Søgeresultat

GRUNDBELOEB

Danmarks Statistik: Ja

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sociale-pensioner/grundbeloeb

Publikation: Kommunikationsstrategi 2025

For at gøre dette følger Danmarks Statistik også de internationale principper for troværdig officiel statistik, som er vedtaget i henholdsvis 

https://www.dst.dk/pubomtale/49530

Publikation

Nye plugin-hybridbiler slår alle rekorder - men de fylder ikke meget

Bestanden af el-, plugin-hybrid- og brintdrevne biler er steget kraftigt i 2020, men disse biler fylder fortsat en lille del af den samlede bilpark. Stigningen skyldes bl.a., at antallet af nye hybridbiler er fordoblet siden januar., 10. september 2020 kl. 13:30 ,  , Bestanden af el-, plugin-hybrid- og brintdrevne biler nåede ultimo august op på 41.900 køretøjer, hvoraf elbilerne stod for 21.500. Det svarer til, at elbilerne udgør 0,8 pct. af den samlede bestand af personbiler, mens hybrid- og brintbilerne udgør 0,75 pct. Til sammenligning opererede klimarådets rapport i foråret 2020, om hvordan Danmark kan opnå en reduktion på 70 pct. i den samlede udledning af drivhusgasser i 2030 i forhold til 1990, med et måltal på 1 mio. elbiler, mens Elbilkommissionen i deres rapport i september 2020 opererede med fire scenarier på 500.000, 600.000, 750.000 og 1 mio. elbiler. , Bestand af el-, plugin-hybrid- og brintdrevne biler, 2017-2019:05. Andele og faktiske tal, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil10, og egne beregninger., Salget af plugin-hybridbilerne er steget kraftigt, Salget af plugin-hybridbiler er nærmest eksploderet de seneste måneder med omkring 2.500 biler i juli og august, hvilket svarer til 13-14 pct. af alle nyregistrerede personbiler. Udviklingen for elbilerne er ikke så helt så markant, men har med store udsving ligget omkring 600 biler pr. måned de seneste 12 måneder. Elbilernes andel af alle nyregistrerede personbiler har med tilsvarende udsving ligget på ca. 4 pct. Hvis elbilandelen forbliver på ca. 4 pct., vil der frem til 2030 blive registreret ca. 86.000 elbiler, hvis der lige som nu i alt registreres 195.000 nye biler om året. Hvis scenariet er 500.000 eller flere elbiler i 2030, skal elbilandelen af nyregistreringerne højere op. Hvor højt afhænger af, hvornår elbilandelen stiger. Jo senere andelen stiger, jo højere skal den op for at nå de 500.000 eller flere elbiler. , Nyregistreringer af el-, plugin-hybrid- og brintdrevne biler, 2017-2019:05. Andele og faktiske tal, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil51, og egne beregninger., Kontakt: Søren Dalbro, specialkonsulent, sda@dst.dk,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-09-10-nye-hybridbiler-slaar-alle-rekorder

Bag tallene

Analyser: Hver anden boligkøber er førstegangskøber

Efter en årrække med gunstige renteforhold og et stigende antal boligkøbere vendte udviklingen i 2022. Antallet af boligkøbere er faldet med en tredjedel fra 2021 til 2022, og det samme er antallet af førstegangskøbere. I 2022 købte 88.300 personer en ejerbolig, hvoraf 41.600 var førstegangskøbere. Det er det laveste antal førstegangskøbere siden 2014. I denne analyse ser vi nærmere på dem, som køber en bolig for første gang., Analysens hovedkonklusioner:, Gennemsnitsalderen blandt førstegangskøbere er stort set uændret de seneste ti år. Gennemsnitsalderen for førstegangskøbere i 2022 var 35,4 år, mens den var 47,9 år for de øvrige boligkøbere. Næsten 40 pct. af førstegangskøberne var under 30 år., Førstegangskøbere køber typisk bolig sammen. I 2022 blev 59 pct. af de solgte ejerboliger købt af to personer. For bolighandler med mindst én førstegangskøber var andelen med to købere højere (67 pct.), og i de fleste tilfælde var den ledsagende køber også førstegangskøber., Der er forskel på familietype for førstegangskøbere og ikke-boligejere. I 2022 var 42 pct. af førstegangskøberne parfamilier med børn, hvorimod 26 pct. af ikke-boligejerne var parfamilier med hjemmeboende børn., Førstegangskøbere i alderen 18-29 år har typisk højere indkomster end deres jævnaldrene. 68 pct. af førstegangskøberne under 30 år havde en indkomst i 4. kvartil sammenholdt med indkomstniveauet for personer i samme aldersgruppe. Kun 2 pct. de 18-29 årige førstegangskøbere havde en indkomst i 1. kvartil., Førstegangskøberne køber mindre boliger i hovedstadskommuner. For boliger købt af førstegangskøbere i hovedstadskommunerne var over en tredjedel under 75 kvm, imens godt en tredjedel af førstegangskøbernes boliger i landkommunerne var over 150 kvm. Det hænger sammen med højere kvadratmeterpriser i hovedstadskommunerne, men også fordelingen af enfamiliehuse og ejerlejligheder mellem land og by., Hent som pdf, Hver anden boligkøber er førstegangskøber, Kolofon, Hver anden boligkøber er førstegangskøber, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 18. januar 2024 kl. 08:00, Nr. 2024:1, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jakob Holmgaard, Telefon: 24 87 64 56

https://www.dst.dk/analyser/52915-hver-anden-boligkoeber-er-foerstegangskoeber

Analyse

Analyser: Førstegangsfødende er blevet ældre

I 2022 fødte 26.300 kvinder i Danmark deres første barn, og gennemsnitsalderen for førstegangsfødende var 29,9 år. Men hvem får typisk børn senere i livet, og er gruppen af førstegangsfødende anderledes i 2022 end tidligere?, Denne analyse ser nærmere på førstegangsfødende. Analysen ser blandt andet på aldersfordelingen over tid samt gennemsnitsalderen på tværs af kommuner og familietyper., Analysens hovedkonklusioner:, I 1973 var 63 pct. af de førstegangsfødende under 25 år, mens 0,2 pct. var mindst 40 år. I 2022 var andelen af førstegangsfødende under 25 år faldet til 12 pct., mens andelen i kategorien 40+ år var steget til 2,8 pct., Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende er steget på tværs af alle kommuner siden 1986. Gennemsnitsalderen er generelt højest i hovedstadskommunerne og lavest i landkommunerne. Opgjort for førstegangsfødende fra 2018-2022 var den højeste gennemsnitsalder i Dragør Kommune (31,8 år), mens den laveste var i Lolland Kommune (27,0 år)., En tredjedel (32 pct.) af de førstegangsfødende i 2022 var gift på tidspunktet for fødslen. Blandt førstegangsfødende med dansk oprindelse var 26 pct. gift. For indvandrere med vestlig og ikke-vestlig oprindelse var det hhv. 49 pct. og 70 pct., Mødre med grundskole som højest fuldførte uddannelse har i gennemsnit fået deres første barn 6,5 år tidligere end mødre med en lang videregående uddannelse. Denne del af analysen tager udgangspunkt i alle mødre, der var 45 år i 2022, da langt de fleste i denne aldersgruppe forventes at have afsluttet deres endelige uddannelse samt fået første barn., Førstegangsfødende i 2022, der fik barn tidligt (under 25 år), havde oftere selv en mor, der fik første barn i en tidlig alder., Hent som pdf, Førstegangsfødende er blevet ældre, Kolofon, Førstegangsfødende er blevet ældre, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 12. september 2023 kl. 08:00, Nr. 2023:8, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/51827-foerstegangsfoedende-er-blevet-aeldre

Analyse

Klassifikation af det offentliges udgifter efter formål (COFOG), v1:1999

Navn: , COFOG_V1_1999 , Beskrivelse: , COFOG er en klassifikation af det offentliges udgifter fordelt efter formål. COFOG anvendes således til at danne et overblik over, hvad de offentlige udgiftskroner bruges til og dermed de overordnede udgiftsmæssige prioriteringer, inden for offentlig forvaltning og service., COFOG er den officielle danske version af den internationale , Classification of the Functions of Government (COFOG), . COFOG er udviklet af OECD og er i dag en integreret del af nationalregnskabet., Klassifikationen opdeles på tre niveauer med 10 hovedgrupper, 69 grupper og 109 undergrupper. Endvidere giver klassifikationen muligheden for at dele udgifterne mellem individuelle og kollektive udgifter. COFOG-koden er firecifret, hvor 1. og 2. ciffer angiver hovedgruppen, mens 3. og 4. ciffer angiver hhv. gruppe og undergruppe., Der er følgende ti hovedgrupper:, 01 Generelle offentlige tjenester, 02 Forsvar , 03 Offentlig orden og sikkerhed , 04 Økonomiske anliggender , 05 Miljøbeskyttelse , 06 Boliger og offentlige faciliteter , 07 Sundhedsvæsen , 08 Fritid kultur og religion , 09 Undervisning , 10 Social beskyttelse, I Danmark offentliggøres de offentliges udgifter på hovedgruppe- og gruppeniveau. På gruppeniveau er grupperne flere steder slået sammen. Gruppe- og undergruppeniveau er dannet ved aggregering, i det disse findes i Databasen for Offentlige Integrerede Regnskaber (DIOR)., Kodesystemet i Danmark adskiller sig på to måder i forhold til den internationale COFOG klassifikation; på udgifter til folkeskolen og på udgifter til ungdomsuddannelserne. Her er der i Danmark en anden institutionel struktur end hvad den internationale klassifikation lægger op til. Kategorier er derfor slået sammen på en måde, der afspejler danske forhold. Udgifter til folkeskolen består af COFOG undergrupperne 09.1.1, 09.1.2 og 09.2.1, mens udgifter til ungdomsuddannelserne består af COFOG undergrupperne 09.2.2 og 09.3.0., Gyldig fra: , 1. januar 1999 , Kontor: , Offentlige Finanser , Kontaktperson: , Louise Mathilde Justesen, , lom@dst.dk, , tlf. 40 26 47 43 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 01.: Generelle offentlige tjenester, 01.1: Udøvende og lovgivende organer, skatte- og finansvæsen, udenrigstjenesten, 01.1.1: Udøvende og lovgivende organer (Kollektive tjenesteydelse), 01.1.2: Skatte- og finansvæsen (Kollektive tjenesteydelse), 01.1.3: Udenrigsanliggender (Kollektive tjenesteydelse), 01.2: Økonomisk bistand til udlandet, 01.2.1: Økonomisk bistand til udviklingslande og lande med overgangsøkonomi (Kollektive tjenesteydelse), 01.2.2: Økonomisk bistand via internationale organisationer (Kollektive tjenesteydelse), 01.3: Generelle tjenester, 01.3.1: Generelle personaletjenester (Kollektive tjenesteydelse), 01.3.2: Generel planlægning og generelle statistiske tjenesteydelser (Kollektive tjenesteydelse), 01.3.3: Andre generelle tjenester (Kollektive tjenesteydelse), 01.4: Grundforskning, 01.4.0: Grundforskning (Kollektive tjenesteydelse), 01.5: F&U inden for generelle offentlige tjenester, 01.5.0: F&U inden for generelle offentlige tjenester (Kollektive tjenesteydelse), 01.6: Generelle offentlige tjenester i.a.n., 01.6.0: Generelle offentlige tjenester i.a.n. (Kollektive tjenesteydelse), 01.7: Transaktioner i forbindelse med offentlig gæld, 01.7.0: Transaktioner i forbindelse med offentlig gæld (Kollektive tjenesteydelse), 01.8: Overførsler af generel art mellem forskellige forvaltningsniveauer, 01.8.0: Overførsler af generel art mellem forskellige forvaltningsniveauer (Kollektive tjenesteydelse), 02.: Forsvar, 02.1: Militært forsvar, 02.1.0: Militært forsvar (Kollektive tjenesteydelse), 02.2: Civilforsvar, 02.2.0: Civilforsvar (Kollektive tjenesteydelse), 02.3: Militærhjælp til udlandet, 02.3.0: Militærhjælp til udlandet (Kollektive tjenesteydelse), 02.4: F&U inden for forsvar, 02.4.0: F&U inden for forsvar (Kollektive tjenesteydelse), 02.5: Forsvar i.a.n., 02.5.0: Forsvar i.a.n. (Kollektive tjenesteydelse), 03.: Offentlig orden og sikkerhed, 03.1: Politi, 03.1.0: Politi (Kollektive tjenesteydelse), 03.2: Brandvæsen, 03.2.0: Brandvæsen (Kollektive tjenesteydelse), 03.3: Domstole, 03.3.0: Domstole (Kollektive tjenesteydelse), 03.4: Fængsler, 03.4.0: Fængsler (Kollektive tjenesteydelse), 03.5: F&U inden for offentlig orden og sikkerhed, 03.5.0: F&U inden for offentlig orden og sikkerhed (Kollektive tjenesteydelse), 03.6: Offentlig orden og sikkerhed i.a.n., 03.6.0: Offentlig orden og sikkerhed i.a.n. (Kollektive tjenesteydelse), 04.: Økonomiske anliggender, 04.1: Generelle anliggender inden for økonomi, handel og arbejdsmarked, 04.1.1: Generelle økonomiske og handelsmæssige anliggender (Kollektive tjenesteydelse), 04.1.2: Generelle arbejdsmarkedsanliggender (Kollektive tjenesteydelse), 04.2: Landbrug, skovbrug, fiskeri og jagt, 04.2.1: Landbrug (Kollektive tjenesteydelse), 04.2.2: Skovbrug (Kollektive tjenesteydelse), 04.2.3: Fiskeri og jagt (Kollektive tjenesteydelse), 04.3: Brændstof og energi, 04.3.1: Kul og andet fast mineralsk brændstof (Kollektive tjenesteydelse), 04.3.2: Mineralolie og naturgas (Kollektive tjenesteydelse), 04.3.3: Nukleart brændsel (Kollektive tjenesteydelse), 04.3.4: Andet brændstof (Kollektive tjenesteydelse), 04.3.5: Elektricitet (Kollektive tjenesteydelse), 04.3.6: Ikke-elektrisk energi (Kollektive tjenesteydelse), 04.4: Råstofudvinding, fremstillingsvirksomhed og bygge- og anlægsvirksomhed, 04.4.1: Udvinding af mineraler undtagen mineralske brændstoffer (Kollektive tjenesteydelse), 04.4.2: Fremstillingsvirksomhed (Kollektive tjenesteydelse), 04.4.3: Bygge- og anlægsvirksomhed (Kollektive tjenesteydelse), 04.5: Transport, 04.5.1: Vejtransport (Kollektive tjenesteydelse), 04.5.2: Skibsfart (Kollektive tjenesteydelse), 04.5.3: Jernbanetransport (Kollektive tjenesteydelse), 04.5.4: Lufttransport (Kollektive tjenesteydelse), 04.5.5: Rørledninger og andre transportformer (Kollektive tjenesteydelse), 04.6: Kommunikation, 04.6.0: Kommunikation (Kollektive tjenesteydelse), 04.7: Andre erhverv, 04.7.1: Handel, oplagring og pakhusvirksomhed (Kollektive tjenesteydelse), 04.7.2: Hoteller og restauranter (Kollektive tjenesteydelse), 04.7.3: Turisme (Kollektive tjenesteydelse), 04.7.4: Kombinerede udviklingsprojekter (Kollektive tjenesteydelse), 04.8: F&U i emner inden for økonomi, 04.8.1: F&U i generelle emner inden for økonomi, handel og arbejdsmarked (Kollektive tjenesteydelse), 04.8.2: F&U inden for landbrug, skovbrug, fiskeri og jagt (Kollektive tjenesteydelse), 04.8.3: F&U inden for brændstof og energi (Kollektive tjenesteydelse), 04.8.4: F&U inden for råstofudvinding, fremstillingsvirksomhed og bygge- og anlægsvirksomhed (Kollektive tjenesteydelse), 04.8.5: F&U inden for transport (Kollektive tjenesteydelse), 04.8.6: F&U inden for kommunikation (Kollektive tjenesteydelse), 04.8.7: F&U inden for andre erhverv (Kollektive tjenesteydelse), 04.9: Økonomiske anliggender i.a.n., 04.9.0: Økonomiske anliggender i.a.n. (Kollektive tjenesteydelse), 05.: Miljøbeskyttelse, 05.1: Affaldshåndtering, 05.1.0: Affaldshåndtering (Kollektive tjenesteydelse), 05.2: Spildevandshåndtering, 05.2.0: Spildevandshåndtering (Kollektive tjenesteydelse), 05.3: Forureningsbekæmpelse, 05.3.0: Forureningsbekæmpelse (Kollektive tjenesteydelse), 05.4: Beskyttelse af biodiversitet og landskab, 05.4.0: Beskyttelse af biodiversitet og landskab (Kollektive tjenesteydelse), 05.5: F&U inden for miljøbeskyttelse, 05.5.0: F&U inden for miljøbeskyttelse (Kollektive tjenesteydelse), 05.6: Miljøbeskyttelse i.a.n., 05.6.0: Miljøbeskyttelse i.a.n. (Kollektive tjenesteydelse), 06.: Boliger og offentlige faciliteter, 06.1: Boligbyggeri, 06.1.0: Boligbyggeri (Kollektive tjenesteydelse), 06.2: By- og egnsudvikling, 06.2.0: By- og egnsudvikling (Kollektive tjenesteydelse), 06.3: Vandforsyning, 06.3.0: Vandforsyning (Kollektive tjenesteydelse), 06.4: Gadebelysning, 06.4.0: Gadebelysning (Kollektive tjenesteydelse), 06.5: F&U inden for boliger og offentlige faciliteter, 06.5.0: F&U inden for boliger og offentlige faciliteter (Kollektive tjenesteydelse), 06.6: Boliger og offentlige faciliteter i.a.n., 06.6.0: Boliger og offentlige faciliteter i.a.n. (Kollektive tjenesteydelse), 07.: Sundhedsvæsen, 07.1: Medicinske produkter, apparater og udstyr , 07.1.1: Farmaceutiske produkter (Individuelle tjenesteydelser), 07.1.2: Andre medicinske produkter (Individuelle tjenesteydelser), 07.1.3: Medicinsk udstyr (Individuelle tjenesteydelser), 07.2: Ambulant behandling, 07.2.1: Almen lægehjælp (Individuelle tjenesteydelser), 07.2.2: Speciallægehjælp (Individuelle tjenesteydelser), 07.2.3: Tandbehandling (Individuelle tjenesteydelser), 07.2.4: Paramedicinske tjenesteydelser (Individuelle tjenesteydelser), 07.3: Hospitalstjenester, 07.3.1: Almene hospitalers tjenester (Individuelle tjenesteydelser), 07.3.2: Specialhospitalers tjenester (Individuelle tjenesteydelser), 07.3.3: Medicinske centre og fødeklinikker (Individuelle tjenesteydelser), 07.3.4: Pleje- og rekonvalescenthjem (Individuelle tjenesteydelser), 07.4: Offentligt sundhedsvæsen, 07.4.0: Offentligt sundhedsvæsen (Individuelle tjenesteydelser), 07.5: F&U inden for sundhedsvæsen, 07.5.0: F&U inden for sundhedsvæsen (Kollektive tjenesteydelse), 07.6: Sundhedsvæsen i.a.n., 07.6.0: Sundhedsvæsen i.a.n. (Kollektive tjenesteydelse), 08.: Fritid, kultur og religion, 08.1: Fritids- og sportstjenester, 08.1.0: Fritids- og sportstjenester (Individuelle tjenesteydelser), 08.2: Kulturtjenester, 08.2.0: Kulturtjenester (Individuelle tjenesteydelser), 08.3: Radio- og tv-udsendelser samt forlagsvirksomhed, 08.3.0: Radio- og tv-udsendelser samt forlagsvirksomhed (Kollektive tjenesteydelse), 08.4: Religiøse og andre organisationer , 08.4.0: Religiøse og andre organisationer (Kollektive tjenesteydelse), 08.5: F&U inden for fritid, kultur og religion, 08.5.0: F&U inden for fritid, kultur og religion (Kollektive tjenesteydelse), 08.6: Fritid, kultur og religion i.a.n., 08.6.0: Fritid, kultur og religion i.a.n. (Kollektive tjenesteydelse), 09.: Undervisning, 09.1: Førskoleundervisning og primær undervisning, 09.1.1: Førskoleundervisning (Individuelle tjenesteydelser), 09.1.2: Primær undervisning (Individuelle tjenesteydelser), 09.2: Sekundær undervisning, 09.2.1: Sekundær undervisning på første trin (Individuelle tjenesteydelser), 09.2.2: Sekundær undervisning på andet trin (Individuelle tjenesteydelser), 09.3: Undervisning på niveauet mellem sekundær undervisning og tertiær undervisning, 09.3.0: Undervisning på niveauet mellem sekundær undervisning og tertiær undervisning (Individuelle tjenesteydelser), 09.4: Tertiær undervisning, 09.4.1: Tertiær undervisning på første trin (Individuelle tjenesteydelser), 09.4.2: Tertiær undervisning på andet trin (Individuelle tjenesteydelser), 09.5: Undervisning uden for niveauplacering, 09.5.0: Undervisning uden for niveauplacering (Individuelle tjenesteydelser), 09.6: Hjælpetjenester i forbindelse med undervisning, 09.6.0: Hjælpetjenester i forbindelse med undervisning (Individuelle tjenesteydelser), 09.7: F&U inden for undervisning, 09.7.0: F&U inden for undervisning (Kollektive tjenesteydelse), 09.8: Undervisning i.a.n., 09.8.0: Undervisning i.a.n. (Kollektive tjenesteydelse), 10.: Social beskyttelse, 10.1: Sygdom og invaliditet, 10.1.1: Sygdom (Individuelle tjenesteydelser), 10.1.2: Invaliditet (Individuelle tjenesteydelser), 10.2: Alderdom, 10.2.0: Alderdom (Individuelle tjenesteydelser), 10.3: Efterlevende, 10.3.0: Efterlevende (Individuelle tjenesteydelser), 10.4: Familie og børn, 10.4.0: Familie og børn (Individuelle tjenesteydelser), 10.5: Arbejdsløshed, 10.5.0: Arbejdsløshed (Individuelle tjenesteydelser), 10.6: Bolig, 10.6.0: Bolig (Individuelle tjenesteydelser), 10.7: Sociale ydelser i.a.n., 10.7.0: Sociale ydelser i.a.n. (Individuelle tjenesteydelser), 10.8: F&U inden for social beskyttelse, 10.8.0: F&U inden for social beskyttelse (Kollektive tjenesteydelse), 10.9: Social beskyttelse i.a.n., 10.9.0: Social beskyttelse i.a.n. (Kollektive tjenesteydelse), Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Klassifikation af det offentliges udgifter efter formål (COFOG), v1:1999, 1. januar 1999, Fortsat gyldig

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/cofog

Stemmeprocenten kun steget i ti opstillingskredse

Stemmeprocenten til folketingsvalget 2019 var med 84,5 pct. lavere end ved valget i 2015 og den laveste siden 2005. Kun i 10 ud af de 92 opstillingskredse var stemmeprocenten højere i 2019 end ved forrige folketingsvalg., 6. juni 2019 kl. 12:55 , Af , Magnus Nørtoft, 84,5 pct. af vælgerne stemte til folketingsvalget onsdag den 5. juni. Det er en lavere stemmeprocent end ved valget i 2015, hvor 85,9 benyttede deres stemmeret. Fordelt på opstillingskredse steg stemmeprocenten i 10 kredse, mens den faldt i de resterende 82., Stemmeprocenten steg mest med henholdsvis 1,5 og 1,4 procentpoint i Bispebjerg og Nørrebro opstillingskredse, mens den faldt mest og med mere end 3 procentpoint i Lolland, Tønder, Aabenraa og Guldborgsund opstillingskredse., Alle ti opstillingskredse, hvor stemmeprocenten er steget fra 2015 til 2019, ligger i København eller Århus., Kilde: , https://statistikbanken.dk/fv15tot, og , https://dst.dk/ext/presse/ForeloebigtResultat--xlsx, Højest stemmeprocent nord for København, Stemmeprocenten ved valget i 2019 var højest i opstillingskredsene nord for København. I Rudersdal opstillingskreds stemte 90,3 procent af vælgerne. Rudersdal var den eneste kreds med en stemmeprocent over 90 pct. I Falkoner, Egedal og Gentofte var stemmeprocenten næsthøjest og over 89 pct., Modsat var stemmeprocenten lavest i Lolland med 77,4 pct. efterfulgt af Bispebjerg, Esbjerg By og Sundbyvester, som havde stemmeprocenter på 80-81 pct., Se alle stemmeprocenterne i 2019 i , dette regneark, på dst.dk/fv19. Stemmeprocenterne ved folketingsvalgene fra 2007 og frem kan findes i , Statistikbanken, ., Spørgsmål kan rettes til afdelingsleder, Dorthe Larsen, , dla@dst.dk, eller 39 17 33 07.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-06-06-stemmeprocenten-kun-steget-i-ti-opstillingskredse

Bag tallene

I forhold til privatforbruget er tobak relativt billigere i Danmark end i EU generelt

Når man sammenligner niveauet for tobakspriser med niveauet for privatforbruget på tværs af EU, er tobakken relativt billigere i Danmark end i EU generelt. I forhold til vores nabolande er dette også sandt. Uanset indkomstgruppe bruger danskerne markant færre penge på tobak end for 20 år siden., 21. marts 2019 kl. 16:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Generelt er prisniveauet for privatforbruget i Danmark relativt højt, når man holder det op imod EU-28 som helhed. Fokuserer man alene på prisniveauet for tobak, er Danmark dog stort set på linje med EU-28. Sammenligner man kun med vores nærmeste naboer, ligger prisniveauet for tobak i Sverige og Tyskland også under niveauet for privatforbruget. I Norge er prisniveauet for både tobak og privatforbruget væsentligt over EU-28. Men niveauet for tobak er markant højere end niveauet for privatforbruget.     , Danskerne bruger markant færre penge på tobak end for 20 år siden, Forbruget på cigaretter målt i kroner er faldet markant over de seneste 20 år. Faldet gælder uanset hvilken indkomstgruppe, man ser på. Dog er der forskel på, hvor stort faldet er fra gruppe til gruppe. For gruppen med en årlig indkomst på under 250.000 kr. er forbruget fx faldet med 55,7 procent fra 1998 til 2017, men faldet for gruppen 1.000.000 kr. og derover er på 81,0 procent i samme periode. Hvor gruppen med den laveste indkomstgruppe i 1998 havde det laveste forbrug på tobak, havde den gruppe i 2017 indtaget en andenplads for det højeste forbrug lige efter gruppen med en indkomst på 450.000 – 699.999 kr.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-03-21-prisniveau-og-forbrug-tobak

Bag tallene

Laveste antal personer på au-pair-opholdstilladelse siden 2006

Antallet af personer, der indvandrede til Danmark med en au-pair-opholdstilladelse, toppede i 2008. I 2018 var de fleste indvandrere på denne ordning fra Filippinerne. De nyeste tal på kommuneniveau viser, at flest indvandrede til Gentofte Kommune., 1. marts 2019 kl. 15:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Over de seneste 20 år har der været to modsatrettede tendenser i forhold til antallet af personer, der indvandrer til Danmark på baggrund af en au-pair-opholdstilladelse. I perioden fra 1999 til 2008 var der en næsten konstant stigning i denne gruppe. Kun i 2003 og i 2005 var der svage nedgange i udviklingen. På højdepunktet i 2008 var der 2.118 personer, der indvandrede til Danmark med en au-pair-opholdstilladelse. Fra 2008 og frem til 2018 ser man den modsatte udvikling. Her var der et næsten konstant fald, og i 2018 indvandrede 1.007 personer – altså mindre end halvdelen af det antal personer, der var tale om i 2008. , Hver fjerde med au-pair-opholdstilladelse indvandrer til Gentofte , 17 af landets kommuner modtog 80 procent af de personer, der indvandrede til Danmark med en au-pair-opholdstilladelse. Det svarer til 799 personer. Gentofte var den kommune, der modtog flest fra denne gruppe. I alt modtog de 236 i 2018. Med 107 personer indvandrede næstflest til København og den tredje kommune i denne række var Rudersdal, der modtog 90 personer med au-pair-opholdstilladelse. , 80 procent af indvandrede med au-pair-opholdstilladelse var filippinske statsborgere, Ud af de 1.006 personer, der indvandrede til Danmark i 2018 på baggrund af en au-pair-opholdstilladelse, var 818 personer filippinske statsborger. Dermed udgør de filippinske statsborgere over 80 procent af den samlede gruppe. Ukrainske statsborgere kommer med i alt 25 personer ind på en andenplads over, hvor indvandrede personer med au-pair-opholdstilladelser kommer fra, og med 20 personer indtager Thailand tredjepladsen., Data til denne artikel er leveret af Annemette Lindhart Olsen. Hvis du har spørgsmål til data, er du velkommen til at kontakte hende på alo@dst.dk eller 3917 3013.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-03-01-au-pair

Bag tallene

Eksempelsamlingen

Eksempelsamlingen er en vejledning i brugen af ADAM. Der er medtaget et bredt udsnit af eksempler som dækker mange af de områder modellen kan belyse. Eksemplerne er udvalgt således at alle typer af relationer i ADAM bliver behandlet. Eksempelsamlingen er derfor et godt sted at søge inspiration, når nye eksperimenter skal sammensættes. , Eksemplerne er til brug for scenarie- eller multiplikatoranalyser. Det forudsættes derfor at der findes et grundforløb, som dækker den ønskede periode. Eksperimenterne anviser en metode til at lave et alternativ forløb. Det kan fx være en komponent i forsyningsbalancen, som hæves midlertidigt eller permanent. , S, imulation af modellen giver et forløb for den valgte komponent og samtidig medregnes effekter på alle andre endogene variabler. Der opstår herved et helt nyt, alternativt scenarie. Forskellen mellem alternativ scenarie og det oprindelige grundforløb kaldes en multiplikator. Multiplikatorerne viser de samlede effekter af den valgte ændring., Eksemplerne er typisk relativt simple, men der gives også eksempler på hvordan disse kan sammensættes til mere komplekse eksperimenter. , Der udfærdiges en eksempelsamling i forbindelse med , nye modelversioner, . , Eksempel­samlingen, Modelversionen marts 2024, Modelversionen april 2023, Modelversionen oktober 2020, Modelversion juni 2019, Modelversion oktober 2018, Modelversion juli 2017x, Modelversion oktober 2016, Modelversion oktober 2015, Modelversion oktober 2014, Modelversion juni 2014,  , Modelversion juli 2013, Modelversion oktober 2012, Modelversion december 2009

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Multiplikatorer/Eksempelsamlingen