Søgeresultat

Titanic og Egon Olsen urokkelige på toppen

Titanic er med 1,43 mio. solgte billetter den bedst sælgende film i de danske biografer, siden Danmarks Statistiks biografstatistik blev oprettet i 1976. I top tre over danske film ligger tre gange Olsen Banden. En lektor i medievidenskab tvivler på, at danske biografer igen vil opleve så mange mennesker købe billet til én enkelt film., 28. maj 2013 kl. 15:00 ,  , ”, I’m the king of the world!, ” erklærer Jack Dawson (spillet af Leonardo DiCaprio) i et jubelbrøl i stævnen af Titanic. Dermed lægger han stemme til et af filmhistoriens mest berømte citater. Men dengang vidste den Oscar-vindende instruktør James Cameron nok ikke, at han med ”Årets bedste film” 1998 også ville skabe en smule dansk filmhistorie. For her godt 15 år efter Titanic for første gang sejlede på det store lærred i de mørke biografer, er filmen stadig ikke blevet overgået i antal solgte biografbilletter i Danmark. Med sine 1,43 mio. solgte billetter er fortællingen om det prestigiøse projekt Titanic, som endte med at koste 1052 mennesker livet på sin første og eneste færd over Atlanterhavet, langt foran nummer to på listen, ”Ringenes Herre: Eventyret om ringen”, som ”kun” har solgte 1,33 mio. billetter., En hæderlig film, At lige netop Titanic har indtaget positionen som den bedst sælgende film i de danske biografer siden 1976 er ikke specielt logisk. Det mener Jakob Isak Nielsen, som er lektor i medievidenskab ved Aarhus Universitet:, ”Det er mystisk, for det er da en hæderlig film, men jeg kan virkelig ikke se, hvorfor den skulle være noget synderligt specielt som værk betragtet. Jeg tror, en af forklaringerne på dens gode salg er, at det er en type film, der har appelleret til gensyn mere end andre film har gjort. Jeg forestiller mig, der er en større del, som har set den flere gange end ved nogen af de andre topscorere på listen,” siger Jakob Isak Nielsen, som også mener, at Titanic drog fordel af at have premiere godt en måned før, filmen blev overdænget med 11 Oscar-statuetter:, ”Det kan have haft have en forstærkende effekt på en film, som allerede kørte rigtig stærkt på det tidspunkt.”, Tæppebombning med reklamer, Spektret af film på top-ti over de bedst sælgende i danske biografer spænder vidt. Fra kærlighedstragedien ”Titanic”, over fantasy i eventyrland i ”Ringenes Herre”-trilogien og ”Avatar” til danseklassikeren ”Grease” og den animerede Disney-film ”Løvernes Konge”. Der er dog alligevel en rød tråd, der gennemsyrer de nyere film på listen:, Flest solgte billetter - i alt*:, 1. Titanic (1.428.446), 2. Ringenes herre: Eventyret om ringen (1.331.649), 3. Olsen Banden ser rødt (1.201.293), 4. Ringenes herre: Kongen vender tilbage (1.167.642), 5. Avatar (1.158.317), 6. Ringenes herre: De to tårne (1.123.377), 7. Gøgereden (1.119.769), 8. Olsen Banden deruda' (1.044.801), 9. E.T (1.018.715), 10. Løvernes konge (1.009.164), * I danske biografer siden 1976 , ”Der ligger jo en form for kontinuitet og en vis form for sikkerhed i at tæppebombe med intensive reklamekampagner. Man må på en eller anden måde kunne regne med at kunne drive et bestemt segment i biografen gang på gang, og det er især de unge seere. Det er i hvert fald de præmisser, som blockbuster-økonomien fungerer på,” siger Jakob Isak Nielsen. Han er overrasket over, hvor få fiaskoer, der er blandt stort anlagte blockbusters, og kalder det ikke-tilfældigt, at man retter skytset mod det unge segment:, ”De unge er lette at finde bestemte steder på sendefladen, så de er ikke så frygteligt dyre at nå med tv-reklamer. I denne branche er det vigtigt, at man får hevet folk ud af hjemmet, og så appellerer man naturligt nok til en målgruppe, som er nemmere at hive ud af hjemmet. Og så har man tilmed at gøre med en målgruppe, hvor det er lettere at finde attraktive samarbejdspartnere fx fastfood-kæder.”, Egon, Benny og Kjeld, De eneste tre danske film, som har formået at trække mere end en million betalende gæster i biografen, er film nummer otte, ni og ti serien om Egon Olsen, Benny Frandsen og Kjeld Jensen: Olsen Banden. Den bedst sælgende er ”Olsen Banden ser rødt” fra 1976 (nummer otte i serien), som lige nøjagtigt har rundet 1,2 millioner solgte biografbilletter, og dermed kommer ind på en samlet tredjeplads over de historisk set bedst sælgende film. Jakob Isak Nielsen undrer sig knapt så meget over disse salgstal, som han gør ved Titanic:, ”Olsen Banden er blevet en form for institution inden for dansk film. Det har noget at gøre med den sociale brug. Når man først har ritualiseret en form for brug knyttet til en bestemt filmserie, så er det muligt at holde den kørende over en årrække, som man også kan se med Min søsters børn-filmene eller Far til fire-filmene. Det er utroligt, de kan blive ved med at genopfinde de film og hive 400.000 eller deromkring i biografen gang på gang,” siger Jakob Isak Nielsen, som ser en kobling til nummer to, fire og seks på listen over de bedst sælgende film i danske biografer siden 1976, nemlig Tolkiens trilogi om Bilbo Sækker, Gandalf og alle de andre i Middle Earth:, ”De sociale brugsmønstre spiller en rolle, og det tror jeg også, der har gjort i forbindelse med Ringenes Herre. Man har ritualiseret det til at være en form for juleaktivitet, som får premiere relativt kort før jul, så man midt i gavetravlheden kan få indlejret en form for juleritual.”, Alle kandiderer, Selvom Egon, Benny og Kjeld indtager første-, anden-, tredje- og sågar sjettepladsen over de bedst sælgende danske film, så er det – ligesom når man ser på det overordnede billede – en broget skare, der har indtaget top-ti:, Flest solgte billetter - danske film*:, 1. Olsen Banden ser rødt (1.201.293), 2. Olsen Banden deruda' (1.044.801), 3. Olsen Banden går i krig (1.005.759), 4. Op på fars hat (953.743), 5. Åndernes hus (940.700), 6. Olsen Banden overgiver sig aldrig (934.878), 7. Midt om natten (922.923), 8. Familien Gyldenkål sprænger banken (905.332), 9. Far til fire i byen (Julebal i nisseland) (877.809), 10. Krummerne (859.383), * I danske biografer siden 1976 , ”Filmene er jo simpelthen så forskellige. Olsen Banden-filmene er det man på engelsk vil man kalde en caper-film – altså en humoristisk anlagt kup-film. Så er der Midt om natten, som godt nok også er en Erik Balling-film, men den kunne nok ikke være meget mere forskellig. En film, der handler om social indignation og er relativt venstreorienteret i sine politiske standpunkter. Og så er der andre typer film: Op på fars hat er også en af de bedst sælgende og Åndernes hus med Bille August som instruktør. Det lader til, at alle mulige, forskellige genrer kan kandidere til den mest sete film i danske biografer,” siger Jakob Isak Nielsen., Én fællesnævner for listen over danske film er dog, at ingen i top-ti er fra dette årtusinde. Faktisk skal øjnene glide helt ned til 12. pladsen for at finde en dansk film, der er produceret efter årtusindskiftet, nemlig Klovn – the movie, som hidtil har trukket 839.000 personer i biografen. Og spørgsmålet er, om man igen kan lave en film, der trækker 1,2 mio. publikummer ind i biografmørket, som Egon Olsen gjorde så ”skidegodt” i 1976:, ”På en eller anden måde, så tror jeg ikke, det kan lade sig gøre, men man skal aldrig sige aldrig. Der er en tiltagende nichetankegang, og der er færre og færre tv-produktioner og måske principielt også film, der kan samle folk på tværs. Jeg tror simpelthen markedet og vores medieforbrug er blevet fór differentieret til, at vi kan mødes i samlet flok i den udstrækning, som man gjorde fx i 70’erne. Der er nok mange ting, der skal gå op i en højere enhed, men jeg tror det faktisk ikke,” lyder buddet fra Jakob Isak Nielsen., Du kan finde flere tal om biografer og film ved at klikke på , dette link.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2013/2013-05-28-titanic-og-egon-olsen-urokkelige-paa-toppen

Bag tallene

Juleindkøbene afslører din indkomstgruppe

Vores forbrug stiger i julen, men det afhænger blandt andet af indkomst, hvor vi lægger vores ekstra jule-kroner. Vidste du fx at de rigeste danskere køber deres rejer friske i december, mens de danskere, der tjener mindst i højere grad putter frosne rejer i kurven? Juleindkøb kan være en hård omgang, og det kalder på ekstra kaffe. Mens de rigeste danskere øger deres forbrug af cappuccinoer og andre kaffespecialiteter i december, stiger forbruget af almindelig kaffe hos danskere med lavest indkomst. , 1. december 2014 kl. 9:00 , Af , Mia Parsbæk Pedersen, Kigger man ud over Danmark, er man ikke i tvivl: Vi er kommet til december! Aftenmørket kommer tidligt, og de julepyntede gågader tiltrækker de flittige julehandlende. Men hvad puttes der egentligt i poserne, når gågaderne betrædes i julemåneden? Danmarks Statistik har på baggrund af forbrugsundersøgelsen lavet en juleopgørelse, der fortæller om danskernes julehandel. I år kigger vi nærmere på danskernes forbrug i december fordelt på indkomst og sammenligner laveste og højeste indkomstgruppes juleindkøb. , En gennemsnitlig dansk husstand køber ind for 9.981 kr. om måneden fra januar til november, men i december stiger forbruget til 11.401 kr. Dette gennemsnit dækker over store forskelle mellem den laveste og den højeste indkomstgruppe. I de husstande, hvor den årlige indkomst er under 300.000 kr. stiger forbruget fra 5.177 kr. til 7.038 kr. i december, mens det for husstande, der har en indkomst på mindst 800.000 kr. stiger fra 16.683 kr. til 18.618 kr. , Fakta-boks , Laveste indkomstgruppe: Husstanden har en årlig indkomst på under 300.000 kr. , Højeste indkomstgruppe: Husstanden har en årlig indkomst på 800.000 kr. og derover , En husstand består af 2,1 personer i gennemsnit fordelt på 1,6 voksne og 0,5 børn , Undersøgelsen er baseret på tal, hvor usikkerheden på enkelte varegrupper kan være stor., Alle køber and, mens spegepølse jule-hitter i laveste indkomstgruppe , Når der skal handles ind til julefrokost eller juleaften, er der mange tendenser, der er ens, uanset indkomst: Vi køber mere and, rødkål, kirsebærsovs og gløgg, end vi plejer. Tjener man mange penge, bruger man sandsynligvis flere penge på fx and end dem, der har færre midler. Hos husstande med en årlig indkomst på under 300.000 kr. stiger forbruget af ænder og gæs således fra 4 kr. til 38 kr., mens det stiger fra 12 til 49 kr. i de husstande, hvor indkomsten er over 800.000 kr. I begge indkomstgrupper er det primært frosne ænder og gæs, der ryger i indkøbskurven. Men faktisk bruger dem i den laveste indkomstgruppe flere penge på de ferske af slagsen end dem med de høje indkomster. , Forbrugsmønstret ser anderledes ud for andre madvarer. Mens spegepølse er en jule-favorit hos husstande med lavere indkomst, er rullepølsen et december-hit hos dem, der tjener mest. Forbruget af spegepølse stiger fra 12 til 22 kr. hos dem, der tjener under 300.000 kr., mens de køber lidt mindre rullepølse end i årets øvrige måneder. Omvendt ser det ud hos dem, der tjener over 800.000 kr. Deres forbrug af rullepølse stiger fra 16 til 18 kr. i december, hvorimod de køber mindre spegepølse end ellers – her falder forbruget fra 51 til 39 kr. , Indkomsten har også indflydelse på, om man køber sine jule-rejer frosne eller friske. I husstande med lavest indkomst falder forbruget af friske rejer fra 4 til 2 kr. i december, mens forbruget af dybfrosne rejser stiger fra 7 til 9 kr. De rigeste danskere vælger i stor stil friske rejer til julebordet. I stedet for at bruge 8 kr. på friske rejer om måneden, stiger deres forbrug til 21 kr. i december. De rigeste køber hverken færre eller flere frosne rejer i julemåneden. , Chokolade til alle, frugt til dem der tjener mindst, Julen er en tid, hvor de fleste af os spiser mere slik og kage, end vi (måske) har godt af. Danskernes forbrug af chokolade stiger fra 84 til 131 kr. og rå marcipan og konfektmasse stiger fra 3 til 16 kr. i december. Det gælder for begge indkomstgrupper, at der ryger ekstra godter i kurven i julemåneden. På den anden side spiser vi mindre frugt i december end resten af året. Danskernes samlede forbrug af æbler, pærer og bananer falder i julemåneden, men laveste indkomstgruppe trækker i modsatte retning. De fylder ekstra af disse madvarer i kurven i julen. Deres forbrug af bananer stiger fra 14 til 25 kr., æbler bruger de også 25. kr. på i stedet for 19 kr., og der bruges 6 kr. på pærer i stedet for 5. , De rigeste vælger cappuccino i julen , Noget tyder på, at de fleste har brug for en ekstra kop kaffe, for at komme helskindede gennem julens strabadser. Det samlede forbrug af kaffe, cappuccino og andre kaffedrikke stiger nemlig i julemåneden. Om man vælger alminelig kaffe eller kaffespecialiteter afhænger af indkomsten. Udgifterne til almindelig kaffe fordobles husstande med lavest indkomst – i stedet for at bruge 47 kr. bruger de 92 kr. i december. Omvendt falder forbruget af alminelig kaffe hos de rigeste fra 96 til 73 kr. I stedet for slukker denne indkomstgruppe i større stil deres kaffetørst i andre kaffeprodukter som fx cappuccino og espresso i december, hvor forbruget stiger fra 3 til 26 kr. i julen. , Har man brug for noget lidt skarpere, afhænger valget sandsynligvis også af indkomsten. Mens snaps og bitter er populært i laveste indkomstgruppe, hvor forbruget stiger fra 11 til 15 kr., er det særligt portvin, der skåles i blandt dem med de højeste indkomster. Her stiger forbruget fra 4 til 22 kr. i december. Skal det ikke være snaps, så er vodka et godt bud i husstande, der tjener under 300.000 kr. årligt. Forbruget af den stærke drik fordobles i denne indkomstgruppe, hvor de rigeste i højere grad vælger vodkaen fra i julen. Deres forbrug falder fra 8 kr. om måneden til 1 kr. i december. De ekstra kroner bruges måske på god whisky, hvor de i stedet for at bruge 10 kr. om måneden smider 12 kr. efter den gyldne drik i årets sidste måned. , De rigeste bruger mest på transport , Når julen står for døren samles vi ofte i families og venners lag, og det påvirker vores transportvaner. Danskernes samlede forbrug af benzin, broafgifter og taxature stiger nemlig i december. Noget tyder på, at det især er husstande i den højeste indkomstgruppe, der kører ekstra kilometer gennem landet for at fejre jul med familien. Deres forbrug af benzin stiger fra 915 til 1.121 kr., og omkostningerne til broafgifter stiger fra 66 til 150 kr. Noget tyder også på, at julefrokosterne i december få folk i denne indkomstgruppe til at tage en ekstra taxatur. En julefrokost er ofte lig med lidt godt til ganen, hvilket jo udelukker bilen som fest-karet. Fra at bruge 80 kr. om måneden resten af året, stiger deres udgifter på taxature til 235 kr. i december. , I laveste indkomstgruppe ser billedet noget anderledes ud. Det lader til, at der generelt spares på transporten, da udgifterne til både benzin, bro og taxa falder i december sammenlignet med resten af året. , Kortspil eller Zoo?, Jul betyder for mange danskere ekstra hygge. Nogle går på juleferie, mens andre formår at hygge lidt ekstra i weekenderne. Hvad man får tiden til at gå med afhænger blandt andet af, hvad man tjener. , De fleste danskere kan lægge en kabale eller dyste i et spil poker, 500 eller fisk. Og noget tyder på, at december måned giver familierne lejlighed for at tage et ekstra spil. De danske husstandes forbrug på spillekort tredobles næsten i julemåneden. Om kortene skal under træet, i julesokken eller bare direkte hjem på bordet er nok forskelligt. Det er særligt danskere med de laveste indkomster, der øger deres udgifter til spillekort i december. I denne indkomstgruppe stiger forbruget fra 25 øre til 2 kr. pr. husstand i december. , Tjener man derimod over 800.000 kr. om året, er det måske ikke spillekort, der trækker mest. Det gør en tur i Zoo til gengæld. Udgifterne til zoologiske haver og naturparker mere end fordobles hos husstande i denne indkomstgruppe i årets sidste måned. Forbruget pr. husstand stiger fra 14 til 32 kr. i december. , Mens nogle tager sig et slag kort, og andre kigger på dyr, er der også nogle, der prøver lykken med et spil Lotto. Danskernes samlede udgifter til Lotto stiger med 18 pct. i december. , Om forbrugsundersøgelsen, Tallene i Forbrugsundersøgelsen 2012 angiver, hvor meget en gennemsnitshusstand købte for af de regnskabsvarer, som indgår i undersøgelsen, hver måned. Juleopgørelsen er baseret på køb fra den 25. november til den 24. december. Regnskabsvarer er en husstands indkøb af dagligvarer, og de udgør ca. 40 pct. af det samlede forbrug for en gennemsnitshusstand. , En gennemsnitshusstand består af 2,1 personer. Det er 1,6 voksne og 0,5 børn. , På vores hjemmeside findes en række detaljerede oplysninger om danskernes forbrug.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2014/2014-12-01-juleindkoebene-afsloerer-din-indkomstgruppe

Bag tallene

Flere vælger privat hjemmehjælp

Antallet af ældre, der vælger et privat firma frem for kommunen til at udføre praktisk hjemmehjælp, er steget med 44 pct. på blot ét år. Privat hjemmehjælp er dog indtil videre langt mere udbredt på Sjælland og Fyn end i Jylland., 30. november 2005 kl. 0:00 ,  , Stadig flere ældre danskere vælger en privat hjemmehjælper til det praktiske arbejde i hjemmet. Men når det gælder hjælp til personlig pleje, peger seniorerne i langt de fleste kommuner fortsat næsten udelukkende på den kommunale hjemmehjælper.   , Antallet af ældre, der vælger et privat firma til at udføre praktisk hjemmehjælp, er steget med 7.500 personer på et enkelt år - en stigning på 44 pct. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. , 24.600 personer havde i marts 2005 valgt et privat firma til at udføre praktisk hjælp, dvs. rengøring, indkøb og tøjvask. Året før lå tallet på 17.100.  De private leverandørers "markedsandel" i 2005 kan dermed anslås til 15,5 pct. for praktisk hjælp. Andelen var 10,5 pct. i 2004. I alt 160.500 personer er ifølge loven berettiget til at kunne vælge mellem en kommunal og privat leverandør til praktisk hjemmehjælp. , PRAKTISK HJÆLP:,  ,  Modtagere af privat hjemmehjælp,  Omfattet af frit valg,  I alt      ,  24 631,  160 541,  Under 65 år ,  3 333,  22 180,  65-66 år    ,  491,  3.327,  67-79 år,  8 473,  50 482,  80+               ,                      12 334                      ,            84 552           , Størst udbredelse i 25 kommuner, Der er markante forskelle i udbredelsen af privat hjemmehjælp, hvis vi kigger ud over Danmarkskortet. Praktisk hjælp fra private leverandører er mere udbredt på Sjælland og Fyn end i Jylland. I alt ligger 21 af de 25 kommuner, hvor der er størst udbredelse, på Sjælland. , Græsted-Gilleleje topper suverænt listen over de kommuner, hvor flest ældre borgere har en privat leverandør til at udføre praktisk hjemmehjælp. I Græsted-Gilleleje er alle ydelser inden for hjemmehjælp udliciteret til private virksomheder, hvorfor samtlige kommunens 721 borgere, som modtager hjælp til det praktiske, får arbejdet udført af en privat leverandør. Hørsholm ligger nr. to på listen - her har de private leverandører en markedsandel på 88 pct. I Søllerød - på tredjepladsen - har de private leverandører en markedsandel på 55 pct. , I de 25 kommuner, hvor praktisk hjælp fra private leverandører er forholdsvis mest udbredt, udgør de modtagere, der har valgt en privat leverandør, 64 pct. af det samlede antal modtagere i hele landet. Målgruppen for hjemmehjælp i disse kommuner udgør ellers kun 26 pct. af den samlede målgruppe for modtagere af privat hjemmehjælp. Målgruppen er det antal personer, der er omfattet af reglerne om frit valg for ældre ifølge den sociale servicelov. , 2.800 har valgt privat leverandør til personlig pleje, 2.800 personer har valgt en privat leverandør af personlig pleje mod 1.900 året før. Det svarer til en stigning på 52 pct., men det er dog fortsat kun 3 pct. af modtagerne af hjemmehjælp til personlig pleje, som vælger en privat leverandør. De private leverandørers markedsandel er dermed steget fra 2 til 3 pct. i løbet af det seneste år. I alt er 99.100 personer ifølge lovgivningen berettiget til at kunne vælge mellem en kommunal eller privat leverandør af personlig pleje. , PERSONLIG PLEJE: ,  ,  Modtagere af privat hjemmehjælp, omfattet af frit valg , I alt        ,  2 805,  99 116,  Under 65 år ,  462,  12 882,  65-66 år    ,  56,  2.001, 67-79 år,  836,  27 868,  80+               ,                        1 451                       ,           56 365          , Personlig pleje fra private leverandører er mere jævnt fordelt hen over landet. I alt ligger 12 af de 25 kommuner, hvor der er størst udbredelse, på Sjælland, en på Fyn og 12 i Jylland. , Også på dette område ligger Græsted-Gilleleje i top - ligesom på området for praktisk hjælp har de private leverandører her en markedsandel på 100 pct. efterfulgt af Ringsted Kommune, hvor de private leverandører har en markedsandel på 24 pct. og Hørsholm, hvor de har en markedsandel på 17 pct. , I de 25 kommuner, hvor personlig pleje fra private leverandører er forholdsvis mest udbredt, udgør de modtagere, der har valgt en privat leverandør 67 pct. af det samlede antal modtagere i hele landet. Målgruppen for hjemmehjælp i disse kommuner udgør ellers kun 14 pct. af den samlede målgruppe for modtagere af privat hjemmehjælp., Yngre modtagere er mere tilbøjelige til at vælge privat hjemmehjælp, Den andel af hjemmehjælpsmodtagerne, der har valgt en privat leverandør af personlig pleje, er størst for personer under 65 år, nemlig 3,5 pct., mod 3 pct. og derunder for de øvrige aldersgrupper.  , Billedet er noget anderledes for den praktiske hjælp. Her er andelen, der vælger en privat leverandør, størst - nemlig 17 pct. - for personer i alderen 67-79 år, mens den er ca. 15 pct. for øvrige modtagere.  , 567 private leverandører, I løbet af det seneste år har 20 nye kommuner givet de ældre borgere mulighed for at modtage hjemmehjælp fra en privat leverandør. På landsplan var der i alt 567 private leverandører af hjemmehjælp i 196 kommuner i marts 2005. Året før var der 538 private leverandører i 176 kommuner. 75 kommuner havde i marts 2005 fortsat ingen godkendt privat leverandør som alternativ til den kommunale hjemmehjælp. , Flere oplysninger: , Tal for kommunerne kan ses i , www.statistikbanken.dk/05, - vælg Hjemmehjælp, VH3 og VH4, Har du uddybende spørgsmål? Kontakt Steffen Hougaard på 39 17 31 09 eller , sho@dst.dk, Oplysningerne indberettes af kommunerne til Danmarks Statistik i forbindelse med statistikken om hjemmehjælp. , Ved kommunernes indberetning til Danmarks Statistik angives modtagere af praktisk hjælp og personlig pleje fra private leverandører hver for sig. Personer, der er omfattet af begge former for hjælp, er således talt med begge steder. Det er derfor ikke meningsfuldt at lægge tallene sammen., Hjemmehjælpsmodtagere har også mulighed for at vælge at ansætte en privat hjælper i stedet for at få hjemmehjælp fra kommunen eller en privat leverandør. I marts 2005 havde 1.100 personer valgt at ansætte en privat hjælper mod 1.000 i marts 2004. Også disse oplysninger indsamles på indberetningsskemaer fra kommunerne.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-11-30-Hjemmehjaelp-frit-valg

Bag tallene

Landkort viser forskelle i partiernes stemmeandele

Nogle partier klarer sig bedst på landet, andre i de største byer og andre igen i enkelte forstæder. Men ingen er lige populære i hele landet., 19. februar 2019 kl. 10:40 , Af , Magnus Nørtoft, Ved det seneste folketingsvalg stemte godt 3,5 mio. vælgere på en person eller et parti. Men stemmefordelingen til partierne varierer mellem forskellige områder af landet. Faktisk har de fleste partier områder af landet, hvor de får markant flere stemmer end landsgennemsnittet., Det viser en ny opgørelse over , stemmefordelingen ved folketingsvalgene siden 2007 fordelt på kommuner, , som Danmarks Statistik netop har offentliggjort. , ”Partierne har så at sige hver deres hjemmebane, hvor de står godt,” siger Dorthe Larsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik, ”Fx fik Socialdemokraterne mange stemmer på Københavns vestegn, på Lolland-Falster og i Nordjylland. Dansk Folkeparti stod godt i det sydlige Jylland og i Midt- og Vestsjælland, mens Venstres kerneland ser ud til at ligge i Vestjylland,” siger Dorthe Larsen om de tre største partier ved valget i 2015. , ”Hvis man ser nærmere på de forskellige kort, kan de også give et praj om, hvilke partier, der konkurrerer om vælgerne i forskellige dele af landet. Fx er både Liberal Alliance, Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti store i kommunerne nord for København, mens Enhedslisten, Alternativet og SF er store i København,” siger Dorthe Larsen., Opgørelsen kan ses på kortet nedenfor. Kortet viser også udviklingen siden 2007, hvor man kan se, hvordan fx SF og Det Konservative Folkeparti er gået tilbage siden 2007, mens Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance er vokset., Artiklen fortsætter under figuren,  , Sådan indlejrer du kortet, Du kan indlejre Danmarks Statistiks kort på andre hjemmesider, som det er gjort ovenfor. Nederst i højre hjørne af kortet er der tre knapper. For at indlejre kortet på en anden hjemmeside skal du trykke på knappen med et ikon med tre prikker. , Link til kortet., Hver tredje på Vestegnen stemmer på Social­demokratiet , Landsresultat: 26,3 pct., På landsplan fik Socialdemokratiet lidt over hver fjerde stemme ved folketingsvalget i 2015. Men i flere kommuner stemte mere end hver tredje på Socialdemokratiet. I Ballerup og Lolland kommuner fik Socialdemokratiet med 35,6 pct. relativt flest af de gyldige stemmer. Også i kommunerne Brøndby (35,3 pct.), Morsø (34,5 pct.), Ishøj (34,1 pct.), Herlev (33,8 pct.) Rødovre (33,8 pct.), Nyborg (33,5 pct.) og Bornholm (33,4 pct.) fik Socialdemokratiet over en tredjedel af stemmerne. Generelt fik Socialdemokraterne relativt mange stemmer i kommunerne umiddelbart vest for København, på Sydsjælland, Lolland og Falster, på Bornholm og til dels også på Fyn og i det nordlige Jylland. Socialdemokratiet fik modsat relativt få stemmer i Syd- og Vestjylland, i København og Nordsjælland., Det sydlige Jylland er DF’s kerneland , Landsresultat: 21,1 pct., Dansk Folkeparti fik flest stemmer i Billund (32,4 pct.), Aabenraa (31,8) og Kalundborg (30,9 pct.) kommuner. Generelt fik partiet relativt flest stemmer i kommunerne i Syd- og Sønderjylland og i Midt- og Vestsjælland. Andelen, der stemte på Dansk Folkeparti, var til gengæld lavest i København, Aarhus og i kommunerne nord for København., V for Venstre og Vestjylland , Landsresultat: 19,5 pct., Tilslutningen til Venstre var størst i Vestjylland ved valget i 2015. Med 34,7 pct. af stemmerne fik Venstre flest stemmer i Ringkøbing-Skjern Kommune efterfulgt af nabokommunen, Varde, hvor 32,7 pct. stemte på Venstre, og Lemvig, hvor Venstre fik 31,4 pct. af stemmerne. Også i en række andre kommuner i Midt- og Vestjylland var andelen af stemmerne, som gik til Venstre relativt høj i forhold til landsgennemsnittet. Valgresultatet var omvendt noget under landsgennemsnittet i København og de nærmeste omegnskommuner., Enhedslisten over dobbelt så stor i København som i hele landet , Landsresultat: 7,8 pct., Enhedslisten er forankret i København, hvor 18,2 pct. af stemmerne gik til partiet. Derefter fulgte Albertslund (14,7 pct.) og Frederiksberg (12,1 pct.). Også i Odense og Aarhus kommuner stemte relativt mange på Enhedslisten, som til gengæld fik færre stemmer i Jylland, hvis man ser bort fra de største byer., Hver femte stemte på Liberal Alliance i Hørsholm , Landsresultat: 7,5 pct., Liberal Alliance var klart størst i nogle få kommuner nord for København, hvor partiet i Hørsholm, Rudersdal og Gentofte kommuner fik henholdsvis 20,0 pct., 18,9 pct. og 17,5 pct. af stemmerne. Generelt fik Liberal Alliance en relativt stor del af stemmerne i kommunerne nord for København og i Solrød og Dragør kommuner. Modsat fik partiet færre stemmer i kommunerne på Københavns vestegn og langt fra de store byer., Alternativet størst i København og Aarhus, Landsresultat: 4,8 pct., Andelen af stemmerne, der gik til Alternativet var med 12,3 pct. størst i Københavns Kommune efterfulgt af kommunerne Frederiksberg (9,6 pct.) og Aarhus (8,8 pct.). Partiet var generelt mindst i den vestlige del af Jylland., Radikale Venstre, Landsresultat: 4,6 pct., Det Radikale Venstre var ved valget i 2015 generelt størst i kommunerne langs Øresundskysten fra København til Helsingør. Partiet fik med 11,1 pct. relativt flest stemmer i Frederiksberg Kommune., SF - Socialistisk Folkeparti, Landsresultat: 4,2 pct., SF var ligesom Enhedslisten og Alternativet relativ store i København, men partiet var faktisk størst i Albertslund Kommune, hvor 7,3 pct. af de afgivne stemmer gik til SF. Partiet fik også relativt mange stemmer i fx Køge, Ishøj, Syddjurs og Lejre kommuner., Det Konservative Folkeparti, Landsresultat: 3,4 pct., Nordsjælland er Det Konservative Folkepartis hjemmebane. Men også Ærø og Viborg Kommuner stikker med henholdsvis 14,4 pct. og 10,1 pct. af stemmerne ud som konservative bastioner., Kristen­demokraterne, Landsresultat: 0,8 pct., Kristendemokraterne fik under 2 pct. af stemmerne ved folketingsvalget i 2015 og blev derfor ikke valgt ind. I en række kommuner i Vestjylland især Ringkøbing-Skjern og Herning kommuner, var tilslutningen dog langt større end landsgennemsnittet. I Ringkøbing-Skjern fik partiet således 6,5 pct. af stemmerne og var dermed det fjerdestørste parti., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Dorthe Larsen, som kan kontaktes på 39 17 33 07 eller , dla@dst.dk,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-02-20-landkort-viser-forskelle-i-partiernes-stemmeandele

Bag tallene

BNP revisioner - hvad kan der gøres?

Ingen, der er interesseret i dansk økonomi, kan have overset, at Danmarks Statistik for et par uger siden udsendte reviderede nationalregnskabstal for 2015, 2016 og 2017. Den efterfølgende diskussion har i høj grad gået på, om de foreløbige tal egentlig kan bruges til noget givet tendensen til efterfølgende revisioner. Det er derfor nok værd at give lidt perspektiv på diskussionen., 28. november 2018 kl. 10:00 , Af , Jørgen Elmeskov, Et udgangspunkt er, at nationalregnskaberne repræsenterer det eneste rammeværk, vi har for at præsentere et holistisk og sammenhængende billede af dansk økonomi. Der er et hav af individuelle og partielle økonomiske indikatorer, som ganske ofte peger lidt i forskellige retninger. Nationalregnskabet tvinger de forskellige indikatorer ind i et fast rammeværk. Det betyder selvfølgelig, at der er usikkerhed på oplysningerne i Nationalregnskabet, specielt i de tidlige udgaver, hvor kun et begrænset antal indikatorer kendes og ofte kun på et summarisk niveau., Hurtige tal er nødvendige, men foreløbige, Skulle vi så ikke bare vente med at offentliggøre tallene, til vi har mere fast grund under fødderne? Bortset fra at internationale forpligtelser umuliggør dette, er det klart, at der faktisk er en efterspørgsel efter det sammenhængende billede, som nationalregnskabet giver - også på et tidligt stadie. Nationalregnskabet er nødvendigt som en referenceramme - også for en helt legitim diskussion om uenigheder vedrørende specifikke elementer i tallene. Havde vi ikke nationalregnskabet, ville vi formentlig hurtigt få en diskussion, som ikke respekterede de mest elementære aritmetiske begrænsninger, som for eksempel at det samlede udbud skal modsvare den samlede efterspørgsel., Danmarks Statistik er derfor henvist til at arbejde på at kommunikere den usikkerhed, der naturligt er omkring de foreløbige tal, samtidig med at vi må prøve at gøre de foreløbige tal så gode som muligt. Har vi været gode nok til at kommunikere usikkerheden? Vi har konsekvent skrevet om den, hver gang vi har offentliggjort tallene. Men vi må jo nok også konstatere, at budskabet ikke har været tilstrækkeligt klart, hvis tallene efterfølgende er blevet videreformidlet af andre eller brugt uden hensyn til de forbehold, usikkerheden kræver., Afdækning af systematiske mønstre i gang, Det er også klart, at det ville være godt, om de foreløbige tal lå tættere på de endelige tal. Specielt er det bekymrende, at de foreløbige tal for BNP-væksten de seneste år har ligget systematisk lavere end for de endelige tal eller senere revisioner af de foreløbige tal. Det er derfor vigtigt at forstå, hvorfor der er afvigelser, og hvorvidt der er noget systematisk mønster bag afvigelserne. Hvis vi kan finde en systematik, kan vi forhåbentlig også gøre noget ved det., Vi har derfor igangsat et analysearbejde for at afdække, om der er systematiske mønstre. Det er sværere end det lyder, fordi der er flere forskellige årsager til, at de foreløbige tal afviger fra de endelige. For eksempel er den ovennævnte tendens til skævhed i de foreløbige tal i de senere år i høj grad et resultat af engangseffekter, som desværre alle har peget i samme retning. En af dem er specielt frustrerende, fordi den handlede om, at vi måtte rette en tidligere fejl i offentligt ejede selskabers bygge- og anlægsinvesteringer. Den korrektion stod for en meget stor del af opjusteringen af væksten i 2015., Det var også en engangseffekt, da vi for to år siden indregnede nye og bedre tal for danske virksomheders aktiviteter i udlandet. Der var tale om en situation, hvor virkeligheden havde ændret sig med danske virksomheders globalisering, og hvor vores dataindsamling derfor var nødt til at blive ændret for at fange de nye mønstre., Og samtidig gennemførte vi en ret betydelig revision i realvæksten i det individuelle offentlige forbrug. Kravet om at opgøre denne vækst fra outputsiden kom ind med de seneste internationale standarder for nationalregnskaber og indebærer bl.a., at vi nu opgør sygehusenes produktion helt ned på enkelte diagnose kategorier, og det var metoden i denne opgørelse vi var nødt til at ændre på for at få mere retvisende tal. , Endelig har sjældne, men betydelige ændringer i tallene haft at gøre med ændringer i de internationale nationalregnskabsstandarder., Hvis vi vil identificere en systematik i revisionen af vores tal fra de foreløbige til de endelige udgaver, er vi nødt til at filtrere disse og andre engangsindflydelser ud af tallene. Om der så vil være et systematisk mønster i det, som bliver tilbage, vil vise sig., Ny tiltag skal reducere støj, Udover arbejdet med at finde en systematik gør vi også andre indsatser for at reducere “støjen” i de foreløbige tal i forhold til de endelige. Vi er for eksempel i gang med at ændre vores dataindsamling fra de store virksomheder, som afgiver oplysninger til mange statistikker. Lejlighedsvist er der betydelig modstrid mellem virksomhedernes opgivelser til de forskellige statistikker, der fungerer som input til nationalregnskabet. For at fange sådanne modstridende opgivelser er vi i gang med at omorganisere dataindhentningen, så vi på et tidligt tidspunkt konfronterer de forskellige opgørelser fra en enkelt virksomhed med hinanden for at kunne få tallene korrigeret tidligt i processen., Også for at reducere “støjen” i de foreløbige tal er vi i gang med at konstruere en indikator for offentligt ejede virksomheders investeringer, fx investeringer i energisektoren, baseret på offentligt tilgængeligt materiale. Disse investeringer består typisk af nogle meget store klumper, som kan skabe søgang i væksttallene., Vi prøver naturligvis også hele tiden at lære af de erfaringer, som vores internationale kolleger har gjort. En del lande oplever udfordringer, som minder om vores, og derfor er nationalregnskabet også i andre lande genstand for diskussion., Er det blevet sværere?, Dette giver anledning til en mere generel og konceptuel overvejelse. Nemlig om en kombination af ambitioner i den statistiske profession og store ændringer i vores omverden betyder, at vores tal, evner og rammeværk har svært ved at følge med. Tre eksempler:, Som nævnt ovenfor opgør vi nu en realvækst i output af individualiseret offentligt forbrug. Det sker for at kunne indregne produktivitetsvæksten i denne del af det offentlige forbrug i BNP. Men samtidig er beregningen ganske kompliceret, og det er kun på nogle områder, at vi kan indregne produktivitetsvæksten. Så om det egentlig har gjort tallene nemmere at fortolke, er noget uklart. Den tidligere simple regneregel gik ud på, at der ikke var nogen produktivitetsvækst i offentligt forbrug - det vidste alle var forkert, men det var nemt at forstå., Immaterielle aktiver spiller en langt større rolle i økonomierne end tidligere, hvilket i øvrigt også har medvirket til at de internationale nationalregnskabsstandarder nu behandler investeringerne i immaterielle aktiver på linje med investeringer i fysiske aktiver. Men immaterielle aktiver er nemme at handle, inklusive fra et land til et andet. Når det sker, flytter den produktion som svarer til aflønningen af det immaterielle aktiv med. Immaterielle aktiver kan også udnyttes på tværs af landegrænser, hvorved aflønningen indgår i ejerlandets eksport. Det var et fænomen af den sidste type, der skabte det mærkelige mønster i økonomisk vækst gennem første halvdel af 2017. Vi ved stadig ikke, hvordan den pågældende betaling for brug af et danskejet patent egentlig bør fordeles over tid, så det eneste, vi kan sige med sikkerhed, er, at vi på et tidspunkt kommer til at ændre på tallene. Så selv om tallene er rigtigt opgjort kan de nogen gange være svære at fortolke., Et yderligere eksempel vedrører den internationale samhandel, som aldrig krydser den danske grænse. Den betyder rigtig meget nu om dage i modsætning til tidligere, hvor det ikke betød så meget, at nationalregnskaberne er baseret på et ejerskabsprincip og ikke et territorialprincip. Men for ganske mange af nationalregnskabets brugere indebærer dette nok en fortolkningsmæssig udfordring, fordi de er vant til at tænke på BNP som noget, der er produceret indenfor landets grænser. , Vi kan ikke gøre så meget ved nogen af disse punkter, selv hvis vi ville, fordi vi er bundet af internationale konventioner og lever i den verden vi gør. Men de understreger kompleksiteten i nationalregnskabet og den kommunikationsudfordring, det er at skabe forståelse for, hvorfor tallene ser ud, som de gør. , Så kære bruger af tallene, I kan have tillid til, at vi gør vores yderste for at undgå fejl og arbejder for at opgøre de foreløbige tal på en måde, der fører til så få og små revisioner som muligt. Men i anvendelsen af tallene kan man ikke komme bort fra, at de er usikre. Derfor er det altid fornuftigt at se på en bred palet af indikatorer, hvis man vil danne sig et billede af, hvordan det går i dansk økonomi. Samtidig skal man have for øje, at tallene altid vil reflektere nogle konceptuelle valg, som ræsonable mennesker kan have forskellige synspunkter på. ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/rigsstat-klumme/2018/2018-11-28-bnp-revisioner-hvad-kan-der-goeres

Rigsstatistikerens klumme

Ældre dokumentation

Nedenfor findes diverse rapporter, modelgruppepapirer og working papers af ældre dato.,  , Modelgruppepapirer perioden 1970-1992, Anita Lindberg - AL, Anders Møller Christensen - AMC1, Anders Møller Christensen - AMC2, Anders Møller Christensen - AMC3, Anne-Kristine Høj - AKH, Birgitte Arenfeldt Mathiesen - BAM, Carsten Boldsen Hansen - CBH, Carsten Krabbe Nielsen - CKN, Ellen Andersen - EA, Erik Veedfald - EV, Eskil Heinesen - EH, Gitte Anker - GA, Hans Djurhuus - HD, Henning Jørgensen - HJ, Ingerlise Buch - IB, Jakob Hald - JH, Jens Møller Jensen - JMJ, Jes Asger Olsen - JAO, John Smidt - JSM, Karsten Stæhr - KS, Karsten Theil Hansen - KTH, Kristian Sparre Andersen - KSA, Kurt Engelhart - KE, Lars Andersen - LA, Lars Otto - LO, Minna Selene Andersen - MSA, Morten Binder - MB, Niels Fink - NF, Niels Lehde Pedersen - NLP, Per Kongshøj Madsen - PKM, Pernille Billmann - PB, Peter Trier - PT, Poul Uffe Dam - PUD, Thomas C. Jensen - TCJ, Torben Frank - TF, Torben Møger Petersen - TMP, Thomas Thomsen - TTH, PC delrapporter 1986, Vedr. FINDAN 1985, Diverse dokumentation, FINDAN - Finansiel sektor til ADAM, 1989, Privat forbrug og boliginvesteringer, 1988, ADAM - en oversigt, april 1986, Input-Ouput systemet i ADAM, 1985, Strukturel makroøkonomi - Netværksteori og input-output, 1985, ADAM - en oversigt, marts 1984, ADAM - En oversigt, december 1982 , Det fremtidige arbejde med ADAM, oktober 1982, ADAM - en oversigt, marts 1981, ADAM - en oversigt, september 1979, ADAM i 1977 og 1978, maj 1979, Rapport Nr 3 ADAM - Revideret version, september 1977, Simulationer over 1972, 1973 og 1974 med ADAM, april 1975, Arbejdsmarkedet i ADAM, juli 1974, Det makroøkonomiske prognosearbejde i Sverige og Norge, 1970, Diverse eksterne projekter, Rapport udarbejdet af ADAM vedrørende de økonomiske effekter på Danmark ved EU's udvidelse. December 2001 , Eastern enlargement of the EU: Economic costs and benefits for the EU present member states? , The case of Denmark, Rapport vedrørende de økonomiske effekter på Italien ved EU's udvidelse. December 2001, Eastern enlargement of the EU: Economic costs and benefits for the EU present member states? , The case of Italy, Report on the Economic costs and benefits for Italy of the Eastern enlargement of the EU. December 2001., Economic Working Papers, ADAM og DREAM har i samarbejde udgivet arbejdspapirer i serien "Economic Working Paper Series". Denne side giver dig adgang til elektroniske versioner af disse papirer. I reglen vil et resumé også være tilgængeligt. , DREAM flyttede i marts 2002 til Finansministeriet,  , 2001, 2001:6   [DREAM], The Optimal Level of Progressivity in the Labor Income Tax in a Model with Competitive Markets and Idiosyncratic Uncertainty, Toke Ward Petersen, September, 2001, 2001:5   [DREAM], Interest Rate Risk over the Life-Cycle: A General Equilibrium Approach, Toke Ward Petersen, September, 2001 , 2001:4   [DREAM], Indivisible Labor and the Welfare Effects of Labor Income Tax Reform, Toke Ward Petersen, September, 2001 , 2001:3   [DREAM], General Equilibrium Tax Policy with Hyperbolic Consumers, Toke Ward Petersen, July, 2001 , 2001:2   [ADAM], Modelling private consumption in ADAM, Henrik Hansen, N. Arne Dam og Henrik C. Olesen, August, 2001 , 2001:1   [DREAM], Fiscal Sustainability and Generational Burden Sharing in Denmark, Svend Erik Hougaard Jensen, Ulrik Nødgaard og Lars Haagen Pedersen, Maj, 2001 ,  , 2000, 2000:5  [DREAM], Velfærdseffekter ved skattesænkninger i DREAM, Anders Due Madsen, December, 2000 , 2000:4  [DREAM], Har vi råd til velfærdsstaten ?, Lars Haagen Pedersen og Peter Trier, December 2000, 2000:3  [ADAM], Current Price Identities in Macroeconomic Models, Asger Olsen and Peter Rørmose Jensen, August 2000 , 2000:2  [ADAM], General Perfect Aggregation of Industries in Input-Output Models, Asger Olsen, August 2000 , 2000:1  [ADAM-DREAM], Langsigtsmultiplikatorer i ADAM og DREAM - en sammenlignende analyse, Lars Haagen Pedersen og Martin Rasmussen, Maj 2000  ,  , 1999, 1999:4  [ADAM], Løn-pris spiraler og crowding out i makroøkonometriske modeller, Carl-Johan Dalgaard og Martin Rasmussen, December 1999 , 1999:3  [DREAM], Earned Income Tax Credit in a Disaggregated Labor Market with Minimum Wage Contracts, Lars Haagen Pedersen & Peter Stephensen, November 1999, En kortere version af papiret er publiceret i Harrison, Hougaard Jensen, Pedersen & Rutherford (ed.): , Using Dynamic General Equilibrium Models for Policy Analysis, , North-Holland 2000, 1999:2 [ADAM] , Aggregation in Macroeconomic Models: An empirical Input-Output Approach, Asger Olsen, August 1999, Den endelige version er publiceret i , Economic Modelling, , 17:4 (2000) pp. 545-558 , 1999:1  [ADAM], Efterspørgslen efter produktionsfaktorer i Danmark, Thomas Thomsen, August 1999 ,  , 1998, 1998:6  [DREAM], A CGE Analysis of the Danish 1993 Tax Reform, Martin B. Knudsen, Lars Haagen Pedersen, Toke Ward Petersen, Peter Stephensen and Peter Trier, Oktober 1998, 1998:5  [DREAM], Wage Formation and Minimum Wage Contracts, Lars Haagen Pedersen, Nina Smith (CLS) and Peter Stephensen, April 1998 , 1998:4  [DREAM], An introduction to CGE-modelling and an illustrative application to Eastern European Integration with the EU, Toke Ward Petersen, September 1997 , 1998:3  [DREAM], Introduktion til CGE-modeller, Toke Ward Petersen, Oktober 1997, En kortere version er publiceret i Nationaløkonomisk Tidskrift 135 (1997) pp. 113-134, 1998:2  [ADAM] , Links between short- and long-run factor demand, Thomas Thomsen, December 1997, Den endelige version er publiceret i , Journal of Econometrics, , 97:1 (2000) pp. 1-23, 1998:1  [ADAM], Faktorblokkens udviklingshistorie, 1991-1995, Thomas Thomsen, December 1997 ,  , Miljøorienterede satellitmodeller til ADAM, Der er behov for fremskrivninger og analyser af miljøindikatorer til brug for den nationale miljøplanlægning. Disse analyser bør være i løbende overensstemmelse med aktuelle økonomiske fremskrivninger og analyser. Men miljøindikatorer påvirkes af forskellige fysiske aktiviteter, som ikke er direkte specificeret i økonomiske modeller. , Med et makro-økonomisk scenarie fra ADAM som udgangspunkt bestemmer satellit-modellerne udviklingen i fysiske aktiviteter med miljømæssig betydning inden for landbrug, håndtering af spildevand og affald samt lossepladser. Kombineret med ADAM og energi-modellen EMMA (Energi- og emissionsmodeller til ADAM) udgør satellit-modeller et samlet system, der ud fra den økonomiske aktivitet bestemmer udslippene af alle stoffer som har væsentlig betydning for miljøtemaerne klimaændringer, forsuring og næringsstofbelastning (eutrofiering). , Modellerne er udviklet som en del af forskningen i AMOR (Center for Analyser, Modeller Og Regnskaber) under Det Strategiske Miljøforsknings-program. De institutioner, som har været involveret i forskningen er Forskningscentret Risø, Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut, Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks Statistik. Der kan læses mere om energimodeller på , energistyrelsens hjemmeside, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Dokumentation/AndetDok

2018

Netmagasinet , Bag Tallene, er det journalistiske hjørne. Her skriver vi journalistisk vinklede historier, som sætter tallene i perspektiv., Pressen kan bruge artiklerne direkte med kildeangivelse eller som inspiration til egne historier., For spørgsmål kontakt venligst Netmagasinet Bag Tallenes redaktør Majken Lenskjold, mle@dst.dk, , tlf. 39 17 37 09, mobil 22 42 07 48

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018

2019

Netmagasinet , Bag Tallene, er det journalistiske hjørne. Her skriver vi journalistisk vinklede historier, som sætter tallene i perspektiv., Pressen kan bruge artiklerne direkte med kildeangivelse eller som inspiration til egne historier., For spørgsmål kontakt venligst Netmagasinet Bag Tallenes redaktør Majken Lenskjold, mle@dst.dk, , tlf. 39 17 37 09, mobil 22 42 07 48

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019

2017

Netmagasinet , Bag Tallene, er det journalistiske hjørne. Her skriver vi journalistisk vinklede historier, som sætter tallene i perspektiv., Pressen kan bruge artiklerne direkte med kildeangivelse eller som inspiration til egne historier., For spørgsmål kontakt venligst Netmagasinet Bag Tallenes redaktør Majken Lenskjold, mle@dst.dk, , tlf. 39 17 37 09, mobil 22 42 07 48

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017

Lejligheder er nu igen dyrere end før finanskrisen, når der justeres for prisudvikling

Priserne på enfamiliehuse er trods flere års stigning under niveauet inden finanskrisen, når man justerer for den generelle prisudvikling. Priserne på ejerlejligheder er efter et fald i 2018 nu igen en anelse over topniveauet før finanskrisen. For sommerhuse er priserne først i de senere år begyndt at stige igen efter prisfaldet efter finanskrisen., 3. februar 2020 kl. 8:00 , Af , Magnus Nørtoft, Denne artikel er skrevet med udgangspunkt i to tidligere bag tallene artikler udgivet , 13. juli 2018 , og , 13. juni 2019, . Sommerhuse er ikke omtalt i de tidligere artikler., Priserne på enfamiliehuse og ejerlejligheder har generelt været stigende siden 2012, men prisudviklingen er stagneret i 2018, om end den især for enfamiliehuse er steget i 2019. , Trods stigningerne ligger priserne på ejerlejligheder - hvis man korrigerer for prisudviklingen i det samlede , forbrugerprisindeks,  – dog ikke langt over niveauet før finanskrisen. For ejerlejligheder var prisen således 0,9 pct. højere i 3. kvartal 2019, end da priserne toppede i 3. kvartal 2006.  For enfamiliehuse var prisen 11 pct. lavere i efteråret 2019, end da priserne toppede i 3. kvartal 2007. , Det viser beregninger baseret på Danmarks Statistiks , ejendomssalgsstatistik, ., ”Både priserne på ejerlejligheder og enfamiliehuse har i nogle år ligget over toppen i 2006 og 2007. Men justeret for, hvordan forbrugerpriserne har udviklet sig, er prisniveauerne ikke helt så høje”, siger Jakob Holmgaard, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Hvis man alene ser på perioden fra 2012, er både prisen på enfamiliehuse og ejerlejligheder steget hurtigere end den generelle prisudvikling., Prisudviklingen for sommerhuse har udviklet sig mindre positivt end for både ejerlejligheder og enfamiliehuse. , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PRIS111, og , www.statistikbanken.dk/EJ55, . , Anm.: Boligpriserne er justeret med prisudviklingen i det samlede , forbrugerprisindeks, , som bl.a. indeholder prisudviklingen for ejerboliger i form af estimerede lejeværdier. Faktiske salgspriser på boliger indgår ikke i forbrugerprisindekset. Boligprisindeksene er ikke sæsonkorrigerede., Sommerhuspriserne fortsat langt fra toppen, Sommerhuspriserne var i 2019 langt under niveauet i 2006 og 2007, da de toppede sidst. I 3. kvartal 2019 var priserne således 26 pct. lavere end i 3. kvartal 2006, hvor de var højest før finanskrisen. , Priserne på sommerhuse er dog steget de senere år, og var i 3. kvartal 16 pct. højere end i 1. kvartal 2014, hvor de var lavest i perioden siden finanskrisen. , I forhold til før finanskrisen er priserne på parcelhuse og villaer lavest i Region Sjælland, I alle regioner er priserne på enfamiliehuse lavere, end da de toppede før finanskrisen, når man justerer salgsprisen for den generelle prisudvikling i samfundet. I Region Sjælland var prisen på enfamiliehuse 20 pct. lavere i 3. kvartal 2019, end da de var højest i 1. kvartal 2007. Med et fald på 9 pct. er forskellen mindst i Region Nordjylland i forhold til toppen i 3. kvartal 2007. Herefter følger Region Hovedstaden (-11 pct.), Region Midtjylland (-12 pct.), Region Syddanmark (-15 pct.)., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PRIS111, og , www.statistikbanken.dk/EJ55, . , Anm.: Boligpriserne er justeret med prisudviklingen i det samlede , forbrugerprisindeks, , som bl.a. indeholder prisudviklingen for ejerboliger i form af estimerede lejeværdier. Faktiske salgspriser på boliger indgår ikke i forbrugerprisindekset., Ejerlejligheder i Nordjylland og Hovedstaden er dyrere end før finanskrisen , I Region Nordjylland var priserne på ejerlejligheder i 3. kvartal 2019 højere, end da de toppede før finanskrisen. I denne region, hvor de fleste ejerlejligheder ligger i Aalborg, var de reale ejerlejlighedspriser 8 pct. højere i 3. kvartal 2019 end i 3. kvartal 2006. Det højere niveau i Nordjylland kan bl.a. skyldes, at ejerlejlighedspriserne her faldt relativt mindre under krisen end i resten af landet. I Region Hovedstaden har priserne på ejerlejligheder udviklet sig næstmest positivt. Her er priserne i dag 1 pct. højere end i 3. kvartal 2006, hvor de var højest før finanskrisen. , Prisudvikling på ejerlejligheder har været mest negativ i Region Sjælland, hvor ejerlejlighederne nu er 8 pct. billigere i reale priser end i 4. kvartal 2006, hvor de sidst toppede. I Region Syddanmark og Region Midtjylland er ejerlejlighedspriserne henholdsvis 7 pct. og 4 pct. lavere, siden de var højest for lidt over ti år siden., Priserne på ejerlejligheder på landsplan toppede i 2. kvartal 2018 og er siden både faldet og steget, men ikke til over niveauet i foråret 2018. , ”Vi kan se, at der er stor forskel på, hvordan de reale boligpriser på især ejerlejligheder har udviklet sig efter finanskrisen. Priserne i nogle regioner er fortsat mærket efter knækket i 2007, mens de i andre regioner kan have ramt en ny top”, siger Jakob Holmgaard, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PRIS111, og , www.statistikbanken.dk/EJEN55, . , Anm.: Boligpriserne er justeret med prisudviklingen i det samlede forbrugerprisindeks, som bl.a. indeholder prisudviklingen for ejerboliger i form af estimerede lejeværdier. Faktiske salgspriser på boliger indgår ikke i forbrugerprisindekset., Artiklen er skrevet i samarbejde med fuldmægtig, Jakob Henrik Holmgaard, 39 17 31 24, , JHO@dst.dk, ., Spørgsmål om forbrugerprisindekset kan stilles til specialkonsulent, Martin Birger Larsen, 39 17 34 59, , MBL@dst.dk, . , Boligprisudviklingen justeret for forbrugerprisindekset siden seneste topniveau og bundniveau,  , Udvikling siden toppen (pct.), Udvikling siden bunden (pct.), Top (kvartal), Bund (kvartal), Enfamiliehuse, Hele landet, -11, 25, 3. kvt. 2007, 1. kvt. 2012, Region Hovedstaden, -11, 39, 3. kvt. 2006, 1. kvt. 2012, Region Sjælland, -20, 29, 1. kvt. 2007, 3. kvt. 2012, Region Syddanmark, -15, 17, 3. kvt. 2007, 4. kvt. 2013, Region Midtjylland, -12, 18, 3. kvt. 2007, 4. kvt. 2012, Region Nordjylland, -9, 18, 3. kvt. 2007, 3. kvt. 2013, Ejerlejligheder, Hele landet, 1, 53, 3. kvt. 2006, 1. kvt. 2012, Region Hovedstaden, 1, 65, 3. kvt. 2006, 1. kvt. 2009, Region Sjælland, -18, 39, 4. kvt. 2006, 1. kvt. 2012, Region Syddanmark, -7, 40, 2. kvt. 2007, 2. kvt. 2012, Region Midtjylland, -4, 28, 4. kvt. 2006, 4. kvt. 2011, Region Nordjylland, 8, 34, 3. kvt 2006, 3. kvt. 2012, Sommerhuse, Hele landet, -26, 16, 3. kvt. 2006, 1. kvt. 2014, Sådan har vi gjort, I denne artikel er boligpriserne baseret på de faktiske salg sammenholdt med prisudviklingen i det samlede forbrugerprisindeks. Forbrugerprisindekset indeholder forbrugsvarer og –tjenester og medtager prisudviklingen for ejerboliger i form af estimerede lejeværdier. De faktiske salgspriser på boliger indgår altså ikke som en del af forbrugerprisudviklingen., Både boligpriserne og forbrugerpriserne er indekseret, så udviklingen i prisindekset siger ikke noget om, hvor i landet boligerne er dyrest, men kun noget om udviklingen af forskellige boligtyper i forskellige dele af landet., Læs mere om , prisindekset for ejendomssalg, og , forbrugerprisindekset,  i statistikdokumentationen., Danmarks Statistik undersøgte desuden i to analyser i 2016 henholdsvis , usikkerheden i boligprisudviklingen, og , forskellen på boligprisudviklingen i forskellige opgørelser, ., Danmarks Statistik har også tidligere set på , omkostningen ved at have en bolig, og sammenlignet , prisudviklingen på boliger med udviklingen i lejeudgifter, .,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-02-03-lejligheder-er-nu-igen-dyrere-end-for-finanskrisen

Bag tallene