Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 11 - 20 af 20

    Skoleelever kaster sig over statistikken

    7. C fra Sankt Petri skole har bakset med tal og grafer. Det var lærerigt på den sjove måde., 6. februar 2007 kl. 0:00 , Af , Stefan Jul Gunnersen, Statistik er ikke kun for lærde folk med langt skæg eller en doktorgrad i matematik. Eleverne i folkeskolens større klasser kan også sagtens være med og både forstå og bruge statistik. På Sankt Petri Skole i Københavns indre by har 7. C i et par måneder arbejdet med statistik i geografitimerne. Det har været lærerigt - på den sjove måde. , - Hvis der var en, der havde sagt BNP til mig før det her projekt, så ville jeg ikke have nogen idé om, hvad det var, siger Charlotte fra 7. C., Danske tal med overraskelser  , I geografitimerne har de brugt Danmark i tal, der er et lettilgængeligt hæfte, Danmarks Statistik udgiver hvert år. Blandt tallene fandt eleverne flere overraskelser: , - Der stod, at der kun var 8 pct. indvandrere i Danmark. Når man hører om det i radioen, i aviserne eller i fjernsynet, så tror man næsten, at over halvdelen af Danmarks befolkning er indvandrere. Men der står, at der er under en halv million, siger Martha fra klassen. , Hæftet er i sig selv ikke særlig langt, og der er ikke store mængder af tal, tabeller eller tekst, men næsten på hver side er der figurer. , - Det var jo kun de der 26 sider, der var i bogen, men alligevel havde man det som om, at man fik de vigtigste tal om Danmark, siger Martha., Tal skal tænkes over , Klassen havde et langt projektarbejde, hvor de skulle sammenligne europæiske lande med Danmark. Charlotte havde valgt Rumænien: , - Rumænien er ikke så industrialiseret som Danmark. Jeg troede, at vi havde helt vildt meget landbrug, men det har vi slet ikke i forhold til Rumænien. Jeg var også overrasket over, hvor rigt et land Danmark faktisk er, siger hun. , Det var vigtigt for klassens geografilærer, at eleverne ikke kun forholdt sig til enkeltstående tal, men også reflekterede over, hvad man kunne bruge dem til. , - Man er nødt til at fortolke på tal. Hvis befolkningstætheden er større i Japan end i Danmark, hvad betyder det så? Eleverne skal tænke over de tal, de finder frem til, for ellers kan de ikke bruge dem til noget, siger Claus Andersen, der blandt andet underviser i dansk, historie og geografi., Ski eller olie  , Eleverne er blevet meget klogere på de lande, de har beskæftiget sig med. Fra at tro, at nordmænd var sådan nogle, der var født med ski på, som Emil fra klassen med et smil bemærker, ved de nu, at Norge ikke kun er rig på ski, men også rig på olie. , Eleverne skulle også på internettet efter flere tal. Det var straks sværere at finde tal på nettet, både om andre europæiske lande, men også i forhold til tal om Danmark. , - Man skulle søge meget præcist, siger David fra klassen om hans forsøg med at finde flere tal. Eleverne synes, at det var bedre at bruge de grafer, der var i Danmark i tal. , - Det er mere overskueligt, og de er i forskellige farver, siger Charlotte. , Undervejs har eleverne også lært at fremstille grafer og søjlediagrammer. De brugte dem til at vise forskellige udviklingsforløb, når de fremlagde for klassen. , - Jeg fandt ud af, at det blev meget mere overskueligt, hvis man lavede grafer. Det synes jeg var det bedste fra projektet. Det var også noget, der gav en god karakter, fortæller Emil. , Statistik i stuerne, Hæftet Danmark i tal er krydret med vers fra danske sange - og med små underholdende statistikoplysninger som fx: Vidste du, at det regner eller sner hver tredje dag i Danmark? , - Det er lidt sjovt, og så tænker man: Gud, det vidste jeg ikke, siger Charlotte. Hun lagde også mærke til en pudsig oplysning:, - Jeg kan huske, at der er noget med 13 mio. svin i Danmark. Jeg var nærmest pinligt berørt, for det er ikke sådan, mennesker fra andre lande skal høre om Danmark....at Danmark, det er det land, hvor der er 13 mio. svin. , Faktisk endte det med, at undervisningen i statistik bredte sig helt hjem i elevernes stuer: , - Når man så sidder og spiser om aftenen, så kan jeg sige: "Vidste du at.." og så noget om Rumænien. Altså noget, jeg havde læst, og som jeg kunne huske, siger Charlotte. ,  , Danmark i tal 2007 udgives 6. februar 2007 og kan bestilles på , www.dst.dk/boghandel, .,  ,  , Stefan Jul Gunnersen er kommunikationsmedarbejder i Danmarks Statistik.,  , Foto: Henrik Petit., Denne artikel er offentliggjort 6. februar 2007., Tilmeld dig nyhedsbrev,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2007/2007-02-05-Danmark-i-tal

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation