Forside

Søgeresultat

Viser resultat 5321 - 5330 af 5857

Analyser: Ejerforholdene i dansk landbrug er under forandring

Antallet af traditionelle landbrug, hvor den enkelte landmand ejer og driver bedriften, har været faldende i en lang årrække, mens antallet af bedrifter med andre virksomhedsformer, såsom selskaber og interessentskaber, har været stigende. Det traditionelle landbrug er dog fortsat den mest almindelige virksomhedsform i dansk landbrug., Ændringer i ejerforholdene betyder også, at bedrifternes - og derved det danske landbrugs - karakteristika ændres. Denne analyse belyser udviklingen i ejerforholdene i dansk landbrug i perioden fra 2006 til 2016 og sammenligner bl.a. beskæftigelse, størrelse og afkast for de forskellige virksomhedsformer., Analysens hovedkonklusioner:, I perioden fra 2006 til 2016 faldt antallet af enkeltmandsvirksomheder i landbruget med 14.000. I samme periode steg antallet af både selskaber og interessentskaber med ca. 1.000., Enkeltmandsvirksomheder var i 2016 fortsat den mest dominerende virksomhedsform i dansk landbrug. Af de 35.700 aktive bedrifter i 2016, udgjorde enkeltmandsvirksomheder knap 86 pct., mens interessentskaber og selskaber udgjorde hhv. 9 og 4 pct., Selskaber og interessentskaber er i gennemsnit større end enkeltmandsvirksomhederne. Interessentskaber og selskaber udgjorde i 2016 hver ottende virksomhed i dansk landbrug, men ejede en femtedel af arealet, hvert tredje svin og hvert femte stykke kvæg., Landbruget er i 2016 fortsat i høj grad et familieerhverv. 62 pct. af de beskæftigede årsværk i enkeltmandsvirksomhederne udføres af enten indehaveren selv, indehaverens ægtefælle eller en person, der er beslægtet med indehaveren. I interessentskaberne er den tilsvarende andel 51 pct., Afkastningsgraden for større bedrifter var i 2015 gennemsnitligt højere for interessentskaber og selskaber end for enkeltmandsvirksomheder., Hent som pdf, Ejerforholdene i dansk landbrug er under forandring, Kolofon, Ejerforholdene i dansk landbrug er under forandring, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 9. oktober 2017 kl. 09:00, Nr. 2017:13, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Karsten Kjeld Larsen, Telefon: 21 29 55 76

https://www.dst.dk/analyser/29376-ejerforholdene-i-dansk-landbrug-er-under-forandring

Analyse

Analyser: Store kommunale forskelle i iværksætteri

Fremkomst af nye firmaer er med til at skabe job, innovation og dynamik i dansk økonomi. Af samme grund findes der på nationalt plan en række ordninger, der har til formål at understøtte iværksætteri, ligesom kommunerne også bruger ressourcer på erhvervs-service, herunder på at fremme iværksætteri., Der er store forskelle i den geografiske udbredelse af nye firmaer, hvilket kortlægges i denne analyse. Analysen har særligt fokus på forskelle mellem bykommuner og kommuner i land- og yderområderne., Analysens hovedkonklusioner:, I 2015 blev der etableret 30.000 nye firmaer med knap 10.000 fuldtidsansatte. Det svarer til, at der blev oprettet omkring 8 nye firmaer pr. 1.000 indbygger mellem 16 og 64 år., Der etableres generelt flere nye firmaer i bykommunerne og færrest i yder- og landkommunerne. I fx Gentofte og København blev der oprettet henholdsvis 16 og 12 firmaer pr. 1.000 indbygger mellem 16 og 64 år. I den anden ende ligger Lolland, Nyborg og Sønderborg med omkring 5 nye firmaer pr. 1.000 indbygger i den erhvervsaktive alder., Blandt de nye firmaer i 2010, der fortsat eksisterede efter fem år, havde 15 pct. flyttet deres hovedsæde til en anden kommune. Der er en tendens til, at virksomheder i bykommunerne i højere grad flytter på tværs af kommunegrænser, hvilket særligt ses i hovedstadsområdet., • I 2015 brugte kommunerne omkring 425 mio. kr. på erhvervsservice og på at fremme iværk-sætteri. Generelt er udgifterne pr. indbygger mellem 16 og 64 år relativt høje i yderkommunerne og forholdsvise lave i bykommunerne., Hent som pdf, Store kommunale forskelle i iværksætteri, Kolofon, Store kommunale forskelle i iværksætteri, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 5. oktober 2017 kl. 09:00, Nr. 2017:12, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/29377-store-kommunale-forskelle-i-ivaerksaetteri

Analyse

Analyser: Størstedelen af de danske naturarealer er ejet af private

Mange danskere nyder at bruge de naturområder og andre rekreative områder, der findes tæt på deres bopæl. Der er dog store forskelle på, hvor meget natur, der er til rådighed i de forskellige kommuner. Der er også store kommunale forskelle på, hvilken natur der er tilgængelig, og hvem der ejer naturområderne. Mens der i nogle kommuner primært findes store privatejede skove, heder eller vådområder, er der i andre kommuner primært kommunalt ejede parker og anlæg., I denne analyse præsenteres - på baggrund af det grønne nationalregnskab – en opgørelse af naturarealerne i de danske kommuner, ligesom det undersøges, hvem der ejer den danske natur., Analysens hovedkonklusioner:, Naturarealer udgør en fjerdedel af Danmarks samlede areal, svarende til ca. 1.840 m2 natur pr. indbygger., Skov udgør ca. halvdelen af naturarealerne. Våde og tørre lysåbne naturtyper, som fx hede, moser og enge, udgør samlet 36 pct., vandløb og søer udgør 9 pct., mens parker og andre rekreative områder udgør 4 pct., 20 pct. af de danske naturarealer ejes af staten, mens 6 pct. ejes af kommunerne. Privatper¬soner, foreninger, virksomheder og andre private aktører ejer den største andel (74 pct.)., Naturarealer i tæt befolkede områder er oftere kommunalt ejet (32 pct.) end naturarealerne i tyndere befolkede områder (under 10 pct.)., På landsplan er der ca. 950 m2 skov pr. indbygger, men tallet varierer mellem kommunerne fra 0,1 m2 skov pr. indbygger på Frederiksberg til 14.400 m2 skov pr. indbygger på Læsø., Hent som pdf, Størstedelen af de danske naturarealer er ejet af private, Kolofon, Størstedelen af de danske naturarealer er ejet af private, Emnegruppe: Miljø og energi, Udgivet: 31. oktober 2017 kl. 09:00, Nr. 2017:14, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Ingeborg Vind, Telefon: 24 83 51 49

https://www.dst.dk/analyser/29460-stoerstedelen-af-de-danske-naturarealer-er-ejet-af-private

Analyse

Analyser: En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares

Indvandrere og efterkommere opnår lavere gennemsnitskarakterer ved folkeskolens afgangsprøve end elever med dansk oprindelse. Samtidig stammer indvandrere og efterkommere fra meget forskellige oprindelseslande og har ofte en anden social baggrund end danskerne. Det gælder fx i forhold til deres forældres uddannelse, alder og tilknytning til arbejdsmarkedet., I denne analyse undersøges det, hvor store karakterforskellene ved folkeskolens afgangsprøve i årene 2012 til 2016 var. Analysen undersøger også betydningen af elevernes baggrundsforhold og ser, som noget nyt, på karakterne for elever, der er børn af efterkommere., Analysens hovedkonklusioner:, Indvandrere, efterkommere og børn af efterkommere opnår generelt et lavere karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve end elever med dansk oprindelse, men forskellen varierer meget blandt de forskellige oprindelseslande., Elever, som er indvandrere fra Irak (1.413 elever) og Afghanistan (1.238 elever), har et karaktergennemsnit, der ligger hhv. 1,8 og 1,2 karakterer under elever med dansk oprindelse. Efterkommere med baggrund i Tyrkiet (4.795 elever) og Libanon (2.705 elever) ligger hhv. 2,1 og 2,2 karakterer under gennemsnittet for elever med dansk oprindelse., Når der tages højde for baggrundsforhold, mindskes forskellene mellem indvandrere, efter-kommere og elever af dansk oprindelse generelt. For de fleste oprindelseslande gælder det dog fortsat, at indvandrere og efterkommere har et lavere karaktergennemsnit end elever med dansk oprindelse. Disse resultater skal fortolkes med forsigtighed., Ser man på den lille gruppe elever, der er børn af efterkommere fra Tyrkiet, Jugoslavien og Pakistan, er deres karaktergennemsnit mellem 1 og 2 karakterer lavere end elever med dansk oprindelse. Når der tages højde for baggrundsforhold, er der imidlertid kun en lille forskel mellem grupperne., , Der er tilføjet en forklaringsboks på side 6, der forklarer forskellen på tallene i denne analyse og publikationen "Indvandrere i Danmark 2017"., Hent som pdf, En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares, Kolofon, En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 30. november 2017 kl. 08:00, Rettet: 19. december 2017 kl. 07:36, Nr. 2017:18, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jens Bjerre, Telefon: 29 16 99 21

https://www.dst.dk/analyser/29550-en-stor-del-af-indvandreres-og-efterkommeres-lavere-karakterer-i-forhold-til-danskere-kan-forklares

Analyse

Analyser: Stigning i antallet af ældre uden ret til fuld pension

De ældres økonomi er forbedret markant i Danmark over de seneste årtier. Pensionssystemet sikrer, at de færreste pensionister lever i lavindkomstfamilier. Men der findes en voksende gruppe af såkaldte brøkpensionister, der ikke har ret til fuld folke- eller førtidspension, fordi de har opholdt sig udenfor Danmark en stor del af deres liv inden pensionering., Den lavere pension påvirker brøkpensionisternes indkomst negativt. Men brøkpensionisternes samlede økonomiske vilkår afhænger også af hvilke andre indtægtskilder de har ved siden af de offentlige pensioner, fx private pensionsudbetalinger og af deres formue. Denne analyse undersøger brøkpensionisternes økonomiske forhold., , Analysens hovedkonklusioner:, , I januar 2017 var der 37.200 brøkpensionister med bopæl i Danmark, hvilket er en stigning på omkring 62 pct. siden 2008. Omkring 22 pct. af brøkpensionisterne var af dansk oprindelse, mens 78 pct. var indvandrere. Fx havde 14 pct. oprindelse i Tyskland, Sverige eller Norge. Dertil kommer 43.400 brøkpensionister med bopæl udenfor Danmark., Brøkpensionister får lavere offentlige pensioner i Danmark og har i gennemsnit sparet mindre op selv end pensionister med fuld pension. Mange brøkpensionister får suppleret indkomsten med kontanthjælp og andre ydelser, der ydes af kommunerne efter behov. Langt de fleste brøkfolkepensionister har derfor en indkomst over 50 pct. af medianindkomsten, der er en almindeligt brugt definition af lavindkomst, 13 pct. af brøkpensionisterne på folkepension lever i lavindkomstfamilier, hvilket vil sige, at de har en indkomst, som er under 50 pct. af medianindkomsten. Kun 1 pct. af pensionisterne med fuld pension lever i lavindkomstfamilier., Hvis der ses bort fra personer med stor finansiel formue og personer, som måske forsørges af andre på bopælsadressen, halveres andelen af brøkpensionister, der lever i lavindkomstfamilier, fra 13 til 7 pct., Hent som pdf, Stigning i antallet af ældre uden ret til fuld pension, Kolofon, Stigning i antallet af ældre uden ret til fuld pension, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 22. marts 2018 kl. 08:00, Rettet: 22. marts 2018 kl. 09:39, Nr. 2018:06, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jarl Christian Quitzau, Telefon: 23 42 35 03

https://www.dst.dk/analyser/30262-stigning-i-antallet-af-aeldre-uden-ret-til-fuld-pension

Analyse

Analyser: Hvordan går det udsatte børn og unge?

At bryde den sociale arv for udsatte børn og unge har været og er fortsat et højt prioriteret politisk mål. Udsatte børn og unge, der modtager forebyggende foranstaltninger eller bliver anbragt uden for hjemmet, har på mange måder en sværere start på livet end andre, men hvordan klarer de sig egentligt efterfølgende?, I denne analyse undersøges det, hvordan det er gået for udsatte børn og unge født i 1980-1985, og som ved udgangen af 2016 var mellem 31 og 36 år. Analysen bekræfter, at tidligere udsatte børn og unge har flere problemer med blandt andet misbrug og hjemløshed. Tidligere udsatte klarer sig også dårligere i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet end deres jævnaldrende. , Analysens hovedkonklusioner:, Andelen, der har fået en fængselsdom og andelen i stof- og alkoholbehandling er markant højere for tidligere udsatte børn i forhold til ikke-udsatte., Tidligere udsatte børn har en stærkt forhøjet sandsynlighed for at få børn, der selv bliver udsatte., Erhvervsindkomsten er i gennemsnit kun omkring halvt så høj for tidligere udsatte børn end for personer, der ikke modtog støtteforanstaltninger som børn eller unge. For de tidligere udsatte børn udgør kontanthjælp en betydelig større del af den samlede indkomst end for ikke-udsatte., Blandt tidligere udsatte børn har omkring halvdelen ingen anden uddannelse end folkeskolen, mens det samme kun er tilfældet for omkring 12 pct. af deres jævnaldrende, som aldrig har været udsat., Børn og unge, der kun har været anbragt i plejefamilie, er den gruppe af tidligere anbragte, der klarer sig bedst, mens børn og unge, der har skiftet mellem døgninstitution og plejefamilie, klarer sig markant dårligere end andre tidligere anbragte. Det afspejler ikke nødvendigvis, at nogle hjælpeforanstaltninger er mere effektive end andre, men kan også skyldes, at der er forskel på hvilke børn og unge, der visiteres til bestemte tilbud., , Hent som pdf, Hvordan går det udsatte børn og unge?, Kolofon, Hvordan går det udsatte børn og unge?, Emnegruppe: Sociale forhold, Udgivet: 14. juni 2018 kl. 08:00, Nr. 2018:12, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/30725-hvordan-gaar-det-udsatte-boern-og-unge

Analyse

Analyser: Indbyggere og jobs samles i byerne

Bevægelsen fra land til by (urbaniseringen) er en global trend, som også finder sted i Danmark. Der kan være flere årsager til urbaniseringen. Fx kan borgerne prioritere at bo i byerne for at have tilgængelighed til mange jobs og tilsvarende kan der være fordele for virksomhederne ved at være placeret i byer. Virksomhederne får fx tilgængelighed til et større lokalt arbejdsmarked og flere samarbejdspartnere., Også andre faktorer, som fx lokaliseringen af uddannelsesinstitutionerne og anden offentlig service, kan påvirke urbaniseringen. , Denne analyse giver et indblik i en række forskellige aspekter af urbaniseringen i Danmark., , Analysens hovedkonklusioner: , Antallet af indbyggere i og omkring de større byer er vokset gennem de sidste 10 år, mens antallet er faldet i andre dele af Danmark. Lokalt er den største by i kommunen vokset mere end de øvrige byer og landdistrikter i de fleste kommuner., Urbaniseringen havde mere fart på i første halvdel af 1900-tallet end nu. Der er ikke noget, der tyder på, at Danmark er mere urbaniseret end gennemsnittet af EU-landene., Urbaniseringen har i de sidste 10 år betydet vækst i huspriserne i fx København og fald i andre områder som fx Vest- og Sydsjælland. Dette på trods af at antallet af boliger er steget mest i København og de andre store byer. Pendlingen er øget i perioden – og det er primært de højtuddannede, der pendler., Arbejdspladserne er også blevet geografisk koncentreret i perioden. Det kan fx skyldes produktivitetsfordele ved store lokale arbejdsmarkeder og større vækst i serviceerhverv, som i højere grad er beliggende i byer., Hent som pdf, Indbyggere og jobs samles i byerne, Kolofon, Indbyggere og jobs samles i byerne, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 12. juni 2018 kl. 08:00, Nr. 2018:11, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Anne Kaag Andersen, Telefon: 91 37 64 25 , Thomas Thorsen, Telefon: 23 69 94 27

https://www.dst.dk/analyser/30726-indbyggere-og-jobs-samles-i-byerne

Analyse

Analyser: Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport

Beskæftigelsen er steget markant siden 2013. Stigningen har været bredt funderet på tværs af brancher, men hvilke typer af efterspørgsel (privat forbrug, offentligt forbrug, investeringer og eksport) kan stigningen i beskæftigelsen tilskrives?, Spørgsmålet undersøges i denne analyse, hvor udviklingen i den samlede beskæftigelse fra 2000 til 2016 som noget nyt knyttes til udviklingen i de fire efterspørgselskategorier. Beregningen er udført ved hjælp af nationalregnskabets input-output-tabeller, som fordeler efterspørgslen på dansk produktion og import. , Analysens hovedkonklusioner: , Den samlede beskæftigelse steg med knap 109.000 personer fra 2013 til 2016. Stigende eksport stod for 42 pct. af stigningen og stigende investeringer for 29 pct. Eksporten bidrog særligt til beskæftigelsesstigningen i starten af opsvinget, mens den stigende beskæftigelse i 2016 i høj grad var trukket af indenlandsk efterspørgsel (privat forbrug, det offentlige forbrug og investeringer)., Under den økonomiske krise var det primært nedgangen i eksporten og investeringerne, som trak beskæftigelsen ned. Ud af det samlede fald i beskæftigelsen fra 2008 til 2013 på 180.000 personer kan 75 pct. tilskrives faldet i eksporten og investeringerne., Med et fald på godt 85.000 personer fra 2008 til 2013 var industrien den branche, hvor beskæftigelsen faldt mest under krisen. Faldet skyldtes tilbagegang i både eksport og indenlandsk efterspørgsel. Fra 2013 til 2016 er industribeskæftigelsen kun steget med knap 8.000 personer, og denne stigning er stort set kun trukket af eksporten. Den beskedne stigning i industriens beskæftigelse kan hænge sammen med en stigende produktivitet, herunder udflytning af produktion til udlandet., Selvom ændringer i eksporten og investeringerne både under den økonomiske krise og det efterfølgende opsving har haft størst betydning for udviklingen i beskæftigelsen, er det produktionen af privatforbruget og det offentlige forbrug, som beskæftiger flest mennesker. I 2016 stod det private og offentlige forbrug tilsammen for over 60 pct. af beskæftigelsen., , Hent som pdf, Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport, Kolofon, Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 3. juli 2018 kl. 08:00, Nr. 2018:13, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Peter Rørmose Jensen, Telefon: 40 13 51 26

https://www.dst.dk/analyser/30772-omkring-40-pct-af-stigningen-i-beskaeftigelsen-fra-2013-til-2016-skyldtes-oeget-eksport

Analyse

Analyser: 10 år efter krisen ramte: Hvordan har dansk økonomi klaret sig sammenlignet med de to seneste tilbageslag?

Det er 10 år siden, at den internationale finanskrise kom til Danmark i efteråret 2008. Den økonomiske krise ramte hårdt, og lavkonjunkturen i kølvandet på krisen har været lang. Denne analyse giver et overblik over udviklingen i en række centrale nøgletal under og efter finanskrisen. Udviklingen sammenlignes med de to forrige nedgangsperioder i dansk økonomi, nemlig krisen efter kartoffelkuren i 1980'erne og lavkonjunkturen i starten af 2000'erne., Analysens hovedkonklusioner: , 10 år efter finanskrisen kom til Danmark, er mange af de økonomiske nøgletal, som er belyst i denne analyse, tilbage på før-krise-niveauet, men det betyder ikke, at dansk økonomi befinder sig i samme højkonjunktur som i 2007. Investeringerne og de reale priser på enfamiliehuse ligger fortsat lavere, og ledigheden er højere end før krisen., Genopretningen efter finanskrisen har taget længere tid end efter lavkonjunkturen i starten af 2000’erne og kan sammenlignes med tiden efter kartoffelkuren i 1980’erne, dog steg fx BNP og eksporten mere efter kartoffelkuren sammenlignet med efter finanskrisen. , Efter finanskrisen steg antallet af uddannelsessøgende uden for arbejdsstyrken, hvilket også kunne ses under de to forrige tilbageslag. Desuden faldt fertiliteten efter finanskrisen og er fortsat lavere end før krisen., Hent som pdf, 10 år efter krisen ramte: Hvordan har dansk økonomi klaret sig sammenlignet med de to seneste tilbageslag?, Kolofon, 10 år efter krisen ramte: Hvordan har dansk økonomi klaret sig sammenlignet med de to seneste tilbageslag?, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 6. september 2018 kl. 08:00, Nr. 2018:16, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/31387-10-aar-efter-krisen-ramte-hvordan-har-dansk-oekonomi-klaret-sig-sammenlignet-med-de-to-seneste-tilbageslag

Analyse

Analyser: Industrikoncernernes globale organisering har betydning for opgørelsen af dansk produktion og indkomst

Hvordan danske virksomheder vælger at indrette deres produktion og afsætning i den globale økonomi har betydning for om det registreres som produktion (BNP) eller indkomst (BNI) i nationalregnskabet. Når danske selskaber afsætter varer i udlandet, så indgår aktiviteterne i dansk BNP, mens indkomst på baggrund af afsætning via datterselskaber i udlandet alene indgår i BNI. Valg af afsætningskanal har således betydning for opgørelsen af dansk produktion og indkomst., I denne analyse belyses danske industrikoncerners internationale organisering og deres betydning for dansk økonomi. Fokus er især på den tætte sammenhæng mellem dansk eksport og indkomst fra datterselskaber i udlandet. Analysen er en forlængelse af en DST Analyse fra 2016, hvor fremstillingsvirksomhedernes vareeksport uden for Danmarks grænser blev belyst. Ved hjælp af indkomstdata fra Nationalbanken er det blevet muligt at belyse industrikoncernernes betydning for dansk økonomi yderligere. , , Analysens hovedkonklusioner:, Industrikoncernerne har betydning for dansk økonomi; de eksporterer varer og tjenester produceret i Danmark eller i udlandet, og får indkomst fra datterselskaber i udlandet., Salg af varer, der ikke krydser den danske grænse, udgjorde i 2016 næsten en tredjedel af koncernernes samlede salg af varer på 524 mia. kr., Indkomsten fra datterselskaber på 42,1 mia. kr. udgør en tredjedel af den samlede indtjening fra industrikoncernernes fremstilling i udlandet. Denne indtjening kunne have været regnet som eksport, hvis moderselskabet havde haft en anden rolle i den produktion, der foregår i datterselskaber i udlandet., Koncernernes aktiviteter i udlandet udgjorde i 2016 omkring 6 pct. af den danske bruttonationalindkomst (BNI) og omkring 4 pct. af bruttonationalproduktet (BNP)., , Analysen er oversat til engelsk, læs den , her., , Hent som pdf, Industrikoncernernes globale organisering har betydning for opgørelsen af dansk produktion og indkomst, Kolofon, Industrikoncernernes globale organisering har betydning for opgørelsen af dansk produktion og indkomst, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 1. oktober 2018 kl. 08:00, Nr. 2018:19, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Mads Møller Liedig, Telefon: 40 12 97 72

https://www.dst.dk/analyser/31402-industrikoncernernes-globale-organisering-har-betydning-for-opgoerelsen-af-dansk-produktion-og-indkomst

Analyse

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation