttoværditilvæksten. I 2017 var tallet faldet til 1 pct., Modelberegninger fra det grønne nationalregnskab viser at den samlede værdi af nordsøolien er faldet kraftigt og kan estimeres til mellem 0 og 104 mia. kr. Estimatet for den samlede værdi af nordsøressourcen afhænger i høj grad af antagelser om de fremtidige priser på olie og naturgas. Alle de undersøgte prisscenarier viser et fald i den estimerede værdi hen over de senere år., Hvis man antager, at hele den resterende olie- og naturgasreserve bliver indvundet og brugt som energikilde i Danmark eller udlandet, vil det betyde en global CO2-udledning på 500 mio. ton., hvilket til sammenligning svarer til knap 15 gange Danmarks nuværende årlige udledning af CO2., Hent som pdf, Hvad er værdien af Danmarks olie og naturgas i Nordsøen?, Kolofon, Hvad er værdien af Danmarks olie og naturgas i Nordsøen?, Emnegruppe: Miljø og energi, Udgivet: 9. december 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:18, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Sara Elisabet Svantesson, Telefon: 30 46 42 06

https://www.dst.dk/analyser/44582-hvad-er-vaerdien-af-danmarks-olie-og-naturgas-i-nordsoeen

Analyse

Analyser: Hvor i Danmark bor personer med udenlandsk oprindelse?

Antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark har været stigende igennem en årrække til primo 2021 at udgøre i alt 14 pct. af befolkningen. De største grupper af indvandrere og efterkommere har oprindelse i Tyrkiet, Polen, Syrien, Rumænien, Tyskland og Irak., Andelen af indvandrere og efterkommere er højest i de største byer, men andelen er også steget i fx landkommunerne de sidste ti år. Denne analyse ser nærmere på, hvor personer med udenlandsk oprindelse bor Danmark – både totalt set og for personer med oprindelse i en række specifikke lande., Analysens hovedkonklusioner:, , Personer med oprindelse i Pakistan, Sverige og Tyrkiet er overrepræsenterede i hovedstadskommunerne, mens personer med oprindelse i Syrien, Rumænien og Tyskland er overrepræsenterede i landkommunerne., De højeste andele af indvandrere og efterkommere findes i og omkring København samt i Aarhus, Odense og Aalborg. I hovedstadskommunerne udgør andelen af indvandrere primo 2021 16,1 pct., mens efterkommerne udgør 5,7 pct. De tilsvarende tal for landkommunerne er 7,6 og 1,7 pct., Andelen af indvandrere og efterkommere er fra 2011 til 2021 steget både på landsplan og i alle kommunetyperne. Andelen er steget mest i hovedstadskommunerne., I hovedstadskommuner og storbykommuner i 2021 udgør efterkommere under 18 år ca. halvdelen af alle efterkommere, mens tre fjerdedele af efterkommerne i landkommunerne er under 18 år., Hent som pdf, Hvor i Danmark bor personer med udenlandsk oprindelse?, Kolofon, Hvor i Danmark bor personer med udenlandsk oprindelse?, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 29. april 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:06, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Lisbeth Harbo, Telefon: 20 58 64 08

https://www.dst.dk/analyser/45741-hvor-i-danmark-bor-personer-med-udenlandsk-oprindelse

Analyse

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation