Søgeresultat

Syv fakta om økonomien i Danmark og andre lande under COVID-19

Se fakta om BNP-vækst, udenrigshandel, industriproduktion, beskæftigelse, konjunkturbarometre og forbrugertillid under COVID-19. , 4. december 2020 kl. 7:30 , Af , Marie Hohnen, Danmarks Statistik har samlet nøgletal inden for syv områder inden for økonomisk statistik, der viser noget om udviklingen under COVID-19 og med et særligt fokus på 2. og 3. kvartal 2020., De syv valgte områder er BNP-vækst, udenrigshandel, industriproduktion, lønmodtagerbeskæftigelse, konjunkturbarometre og forbrugertillid. Kontaktpersoner inden for de enkelte områder findes nederst i artiklen.  , BNP-væksten stiger igen efter stort fald, Danmark havde i 3. kvartal en vækst i BNP på 4,9 pct. sammenlignet med 2. kvartal, hvor væksten var negativ og faldt med 7,0 pct. I 2. kvartal var store dele af Danmark lukket ned som følge af COVID-19., Lande, som havde meget store fald i 2. kvartal, har også haft høj vækst i 3. kvartal. Både faldet i dansk BNP i andet kvartal og stigningen i 3. kvartal var historisk store, men stadig langt fra tilsvarende vækstrater i de fleste andre europæiske lande. Stigningen på 11,6 pct. for EU i 3. kvartal, der især trækkes op af de sydeuropæiske lande, er derfor noget højere end den danske vækst i 3. kvartal. Det skal ses i sammenhæng med det tilsvarende store fald i EU i 2. kvartal på 11,4 pct. , Kilde: For Danmark: Statistikbanken.dk. For øvrige lande: , Eurostat, ., Selvom væksten steg i 3. kvartal i alle landene i ovenstående opgørelse, er BNP endnu ikke tilbage på niveauet for 2019. Man kan få et fingerpeg om hvor meget af tilbagegangen, der er genvundet ved at se på væksten i 3. kvartal i forhold til samme kvartal i 2019., l Danmark var denne vækst -4,0 pct., hvilket betyder, at BNP var 4 pct. lavere i 3. kvartal i år i forhold til sidste år. I figuren nedenfor er vist tilsvarende vækstrater for udvalgte lande. Det fremgår tydeligt, at alle de valgte lande har lavere BNP i 2020 end i 2019. Bortset fra Storbritannien ligger landene også med stort set ensartede relative tab i forhold til sidste år. , Kilde: For Danmark: Statistikbanken.dk. For øvrige lande: , Eurostat, ., Om hjælpepakker i Danmark, I Danmark har man fra politisk hold iværksat en række hjælpepakker til de dele af erhvervslivet, som har været påvirket af nedlukningen af samfundet i forbindelse med COVID-19-krisen. Fx har man ydet lønkompensation til virksomheder og selvstændige, kompensation for faste udgifter og kompensation for aflyste arrangementer. I andre lande har man også iværksat ekstraordinære tiltag. Disse tiltag kan have påvirket de økonomiske nøgletal., Eksport og import under niveauet for 2019, I september 2020, var den danske eksport af varer og tjenester i faktiske tal 7 pct. lavere end i september 2019. For en af vores største samhandelspartnere, Tyskland, lå eksporten i september 2020 6 pct. under eksporten for samme periode året før. , Den danske import lå i september 2020 6 pct. under importen i september 2019. Tysklands import lå til sammenligning 10 pct. under importen for samme periode sidste år. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bb1, og , Eurostat., Fakta om forskellige opgørelser af udenrigshandel, Betalingsbalancen opgøres efter et ejerskifteprincip (mellem en dansk og udenlandsk virksomhed, også kaldet resident). Udenrigshandelsstatistikken er derimod hovedsagelig baseret på varer, der passerer den danske grænse, og er således uafhængig af, hvilken nationalitet ejeren af varerne har. I langt de fleste tilfælde er der sammenfald mellem ejerskifte og grænsepassage. , Da varer dog godt kan krydse den danske grænse, uden der sker et ejerskifte, og da et ejerskifte godt kan forekomme uden, at varer har krydset den danske grænse, er værdien af dansk vareeksport og –import lidt forskellig i statistikken for udenrigshandel med varer og i statistikken for betalingsbalancen. I denne artikel er import og eksport fra betalingsbalancen anvendt., Industriens produktion stiger – men mangler at indhente det tabte, Indikatoren for industriproduktionen i Danmark steg 0,5 pct. i 3. kvartal i forhold til 2. kvartal. Dermed indhenter produktionen en smule af det tab på 4,6 pct., som var i 2. kvartal i forhold til 1. kvartal 2020. Produktionen i september ligger dog 3,5 pct. under samme måned i 2019., I forhold til de øvrige lande i Europa og USA har den danske industriproduktion klaret sig relativt godt igennem COVID-19 indtil videre. Således oplevede flere af de lande, vi normalt sammenligner os med, store fald i 2. kvartal i industriproduktionen. , Omvendt har disse lande også oplevet større procentvis fremgang i 3. kvartal. Fælles for alle er dog, at produktionen ligger under samme måned sidste år. Kun Sverige, som har en produktion, der ligger 2,0 pct. under september 2019, har i september 2020 klaret sig bedre end den danske industriproduktion., Kilde: , www.statistikbanken.dk/IPOP2015, og OECD., Lønmodtagerbeskæftigelsen er også steget efter fald i foråret, Beskæftigelsen for lønmodtagere faldt i Danmark i marts, april og maj med samlet 80.000, inden den steg med i alt 51.000 personer til og med september. Beskæftigelsen for lønmodtagere i september var dermed 29.000 lavere end i februar. , Kilde: , Nyt fra Danmarks Statistik., De ekstraordinære arbejdsmarkedsforhold som følge af COVID-19 betyder, at opgørelsen i perioden med de omfattende nedlukninger i foråret er behæftet med større usikkerhed end sædvanligt, hvilket man kan læse mere om i , NYT fra Danmarks Statistik om beskæftigelse for lønmodtagere under særlige forhold., Beskæftigelsen faldt i EU, Lønmodtagerbeskæftigelsen, der blev beskrevet i foregående afsnit, benyttes ikke til internationale sammenligninger. For at kunne sammenligne internationalt må vi i stedet se på arbejdskraftundersøgelsen (AKU) af beskæftigelsen, som er en internationalt harmoniseret undersøgelse. I AKU-undersøgelsen er der dog kun offentliggjort tal for EU for 2. kvt., mens data for 3. kvt. forventes at udkomme i starten af 2021., Beskæftigelsen faldt for de fleste lande i EU fra 2. kvartal 2019 til 2. kvartal 2020. Det gennemsnitlige fald i EU i perioden lød på -2,4 pct. Faldet i Danmark lå under gennemsnittet for EU, da det lød på -1,7 pct. for perioden. Malta og Cypern havde som de to eneste lande i opgørelsen stigninger i perioden, mens Spanien, Bulgarien og Irland stod for de største fald i procent. ,  , Kilde: , AKU-undersøgelsen., Fakta om de forskellige beskæftigelsesbegreber, Beskæftigelse for lønmodtagere (BfL) beskriver antallet af lønmodtagere ansat i virksomheder i Danmark på kvartals- og månedsbasis. , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) er det danske bidrag til den fælleseuropæiske Labour Force Survey og følger de internationale operationaliseringer af arbejdsmarkedstilknytningen. AKU bør anvendesved internationale sammenligninger af beskæftigelsen., Danske virksomheders vurdering af situationen bremser op, Virksomhedernes forventninger til fremtiden er bremset op i september, oktober og november, efter der ellers var stigninger i juni, juli og august. I foråret – hvor den helt store nedlukning ramte Danmark – oplevede alle brancher svære tider. Det viser konjunkturbarometrene, som er et samlet udtryk for virksomhedernes oplevelse af situationen lige nu. , I november er udviklingen særligt bremset op inden for industri og detailhandel i de ikke-sæsonkorrigerede tal. Bygge og anlæg falder også, men her i en vis grad påvirket af almindelig sæsonudsving. , På nogle områder er danske virksomheder mindre negativt stemt end virksomheder i andre lande, når de justeres til samme middelværdi på nul i 2019. Det gælder særligt detailhandlen, hvor den danske sammensatte konjunkturindikator har ligget over det samlede EU gennemsnit samt Tyskland, Sverige, Storbritannien og Italien.  , Industrien samt bygge og anlæg har også klaret sig godt sammenlignet med andre lande, mens niveauet for serviceerhverv, som også dækker turisme, de seneste tre måneder (august-oktober) har ligget under de sammenlignede lande bortset fra Storbritannien. I november rykker Danmark sin relative placering op over EU og Italien, men er fortsat under Tyskland og Sverige. , Kilde: , DG ECFIN,  , og Statistikbanken., Fakta om konjunkturbarometrene: , Konjunkturbarometrene er et udtryk for virksomhedernes oplevelse af situationen lige nu og forventningerne til fremtiden. Barometrene indeholder blandt andet vurderinger af beskæftigelse, ordrebog og omsætning., Forbrugertilliden var højest i Danmark i november, Forbrugertilliden, som er indikatoren for forbrugernes tro på fremtiden, var i november højest i Danmark i forhold til udvalgte sammenlignede lande og i EU som helhed. , Selvom forbrugertilliden i Danmark faldt kraftigt i marts og april, steg den igen i juni og juli, og tilliden har i Danmark i hele 2020 ligget over niveauet for de fleste andre EU-lande. For eksempel var faldet i april i Danmark mindre end i Tyskland, Storbritannien og Italien. Kun i Sverige var faldet mindre end i Danmark. , Men for de fleste udvalgte lande og EU som helhed faldt forbrugertilliden igen i oktober. Faldet fra oktober til november var dog mindst i Danmark – også mindre end i Sverige. , Kilde: , Eurostat., Fakta om forbrugertilliden i EU: , Forbrugertilliden i EU har fokus på familiernes egen økonomi og deres tro på fremtiden, og mindre fokus på landets økonomi, Denne artikel dækker en række forskellige statistikker, som har hver sin kontaktperson. Deres kontaktinfo finder du herunder: , BNP: Timmi Rølle Graversen, TRG@dst.dk , Import og eksport: Kirstine Sewohl, KSW@dst.dk , Industriens produktion: Mathias Bluhme, MDB@dst.dk , Lønmodtagerbeskæftigelse: Thomas Thorsen, TST@dst.dk , AKU-beskæftigelse: Martin Faris Sawaed Nielsen, MFS@dst.dk , Konjunkturbarometrene: Erik Slentø, ESL@dst.dk , Forbrugertilliden: Zdravka Bosanac, ZBO@dst.dk, Om Hjælpepakker i Danmark, • I Danmark har man fra politisk hold iværksat en række hjælpepakker til de dele af erhvervslivet, som har været påvirket af nedlukningen af samfundet i forbindelse med COVID-19-krisen. Fx har man ydet lønkompensation til virksomheder og selvstændige, kompensation for faste udgifter og kompensation for aflyste arrangementer. I andre lande har man også iværksat ekstraordinære tiltag. Disse tiltag kan have påvirket de økonomiske nøgletal.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-12-04-syv-fakta-om-okonomien-i-dk-og-andre-lande-under-covid-19

Bag tallene

Fra ældrebyrde til ældrestyrke?

Den voksende andel af ældre medborgere lægger pres på velfærdssamfund over hele Europa. For at sætte fokus på problemstillingen har EU udnævnt 2012 til året for aktiv aldring. Men hvilke vilkår lever gruppen af ældre egentlig under i Danmark, og er de ældre overhovedet så dyre, som mange går og tror?, 23. januar 2012 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, Direktør for SFI Jørgen Søndergaard kommenterer på, hvad de ældres øgede økonomiske bidrag til samfundet betyder på sigt., Det kommer næppe bag på mange, at pensionerede hr. Jensen på 72 år koster samfundet mere end bankfunktionæren hr. Nielsen på 48 år. , Generelt set vokser både indkomstoverførslerne fra det offentlige og trækket på de offentlige velfærdsydelser, når man bliver ældre. Samtidig har pensionister en lavere indkomst end de erhvervsaktive, og det betyder, de betaler mindre i skat og forbruger mindre. Sådan har det vist altid været. Problemet er bare, at der er blevet langt flere i hr. Jensens kategori end i hr. Nielsens de senere år, og at den udvikling vil fortsætte i de kommende årtier. , 2012 – året for aktiv aldring , Udviklingen gælder ikke blot for Danmark, men for hele Europa. For at sætte fokus på det pres, som den stadig ældre befolkning lægger på velfærdssamfundet, har EU valgt at udnævne 2012 til ”Europæisk år for aktiv aldring”. Det sker ud fra den betragtning, at sunde og aktive ældre koster mindre og bidrager mere til samfundet end syge og passive ældre. , Zoomer vi ind på Danmark, ser det imidlertid ud til, at udviklingen allerede er godt på vej i den ønskede retning. Godt nok udgør ældre over 65 år også herhjemme en stadig stigende andel af befolkningen, men deres økonomiske levevilkår nærmer sig de yngre generationers, og deres forbrug afspejler faktisk en stadig mere aktiv livsform. , De ældre har flere penge til rådighed , Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse viser, at alle husstande har fået et større beløb til rådighed til forbrug de senere år, men især i husstande med en hovedperson mellem 65 og 74 år er rådighedsbeløbet vokset mere end i de andre aldersgrupper – stigningen har fra 2000 til 2008 været på 73 pct., mens den for de 15-64-årige var 42 pct. , Den kraftige stigning i de 65-74-åriges rådighedsbeløb betyder, at forskellen på, hvor mange penge den aldersgruppe og personer i den erhvervsaktive alder har til rådighed, er blevet udlignet. I 2000 var forskellen mellem de erhvervsaktives og de 65-74-åriges rådighedsbeløb på 38 pct. I 2008 var den 24 pct. , Det er dog vigtigt at fastslå, at undersøgelsen kun omfatter private husstande, og det betyder, at personer på institutioner som fx plejehjem eller sygehuse ikke er med i undersøgelsen. Men da grundlaget er det samme for både 2000 og 2008, må der alligevel siges at være tale om en reel udjævning. , Fakta: , Fra 2001 til 2011 voksede befolkningen over 65 år med 142.000 personer. Andelen af personer på 65 år og derover steg fra 14,8 pct. til 16,8 pct. , Befolkningsfremskrivningen forudsiger, at i 2040 vil andelen af befolkningen, som er 65 år og derover, udgøre lidt under en fjerdedel af den samlede danske befolkning. , Andelen af det samlede forbrug på medicin og sundhedsudgifter er faldet fra 5 til 4 pct. fra 2000 til 2008 blandt de 65-74-årige. For gruppen over 75 år er det derimod steget fra 3 til 6 pct. af det samlede forbrug. , I 2008 boede 74 pct. af de ældre mellem 65 og 74 år i parcelhus. I 2000 61 pct. De 65 -74-årige er i dag dem, der har flest kvadratmeter til rådighed., Pensionsopsparinger forsøder livet , Forklaringen på den store stigning i rådighedsbeløbet for de 65-74-årige skal primært findes i, at mange ældre i den aldersgruppe har haft mulighed for at spare op i løbet af deres liv, og derfor har private pensionsopsparinger. Samtidig har de en betydelig mindre gæld end den yngre del af befolkningen. Især pensionister med egen bolig har fået en stor nettoformue, mens pensionister i lejebolig ikke i samme grad har fået forbedret deres økonomi. , Formueindkomster og private pensionsopsparinger betyder, at indkomstoverførsler fra det offentlige i form af pension og lignende udgør en stadig mindre del af indkomsten for de 65-74-årige. , Ældre bidrager mere til statskassen , På den otteårige periode, hvor de 65-74-åriges indkomster er vokset markant, er der i takt hermed ligeledes sket et bemærkelsesværdigt skred i forhold til deres skattebetalinger, som også er blevet udlignet i forhold til de erhvervsaktive. , De 65-74-åriges indkomstskatter steg fra et gennemsnit på 65.000 kr. pr. husstand i 2000 til 104.000 kr. i 2008. En stigning på 60 pct. De 15-64-åriges indkomstskatter steg med 35 pct. i samme periode. Så mens de yngre ældre i 2000 betalte omkring 56 pct. mindre i skat end de erhvervsaktive pr. husstand, så var det i 2008 kun 48 pct. , Samme udvikling har der været i forhold til moms og afgifter. I 2000 betalte de 31 pct. mindre end de erhvervsaktive, i 2008 var det reduceret til 22 pct. Altså betaler de ældre en større andel af de samlede skatteindbetalinger til det offentlige som en naturlig følge af, at de indkomstmæssigt har fået det bedre. , For flere ældre går regnestykket op , De 65-74-åriges øgede bidrag til statskassen betyder, at de rent faktisk er gået fra at være nettomodtagere af individuelle offentlige ydelser til stort set at være i balance. I 2000 modtog 65-74-årige pr. husstand netto næsten 14 pct. af deres samlede indkomster fra det offentlige. Det var i 2008 vendt til et lille nettobidrag til det offentlige på næsten 1 pct. De ældre over 75 fik reduceret deres offentlige nettooverførsel pr. husstand fra 48 pct. i 2000 til 25 pct. i 2008. , Der er dog en række forhold at tage hensyn til. Ikke alle ydelser er medregnet (fx tilskud til medicin, udgifter til offentlig administration, militær, politi osv.). Igen gør det sig gældende, at der er tale om en opgørelse, der baserer sig på private husstande, hvilket betyder, at personer på plejehjem mv. ikke er medregnet. , Tallene skal altså tolkes med en vis forsigtighed, men da de samme forhold gjorde sig gældende i 2000 som i 2008, må udviklingen igen siges at være reel. , Uligheden blandt de ældre er vokset , Den udvikling, der er sket i de 65-74-åriges økonomi, gør sig ikke i samme grad gældende for den ældste del af befolkningen, som er over 74 år. Deres indkomster og rådighedsbeløb er ikke vokset i samme grad som den yngre del af de ældres – primært fordi de ikke i samme grad har private pensionsopsparinger. , Det betyder, at hvor de ældre tidligere var en forholdsvis økonomisk homogen gruppe, så er der over de senere år blevet en større ulighed blandt de ældre. Også internt i gruppen af 65 – 74-årige er der en større ulighed end tidligere. Den opstår, fordi der er forskel på, hvor meget de enkelte har haft mulighed for at spare op, mens de arbejdede. Derfor videreføres den skævhed i indkomst, der var, mens gruppen var erhvervsaktive, til pensionsårene. , Indkomstfordeling 2000 og 2008 fordelt på aldersgrupper, Danske ældre skruer op for aktiviteterne , Faktum er dog stadig, at de ældre generelt har flere penge til rådighed end tidligere, og at deres forbrug nærmer sig de erhvervsaktives. Og deres forbrug vidner om, at deres livsstil har taget netop den drejning, som EU lægger op til med udnævnelsen af 2012 til året for aktiv aldring. , Hele den danske befolkning har de senere år brugt flere penge på fritidsaktiviteter og ferie, men særligt de ældre bruger flere penge på denne type forbrug. Og mens andelen af forbrug, der går til ferie og fritid, er vokset, er andelen af forbrug på medicin og sundhedsudgifter faldet blandt de 65-74-årige. , Kilde: , Statistisk Tiårsoversigt 2011

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2012/2012-01-23-aktiv-aldring

Bag tallene

Indkomsterne vokser - men ikke for de unge

Fra 2000 til 2018 er den disponible indkomst for alle aldersgrupper over 25 år steget markant, mens den er faldet for de unge. En sammenligning af gennemsnits- og medianindkomsten i 2018 viser, at der er væsentlige forskelle i disponibel indkomst mellem aldersgrupper og på tværs af køn. , 15. september 2020 kl. 8:00 , Af , Marie Hohnen, og , Henrik Molsted Wanscher, Fra 2000 til 2018 har danskerne fået flere penge mellem hænderne. , På de 18 år er den gennemsnitlige disponible årsindkomst målt i faste 2018-priser i Danmark steget med 51.700 kroner - fra 183.600 kroner til 235.300 kroner. Det er en stigning, der svarer til 28 procent. , Efter at have korrigeret for prisudviklingen viser det sig, at der har været en indkomststigning inden for næsten alle aldersgrupper. Samtlige aldersgrupper over 25 år har oplevet at have flere penge til rådighed end generationen før dem. , Indkomsterne i alle aldersgrupperne mellem 40 og 64 år er steget med mere end 80.000 kroner i gennemsnit. Det er dog i gruppen af 45-49-årige, at der har været den største indkomstfremgang. Denne gruppe har en disponibel indkomst, der er 94.500 kr. højere end den tilsvarende gruppe ved årtusindeskiftet., Om disponibel indkomst, Den disponible indkomst beregnes som summen af alle indkomster før skat herunder erhvervsindkomst, offentlige overførsler, private pensioner og formueindkomster. Dernæst trækkes skatter, renteudgifter og betalt underholdsbidrag fra. Læs mere om disponibel indkomst , her, ., For grupperne under 25 år er historien dog anderledes. Fra 2000 til 2018 er de unges disponible indkomst faldet med lidt under 4.000 kroner i gennemsnit., ”I de fleste aldersgrupper er den disponible indkomst steget - også efter korrektion for prisændringer i samfundet. Det hænger blandt andet sammen med lønstigninger kombineret med, at man har lettet skatten – særligt på arbejdsindkomster,” fortæller chefkonsulent Jarl Quitzau, der har lavet data til opgørelsen., ”Når vi betragter udviklingen i de forskellige aldersgrupper, ser vi, at de unge, der i forvejen havde de laveste disponible indkomster, faktisk har oplevet faldende indkomster i den undersøgte periode. Det har bidraget til den , stigende indkomstulighed siden årtusindeskiftet, ,” tilføjer han.,  , Stigning i disponibel indkomst er mindst for de yngre, Når man ser på den procentvise stigning i disponibel indkomst fordelt på aldersgrupper, så har udviklingen været relativt ensartet for grupperne på 40 år og derover. Her ligger stigningen siden årtusindeskiftet på mellem 34 og 45 procent. , For personer mellem 35 og 39 år har der kun været en stigning på 26 procent. Stigningen bliver kun mindre med alderen, og de 15-19-årige har 11 pct. lavere indkomst i 2018 end den tilsvarende gruppe i 2000. ,  ”Faldet i indkomst for de unge er ganske markant. Da opgørelsen er lavet i faste priser, viser den, at personer under 25 år har fået lavere købekraft. Vi ser også en markant stigning i antallet af unge, der i gennemsnit har en disponibel indkomst på under 25.000 kr. om året. Baggrunden for udviklingen er, at en større andel af de unge studerer - måske kombineret med, at flere unge måske holder sabbatår, opholder sig udenlands samt at adgangen til sociale ydelser for de unge, der hverken studerer eller arbejder, er blevet vanskelligere,” siger Jarl Quitzau og fortsætter:, ”I den modsatte ende kan vi se, at indkomsten for folkepensionister er vokset pænt. Det kan tilskrives indførslen af ældrechecken til pensionisterne med lav indkomst og formue. Derudover har mange af de pensionister, som går på pension nu, nået at opspare mere på deres private arbejdsmarkedspensionsordninger end den tidligere generation. Endelig fortsætter flere ældre med at arbejde - også efter, at de har nået pensionsalderen.”, Forskelle på gennemsnit og median er en indikation på indkomstulighed, En høj gennemsnitlig indkomst kan dække over, at en mindre del af befolkningen har meget høje indkomster og dermed trækker gennemsnittet op. , For at få en fornemmelse af, hvordan indkomstniveauer fordeler eller udvikler sig i den brede befolkning, kan det derfor ofte være en fordel at supplere med opgørelser af medianindkomsten. Er der stor afstand mellem gennemsnit og median, kan det være et tegn på indkomstulighed., To måder at opgøre den ”almindelige” indkomst på, Gennemsnitsindkomsten: , Den indkomst, man får, når man lægger alle indkomster sammen og deler dem med antallet af indkomstmodtagere. Gennemsnittet viser, om en gruppe samlet set har fået højere indkomst. Men gennemsnittet kan også påvirkes kraftigt af få personer med meget høj indkomst og derved give et skævt billede af indkomstudviklingen i den brede befolkning., Medianindkomsten, : Den indkomst, hvor præcist halvdelen af gruppen har en indkomst, der er højere og den anden halvdel har mindre. Medianen påvirkes stort set ikke af enkeltpersoner med meget høje indkomster. Den kan således give et bedre indtryk af det ”almindelige” indkomstniveau i en gruppe end gennemsnittet, men giver et ringere bud på den samlede indkomststigning for gruppen., Herover ses et fiktivt regneeksempel med forskellige indkomster fra år 2000 og år 2018. Da der indgår en meget høj indkomst fra 2018, er der en høj gennemsnitlig stigning i gennemsnitsindkomsterne. Stigningen i medianindkomst er dog noget mere beskeden. , Formueindkomst eksempel på koncentreret indkomst, Laver man den beskrevne undersøgelse af indkomsterne i 2018, viser det, at forskellen på gennemsnit og median er størst i grupperne mellem 45 og 79 år, hvor gennemsnitsindkomsten ligger omkring 40.000 kr. over medianindkomsten. , ”Her antyder den højere gennemsnitsindkomst, at indkomstuligheden inden for disse aldersgrupper er større end blandt de unge og de ældre over 80 år,” fortæller Jarl Quitzau., ”Et godt eksempel på en form for indkomst, som er meget koncentreret hos en mindre del af befolkningen, er formueindkomsten. Den dækker over renteindtægter og afkast på aktier og lignende. Betragter man formueindkomsterne, så er den , gennemsnitlige formueindkomst i 2018, på 13.000 kr., mens medianen er på 0 kr., da størstedelen af befolkningen ikke har en formueindkomst,” siger han., Indkomstuligheden er størst blandt mænd, Det er typisk i aldersgruppen omkring de 30 år, hvor mange har små børn og er etableret på arbejdsmarkedet, at median og gennemsnitsindkomst vokser fra hinanden og altså antyder voksende indkomstulighed inden for aldersgrupperne. Opgørelsen af gennemsnit og median for hhv. mænd og kvinder viser, at indkomstuligheden for begge køn først rigtig indfinder sig i grupperne over 30 år. For kvinder endda først i grupperne over 35 år. , Men man ser også, at der er markant forskel på, hvor store kønsforskellene er, når man måler på hhv. gennemsnit og median. Indkomstforskellen mellem mænd og kvinder i 2018 var på 21,3 pct., når man betragter gennemsnittet. Men det reduceres til 14,2 pct., hvis man i stedet betragter medianen., ”Den markante forskel i indkomstgabet, alt efter om man ser på median eller gennemsnit, er et resultat af, at relativt få mænd med høje indkomster påvirker gennemsnitsindkomsterne for mænd ganske betydeligt. Medianerne antyder dog, at der stadig er væsentlige kønsforskelle i indkomster også i den brede befolkning,” fortæller Jarl Quitzau.  , Kønsforskelle i indkomster kan ikke alene tilskrives forskelle i timelønninger. De opstår også på grund af forskelle i antallet af løntimer, typen af stilling og beskæftigelsesrater mv. Disse faktorer er der ikke korrigeret for i denne opgørelse., Axel Hvistendahl Nerdrum fra det norske Statistisk sentralbyrå og Jarl Quitzau hos Danmarks Statistik har leveret data til denne artikel. Hvis du har spørgsmål til data, er du meget velkommen til at kontakte Jarl Quitzau på jaq@dst.dk eller 39173594. , Hvis du har lyst til selv at gå på jagt i data, kan du finde dem i de nye tabeller , statistikbanken.dk/indkp201, og , statistikbanken.dk/indkp221, . Tabellerne indeholder data for perioden 1995 til 2018.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-09-15-indkomsterne-vokser-men-ikke-for-de-unge

Bag tallene

2017

Netmagasinet , Bag Tallene, er det journalistiske hjørne. Her skriver vi journalistisk vinklede historier, som sætter tallene i perspektiv., Pressen kan bruge artiklerne direkte med kildeangivelse eller som inspiration til egne historier., For spørgsmål kontakt venligst Netmagasinet Bag Tallenes redaktør Majken Lenskjold, mle@dst.dk, , tlf. 39 17 37 09, mobil 22 42 07 48

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017

Hver tredje beskæftigede under 18 år er ansat i et supermarked

Med 32 pct. er supermarkeder suverænt den branche, flest i alderen 13-17 år arbejdede i i 2021. Ser man udelukkende på de 13-15-årige har flest et arbejde som avis- eller reklamebud., 2. februar 2023 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Er du under 18 år og har et fritidsjob, er der god sandsynlighed for, at din lønseddel kommer fra et supermarked eller et varehus. Hver tredje lønmodtager mellem 13 og 17 år, svarende til 38.000, arbejdede nemlig i denne branche i 2021. Det gør det til den mest populære blandt de unge medarbejdere. Restauranter var den næstmest populære branche., Det er især de 16-17-årige, der fylder op på hylderne og scanner varer i kassen, for ser man udelukkende på de 13-15-årige ligger supermarkeder på andenpladsen. Den yngre aldersgruppes arbejdsliv består hovedsageligt i at gå med aviser eller reklameblade. Med 15,6 pct. af de beskæftigede var post- og kurertjeneste den branche, hvor flest i denne aldersgruppe arbejdede i 2021., ”Fordelingen på typer af brancher, hvor de unge har et arbejde, har ikke ændret sig væsentligt de seneste år. Job på restauranter, i supermarkeder og som avisbud er gennemgående typiske fritidsjob blandt børn og unge,” siger Pernille Stender, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Om unges beskæftigelse, I denne artikel ses der på gruppen af 13-17-årige og deres beskæftigelse., Man er beskæftiget, når man normalt arbejder mindst én time i referenceugen. , Der findes ingen international definition af et ”fritidsjob”, men ofte forbindes et fritidsjob med et job, som man har ved siden af sin skolegang/uddannelse. Langt hovedparten i gruppen 13-17 år er i gang med en uddannelse, samtidig med at de har et fritidsjob. Blandt de 13-15-årige, der havde et fritidsjob i 2020, var 99,5 pct. under uddannelse. Blandt de 16-17 årige drejede det sig om 93,9 pct. Nogle af de unge i aldersgruppen 16-17 år (6,0 pct.) var desuden i gang med et hovedforløb på en erhvervsuddannelse, og deres ”fritidsjob” kan derfor være et job som elev eller lærling. Disse tal refererer til situationen ultimo november 2020, idet uddannelsesoplysningerne ultimo november 2021 endnu ikke forefindes., Top 10 brancher med flest beskæftigede 13-17-årige i 2021, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik., Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ultimo november., Børn og unge uden for de store byer har oftest fritidsjob, Andelen af børn og unge, som har et arbejde, varierer meget kommunerne imellem. Særligt i kommunerne i Vestjylland er andelen af beskæftigede børn og unge høj, mens den er lavest i og omkring København., Andelen af 13-17-årige med et arbejde var i 2021 højest i kommunerne Varde (46,3 pct.), Ringkøbing-Skjern (45,5 pct.) og Ærø (43,9 pct.). I 12 kommuner var andelen af børn og unge med et arbejde over 40 pct. Ingen af disse 12 kommuner ligger på Sjælland. Ser man på de 20 kommuner med højest beskæftigelsesfrekvens for børn og unge i 2021, er kun én af kommunerne, Solrød (39 pct.), på Sjælland., Andelen af børn og unge, der brugte noget af fritiden på arbejde i 2021, var lavest i kommunerne Gentofte (26,4 pct.), Frederiksberg (28,0 pct.), og København (28,8 pct.). Alle 20 kommuner med den laveste andel af børn og unge i arbejde i 2021 ligger på Sjælland. Aarhus Kommune havde, når der ses bort fra kommuner på Sjælland, med 32,5 pct. den laveste andel af beskæftigede børn og unge., ”Vi kan konstatere, at der er markante geografiske forskelle på, hvor stor andelen af unge med et arbejde er. I kommuner som Varde og Ringkøbing-Skjern, hvor andelen er størst, er det lidt under hver anden af de unge, der har et arbejde, mens det i Gentofte og Frederiksberg Kommune er lidt over hver fjerde,” fortæller Pernille Stender., Andel beskæftigede 13-17 årige 2021,  , Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik., Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ultimo november., Her kan du finde en , tabel med beskæftigelsesfrekvenser i kommunerne, ., Flere børn og unge havde et fritidsjob i 2021, I 2021 havde 34,9 pct. af børn og unge fra 13 til 17 år et arbejde. Det svarer til 119.500 af alle i aldersgruppen, hvilket er ca. 10.000 flere end i 2020. Af dem var 47.200 i alderen 13-15 år, mens 72.300 var 16-17 år. , ”For de 13-17 årige steg beskæftigelsesfrekvensen 2,7 procentpoint i 2021 sammenlignet med 2020. Det afspejler meget godt udviklingen i beskæftigelsen generelt. For befolkningen i alderen 16-65-årige steg beskæftigelsesfrekvensen med 2,6 procentpoint,” siger Pernille Stender., Selvom beskæftigelsesfrekvensen er steget, er den dog lavere end i 2008, hvor 38,2 pct. af de 13-17-årige havde et arbejde., Fra 2008 og frem til 2014 faldt andelen af unge med et arbejde ganske markant, men den har derefter været stigende med undtagelse af et lille dyk under COVID-19 i 2020., ”Faldet i beskæftigelsen for dem under 18 år efter 2008 følger et generelt fald i beskæftigelsen efter finanskrisen. Stigningen i børn og unges beskæftigelsesfrekvenser efter krisen fulgte også de voksnes, selvom den kom lidt senere for børn og unge,” siger Pernille Stender., I alle årene har der været flere piger end drenge, som har et arbejde. I 2021 var beskæftigelsesfrekvensen for piger 36,7 pct. i alderen 13-17 år, mens den var på 33,1 pct. for drenge. Det er en stigning siden 2020 for begge køn., Andel beskæftigede 13-17-årige, 2008-2021, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik., Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ultimo november., Børn og unge arbejder i kortere tid i forhold til 2008, Der er regler for, hvor mange timer en arbejdsuge må bestå af, når man stadig går i skole, men i forhold til 2008 arbejdede beskæftigede børn og unge i gennemsnit kortere tid i 2021. Den gennemsnitlige arbejdstid er faldet for alle årgange – mest for de 17-årige, som i 2021 arbejdede 1,9 timer mindre om ugen end i 2008. Det er dog samtidig 0,3 timer mere end i 2020., De 17-årige var dem, der arbejdede flest timer i både 2008 og 2021., ”Generelt stiger arbejdstiden med alderen. Blandt dem med fritidsjob i 2021 arbejdede de 17-årige med 10,3 timer i gennemsnit næsten dobbelt så mange timer som de 15-årige, der i gennemsnit brugte 5,5 timer på arbejde om ugen, ” siger chefkonsulent Pernille Stender og tilføjer:, ”Men sammenligner man 2008 med 2021, så arbejder de unge gennemsnitligt mindre i 2021”., 13-17-åriges gennemsnitlige ugentlige arbejdstid fordelt på alder. 2008 og 2021, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik., Anm.: Arbejdstiden opgjort som det antal timer, man normalt arbejder i sit hovedjob. Beskæftigelsen er opgjort ultimo november.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-02-02-beskaeftigede-boern-og-unge

Bag tallene

De fleste elbiler købes af personer med høj indkomst, lang uddannelse og parcelhus

Salget af elbiler er steget kraftigt de seneste år. Blandt køberne er en overrepræsentation af familier i de højeste indkomstgrupper, med de længste uddannelser og som bor i parcelhus. Inden for de seneste 2½ år er 39 pct. af de nye elbiler købt eller leaset af de 10 pct. af familierne med de højeste indkomster., 25. oktober 2023 kl. 7:30 ,  , Stadig flere anskaffer sig en elbil. Den 1. januar 2015 var der 2.900 elbiler i Danmark - tre et halvt år senere var tallet fordoblet til 6.100. Siden er der blevet kortere og kortere mellem fordoblingerne af antallet. I august 2023 var den samlede bestand af elbiler kommet op på 160.000, svarende til seks pct. af den samlede bestand af personbiler., Ud af de ca. 160.000 elbiler står familierne for 84 pct., mens resten er købt eller leaset af erhvervsdrivende. , Udvikling i bestanden af elbiler i Danmark 2015-2023, Kilde: Særkørsel på baggrund af Bilregistret, Dem, der anskaffer sig en elbil, ligner ikke den gennemsnitlige dansker: Hvis man har et lønmodtagerjob på højeste niveau eller et toplederjob, en lang uddannelse, en høj indkomst og bor i et parcelhus – så har man en markant større sandsynlighed end andre personer i Danmark for at have købt en ny, elbil det seneste to og et halvt år., Læs også: , ”Gennemsnitsdanskeren”, Af de 61.000 elbiler, der blev købt eller leaset de seneste 2½ år, blev 39 pct. anskaffet af de 10 pct. af familier i den højeste indkomstgruppe., Indkøbene af fossile biler er i samme periode mere jævnt fordelt i forhold til familiernes indkomst – dog stadig med en vis overvægt i de højeste indkomstgrupper., Andel af familier fordelt efter indkomstinterval, der har købt hhv. elbil og fossil bil, 1. jan. 2021 – 31. aug. 2023, Anm.: Andelen af gruppen ’udenfor arbejdsstyrken’ omfatter familier med uoplyst socioøkonomisk gruppe., Kilde: Særkørsel på baggrund af Bilregistret, Indkomst, Befolkningen er her inddelt i 10 lige store grupper (deciler) efter størrelsen af familiens indkomst. De 10 pct. med lavest indkomst ligger i 1. decil og de højeste indkomster i 10. decil. , Der er taget højde for antallet af medlemmer i den enkelte familie – en såkaldt ækvivalensvægtet indkomst – da det præciserer familiens forbrugsmuligheder., Lønmodtagere på højeste niveau og topledere er overrepræsenteret, Ser man på elbilkøbernes status på arbejdsmarkedet – om man fx er arbejdsløs, selvstændig, lønmodtager osv. – tegnes et mønster med synlig overrepræsentation i to grupper, nemlig lønmodtagere på højeste niveau og topledere (se faktaboks), Mens toplederne udgør 3 pct. af befolkningen, udgør de 10 pct. af elbilkøberne de seneste 2½ år. Og lønmodtagere på højeste niveau, som udgør 10 pct. af befolkningen, udgør 28 pct. af elbilkøberne., Socioøkonomiske grupper, Den socioøkonomiske opdeling på forskellige niveauer defineres af niveauet for færdigheder., Topledere:, Omfatter personer med ledelsesarbejde på øverste administrative niveau.  , Lønmodtagere højeste niveau:, Omfatter personer med arbejder der forudsætter højeste færdighedsniveau (fx læge, advokat, præst), Lønmodtagere mellemniveau:, Omfatter personer med arbejde, der forudsætter mellemste færdighedsniveau (fx laborant, programmør, sygeplejerske), Lønmodtagere grundniveau:, Omfatter personer med arbejde, der forudsætter færdigheder på grundniveau (fx kontorarbejde, kundeservice, landbrugsarbejde)., Andel af elbilkøb og befolkning fordelt efter socioøkonomiske grupper, 1. jan. 2021 – 31. aug. 2023, Anm.: Andelen af gruppen ’udenfor arbejdsstyrken’ omfatter familier med uoplyst socioøkonomisk gruppe., Kilde: Særkørsel på baggrund af Bilregistret,  , Når det gælder uddannelsesniveau blandt elbilkøberne, ses en overrepræsentation blandt personer med de længste uddannelser. Denne gruppe udgør 11 pct. af befolkningen, men 29 pct. af elbilkøberne., Også personer med en mellemlang videregående uddannelse er overrepræsenteret, men i lidt mindre grad: de udgør 15 pct. af befolkningen, og 24 pct. af elbilkøberne. I den anden ende af skalaen ligger personer med grundskole som højeste uddannelsesniveau. De udgør 16,5 pct. af befolkningen, men kun 2,5 pct. af elbilkøberne., De fleste elbilkøbere bor i parcelhus, Endelig skiller en gruppe sig også markant ud, når det gælder boligform: ca. to tredjedele (64 pct.) af elbilerne blev købt af personer med adresse i et parcelhus, mens denne gruppe kun udgør ca. en tredjedel (35 pct.) af befolkningen., Omvendt er personer, der bor i etagebolig, synligt underrepræsenteret: 34 pct. af befolkningen bor i etagebolig, men de står for kun 14 pct. af de købte elbiler det seneste 2½ år., Andel elbilkøbere fordelt efter boligform, 1. jan. 2021 – 31. aug. 2023, Anm.: Andelen af gruppen ’uoplyste og andre’ omfatter familier med uoplyst boligform., Kilde: Særkørsel på baggrund af Bilregistret, Geografisk mere lige fordeling, Elbilkøberne fordeler sig på stort set samme måde som befolkningen i forhold til, hvor store byer vi bor i. Eksempelvis bor 24 pct. af befolkningen og 22 pct. af elbilkøberne i hovedstadsområdet, mens 14 pct. af befolkningen og 13 pct. af elbilkøberne bor i landdistrikterne. Og i byer med et indbyggertal på mellem 50.000 og 100.000 (som fx Esbjerg og Kolding) bor 7 pct. af befolkningen – og knap 7 pct. af elbilkøberne., På kommuneniveau tegner der sig et lidt mere varieret billede. I en håndfuld kommuner nord for Købehavn er der en synlig overrepræsentation af elbilkøbere i forhold til, hvor stor en andel kommunens indbyggertal udgør af befolkningen., Rudersdal Kommune ligger i top målt på forskellen mellem andel af elbilkøbere og andel af befolkningen. Ud af alle de familier i hele landet, der har købt elbil inden for de sidste 2½ år, bor 2,29 pct. i Rudersdal, mens kun 0,87 af alle familier i landet bor i kommunen. 0,95 pct. af de familier, der har købt elbil, bor I Hørsholm, mens kun 0,39 pct. af alle familier bor i kommunen. De andre i denne ’Top Fem’ er Allerød, Furesø og Dragør., I den anden ende ligger bl.a. Københavns Kommune, hvor 12,7 pct. af alle familier i landet bor - men kun 7,6 pct. af elbilkøberne., FAKTA - køb og leasing, Alle beregninger vedr. køb/leasing omfatter perioden 1. januar 2021-31. august 2023, hvor , familierne anskaffede ca. 61.000 elbiler, hvoraf 9.600 blev leaset., FAKTA - fossile biler, De familier, der har købt fossil bil i perioden 1. januar 2021 til den 31. august 2023, fordeler sig i højere grad ligesom befolkningen, når det gælder både socioøkonomiske grupper, uddannelse og boligform. Der er stadig en vis overrepræsentation af fossilbil-købere i de tre lønmodtagergrupper, i grupper med de længste uddannelser og i familier med bolig i parcelhus sammenlignet med gruppernes andel af befolkningen – men synligt mindre end for elbilkøberne. Fx udgør lønmodtagere på højeste niveau 10 pct. af befolkningen, og 14 pct. af køberne af fossile biler. Lønmodtagere på grundniveau, som udgør 17 pct. befolkningen, udgør 21 pct. af køberne af fossile biler., Læs også: , Rekordstor andel af nye elbiler i september,  (Nyt fra Danmarks Statistik),  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-25-11-portraet-af-elbilkoeberen

Bag tallene

Lejligheder er nu igen dyrere end før finanskrisen, når der justeres for prisudvikling

Priserne på enfamiliehuse er trods flere års stigning under niveauet inden finanskrisen, når man justerer for den generelle prisudvikling. Priserne på ejerlejligheder er efter et fald i 2018 nu igen en anelse over topniveauet før finanskrisen. For sommerhuse er priserne først i de senere år begyndt at stige igen efter prisfaldet efter finanskrisen., 3. februar 2020 kl. 8:00 , Af , Magnus Nørtoft, Denne artikel er skrevet med udgangspunkt i to tidligere bag tallene artikler udgivet , 13. juli 2018 , og , 13. juni 2019, . Sommerhuse er ikke omtalt i de tidligere artikler., Priserne på enfamiliehuse og ejerlejligheder har generelt været stigende siden 2012, men prisudviklingen er stagneret i 2018, om end den især for enfamiliehuse er steget i 2019. , Trods stigningerne ligger priserne på ejerlejligheder - hvis man korrigerer for prisudviklingen i det samlede , forbrugerprisindeks,  – dog ikke langt over niveauet før finanskrisen. For ejerlejligheder var prisen således 0,9 pct. højere i 3. kvartal 2019, end da priserne toppede i 3. kvartal 2006.  For enfamiliehuse var prisen 11 pct. lavere i efteråret 2019, end da priserne toppede i 3. kvartal 2007. , Det viser beregninger baseret på Danmarks Statistiks , ejendomssalgsstatistik, ., ”Både priserne på ejerlejligheder og enfamiliehuse har i nogle år ligget over toppen i 2006 og 2007. Men justeret for, hvordan forbrugerpriserne har udviklet sig, er prisniveauerne ikke helt så høje”, siger Jakob Holmgaard, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Hvis man alene ser på perioden fra 2012, er både prisen på enfamiliehuse og ejerlejligheder steget hurtigere end den generelle prisudvikling., Prisudviklingen for sommerhuse har udviklet sig mindre positivt end for både ejerlejligheder og enfamiliehuse. , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PRIS111, og , www.statistikbanken.dk/EJ55, . , Anm.: Boligpriserne er justeret med prisudviklingen i det samlede , forbrugerprisindeks, , som bl.a. indeholder prisudviklingen for ejerboliger i form af estimerede lejeværdier. Faktiske salgspriser på boliger indgår ikke i forbrugerprisindekset. Boligprisindeksene er ikke sæsonkorrigerede., Sommerhuspriserne fortsat langt fra toppen, Sommerhuspriserne var i 2019 langt under niveauet i 2006 og 2007, da de toppede sidst. I 3. kvartal 2019 var priserne således 26 pct. lavere end i 3. kvartal 2006, hvor de var højest før finanskrisen. , Priserne på sommerhuse er dog steget de senere år, og var i 3. kvartal 16 pct. højere end i 1. kvartal 2014, hvor de var lavest i perioden siden finanskrisen. , I forhold til før finanskrisen er priserne på parcelhuse og villaer lavest i Region Sjælland, I alle regioner er priserne på enfamiliehuse lavere, end da de toppede før finanskrisen, når man justerer salgsprisen for den generelle prisudvikling i samfundet. I Region Sjælland var prisen på enfamiliehuse 20 pct. lavere i 3. kvartal 2019, end da de var højest i 1. kvartal 2007. Med et fald på 9 pct. er forskellen mindst i Region Nordjylland i forhold til toppen i 3. kvartal 2007. Herefter følger Region Hovedstaden (-11 pct.), Region Midtjylland (-12 pct.), Region Syddanmark (-15 pct.)., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PRIS111, og , www.statistikbanken.dk/EJ55, . , Anm.: Boligpriserne er justeret med prisudviklingen i det samlede , forbrugerprisindeks, , som bl.a. indeholder prisudviklingen for ejerboliger i form af estimerede lejeværdier. Faktiske salgspriser på boliger indgår ikke i forbrugerprisindekset., Ejerlejligheder i Nordjylland og Hovedstaden er dyrere end før finanskrisen , I Region Nordjylland var priserne på ejerlejligheder i 3. kvartal 2019 højere, end da de toppede før finanskrisen. I denne region, hvor de fleste ejerlejligheder ligger i Aalborg, var de reale ejerlejlighedspriser 8 pct. højere i 3. kvartal 2019 end i 3. kvartal 2006. Det højere niveau i Nordjylland kan bl.a. skyldes, at ejerlejlighedspriserne her faldt relativt mindre under krisen end i resten af landet. I Region Hovedstaden har priserne på ejerlejligheder udviklet sig næstmest positivt. Her er priserne i dag 1 pct. højere end i 3. kvartal 2006, hvor de var højest før finanskrisen. , Prisudvikling på ejerlejligheder har været mest negativ i Region Sjælland, hvor ejerlejlighederne nu er 8 pct. billigere i reale priser end i 4. kvartal 2006, hvor de sidst toppede. I Region Syddanmark og Region Midtjylland er ejerlejlighedspriserne henholdsvis 7 pct. og 4 pct. lavere, siden de var højest for lidt over ti år siden., Priserne på ejerlejligheder på landsplan toppede i 2. kvartal 2018 og er siden både faldet og steget, men ikke til over niveauet i foråret 2018. , ”Vi kan se, at der er stor forskel på, hvordan de reale boligpriser på især ejerlejligheder har udviklet sig efter finanskrisen. Priserne i nogle regioner er fortsat mærket efter knækket i 2007, mens de i andre regioner kan have ramt en ny top”, siger Jakob Holmgaard, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PRIS111, og , www.statistikbanken.dk/EJEN55, . , Anm.: Boligpriserne er justeret med prisudviklingen i det samlede forbrugerprisindeks, som bl.a. indeholder prisudviklingen for ejerboliger i form af estimerede lejeværdier. Faktiske salgspriser på boliger indgår ikke i forbrugerprisindekset., Artiklen er skrevet i samarbejde med fuldmægtig, Jakob Henrik Holmgaard, 39 17 31 24, , JHO@dst.dk, ., Spørgsmål om forbrugerprisindekset kan stilles til specialkonsulent, Martin Birger Larsen, 39 17 34 59, , MBL@dst.dk, . , Boligprisudviklingen justeret for forbrugerprisindekset siden seneste topniveau og bundniveau,  , Udvikling siden toppen (pct.), Udvikling siden bunden (pct.), Top (kvartal), Bund (kvartal), Enfamiliehuse, Hele landet, -11, 25, 3. kvt. 2007, 1. kvt. 2012, Region Hovedstaden, -11, 39, 3. kvt. 2006, 1. kvt. 2012, Region Sjælland, -20, 29, 1. kvt. 2007, 3. kvt. 2012, Region Syddanmark, -15, 17, 3. kvt. 2007, 4. kvt. 2013, Region Midtjylland, -12, 18, 3. kvt. 2007, 4. kvt. 2012, Region Nordjylland, -9, 18, 3. kvt. 2007, 3. kvt. 2013, Ejerlejligheder, Hele landet, 1, 53, 3. kvt. 2006, 1. kvt. 2012, Region Hovedstaden, 1, 65, 3. kvt. 2006, 1. kvt. 2009, Region Sjælland, -18, 39, 4. kvt. 2006, 1. kvt. 2012, Region Syddanmark, -7, 40, 2. kvt. 2007, 2. kvt. 2012, Region Midtjylland, -4, 28, 4. kvt. 2006, 4. kvt. 2011, Region Nordjylland, 8, 34, 3. kvt 2006, 3. kvt. 2012, Sommerhuse, Hele landet, -26, 16, 3. kvt. 2006, 1. kvt. 2014, Sådan har vi gjort, I denne artikel er boligpriserne baseret på de faktiske salg sammenholdt med prisudviklingen i det samlede forbrugerprisindeks. Forbrugerprisindekset indeholder forbrugsvarer og –tjenester og medtager prisudviklingen for ejerboliger i form af estimerede lejeværdier. De faktiske salgspriser på boliger indgår altså ikke som en del af forbrugerprisudviklingen., Både boligpriserne og forbrugerpriserne er indekseret, så udviklingen i prisindekset siger ikke noget om, hvor i landet boligerne er dyrest, men kun noget om udviklingen af forskellige boligtyper i forskellige dele af landet., Læs mere om , prisindekset for ejendomssalg, og , forbrugerprisindekset,  i statistikdokumentationen., Danmarks Statistik undersøgte desuden i to analyser i 2016 henholdsvis , usikkerheden i boligprisudviklingen, og , forskellen på boligprisudviklingen i forskellige opgørelser, ., Danmarks Statistik har også tidligere set på , omkostningen ved at have en bolig, og sammenlignet , prisudviklingen på boliger med udviklingen i lejeudgifter, .,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-02-03-lejligheder-er-nu-igen-dyrere-end-for-finanskrisen

Bag tallene

Færre laver hårdt fysisk arbejde i Danmark sammenlignet med EU-gennemsnittet

Danmark ligner ikke umiddelbart det gennemsnitlige EU-arbejdsmarked, når man kigger på typer af arbejdsopgaver, vi udfører. Sammenlignet med gennemsnittet for EU er der færre i Danmark, som bruger størstedelen af deres arbejdstid på hårdt fysisk arbejde., 29. august 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, 17 pct. af de danske beskæftigede tilkendegiver, at de bruger størstedelen af deres arbejdstid på hårdt fysisk arbejde. Det er en noget lavere andel end EU-gennemsnittet på 27 pct. Det viser resultatet fra en tillægsundersøgelse i Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) i 2022 i alle EU-lande. I Danmark var der i henhold til AKU’en knap 3 mio. beskæftigede mellem 15 og 74 år i 2022. Det svarer til omkring halvanden procent af den samlede beskæftigelse i EU på 203 mio. personer., ”Danmark er blandt de EU-lande, hvor hårdt fysisk arbejde fylder mindst i arbejdsdagen. Kun Sverige, Holland og Luxembourg har en lavere andel af beskæftigede, hvor mere end halvdelen af arbejdstiden går med hårdt fysisk arbejde. Det vidner om, at vi har et arbejdsmarked, der i høj grad er præget af videns- og servicearbejde og i mindre grad af fx landbrugs- og håndværksarbejde sammenlignet med andre EU-lande,” siger Daniel F. Gustafsson, chefkonsulent i Danmarks Statistik., I den høje ende finder vi en række sydeuropæiske lande som Italien, Frankrig, Grækenland og Cypern, hvor ca. en tredjedel udfører hårdt fysisk arbejde mindst halvdelen af deres arbejdstid., Andel af de beskæftigede, der udfører hårdt fysisk arbejde mindst halvdelen af arbejdstiden, 2022, Anm.: Hårdt fysisk arbejde kan eksempelvis være at flytte tunge genstande, løfte mennesker eller arbejde i smertefulde eller udmattende stillinger., Kilde: , Labour Force Survey, , Eurostat, Flest udfører sociale arbejdsopgaver, Hårdt fysisk arbejde hører til under det, der i undersøgelsen kategoriseres som manuelt arbejde. Her finder vi også præcisionsopgaver med fingrene, hvilket kan dække over fx kirurgi, tegnearbejde eller reparationer. Den type opgaver udførte 11 pct. af de beskæftigede i Danmark mindst halvdelen af arbejdstiden i 2022., Eurostats indikatorer i undersøgelsen, Ud fra de indsamlede variable, respondenterne har svaret på, dannes der indikatorer (kategorier), der er sammensat af flere forskellige spørgsmål., Respondenterne er blevet bedt svare på, hvor meget tid i deres hovedjob, de bruger på følgende:, Kognitive opgaver: Læse arbejdsrelaterede manualer eller tekniske dokumentar samt relativt komplicerede beregninger som fx brøk- eller procentregning., Manuelle opgaver: Hårdt fysisk arbejde som fx at løfte tunge genstande eller mennesker eller at arbejde i smertefulde eller udmattende stillinger samt præcisionsopgaver med fingrene som fx kirurgi, tegnearbejde eller reparationer., Sociale opgaver: Mundtlig kommunikation henholdsvis med personer på og uden for ens arbejdsplads samt opgaver, der involverer rådgivning, oplæring og undervisning af personer på eller uden for ens arbejdsplads., En af de arbejdsopgaver, der fylder mere i Danmark end resten af EU, er sociale arbejdsopgaver, hvilket i denne sammenhæng består af mundtlig kommunikation henholdsvis på og uden for arbejdspladsen. Interne opgaver på arbejdspladsen kan fx være undervisning af kollegaer, mens eksterne opgaver uden for arbejdspladsen fx kan være kommunikation med kunder, leverandører, patienter eller elever. Over halvdelen af de beskæftigede i Danmark (54 pct.) har sociale arbejdsopgaver mere end halvdelen af arbejdstiden, hvilket er et stykke over EU-gennemsnittet (45 pct.). Der er en lille overvægt af dem, der har interne kommunikative opgaver sammenlignet med eksterne., Mens mere end halvdelen af de beskæftigede udførte sociale arbejdsopgaver mindst halvdelen af tiden, havde henholdsvis 23 og 12 pct. af de beskæftigede manuelle og kognitive arbejdsopgaver mindst halvdelen af tiden. Kognitive arbejdsopgaver består i undersøgelsen af læsetunge arbejdsopgaver samt komplicerede beregninger., ”Undersøgelsen indikerer, at det danske arbejdsmarked, sammenlignet med de øvrige EU-lande, er præget af sociale arbejdsopgaver, hvor kontakt med andre mennesker fylder meget, hvad end der er tale om kommunikation med kollegaer, kunder eller elever. Fx ved vi, at tjenesteerhvervene såsom restauranter, barer og kommunikation fylder en større del af økonomien sammenlignet med EU, mens landbrug og industri fylder mindre. Det vidner om et arbejdsmarked i Danmark, hvor den menneskelige kontakt fylder mere,” siger Daniel Gustafsson., Andel beskæftigede, der udfører forskellige arbejdsopgaver mindst halvdelen af tiden, 2022, Anm.: Respondenten i undersøgelsen kan godt have svaret ja til flere af arbejdsopgaverne. Der er også en restgruppe, der ikke i mindst halvdelen af deres arbejdstid beskæftiger sig med en af de tre arbejdsopgaver. Derfor giver tallene ikke nødvendigvis 100 pct., Kilde: , Labour Force Survey, , Eurostat, Hver anden beskæftigede oplever at have meget selvbestemmelse på deres arbejde, I forhold til EU oplever en høj andel af de beskæftigede i Danmark at have meget medbestemmelse på både indholdet og rækkefølgen af deres arbejde. Gælder det blot at have medbestemmelse på et af parametrene, er forskellen endnu større. 54 pct. af de danske beskæftigede har således ifølge eget udsagn meget medbestemmelse over enten indhold eller rækkefølgen af deres arbejde, hvor EU-gennemsnittet er 42 pct., ”I Danmark har vi meget autonomi på vores arbejdspladser i forhold til mange andre EU-lande. Vi bliver dog overgået af vores nordiske naboer i Sverige og Finland samt Luxembourg, Holland og Østrig. Der er generelt færrest med meget medbestemmelse over deres eget arbejde i de sydøsteuropæiske lande,” siger Daniel Gustafsson., Kun 16 pct. af de danske beskæftigede tilkendegiver, at de hverken bestemmer noget i forhold til indholdet af deres arbejdsopgaver eller rækkefølgen af dem., Andel beskæftigede med meget eller rigtig meget medbestemmelse på deres arbejde, 2022, Anm.: ’I hvilken grad kan du påvirke rækkefølgen af dine opgaver?’ og ’I hvilken grad kan du påvirke indholdet af dine opgaver? (eksempelvis omfanget, metoden eller arbejdsværktøjerne)’, Kilde: , Labour Force Survey, , Eurostat, Beskæftigede danskere er blandt dem, der i mindst omfang udfører repetitivt arbejde, I Arbejdskraftundersøgelsen er der målt på flere forskellige parametre for arbejdets indhold i 2022. Et parameter er, om man laver repetitivt arbejde, altså om man har mange opgaver, der gentages. Det kan fx være kassemedarbejderen, der scanner varer igen og igen. 45 pct. af de beskæftigede danskere nikker genkendende til, at de udfører repetitivt arbejde i høj eller meget høj grad. Her lægger de danske beskæftigede sig forholdsvis tæt op ad EU-gennemsnittet på 49 pct., Generelt ligger EU-landene nærmere hinanden på dette parameter med undtagelse fra Cypern, der ligger lidt alene i den meget høje ende, mens Frankrig ligger lavest., En , analyse, Danmarks Statistik udgav tidligere på året, , viste også, at arbejde, der i høj grad består af kognitive rutineopgaver, har det største potentiale for at drage nytte af store sprogmodeller såsom ChatGPT., Om Arbejdskraftundersøgelsen, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) er en kvartalsvis spørgeskemaundersøgelse om arbejdsmarkedet, som udføres i samtlige EU-lande og er derfor sammenlignelig på tværs af landene., Der undersøges på generelle ting som beskæftigelse, ledighed og arbejdsforhold, men en gang om året indeholder undersøgelsen et særmodul, der sætter fokus på et enkelt emne. I 2022 var særmodulet det, denne artikel handler om: Arbejdsopgaver. Se , detaljerede tal for hele EU i Eurostats database her, ., Læs mere om , Arbejdskraftundersøgelsen på emnesiden, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-08-29-faerre-laver-haardt-fysisk-arbejde-i-danmark-sammenlignet-med-EU-gns

Bag tallene

Syv procent af danske familier har sommerhus

De 224.000 familier, der har sommerhus, har højere løn og længere uddannelse end gennemsnittet. Også på andre områder skiller sommerhusejerne sig ud ift. gennemsnittet: Flere har bil, ejer også deres helårsbolig og har et toplederjob., 15. april 2025 kl. 7:30 ,  , Når sommerhussæsonen for alvor går i gang her til påske, vil ca. 224.000 ud af landets i alt ca. 3 mio. familier have mulighed for at trille afsted og sætte nøglen i egen sommerhusdør. Det svarer til, at 7,1 pct. af alle familier har ejerskab til et eller flere sommerhuse i Danmark., Om familien triller ud af egen landsdel for at nå frem til sit sommerhus, er der stor geografisk forskel på. Sommerhusejerne i Nordjylland holder sig i udpræget grad til det nordjyske: 93 pct. af dem har fritidshus i egen landsdel. Det samme gælder for 90,5 pct. af sommerhusejerne i Vest- og Sydsjælland., I den anden ende af skalaen ligger naturligt nok Københavns Omegn og Byen København, hvor det er mere end almindeligt småt med sommerhuse. Her har hhv. 99,5 og 99,6 pct. af sommerhusejerne ikke overraskende sommerhus , uden for , den landsdel, hvor de bor., Andel af sommerhusejere med sommerhus i samme landsdel, hvor de er bosiddende, 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/LABY, Et kig på Danmarkskortet viser også en vis forskel mellem landsdelene, når det gælder hvor stor en andel af familierne, der har sommerhus. Nordsjælland er den landsdel, hvor den største andel af familierne har sommerhus, nemlig 10,5 pct. Den laveste andel på 5,2 pct. ses på Fyn., De geografiske forskelle afspejler bl.a. de indkomstforskelle, der er på tværs af landets kommuner og landsdele., Andelen af sommerhusejere stiger med stigende indkomst, Sommerhusfamilierne skiller sig ud fra den gennemsnitlige danske familie på en række områder, som har en vis sammenhæng med hinanden, bl.a. en indkomst over gennemsnittet og lang uddannelse., ”Opdeler man alle familier i Danmark ud fra forskellige demografiske data – fx indkomst, uddannelse og placering på arbejdsmarkedet – er det generelle billede, at andelen af sommerhusejere stiger, jo ’højere’ vi er på skalaen inden for en bestemt parameter, som fx indkomst”, siger konsulent hos Danmarks Statistik, Søren Dalbro., Hvis alle familier i befolkningen opdeles i 10 lige store grupper efter stigende indkomst , (se faktaboks), , er andelen af familier med sommerhus således størst i den højeste indkomstgruppe, hvor 22,8 pct. af familierne i 2022 havde sommerhus. , I de tre laveste af disse indkomstgrupper var det omvendt kun 1-2 pct. af familierne, der havde sommerhus., Andel af familier med ejerandel i sommerhus fordelt på indkomstgrupper, 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/LABY55, Hvis man i stedet ser på, hvordan de 224.000 sommerhusejere fordeler sig blandt befolkningen, ser det sådan ud: 32 pct. af sommerhusejerne kommer fra de 10 pct. af familierne, der udgør den højeste indkomstgruppe. Knap 7 pct. af sommerhusejerne kommer fra de 30 pct. af befolkningen, som tilsammen udgør de tre nederste indkomstgrupper., Topledere og selvstændige har ofte ejerandel i et sommerhus, I grupperne med høje indkomster, hvor også en høj andel har sommerhus, ses ofte, at personen i familien med den højeste indkomst er topleder eller selvstændig.  , I familier, hvor personen med den højeste indkomst er topleder, har hele 20 pct. sommerhus. Det samme gælder 15 pct. i familier, hvor personen med den højeste indkomst er selvstændig. Til sammenligning har færre end 3 pct. af de arbejdsløse og førtidspensionisterne sommerhus., Andelen af familier med ejerandel, fordelt på socioøkonomiske grupper, 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/LABY53, An, m, . , a ) I figuren er kun medtaget et udvalg af i alt 21 socioøkonomiske grupper, fx er grupperne ’under uddannelse’ og ’kontanthjælpsmodtagere’ udeladt. b) Lønmodtagernes inddeling i de tre grupper ’høj, mellem og grundniveau’ handler om færdighedsniveau, (se faktaboks nederst om socioøkonomiske grupper)., Den største gruppe af sommerhusejere udgøres af familier, hvor personen med den højeste indkomst er pensionist. Denne gruppe udgør 33 pct. af sommerhusejerne – en andel, der ligger tæt på gruppens andel af befolkningen samlet set, nemlig 28 pct., Lejere har sjældent sommerhus, Ser man på fordelingen mellem boligejere og lejere, viser det sig, at 13 pct. af alle familier med ejerbolig som helårsbolig også er sommerhusejere – det samme gælder kun knap 3 pct. af lejerne., Ser man på de 224.000 sommerhusejere, tilhører 76 pct. af dem boligejere og 24 pct. tilhører lejere. Til sammenligning fordeler hele befolkningen sig mere ligeligt med overvægt af lejere, nemlig hhv. 43 pct. ejere og 57 pct. lejere., Lang uddannelse overrepræsenteret, Også når det gælder uddannelse, ses en forskel mellem sommerhusejerne og befolkningen generelt. Blandt de familier, hvor personen med den højest fuldførte uddannelse har en lang videregående uddannelse eller en forskeruddannelse, har 13 pct. sommerhus. Blandt familier, hvor personen med højeste fuldførte uddannelse er grundskole eller gymnasium, har færre end 3 pct. sommerhus., Ser man på de 224.000 sommerhusejere, er lange uddannelser klart overrepræsenteret: 23 pct. af sommerhusejerne udgøres af familier, hvor personen med højest fuldførte uddannelse har en lang videregående uddannelse – samme gruppe udgør kun 13 pct. af alle familier. 27 pct. af sommerhusejerne udgøres af familier, hvor personen med højest fuldførte uddannelse har en lang videregående uddannelse – samme gruppe udgør 16 pct. af alle familier., Den største gruppe af sommerhusejerne udgøres imidlertid af de familier, hvor personen med højest fuldførte uddannelse har en erhvervsfaglig uddannelse. Deres andel på 30 pct. af sommerhusejerne svarer helt til deres andel i den samlede befolkning, hvor de udgør 30 pct. af familierne., Overvægt af par, Par er overrepræsenterede blandt sommerhusejere: Mens par udgør 44 pct. af alle familier, udgør de hele 74 pct. af sommerhusejere., Uden bil – intet sommerhus, Bil og sommerhus hører sammen for et stort flertal af sommerhusejerne. Hele 93 pct. af dem råder over bil – , mod 62 pct. af de familier, der ikke har sommerhus., I byen København er andelen af bilejere blandt sommerhusejerne dog en smule lavere: 82 pct., dvs. at her ejer knap hver femte sommerhusejer ikke en bil. Blandt familier i København, der ikke har sommerhus, har kun 32 pct. bil. Det skal bl.a. ses i sammenhæng med den generelt lave bilrådighed i København på kun 35 pct., mens den blandt alle familier i hele landet er på 64 pct., Læs mere om bl.a. afstanden til sommerhuse: , Sommerhuse i Danmark, (Analyse, 2018), Læs mere om bl.a. sommerhuse ift. beboelseshuse samlet set: , Hvert femte hus på Sjælland er et sommerhus, (Bag Tallene 2024), FAKTA, Et sommerhus kan have flere ejere - antallet af ejerandele er derfor en smule højere end antallet af sommerhuse; der er ca. 224.000 ejere og 220.000 sommerhuse. Da de to tal er så tæt på hinanden, omtales sommerhusandelene i denne artikel gennemgående som , sommerhusejere, ., Sådan udregnes en families indkomst, Når man vil sammenligne familiers disponible indkomst uafhængigt af de forskellige familier størrelse og alderssammensætning, udregner man vha. en såkaldt , ækvivalensfaktor., Hermed får man en familieindkomst, hvor der er taget højde, at en familie med mange medlemmer skal have en højere indkomst end familien med få medlemmer for at opnå samme forbrugsmuligheder. Ligesom der er taget højde for, at den store familie har stordriftsfordele, som betyder, at man ikke behøver den samme gennemsnitsindkomst pr. familiemedlem som den enlige for at opnå samme velstandsniveau. Familien på seks personer behøver fx ikke seks køleskabe eller seks indboforsikringer. Det er derfor ikke retvisende at sammenligne den samlede indkomst for en enlig med den samlede indkomst for en familie på seks personer. , Læs mere om , ækvivalensberegnet indkomst, Socioøkonomiske grupper, Den socioøkonomiske opdeling er som hovedregel dannet ud fra oplysninger om den væsentligste indkomstkilde eller beskæftigelse for en person – eller for familier: personen med den højeste indkomst i familien., Der er i alt 21 kategorier, i denne artikel er udvalgt følgende kategorier:, Topledere:,  Personer med ledelsesarbejde på øverste administrative niveau. , Selvstændige:, Selvstændige erhvervsdrivende , Lønmodtagere højeste niveau:, Personer med arbejde, der forudsætter højeste færdighedsniveau (fx læge, advokat, præst), Lønmodtagere mellemniveau:,  Personer med arbejde, der forudsætter mellemste færdighedsniveau (fx laborant, programmør, sygeplejerske), Lønmodtagere grundniveau, : Personer med arbejde, der forudsætter færdigheder på grundniveau (fx kontorarbejde, kundeservice, landbrugsarbejde)., Lønmodtagere uden stillingsangivelse:, Lønmodtagere, for hvem der ikke foreligger en såkaldt DISCO-08 kode i Danmark Statistiks registre, hvorfor deres konkrete arbejdsfunktion i deres lønmodtagerjob ikke er kendt. Private virksomheder har kun indberetningspligt for virksomheder, hvis de har mindst 10 beskæftigede. Det betyder, at DST ikke har de konkrete oplysninger om arbejdsfunktionen for lønmodtagere i mindre virksomheder. , Andre lønmodtagere:, Lønmodtagere med arbejde der ikke kræver formelle kvalifikationer (m.a.o.. ufaglærte, inden for fx rengøring, byggeri, gartneri og lagerarbejde), Arbejdsløse:, Personer der er arbejdsløse mindst halvdelen af året, Land og by-temaet, Data til denne artikel er blevet indhentet i samarbejde med , Dronning Marys Center,  ved Københavns Universitet og støttet af , Realdania, – ligesom en lang række andre data, der ligger til grund for , temaet om Land og by, på Danmarks Statistiks hjemmeside.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2025/2025-04-15-syv-pct-har-sommerhus

Bag tallene

Lejligheder er nu billigere end før finanskrisen, når der justeres for prisudvikling

Priserne på både enfamiliehuse og ejerlejligheder er efter flere års stigning stagneret i 2018, og justeret for den generelle prisudvikling ligger priserne på både enfamiliehuse og ejerlejligheder nu under niveauet inden finanskrisen., 13. juni 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Denne artikel er skrevet med udgangspunkt i , en tidligere bag tallene artikel , udgivet 13. juli 2018., Priserne på enfamiliehuse og ejerlejligheder har generelt været stigende siden 2012, men prisudviklingen er stagneret i løbet af 2018. For ejerlejligheder er prisen endda faldet fra 2. kvartal 2018 til 1. kvartal 2019., Faldet betyder, at prisen på ejerlejligheder – hvis man korrigerer for prisudviklingen i det samlede , forbrugerprisindeks , - nu er lavere, end da priserne toppede i 3. kvartal 2006. Forskellen er dog minimal med 0,4 pct. , ”Selvom boligpriserne har været stigende i nogle år, og indeksene nu ligger på et højt niveau – også i forhold til rekordniveauet i 2006 og 2007, er priserne på boligerne, når man justerer salgsprisen for, hvordan forbrugerpriserne har udviklet sig, fortsat lavere end sidst boligpriserne toppede”, siger Jakob Holmgaard, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Prisen på parcelhuse og villaer (enfamiliehuse) har efter finanskrisen ikke på noget tidspunkt været højere end i 3. kvartal 2007. For enfamiliehuse gælder, at de i 1. kvartal 2019 relativt var 13,2 pct. billigere end i 3. kvartal 2007., Det viser beregninger baseret på Danmarks Statistiks , ejendomssalgsstatistik, ., Hvis man alene ser på perioden fra 2012, er både prisen på enfamiliehuse og ejerlejligheder steget hurtigere end den generelle prisudvikling.,  , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PRIS111, og , www.statistikbanken.dk/EJ5, . , Anm.: Boligpriserne er justeret med prisudviklingen i det samlede , forbrugerprisindeks, , som bl.a. indeholder prisudviklingen for ejerboliger i form af estimerede lejeværdier. Faktiske salgspriser på boliger indgår ikke i forbrugerprisindekset. Boligprisindeksene er ikke sæsonkorrigerede., I forhold til før finanskrisen er priserne på parcelhuse og villaer lavest i Region Sjælland, I alle regioner er priserne på enfamiliehuse lavere, end da de toppede før finanskrisen, når man justerer salgsprisen for den generelle prisudvikling i samfundet. I Region Sjælland var prisen på enfamiliehuse 22 pct. lavere i 1. kvartal 2019, end da de var højest i 3. kvartal 2007. Med et fald på 12 pct. er forskellen mindst i Region Nordjylland i forhold til toppen i 3. kvartal 2007. Herefter følger Region Hovedstaden (-13 pct.), Region Midtjylland (-15 pct.), Region Syddanmark (-17 pct.).,   , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PRIS111, og , www.statistikbanken.dk/EJ5, . , Anm.: Boligpriserne er justeret med prisudviklingen i det samlede , forbrugerprisindeks, , som bl.a. indeholder prisudviklingen for ejerboliger i form af estimerede lejeværdier. Faktiske salgspriser på boliger indgår ikke i forbrugerprisindekset., Ejerlejligheder i Nordjylland og Hovedstaden er dyrere end før finanskrisen – men prisen falder, I Region Nordjylland var priserne på ejerlejligheder i 1. kvartal 2019 højere, end da de toppede før finanskrisen. I denne region, hvor de fleste ejerlejligheder ligger i Aalborg, var de reale ejerlejlighedspriser 2 pct. højere i 1. kvartal 2019 end i 2. kvartal 2006. Det højere niveau i Nordjylland kan bl.a. skyldes, at ejerlejlighedspriserne her faldt relativt mindre under krisen end i resten af landet. I Region Hovedstaden har priserne på ejerlejligheder udviklet sig næstmest positivt. Her er priserne i dag 1 pct. højere end i 3. kvartal 2006, hvor de var højest før finanskrisen. , Lejlighedspriserne i både Region Nordjylland og Region Hovedstaden har imidlertid været endnu højere for ca. et år siden. I Region Nordjylland er prisen på ejerlejligheder faldet med omkring 9 pct. siden 3. kvartal 2017, mens den i Region Hovedstaden er faldet med næsten 3 pct. siden 2. kvartal 2018., Prisudvikling på ejerlejligheder har været mest negativ i Region Sjælland, hvor ejerlejlighederne nu er 16 pct. billigere i reale priser end i 4. kvartal 2006, hvor de sidst toppede. I Region Syddanmark og Region Midtjylland er ejerlejlighedspriserne henholdsvis 8 pct. og 6 pct. lavere, siden de var højest for lidt over ti år siden., Siden 2. kvartal 2018 er priserne for ejerlejligheder faldet på landsplan. I Region Sjælland er priserne i 1. kvartal 2019 dog de højeste i flere år. , ”Vi kan se, at der er stor forskel på, hvordan de reale boligpriser på især ejerlejligheder har udviklet sig efter finanskrisen. Priserne i nogle regioner er fortsat mærket efter knækket i 2007, mens de i andre regioner kan have ramt en ny top”, siger Jakob Holmgaard, fuldmægtig i Danmarks Statistik.,  , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PRIS111, og , www.statistikbanken.dk/EJEN55, . , Anm.: Boligpriserne er justeret med prisudviklingen i det samlede , forbrugerprisindeks, , som bl.a. indeholder prisudviklingen for ejerboliger i form af estimerede lejeværdier. Faktiske salgspriser på boliger indgår ikke i forbrugerprisindekset., Denne artikel er skrevet i samarbejde med fuldmægtig, Jakob Henrik Holmgaard, 39 17 31 24, , JHO@dst.dk, ., Spørgsmål om forbrugerprisindekset kan stilles til specialkonsulent, Martin Birger Larsen, 39 17 34 59, , MBL@dst.dk, . , Boligprisudviklingen justeret for forbrugerprisindekset siden seneste topniveau og bundniveau,  , Udvikling siden toppen (pct.), Udvikling siden bunden (pct.), Top (kvartal), Bund (kvartal), Enfamiliehuse, Hele landet, -13, 22, 3. kvt. 2007, 1. kvt. 2012, Region Hovedstaden, -13, 37, 3. kvt. 2006, 1. kvt. 2012, Region Sjælland, -22, 26, 3. kvt. 2007, 3. kvt. 2012, Region Syddanmark, -17, 14, 3. kvt. 2007, 4. kvt. 2013, Region Midtjylland, -15, 14, 3. kvt. 2007, 4. kvt. 2012, Region Nordjylland, -12, 14, 3. kvt. 2007, 3. kvt. 2013, Ejerlejligheder, Hele landet, 0, 51, 3. kvt. 2006, 1. kvt. 2012, Region Hovedstaden, 1, 65, 3. kvt. 2006, 1. kvt. 2009, Region Sjælland, -16, 42, 4. kvt. 2006, 1. kvt. 2012, Region Syddanmark, -8, 39, 2. kvt. 2007, 2. kvt. 2012, Region Midtjylland, -6, 25, 4. kvt. 2006, 4. kvt. 2011, Region Nordjylland, 2, 27, 3. kvt 2006, 3. kvt. 2012,  , Sådan har vi gjort, I denne artikel er boligpriserne baseret på de faktiske salg sammenholdt med prisudviklingen i det samlede forbrugerprisindeks. Forbrugerprisindekset indeholder forbrugsvarer og –tjenester og medtager prisudviklingen for ejerboliger i form af estimerede lejeværdier. De faktiske salgspriser på boliger indgår altså ikke som en del af forbrugerprisudviklingen., Både boligpriserne og forbrugerpriserne er indekseret, så udviklingen i prisindekset siger ikke noget om, hvor i landet boligerne er dyrest, men kun noget om udviklingen af forskellige boligtyper i forskellige dele af landet., Læs mere om , prisindekset for ejendomssalg , og , forbrugerprisindekset , i statistikdokumentationen., Danmarks Statistik undersøgte desuden i to analyser i 2016 henholdsvis , usikkerheden i boligprisudviklingen , og , forskellen på boligprisudviklingen i forskellige opgørelser, ., Danmarks Statistik har også tidligere set på , omkostningen ved at have en bolig , og sammenlignet , prisudviklingen på boliger med udviklingen i lejeudgifter, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-06-12-Lejligheder-er-nu-billigere-end-foer-finanskrisen

Bag tallene