Søgeresultat

NYT: Færre brændeovne, men højere brændeforbrug

Brænde og anden biomasse til opvarmning 2023

30. august 2024, Forbruget af brænde i boliger og fritidshuse er for 2023 opgjort til 15,7 mio. gigajoule (GJ), hvilket er 8 pct. højere end i 2021. Antallet af boliger samt fritidshuse uden fast beboelse, som har én eller flere brændeinstallationer, er opgjort til 675.000, hvilket omvendt er 13 pct. lavere end i 2021. At de to udviklinger gik i hver sin retning kan have flere årsager. På den ene side har miljøkrav vedr. partikelforurening ført til udfasning eller udskiftning af især ældre brændeovne som supplerende varmekilde. På den anden side er nogle nyligt udfasede oliefyr og naturgasfyr formentlig erstattet af installationer med brænde og anden biomasse som opvarmningskilde samtidig med, at nogle husstande har brugt brændeovn eller pejs i højere grad pga. de høje priser på gas og elektricitet i perioden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/brande01, Priser på andre energiformer samt vejret kan påvirke forbruget, De relativt høje energipriser i 2023, fx på naturgas, fyringsolie og elektricitet, kan have betydet, at der er blevet anvendt relativt mere brænde i boliger og fritidshuse med brændeinstallationer som supplerende opvarmningsform end i 2021. Ligeledes har det betydning for forbruget, om der er tale om et koldt eller et varmt år. Her kan det nævnes, at 2023 målt i graddage var et mindre koldt år end 2021, hvilket alt andet lige ville have betydet et lavere brændeforbrug., Brændeforbrug efter beboelsestype. 2023,  , Beboelser, Beboelser med , brændeovne, mv., Samlet brændeforbrug, Brændeforbrug pr. beboelse med brændeovn ,  , antal, antal, pct., 1000 GJ, GJ, Beboelser i alt, 2, 991, 700, 674, 700, 23, 15, 691, 23, Boliger, i alt, 2, 769, 700, 538, 100, 19, 13, 877, 26, Huse med fjernvarme, 846, 800, 185, 100, 22, 3, 239, 17, Huse uden fjernvarme, 768, 800, 297, 300, 39, 9, 564, 32, Lejligheder, 1, 130, 100, 39, 200, 3, 577, 15, Beboede fritidshuse, 24, 000, 16, 500, 69, 497, 30, Ubeboede fritidshuse, 222, 100, 136, 600, 62, 1, 814, 13, Anm.: En brændeinstallation kan være en primær og/eller en sekundær opvarmningskilde som anvender brænde mv. Pga. afrunding kan summerne afvige fra totalen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/brande03, Størst brændeforbrug i huse uden fjernvarme og beboede fritidshuse, Når der ses på det samlede forbrug bruges det meste brænde i enfamilieshuse uden fjernvarme, idet disse står for 69 pct. af forbruget i boligerne. Blandt disse ca. 750.000 huse har ca. 40 pct. en brændeovn, hvilket er det dobbelte af gennemsnittet for alle boliger., En forklaring på den høje andel med brændeovne og det tilsvarende høje forbrug af brænde er, at disse huse primært findes på landet og i mindre byer, hvor der ikke er tilslutningsmulighed til fjernvarme eller naturgas. Dertil kommer, at nabohensyn i spredt bebyggelse er mindre aktuelt end i tætbeboede byområder. Dette er formentlig også en del af baggrunden for, at der i de ca. 24.000 fritidshuse med heltidsbeboelse er brændeovne i to ud tre huse, og at der i disse er et relativt stort forbrug af brænde (30 GJ), hvilket svarer til ca. fire rummeter savet, kløvet og stakket brænde., Lavere forbrug i andre boligtyper, Lidt flere end hvert femte hus med fjernvarme har også installeret en brændeovn, og i disse var der i 2023 et gennemsnitsforbrug på 17 GJ. I ca. 3 pct. af de 1,1 millioner lejligheder er der brændeovne, og i gennemsnit har de kun brugt 15 GJ. Det skal nævnes, at der i alle typer beboelser er en del brændeovne, som ikke var i brug i 2023., Mange brændeovne i fritidshuse, De godt 220.000 deciderede fritidshuse, dvs. hvor der ikke er personer med fast bopæl, stod for 12 pct. af det samlede brændeforbrug i 2023. Denne relativt høje andel hænger sammen med, at mere end 60 pct. af fritidshusene har en brændeovn installeret. Forbruget pr. bolig med brændeovn i denne type beboelse er opgjort til 13 GJ., Brændeforbrug efter primær varmeinstallation i boliger. 2023,  , Boliger, Boliger med , brændeovne, mv., Samlet brændeforbrug, Brændeforbrug pr. bolig med brændeovn,  , antal, antal, pct., 1000 GJ, GJ, I alt, 2, 769, 700, 538, 100, 19, 13, 877, 26, Naturgasfyr, 303, 700, 81, 100, 27, 1, 487, 18, Oliefyr, 51, 000, 20, 100, 39, 637, 32, Fjernvarme, 1, 745, 700, 192, 100, 11, 2, 939, 15, Varmepumpe, 317, 400, 112, 600, 35, 2, 537, 23, Elradiator, elpanel mv., 62, 100, 17, 900, 29, 602, 34, Brændeovne mv., 72, 600, 72, 600, 100, 4, 512, 62, Træpilleovne mv., 97, 300, 37, 100, 38, 1, 063, 29, Andre primære varmekilder, 119, 900, 4, 600, 4, 102, 22, Anm.: Opdelingen efter primær varmeinstallation er fra den aktuelle undersøgelse. Der findes omtrent tilsvarende informationer i Bolig- og Bygningsregistret (BBR). Pga. afrunding kan summerne afvige fra totalen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/brande02, Forbruget afhænger af den primære varmeinstallation, De ca. 73.000 heltidsboliger, som har installeret brændefyr og -ovne som primær opvarmningsinstallation, stod for ca. en tredjedel af brændeforbruget i boligerne i 2023. Anvendelse af brændeovn som supplerende kilde er mest udbredt i boliger med oliefyr (39 pct.) og træpillefyr (38 pct.)., For boliger med fjernvarme er det kun 11 pct., der har brændeovn som supplerende kilde. Det hænger sammen med, at ca. halvdelen af disse boliger er lejligheder. Forbruget af brænde pr. ovn er relativt lavt for boliger med fjernvarme (15 GJ), mens det ikke overraskende er højst, hvor brændeovne anvendes som primær varmekilde (62 GJ)., Ny statistik i Danmarks Statistiks regi, Det er første gang, at Danmarks Statistik gennemfører denne undersøgelse, men tilsvarende undersøgelser er tidligere gennemført af Energistyrelsen. I henvendelserne til stikprøven af husstande er der ud over varmeinstallationer og forbrug af brænde også spurgt til forbruget af anden biomasse i form af træpiller, flis og halm. Forbruget af træpiller vil blive offentliggjort senere, mens datagrundlaget for flis og halm er for spinkelt til, at der kan etableres en robust statistik på samfundsniveau., Brænde og anden biomasse til opvarmning 2023, 30. august 2024 - Nr. 251, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. august 2026, Alle udgivelser i serien: Brænde og anden biomasse til opvarmning, Kontakt, Henrik Huusom, , , tlf. 40 38 36 43, Kilder og metode, Formålet med statistikken er at belyse antal brændeinstallationer samt forbruget af brænde og anden biomasse til såvel primær som sekundær opvarmning i boliger og fritidshuse. Data er indsamlet ved en frivillig husstandsundersøgelse med en stratificeret stikprøve på ca. 49.000 husstande. Ca. 19.000 har besvaret spørgeskemaet. Besvarelserne er fejlsøgt og der er sket korrektion af materialet, hvor besvarelser ikke har været fuldstændige, eller hvor der har kunnet konstateres logiske fejl. Der er en vis usikkerhed knyttet til opgørelsen, bl.a. da mængden af brænde er vanskelig målbar og mange beboere ikke har en systematisk registrering af deres forbrug., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Brug af brænde og anden biomasse til opvarmning i boliger og fritidshuse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/54566

Nyt

NYT: Mere mælk, men mindre økologi

Animalsk produktion (halvårlig, kvartal) 1. januar 2026

18. marts 2026, Der blev indvejet 1.254 mio. kg konventionel mælk og 140 mio. kg økologisk mælk på mejerierne i fjerde kvartal 2025. Dermed steg den samlede produktion af mælk med 2 pct., mens den økologiske produktion faldt med 5 pct. i forhold til samme kvartal i 2024. Den økologiske mælkeproduktion er dermed tilbage på niveau med produktionen i 2017. Den seneste opgørelse over bestanden af kvæg den 31. december 2025 viste, at der var 548.000 malkekøer, hvoraf hver tiende malkeko var økologisk. Se , Hver tiende kreatur er økologisk, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:26). Der var 575.000 malkekøer den 31. december 2017., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani71, Flere slagtninger af svin og lidt flere æg, I fjerde kvartal 2025 blev der slagtet 113.ooo stk. kreaturer og 27 mio. fjerkræ, primært kyllinger. Det var tilsvarende niveau i fjerde kvartal 2024. Mens der blev slagtet 4,2 mio. svin i fjerde kvartal 2025, blev der slagtet 3,7 mio. svin i fjerde kvartal 2024, hvilket var en forøgelse på 16 pct. Opgørelserne over slagtninger og eksport af levende dyr er foreløbige opgørelser. , Den seneste opgørelse over bestanden af svin den 1. januar 2026 viste, at der var 12,3 mio. svin, se , www.statistikbanken.dk/svin, ., Der blev i fjerde kvartal 2025 indvejet 20,1 mio. kg æg på pakkerierne. Æggene fordelte sig på 10,5 mio. kg skrabeæg, 5,7 mio. kg økologiske æg, 1,8 mio. kg æg fra frigående høns og 2,1 mio. kg buræg. Der er en stigning i den indvejet mængde æg på 4 pct. i forhold til fjerde kvartal 2024., Animalsk produktion,  , 2024, 2025,  , Ændring, 4.kvt. 2024,  , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , - 4.kvt. 2025,  , 1.000 stk.,  , pct., Kvæg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 122, 128, 120, 120, 121, 131,  , 2, Slagtninger, 1, 109, 113, 105, 105, 105, 113,  , 0, Eksport af levende kvæg til slagtning, 13, 14, 16, 15, 15, 18,  , 22, Heraf kalve, 13, 13, 14, 14, 14, 17,  , 28,  , 1.000 stk.,  ,  , Svin , 4,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 7, 506, 7, 707, 7, 952, 7, 728, 8, 233, 8, 324,  , 8, Slagtninger, 1, 3, 393, 3, 654, 3, 877, 3, 449, 4, 025, 4, 222,  , 16, Eksport af levende svin, 3, 4, 113, 4, 053, 4, 074, 4, 278, 4, 208, 4, 102,  , 1, Heraf smågrise, 3, 998, 3, 950, 3, 977, 4, 160, 4, 084, 3, 964,  , 0,  , mio. stk.,  ,  , Fjerkræ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Slagtninger på slagterier, 28, 27, 26, 26, 27, 27,  , 1,  , mio. kg.,  ,  , Mælk,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 2, 1, 452, 1, 392, 1, 409, 1, 498, 1, 480, 1, 414,  , 2, Indvejet på mejerierne, 1, 433, 1, 373, 1, 389, 1, 479, 1, 461, 1, 394,  , 2, Heraf konventionel, 1, 281, 1, 225, 1, 239, 1, 330, 1, 317, 1, 254,  , 2, Heraf økologisk, 152, 148, 151, 149, 144, 140,  , - 5,  , mio. kg.,  ,  , Æg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet indvejet på æg pakkerier, 19,4, 19,2, 19,2, 20,4, 20,6, 20,1,  , 4, Buræg, 2,3, 2,1, 2,1, 2,0, 1,9, 2,1,  , 1, Æg fra fritgående høns, 1,6, 1,5, 1,5, 1,9, 1,6, 1,8,  , 19, Skrabeæg, 9,9, 10,1, 10,0, 10,7, 11,6, 10,5,  , 4, Økologiske æg, 5,7, 5,6, 5,6, 5,8, 5,6, 5,7,  , 2, 1, Inkl. slagtninger hos producenter. , 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,0 mio. kg til foder og 3,7 mio. kg til konsum. , 3, Eksport af avlsvin indgår ikke i opgørelsen. Den samlede eksport er foreløbige tal. , 4, Slagtningerne af svin er foreløbige, og data er korrigeret for hele 2025. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, , , ani51, , , ani71, og , ani81, Animalsk produktion (halvårlig, kvartal) 1. januar 2026, 18. marts 2026 - Nr. 61, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. september 2026, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (halvårlig, kvartal), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/54625

Nyt

NYT: Mange 15-17-årige i det vestlige Jylland har arbejde

Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik 2024

18. november 2025, Der er markante geografiske forskelle i andelen af unge i alderen 15-17 år, der havde et arbejde ved udgangen af november 2024. Andelen var generelt højest i kommuner beliggende langt fra de større byer og lavest i kommuner tæt på de største byområder (København, Aarhus og Odense). Særligt i de vestjyske kommuner var en stor andel af de unge i beskæftigelse. Beskæftigelsesfrekvensen var højest i Varde Kommune (58 pct.), efterfulgt af Fanø Kommune (58 pct.), Hjørring Kommune (57 pct.) og Frederikshavn Kommune (57 pct.). På landsplan arbejdede 47 pct. af de 15-17-årige ved udgangen af november 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras210, Færre af de unge arbejder i kommunerne i og omkring København, Andelen af unge i arbejde var lavest i kommunerne i og omkring København. Her havde Lyngby-Taarbæk Kommune (37 pct.) den laveste andel, efterfulgt af Frederiksberg Kommune (40 pct.), Gentofte Kommune (42 pct.) og, Gladsaxe Kommune (42 pct.)., Det skal bemærkes, at de 15-17 årige i Læsø Kommune havde den laveste (34 pct.) beskæftigelsesfrekvens. Antallet af unge på Læsø er dog lavt, hvilket betyder, at beskæftigelsesfrekvensen kan svinge en del fra år til år., De 15-17-årige arbejder hyppigst i tredje kvartal, Beskæftigelsesfrekvensen blandt 15-17-årige var med 49 pct. højest i tredje kvartal, der omfatter en stor del af sommerferieperioden. Tendensen til, at mange unge i det vestlige Jylland arbejder, bliver endnu tydeligere, når opgørelsen foretages for tredje kvartal. I stort set alle kommuner ved Vesterhavet arbejdede over 55 pct. af de 15-17-årige i tredje kvartal 2024. Der var dog også andre kommuner i landet, hvor en høj andel af de unge arbejdede i sommerferieperioden. Det gjaldt blandt andet unge i Bornholms Kommune, Billund Kommune, kommunerne på Djursland, Kerteminde Kommune, de nordsjællandske kommuner ved Kattegat samt kommunerne på de mindre øer (Samsø, Læsø, Ærø, Langeland og Morsø)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kas210, Færre helt unge arbejder, Det er også tilladt for 13-14-årige at arbejde, men arbejdet skal være af lettere karakter. Beskæftigelsesfrekvenserne for de enkelte ét-års alderstrin viser, at jo yngre de unge er, desto færre havde et arbejde i 2024. Beskæftigelsesfrekvensen er således lavest med 13 pct. for de 13-årige, mens den for de 17-årige er højest med 61 pct. På alle alderstrin - undtagen blandt de 13-årige - arbejder pigerne oftere end drengene., Kilde:, www.statistikbanken.dk/ras210, En tredjedel af de unge beskæftigede arbejder i et supermarked eller varehus, En tredjedel af ungarbejderne mellem 13-17 år, svarende til ca. 40.000, arbejdede i branchen , supermarkeder og varehuse mv., , der dermed er den klart største branche for de unge. De næststørste brancher for ungarbejderne var , restauranter, , , detailhandel med tekstiler og husholdningsudstyr, og , post og kurertjeneste, , som bl.a. dækker avisbude. Blandt ungarbejderne i alderen 15-17 år arbejdede flest , i supermarkeder og varehuse mv., , hvor 39 pct. af dem var beskæftiget. Blandt de 13-14-årige ungarbejdere var det post- og kurertjeneste, der med 20 pct. beskæftigede flest., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras312, Andelen af 13-17-årige der arbejder har været kontant de seneste tre år, I de seneste tre år har 36 pct. af de 13-17-årige haft et arbejde. Over de seneste ti år er beskæftigelsesfrekvensen blandt unge steget fra 30 pct. i 2014 til 36 pct. i 2024, hvilket svarer til en stigning på 5, procentpoint. Udviklingen har fulgt en tilsvarende tendens i hele befolkningen (16-64 år), hvor andelen af beskæftigede er steget fra 72, pct, ., i 2014 til 77 pct. i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras210, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, I forbindelse med denne offentliggørelse er der oprettet to nye tabeller i Statistikbanken. , www.statistikbanken.dk/kas210, gør det muligt at tilgå tal for de unges beskæftigelse som kvartalsvise gennemsnit. I , www.statistikbanken.dk/ras312, kan oplysninger om branchefordelingen for de unge tilgås., Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik 2024, 18. november 2025 - Nr. 322, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Kilder og metode, Opgørelsen er foretaget ultimo november på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) og den kvartalsviste arbejdsstyrkestatistik (KAS). Beskæftigelsen omfatter selvstændige, medarbejdende ægtefæller og lønmodtagere. Beskæftigelsen opgøres i hoveder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/56589

Nyt

NYT: Hver femte af de unge var overkvalificeret til jobbet

Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 2024

11. december 2025, I 2024 var 19 pct. af de beskæftigede mellem 15 og 34 år, efter egen opfattelse, overkvalificerede i deres job. Det er tre gange flere end de 6 pct., der var underkvalificerede. De resterende 75 pct. af de 15-34-årige havde færdigheder, der matchede de krav, der var nødvendige for at udføre arbejdet. Tallene stammer fra Arbejdskraftundersøgelsen, der i 2024 inkluderede særlige spørgsmål til de 15-34-åriges relation til arbejdsmarkedet., Kilde: Særudtræk fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Flest overkvalificerede i Erhvervsøkonomi, administration og jura, Unge beskæftigede med en uddannelsesbaggrund inden for , Erhvervsøkonomi, Administration og Jura, havde med 22 pct. den højeste andel overkvalificerede. Også blandt unge med uddannelser inden for , Undervisning, , , Samfundsvidenskab, samt , Ingeniør, fremstilling og byggeri, er der ca. 20 pct., der var overkvalificerede. Uddannelser uden en specifik retning, , Generelle uddannelser, , ligger også på det niveau. , Undervisning, samt , Sundhed og velfærd, er de uddannelsesretninger, hvor flest unge beskæftigede var underkvalificerede i jobbet med hhv. 11 og 10 pct. , Især de 15-24-årige var i 2024 overkvalificerede, Fokuseres der på aldersgrupper, er det især de 15-24-årige, der var overkvalificerede, hvilket skal ses i sammenhæng med, at fritidsjob er særligt udbredt i denne aldersgruppe. Generelt har deltidsbeskæftigede en markant højere andel overkvalificerede (23 pct.) sammenlignet med de fuldtidsbeskæftigede (16 pct.). Der er ikke stor forskel mellem aldersgrupperne mht. andelen af underkvalificerede, men andelen af underkvalificerede på 8 pct. for de 30-34-årige er dog en anelse højere end andelen blandt de yngste aldersgrupper., Kilde: Særudtræk fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Overkvalificerede var oftere på udkig efter nyt job, Overkvalificerede unge var kraftigt overrepræsenterede blandt beskæftigede, der samtidig var aktivt jobsøgende. Blandt de 15-34-årige beskæftigede, der søger et andet job, var 31 pct. overkvalificerede. Det samme gælder kun for 16 pct. af dem, der ikke søgte et andet job. Det kan pege på, at overkvalificering hænger tæt sammen med beslutningen om at søge nyt job. Der er ikke nogen forskel i jobsøgningen blandt de underkvalificerede., Kilde: Særudtræk fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Studerende føler sig mest overkvalificerede, De studerende var mest tilbøjelige til at være overkvalificerede. Dette hænger sammen med typen af jobs, studerende har ved siden af deres studier, hvor jobkravene typisk er lavere end i fuldtidsjobs. Dem, der opfattede sig selv som beskæftigede, var mindst tilbøjelige til at føle sig overkvalificerede. Den største andel underkvalificerede var at finde blandt de beskæftigede langtidssyge, som dog udgør en lille gruppe., Kilde: Særudtræk fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Overuddannelse stiger med uddannelsesniveauet, Det er også undersøgt, i hvilken grad de unge beskæftigedes uddannelsesniveau svarer til de opgaver, de udfører i jobbet. I 2024 var der for 31 pct. af de unge ikke et godt match mellem deres uddannelsesniveau og det, de lavede på deres job. I to ud af tre tilfælde skyldtes det, at uddannelsesniveauet var højere end kravene på jobbet, mens den sidste tredjedel havde for lavt uddannelsesniveau i forhold til jobkravene. Blandt beskæftigede med grundskole som højest fuldførte uddannelse var andelen af over- og underkvalificerede omtrent lige store, mens personer med højere uddannelse var mere tilbøjelige til at have et uddannelsesniveau, der oversteg kravene i jobbet. Her spiller studie- og fritidsjob også en rolle, da disse typer job typisk generelt har lavere jobkrav end et fuldtidsjob. , Kilde: Særudtræk fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 2024, 11. december 2025 - Nr. 354, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (tema), Kontakt, Wendy Takacs Jensen, , , tlf. 51 79 47 14, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper i alle europæiske lande. Der er siden 2010 blevet spurgt ind til sort arbejde i Arbejdskraftundersøgelsen én gang årligt. Metoden til at afgrænse sort arbejde er i overensstemmelse med Nationalregnskabets metode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/56648

Nyt

NYT: Flere konkurser og tabte job i marts

Konkurser marts 2026

Konkurser i aktive virksomheder, Sæsonkorrigeret, 178, marts, +8,6 %, fra februar til marts, Se tabel, 9. april 2026, Der var 178 erklærede konkurser i marts blandt , aktive, virksomheder, når der korrigeres for normale sæsonudsving, og det er 8,6 pct. flere end i februar. Konkurserne medførte 830 tabte job (omregnet til fuld tid) i faktiske tal, hvilket er 29 pct. flere end i februar. I første kvartal var antallet af konkurser i aktive virksomheder 7,7 pct. lavere end i kvartalet før, mens jobtabet var 14,9 pct. lavere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/konk3, og egne beregninger baseret på tal fra Konkursregistret, der ikke kan genfindes i Statistikbanken., Bygge og anlæg har den største andel af konkurserne i 2026, I første kvartal 2026 har der været 497 konkurser i aktive virksomheder, hvoraf 24,7 pct. har været virksomheder med branche i bygge og anlæg. Deres konkurser har typisk haft færre tabte job og en mindre konkursramt omsætning end den gennemsnitlige konkurs i perioden, da andelene er på hhv. 17,3 og 19,0 pct. af de samlede tabte job og den total konkursramte omsætning. Konkurserne i industrien står for en lav andel af det samlede antal konkurser med 6,6 pct. i årets første tre måneder, mens andelen af de tabte job er 18,3 pct., og den konkursramte omsætning for disse virksomheder udgør 17,9 pct. I detailhandlen er der typisk en større del af den konkursramte omsætning, end andelen af konkurserne, mens det for transportvirksomheder er modsat, da de har en relativt lav andel af den konkursramte omsætning i forhold til den andel, de udgør af alle konkurserne. , Kilde: Egne beregninger lavet på baggrund af konkursregisteret, der ikke kan genfindes i Statistikbanken., Erklærede konkurser i marts i faktiske tal, Der var i alt 469 erklærede konkurser i marts opgjort i faktiske tal. Heraf var 187 eller 40 pct. konkurser i aktive virksomheder, der har ansatte eller en omsætning på minimum 1 mio. kr. De resterende 282 konkurser var i såkaldte nulvirksomheder, der ikke har ansatte og kun en mindre omsætning., 30 pct. af de tabte job i marts var i Region Hovedstaden, Der blev tabt 830 job ved de 469 erklærede konkurser i marts mod 644 tabte job i februar. I første kvartal blev i alt 2.214 job ramt af konkurs mod 2.603 job i kvartalet før. Region Hovedstaden stod for 30 pct. af de tabte job i marts, mens Region Midtjylland stod for 20 pct., Region Syddanmark stod for 25 pct., Region Sjælland stod for 13 pct. og Region Nordjylland for 12 pct. , Konkurser og tabte job i udvalgte branchegrupper og i regioner mv.,  , 2025, 2026,  , Mar., Apr., Maj, Juni, Juli, Aug., Sep., Okt., Nov., Dec., Jan., Feb., Mar.,  , antal konkurser, Sæsonkorrigerede i alt, 583, 543, 588, 525, 503, 546, 564, 526, 555, 498, 476, 488, 509, Heraf i aktive virksomheder, 199, 203, 236, 178, 199, 200, 199, 192, 195, 173, 174, 164, 178, Faktiske i alt, 548, 453, 562, 390, 423, 311, 600, 896, 928, 492, 372, 388, 469, Landbrug, skovbrug ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , og fiskeri, 3, 1, 4, 3, 4, 3, 8, 0, 16, 1, 4, 3, 2, Industri, forsyning,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , og råstofindvinding, 24, 19, 31, 19, 28, 15, 21, 38, 30, 30, 13, 18, 23, Byggeri og anlæg, 82, 75, 88, 68, 56, 57, 90, 149, 124, 57, 59, 80, 75, Handel, transport, ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , overnatning og restauranter, 152, 142, 167, 106, 118, 96, 167, 232, 241, 147, 109, 112, 138, IT og medier, 26, 17, 25, 27, 23, 12, 32, 39, 44, 21, 22, 15, 23, Finansiering og forsikring, 112, 86, 79, 76, 74, 49, 123, 229, 254, 114, 55, 71, 74, Handel, udlejning og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , administration af ejendomme, 17, 28, 33, 21, 27, 11, 21, 30, 33, 23, 13, 16, 18, Rådgivning ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , og forretningsservice, 89, 61, 95, 45, 61, 47, 99, 119, 129, 62, 71, 53, 81, Offentlig forvaltning,,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , undervisning og sundhed, 16, 9, 11, 9, 8, 8, 10, 16, 20, 7, 3, 10, 10, Kultur, fritid, autoreparation,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , og anden service, 27, 15, 28, 16, 24, 13, 29, 44, 37, 30, 23, 10, 25, Hovedstaden, 259, 190, 279, 175, 187, 133, 315, 473, 453, 213, 158, 163, 195, Sjælland, 77, 70, 76, 53, 55, 59, 67, 162, 141, 67, 39, 69, 48, Syddanmark, 56, 49, 64, 54, 63, 38, 72, 84, 106, 89, 47, 62, 88, Midtjylland, 98, 98, 98, 77, 81, 60, 111, 133, 155, 102, 87, 62, 99, Nordjylland, 58, 46, 45, 31, 37, 21, 35, 44, 73, 21, 41, 32, 39,  , antal tabte fuldtidsjob, I alt, 1264, 735, 1003, 1145, 1107, 774, 1295, 918, 743, 942, 740, 644, 830, Hovedstaden, 715, 316, 367, 212, 433, 281, 561, 367, 289, 515, 364, 169, 250, Sjælland, 218, 112, 172, 100, 119, 94, 158, 145, 84, 89, 53, 100, 110, Syddanmark, 66, 66, 143, 559, 239, 116, 198, 105, 131, 119, 140, 191, 204, Midtjylland, 112, 184, 251, 147, 251, 240, 295, 206, 163, 186, 119, 152, 166, Nordjylland, 153, 57, 70, 127, 65, 43, 83, 95, 76, 33, 64, 32, 100, Kilde: , www.statistikbanken.dk/konk3, , , konk25, , , konk8, og egne beregninger., Konkurser i aktive virksomheder, Sæsonkorrigeret, 178, marts, +8,6 %, fra februar til marts, Se tabel, Konkurser marts 2026, 9. april 2026 - Nr. 84, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. maj 2026, Alle udgivelser i serien: Konkurser, Kontakt, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metode i, statistikdokumentationen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Konkurser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51678

Nyt

AJO_BRANCHE07

http://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub.aspx?

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelse-for-loenmodtagere---bfl/ajo-branche07

NACE_DB07_13

I vedhæftede graf og tabel er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken og i publikationer samt med den ekstra betingelse,

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personers-tilknytning-til-arbejdsmarkedet-set-over-hele-aaret--akm-/nace-db07-13

DISCO08_ALLE_INDK_13

I vedhæftede graf og tabel er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken og i publikationer samt med den ekstra betingelse,

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personers-tilknytning-til-arbejdsmarkedet-set-over-hele-aaret--akm-/disco08-alle-indk-13

NYT: 2023 viste økonomisk tilbagegang for landbruget

Landbrugets bruttofaktorindkomst 2023

27. maj 2024, I 2023 landede den foreløbige opgørelse for , Landbrugets bruttofaktorindkomst, på 26,7 mia. kr., hvilket er 12 pct. lavere end i 2022 og på samme niveau som 2021. , Landbrugets bruttofaktorindkomst, viser landbrugets økonomiske resultat efter omkostninger til bl.a. foder, gødning og tjenesteydelser er afholdt. 2023 var præget af en generel tilbagegang i landbrugets indtægter, da værdien af salgsprodukterne endte på 90,1 mia. kr., hvilket er et fald på 7 pct. sammenlignet med 2022. På den anden side faldt omkostningerne endnu mere, nemlig med 9 pct., fra 78,4 mia. kr. i 2022 til 71,0 mia. kr. i 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, Lille tilbagegang for den animalske produktion, Salgsværdien af den animalske produktion faldt samlet set 1 pct. fra 2022 og endte på 56,6 mia. kr. Faldet dækker over en forøgelse af salgsværdien af svin på 14 pct., men en tilbagegang for kvæg og mælk, der faldt hhv. 7 pct. og 16 pct. i salgsværdi. Samtidig steg mængden for kvæg med 3 pct. fra 2022 til 2023, mens mængden af mælk var uændret., Fremgangen i salgsværdien af svin er sket på trods af, at den samlede svineproduktion faldt med 7 pct. til 29,8 mio. dyr i 2023, . Til gengæld er prisen på slagtesvin , steget med 19 pct., og smågriseprisen er steget 30 pct. fra 2022 til 2023. Se statistikbanktabellerne , www.statistikbanken.dk/ani9, og , www.statistikbanken.dk/lpris32, ., Værdien af den vegetabilske produktion gik tilbage, De vegetabilske salgsprodukters samlede værdi var i 2023 på 33,6 mia. kr. og lå dermed 16 pct. lavere end i 2022. Den største nedgang var i salgsværdien af korn, som faldt 28 pct., hvilket skyldes en nedgang i både pris og mængde. Således faldt prisen på korn 9 pct., mens mængden faldt med 18 pct. Årets tilbagegang i produktionsværdien af korn kan henføres til forskydninger i landmændenes lagre, som i slutningen af 2023 var 2,9 mia. kr. mindre værd end i begyndelsen af året. Nedgangen skyldes en blanding af et dårligt høstår, som resulterede i mindre lagre af korn, samt faldende priser på korn., Derimod steg priserne for grøntsager og prydplanter med 9 pct. i 2023, men da mængden samtidig faldt 10 pct., betyder det et i fald den samlede salgsværdi i 2023, som endte på 5,1 mia. kr., Landbrugets omkostninger faldt, De generelle prisfald i 2023 påvirkede også landbrugets omkostninger, da prisen for det samlede forbrug faldt med 3 pct. fra 2022 til 2023. Samtidig faldt mængden 6 pct. , Landbrugets omkostninger til foderstoffer udgør den absolut største post i det samlede forbrug, med en andel på 47 pct. i 2023. I 2023 udgjorde foderomkostningerne 33,4 mia. kr., hvilket er en nedgang på 13 pct. sammenlignet med 2022. Faldet skyldes en kombination af både lavere foderpriser og mindre mængder. Den samlede foderpris faldt 2 pct., mens fodermængden faldt 9 pct., primært på grund af færre svin, hvilket er afspejlet i et fald på 18 pct. i mængden af svinefoderblandinger., Mens omkostningerne til energi og gødningsstoffer steg markant i 2022, var det også disse omkostninger, som faldt mest i 2023. Omkostningerne til energi faldt med 23 pct., selvom det mængdemæssige forbrug forblev uændret. Omkostningerne til gødning faldt 34 pct., hvilket primært kan tilskrives et fald på 28 pct. i priserne på den energiafhængige gødning., Landbrugets bruttofaktorindkomst,  ,  , 2021, 2022*, 2023*, Ændring, 2022-2023,  ,  , mia. kr., pct.,  , Bruttofaktorindkomst (A-E+F-G), 26,8, 30,4, 26,7, -12, A, Bruttoproduktion (B+C+D), 86,0, 102,9, 92,1, -11, B, Salgsprodukter , 80,3, 97,0, 90,1, -7,  , Vegetabilske produkter i alt, 32,3, 40,0, 33,6, -16,  , Korn, 12,9, 19,2, 13,9, -28,  , Grøntsager og prydplanter, 5,6, 5,2, 5,1, -2,  , Animalske produkter i alt, 48,0, 57,0, 56,5, -1,  , Kvæg, 3,3, 4,3, 4,0, -7,  , Svin, 24,2, 24,4, 27,9, 14,  , Mælk, 17,3, 24,3, 20,4, -16,  , Æg, 1,0, 1,1, 1,1, 2, C, Værdi af landbrugsmæssige tjenester ,  ,  ,  ,  ,  , og sekundære aktiviteter, 4,5, 5,1, 5,2, 2, D, Lager- og besætningsforskydninger, 1,2, 0,8, -3,2, -485, E, Forbrug i produktionen i alt, 65,0, 78,4, 71,0, -9,  , Energi , 3,2, 4,8, 3,7, -23,  , Gødningsstoffer, 2,8, 5,2, 3,5, -34,  , Bekæmpelsesmidler, 2,0, 2,4, 2,1, -10,  , Foderstoffer, 30,6, 38,2, 33,4, -13, F, Direkte tilskud, 6,9, 6,9, 6,7, -2, G, Skatter og afgifter , 1,1, 1,1, 1,1, 0, Anm.: *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, Landbrugets bruttofaktorindkomst 2023, 27. maj 2024 - Nr. 145, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. maj 2027, Alle udgivelser i serien: Landbrugets bruttofaktorindkomst, Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst følger kalenderåret. Opgørelsen udarbejdes efter EU's fælles retningslinjer og omfatter landbrug, gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl. Bruttofaktorindkomsten angiver det beløb, der er til rådighed til aflønning af den samlede arbejds- og kapitalindsats i landbrugssektoren, herunder afskrivninger, forrentning af egen- og fremmedkapital, lønninger og vederlag for landbrugernes egen arbejdsindsats mv. Alle beløb er opgjort i løbende priser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugets bruttofaktorindkomst (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/48010

Nyt

NYT: Lavere driftsresultat for gartnerierne i 2023

Regnskabsstatistik for gartneri 2023

3. oktober 2024, Driftsresultatet for de 478 heltidsgartnerier faldt med 21,8 pct. til 0,8 mio. kr. i gennemsnit for 2023 i forhold til 2022. Det svarer til en afkastningsgrad på 5,3 pct., hvilket kan sammenlignes med 4,4 pct. for heltidslandbrug. Statistikken omfatter både økologiske og konventionelle gartnerier., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord7, Gartneri en fortsat mindre del af jordbruget, Gartneriprodukter udgjorde en værdi på 4,6 mia. kr. i 2023, se , www.statistikbanken.dk/LBFI1, . , Det er samme niveau i løbende priser. som for 15 år siden i 2008, mens den samlede værdi af jordbrugets salgsprodukter i perioden er forøget med 38 pct. til 90 mia. kr. Fra 2022 til 2023 blev der 60 færre heltidsgartnerier og antallet, 478, er for første gang lavere end 500 virksomheder. Dertil kommer 311 gartnerier, der karakteriseres som deltidsgartnerier (ejer og ansatte arbejder samlet på gartneriet mindre end, hvad der svarer til en fuldtidsbeskæftiget)., Fremgang for væksthussektoren, For gartnerier med væksthuse var der et forøget bruttoudbytte på 0,5 mio. kr. i forhold til 2022. Det slog fuldt igennem på driftsresultatet, der steg fra 0,5 mio. kr. i 2022 til 1,0 mio. kr. i 2023, da omkostningerne, bl.a. til energi og løn, var på samme niveau. Væksthussektoren omfatter gartnerier med produktion af prydplanter, især potteplanter og udplantningsplanter til haver, og gartnerier med grøntsagsproduktion, især tomater, agurker og krydderurter. Gartnerier med prydplanteproduktion havde i 2023 et driftsresultat på 0,8 mio. kr., mens det var 1,5 mio. kr. for gartnerier med væksthusgrøntsager. Samlet talte sektoren 140 gartnerier., Tilbagegang for frilandssektoren, For de 338 virksomheder med gartneriproduktion på friland steg bruttoudbyttet med 8 pct. til 9,4 mio. kr. Driftsresultatet faldt derimod med 0,5 mio. kr. til 0,6 mio. kr. Faldet i resultat skyldes øgede løn- og finansieringsomkostninger. Frilandssektoren består af gartnerier specialiseret i hhv. grøntsager, frugt/bær og planteskoler. I frilandssektoren er der antalsmæssigt flest frugtplantager med 163 virksomheder. Men det var gartnerier med frilandsgrøntsager, som havde det højeste driftsresultat på 1,4 mio. kr. i gennemsnit., Resultatopgørelse, heltidsgartnerier,  , Væksthus, Friland, Alle,  , 2021, 2022, 2023, 2021, 2022, 2023, 2021, 2022, 2023, Antal gartnerier, 173, 163, 140, 386, 375, 338, 559, 538, 478,  , 1.000, kr., Bruttoudbytte, 17, 026, 18, 521, 18, 994, 8, 301, 8, 755, 9, 412, 11, 001, 11, 714, 12, 219, - Lønomkostninger, 5, 109, 5, 779, 5, 763, 2, 568, 2, 661, 2, 864, 3, 354, 3, 606, 3, 713, - Energiomkostninger, 1, 818, 2, 182, 2, 079, 183, 284, 270, 689, 859, 800, - Finansieringsomk., 394, 635, 752, 471, 384, 809, 447, 460, 792, Driftsresultat, 1, 006, 499, 1, 020, 1, 107, 1, 166, 644, 1, 076, 964, 754,  , pct., Afkastningsgrad, 7,7, 6,1, 11,3, 4,9, 4,7, 4,1, 5,4, 4,9, 5,3, Soliditetsgrad, ultimo, 44,5, 42,7, 44,1, 40,9, 43,3, 43,4, 41,8, 43,2, 43,6, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, og , jord7, Resultatopgørelse driftsformer, heltidsgartnerier. 2023,  , Væksthus, Friland,  , Prydplanter, Grøntsager, Grøntsager, Frugt og bær, Planteskole, Antal gartnerier, 94, 41, 82, 163, 68, Væksthusareal (m²), 18, 648, 21, 945, 85, 679, 1, 864, Frilandsgartneri (ha), 0,7, 0,5, 91,4, 19,9, 28,6, Arbejdsforbrug (timer), 27, 367, 32, 287, 20, 781, 8, 303, 24, 320,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , 1.000, kr., Bruttoudbytte, 19, 082, 20, 894, 17, 744, 3, 890, 13, 511, - Lønomkostninger, 5, 554, 6, 948, 4, 063, 1, 307, 5, 448, - Energiomkostninger, 2, 005, 2, 496, 641, 123, 198, - Finansieringsomk, 760, 828, 1, 942, 259, 762, Driftsresultat, 843, 1, 460, 1, 448, 374, 242,  , pct., Afkastningsgrad, 10,2, 13,6, 5,5, 1,6, 3,6, Soliditetsgrad, ultimo, 46,5, 38,2, 35,5, 48,2, 48,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, og , jord7, Regnskabsstatistik for gartneri 2023, 3. oktober 2024 - Nr. 288, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. september 2027, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for gartneri, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Statistikken er baseret på en stikprøve og dækker jordbrugsbedrifter, hvor mindst halvdelen af standardoutput kommer fra gartneriprodukter. Data indsendes til EU's informationsnet for landøkonomisk bogføring, der sammenstiller landenes data., Heltidsgartneri har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer., Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsindsats og investerede kapital. , Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er aflønnet med en beregnet timeløn., Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct., Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapitalen efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49311

Nyt