Søgeresultat

Verdensmål Indikator: 3.b.1 - Vaccinerede personer

Andel af befolkningen vaccineret med alle vacciner (procent), Område: , I alt,   |  Enhed: , Pct., Enhed: Pct., 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, Difteri-tetanus-kighoste-polio-hib (DTP), 89, 89, 90, 89, 91, 91, 91, 95, 95, 95, 94, 95, 95, 96, 96, 96, MFR, 90, 90, 91, 90, 90, 91, 91, 91, 91, 91, 91, 93, 94, .., .., .., Konjugeret pneumokok-vaccine (PCV), 87, 88, 88, 88, 89, 89, 90, 94, 95, 94, 94, 94, 95, 95, 96, 96, Human papillomavirus-vaccine (HPV), 81, 80, 80, 81, 78, .., .., .., .., .., .., .., .., .., .., .., Download data, Forklaring, Data er trukket Statens Serum Instituts databank www.statistik.ssi.dk. De registrerede oplysninger vedrører børn fra den årgang, der ifølge det danske vaccinationsprogram skulle have modtaget deres sidste planlagte vaccination. Det betyder, at tallene viser, hvor mange fra en given fødselsårgang der har fået den sidste dosis af en bestemt vaccine inden for programmet., Senest opdateret:, 18-11-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/03-sundhed-og-trivsel/delmaal-b/indikator-1

Verdensmål Indikator: 15.a.1 - Midler til biodiversitet

Officiel udviklingsbistand og offentlige udgifter til beskyttelse og bæredygtig brug af biodiversitet og økosystemer i udviklingslandene, Enhed: , Mio. kr., Enhed: Mio. kr., 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, Principal (faste priser), 1,04, 9,42, .., 14,35, 1,29, 70,31, 17,88, 67,83, 54,23, 171,61, 37,34, Significant (faste priser), 1 319,54, 1 900,67, 1 127,44, 265,78, 374,34, 162,06, 65,91, 220,32, 103,50, 190,72, 432,02, Download data, Forklaring, Tidsserien opgøres i overensstemmelse med den internationale definition for udviklingsbistand (ODA), som OECD's udviklingskomité (DAC) , fastsætter. ODA er bistand ydet af officielle instanser, der fremmer økonomisk udvikling og velfærd i udviklingslande. ODA-strømme for biodiversitet registreres ved hjælp af 'Rio-markører', som relaterer sig til Rio-konventionerne om klimaforandringer, biodiversitet og ørkendannelse. For hver ODA-aktivitet angives det, om aktiviteten sigter mod målene i Rio-konventionerne som et hovedformål (principal) eller et væsentligt formål (significant). Aktiviteter markeret som 'hovedformål' ville ikke være blevet finansieret uden dette politiske mål, mens aktiviteter markeret som 'væsentligt formål' har andre primære mål, men hjælper med at opfylde det politiske mål. Derfor betragtes markørerne som deskriptive snarere end strengt kvantitative. Kilde: , OECD - Aid activities targeting Global Environmental Objectives, . , Senest opdateret:, 27-08-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/15-livet-paa-land/delmaal-a/indikator-1

Danske fartøjers landinger af blåmuslinger er halveret over 20 år

Mængden af blåmuslinger landet af danske fartøjer er halveret i forhold til 1996. Set over hele perioden 1996 til 2018 har mængden af blåmuslinger udgjort mellem 3,4 pct. og 9,2 pct. af de samlede landinger fra danske fartøjer., 5. april 2019 kl. 18:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Tilbage i 1996 landede danske fartøjer mere end 80 mio. kg. blåmuslinger. I 2018 lå det tal på under 40 mio. kg. Med over 120 mio. kg. landede blåmuslinger var 2001 det år, hvor mængden af landede blåmuslinger var højest. Modsat var 2010 det år, hvor danske fartøjer landede færrest blåmuslinger. Da var tallet under 30 mio. kg. Indtil 2015 blev den største mængde landet i Nordsøen, men fra 2015 og frem er det Østersøen, der har overtaget den plads., Værdien af de landede blåmuslinger i 2018 var 52 mio. kr. Værdien af den samlede fangst fra danske fartøjer i 2018 var på over 3,5 mia. kr. , Blåmuslingers andel af de samlede landinger ligger under 10 pct., Fra 1996 og frem til 2018 har de årlige landinger af blåmuslinger udgjort mellem 9,2 pct. og 3,4 pct. af den samlede danske fangst opgjort i kilo. Andelen lå højest i 2004, mens den var lavest i 2010. Landinger af blåmuslinger udgjorde 5,1 pct. i 1996 og 5,0 pct. i 2018. , Hvis du har spørgsmål til data i denne artikel, er du velkommen til at kontakte Peter Vig Jensen på pvj@dst.dk eller 39173031.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-04-05-blaamuslinger

Bag tallene

Svage grupper tabes i den digitale udvikling

Den digitale kommunikation mellem borgerne og det offentlige er i fremgang. Men ikke alle grupper i samfundet får fordele af udviklingen – måske snarere tværtimod., 16. august 2012 kl. 15:00 , Af , Helle Harbo Holm, Indberetningen til SKAT, bestilling af nyt sundhedskort, indmeldelsen af barnet i daginstitution. En stor del af kommunikationen med det offentlige foregår i dag digitalt, og det er helt efter planen. Den offentlige digitaliseringsstrategi for 2011-2015 har nemlig som mål, at 80 pct. af borgernes kommunikation med det offentlige skal foregå digitalt i 2015. På nogle områder vil der som følge heraf endda blive indført obligatorisk digital selvbetjening. , Og danskerne er godt på vej. 65 pct. af de 16 – 89-årige har sendt oplysninger til det offentlige digitalt, og 81 pct. har et NemID, som er en forudsætning for den digitale kommunikation. , Umuligt for nogle at møde digitale krav , Men nogle grupper i samfundet ligger betydeligt lavere end gennemsnittet. Det gælder blandt andre de ældre. , Kun 41 pct. af de 65 – 74-årige og 16 pct. af de ældre over 75 år har indsendt oplysninger til det offentlige digitalt. , Tallene viser, at også uddannelsesniveau har en betydning. Kun hver anden uden videre uddannelse har sendt oplysninger digitalt, mens det gælder ni ud af ti med en lang videregående uddannelse. , De personer, som står uden for, kommer ikke til at få fordelene af den digitale udvikling. Tværtimod risikerer de at blive hægtet af dele af samfundet og få ekstra udgifter. Det mener professor på institut for it-ledelse på CBS, Niels Bjørn-Andersen, som desuden peger på, at også mange indvandrere og funktionelle analfabeter bliver hægtet af i den digitale udvikling. , ”Konsekvenserne for de grupper er, at de måske ikke får søgt om tilskud, som de skal have, de får ikke søgt om, at barnet kommer ind på en daginstitution osv. Man risikerer ikke at kunne finde de oplysninger, der skal til, og det offentlige bliver ved med at punke én for noget, man ikke kan levere,” siger han., Læs mere i , Statistisk Tiårsoversigt 2012

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2012-08-16-svage-grupper-tabes-digitalt

Bag tallene

Adgang til fri telefon svinger betydeligt mellem brancher

Andelen af lønmodtagere, der har fri telefon, varierer med den branche, personerne arbejder i, og deres lønniveau., 4. oktober 2019 kl. 10:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, I alt 502.800 personer betalte i 2018 skat af fri telefon. Ser man udelukkende på den del af befolkningen, som var lønmodtagere størstedelen af året og boede i Danmark hele året, betalte 476.200 skat af fri telefon. Antallet af lønmodtagere, der betaler skat af fri telefon er steget med 18.700 personer siden 2015. Det er en stigning på 4 pct., Hvad er fri telefon?, Fri telefon dækker her over, at lønmodtagerens arbejdsgiver enten stiller en telefon, internet (uden mulighed for hjemmeopkobling til virksomhedens netværk) eller computer til rådighed, som lønmodtageren kun skal bruge privat, eller at arbejdsgiver betaler lønmodtagerens udgifter hertil. , Andelen af lønmodtagere med fri telefon svinger meget afhængigt af, hvilken branche lønmodtageren arbejder i. Lønmodtagere inden for gruppen Information og kommunikation, er den gruppe, der i størst grad har fri telefon. I 2017 var det 59 pct. af lønmodtagerne i denne gruppe, der havde fri telefon. I den anden ende lå lønmodtagere inden for branchen Sundhed, hvor det var 4 pct. af lønmodtagerne, der havde fri telefon., Adgang til fri telefon stiger i takt med lønnen, For at få et overblik over fordelingen af folk med fri telefon i forhold til indkomst, kan man opdele de 2,3 millioner lønmodtagere i 2018 i deciler ud fra deres personlige lønindkomst. På den måde får man 10 indkomstgrupper, hvor 1. decil er de 10 pct. af lønmodtagerne, der har den laveste lønindkomst. 2. decil er de 10 pct. med den næstlaveste indkomst osv. Her ser man, at andelen af lønmodtagere med fri telefon stiger støt med deres lønniveau. I 2018 havde 69 pct. af lønmodtagerne med de højeste lønindkomster fri telefon, mens det var tilfældet for 3 pct. i gruppen med de laveste indkomster. , Hvis du har spørgsmål til opgørelserne i artiklen, er du meget velkommen til at kontakte Inez Lindemann Knudsen på mail ink@dst.dk eller telefon 3917 3087.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-10-04-adgang-til-fri-telefon-paa-brancher

Bag tallene

Dimittender fra erhvervsuddannelser blandt OECD's ældste

Danske dimittender fra erhvervsuddannelserne er i gennemsnit 27,7 år. Dermed er de blandt OECD’s ældste erhvervsuddannelsesdimittender., 18. januar 2018 kl. 13:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson,  , Kilde: OECD, , http://dx.doi.org/10.1787/888933559218, 27,7 år er dimittenderne i gennemsnit, når de afslutter en erhvervsuddannelse. Til sammenligning er de australske dimittender 32,6 år i gennemsnit., Derudover er også de canadiske, new zealandske, irske og finske dimittender i gennemsnit ældre end de danske, når de afslutter en erhvervsuddannelse., Til gengæld er gennemsnitsalderen lavere i 25 af OECD-landene. Lavest er den  i Israel, hvor dimittenderne i gennemsnit er 17,2 år., Kilde: OECD, , http://dx.doi.org/10.1787/888933560852, Sammenlignet med de øvrige OECD-lande begynder en relativt lille andel af unge 15 til 19-årige på erhvervsuddannelserne i Danmark. Kun tre OECD-lande har en lavere andel af unge på disse uddannelser., Kilde: OECD, , http://dx.doi.org/10.1787/888933560852, Modsat begynder en relativt stor andel af de 20 til 24-årige danskere en erhvervsuddannelse, når man sammenligner med de øvrige OECD-lande., Her har blot to OECD-lande en større andel 20 til 24-årige, der begynder på en erhvervsuddannelse., Altså er de unge i Danmark ældre end i de fleste andre OECD-lande, når de begynder på erhvervsuddannelserne, hvilket formentligt afspejler forskelle i uddannelsessystemernes opbygning., Kilde: OECD, , http://dx.doi.org/10.1787/888933559218, Ser man på kønsfordelingen blandt dimittenderne fra erhvervsuddannelserne, så er Danmark tæt på en helt lige fordeling., 50,7 procent af dimittenderne er kvinder. Kun fire lande, Mexico, Israel, Nederlandene og Chile har en mere ligelig fordeling af mandlige og kvindelige dimittender., Hvis du har spørgsmål til uddannelsesstatistikkerne her eller søger mere information om opgørelser vedrørende erhvervsuddannelserne, er du velkommen til at kontakte Nikolaj Kær Schrøder Larsen via nkl@dst.dk eller på telefon 39 17 32 59.,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-01-18-Dimittender-fra-erhvervsuddannelser-blandt-OECDs-aeldste

Bag tallene

70 procent af personer med penge i banken har under 100.000 kr. stående

Generelt er det få personer, der har store formuer stående i banken. For privatpersoner er den gennemsnitlige rente på opsparinger fortsat positiv, men den er faldet markant., 23. august 2019 kl. 10:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, For nyligt har en af de danske banker meldt ud, at kunder med en formue på 7,5 mio. kr. eller derover i banken skal betale renter for at have pengene stående. Hvis man ser på de seneste tal for danskernes formuer i pengeinstitutter, var der i 2017 1.728 personer i Danmark, der havde mere end 7,5 mio. kr. stående i pengeinstitutter. Det svarer til en andel på omkring 0,04 procent af alle med et bankindestående. Bemærk, at de registrerede formuer kan være fordelt over flere pengeinstitutter. Langt størstedelen af personer med formue i pengeinstitutter havde mindre en 100.000 kr. stående. I 2017 gjaldt det for cirka 3,3 mio. ud af 4,7 mio. personer med en formue stående i pengeinstitutter. Det svarer til lidt over 70 procent., Den gennemsnitlige formue i pengeinstitutter var på 146.000 kr. i 2017. , Kun privatkunder får samlet set positive renter for indlån, Negative renter på indlån i pengeinstitutter er måske et relativt nyt koncept for privatpersoner i de danske husholdninger. I andre sektorer har negative renter været hverdag i flere år. For finansielle selskaber og inden for offentlig forvaltning blev den gennemsnitlige årlige rente negativ tilbage i 2015. For de ikke-finansielle selskaber har den gennemsnitlige årlige rente været negativ siden 2016.   , Bo Møller har leveret data vedrørende formuer i pengeinstitutter. Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte ham på , bom@dst.dk, eller 3917 3104. Jesper Søgaard Dreesen har leveret data vedrørende udviklingen i den gennemsnitlige årlige rente på indlån. Hvis du har spørgsmål til det emne, kan du kontakte ham på , jsd@dst.dk, eller 3917 3054.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-08-23-70-pct-af-personer-med-penge-i-banken

Bag tallene

Adgang til fri telefon stiger i takt med lønnen

Andelen af lønmodtagere, der har fri telefon, varierer alt efter, hvilken indkomstgruppe og branche personerne arbejder i., 22. august 2017 kl. 13:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, I alt 482.500 personer betalte i 2015 skat af fri telefon. Fri telefon dækker over, at lønmodtagerens arbejdsgiver enten stiller en telefon, computer eller internet til rådighed, som lønmodtageren må bruge privat, eller at arbejdsgiver betaler lønmodtagerens udgifter hertil. Ser man udelukkende på den del af befolkningen, som var lønmodtagere størstedelen af året og boede i Danmark hele året, betalte 458.000 skat af fri telefon. , For at få et overblik over fordelingen af folk med fri telefon i forhold til indkomst, kan man opdele de 2,2 millioner lønmodtagere i 2015 i deciler ud fra deres personlige lønindkomst. På den måde får man 10 indkomstgrupper, hvor 1. decil er de 10 pct. af lønmodtagerne, der har den laveste lønindkomst. 2. decil er de 10 pct. med den næstlaveste indkomst osv. Her ser man, at andelen af lønmodtagere med fri telefon stiger støt fra 3. decil og op til 10. decil. I 2015 havde 70 pct. af lønmodtagerne med de højeste lønindkomster fri telefon, mens det var tilfælde for 3 pct. i gruppen med de laveste indkomster.          , Stor forskel mellem brancher, Man kan også vælge at se på fordelingen af lønmodtagere med fri telefon ud fra, hvilken branche lønmodtageren arbejder i. Her viser det sig, at det især er lønmodtagere indenfor gruppen Information og kommunikation, der har fri telefon. I denne gruppe er det 60 pct. af lønmodtagerne, der her fri telefon. I den anden ende ligger lønmodtagere indenfor branchen Sundhed, hvor det er 4 pct. af lønmodtagerne, der har en fri telefon.,  , Hvis du har spørgsmål til opgørelserne i artiklen, er du meget velkommen til at kontakte Jarl Quitzau på mail , jaq@dst.dk, eller telefon 39173594.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-08-22-adgang-til-fri-telefon-stiger-i-takt-med-loen

Bag tallene

Spædbarnsdødeligheden i Danmark er lav, men langt fra Europas laveste

4 ud af 1.000 nyfødte i Danmark dør inden for deres første leveår. Dermed er spædbarnsdødeligheden i Danmark lidt højere end gennemsnittet i Europa. , 27. juni 2017 kl. 15:30 ,  , Et ofte anvendt mål for nyfødtes sundhed er spædbarnsdødeligheden, som er dødeligheden i det første leveår. Spædbarnsdødeligheden har oplevet et enormt fald i hele verden, lige så længe man har kunnet måle det. De fleste europæiske lande har bevæget sig fra en situation omkring år 1900, hvor mindst hver tiende nyfødte døde indenfor det første leveår til en situation, hvor under fire ud af 1.000 dør, inden de fylder et år.  , Kilde: Eurostat (, http://ec.europa.eu/eurostat/en/web/products-datasets/-/DEMO_MINFIND, ), Udviklingen i Danmark har fulgt udviklingen i resten af Europa, men zoomer man ind på situation i 2015, så er Danmark langt fra at have den laveste spædbarnsdødelighed i Europa. Faktisk ligger spædbarnsdødeligheden lidt over gennemsnittet for Europa og langt over niveauet i de andre nordiske lande. , De fleste børn, der dør i deres første leveår, dør i løbet af deres første 28 levedage. Dødeligheden i denne periode betegnes som neonatal dødelighed. Årsagerne er typisk for tidlig fødsel, medfødte misdannelser eller andre problemer, der er til stede allerede ved fødslen, og monitoreres bl.a. fordi mange af de neonatale dødsfald finder sted på hospitalerne og derfor er påvirket af behandlingskvaliteten., Kilde: Eurostat (, http://ec.europa.eu/eurostat/en/web/products-datasets/-/DEMO_MINFIND, ), Ikke alle lande opgør den neonatale dødelighed, men sammenligner man de europæiske lande, der gør, så ligger Danmarks også her markant højere i mange andre lande, herunder de andre nordiske lande. 

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-06-27-spaedbarnsdoedeligheden-i-danmark

Bag tallene

Klassifikation af det offentliges udgifter efter formål (COFOG), v1:1999

Navn: , COFOG_V1_1999 , Beskrivelse: , COFOG er en klassifikation af det offentliges udgifter fordelt efter formål. COFOG anvendes således til at danne et overblik over, hvad de offentlige udgiftskroner bruges til og dermed de overordnede udgiftsmæssige prioriteringer, inden for offentlig forvaltning og service., COFOG er den officielle danske version af den internationale , Classification of the Functions of Government (COFOG), . COFOG er udviklet af OECD og er i dag en integreret del af nationalregnskabet., Klassifikationen opdeles på tre niveauer med 10 hovedgrupper, 69 grupper og 109 undergrupper. Endvidere giver klassifikationen muligheden for at dele udgifterne mellem individuelle og kollektive udgifter. COFOG-koden er firecifret, hvor 1. og 2. ciffer angiver hovedgruppen, mens 3. og 4. ciffer angiver hhv. gruppe og undergruppe., Der er følgende ti hovedgrupper:, 01 Generelle offentlige tjenester, 02 Forsvar , 03 Offentlig orden og sikkerhed , 04 Økonomiske anliggender , 05 Miljøbeskyttelse , 06 Boliger og offentlige faciliteter , 07 Sundhedsvæsen , 08 Fritid kultur og religion , 09 Undervisning , 10 Social beskyttelse, I Danmark offentliggøres de offentliges udgifter på hovedgruppe- og gruppeniveau. På gruppeniveau er grupperne flere steder slået sammen. Gruppe- og undergruppeniveau er dannet ved aggregering, i det disse findes i Databasen for Offentlige Integrerede Regnskaber (DIOR)., Kodesystemet i Danmark adskiller sig på to måder i forhold til den internationale COFOG klassifikation; på udgifter til folkeskolen og på udgifter til ungdomsuddannelserne. Her er der i Danmark en anden institutionel struktur end hvad den internationale klassifikation lægger op til. Kategorier er derfor slået sammen på en måde, der afspejler danske forhold. Udgifter til folkeskolen består af COFOG undergrupperne 09.1.1, 09.1.2 og 09.2.1, mens udgifter til ungdomsuddannelserne består af COFOG undergrupperne 09.2.2 og 09.3.0., Gyldig fra: , 1. januar 1999 , Kontor: , Offentlige Finanser , Kontaktperson: , Martin Rune Rasmussen, , mra@dst.dk, , tlf. 24 77 42 71 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 01.: Generelle offentlige tjenester, 01.1: Udøvende og lovgivende organer, skatte- og finansvæsen, udenrigstjenesten, 01.1.1: Udøvende og lovgivende organer (Kollektive tjenesteydelse), 01.1.2: Skatte- og finansvæsen (Kollektive tjenesteydelse), 01.1.3: Udenrigsanliggender (Kollektive tjenesteydelse), 01.2: Økonomisk bistand til udlandet, 01.2.1: Økonomisk bistand til udviklingslande og lande med overgangsøkonomi (Kollektive tjenesteydelse), 01.2.2: Økonomisk bistand via internationale organisationer (Kollektive tjenesteydelse), 01.3: Generelle tjenester, 01.3.1: Generelle personaletjenester (Kollektive tjenesteydelse), 01.3.2: Generel planlægning og generelle statistiske tjenesteydelser (Kollektive tjenesteydelse), 01.3.3: Andre generelle tjenester (Kollektive tjenesteydelse), 01.4: Grundforskning, 01.4.0: Grundforskning (Kollektive tjenesteydelse), 01.5: F&U inden for generelle offentlige tjenester, 01.5.0: F&U inden for generelle offentlige tjenester (Kollektive tjenesteydelse), 01.6: Generelle offentlige tjenester i.a.n., 01.6.0: Generelle offentlige tjenester i.a.n. (Kollektive tjenesteydelse), 01.7: Transaktioner i forbindelse med offentlig gæld, 01.7.0: Transaktioner i forbindelse med offentlig gæld (Kollektive tjenesteydelse), 01.8: Overførsler af generel art mellem forskellige forvaltningsniveauer, 01.8.0: Overførsler af generel art mellem forskellige forvaltningsniveauer (Kollektive tjenesteydelse), 02.: Forsvar, 02.1: Militært forsvar, 02.1.0: Militært forsvar (Kollektive tjenesteydelse), 02.2: Civilforsvar, 02.2.0: Civilforsvar (Kollektive tjenesteydelse), 02.3: Militærhjælp til udlandet, 02.3.0: Militærhjælp til udlandet (Kollektive tjenesteydelse), 02.4: F&U inden for forsvar, 02.4.0: F&U inden for forsvar (Kollektive tjenesteydelse), 02.5: Forsvar i.a.n., 02.5.0: Forsvar i.a.n. (Kollektive tjenesteydelse), 03.: Offentlig orden og sikkerhed, 03.1: Politi, 03.1.0: Politi (Kollektive tjenesteydelse), 03.2: Brandvæsen, 03.2.0: Brandvæsen (Kollektive tjenesteydelse), 03.3: Domstole, 03.3.0: Domstole (Kollektive tjenesteydelse), 03.4: Fængsler, 03.4.0: Fængsler (Kollektive tjenesteydelse), 03.5: F&U inden for offentlig orden og sikkerhed, 03.5.0: F&U inden for offentlig orden og sikkerhed (Kollektive tjenesteydelse), 03.6: Offentlig orden og sikkerhed i.a.n., 03.6.0: Offentlig orden og sikkerhed i.a.n. (Kollektive tjenesteydelse), 04.: Økonomiske anliggender, 04.1: Generelle anliggender inden for økonomi, handel og arbejdsmarked, 04.1.1: Generelle økonomiske og handelsmæssige anliggender (Kollektive tjenesteydelse), 04.1.2: Generelle arbejdsmarkedsanliggender (Kollektive tjenesteydelse), 04.2: Landbrug, skovbrug, fiskeri og jagt, 04.2.1: Landbrug (Kollektive tjenesteydelse), 04.2.2: Skovbrug (Kollektive tjenesteydelse), 04.2.3: Fiskeri og jagt (Kollektive tjenesteydelse), 04.3: Brændstof og energi, 04.3.1: Kul og andet fast mineralsk brændstof (Kollektive tjenesteydelse), 04.3.2: Mineralolie og naturgas (Kollektive tjenesteydelse), 04.3.3: Nukleart brændsel (Kollektive tjenesteydelse), 04.3.4: Andet brændstof (Kollektive tjenesteydelse), 04.3.5: Elektricitet (Kollektive tjenesteydelse), 04.3.6: Ikke-elektrisk energi (Kollektive tjenesteydelse), 04.4: Råstofudvinding, fremstillingsvirksomhed og bygge- og anlægsvirksomhed, 04.4.1: Udvinding af mineraler undtagen mineralske brændstoffer (Kollektive tjenesteydelse), 04.4.2: Fremstillingsvirksomhed (Kollektive tjenesteydelse), 04.4.3: Bygge- og anlægsvirksomhed (Kollektive tjenesteydelse), 04.5: Transport, 04.5.1: Vejtransport (Kollektive tjenesteydelse), 04.5.2: Skibsfart (Kollektive tjenesteydelse), 04.5.3: Jernbanetransport (Kollektive tjenesteydelse), 04.5.4: Lufttransport (Kollektive tjenesteydelse), 04.5.5: Rørledninger og andre transportformer (Kollektive tjenesteydelse), 04.6: Kommunikation, 04.6.0: Kommunikation (Kollektive tjenesteydelse), 04.7: Andre erhverv, 04.7.1: Handel, oplagring og pakhusvirksomhed (Kollektive tjenesteydelse), 04.7.2: Hoteller og restauranter (Kollektive tjenesteydelse), 04.7.3: Turisme (Kollektive tjenesteydelse), 04.7.4: Kombinerede udviklingsprojekter (Kollektive tjenesteydelse), 04.8: F&U i emner inden for økonomi, 04.8.1: F&U i generelle emner inden for økonomi, handel og arbejdsmarked (Kollektive tjenesteydelse), 04.8.2: F&U inden for landbrug, skovbrug, fiskeri og jagt (Kollektive tjenesteydelse), 04.8.3: F&U inden for brændstof og energi (Kollektive tjenesteydelse), 04.8.4: F&U inden for råstofudvinding, fremstillingsvirksomhed og bygge- og anlægsvirksomhed (Kollektive tjenesteydelse), 04.8.5: F&U inden for transport (Kollektive tjenesteydelse), 04.8.6: F&U inden for kommunikation (Kollektive tjenesteydelse), 04.8.7: F&U inden for andre erhverv (Kollektive tjenesteydelse), 04.9: Økonomiske anliggender i.a.n., 04.9.0: Økonomiske anliggender i.a.n. (Kollektive tjenesteydelse), 05.: Miljøbeskyttelse, 05.1: Affaldshåndtering, 05.1.0: Affaldshåndtering (Kollektive tjenesteydelse), 05.2: Spildevandshåndtering, 05.2.0: Spildevandshåndtering (Kollektive tjenesteydelse), 05.3: Forureningsbekæmpelse, 05.3.0: Forureningsbekæmpelse (Kollektive tjenesteydelse), 05.4: Beskyttelse af biodiversitet og landskab, 05.4.0: Beskyttelse af biodiversitet og landskab (Kollektive tjenesteydelse), 05.5: F&U inden for miljøbeskyttelse, 05.5.0: F&U inden for miljøbeskyttelse (Kollektive tjenesteydelse), 05.6: Miljøbeskyttelse i.a.n., 05.6.0: Miljøbeskyttelse i.a.n. (Kollektive tjenesteydelse), 06.: Boliger og offentlige faciliteter, 06.1: Boligbyggeri, 06.1.0: Boligbyggeri (Kollektive tjenesteydelse), 06.2: By- og egnsudvikling, 06.2.0: By- og egnsudvikling (Kollektive tjenesteydelse), 06.3: Vandforsyning, 06.3.0: Vandforsyning (Kollektive tjenesteydelse), 06.4: Gadebelysning, 06.4.0: Gadebelysning (Kollektive tjenesteydelse), 06.5: F&U inden for boliger og offentlige faciliteter, 06.5.0: F&U inden for boliger og offentlige faciliteter (Kollektive tjenesteydelse), 06.6: Boliger og offentlige faciliteter i.a.n., 06.6.0: Boliger og offentlige faciliteter i.a.n. (Kollektive tjenesteydelse), 07.: Sundhedsvæsen, 07.1: Medicinske produkter, apparater og udstyr , 07.1.1: Farmaceutiske produkter (Individuelle tjenesteydelser), 07.1.2: Andre medicinske produkter (Individuelle tjenesteydelser), 07.1.3: Medicinsk udstyr (Individuelle tjenesteydelser), 07.2: Ambulant behandling, 07.2.1: Almen lægehjælp (Individuelle tjenesteydelser), 07.2.2: Speciallægehjælp (Individuelle tjenesteydelser), 07.2.3: Tandbehandling (Individuelle tjenesteydelser), 07.2.4: Paramedicinske tjenesteydelser (Individuelle tjenesteydelser), 07.3: Hospitalstjenester, 07.3.1: Almene hospitalers tjenester (Individuelle tjenesteydelser), 07.3.2: Specialhospitalers tjenester (Individuelle tjenesteydelser), 07.3.3: Medicinske centre og fødeklinikker (Individuelle tjenesteydelser), 07.3.4: Pleje- og rekonvalescenthjem (Individuelle tjenesteydelser), 07.4: Offentligt sundhedsvæsen, 07.4.0: Offentligt sundhedsvæsen (Individuelle tjenesteydelser), 07.5: F&U inden for sundhedsvæsen, 07.5.0: F&U inden for sundhedsvæsen (Kollektive tjenesteydelse), 07.6: Sundhedsvæsen i.a.n., 07.6.0: Sundhedsvæsen i.a.n. (Kollektive tjenesteydelse), 08.: Fritid, kultur og religion, 08.1: Fritids- og sportstjenester, 08.1.0: Fritids- og sportstjenester (Individuelle tjenesteydelser), 08.2: Kulturtjenester, 08.2.0: Kulturtjenester (Individuelle tjenesteydelser), 08.3: Radio- og tv-udsendelser samt forlagsvirksomhed, 08.3.0: Radio- og tv-udsendelser samt forlagsvirksomhed (Kollektive tjenesteydelse), 08.4: Religiøse og andre organisationer , 08.4.0: Religiøse og andre organisationer (Kollektive tjenesteydelse), 08.5: F&U inden for fritid, kultur og religion, 08.5.0: F&U inden for fritid, kultur og religion (Kollektive tjenesteydelse), 08.6: Fritid, kultur og religion i.a.n., 08.6.0: Fritid, kultur og religion i.a.n. (Kollektive tjenesteydelse), 09.: Undervisning, 09.1: Førskoleundervisning og primær undervisning, 09.1.1: Førskoleundervisning (Individuelle tjenesteydelser), 09.1.2: Primær undervisning (Individuelle tjenesteydelser), 09.2: Sekundær undervisning, 09.2.1: Sekundær undervisning på første trin (Individuelle tjenesteydelser), 09.2.2: Sekundær undervisning på andet trin (Individuelle tjenesteydelser), 09.3: Undervisning på niveauet mellem sekundær undervisning og tertiær undervisning, 09.3.0: Undervisning på niveauet mellem sekundær undervisning og tertiær undervisning (Individuelle tjenesteydelser), 09.4: Tertiær undervisning, 09.4.1: Tertiær undervisning på første trin (Individuelle tjenesteydelser), 09.4.2: Tertiær undervisning på andet trin (Individuelle tjenesteydelser), 09.5: Undervisning uden for niveauplacering, 09.5.0: Undervisning uden for niveauplacering (Individuelle tjenesteydelser), 09.6: Hjælpetjenester i forbindelse med undervisning, 09.6.0: Hjælpetjenester i forbindelse med undervisning (Individuelle tjenesteydelser), 09.7: F&U inden for undervisning, 09.7.0: F&U inden for undervisning (Kollektive tjenesteydelse), 09.8: Undervisning i.a.n., 09.8.0: Undervisning i.a.n. (Kollektive tjenesteydelse), 10.: Social beskyttelse, 10.1: Sygdom og invaliditet, 10.1.1: Sygdom (Individuelle tjenesteydelser), 10.1.2: Invaliditet (Individuelle tjenesteydelser), 10.2: Alderdom, 10.2.0: Alderdom (Individuelle tjenesteydelser), 10.3: Efterlevende, 10.3.0: Efterlevende (Individuelle tjenesteydelser), 10.4: Familie og børn, 10.4.0: Familie og børn (Individuelle tjenesteydelser), 10.5: Arbejdsløshed, 10.5.0: Arbejdsløshed (Individuelle tjenesteydelser), 10.6: Bolig, 10.6.0: Bolig (Individuelle tjenesteydelser), 10.7: Sociale ydelser i.a.n., 10.7.0: Sociale ydelser i.a.n. (Individuelle tjenesteydelser), 10.8: F&U inden for social beskyttelse, 10.8.0: F&U inden for social beskyttelse (Kollektive tjenesteydelse), 10.9: Social beskyttelse i.a.n., 10.9.0: Social beskyttelse i.a.n. (Kollektive tjenesteydelse), Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Klassifikation af det offentliges udgifter efter formål (COFOG), v1:1999, 1. januar 1999, Fortsat gyldig

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/cofog