Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 2121 - 2130 af 2375

      Analyser: Flere voksne bor sammen med deres forældre

      I 2023 boede 34.900 af de 30-44-årige sammen med mindst én af deres forældre. Det svarer til 3,2 pct. af alle 30-44-årige. I 2013 var andelen 2,3 pct. Denne analyse undersøger, hvad der karakteriserer voksne, som bor med deres forældre - bl.a. i forhold til geografi, familietype og indkomst., 14. november 2024, Af Magnus Nørtoft , Analysens hovedkonklusioner:, Stadigt flere 30-44-årige bor med deres forældre. 34.900 personer på 30-44 år eller 3,2 pct. af alle 30-44-årige boede med mindst én forælder i slutningen af 2023. I 2013 gjaldt det for 24.600 personer eller 2,3 pct. af de 30-44-årige., Størstedelen af dem, som bor med forældre er mænd. 65 pct. af de 30-44-årige, som boede med deres forældre i 2023 var mænd., Efterkommere bor oftere end andre sammen med deres forældre. 14,3 pct. af de 30-44-årige efterkommer med ikke-vestlig oprindelse boede med mindst én forælder i 2023, mens det gjaldt for 6,5 pct. af de 30-44-årige efterkommere fra vestlige lande og 3,2 pct. af personer med dansk oprindelse i samme aldersgruppe., At bo med sine forældre er mest udbredt blandt 30-44-årige på Sjælland. 15 af de 19 kommuner, hvor mere end 5 pct. af de 30-44-årige boede med deres forældre, lå øst for Storebælt. Andelen var størst i Gribskov (8,9 pct.) og mindst i København (2,0 pct.)., 30-44-årige, som bor med forældre, er oftere enlige uden egne børn end andre 30-44-årige. 63 pct. at de 30-44-årige, som boede med deres forældre, var enlige uden egne børn i 2023. Tilsvarende var blot 20 pct. af alle 30-44-årige enlige uden børn., 30-44-årige bosiddende med forældre har lavere indkomst end deres jævnaldrende. Når de 30-44-årige opdeles på familietype og inddeles i kvintiler efter familieindkomst, er 30-44-årige, som bor med deres forældre, overrepræsenterede i 1. indkomstkvintil og underrepræsenterede i 5. kvintil. Fx tilhørte 33 pct. af enlige 30-44-årige, som boede sammen med mindst én forælder, 1. indkomstkvintil i 2023. Også blandt forældre til de 30-44-årige var dem, som boede med deres voksne børn, overrepræsenterede i 1. indkomstkvintil., Hent som pdf, Flere voksne bor sammen med deres forældre (pdf), Flere voksne bor med deres forældre, Andelen af 30-44-årige, som bor med deres forældre, er steget siden 2013, jf. figur 1. 3,2 pct. af de 30-44-årige eller 34.900 personer boede med mindst én af deres forældre i slutningen af 2023. På samme tidspunkt boede 3,7 pct. af de 30-44-årige enten med deres egne eller deres partners forældre. Det svarer til 40.400 personer på 30-44 år. Denne analyse fokuserer på de 30-44-årige, som bor med deres egne forældre. Ti år tidligere i 2013 var andelen af 30-44-årige, der boede med mindst én forælder, 2,3 pct., mens 2,8 pct. boede med mindst én forælder i 2018. Se mere om analysedesignet i boks 1., Figur 1. Andel 30-44-årige bosiddende med egne eller partners forældre. Ultimo året, Anm. Andelene er opgjort ultimo året., Kilde. , Befolkningsregisteret, Den stigende andel 30-44-årige, som bor med deres forældre, skal ses i sammenhæng med, at befolkningen bliver ældre og ældre. Det medfører, at stadig flere 30-44-årige har levende forældre i befolkningen og dermed mulighed for at bo sammen med dem. Ser man alene på 30-44-årige med forældre i befolkningen, er andelen, som bor med deres forældre, også steget - fra 2,7 pct. i 2013 til 4,1 pct. i 2023., Boks 1. Analysedesign , Denne analyse ser på 30-44-årige. Aldersgruppen er afgrænset ved 30 år, da de fleste har afsluttet deres uddannelse som 30-årig. Det betyder, at uddannelsesinstitutionernes beliggenhed i forhold til forældrenes bopæl er af mindre betydning for de unges bosætning. Aldersgruppen er afgrænset ved 44 år og tidsperioden til 2013, da forbindelsen fra børn til forældre for nogle personer født før 1970 kan være mangelfulde., Analysen tager udgangspunkt i alle personer, der ultimo analyseåret havde adresse i Danmark og en alder på 30-44 år. Analysen har fokus på de personer, som bor sammen med deres forældre, hvilket vil sige, at de deler adresse i , Befolkningsregisteret, . Adressen i registeret kan i nogle tilfælde afvige fra folks faktiske bopæl, fx hvis de er bortrejst uden af melde udrejse af Danmark til myndighederne, og udrejsen derfor ikke er registreret i CPR., Indkomstniveau opgøres som , familieindkomst i alt, før skat mv, . Vi bruger familieindkomsten, da det antages, at en persons økonomiske ressourcer afhænger af hele familiens indkomst. Det betyder dog, at en persons indkomst vil være påvirket af en eventuel partner, som ikke nødvendigvis er 30-44 år. Læs mere om indkomst i boks 2., Husstande, familier og børn, Danmarks Statistik opgør befolkningen som personer (5.961.200 ultimo 2023), familier (3.189.000 ultimo 2023) og husstande (2.834.200 ultimo 2023)., Familier, består af personer, som deler adresse og enten er forældre og børn (under 25 år) eller voksne, der formodes at være partnere. Partnere er defineret som to personer, som enten er gift eller i registreret partnerskab, eller har barn eller børn sammen, eller er af forskelligt køn med under 15 års aldersforskel. Familier kan også bestå af én person eller enlige med børn. Overordnet inddeles familier i familietyperne enlige og parfamilier. Det er familieinddelingen, som definerer partneren til personer, der bor med deres egne forældre., Husstande, består af alle personer, som deler adresse. Husstande kan altså bestå af flere familier. Fx betragtes børn på mindst 25 år som deres egen familie, selvom de deler adresse med deres forældre. Børn og forældre vil i dette tilfælde optræde som to forskellige familier på samme adresse og dermed i samme husstand. Det er husstanden og dermed adressen, som definerer, hvorvidt 30-44-årige bor sammen med deres forældre., Børn, er for 30-44-årige i denne analyse alle vedkommendes børn uagtet børenes alder, om de bor med vedkommende eller fortsat er i befolkningen. En eventuel partners hjemmeboende børn vil ikke tælle med i opgørelsen af, om en person har børn eller ej., Læs mere om , husstande, familier og personer i statistikdokumentationen for Befolkningsstatistikken, ., Øvrige data og kilder, Oplysninger om oprindelse, bopælskommune og familietype er hentet i , Befolkningsregisteret, og er en status ultimo analyseåret. Oplysninger om børn er ligeledes hentet i Befolkningsregisteret., Oplysninger om højest fuldførte uddannelse er hentet fra , Uddannelsesregisteret, og er en status ultimo september., Oplysninger om familieindkomst kommer fra , Indkomstregisteret, og dækker hele referenceåret., Andelen, som bor med deres forældre, er steget på tværs af alder, Andelen, der bor med mindst én forælder, er steget på alle et-års-alderstrin blandt 30-44 år i perioden fra 2013 til 2023, jf. figur 2. I alle årene er andelen, som bor med deres forældre, størst på de yngste alderstrin i begyndelsen af 30'erne. Det er også på disse alderstrin, at andelen som er bosiddende med mindst én forælder, er steget mest. Fx er andelen af 30-årige, som bor med far eller mor, steget fra 4,3 pct. i 2013 til 5,4 pct. i 2023. Blandt de 40-44-årige var andelen 1,9 pct. i 2023 og 1,5 pct. i 2013., Figur 2. Andel bosiddende med mindst én forælder fordelt på et-års-alderstrin. Udvalgte år., Kilde. , Befolkningsregisteret, Den høje andel, som bor med mindst én forælder, blandt 30-årige skyldes blandt andet, at en del af disse voksne aldrig er flyttet hjemmefra. 26 pct. af de 1.200 personer på 30 år, som boede med deres forældre, havde boet sammen med forældrene hvert år siden, de selv var 18 år. Blandt de 40-44-årige var andelen 16 pct., Efterkommere bor oftere med deres forældre, 14,3 pct. af 30-44-årige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse boede sammen med mindst én forælder i 2023. Det svarer til 4.100 personer. Det er en større andel end de 6,5 pct. fra vestlige lande og 3,2 pct. med dansk oprindelse, som boede med forældre samme år. Også inddelt i fem-års-aldersgrupper er andelen, som bor med deres forældre, markant højere i alle aldersgrupper blandt efterkommere fra ikke-vestlige lande end blandt øvrige efterkommere og personer med dansk oprindelse, figur 3., Figur 3. Andel 30-44-årige bosiddende med mindst én forælder fordelt på aldersgrupper og oprindelse. 2023, Anm. Indvandrere er ikke med i figuren, da disse ofte ikke har forældre bosiddende i Danmark og derfor ikke kan bo sammen med dem., Kilde. , Befolkningsregisteret, Indvandrere er ikke med i figur 3. Det skyldes, at de ofte er kommet til Danmark uden deres forældre, og derfor ikke kan bo sammen med dem. 2,9 pct. af 30-44-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande boede sammen med deres forældre i 2023. Blandt indvandrere med forældre bosiddende i Danmark var andelen 12,3 pct., Højest andel bor med forældre på Sjælland, I 31 kommuner boede under 3 pct. af de 30-44-årige med deres forældre i 2023, jf. figur 4. 24 af disse 31 kommuner lå vest for Storebælt. Omvendt lå 15 af de 19 kommuner, hvor mere end 5 pct. af de 30-44-årige boede med mindst én forælder øst for Storebælt. Andelen, som boede med mindst én forælder i 2023, var imidlertid relativt lav i en række kommuner i hovedstadsområdet, fx København (2,0 pct.) og Frederiksberg (2,1 pct.) kommuner., Andelen af 30-44-årige, som boede med deres forældre, var størst i Gribskov Kommune, hvor 8,9 pct. af de 30-44-årige personer boede med mindst én af deres forældre i 2023. Derefter fulgte Halsnæs og Odsherred kommuner med hhv. 8,0 og 7,8 pct. af de 30-44-årige. De 9 af de 10 kommuner med de højeste andele lå øst for Storebælt. Vest for Storebælt var andelen af 30-44-årige, som boede med deres forældre, størst i ø-kommunerne Samsø og Læsø, hvor 6,5 pct. og 5,6 pct. boede sammen med mindst én forælder., Andelen, som boede med deres forældre, var lavest i København (2,0 pct.), Frederiksberg (2,1 pct.) og Ikast-Brande (2,1 pct.) kommuner., [note 1], Figur 4. Andel 30-44-årige bosiddende med mindst én forælder. 2023, Anm.: Se andelene i kommunerne i Bilag 1., Kilde. , Befolkningsregisteret, Den relativt høje andel bosiddende med deres forældre i nogle kommuner vest for København skal ses i sammenhæng med, at der i disse kommuner bor relativt mange efterkommere, som oftere end andre bor sammen med deres forældre. Det drejer sig især om Ishøj, Brøndby og Albertslund kommuner., Andelen, som bor med deres forældre, kan også være påvirket af aldersfordelingen af de 30-44-årige i de forskellige kommuner. Men ser man alene på, hvorvidt de 40-44-årige bor sammen med deres forældre, er andelen højest i Halsnæs, Gribskov og Ærø efterfulgt af en række sjællandske kommuner, mens den var lavest i Lyngby-Taarbæk, Rebild og Herning og en række jyske kommuner., Voksne, som bor med egne forældre, er oftere enlige, Det er mest udbredt at bo sammen med sine forældre, hvis man selv er en mand. Således var 65 pct. af de 30-44-årige, som boede med mindst en forælder i 2023, mænd., Det var desuden mere udbredt blandt 30-44-årige, som boede med deres mor eller far, hverken at have fået børn eller bo med sin partner, jf. figur 5. Blandt de 34.900 personer på 30-44 år, som boede med deres forældre, var 43 pct. eller 15.100 personer enlige mænd, som ikke havde fået børn, mens 19 pct. eller 6.700 personer var enlige kvinde, som ikke havde fået børn i 2023. Til sammenligning var 20 pct. af alle 30-44-årige i 2023 enlige (kvinder og mænd), som ikke havde fået børn., Enlige mænd, som havde fået børn, var også overrepræsenterede blandt personer, som boede med deres egne forældre i 2023, jf. figur 5. Enlige kvinder, der havde fået børn, udgjorde stort set de samme andele blandt personer bosiddende med deres forældre og blandt alle i aldersgruppen. Andelen, som boede i parfamilier, var langt mindre blandt 30-44-årige, der boede med deres forældre, end blandt alle 30-44-årige., Figur 5. 30-44 år fordelt på familietype og børn. 2023, Anm.: De hhv. grønne og blå søjler summer til 100 pct. Både hjemme- og udeboende børn er med i opgørelsen, ligesom børn, som ikke længere er i befolkningen indgår i opgørelsen., Kilde. , Befolkningsregisteret, Når man fordeler de 30-44-årige i fem-års-aldersgrupper, gælder det fortsat, at andelen af enlige mænd og enlige kvinder, der ikke har fået børn er større blandt personer, som boede med deres forældre, end blandt alle i aldersgruppen., Kortere uddannede bor oftere sammen med forældrene, 30-44-årige, som bor med deres forældre, har oftere end andre en ikke-erhvervskompetencegivende uddannelse som højest fuldførte uddannelse. En ikke-erhvervskompetencegivende uddannelse er grundskole eller gymnasium. Blandt de 30-44-årige, som boede med mindst én af deres forældre, havde 40 pct. ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse i 2023. Det gjaldt for 19 pct. af alle 30-44-årige, jf. figur 6. Omvendt var andelen med mellemlang videregående uddannelse eller bachelor samt lang videregående uddannelse eller ph.d. mv. lavere blandt 30-44-årige, som boede med deres forældre, end blandt alle i aldersgruppen., Figur 6. 30-44 år fordelt på uddannelsesniveau. 2023, Anm.: Ikke erhvervskompetence uddannelse er grundskole og gymnasiale uddannelser. Højest fuldførte uddannelse er opgjort 30. september., Kilde. , Befolkningsregisteret, og , Uddannelsesregisteret., Ses alene på enlige går forskellene i figur 6 igen omend i mindre grad. Fx havde 44 pct. af de enlige, som boede med deres forældre, ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse i 2023. Blandt alle enlige på 30-44 år gjaldt det for 30 pct., Personer, som bor med egne forældre, har relativt lav indkomst, Personer, som bor med deres forældre, tilhører oftere end andre 1. indkomstkvintil. 1. indkomstkvintil er den femtedel af personerne med den laveste samlede familieindkomst før skat., [note 2], De 30-44-åriges familier er i denne sammenhæng deres partner og børn, og ikke deres forældre, jf. boks 1 for familiedefinitionen. Indkomstkvintilerne er lavet fordelt på familietyper, jf. boks 2., Personer, som bor med deres forældre, har relativt lav indkomst uagtet, om de er enlige eller ej. Blandt enlige på 30-44 år, som boede med mindst én forælder, tilhørte 33 pct. 1. indkomstkvintil i 2023, jf. figur 6. Hvis de enlige var jævnt fordelt, ville 20 pct. tilhøre 1. indkomstkvintil. Også personer i parfamilier, som boede med mindst én af deres forældre, var med 30 pct. overrepræsenterede i 1. indkomstkvintil i 2023., For begge familietyper i figur 7 gælder desuden, at 3.-5. kvintil fylder mindre end de forventede 20 pct. blandt personer, som bor med mindst én forælder., Figur 7. 30-44-årige, som bor med egne forældre, fordelt på indkomstkvintiler. 2023, Anm.: Kvintilerne er opgjort ud fra den samlede familieindkomst før skat blandt 30-44-årige fordelt på familietype. Familierne med samme familietype fordeler sig derfor med 20 pct. i hver indkomstkvintil., Kilde. , Indkomstregisteret, ., Boks 2. Indkomst , I denne analyse bruges , samlet familieindkomst, før skat mv., hvis ikke andet er nævnt. Samlet familieindkomst før skat mv. er summen af erhvervsindkomst, offentlige overførsler, private pensioner, formueindkomst og anden personlig indkomst. Det er således familiens samlede indkomst før skat, arbejdsmarkedsbidrag og personlige renteudgifter er trukket fra., Indkomstkvintil, Indkomstkvintilerne er, medmindre andet er angivet, afgrænset til de 30-44-årige og fordelt på familietype. Indkomstkvintiler inddeler dermed 30-44-årige, som er hhv. enlige og i parfamilier, i fem lige store grupper sorteret efter deres samlede familieindkomst før skat mv. Personerne med de 20 pct. laveste indkomster tilhører 1. kvintil. Ved at lave kvintilerne opdelt på familietyper tages højde for, at parfamilier typisk har en højere familieindkomst end enlige., I opgørelse af forældrenes indkomst er indkomstkvintilerne afgrænset til alle i befolkningen, som havde børn på 30-44 år i befolkningen ultimo 2023 fordelt på familietype (enlig/parfamilie), køn, oprindelse og primær indkomstkilde (erhvervsindkomst, pension eller blandet). , Forældre, som bor med voksne børn, er ofte i 1. indkomstkvintil, 934.000 personer, som var i befolkningen ultimo 2023, var forældre til 30-44-årige, der også var i befolkningen ultimo 2023. Blandt disse personer boede 5,0 pct. eller 47.000 personer sammen med deres voksne børn. Disse personer tilhørte 1. indkomstkvintil i højere grad end øvrige forældre til 30-44-årige., Indkomstkvintilerne i dette afsnit omfatter alle forældre til voksne på 30-44 år i 2023, jf. boks 2. Kvintilerne er opgjort ud fra den samlede familieindkomst før skat. Blandt forældre, som boede sammen med deres voksne børn, tilhørte 13.100 personer eller 28 pct. 1. indkomstkvintil i 2023. Hvis forældrene var fordelt ligeligt ville 20 pct. tilhøre 1. indkomstkvintil. Fordelingen mellem 2.-5. indkomstkvintil er imidlertid mere ligelig, omend andelen var størst i 2. indkomstkvintil og lavest i 5. kvintil. Den høje andel i 1. indkomstkvintil kan bl.a. ses i sammenhæng med, at der blandt forældre, som bor med deres 30-44-årige børn, er relativt mange indvandrere, der som gruppe har en lavere indkomst end personer med dansk oprindelse., I figur 8 er indkomstfordelingen opgjort for hhv. enlige og parfamilier. Den relativt store andel enlige i 1. indkomstkvintil kan hænge sammen med reglerne for at være berettiget til en række offentlige ydelser., Figur 8. Forældre bosiddende med deres 30-44-årige børn fordelt på indkomstkvintil. 2023, Anm.: Kvintilerne er dannet ud fra forældre til 30-44-årige i befolkningen ultimo 2023. Indkomsten er den samlede familieindkomst før skat., Kilde. , Befolkningsregisteret, Bilag, Bilag 1: 30-44-årige bosiddende med deres forældre i kommunerne, Tabel 1. Andel og antal 30-44-årige bosiddende med deres forældre i kommunerne. Ultimo 2023, Kommunenavn , Andel i pct. , Antal personer , Gribskov, 8,9, 520, Halsnæs, 8,0, 380, Odsherred, 7,8, 340, Ishøj, 7,1, 360, Albertslund, 6,9, 350, Samsø, 6,5, 30, Frederikssund, 6,1, 440, Kalundborg, 6,0, 460, Brøndby, 5,9, 480, Lolland, 5,6, 320, Stevns, 5,6, 210, Læsø, 5,6, 10, Vordingborg, 5,6, 380, Langeland, 5,4, 90, Faxe, 5,4, 350, Ærø, 5,3, 40, Helsingør, 5,2, 500, Guldborgsund, 5,1, 480, Holbæk, 5,0, 640, Køge, 4,9, 550, Sorø, 4,7, 250, Lejre, 4,7, 240, Fanø, 4,7, 20, Slagelse, 4,7, 630, Bornholm, 4,6, 260, Norddjurs, 4,6, 260, Næstved, 4,4, 640, Ringsted, 4,4, 310, Høje-Taastrup, 4,4, 560, Greve, 4,4, 410, Fredensborg, 4,4, 310, Egedal, 4,2, 360, Hvidovre, 4,1, 460, Nyborg, 4,1, 210, Tårnby, 4,0, 350, Syddjurs, 4,0, 280, Nordfyns, 4,0, 190, Hillerød, 4,0, 390, Dragør, 3,9, 90, Herlev, 3,9, 230, Hørsholm, 3,8, 130, Kerteminde, 3,7, 140, Vallensbæk, 3,6, 140, Faaborg-Midtfyn, 3,6, 320, Jammerbugt, 3,6, 220, Roskilde, 3,6, 550, Haderslev, 3,5, 320, Glostrup, 3,5, 180, Sønderborg, 3,5, 410, Tønder, 3,5, 200, Assens, 3,5, 230, Ballerup, 3,5, 340, Svendborg, 3,4, 340, Aabenraa, 3,4, 320, Hjørring, 3,4, 340, Mariagerfjord, 3,4, 230, Vesthimmerlands, 3,3, 200, Rødovre, 3,3, 320, Frederikshavn, 3,2, 290, Allerød, 3,2, 140, Hedensted, 3,2, 270, Varde, 3,2, 260, Middelfart, 3,0, 200, Furesø, 3,0, 230, Lemvig, 3,0, 80, Odder, 3,0, 120, Vejen, 3,0, 230, Gladsaxe, 3,0, 430, Gentofte, 2,9, 340, Kolding, 2,9, 490, Thisted, 2,8, 190, Solrød, 2,8, 130, Odense, 2,8, 1 070, Billund, 2,7, 140, Rudersdal, 2,7, 240, Skive, 2,6, 190, Fredericia, 2,6, 250, Esbjerg, 2,6, 530, Brønderslev, 2,6, 160, Horsens, 2,5, 490, Randers, 2,5, 460, Morsø, 2,5, 70, Viborg, 2,5, 420, Favrskov, 2,4, 220, Holstebro, 2,4, 250, Ringkøbing-Skjern, 2,4, 220, Lyngby-Taarbæk, 2,4, 240, Vejle, 2,4, 550, Silkeborg, 2,4, 450, Rebild, 2,3, 140, Herning, 2,3, 360, Struer, 2,2, 70, Aarhus, 2,2, 1 500, Skanderborg, 2,2, 270, Aalborg, 2,1, 890, Ikast-Brande, 2,1, 170, Frederiksberg, 2,1, 460, København, 2,0, 3 420, Kilde. , Befolkningsregisteret, Noter, Bilag 1 indeholder en kommunefordelt tabel med andelen, som bor med egne forældre. , [ ↑ ], Danmarks Statistik opgør tillige familiens disponible indkomst og familiens ækvivalerede disponible indkomst. Disse opgørelse er ved udgivelse af denne analyse kun offentliggjort til og med 2022. Opgøres de 30-44-årige på kvintiler i 2022, er fordelingen af dem, som bor med forældre, nogenlunde den samme - uagtet indkomstbegreb - som fordelingen for 2023. , [ ↑ ], Kontakt:, Magnus Nørtoft, Telefon: 42 46 19 45, Mail: , mnt@dst.dk

      https://www.dst.dk/analyser/54723-flere-voksne-bor-sammen-med-deres-foraeldre

      Analyse

      Analyser: Nationalregnskabets indkomst, forbrug og opsparing opgjort for forskellige indkomstgrupper

      Foto: Colourbox, Den disponible indkomst er den del af indkomsten, der kan bruges til enten forbrug eller opsparing af husholdninger, virksomheder, kommuner, regioner og staten. Husholdningernes disponible indkomst udgjorde 42 pct. af den samlede disponible indkomst opgjort i nationalregnskabet i 2022, og husholdningernes privatforbrug udgjorde 65 pct. af de samlede danske udgifter til forbrug., Husholdningssektoren har traditionelt set været betragtet som én samlet sektor i nationalregnskabet. Derfor har det ikke været muligt at vurdere, hvordan den økonomiske udvikling har påvirket forskellige grupper af husholdninger inden for rammerne af nationalregnskabet. Danmarks Statistik har som noget nyt opdelt nationalregnskabets husholdningssektor efter henholdsvis indkomst og husholdningstype. Denne analyse viser, hvordan disponibel indkomst, forbrug og opsparing fra 2018 til 2022 varierer på tværs af husholdninger i fem forskellige indkomstgrupper., 29. november 2024, Af Solange Lohmann Rasmussen, Ulla Ryder Jørgensen, Magnus Nørtoft og Fenja Søndergaard Møller , Analysens hovedkonklusioner:, Husholdninger i den øverste indkomstgruppe forbruger mest., Husholdningerne er inddelt i fem lige store indkomstgrupper. Husholdningerne i den øverste indkomstgruppe havde 38,5 pct. af husholdningernes disponible indkomst til rådighed og stod for 28,7 pct. af husholdningernes forbrug i 2022. Den nederste indkomstgruppe rådede over 8,2 pct. af den disponible indkomst og stod for 14,4 pct. af husholdningernes forbrug., Opsparingsandelene er forskellige på tværs af husholdninger., Husholdningerne i de to øverste indkomstgrupper havde positive opsparingsandele i alle årene fra 2018 til 2022. Omvendt havde husholdningerne i de tre øvrige indkomstgrupper negative opsparingsandele i hele perioden. Den øverste indkomstgruppe sparede 26,3 pct. af deres disponible indkomst op i 2022. Den nederste indkomstgruppe forbrugte omvendt svarende til 73,5 pct. mere end deres disponible indkomst., Fordelingen mellem indkomstgrupper var overordnet ens fra 2018-2022., Nedlukninger som følge af COVID-19, stigende energipriser og inflation har ikke betydet større ændringer i fordelingen af indkomst, forbrug og opsparing. I alle år var andelene lavest i de nederste indkomstgrupper og højest i den øverste indkomstgrupper. Samtidig var det største spring i andelene alle år fra den næstøverste til den øverste indkomstgruppe., Forbrugssammensætningen mellem indkomstgrupper er forskellig., Den nederste indkomstgruppe brugte i 2022 en større andel af deres forbrug på , fødevarer, drikkevarer og tobak, (17,9 pct.) end den øverste indkomstgruppe (14,6 pct.). Omvendt brugte den øverste indkomstgruppe en større andel af forbruget på , køb af køretøjer, (5,2 pct.) end den nederste indkomstgruppe (2,8 pct.)., Hent som pdf, Nationalregnskabets indkomst, forbrug og opsparing opgjort for forskellige indkomstgrupper (pdf), Husholdningernes disponible indkomst var 1.221 mia. kr. i 2022, Danmarks samlede økonomi opgøres i , nationalregnskabet, , som giver et helhedsbillede af samfundsøkonomien. Nationalregnskabet opdeles i seks hovedsektorer i , det sektorfordelte nationalregnskab, , heriblandt husholdningssektoren. Hovedfokus i sektorregnskaberne er den videre fordeling og omfordeling af landets produktion gennem løn, renter, udbytter, skatter, sociale overførsler, bidrag til sociale ordninger og andre overførsler. I husholdningssektoren er resultatet efter omfordelingen den disponible indkomst. Den disponible indkomst er den del af indkomsten, der kan bruges til enten forbrug eller opsparing af husholdninger, virksomheder, kommuner, regioner og staten., Figur 1 viser udviklingen i disponibel indkomst i løbende priser fra 2018 til 2022 for hele økonomien og for husholdningssektoren., [note 1], Fra 2018 til 2022 steg den disponible indkomst samlet set 28,0 pct. Stigningen skete især i årene fra 2020 til 2022. Stigningen for husholdningssektoren var fra 2018 til 2022 på 15,9 pct., og husholdningernes indkomst som andel af den samlede økonomi faldt derfor fra 46,4 pct. i 2018 til 42,1 pct. i 2022., COVID-19 medførte nedlukninger af samfundet i store dele af 2020 og 2021. Men nedlukningerne gav ikke anledning til et fald i den overordnede økonomiske udvikling eller husholdningssektorens samlede disponible indkomst i løbende priser. Beløbsmæssigt havde husholdningerne 1.221 mia. kr. i 2022., [note 2], Figur 1. Udvikling i disponibel indkomst for den samlede økonomi og for husholdningssektoren. 2018-2022, Anm.: Beløbene er opgjort i løbende priser., Kilde. , statistikbanken.dk/naso2, ., Figur 1 viser udviklingen i den disponible indkomst for den samlede husholdningssektor. Værdierne for den samlede sektor kan imidlertid dække over variationer på tværs af forskellige husholdninger. Danmarks Statistik har som noget nyt opdelt nationalregnskabets husholdningssektor, så det er muligt at se fordelingen af makroøkonomiske tal fra det sektorfordelte regnskab fra 2018 til 2022 for forskellige typer af husholdninger samt husholdninger i forskellige indkomstgrupper, jf. boks 1. Den nye opdeling gør det muligt inden for samme ramme at se, hvordan økonomien har omsat sig i indkomst og forbrugsmuligheder for forskellige grupper af husholdninger. Dermed kobles den makroøkonomiske udvikling direkte til indkomst og forbrugsmuligheder på tværs af husholdninger. Denne analyse ser på fordelingen af den disponible indkomst samt forbrug og opsparing for husholdningerne opdelt i fem lige store indkomstgrupper (kvintiler) efter husholdningernes , ækvivalerede disponible indkomst, , jf. boks 2., Boks 1. Kobling mellem mikro- og makroøkonomi , Nationalregnskabet sikrer omfattende, sammenhængende og internationalt sammenlignelige tal for husholdningssektoren på makroøkonomisk niveau. Oplysninger om fordelingen af økonomiske ressourcer mellem enkeltpersoner eller grupper af husholdninger findes imidlertid i mikroøkonomiske statistikker. Disse statistikker ser i mindre grad end nationalregnskabet på tværs af økonomien., Danmark Statistik har derfor som noget nyt koblet den samlede disponible indkomst i det sektorfordelte nationalregnskab på makroniveau til forskellige , husholdningstyper, samt , indkomstopdelte husholdninger, på mikroniveau. Denne nye eksperimentelle statistik bygger bro mellem mikro- og makrotal og viser dermed et skøn over husholdningernes indkomst, forbrug og opsparing, der er i overensstemmelse med nationalregnskabsaggregaterne. Det giver mulighed for at belyse, hvordan den makroøkonomiske udvikling påvirker husholdningernes forbrugsmønstre for forskellige typer af husholdninger og for husholdninger i forskellige indkomstgrupper. Behovet for statistikker som denne blev blandt andet nævnt i , Stiglitz-rapporten, . I forlængelse af finanskrisen i 2007-2008 havde rapporten til formål at komme med anbefalinger til reformer, som kunne medvirke til at undgå lignende kriser i fremtiden. Danmarks Statistiks kobling mellem mikro- og makrostatistikker bygger oven på arbejde i , Eurostat, og , OECD, ., Statistikken over indkomst, forbrug og opsparing for husholdningsgrupperne dækker alle private husholdninger i Danmark og udgives første gang i 2024 som en , eksperimentel statistik, . Statistikken dækker perioden 2018-2022, da 2022 er det seneste år for , Forbrugsundersøgelsen, . Beløbene i statistikken opgøres på årsbasis i løbende priser, dvs. priser, som gælder for varer og tjenesteydelser i den aktuelle periode., 39 pct. af den disponible indkomst i 2022 lå i den øverste indkomstgruppe, Den disponible indkomst fordeler sig forskelligt på tværs af husholdningerne. Opdelingen af husholdningerne i indkomstgrupper indebærer, at den øverste indkomstgruppe har en større andel af samfundets samlede disponible indkomst end de øvrige grupper, jf. boks 2. Figur 2 viser, hvordan den disponible indkomst fordeler sig fra 2018 til 2022. I 2022 tilfaldt 38,5 pct. af den samlede disponible indkomst 5. kvintil, imens 8,2 pct. tilfaldt 1. kvintil. Det svarer til 100 mia. kr. til 1. kvintil og 471 mia. kr. til 5. kvintil., I alle år er andelen højere for 5. indkomstkvintil end for de øvrige kvintiler. Fordelingen mellem kvintilerne synes ikke at være væsentligt påvirket af nedlukningerne under COVID-19 i 2020 og 2021. Forskellen mellem 1. og 5. kvintil var mindst i 2020 (25,7 procentpoint). En væsentlig forklaring kan være hjælpepakkerne under pandemien., [note 3], Forskellen mellem 1. og 5. kvintil var størst i 2022 (30,3 procentpoint)., Figur 2. Husholdningernes disponible indkomst fordelt på kvintiler. 2018-2022, Kilde. , statistikbanken.dk/naht1, ., Den disponible indkomst kan dels bruges til forbrug og dels til opsparing. De kommende afsnit ser nærmere på, hvordan husholdningernes forbrug og opsparing varierer på tværs af husholdninger i forskellige indkomstgrupper fra 2018 til 2022., Boks 2. Disponibel indkomst og kategoriseringen af husholdninger , Disponibel indkomst, Den disponible indkomst er resultatet af produktionen samt den videre fordeling og omfordelingen i sektorregnskaberne gennem løn, renter, udbytter, skatter, sociale overførsler, bidrag til sociale ordninger og andre overførsler. Indkomsten indgår på optjeningstidspunktet og er i analysen opgjort i løbende priser., I forbindelse med COVID-19 kunne man vælge at få udbetalt indefrosne feriepenge i 2021 og 2022 (optjent i henholdsvis 2018 og 2019). Skatten på udbetalte feriepenge er trukket fra den disponible indkomst, men selve udbetalingerne af de indefrosne feriepenge indgår ikke i den disponible indkomst i samme periode som beskatningen. Det skyldes, at feriepenge i nationalregnskabet tilgår husholdningerne på optjeningstidspunktet. Dette er forskelligt fra den mikrobaserede indkomststatistik, hvor de udbetalte feriepenge først indgik, da de blev disponible for borgerne i 2021 og 2022., Hvis feriepengene blev udbetalt proportionalt med indkomsten i alle indkomstgrupper vil det dog ikke påvirke fordelingerne på tværs af indkomstkvintilerne. Se Nyt fra Danmarks Statistik , Opsparingen faldt i andet kvartal 2022, , hvor feriepengenes betydning er nærmere beskrevet., Opsparingsandelene beregnes som forskellen mellem den disponible indkomst og forbruget sat i forhold til den disponible indkomst., Kategorisering af husholdninger, Analysen anvender , Forbrugsundersøgelsens, definition af en privat husholdning (betegnes som husstand i Forbrugsundersøgelsen og husholdning i det sektorfordelte nationalregnskab). En privat husholdning udgøres af en gruppe personer, der bor på samme adresse og har en høj grad af fællesøkonomi, dvs. de deler indtægter og udgifter. Der skal således være en indbyrdes økonomisk afhængighed mellem de personer, der bor på samme adresse, før der er tale om en husholdning., Samtlige private husholdninger i Danmark (2,8 mio. i 2022) er inddelt i kvintiler. Kvintilerne er beregnet på baggrund af , ækvivaleret disponibel indkomst, . Ved ækvivalering korrigeres for de stordriftsfordele og mindre forbrugsbehov, som store familier har i forhold til enlige. Denne inddeling giver fem grupper med lige mange husholdninger i hver gruppe, hvor 1. kvintil omfatter de 20 pct. af husholdningerne, der har de laveste disponible indkomster., Der tages ikke højde for, at husholdningerne varierer ift. formuestørrelse. Der kan fx være personer uden for arbejdsstyrken (fx pensionister) i 1. kvintil, som har oparbejdet større formuer, der kan omsættes til forbrug. Med andre ord kan forbruget i en husholdning overstige indkomsten og resultere i negativ opsparing i det enkelte år, uden at det samlede resultat over tid opleves som negativt for husholdningen, hvis det er mere eller mindre planlagt brug af opsparing. Metoden er nærmere beskrevet i , statistikdokumentationen, ., Husholdningernes forbrug var i 2021 større end den disponible indkomst, Husholdningernes forbrug følger det samlede forbrug. Husholdningernes forbrug udgjorde 65 pct. af Danmarks samlede forbrugsudgifter i 2022, og andelen har ligget stabilt på 63-65 pct. fra 2018-2022., Husholdningernes forbrug hænger sammen med den disponible indkomst. Figur 3 viser udviklingen i husholdningernes samlede forbrug og disponible indkomst fra 2018 til 2022 i løbende priser. Husholdningernes forbrug steg fra 1.042 mia. kr. i 2018 til 1.069 mia. kr. i 2019, men faldt til 1.056 mia. kr. i 2020. Nedlukningen af samfundet som følge af COVID-19 kan være én af forklaringerne på det faldende forbrug i 2020. Forbruget steg igen fra 2020 til 2022, og var i 2022 på 1.208 mia. kr. Særligt 2022 var kendetegnet ved høj inflation, hvilket har medvirket til udviklingen i kroner og øre. I 2021 var husholdningernes forbrug større end den disponible indkomst, hvilket resulterede i negativ opsparing for den samlede husholdningssektor., Figur 3. Husholdningerne disponible indkomst og forbrug. 2018-2022, Anm.: Beløbene er opgjort i løbende priser., Kilde. , statistikbanken.dk/naso2, ., Den øverste indkomstkvintil stod for 29 pct. af forbruget i 2022, Indkomstkvintilerne står for forskellige andele af det samlede forbrug. Forskellene mellem andelene er dog mindre for forbruget end for indkomsten. I 2022 stod 5. kvintil for 28,7 pct. af husholdningernes samlede forbrug svarende til 347 mia. kr. Omvendt stod 1. kvintil for 14,4 pct. af husholdningernes forbrug i 2022 svarende til 174 mia. kr. Figur 4 viser andelen af den disponible indkomst (prikker) og forbruget (søjler) for de forskellige kvintiler fra 2018 til 2022., I alle år var forbrugsandelen højst i 5. kvintil. Andelen var lavest i 2020 (24,7 pct.) og højest i 2022 (28,7 pct.). Det største spring i andelene var i alle årene fra 2018 til 2022 fra 4. til 5. kvintil. Samtidig var forskellen i andelene mellem 1. og 5. kvintil mindst i 2020 (5,7 procentpint) og størst i 2022 (14,3 procentpint)., Forbruget for husholdningerne i 1.-3. kvintil har alle år fra 2018 til 2022 været højere end den disponible indkomst. Omvendt har forbruget for husholdningerne i 4.-5. kvintil i alle år været lavere end indkomsten, jf. næste afsnit. Der kan være husholdninger i nedre kvintiler (fx pensionister), der har større opsparinger, som kan omsættes til forbrug. Forbruget i en husholdning kan overstige indkomsten og resultere i negativ opsparing i det enkelte år, uden at det samlede resultat over tid opleves som negativt for husholdningen, hvis der fx er tale om planlagt brug af opsparing., Figur 4. Husholdningerne disponible indkomst og forbrug fordelt på kvintiler. 2018-2022, Kilde. , statistikbanken.dk/naht1, ., Negativ opsparing i nederste indkomstgruppe og positiv i øverste indkomstgruppe, Der er forskel på de samlede opsparingsandele fra år til år. Figur 5 viser opsparingsandelene for den samlede husholdningssektor. I 2021 var opsparingsandelen for husholdningssektoren negativ, imens der i alle øvrige år var positive opsparingsandele. I 2022 var forbruget 13,4 mia. kr. lavere end den disponible indkomst, hvilket svarer til en opsparingsandel på 1,1 pct. af den samlede disponible indkomst. Den højeste opsparingsandel var i 2020, hvor 2,7 pct. af indkomsten i den samlede husholdningssektor blev sparet op., Figur 5. Husholdningernes opsparingsandel. 2018-2022, Anm.: Opsparing er opgjort uden korrektion for pensionsrettigheder., Kilde. , statistikbanken.dk/naso2, ., Den gennemsnitlige opsparingsandel for husholdningssektoren dækker over betydelig variation mellem husholdningerne i de forskellige indkomstgrupper. Figur 6 viser, hvordan opsparingsandelene varierer på tværs af kvintilerne fra 2018 til 2022. I alle år er opsparingsandelene negative for 1.-3. kvintil og positive for 4.-5. kvintil. 1. kvintil havde i 2022 et forbrug, der var 73,8 mia. kr. højere end indkomsten, hvilket svarer til 73,5 pct. mere end den disponible indkomst i 1. kvintil. Husholdningerne i 5. kvintil havde i 2022 omvendt en opsparing på 123,7 mia. kr. svarende til 26,3 pct. af den disponible indkomst., Forskellen mellem 1. og 5. kvintil var størst i 2021 (123,9 procentpoint) og mindst i 2022 (99,7 procentpoint)., Figur 6. Husholdningernes opsparingsandel fordelt på kvintiler. 2018-2022, Anm.: Opsparing er opgjort uden korrektion for pensionsrettigheder., Kilde. , statistikbanken.dk/naht1, ., Forskel på forbrugssammensætningen for 1. og 5. kvintil, Danmarks Statistik opgør husholdningernes forbrug med afsæt i , Forbrugsundersøgelsen, . På baggrund af undersøgelsen kan husholdningernes samlede forbrug fordeles på 13 forbrugsgrupper, jf. boks 3. Målt i kroner havde den øverste indkomstkvintil (5. kvintil) et større forbrug på tværs af stort set alle 13 forbrugsgrupper og i alle fem betragtede år. Undtagelsen var i 2021, hvor 1.-.3. kvintil havde et større forbrug til , medicin, lægeudgifter o.l., Figur 7 sammenligner forbruget for husholdningerne i 1., 3. og 5. kvintil i 2022. Figuren viser blandt andet, at 1. kvintil brugte 47,7 mia. kr. på , boligbenyttelse, [note 4], , imens 5. kvintil brugte 75,3 mia. kr., Figur 7. Husholdningernes forbrugssammensætning (kr.) fordelt på kvintiler. 2022, Kilde. , statistikbanken.dk/naht1, ., Billedet kan nuanceres ved at se på det relative forbrug for de 13 forbrugsgrupper inden for kvintilgrupperne. Ved at sammenligne figur 7 og figur 8 kan man fx se, at selvom forbruget (eller udgiften) til , boligbenyttelse, målt i kroner er større for 5. kvintil end 1. kvintil, så udgjorde , boligbenyttelse, i 2022 en relativt større andel af det samlede forbrug i 1. kvintilgruppe (27,4 pct.) end i 5. kvintilgruppe (21,7 pct.)., Man kan også se, at 1. kvintil brugte en større andel på , fødevarer, drikkevarer og tobak, (17,9 pct.) end 5. kvintil (14,6 pct.). Omvendt brugte 5. kvintil en større andel af deres forbrug på , køb af køretøjer, (5,2 pct.) end 1. kvintil (2,8 pct.)., Figur 8. Husholdningernes forbrugssammensætning (andele) fordelt på kvintiler. 2022, Kilde. , statistikbanken.dk/naht1, ., Forbrugssammensætningen varierer fra 2018 til 2022, og fx var andelen af forbruget til , boligudstyr, husholdningstjenester mv., højest for alle indkomstgrupper i 2020 eller 2021 (hhv. 6,0 pct. og 5,9 pct. for hele husholdningssektoren) og lavest i 2022 (4,7 pct. for hele husholdningssektoren). Omvendt faldt andelen til , fritid, sport og kultur, i 2020 for alle indkomstgrupperne. Faldet var dog mindre i 5. kvintil end for de øvrige indkomstgrupper. Nedlukningerne i forbindelse med COVID-19 kan have påvirket udviklingen., Anden halvdel af 2022 var præget af stigende energipriser og høj inflation. Forbrugsandelen til , elektricitet, fjernvarme og andet brændsel, steg også på tværs af alle indkomstgrupper fra 2020 til 2022. Andelen steg fra 4,8 pct. i 2020 til 5,6 pct. i 2022 for hele husholdningssektoren. Andelen til , fødevarer, drikkevarer og tobak, steg fra 2020 til 2022 i 1.-3. kvintil, imens andelen faldt i 4. og 5. kvintil fra 2020 til 2022. Dog steg beløbet i løbende priser anvendt til , fødevarer, drikkevarer og tobak, i alle indkomstgrupper fra 2020 til 2022. Figur 9 viser forbrugsandelen anvendt til , fødevarer, drikkevarer og tobak, for indkomstgrupperne i henholdsvis 2018, 2020 og 2022., Figur 9. Forbrugsandelen til fødevarer, drikkevarer og tobak fordelt på kvintiler. 2018, 2020 og 2022, Kilde. , statistikbanken.dk/naht1, ., Boks 3. Forbrugsundersøgelsen , Forbrugsundersøgelsen, er en stikprøvebaseret undersøgelse af danske husholdninger, i alt 2,8 millioner i 2022. Forbrugsundersøgelsen for et givet år er baseret på en stikprøve indsamlet over to år, et såkaldt glidende gennemsnit over to år. Hvert år indsamles data fra ca. 1.100 husstande (1.600 fra 2024) via en stikprøveundersøgelse, som er opdelt i en interviewdel og en regnskabsdel suppleret med data fra administrative registre. Alle forbrugsudgifter og indkomster bliver pris- og mængdeomregnet til referenceåret. Forbrugssammensætningen bør imidlertid ikke direkte sammenlignes fra år til år, da en andel af stikprøvematerialet indgår i begge år., Deltagerprocenten i Forbrugsundersøgelsen har været dalende og var på 13,3 pct. for Forbrugsundersøgelse 2021 (data indsamlet i 2020 og 2021). Dette skaber , usikkerhed, - ikke mindst for detaljerede forbrugsgrupper. Der er underrapportering på en række områder som fx alkohol, tobak, prostitution og sort arbejde. Usikkerheden er større, når data bygger på regnskabsføringen i stedet for interview. Usikkerheden er samtidig større, hvis man ser på mindre undergrupper af husstande og varegrupper, der handles sjældent., Til brug for denne statistik er resultaterne fra stikprøven imputeret til alle husholdninger i Danmark med metoden , Missing Forest, som beskrevet af , Stekhoven og Bühlmann (2012), , jf. , statistikdokumentationen, ., Noter, Beløbende i analysen er opgjort i løbende priser. Hvis beløbende opgøres i faste priser, var der også en stigning fra 2018 til 2022, men stigningen var mindre, jf. , statistikbanken.dk/nan3, . , [ ↑ ], Se blandt andet NYT fra Danmarks Statistik om , Robust dansk økonomi i årene 2020 til 2022, . , [ ↑ ], Se blandt andet analyserne , COVID-19: Hvad har virksomhederne modtaget i samlet kompensation?, og , The Nordics during the first phases of COVID-19, . , [ ↑ ], Personer, som bor i ejerbolig, bliver tilskrevet en beregnet lejeværdi af egen bolig. , Boligbenyttelse, er derfor en beregnet størrelse og omfatter ikke renter og afdrag til boliglån. , [ ↑ ], Kontakt:, A Solange Lohmann Rasmussen, Telefon: 61 15 17 93, Mail: , slr@dst.dk, Ulla Ryder Jørgensen, Telefon: 51 49 92 62, Mail: , urj@dst.dk

      https://www.dst.dk/analyser/54734-nationalregnskabets-indkomst-forbrug-og-opsparing-opgjort-for-forskellige-indkomstgrupper

      Analyse

      Analyser: Kinesiske varer importeres ofte via EU-lande

      Kilde: Adobe Stock, Denne analyse benytter nye eksportdata til at se nærmere på oprindelseslandet for de varer, Danmark importerer fra andre EU-lande. Analysen fokuserer bl.a. på, hvor de varer, Danmark importerer fra Nederlandene, stammer fra. Det giver for første gang mulighed for at sætte tal på, i hvilket omfang dansk import er påvirket af den såkaldte Rotterdam-effekt, hvor varer, der har oprindelse uden for EU, indføres til Nederlandene og efterfølgende videresendes til andre EU-lande. Analysen afdækker endvidere en ikke tidligere beskrevet effekt, kaldet Göteborg-effekten, for varer, der indføres fra ikke-EU-lande til Sverige og efterfølgende eksporteres videre til Danmark., Analysen bidrager til en bedre forståelse af, hvor og hvordan varer produceres og handles, og dermed hvordan dansk økonomi indgår i den internationale arbejdsdeling. Et hovedresultat er, at vareimporten fra Kina fylder væsentligt mere i en opgørelse på oprindelsesland end i den officielle opgørelse af Danmarks udenrigshandel med varer, hvor varer, der er afsendt fra EU, opgøres på afsendelsesland., 17. december 2025, Af Pernille Leth Hougaard, Øzge Burcu Köprülü og Emil Flyger Andersen , Hovedkonklusioner:, Danmark importerede varer for 913 mia. kr. i 2024. I den officielle opgørelse fremgår det, at 36 pct. af vareimporten kom fra ikke-EU-lande. Den officielle opgørelse tager for EU-lande udgangspunkt i , afsendelseslandet, . Derfor bliver en del af importen med oprindelse i ikke-EU-lande opgjort som import fra EU-lande., Hele 50 pct. af vareimporten er fra ikke-EU-lande i opgørelsen på , oprindelsesland, ., Vareimport med oprindelse uden for EU er særligt udbredt for varer afsendt fra Sverige og Nederlandene. Omtrent halvdelen af vareimporten fra disse to lande havde oprindelse uden for EU i 2024., Opgørelsen på oprindelse viser, at ikke-EU-lande fylder væsentligt mere i den internationale arbejdsdeling, end det fremgår af den officielle opgørelse. Eksempelvis udgjorde vareimporten fra Kina 8 pct. af den samlede vareimport i 2024 med den officielle opgørelse, men opgjort på oprindelsesland udgjorde import fra Kina 13 pct. af den samlede import., Især maskiner og transportmidlers importland varierer mellem de to opgørelser, da en betydelig andel af disse varer, der er afsendt fra EU-lande, har oprindelse uden for EU. I den officielle opgørelse udgjorde import fra ikke-EU-lande 27 pct. af Danmarks import af maskiner og transportmidler i 2024, mens andelen var 48 pct. opgjort efter oprindelsesland., Hent som pdf, Kinesiske varer importeres ofte via EU-lande (pdf), To landeopgørelser på dansk vareimport, Analysens udgangspunkt er to forskellige opgørelser af betalingsbalancens import af varer i 2024. Opgørelserne tager udgangspunkt i den samme import af varer til Danmark. Men opgørelserne har forskellige principper for, hvilket land importen af varer, der er afsendt fra EU-lande, henføres til., I den officielle opgørelse er EU-importen af varer, der krydser den danske grænse, som udgangspunkt opgjort på afsendelsesland, mens importen af varer, der krydser den danske grænse fra ikke-EU-lande, hovedsageligt er opgjort på oprindelsesland., I den nye opgørelse, der præsenteres i denne analyse, er både importen fra EU og fra ikke-EU hovedsageligt opgjort på oprindelsesland. Dette giver nye muligheder for at belyse specifikke handelsmønstre og det samlede omfang af Danmarks afhængighed af import fra ikke-EU-lande. De to opgørelser er beskrevet yderligere i boks 1., Boks 1. Opgørelser og landebegreber , Denne analyse opererer med to forskellige opgørelser af vareimporten: , Den officielle opgørelse, og , opgørelsen på oprindelsesland, ., I analysen henviser , den officielle opgørelse, til , Betalingsbalancens opgørelse af Danmarks vareimport, . Opgørelsen omfatter varer, der undergår et ejerskifte mellem dansk og udenlandsk resident, uanset om varen krydser den danske grænse eller ej. En udenlandsk resident er en økonomisk modpart, som er hjemmehørende i udlandet, jf. dette , notat, . Betalingsbalancen opgøres med udgangspunkt i dette begreb. Læs mere om begrebetI denne opgørelse fordeles importen af varer, der krydser den danske grænse og er afsendt fra et EU-land, som udgangspunkt på afsendelsesland. Importen af varer, der krydser den danske grænse og er afsendt fra ikke-EU-lande, opgøres derimod som udgangspunkt på oprindelsesland. En vares oprindelsesland er det land, hvor en vare er produceret, eller hvor den sidste egentlige forarbejdning har fundet sted., Den nye , opgørelse på oprindelsesland, henviser til en særkørsel (se boks 2), hvor Danmarks import af varer, der krydser den danske grænse og er afsendt fra et EU-land, som udgangspunkt opgøres på oprindelsesland, samtidig med at oprindelsesland fastholdes som hovedbegreb for varer, der afsendes fra ikke-EU-lande. Samlet set adskiller de to opgørelser af vareimporten sig således ved, om varer, der krydser dansk grænse og er afsendt fra EU-lande, hovedsageligt er opgjort på afsendelsesland eller på oprindelsesland. Det vil sige, at en vare, der produceres i f.eks. Kina, men importeres til Danmark fra Tyskland, vil være opgjort som import fra Tyskland i den officielle opgørelse og som import fra Kina i opgørelsen på oprindelsesland., For begge opgørelser gælder det, at der for særlige varekategorier anvendes andre landebegreber, både i handlen med EU-lande og i handlen med ikke-EU-lande, herunder økonomisk modpartland for varer, der ikke krydser den danske grænse, økonomisk ejerland for skibe og fly samt naboland for el og gas. For nemheds skyld omtales i nærværende analyse al handel med EU i den officielle opgørelse som opgjort på afsendelsesland, mens al handel i den alternative opgørelse omtales som opgjort på oprindelsesland. Ca. 91 pct. af EU-importen i den officielle opgørelse er opgjort på afsendelsesland, mens ca. 81 pct. af importen i den alternative opgørelse er opgjort på oprindelsesland., Halvdelen af dansk vareimport har oprindelse uden for EU, Danmark importerede varer for 913 mia. kr. i 2024. I den officielle opgørelse udgør vareimport fra EU-lande 564 mia. kr. (64 pct.) af den samlede import, mens de resterende 36 pct. af vareimporten er fra ikke-EU-lande. I opgørelsen på oprindelsesland er vareimporten fra EU og ikke-EU-lande imidlertid stort set lige store. Den større andel af import fra ikke-EU-lande i den nye opgørelse afspejler, at en andel af de varer, der afsendes fra EU-lande, har oprindelse uden for EU. De 49 pct. af vareimporten, der har oprindelse i ikke-EU-lande ifølge den nye opgørelse, kan således opdeles efter afsendelsesland, hvor 13 pct. er afsendt fra EU-lande og 36 pct. er afsendt fra ikke-EU-lande. Tallene er illustreret i Figur 1., Figur 1. Importvarer i den officielle opgørelse og i opgørelsen på oprindelsesland, fordelt på EU/ikke-EU. 2024, Anm.: Andelene i "Oprindelsesland" summer grundet afrunding ikke til 100., Kilde. , Statistikbanken, og særkørsel over 2024-tal., Størst import fra Tyskland og Kina i den nye opgørelse, Værdien af vareimporten fra forskellige lande i 2024 varierer mellem de to opgørelser. I opgørelsen på oprindelsesland øges værdien af varer fra Kina fra 70 mia. kr. til 119 mia. kr., mens værdien af varer fra USA stiger fra 59 mia. kr. til 71 mia. kr. i 2024. Omvendt udgør værdien af varer med oprindelse i Sverige eller Nederlandene kun det halve af importen fra disse lande ifølge den officielle opgørelse. Sverige og Nederlandene har en importværdi på henholdsvis 49 mia. kr. og 45 mia. kr. i opgørelsen på oprindelsesland, mens der ifølge den officielle opgørelse blev importeret varer for 98 mia. kr. fra Sverige og 87 mia. kr. fra Nederlandene i 2024., Værdien af vareimporten fra Tyskland er 167 mia. kr. i den officielle opgørelse og 122 mia. kr. i opgørelsen på oprindelsesland. Tyskland er også i den nye opgørelse det land, som Danmark har den største import fra. Figur 2 indeholder de otte lande med størst vareimport. Det er de samme otte lande, Danmark importerede flest varer fra i de to opgørelser. Disse otte lande udgør 64 pct. af den samlede værdi i den officielle opgørelse og 56 pct. i opgørelsen på oprindelsesland., Figur 2. Importvarer i den officielle opgørelse og i opgørelsen på oprindelsesland, landefordeling over otte største import-lande. 2024, Anm.: Vareimporten fra øvrige lande indgår ikke i figuren. Import fra disse lande udgør hhv. 64 pct. af den samlede import i den officielle opgørelse og 56 pct. i opgørelsen på oprindelsesland., Kilde. , Statistikbanken, og særkørsel over 2024-tal., Rotterdam-effekten påvirker importen fra Nederlandene, I den officielle opgørelse er vareimporten fra Nederlandene på 87 mia. kr. Heraf har vareimport på 42 mia. kr. også oprindelse i Nederlandene, [note 1], . Dermed har omtrent 49 pct. af vareimporten fra Nederlandene i den officielle opgørelse også oprindelse i Nederlandene, mens 16 pct. har oprindelse i Kina, og 4 pct. har oprindelse i USA. Tallene er illustreret i Figur 3., Det må antages, at der i stort omfang er tale om varer, som danske virksomheder køber i Kina eller USA, hvorefter de afskibes til Nederlandene, hvor de toldangives inden den videre fragt til Danmark. Toldangivelsen i Nederlandene bevirker, at varerne i den officielle opgørelse fremgår som import fra Nederlandene. Dette forhold er velkendt i statistikken over udenrigshandel med varer og omtales som , Rotterdam-effekten, [note 2], . Øvrige-kategorien på 24 pct. er udtryk for, at vareimporten fra Nederlandene er fordelt bredt ud over mange oprindelseslande., Figur 3. Oprindelsesland på varer afsendt fra Nederlandene. 2024, Anm.: Vareimporten med oprindelse i Japan, Storbritannien og Vietnam udgør hver mindre end 2 pct. af den samlede vareimport fra Neder-landene., Kilde. Særkørsel over 2024-tal., Göteborg-effekt synlig i importen fra Sverige, I den officielle opgørelse er vareimporten fra Sverige på 98 mia. kr. Deraf har varer for 48 mia. kr. oprindelse i Sverige, svarende til 49 pct. af importen afsendt fra Sverige, [note 3], . 13 pct. af vareimporten fra Sverige har oprindelse i Kina. Det peger på, at Sverige er hub for varer, der ankommer til EU fra ikke-EU-lande og toldangives i Sverige inden den videre fragt til Danmark. Dette kan kaldes for en , Göteborg-effekt, efter Sveriges største havn, da effekten fungerer som Rotterdam-effekten for Nederlandene beskrevet tidligere i analysen. , Øvrige, -kategorien på 25 pct. er udtryk for, at vareimporten fra Sverige - som det var tilfældet for Nederlandene - er fordelt bredt ud over mange oprindelseslande., Figur 4. Oprindelsesland på varer afsendt fra Sverige. 2024, Anm.: Vareimporten med oprindelse i Vietnam, Polen og Spanien udgør hver mindre end 2,5 pct. af den samlede vareimport fra Sverige., Kilde. Særkørsel over 2024-tal., Stor andel af vareimport fra Kina er afsendt fra EU-lande, I opgørelsen på oprindelsesland er vareimporten fra Kina væsentligt større end i den officielle opgørelse. I den officielle opgørelse var vareimporten fra Kina 70 mia. kr. i 2024. I opgørelsen på oprindelsesland importerede Danmark varer fra Kina til en værdi af 119 mia. kr., hvilket svarer til en stigning på 71 pct. Det betyder også, at varer for 49 mia. kr. afsendt fra EU-lande havde oprindelse i Kina. I det følgende fokuseres på disse varer., Figur 5 viser vareimport med oprindelse i Kina fordelt på EU-afsendelseslande. Import med oprindelse i Kina blev især afsendt fra Nederlandene, Sverige og Tyskland. Tilsammen blev tre-fjerdedele af EU-vareimport med oprindelse i Kina afsendt fra disse tre lande. Ud af de 49 mia. kr. med oprindelse i Kina er import for 13,9 mia. kr. afsendt fra Nederlandene, 12,8 mia. kr. afsendt fra Sverige og 10 mia. kr. afsendt fra Tyskland., Figur 5. Varer afsendt fra EU-lande og med oprindelse i Kina, fordelt på afsendelsesland. 2024, Kilde. Særkørsel over 2024-tal., Effekt af ny opgørelsesmetode varierer mellem varegrupper, I Figur 6 er dansk vareimport fordelt på varegrupper. For hver varegruppe vises, hvor stor en andel af importen, der kommer fra Ikke-EU-lande i både den officielle opgørelse og i opgørelsen på oprindelsesland. Cirklernes størrelse afspejler værdien af varegruppens samlede import. Figuren illustrerer, at i opgørelsen på oprindelsesland importeres en betydeligt mindre andel af varerne i særlige varegrupper fra EU., Særligt vareimport af , maskiner og transportmidler, på i alt 289 mia. kr. påvirkes af den nye opgørelse på oprindelsesland. Ifølge den officielle opgørelse blev der importeret , maskiner og transportmidler, fra ikke-EU-lande for 90 mia. kr. i 2024 (27 pct. af den samlede import af varegruppen), mens der ifølge opgørelsen på oprindelsesland blev importeret , maskiner og transportmidler, for 140 mia. kr. (49 pct.) fra ikke-EU-landene. Dermed kommer lidt under halvdelen af den samlede import af maskiner og transportmidler fra ikke-EU-lande i opgørelsen på oprindelsesland, ca. halvdelen kommer fra EU-lande, mens der er en mindre gruppe med ukendt oprindelsesland på 7 mia. kr., Samme mønster ses i nogen grad for de fire varegrupper , næringsmidler og levende dyr, , , kemikalier og kemiske produkter, , , bearbejdede varer, hovedsageligt halvfabrikata, samt , bearbejdede varer, . En væsentlig andel af disse varer har oprindelse i ikke-EU-lande, men bliver afsendt fra EU-lande. Forholdet mellem import fra ikke-EU-lande og EU-lande ændrer sig nærmest ikke for de resterende varegrupper., Figur 6. Ikke-EU-landes andel af importen i den officielle opgørelse og i opgørelsen på oprindelsesland fordelt på varegrupper. 2024, Anm.: Figuren er opdelt på 1-cifrede SITC-koder. Beskrivelser og underopdeling af SITC-koder findes her. Cirklernes størrelse angiver den samlede importværdi i varegruppen., Kilde. Danmarks Statistik og særkørsel over 2024-tal., Når varegruppen , maskiner og transportmidler, fordeles på et mere detaljeret niveau (2-cifrede SITC-koder), er det kun landefordelingen af , Andre transportmidler, , der ikke varierer væsentligt mellem de to opgørelser., For de fem varegrupper , maskiner og tilbehør til industrien, , , kontormaskiner, , , apparater til telekommunikation, , , elektriske maskiner og apparater, samt , køretøjer, gælder det, at store andele af importen har oprindelse i ikke-EU-lande, men er afsendt fra EU-lande. For apparater til telekommunikation er det kun en tredjedel af importen på 25 mia. kr. fra EU i den officielle opgørelse, der har oprindelse i EU-lande i opgørelsen på oprindelsesland. Det samme er tilfældet for import af kontormaskiner, hvor der kun er en tredjedel tilbage af de 20 mia. kr. afsendt fra EU-lande, der også har oprindelse i EU-lande. Køretøjer er den varegruppe, der samlet blev importeret mest af med 78 mia. kr. Her har en betydelig andel af importen også oprindelse i lande uden for EU. I den officielle opgørelse er der en klar overvægt af import fra EU-lande med en værdi på 71 mia. kr., mens der er for 7 mia. kr. fra ikke-EU-lande. I opgørelsen på oprindelsesland har importen fra ikke-EU-lande en værdi på 20 mia. kr., mens 55 mia. kr. har oprindelse i EU., Figur 7. Ikke-EU-landes andel af importen af maskiner og transportmidler i den officielle opgørelse og på oprindelsesland fordelt på detaljerede varegrupper. 2024, Anm.: Figuren er opdelt på 2-cifrede SITC-koder. Beskrivelser og underopdeling af SITC-koder findes her. Cirklernes størrelse angiver den samlede importværdi i varegruppen., Kilde. Danmarks Statistik og særkørsel over 2024-tal., Boks 2. Kilder og databehandling , Denne analyse tager udgangspunkt i en særkørsel af data for betalingsbalancens import af varer. I særkørslen er betalingsbalancens data for import af varer, der er afsendt fra EU, beriget med oplysninger om varens oprindelsesland. Denne berigelse er sket ved hjælp af MDE-data (Micro Data Exchange)., MDE-data er data for eksport af varer inden for EU, som udveksles mellem EU's statistikbureauer. Data om eksport af varer til andre EU-lande indsamles direkte fra de eksporterende virksomheder i EU's medlemslande. I Danmark indsamles disse data i tællingen Intrastat. Efter dataindsamlingen sendes data for eksport til et givent land til dette lands statistikbureau. Danmarks Statistik modtager således månedligt data om eksport af varer til Danmark fra alle andre medlemslande. I modsætning til Danmarks Statistiks egne data for import af varer fra EU-lande omfatter de modtagne eksportdata oplysninger om varens oprindelsesland. Dataene kan derfor anvendes til at berige Danmarks Statistiks egne data med denne oplysning., De modtagne eksportdata omfatter varer, der krydser den danske grænse med eller uden ejerskifte samt data for handel med skibe og fly. De data, der indsamles i hvert medlemsland, skal dække min. 95 pct. af værdien af landets eksport af varer til EU-lande på årsniveau., I forbindelse med særkørslen er der sket en afgrænsning af de modtagne eksportdata til linjer, der omfatter varer med ejerskifte, således at datasættet bedst muligt spejler betalingsbalancens importdata, der er opgjort efter ejerskifteprincippet. Derudover er handel med skibe og fly samt handel med el og gas fjernet fra datasættet, da disse varegrupper opgøres på alternative landebegreber, jf. boks 1. Endelig er oprindelseslandet for linjer, der er markeret som hemmeligholdte i afsendelseslandet, omkodet til 'ukendt oprindelsesland' for at respektere afsendelseslandets hemmeligholdelse. På basis af det behandlede datasæt er der dannet nøgler, der angiver den procentvise fordeling på oprindelsesland for hver kombination af afsendelsesland og 4-cifret SITC-kode. Derefter er nøglerne lagt ned over de tilsvarende danske import-data i betalingsbalancen, idet der matches på 4-cifret SITC-kode og afsendelsesland. I tilfælde af manglende match mellem de to datasæt er oprindelseslandet sat til 'ukendt oprindelsesland'. I det endelige, berigede datasæt anvendt i analysen har 2 pct. af den samlede vareimport 'ukendt oprindelsesland'., Noter, En lille del af vareimporten med oprindelse i Nederlandene er afsendt fra et andet EU-land, hvorfor den samlede vareimport med oprindelse i Nederlandene er 45 mia. kr. , [ ↑ ], Da mange varer fra ikke-EU-lande ankommer til EU gennem Nederlandske havne, herunder især Rotterdam, før de afsendes til det endelige importland, overestimeres andelen af varer importeret fra Nederlandene. Læs mere , her, . , [ ↑ ], En lille del af vareimporten med oprindelse i Sverige er afsendt fra et andet land, hvorfor den samlede vareimport med oprindelse i Sverige er 49 mia. kr. , [ ↑ ], Kontakt:, Pernille Leth Hougaard, Telefon: 20 34 26 74, Mail: , plh@dst.dk, Øzge Burcu Köprülü, Telefon: 20 34 45 55, Mail: , oek@dst.dk, Emil Flyger Andersen, Telefon: 24 52 43 08, Mail: , emf@dst.dk

      https://www.dst.dk/analyser/56712-kinesiske-varer-importeres-ofte-via-eu-lande

      Analyse

      Danske virksomheder er især optagede af de grønne verdensmål

      Med publikationen "Erhvervslivet og verdensmålene", belyser Danmarks Statistik udviklingen siden 2010 i de danske virksomheders bidrag til verdensmålene

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2020/2020-10-08-danske-virksomheder-er-isaer-optagede

      Pressemeddelelse

      Livets afslutning i tal

      publikation 2023)

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-11-01-allehelgensdag

      Bag tallene

      Ikke-vestlige indvandreres beskæftigelse er tilbage på før-krise-niveau – og andelen på offentlig forsørgelse er også faldende

      Læs mere i publikationens temartikel.

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-11-26-Ikke-vestlige-indvandreres-beskaeftigelse-er-tilbage

      Pressemeddelelse

      Flere mindreårige begår kriminalitet

      Har du spørgsmål til publikation er du velkommen til at kontakte Lisbeth Lavrsen på

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-03-08-flere-mindreaarige-begaar-kriminalitet

      Pressemeddelelse

      Ny bog samler viden om kulturen

      Danmarks Statistik samler nu de eksisterende statistikker inden for kulturområdet i én samlet publikation.

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-01-14-ny-bog-samler-viden-om-kulturen

      Pressemeddelelse

      Forskel på hvor børn og voksne ser teater

      Læs mere og hent publikationen: Kultur 2016

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-03-27-Forskel-paa-hvor-boern-og-voksne-ser-teater

      Pressemeddelelse

      Udgifter til forskning og udvikling i Danmark udgjorde 2,9 procent af BNP i 2019

      Internationale sammenligninger af landes innovationsevner indgår også i publikationen.

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2021/2021-09-30-udgifter-til-forskning-og-udvikling-i-Danmark

      Pressemeddelelse
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation