Søgeresultat

Statistikdokumentation: Færdselsuheld

Statistikbanken personskader

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/faerdselsuheld

Statistikdokumentation

NYT: Hvert andet æg er et skrabeæg

Animalsk produktion (kvt.) 4. kvt. 2023

1. marts 2024, I fjerde kvartal 2023 udgjorde skrabeæg halvdelen af ægproduktionen, mens 31 pct. var økologiske æg. Der blev i alt produceret 21,3 mio. kg. æg. Den totale produktion af æg faldt lidt i fjerde kvartal 2023 i forhold til fjerde kvartal 2022. Totalt blev der indvejet 71,5 mio. kg. æg i 2023, mens der i 2022 blev indvejet 76,4 mio. kg. æg, hvilket er et fald på 6,4 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani81, Fald i den animalske produktion, I fjerde kvartal 2023 faldt produktionen af kvæg, svin, mælk og æg, mens produktionen af slagtefjerkræ steg i Danmark. Antallet af slagtede dyr på slagterierne var i fjerde kvartal 2023 på 115.700 stk. kvæg, 3,6 mio. stk. svin og 26,3 mio. stk. fjerkræ, primært kyllinger.  , I fjerde kvartal 2023 steg eksporten af smågrise med 12,0 pct. til 3,65 mio. stk., men samlet set faldt produktionen af svin i perioden med 250.000 stk. De fleste smågrise eksporteres til opfedning og efterfølgende slagtning i Tyskland og Polen. Den faldende produktion af svinekød og oksekød hænger sammen med en faldende husdyrbestand i Danmark se , Kvægbestanden falder fortsat i Danmark, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:21), og , Fald i svinebestanden, men lidt flere søer , (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:29), . , Lille reduktion i mælkeproduktionen og mindre økologisk mælk, Den samlede produktion af mælk faldt med 1,0 pct. i fjerde kvartal 2023 i forhold til fjerde kvartal 2022 - den økologiske produktion af mælk faldt med 7,6 pct. Når man ser på antal malkekøer, så var der lidt færre malkekøer pr. 31. december 2023 end på samme tidspunkt i 2022, se , Kvægbestanden falder fortsat i Danmark, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:21)., Samlet set faldt mængdeindekset for den animalske produktion i fjerde kvartal 2023 med 5,2 pct. i forhold til samme kvartal i 2022, mens indekset lå 4,4 pct. lavere end i 2015. Det er især svin, der trækker indekset for produktionen ned. , Animalske salgsprodukter, mængdeindeks,  , Vægte, 2015, 2022, 2023, Ændring, 4. kvt. 2022,  ,  , 4. kvt., Okt. , Nov., Dec., 4. kvt., - 4. kvt. 2023,  , promille, 3, indeks 2015 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 589, 100,8, 100,1, 92,5, 89,8, 95,6, -5,2, Kvæg, 46, 109,5, 109,6, 120,1, 96,0, 108,6, -0,9, Svin, 308, 96,0, 95,7, 83,7, 80,2, 86,5, -9,9, Fjerkræ, 26, 103,0, …, …, …, 108,7, 5,6, Mælk, 2, 195, 104,7, 105,1, 100,7, 104,8, 103,5, -1,1, Æg, 10, 122,7, …, …, …, 121,2, -1,2, 1, Nedenfor er kun de største salgsprodukter nævnt., 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset. , 3, Promille angiver andelen i den totale landsproduktion i 2015. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani303, Animalsk produktion,  , 2022, 2023,  , Ændring, 4. kvt. 2022,  , 4. kvt., Okt., Nov., Dec., 4. kvt.,  , - 4. kvt. 2023,  , 1.000 stk.,  , pct., Kvæg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 133,7, 43,9, 47,4, 37,8, 129,1,  , -3,4, Slagtninger, 1, 119,8, 39,7, 42,1, 33,9, 115,7,  , -3,4, Eksport af levende kvæg til slagtning, 13,9, 4,2, 5,3, 3,9, 13,4,  , -3,4, Heraf kalve, 12,9, 3,8, 4,9, 3,6, 12,2,  , -5,0,  , 1.000 stk.,  ,  , Svin,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 7, 574,0, 2, 610,5, 2, 432,9, 2, 280,6, 7, 323,9,  , -3,3, Slagtninger, 1, 4, 267,1, 1, 364,8, 1, 109,9, 1, 140,2, 3, 614,9,  , -15,3, Eksport af levende svin, 3, 306,9, 1, 245,7, 1, 323,0, 1, 140,3, 3, 709,0,  , 12,2, Heraf smågrise, 3, 259,5, 1, 223,4, 1, 302,6, 1, 125,2, 3, 651,3,  , 12,0,  , 1.000 stk.,  ,  , Fjerkræ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Slagtninger på slagterier, 24, 648,3, …, …, …, 26, 265,7,  , 6,6,  , mio. kg.,  ,  , Mælk,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 2, 1, 400,5, 468,7, 449,4, 467,6, 1, 385,9,  , -1,0, Indvejet på mejerierne, 1, 381,0, 462,3, 442,9, 461,2, 1, 366,4,  , -1,1, Heraf konventionel, 1, 203,1, 407,2, 389,8, 405,0, 1, 202,0,  , -0,1, Heraf økologisk, 177,9, 55,1, 53,1, 56,2, 164,4,  , -, 7,6,  , mio. kg,  ,  , Æg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 3, 21,5, …, …, …, 21,3,  , -1,2, Buræg, 1,8, …, …, …, 2,1,  , 12,2, Æg fra fritgående høns, 1,5, …, …, …, 1,5,  , -1,0, Skrabeæg, 9,5, …, …, …, 9,1,  , -3,4, Økologiske æg, 5,7, …, …, …, 5,6,  , -2,7, 1, Inkl. slagtninger hos producenter. , 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,0 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum. , 3, Forbrug hos producenter og direkte salg til forbrugere er sat til 8,0 mio. kg. årligt. , 4, Eksport af avlsvin indgår ikke i opgørelsen. Den samlede eksport er foreløbigt. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, , , ani51, , , ani71, og , ani81, Animalsk produktion (kvt.) 4. kvt. 2023, 1. marts 2024 - Nr. 56, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/47026

Nyt

NYT: Øgede kommunale bevillinger til idræt

Offentlige bevillinger til kulturelle formål 2015

31. august 2015, De offentlige kulturbevillinger for 2015 udgør i alt 23,7 mia. kr. Det er en stigning i forhold til sidste år, hvor bevillingerne var på 23,1 mia. kr. Ligesom sidste år har øgede kommunale bevillinger til , idræt, bidraget mest til stigningen. Bevillingerne til , idræt, steg 263 mio. kr. i 2015 svarende til 7 pct. De kommunale bevillinger til , museer, steg i samme periode med 68 mio. kr. svarende til 11 pct. De statslige kulturbevillinger er samlet set uændret fra 2014 til 2015., Kommunernes andel af kulturbevillingerne er steget, Kommunernes andel af de offentlige kulturbevillinger er steget fra 43 pct. i 2014 til 45 pct. i 2015, og andelen af de statslige kulturbevillinger er tilsvarende faldet fra 57 pct. til 55 pct. Staten og kommunerne støtter forskellige kulturemner. , Flest kommunale kulturpenge til idræt og biblioteker, De kommunale kulturpenge går primært til , idræt, og , biblioteker, , fx til drift af kommunale idrætsfaciliteter og folkebiblioteker., Radio og tv, står for den største andel af de statslige kulturbevillinger og omfatter licensmidlerne til DR og de regionale TV 2-virksomheder. , Øvrige, dækker en lang række kulturemner, bl.a. , folkeoplysning og folkehøjskoler, dagblade og tidsskrifter, og , film,, og omfatter desuden fx kommunale fritidsopgaver, internationale kulturinitiativer og landsdækkende puljemidler., Offentlige bevillinger til kulturelle formål 2015, 31. august 2015 - Nr. 414, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Offentlige bevillinger til kulturelle formål, Kontakt, Søren Østerballe, , , tlf. 23 42 32 97, Kilder og metode, Offentlige bevillinger til kulturelle formål omfatter Finanslovstal for Kulturministeriet og de kunstneriske uddannelser samt udlodningsmidler (tips) og medielicens. Desuden indgår konti vedrørende kulturelle formål fra de kommunale budgetter. Tidligere blev oplysningerne formidlet via Kulturministeriets årlige publikation Kulturpengene., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlige bevillinger til kulturelle formål, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20045

Nyt

NYT: Forventning om mindre areal med vinterafgrøder

Arealer med vinterafgrøder til høst 2016

25. november 2015, Arealet for vinterafgrøderne til høst forventes at udgøre 989.000 hektar (9.890 km, 2, ) i 2016, hvilket er 7 pct. mindre end de arealer med vintersæd, som blev høstet i år. Arealet udgør omtrent 40 pct. af det dyrkede landbrugsareal og næsten en fjerdedel af Danmarks samlede areal., Fald i areal med vinterraps, Vinterraps forventes at falde med 22 pct. til 150.000 ha. Vinterraps er den vinterafgrøde, som kræver tidligst såning, og det forventede fald skyldes primært den sene høst af korn i 2015. , Mht. vinterafgrøder af korn forventes et mindre fald på 4 pct. af de høstede arealer, til 839.000 ha i 2016. Arealet med vinterhvede forventes at falde med 3 pct. til 600.000 ha. Arealet med vinterbyg forventes uændret at blive 119.000, og arealerne sået med rug og triticale forventes at falde med 13 pct. til 120.000 fra et højt niveau i 2015. , Indvirkning på det samlede høstresultatet i 2016, Prognosen for arealerne med vinterafgrøder af korn betyder, at man kan forvente, at den samlede kornhøst i 2016 falder lidt, med mindre andre forhold trækker i anden retning (fx vejrforhold). Vinterafgrødernes særlige betydning for kornhøsten er, at de både dækker et større areal end vårafgrøder og typisk har et større hektarudbytte. , Størst betydning har vinterhvede, som udgør hovedparten af arealet med vinterafgrøder og som har det højeste hektarudbytte af korntyperne. Udbyttet pr. hektar med vinterhvede er typisk ca. 25 pct. højere end udbyttet af vårbyg - som er den mest udbredte af de kornarter, som sås om foråret. Tilsvarende har vinterraps et større hektarudbytte end vårraps, som næsten ikke dyrkes længere. , Prognose bygger på de seneste års høstarealer, Opgørelsen af de forventede arealer med vinterafgrøder bygger på forholdet mellem høstede arealer de seneste år og tilsvarende certificerede mængder af såsæd. Eventuelle forskydninger mellem anskaffet og anvendt såsæd i de enkelte år kan give en vis usikkerhed i prognosen. , Arealer med vinterafgrøder,  , Høstede arealer, Prognose , for høst, Forskel , fra 2015,  , 2012, 2013, 2014, 2015*, 2016, til 2016,  , 1.000 ha, I alt , 899, 925, 1, 053, 1, 068, 989, -79, Vinterhvede , 583, 540, 647, 618, 600, -18, Vinterbyg , 102, 109, 119, 119, 119, 0, Rug , 65, 87, 106, 122, 110, -12, Triticale , 22, 13, 15, 16, 10, -6, Vinterraps, 128, 176, 165, 193, 150, -43, * Foreløbige tal., Anm: Pga. afrunding vil direkte sammenlægning af søjlerne ikke altid stemme med procentangivelsen i teksten., Arealer med vinterafgrøder til høst 2016, 25. november 2015 - Nr. 563, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Arealer med vinterafgrøder til høst, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kilder og metode, 2016-prognosen er udarbejdet af DAKOFO og Sammenslutningen af Danske Sortsejere ud fra data fra NaturErhverv over certificeret mængde udsæd i tons. Mængden sammenholdes med historiske relationer mellem udsæd og dyrket areal. Desuden indgår en vurdering af salget på det danske marked, hvor meget landmændene nåede at så, eksporten og såtidspunkterne. Vurderingerne er foretaget på baggrund af ekspertskøn samt indberetninger fra såsædsselskaberne og grovvareselskaberne. Tidligere prognoser er udarbejdet af Danmarks Statistik, ligeledes baseret på data fra NaturErhverv samt skøn fra Seges mht. vinterraps., Formålet med opgørelsen er at bidrage med oplysninger til skøn for høsten til næste år, da vinterafgrøder generelt har højere udbytter pr. hektar end forårsafgrøder. Tidlig opgørelse af arealer med vinterafgrøder er pligtig ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20490

Nyt

NYT: Underskud på varehandlen med Østeuropa

Danmarks udenrigsøkonomi 2014

30. november 2015, Efter jerntæppets fald i 1989 var der i 1990'erne overskud på samhandlen med de østeuropæiske økonomier. Danmarks handel med Østeuropa er siden 1990 steget betydeligt. Importen fra Østeuropa er vokset mere end eksporten, og derfor har vi i dag underskud på handelsbalancen over for Østeuropa. , Danmarks udenrigsøkonomi 2014, ,, der udkommer i dag, beskriver samhandlen med Østeuropa siden 1990 i et særskilt temakapitel., Overskud i handlen med fødevarer, underskud i industrivarer, Danmark har overskud over for Østeuropa i handlen med fødevarer. Handlen med råvarer er i 2014 tæt på balance, og underskuddet på den samlede varebalance over for Østeuropa vedrører primært industrivarer. , Det aktuelle underskud over for Østeuropa afspejler, at vi har skiftet nogle dyrere importlande ud med østeuropæiske lande, mens det går langsommere med at udnytte Østeuropa som eksportmarked. , I begyndelsen af 1990'erne var der handelsoverskud på industrivarer og balance i handlen med fødevarer. Samtidig fyldte fødevarerne mere i vores import fra Østeuropa end i vores eksport til Østeuropa, hvorimod industrivarerne fyldte mest i vores eksport til Østeuropa. Dengang var vi bedre til at lave maskiner end de østeuropæiske økonomier, og de østeuropæiske forbrugere var endnu ikke begyndt at efterspørge de forædlede danske landbrugsprodukter. , I 2014 har de østeuropæiske forbrugere fået smag for danske fødevarer, så de fylder mere i vores eksport, og der er også blevet overskud på fødevarehandlen. Samtidig fylder maskiner og transportmidler mere i vores import fra Østeuropa, hvorfra vi fx importerer biler, hvis fremstilling er outsourcet fra Tyskland. Dermed er vores komparative fordel over for Østeuropa skiftet fra industrivarer til fødevarer. , Østeuropa efterspørger andre varer end de gamle handelspartnere, Dansk økonomi står generelt også stærkt i fødevarer og svagt i industrivarer over for vores gamle handelspartnere i OECD, men varesammensætningen afviger fra. handlen med Østeuropa. Fx står vi stærkt i undergruppen af kemiske varer både over for Østeuropa og de gamle handelspartnere, men i forhold til Østeuropa afspejler det, at vi eksporterer mange kemikalier. I forhold til de gamle handelspartnere afspejler styrkepositionen i kemiske varer vores store eksport af farmaceutiske produkter. Over for de gamle handelspartnere står vi også stærkt i diverse gruppen, og det vedrører bl.a. beklædning og møbler. I disse to varegrupper står vi svagt over for Østeuropa, hvis forbrugere foreløbig har haft andre præferencer. , Eksporten til Østeuropa har ikke nået sit potentiale, Importen fra Østeuropa synes tættere på at nå et normalt niveau end eksporten. Outsourcing af vesteuropæisk produktion til Østeuropa har bidraget til at øge vores import fra Østeuropa. Men eksporten til Østeuropa er for lille, når man bruger vores samhandel med de gamle EU-lande som målestok. Den resterende normalisering af eksporten til Østeuropa kan tage tid, da de danske produkter nok er bedre afpasset til de gamle EU-lande. Formentlig vil dansk eksport nærme sig det beregnede potentiale, i takt med at det østeuropæiske velstandsniveau nærmer sig de gamle EU-landes niveau. , Danmarks udenrigsøkonomi 2014, 30. november 2015 - Nr. 573, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Danmarks udenrigsøkonomi, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20538

Nyt

NYT: Lille stigning i byerhvervenes produktivitet

Arbejdsproduktiviteten (revideret) 2014 november-version

21. december 2015, I perioden 2012-2014 steg byerhvervenes timeproduktivitet med gennemsnitligt 0,7 pct. pr. år ifølge foreløbige beregninger. Tallet dækker over store udsving i 2012 og 2013, hvor produktiviteten først steg med 3,1 pct. og siden faldt med 1,8 pct. I 2014 var stigningen på 0,8 pct. Stigningen er resultatet af en økonomisk vækst i byerhvervene på 2,3 pct. og en stigning i antallet af arbejdstimer på 1,5 pct. Byerhvervene omfatter den markedsmæssige (private) del af økonomien fraregnet råstofindvinding, boliger, udlejning af erhvervsejendomme og landbrug mv., Erhvervslivets samlede produktivitetsudvikling er gået i stå, I modsætning til byerhvervene er erhvervslivets samlede produktivitet uændret i perioden 2012-2014. Den stagnerede produktivitetsudvikling for erhvervslivet som helhed skyldes ikke mindst nedgangen i Nordsø-aktiviteten. Nedgangen betyder at det høje produktivitetsniveau, som karakteriserer , olie- og gasindvinding,, vægter mindre i det samlede produktivitetsniveau år efter år. , De største positive bidrag til byerhvervenes og det samlede erhvervslivs produktivitetsudvikling i perioden 2012-2014 kommer fra , industri, samt , information og kommunikation, . De bidrog med gennemsnitlige stigninger på 2,3 pct. og 3,9 pct. pr. år., Revisioner, I forhold til seneste offentliggørelse , (, Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 237, fra 13. maj 2015), er der revideret i tallene for 2012 og frem. Den gennemsnitlige årlige produktivitetsudvikling for byerhvervene i perioden 2012-2014 er blevet revideret ned fra 1,3 pct. til 0,7 pct. Det skyldes at det tilsvarende tal for økonomisk vækst (bruttofaktorindkomst) er blevet revideret op med 0,1 procentpoint, mens timerne er blevet revideret op med 0,7 procentpoint., Beregningerne i denne opgørelse er foretaget med udgangspunkt i nationalregnskabets november-version 2014 , (, Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 550, fra 19. november 2015), ., Arbejdsproduktivitet og bruttofaktorindkomst (løbende priser) fordelt på erhverv,  , Bruttofaktor-indkomst, Arbejdsproduktiviteten ,  , 2014*,  , 2011,  , 2012,  , 2013*,  , 2014*,  ,  , 1994, -2000, 2001, -2003, 2004, -2007, 2008, -2011, 2012, -2014, *, 1994, -2014*,  , mia. kr., årlig vækst i pct.,  , gennemsnitlig årlig vækst i pct., Økonomien i alt , 1, 668, 0,1, 1,6, -2,0, 0,4,  , 2,0, 0,7, 1,0, 0,6, 0,0, 1,1, Markedsmæssig del af økonomien i alt, 1, 264, -0,2, 2,2, -2,4, 0,3,  , 2,2, 0,9, 1,5, 0,8, 0,0, 1,3, A Landbrug, skovbrug og fiskeri, 32, -8,1, 9,7, -16,8, 14,1,  , 7,7, 3,3, 5,2, 0,2, 1,4, 4,2, B Råstofindvinding, 43, -14,3, -17,6, 18,4, -6,6,  , 10,3, -1,1, -0,8, -12,3, -3,0, 0,0, C Industri, 226, 3,6, 7,2, -0,6, 0,5,  , 3,6, 2,0, 4,0, 3,4, 2,3, 3,2, D-E Forsyningsvirksomhed, 36, 0,1, 2,0, 2,5, -1,1,  , 0,9, 2,1, -4,0, 1,2, 1,1, 0,2, F Bygge og anlæg, 74, 1,8, 5,1, -1,1, 1,0,  , 1,1, -0,8, -1,2, 2,3, 1,6, 0,7, G-I Handel og transport mv., 325, 0,5, 0,4, -0,9, -0,4,  , 2,9, 0,6, 1,7, -1,0, -0,3, 1,1, J Information og kommunikation, 74, 4,9, 3,7, 1,3, 6,8,  , 3,9, 8,9, 6,4, 5,9, 3,9, 5,5, K Finansiering og forsikring, 103, -5,0, 3,1, -1,6, 3,2,  , 2,5, 3,4, 9,5, -1,2, 1,6, 3,1, M-N Erhvervsservice, 129, -1,2, 0,5, -3,5, -0,2,  , -2,3, -3,5, -0,5, -0,8, -1,1, -1,6, R-S Kultur, fritid og anden service, 35, -0,1, 7,0, -3,5, 2,8,  , -1,9, -1,8, -1,5, -0,5, 2,0, -1,0, Byerhverv (C til R-S), 1, 1, 039, 0,0, 3,1, -1,8, 0,8,  , 1,9, 0,8, 1,8, 0,8, 0,7, 1,4, Tjenesteydende erhverv (G-I til R-S), 1, 703, -1,1, 1,6, -2,1, 1,2,  , 1,6, 0,7, 2,1, -0,3, 0,2, 1,0, Anm.: Med undtagelse af , økonomien i alt, er NPISH (S.15) og offentlig forvaltning og service (S.13) holdt ude af beregningerne. Brancherne O-Q Offentlig adm. mv., LB boliger og LA ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme er udeladt i tabellen, da resultaterne er for usikre., * Foreløbige tal., 1, Eksklusive boliger og udlejning af erhvervsejendomme., Arbejdsproduktiviteten (revideret) 2014 november-version, 21. december 2015 - Nr. 625, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Arbejdsproduktiviteten (revideret), Kontakt, Magnus Børre Eriksen, , , tlf. 29 12 27 56, Kilder og metode, Arbejdsproduktivitet beregnes som udviklingen i markedsmæssig bruttofaktorindkomst (i kædede 2010-priser) pr. arbejdstime. Tallene for bruttofaktorindkomst i kædede 2010-priser samt antal arbejdstimer stammer fra de løbende offentliggørelser af nationalregnskabet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Produktivitetsudviklingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20666

Nyt

NYT: Flere skønlitterære bogudgivelser

Bogproduktion 2014

24. juni 2015, Der bliver udgivet flere skønlitterære kommercielle bøger. I 2014 blev der udgivet 5.800 skønlitterære kommercielle bøger, hvilket er 12 pct. flere end året før. Set over en lidt længere tidsperiode er tendensen, at stadig flere bøger udgives som e-bøger og færre som trykte bøger. 39 pct. af de skønlitterære kommercielle bøger udkom som e-bøger, hvilket er samme andel som året før. I 2012 udgjorde e-bøgerne 32 pct. af alle kommercielle skønlitterære udgivelser. Tallene er foreløbige og undervurderer antallet af udgivelser i 2014, idet en række indberetninger kommer forsinket ind., Flest kommercielle udgivelser, Kommercielle bøger er udgivelser fra forlag, der er karakteriseret som kommercielle og med henblik på salg i detailhandlen. Ikke-kommercielle bøger kommer fra forlag, der ikke er kategoriseret som kommercielle forlag. Det kan eksempelvis være organisationer, hvor bogudgivelser understøtter organisationens virke, fx interesseorganisationer. Kommercielle udgivelser udgør ca. 55 pct. af alle udgivelser., Fire ud af fem kommercielle skønlitterære bøger er førsteudgaver, Af de 5.800 kommercielle skønlitterære bøger var der 4.700 førsteudgaver, dvs. bøger der ikke tidligere har været udgivet i samme form. Førsteudgaverne udgør med 81 pct. hovedparten af de udgivne skønlitterære bøger. De 2.000 af førsteudgaverne blev udgivet som e-bøger, mens de 2.700 var som trykte bøger, svarende til at 42 pct. er e-bøger og 58 pct. er trykte bøger., De fleste udgivelser er romaner og noveller, Hver gang der bliver udgivet ti kommercielle skønlitterære bøger, så er ni af dem inden for emnerne romaner, noveller og litteraturudvalg. Resten af udgivelserne er digte, humor eller skuespil. Seneste kulturvaneundersøgelse fra 2012 viser, at 22 pct. af danskerne læser eller hører skønlitteratur dagligt., Faglitterære kommercielle udgivelser på samme niveau som året før, Udgivelser af faglitterære kommercielle bøger ligger med 5.500 bøger i 2014 på niveau med året før. Hvor andelen af trykte bøger og e-bøger er uændret for de skønlitterære bøger, er tendensen for faglitterære kommercielle bøger, at andelen af e-bøger vokser. Med 1.500 udgivne e-bøger svarer det til, at 26 pct. af bøgerne udkom som e-bøger. , Kommercielle udgivelser fordelt efter medie,  , 2010*, 2011*, 2012*, 2013*, 2014*,  , antal bøger, Bøger i alt,  ,  ,  ,  ,  , Alle medier, 7, 954, 9, 178, 10, 277, 10, 784, 11, 340, Trykte bøger, 7, 211, 7, 624, 7, 780, 7, 428, 7, 646, E-bøger i alt, 743, 1, 554, 2, 497, 3, 356, 3, 694, Skønlitteratur,  ,  ,  ,  ,  , Alle medier, 3, 403, 4, 021, 4, 822, 5, 179, 5, 801, Trykte bøger, 3, 019, 3, 092, 3, 277, 3, 180, 3, 567, E-bøger i alt, 384, 929, 1, 545, 1, 999, 2, 234, Faglitteratur,  ,  ,  ,  ,  , Alle medier, 4, 551, 5, 157, 5, 455, 5, 605, 5, 539, Trykte bøger, 4, 192, 4, 532, 4, 503, 4, 248, 4, 079, E-bøger i alt, 359, 625, 952, 1, 357, 1, 460, Anm.: Tallene er foreløbige, da registreringer af udgivelser kan være længe undervejs., Bogproduktion 2014, 24. juni 2015 - Nr. 318, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Bogproduktion, Kontakt, Maria Pedersen, , , tlf. , Kilder og metode, Trykt bog: publikation med tekst trykt på papir., E-bog: publikation med tekst tilgængeligt via internet eller cd-rom., Multimedie: publicering sammensat af flere typer, fx tekst og billeder. Tilgængelig via internet eller cd-rom., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bogproduktion, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20669

Nyt

NYT: Industrien køber varer og tjenester for 379 mia. kr.

Industriens køb af varer og tjenester 2014

17. marts 2016, Danske industrivirksomheder købte i 2014 varer for 285 mia. kr., hvilket svarer til 44 pct. af industrivirksomhedernes omsætning. Derudover købte de emballage for 11 mia. (2 pct. af omsætningen), mens de købte tjenesteydelser for 82 mia. (13 pct. af omsætningen)., Industrien køber olie, mælk og svin for 75 mia. kr., De mest købte varer var råolie, mælk og levende svin. Industriens største branchegruppe, , føde-, drikke- og tobaksvareindustri, , købte varer for 63 pct. af omsætningen. , Kemisk industri og olieraffinaderier mv., havde det største relative varekøb med 71 pct. af omsætningen, mens , råstofindvinding, (3 pct.) og , medicinalindustri, (9 pct.) havde de mindste varekøb målt som andel af omsætningen., Industriens ti mest købte varer. 2014, Vare, Køb i alt, Andel af, omsætning ,  , mio. kr., pct., Råolie, 36, 274, 5,6, Mælk, ikke koncentreret eller sødet, 1-6 pct. fedt, 21, 428, 3,3, Levende svin, 17, 743, 2,7, Andre varer af jern og stål, 4, 574, 0,7, Transmissionsaksler og krumtappe; lejehuse og aksellejer; , tandhjulsudvekslinger og friktionsgear mv., 4, 379, 0,7, Jern- og stålkonstruktioner, 4, 252, 0,7, Fisk, fersk eller kølet, undtagen filet og andet fiskekød , 3, 217, 0,5, Middelsvære- og tunge olier, brændselsolier, smøreolier mv., 2, 756, 0,4, Halvfabrikata af jern og ulegeret stål, 2, 557, 0,4, Elektroniske integrerede kredsløb og mikrokredsløb, 2, 155, 0,3, Tjenestekøbet var størst i medicinalindustrien, Medicinalindustrien købte tjenester for 28 pct. af omsætningen, mens gennemsnittet for industrien var 13 pct. Ud over restkategorien , andre tjenester, udgjorde , transport, og , produktionsrelaterede tjenester, de største andele af det samlede tjenestekøb. , Produktionsrelaterede tjenester, er bl.a. montage og produktudvikling., Fødevareindustrien køber mest emballage, Branchegruppen , føde-, drikke- og tobaksvareindustri, købte emballage for 5 pct. af omsætningen, hvilket var langt den største andel blandt branchegrupperne. Føde-, drikke og tobaksvareindustrien står således for 68 pct. af industriens samlede emballagekøb. For industrien som helhed udgjorde emballagekøbet kun 2 pct. af omsætningen. Der blev købt mest emballage af , plast, , der udgjorde 35 pct. af industriens samlede emballagekøb, samt , papir og pap, , der udgjorde 32 pct., Industriens køb af varer, emballage og tjenester. 2014, Hovedbranche, Varer, Emballage, Tjenester,  , Varer, Emballage, Tjenester,  , mia. kr.,  , andel af omsætning i pct., Råstofindvinding og industri i alt, 285,2, 11,1, 82,2,  , 43,8, 1,7, 12,6, Råstofindvinding, 0,9, 0,1, 2,7,  , 3,3, 0,2, 9,4, Industri, 284,2, 11,1, 79,5,  , 45,6, 1,8, 12,8, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 105,7, 7,5, 16,3,  , 62,7, 4,5, 9,6, Tekstil- og læderindustri, 2,2, 0,0, 0,6,  , 52,3, 0,8, 13,8, Træ- og papirindustri, trykkerier, 7,6, 0,2, 2,0,  , 40,1, 1,3, 10,3, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 51,6, 0,8, 4,6,  , 71,0, 1,0, 6,4, Medicinalindustri, 7,0, 0,6, 21,7,  , 9,1, 0,7, 28,2, Plast-, glas- og betonindustri, 12,8, 0,6, 6,2,  , 31,0, 1,5, 15,0, Metalindustri, 15,5, 0,2, 3,0,  , 45,5, 0,6, 8,9, Elektronikindustri, 8,6, 0,1, 2,7,  , 33,6, 0,5, 10,8, Fremstilling af elektrisk udstyr, 8,8, 0,1, 1,6,  , 56,3, 0,5, 10,6, Maskinindustri, 53,7, 0,6, 12,4,  , 47,4, 0,5, 11,0, Transportmiddelindustri, 3,4, 0,0, 0,6,  , 47,6, 0,4, 8,8, Møbler og anden industri mv., 7,4, 0,3, 7,7,  , 16,4, 0,7, 17,2, Industriens køb af varer og tjenester 2014, 17. marts 2016 - Nr. 130, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Industriens køb af varer og tjenester, Kontakt, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Kilder og metode, Statistikken dækker virksomheder inden for industri og råstofindvinding med mindst 50 ansatte. Disse virksomheder står for ca. 75 pct. af den samlede omsætning i alle virksomheder inden for industri og råstofindvinding. Omsætningsoplysningerne stammer fra regnskabsstatistikken. Varegrupperne i figuren er baseret på den Kombinerede Nomenklaturs 2-cifrede varekapitler. Den mere detaljerede vareopdeling i tabellen er baseret på 6-cifrede varekoder dannet ud fra den Kombinerede Nomenklatur., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Industriens køb af varer og tjenester, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21577

Nyt

NYT: Forbrugerkreditten faldt svagt i andet kvartal

Forbrugerkredit 2. kvt. 2016

18. august 2016, Ved udgangen af andet kvartal 2016 var det samlede udlån til husholdningerne i form af forbrugerkredit på 107,0 mia. kr., hvilket svarer til et fald på 0,9 pct. i forhold til første kvartal 2016. Forbrugerkredit ydet af banker stod for 82,8 pct. af husholdningernes samlede forbrugerkredit og udgjorde ved udgangen af andet kvartal 88,6 mia. kr. Det var 1,0 pct. mindre end kvartalet før. Forbrugerkreditten ydet af andre kreditselskaber end banker var næsten uændret og udgjorde 18,4 mia. kr. ved udgangen af andet kvartal., Forbrugerkredit - en del af bankers udlån til husholdninger, Bankers udlån til husholdninger i form af forbrugerkredit udgjorde omkring 22 pct. af husholdningernes samlede lån hos banker, som var på 400,5 mia. kr. ved udgangen af andet kvartal 2016. Udlån til boligformål udgør fortsat den største del af bankers udlån til husholdninger., Fald i forbrugerkredit hos banker skyldes , kassekredit, Med et fald på 3,3 pct. til 35,4 mia. kr. i andet kvartal 2016 var det hovedsageligt forbrugerkredit i form af , kassekredit, , der trak bankers samlede forbrugerkredit ned med 1,0 pct., Øvrige udlån, , som har været stigende de seneste fem kvartaler i træk, er i forhold til første kvartal 2016 steget med 1,3 pct. og ligger ved udgangen af andet kvartal 2016 på 45,5 mia. kr. De , øvrige udlån, udgør således den foretrukne form for forbrugerkredit i banker. , Kredit på kreditkort, er faldet med 3,5 pct. til 7,7 mia. kr. i andet kvartal 2016., Forbrugerkredit, ultimo kvartalet,  , 2015, 2016,  , 2015, 2016,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt, 2. kvt,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt, 2. kvt,  , mio. kr.,  , kvartalsvis ændring i pct., Forbrugerkredit i alt, 103, 172, 100, 914, 102, 778, 106, 243, 107, 994, 107, 045,  , -4,9, -2,2, 1,8 , 3,4 , 1,6 , -0,9, Banker, 83.526, 82.506, 84.296, 87.629, 89.518, 88.603,  , -5,8, -1,2, 2,2 , 4,0 , 2,2 , -1,0, Kassekredit , 38, 480, 36, 449, 36, 976, 36, 620, 36, 607, 35, 399,  , -3,3, -5,3, 1,4 , -1,0, -0,0, -3,3, Kredit på kreditkort, 4, 102, 4, 624, 5, 164, 7, 768, 7, 941, 7, 664,  , 15,7, 12,7, 11,7, 50,4, 2,2 , -3,5, Øvrige udlån, 40, 945, 41, 432, 42, 155, 43, 241, 44, 971, 45, 540,  , -9,7, 1,2 , 1,7 , 2,6 , 4,0 , 1,3 , Andre Kreditselskaber , 19, 646, 18, 409, 18, 483, 18, 614, 18, 475, 18, 442,  , -1,0, -6,3, 0,4, 0,7, -0,7, -0,2, Kredit mod sikkerhed, 3, 940, 3, 995, 4, 022, 4, 037, 4, 103, 4, 217,  , 0,7, 1,4, 0,7, 0,4, 1,6, 2,8, Kredit på købekort, 8, 016, 7, 994, 7, 922, 7, 862, 7, 715, 7, 789,  , -3,1, -0,3, -0,9, -0,8, -1,9, 1,0, Heraf benzinkort, 1, 463, 1, 680, 1, 555, 1, 408, 1, 325, 1, 575,  , -3,7, 14,8, -7,4, -9,5, -5,9, 18,9, Blankolån, 7, 690, 6, 419, 6, 539, 6, 714, 6, 658, 6, 436,  , 0,4, -16,5, 1,9, 2,7, -0,8, -3,3, 1, Danmarks Nationalbanks tal for forbrugerkredit i banker er i denne offentliggørelse tilpasset for at undgå dobbelttælling. Det sker i de tilfælde, hvor en banks indlånsvirksomhed alene foregår i udlandet, da en sådan bank i denne statistik tilhører , andre kreditselskaber, ., Forbrugerkredit fra andre kreditselskaber faldt med 0,2 pct., Faldet i f, orbrugerkreditten ydet af andre kreditselskaber end banker skyldes et fald i, den forbrugerkredit, der ydes i form af , blankolån, . , Blankolån, faldt med 3,3 pct. til 6,4 mia. kr. ved udgangen af andet kvartal 2016. , Kredit mod sikkerhed, fortsatte derimod den opadgående tendens og steg med 2,8 pct. til 4,2 mia. kr. , Kredit på købekort, steg ligeledes og vendte dermed de seneste seks kvartalers nedadgående udvikling. Samlet set steg , kredit på købekort, med 1,0 pct. til 7,8 mia.kr., hvoraf det i høj grad var træk på benzinkort, der påvirkede udviklingen på , kredit på købekort., Træk på benzinkort steg alene med 18,9 pct., hvilket først og fremmest kan tilskrives udviklingen i brændstofpriser i samme periode. , Udbydere af forbrugerkredit omfatter:, •, Banker, : Banker, sparekasser og andelskasser, undtagen centralbanken, som modtager indlån og ydelse af kredit., •, Andre kreditselskaber, : Kreditkortselskaber og forbrugerkreditselskaber der giver kredit til ikke-finansielle foretagender, men ikke modtager indlån i Danmark. Omfatter ikke realkreditinstitutter., Forbrugerkredit 2. kvt. 2016, 18. august 2016 - Nr. 351, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Forbrugerkredit, Kontakt, Jesper Søgaard Dreesen, , , tlf. 51 64 92 61, Kilder og metode, Forbrugerkredit omfatter kredit ydet af firmaer, som ikke modtager indlån, fx finansierings-selskaber. Betegnelsen udbydere af forbrugerkredit dækker i denne statistik:, Egentlige finansieringsselskaber og kontoringe, der finansierer køb af varer hos flere forskellige forhandlere og i flere forskellige butikker eller butikskæder., Forhandlere og butikker, som alene tilbyder deres egne kunder finansiering., For købekorts vedkommende er fx kreditkort udstedt af indkøbscentre, butikskæder, benzinselskaber samt visse internationale kreditkort med i opgørelsen. Hævekort udstedt af pengeinstitutter er ikke med i opgørelsen., Selskaber i pengeinstitutsektoren, som ikke modtager indlån, er også omfattet af opgørelsen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21740

Nyt

NYT: Stigende udgifter til miljøbeskyttelse i det offentlige

Offentlige miljøudgifter og -indtægter 2013

1. juni 2015, Udgifterne til miljøbeskyttelse voksede med 8,8 pct. eller 2,7 mia. kr. fra 2012 til 2013. Det offentlige brugte i 2013 33,9 mia. kr. på miljøbeskyttelse og udgjorde dermed 2,8 pct. af de samlede offentlige udgifter. Miljøbeskyttelse omfatter aktiviteter rettet mod forebyggelse og bekæmpelse af forurening samt overgang til bæredygtige teknologier. Hovedparten af stigningen kan henføres til de offentlige virksomheders øgede udgifter til behandling af affald samt investeringer inden for spildevand. Miljøindtægterne, som ikke inkluderer miljøskatter, udgjorde 22,2 mia. kr. i 2013, en stigning på 0,6 mia. kr. i forhold til 2012. Miljøindtægterne udgjorde 2,0 pct. af de totale offentlige indtægter i 2013. Tallene er opgjort i løbende priser og dermed ikke renset for prisstigninger., Offentlige miljøindtægter, Miljøindtægterne omfatter primært de betalinger, det offentlige modtager fra borgere og virksomheder i forbindelse med levering af ydelser inden for spildevands- og affaldsområderne. Miljøindtægterne omfatter som nævnt ikke de miljørelaterede skatter, som kan findes på , www.statistikbanken.dk/mreg21, . Disse udgjorde i 2013 79,2 mia. kr. Miljøindtægterne og de miljørelaterede skatter udgjorde tilsammen 101,4 mia. kr. i 2013, svarende til 9,0 pct. af de totale offentlige indtægter. , Stabil udvikling over tid, Både de offentlige miljøudgifter og -indtægter har ligget på et relativt stabilt niveau over tid. I 2007 udgjorde de samlede miljøudgifter således 29,2 mia. kr. eller 2,9 pct. af de totale offentlige udgifter, mod de nævnte 33,9 mia. kr. eller 2,8 pct. i 2013. I 2007 udgjorde miljøindtægterne 19,0 mia. kr. eller 1,9 pct. af de totale offentlige indtægter, mod de nævnte 22,2 mia. kr. eller 2,0 pct. i 2013. , Den offentlige nettoudgift til miljøbeskyttelse (udgifter minus indtægter) udgjorde 10,3 mia. kr. i 2007 og 11,7 mia. kr. i 2013., Miljødomæner, Udgifter og indtægter er fordelt på ni miljødomæner, der vedrører miljøbeskyttelse. Grupperingerne er baseret af det fælleseuropæiske klassifikationssystem CEPA (Classification of Environmental Protection Actitivites). , De enkelte miljødomæners bidrag fordelt på udgifts- og indtægtstype kan ses på , www.statistikbanken.dk/mreg2, ., Offentlige miljøudgifter og -indtægter 2013, 1. juni 2015 - Nr. 270, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Offentlige miljøudgifter og -indtægter, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Statistik­dokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21760

Nyt