Søgeresultat

AJO_BRANCHE07

http://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub.aspx?

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelse-for-loenmodtagere---bfl/ajo-branche07

NACE_DB07_13

I vedhæftede graf og tabel er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken og i publikationer samt med den ekstra betingelse,

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personers-tilknytning-til-arbejdsmarkedet-set-over-hele-aaret--akm-/nace-db07-13

NYT: Langvarig lavvækst i den faste realkapital

Fast realkapital 2014

Fast realkapital 2014, De seneste fem år har væksten i den faste realkapital (målt ved nettobeholdningen) været på et lavt niveau med vækstrater mellem 0,2 pct. til 0,6 pct. Til sammenligning har væksten svinget mellem 1,1 pct. og 2,3 pct. i perioden 2000 til 2008, mens væksten i gennemsnit har været 2,0 pct. om året i perioden 1966 til 2013. Væksten i maskiner og transportmidler har været negativ fra 2010 og frem, mens der har været positive vækstrater over gennemsnittet for forskning og udvikling mv. og IKT-kapital (informations og kommunikations-teknologi)., Bygninger og anlæg udgør hovedparten af den faste realkapital, Udviklingen i bygninger og anlæg - som består af boliger, erhvervsbygninger og anlæg og udgør 78 pct. af den samlede faste realkapital - påvirker kraftigt den samlede vækst i den faste realkapital. Således har vækstraterne for bygninger og anlæg været på stort set samme niveau som for fast realkapital i alt og svinget mellem 0,1 pct. og 0,6 pct. fra 2009 til 2013. Den samlede vækst i bygninger og anlæg skyldes vækst i beholdningen af boliger, mens der har været negativ vækst for både erhvervsbygninger og anlæg for alle årene 2009 til 2013., Stor vækst i IKT-kapitalen, IKT-kapitalen, der består af software, it-udstyr og telekommunikationsudstyr, er i gennemsnit vokset me, d 4,2 pct. , om året, fra 2008 til 2013 mod 5,9 pct., om året, i perioden 2004 til 2008. IKT kapital er kendetegnet ved en hurtig afskrivningsprofil og deraf påkrævet hurtig geninvestering, hvis beholdningsniveauerne skal opretholdes., Forskning og udvikling mv. har stor vækst i 2009 og 2010, For 2009 og 2010 har væksten i forskning og udvikling mv. været på hhv. 3,1 pct. og 3,5 pct., hvilket er væsentligt over gennemsnittet for fast realkapital i alt på hhv. 0,6 pct. og 0,3 pct. I 2011 og frem falder vækstraterne for forskning og udvikling mv. til et lavere niveau omkring 1,8 pct. til 1,5 pct. , Manualændring betyder forskning og udvikling nu betragtes som investering, Ved overgangen i september 2014 til nyt nationalregnskab efter den nye nationalregnskabsmanual, ESA2010, blev udgifter til forskning og udvikling (samt militære våbensystemer) som noget nyt betragtet som investering og dermed også tilgang til den fast realkapital. Ved udgangen af 2013 er beholdningsværdien for forskning og udvikling opgjort til 343 mia. kr. , Fast realkapital fordelt efter type (nettobeholdning, ultimo året), 2000, 2001, 2002, 2003, 2004, 2005, 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011*, 2012*, 2013*, løbende priser, mia. kr., Nettobeholdning i alt, 4, 147, 4, 375, 4, 493, 4, 658, 4, 799, 5, 011, 5, 395, 5, 704, 5, 876, 5, 524, 5, 741, 5, 920, 6, 039, 6, 071, Bygninger og anlæg, 3, 234, 3, 411, 3, 505, 3, 640, 3, 748, 3, 938, 4, 272, 4, 521, 4, 648, 4, 274, 4, 474, 4, 625, 4, 705, 4, 708, Boliger, 1, 755, 1, 866, 1, 912, 1, 991, 2, 037, 2, 147, 2, 374, 2, 513, 2, 609, 2, 270, 2, 417, 2, 521, 2, 590, 2, 595, Erhvervsbygninger, 971, 1, 019, 1, 053, 1, 080, 1, 115, 1, 173, 1, 250, 1, 320, 1, 320, 1, 293, 1, 318, 1, 343, 1, 353, 1, 355, Anlæg, 508, 526, 540, 569, 597, 619, 648, 688, 719, 711, 740, 761, 762, 758, Maskiner og transportmidler, 637, 667, 670, 687, 702, 704, 730, 770, 791, 796, 791, 797, 813, 821, Transportmidler, 193, 206, 214, 226, 234, 232, 239, 258, 260, 269, 266, 259, 256, 253, Maskiner og militære våbensystemer, 437, 452, 447, 453, 461, 465, 483, 504, 523, 520, 517, 531, 549, 560, Stambesætninger mv., 7, 9, 9, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, IKT-kapital, 103, 106, 110, 112, 116, 119, 127, 132, 136, 137, 141, 148, 159, 168, It-udstyr, 53, 53, 53, 52, 53, 53, 58, 58, 55, 51, 50, 53, 56, 58, Telekommunikationsudstyr, 11, 12, 12, 12, 12, 12, 12, 12, 12, 12, 12, 12, 13, 14, Computer software, 39, 41, 46, 48, 51, 54, 57, 62, 69, 73, 79, 84, 90, 95, Forskning og udvikling mv., 173, 191, 207, 219, 233, 249, 266, 281, 301, 317, 335, 350, 363, 374, Forskning og udvikling, 153, 170, 185, 196, 209, 224, 241, 255, 273, 288, 306, 319, 331, 343, Olie, gas, mineral efterforskning, 10, 11, 12, 12, 12, 13, 13, 13, 14, 14, 13, 14, 14, 13, Originalværker, 10, 10, 11, 11, 11, 12, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 18,  , kædedeværdier, 2010-priser, mia. kr., Nettobeholdning i alt, 4, 980, 5, 054, 5, 118, 5, 173, 5, 231, 5, 301, 5, 421, 5, 531, 5, 616, 5, 651, 5, 665, 5, 676, 5, 689, 5, 701, Bygninger og anlæg, 3, 951, 3, 996, 4, 035, 4, 075, 4, 121, 4, 176, 4, 256, 4, 327, 4, 378, 4, 403, 4, 410, 4, 426, 4, 435, 4, 438, Boliger, 2, 038, 2, 060, 2, 083, 2, 112, 2, 150, 2, 202, 2, 265, 2, 320, 2, 354, 2, 378, 2, 394, 2, 420, 2, 437, 2, 450, Erhvervsbygninger, 1, 191, 1, 209, 1, 218, 1, 224, 1, 232, 1, 237, 1, 253, 1, 270, 1, 292, 1, 299, 1, 296, 1, 291, 1, 283, 1, 273, Anlæg, 738, 743, 748, 752, 751, 746, 745, 740, 734, 726, 720, 716, 714, 714, Maskiner og transportmidler, 696, 708, 717, 724, 724, 726, 746, 775, 793, 793, 783, 765, 756, 751, Transportmidler, 198, 206, 215, 222, 222, 225, 233, 245, 257, 269, 271, 264, 259, 258, Maskiner og militære våbensystemer, 494, 497, 498, 497, 496, 494, 506, 524, 529, 516, 504, 493, 489, 485, Stambesætninger mv., 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 7, IKT-kapital, 86, 91, 96, 100, 107, 113, 125, 131, 135, 136, 142, 149, 158, 166, It-udstyr, 35, 36, 38, 39, 42, 44, 51, 53, 52, 50, 51, 54, 57, 60, Telekommunikationsudstyr, 11, 12, 13, 12, 12, 13, 13, 13, 12, 13, 13, 13, 14, 15, Computer software, 40, 42, 46, 50, 53, 56, 60, 64, 70, 73, 78, 81, 87, 91, Forskning og udvikling mv., 250, 262, 271, 275, 279, 286, 293, 297, 309, 319, 330, 336, 341, 346, Forskning og udvikling, 227, 239, 247, 251, 255, 261, 269, 273, 283, 291, 301, 306, 311, 317, Olie, gas, mineral efterforskning, 10, 11, 12, 12, 12, 12, 12, 12, 12, 13, 13, 13, 13, 13, Originalværker, 12, 12, 12, 12, 12, 13, 13, 13, 14, 15, 16, 16, 17, 16, * Foreløbige tal., Nyt fra Danmarks Statistik, 6. november 2014 - Nr. 563, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. november 2015, Kontakt, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Kilder og metode, Opgørelsen af produktionsapparatet omfatter bl.a. bruttobeholdning, nettobeholdning og forbrug af fast realkapital. Ved bruttobeholdning forstås værdien af alle kapitalgoder opgjort til genanskaffelsespriser for tilsvarende nye kapitalgoder ¿ nyværdien. Nettobeholdningen afspejler markedsprisen af produktionsapparatet, idet der i forhold til bruttobeholdningen er taget højde for slid samt teknisk og økonomisk forældelse. Forbrug af fast realkapital måler værdien af slid samt teknisk og økonomisk forældelse af produktionsapparatet. Opgørelsen af fast realkapital finder sted enten med udgangspunkt i værdisætning af fysiske beholdninger eller ved PIM (Perpetual Inventory Method). Værdisætning af fysiske beholdningsstørrelser er benyttet for transportmidler samt helt overvejende for boliger og andet byggeri. PIM benyttes til opgørelse af maskiner og inventar, anlæg og software mv., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Fast realkapital, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18735

Nyt

NYT: Familierne brugte 25,8 milliarder på nye biler i 2024

Nyregistrerede motorkøretøjer (tillæg) 2024 værdien af nyregistrerede personbiler

Nyregistrerede motorkøretøjer (tillæg) 2024 værdien af nyregistrerede personbiler, Familierne i Allerød, Egedal, Solrød og Skanderborg kommune brugte flest penge på anskaffelse af nye biler i 2024. Deres gennemsnitlige forbrug var lidt over 13.200 kr. pr. familie. Landsgennemsnittet var 8.000 kr. pr. familie mod 8.200 i 2023. Det totale private forbrug på nye biler i 2024 var 25,8 mia. kr. mod 26,0 mia. kr. i 2023 svarende til et fald på 0,9 pct. Udviklingen skyldes en kombination af færre biler - 61.600 i 2024 mod 65.200 i 2023 - men en højere gennemsnitspris - 415.500 kr. i 2024 mod 389.600 kr. i 2023. Den højere gennemsnitspris skyldes især en stigende andel af elbiler. Antallet af elbilerne udgjorde 69,2 pct. af familiernes nye biler i 2024 mod 51,9 pct. i 2023, mens værdien udgjorde 79,9 pct. mod 63,5 pct. i 2023., Kilde: Egne beregninger, der ikke er i Statistikbanken., Skævhed i familiernes forbrug kommunerne imellem, Bilforbruget i de 24 kommuner med et gennemsnitligt forbrug over 10.000 kr. pr. familie - røde og mørkeblå i figuren ovenfor - udgjorde 23,5 pct. af familiernes totale forbrug, men det er kun 16,6 pct. af familierne, der bor der. Bilforbruget i de 17 kommuner med det laveste gennemsnitlige forbrug - lyseste blå ovenfor- udgjorde omvendt 11,5 pct. af det totale forbrug, mens 22,0 pct. af familierne bor der., Størst forbrug af nye biler i provins- og oplandskommuner, Hvis man inddeler landet i hovedstads-, storby-, provins-, oplands- og landkommuner, så ses det, at der er forskelle i familiernes gennemsnitlige forbrug på nye biler. Her er det oplands- og provinskommunerne, der har forbrugt mest pr. familie i 2024 med hhv. 10.200 kr. og 9.400 kr. pr. familie.  Der blev brugt færrest penge på nye biler i storby-, hovedstads- og landkommunerne med hhv. 7.600 kr., 8.300 kr. og 8.300 kr. pr. familie., Nye biler for 69,1 mia. kr. i 2024, Familierne og erhvervene har i 2024 samlet købt nye personbiler for 69,1 mia. kr. opgjort i løbende købspriser, inklusive moms og afgifter. Det er 3,1 mia. kr. eller 4,7 pct. højere end i 2023. Beløbet i 2024 rakte til 171.800 biler á 402.300 kr. i gennemsnit. I 2023 blev der købt 172.900 biler á 381.700 kr. , Familiernes billigste biler kører på benzin, I 2024 købte 60.800 familier 61.600 biler til en gennemsnitspris på 415.500 kr. eller 25,8 mia. kr. i alt. Gennemsnittet dækker over benzinbiler til 213.300 kr. og diesel- og elbiler samt plugin hybrider til hhv. 457.900 kr., 479.600 kr. og 498.100 kr. i gennemsnit. Den gennemsnitlige udgift pr. familie på 424.800 kr. er lidt højere, fordi nogle familier har købt flere nye biler. , Erhvervene købte 110.100 biler for 43,5 mia. kr. - i gennemsnit 395.000 kr. pr. bil. Her dækker gennemsnittet benzinbiler til 278.900 kr. og diesel- og elbiler samt pluginhybrider til hhv.  477.400 kr., 485.200 kr. og 551.400 kr., 64 pct. af familiernes bilforbrug gik til SUV'er i 2024, 63,9 pct. af de penge, familierne brugte på nye biler i 2024, gik til segmentet , SUV, (, se segmentoversigt, ), ,, mens 21,1 pct. gik til segmenterne, small, medium, og , large, . Det er en betydelig fremgang siden 2018 for SUV'erne, der dengang udgjorde 30,1 pct. af familiernes køb. Omvendt er de tre øvrige segmenter gået tilbage fra 45,2 pct. i 2018. Elbilernes andel af familiernes forbrug på nye SUV'er steg fra 49,0 pct. i 2023 til 55,3 pct. i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil50, SUV og large står for 2/3 af erhvervenes investeringer i 2024, Erhvervenes investeringer i 2024 rettede sig mod segmenterne , large, og , SUV, med 69,3 pct. i alt og , small, og, medium, med 15,4 pct. I 2018 udgjorde de samme segmenter hhv. 47,5 pct. og 25,4 pct. af investeringerne. Elbilernes andel af investeringerne steg fra 32,3 pct. i 2023 til 50,5 pct. i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil50, Bilkøberne i Gentofte købte dyre biler - på Lolland købte de billige, Familierne i Gentofte, der købte ny bil i 2024, brugte i gennemsnit 517.600 kr., mens bilkøbende familierne på Lolland i gennemsnit brugte 369.900 kr. , Relativt flest familier i Allerød og færrest på Ærø købte ny bil, Andelen af familier, der har købt bil, er en tredje dimension i belysningen af familiernes bilkøb, og selv om der er nogle sammenfald med de kommuner, hvor forbruget er højest/lavest, er der også forskelle. I Allerød købte 3,4 pct. af kommunens familier nye biler i 2024. Det var herudover kun i Egedal, Skanderborg og Solrød, at flere end 3,0 pct. af familierne købte ny bil. Familierne på Frederiksberg, Samsø, Ærø og i København var omvendt de mindst købelystne, idet færre end 1 pct. af familierne købte ny bil i disse kommuner. I hele landet købte 1,9 pct. af familierne ny bil i 2024 mod 2,0 pct. i 2023., Kilde: Egne beregninger, der ikke er i Statistikbanken., Købsværdien af nye personbiler i husholdningerne og erhvervene fordelt på segmenter,  , 2014, 2019, 2024,  , 2014, 2019, 2024,  , mio. kr.,  , pct., Husholdninger,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , I alt, 16, 826, 23, 103, 25, 612,  , 100, 100, 100, Mini, 3.321, 1.789, 297,  , 23,9, 7,7, 1,2, Small, 4.474, 4.075, 1.243,  , 24,6, 17,6, 4,9, Medium, 3.709, 4.030, 1.463,  , 22,2, 17,4, 5,7, Large, 1.359, 2.301, 2.702,  , 4,8, 10,0, 10,5, SUV, 3.413, 7.679, 16.357,  , 9,5, 33,2, 63,9, MPV, 1.954, 2.107, 881,  , 10,6, 9,1, 3,4, Øvrige, 783, 1.121, 2.670,  , 4,5, 4,9, 10,4, Erhverv,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , I alt, 20, 046, 33, 829, 43, 504,  , 100, 100, 100, Mini, 1.121, 763, 358,  , 5,6, 2,3, 0,8, Small, 2.105, 3.123, 2.334,  , 10,5, 9,2, 5,4, Medium, 5.195, 5.931, 4.346,  , 25,9, 17,5, 10,0, Large, 4.911, 6.895, 7.028,  , 24,5, 20,4, 16,2, SUV, 2.118, 10.322, 23.118,  , 10,6, 30,5, 53,1, MPV, 2.631, 2.698, 1.335,  , 13,1, 8,0, 3,1, Øvrige, 1.964, 4.098, 4.985,  , 9,8, 12,1, 11,5, Kilde: Egne beregninger, der ikke er i Statistikbanken., Gennemsnitspriser for nye personbiler efter ejer, drivmiddel og segment i 2024,  , Husholdninger,  , Erhverv,  , I alt, Benzin, Diesel, El, Plugin, I alt, Benzin, Diesel, El, Plugin,  , kr., I alt, 415, 487, 213, 324, 457, 933, 479, 684, 498, 164, 394, 982, 278, 947, 477, 443, 489, 367, 551, 441, Mini, 135, 175, 135, 849, ., 121, 342, ., 131, 038, 129, 453, ., 225, 724, ., Small, 179, 489, 175, 556, ., 290, 970, ., 180, 186, 177, 146, ., 315, 770, ., Medium, 326, 378, 272, 844, 340, 609, 340, 579, 349, 490, 305, 016, 282, 073, 352, 793, 309, 440, 329, 499, Large, 451, 247, 402, 147, 536, 452, 452, 359, 443, 229, 531, 167, 542, 368, 466, 743, 561, 891, 470, 481, MPV, 415, 508, 279, 854, 424, 948, 469, 953, 364, 300, 341, 957, 263, 704, 510, 903, 460, 759, 248, 076, SUV, 461, 528, 272, 517, 511, 646, 489, 849, 462, 049, 415, 276, 290, 798, 483, 143, 497, 465, 523, 297, Kilde: Egne beregninger, der ikke er i Statistikbanken., Nye personbiler efter ejer, drivmiddel og segment i 2023 og 2024. Fordeling af antal og værdi,  , Husholdninger,  , Erhverv,  , I alt, Benzin, Diesel, El, Plugin, I alt, Benzin, Diesel, El, Plugin,  , antal, pct., 2023,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , I alt, 100,0, 36,9, 3,1, 51,9, 8,1, 100,0, 50,4, 12,0, 26,5, 11,1, Mini, 5,8, 5,6, 0,0, 0,2, 0,0, 3,9, 3,7, 0,0, 0,2, 0,0, Small, 14,7, 14,2, 0,0, 0,5, 0,0, 16,3, 15,7, 0,0, 0,6, 0,0, Medium, 7,3, 2,8, 0,1, 3,8, 0,6, 12,6, 6,3, 1,7, 3,5, 1,1, Large, 8,1, 0,3, 0,1, 7,3, 0,3, 12,1, 3,6, 2,9, 4,6, 1,0, MPV, 2,6, 1,8, 0,2, 0,6, 0,1, 3,1, 1,4, 0,5, 1,1, 0,1, SUV, 57,8, 12,0, 0,4, 38,9, 6,5, 46,2, 19,1, 3,9, 15,2, 8,0, 2024,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , I alt, 100,0, 24,2, 2,4, 69,2, 4,2,  , 100,0, 45,3, 9,7, 41,0, 4,0, Mini, 3,6, 3,4, 0,0, 0,2, 0,0,  , 2,5, 2,4, 0,0, 0,0, 0,0, Small, 11,2, 10,8, 0,0, 0,4, 0,0,  , 11,7, 11,5, 0,0, 0,3, 0,0, Medium, 7,3, 1,6, 0,1, 5,4, 0,2,  , 12,9, 4,8, 1,6, 6,3, 0,2, Large, 9,7, 0,2, 0,0, 9,3, 0,1,  , 12,0, 4,0, 2,6, 4,9, 0,4, MPV, 3,4, 0,9, 0,2, 2,3, 0,0,  , 3,5, 2,2, 0,3, 1,0, 0,0, SUV, 57,5, 7,1, 0,1, 46,9, 3,4,  , 50,7, 20,2, 3,3, 24,3, 2,9,  , værdi, pct., 2023,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , I alt, 100,0, 22,8, 3,8, 63,5, 9,8, 100,0, 37,8, 16,5, 32,3, 13,4, Mini, 2,2, 2,1, 0,0, 0,1, 0,0, 1,5, 1,3, 0,0, 0,1, 0,0, Small, 7,4, 7,1, 0,0, 0,3, 0,0, 8,2, 7,8, 0,0, 0,4, 0,0, Medium, 6,2, 2,1, 0,1, 3,4, 0,6, 10,4, 5,0, 1,7, 2,9, 0,9, Large, 9,4, 0,4, 0,2, 8,5, 0,4, 15,6, 4,5, 3,8, 6,0, 1,3, MPV, 2,3, 1,3, 0,2, 0,8, 0,1, 3,2, 1,1, 0,6, 1,4, 0,1, SUV, 66,7, 9,4, 0,5, 49,0, 7,8, 50,2, 16,2, 5,6, 19,0, 9,4, 2024,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , I alt, 100,0, 12,4, 2,6, 79,9, 5,1,  , 100,0, 32,1, 11,8, 50,5, 5,6, Mini, 1,2, 1,1, 0,0, 0,0, 0,0,  , 0,8, 0,8, 0,0, 0,0, 0,0, Small, 4,9, 4,6, 0,0, 0,3, 0,0,  , 5,4, 5,2, 0,0, 0,2, 0,0, Medium, 5,7, 1,0, 0,1, 4,4, 0,2,  , 10,0, 3,4, 1,4, 5,0, 0,2, Large, 10,5, 0,2, 0,0, 10,2, 0,1,  , 16,2, 5,6, 3,1, 7,0, 0,5, MPV, 3,4, 0,6, 0,2, 2,6, 0,0,  , 3,1, 1,5, 0,4, 1,2, 0,0, SUV, 63,9, 4,6, 0,1, 55,3, 3,8,  , 53,1, 14,9, 4,1, 30,3, 3,8, Kilde: Egne beregninger, der ikke er i Statistikbanken., Nyt fra Danmarks Statistik, 4. marts 2025 - Nr. 55, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Beløbene viser den samlede sum, som ejerne har betalt for deres nye biler inklusive moms og afgifter mv. Leasingbiler indgår ikke i opgørelsen, da leasingtagerens/brugerens udgift i princippet er en lejeudgift og ikke en investering., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51155

Nyt

NYT: Lav vækst i dansk økonomi uden medicinalindustri

Nationalregnskab (år) 2021-2024 juni-version

Nationalregnskab (år) 2021-2024 juni-version, Væksten i dansk økonomi målt ved BNP var i 2024 3,5 pct., viser den nyeste beregning af nationalregnskabet. De opdaterede nationalregnskabstal for årene 2021 til 2024 viser fortsat, at dansk økonomi har været i fremgang, men at væksten er lavere end tidligere vurderet. Den samlede BNP-vækst for årene 2021-2024 er nu beregnet til 11,4 pct. mod tidligere 15,9 pct. Især for årene 2022 og 2023 er væksten nedjusteret i forhold til den seneste offentliggørelse. Væksten for 2022 er nedjusteret fra 1,5 til 0,4 pct., og for 2023 er væksten nedjusteret fra 2,5 til 0,6 pct. Industrien - og især medicinalindustrien - har fortsat bidraget markant til væksten i dansk økonomi, ikke mindst i de seneste år. Uden medicinalindustriens bidrag ville væksten have været negativ i både 2022 og 2023 og mere end halveret i 2024. Læs mere om usikkerheder ved denne offentliggørelse i afsnittet særlige forhold ved denne offentliggørelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan1, samt særberegning, Danmarks økonomiske vækst over EU's samlede vækst, Danmark har siden COVID-19 haft en stærk genopretning af økonomien sammenlignet med flere andre EU-lande. Efter en mere afdæmpet vækst i 2022 og 2023 på hhv. 0,4 pct. og 0,6 pct., oplevede Danmark en markant fremgang i 2024 med en realvækst på 3,5 pct. Det betyder, at Danmark placerer sig i den øvre ende af de sammenlignede lande og ligger over både Sverige, Nederlandene, Tyskland og EU-27 samlet. Mens Sverige og Nederlandene har haft en nogenlunde parallelt stigende udvikling med Danmark frem til 2022, flader væksten ud i disse lande i de efterfølgende år. Tyskland har i de seneste år stort set ikke haft nogen økonomisk vækst. EU-27 ligger samlet lavere end Danmark i hele perioden efter 2020, med en mere kraftig nedgang og en mere afdæmpet genopretning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan1, , , Eurostat, samt egne beregninger. Senest opdateret 16. juni 2025., Efterspørgslen drevet af eksport, I perioden 2021-2024 har dansk økonomi samlet haft en stærk eksportvækst, drevet af bl.a. en høj efterspørgsel efter danske medicinalprodukter. Dette har bidraget til en positiv vækst, trods afdæmpet indenlandsk efterspørgsel. Investeringerne steg kraftigt i 2021 og er forblevet på det høje niveau efterfølgende, men med udsving mellem årerne. Privatforbruget voksede markant i 2021 med en stigning på 5,6 pct., men herefter vendte udviklingen, og privatforbruget faldt i både 2022 og 2023 med mere end 2 pct. årligt. I 2024 var der igen fremgang i forbruget, om end i mere begrænset omfang, med en vækst på 1,0 pct. Importvæksten var høj i 2021 og 2022. I 2023 og 2024 var væksten i importen mere moderat og lå på hhv. 2,5 og 4,1 pct., Forsyningsbalancen,  , 2021, 2022, 2023*, 2024*, 2021, 2022, 2023*, 2024*,  , Løbende priser, mia. kr., Realvækst, pct., Bruttonationalprodukt, BNP , 2, 553, 2, 831, 2, 788, 2, 927, 6,5, 0,4, 0,6, 3,5, Import af varer og tjenester, 1, 356, 1, 734, 1, 681, 1, 779, 9,6, 6,0, 2,5, 4,1, Forsyning i alt, 3, 909, 4, 565, 4, 469, 4, 705, 7,5, 2,4, 1,3, 3,7, Eksport af varer og tjenester, 1, 512, 2, 003, 1, 932, 2, 078, 7,7, 6,6, 7,8, 7,1, Privatforbrug, 1, 172, 1, 236, 1, 241, 1, 276, 5,6, -2,2, -2,5, 1,0, Offentlige forbrugsudgifter, 614, 625, 637, 672, 4,9, -2,4, 0,2, 1,0, Faste bruttoinvesteringer, 593, 654, 656, 683, 12,8, 1,8, -3,8, 3,0, Lagerforøgelser mv., 1, 19, 48, 3, -4, 0,3, 0,9, -1,4, -0,3, Endelig indenlandsk anvendelse, 2, 398, 2, 562, 2, 537, 2, 627, 7,4, -0,3, -3,7, 1,2, *Foreløbige tal., 1, Realvækst i pct. for Lagerforøgelser angiver bidrag ift. BNP (kan ikke fortolkes som effekt på BNP-væksten)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan1, Revisioner i BNP-tal fastholder niveau, men nedjusterer vækstbilledet, For alle årene gælder det generelt, at BNP i løbende priser, og dermed niveauet for BNP, ikke er revideret markant. Det er realvæksten derimod og for årene 2021, 2022 og 2023 er revisionerne større end den normale usikkerhed tilsiger. En stor del af revisionerne skyldes ændringer i virksomhedernes køb af varer og tjenester til brug i produktionen - herunder sammensætningen af disse køb. Dette betyder, at vægtningen af prisudviklingen på de enkelte produkter har vist sig at være anderledes end tidligere antaget. Inflationschok og deraf følgende store og forskelligartede prisændringer på mange produkter, herunder energi, har ført til nedrevisioner af den økonomiske vækst. Disse effekter samt store strukturelle ændringer i økonomien, herunder erhvervsstrukturen både under og i årene efter COVID-19, har vanskeliggjort tidlige præcise nationalregnskabsberegninger. For året 2023 er produktionen i skibsfart fx revideret ned med 23,6 mia. kr. i løbende priser i forhold til den seneste offentliggørelse, samtidig med at prisfaldet for søtransport nu vurderes at være på 39,6 pct. mod tidligere 45,5 pct. Dette sænker isoleret set BNP-væksten med 1,7 procentpoint. På efterspørgselssiden er der generelt foretaget en større nedjustering af privatforbruget., De nye beregninger af nationalregnskabet for årene 2021-2024 har betydet nedjusteringer af vækstraterne for alle årene. Som det fremgår af anden tabel er BNP-vækstraterne revideret med -0,9 procentpoint i 2021, -1,1 procentpoint i 2022, -1,9 procentpoint i 2023 og -0,2 procentpoint i 2024. BNP-væksten for årene 2021-2024 er nu samlet set beregnet til 11,4 pct. mod tidligere 15,9 pct. Revisionerne er nærmere beskrevet i , Revisionsnotat for juni-version 2024, ., Bidrag til realvækst i BNP,  , Juni-version, Marts-version, Difference, Bidrag til realvækst i BNP, 2021, 2022, 2023*, 2024*, 2021*, 2022*, 2023*, 2024*, 2021, 2022, 2023*, 2024*,  , Procentpoint , Procentpoint , Procentpoint, Bruttonationalprodukt, BNP, 6,5 , 0,4 , 0,6 , 3,5 , 7,4 , 1,5 , 2,5 , 3,7 , -0,9, -1,1, -1,9, -0,2, Import af varer og tjenester, -4,7, -3,2, -1,5, -2,5, -4,7, -2,3, -2,3, -1,8, 0,0, -0,9, 0,8 , -0,7, Forsyning i alt , 11,2, 3,6, 2,1, 6,0, 12,1, 3,8, 4,8, 5,5, -0,9, -0,2, -2,7, 0,5, Eksport af varer og tjenester , 4,3, 3,9, 5,5, 4,9, 4,9, 4,2, 7,4, 5,1, -0,6, -0,3, -1,9, -0,2, Privatforbrug, 2,6, -1,0, -1,1, 0,4, 3,2, -1,0, 0,6, 0,4, -0,6, 0,0, -1,7, 0,0, Offentlige forbrugsudgifter, 1,2, -0,6, 0,1, 0,2, 1,2, -0,6, 0,0, 0,3, 0,0, 0,0, 0,1, -0,1, Faste bruttoinvesteringer, 2,8, 0,4, -0,9, 0,7, 2,2, 0,6, -1,5, 0,6, 0,6, -0,2, 0,6, 0,1, Lagerforøgelser mv., 0,3, 0,9, -1,4, -0,3, 0,6, 0,6, -1,7, -1,0, -0,3, 0,3, 0,3, 0,7, Endelig indenlandsk anvendelse, 7,0, -0,3, -3,4, 1,0, 7,2, -0,4, -2,6, 0,3, -0,2, 0,1, -0,8, 0,7, Anm.: Vækstbidragene er ikke korrigeret for importindhold og kan ikke fortolkes som årsagssammenhænge eller effekter på BNP- væksten. *Foreløbige tal, Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan1, Sammenlignelig produktivitetsvækst i Danmark og EU, I et internationalt perspektiv ligger væksten i arbejdsproduktiviteten for hele økonomien (vækst i BNP pr. præsteret time) i Danmark på et sammenligneligt niveau med EU. I Danmark er arbejdsproduktiviteten i hele økonomien i gennemsnit steget med lidt over 0,4 pct. årligt i perioden 2019-2024, mens den i EU er steget næsten det samme. Den positive udvikling i arbejdsproduktiviteten i Danmark skyldes i meget høj grad medicinalindustrien i sidste del af perioden.  Danmark ligger på niveau med Sverige, mens Tyskland og Nederlandene har haft lidt lavere produktivitetsvækst i samme periode., Kilde: , www.statistikbanken.dk/np23, og , Eurostat, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nye beregninger af nationalregnskabet for 2021-2024, Med denne version af nationalregnskabet er tallene for 2021 og 2022 opgjort endeligt og på det mest detaljerede niveau ved brug af produktbalancer samt indarbejdelse af endeligt kildemateriale. Tallene for 2023 er foreløbigt beregnet med en mindre detaljeret produktbalancering og med anvendelse af flere foreløbige kilder. Det endelige nationalregnskab for 2023 offentliggørelses i juni 2026. Nationalregnskabet for 2024 er både beregnet på et mere overordnet niveau og med et mere begrænset og foreløbigt kildegrundlag. I statistikdokumentationen for nationalregnskab kan der findes en mere detaljeret kildeoversigt., Usikkerheder i beregning, Selv om den seneste opgørelse af 2023 er baseret på et mere fyldestgørende kildemateriale, bl.a. er regnskabsstatistik for private byerhverv indarbejdet, vurderes der stadig at være en større usikkerhed end normalt. Det kommer til udtryk ved at kilderne til tilgang og anvendelse viser ret forskellige udviklinger, hvilket har vanskeliggjort at sammenstille et robust helhedsbillede af økonomien. I afstemningen har det været nødvendigt at justere enkelte komponenter, herunder forbrug i produktionen og investeringer i forhold til det, den oprindelige kilde peger på. , Årsagen kan være, at kildegrundlaget stadig er ufuldstændigt og under løbende bearbejdning, ligesom de metoder der bruges, kan være mindre robuste i denne periode. Det sidste kan bl.a. skyldes de store stød økonomien har oplevet de senere år (COVID-19, inflationschok m.v.), ændringer i virksomhedernes ageren og enkelte store virksomheders ekstraordinære betydning for dansk økonomi. Endeligt kan overordnede strukturelle forhold relateret til globalisering, fx udflytning af fysisk produktion til tredjelande, betyde, at både indsamlede kildedata og de anvendte opgørelsesmetoder ikke fuldt ud afspejler den reelle udvikling. , Revisioner for året 2023 kan derfor forekomme ved offentliggørelsen af endelige tal i juni 2026, som følge af mere dækkende kildedata og en grundigere bearbejdning i nationalregnskabet., Nyt fra Danmarks Statistik, 30. juni 2025 - Nr. 203, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. juni 2026, Kontakt, Christina Just Brandstrup, , , tlf. 21 45 52 79, Mercedes Sophie Louise Bech, , , tlf. 51 53 61 56, Kilder og metode, Nationalregnskabet udarbejdes på grundlag af stort set al statistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Tallene for de seneste to år er foreløbige, mens de foregående år er baseret på det endelige nationalregnskab., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/48869

Nyt

NYT: Fortsat økonomisk fremgang

Nationalregnskab (kvt.) 4. kvt. 2014

Nationalregnskab (kvt.) 4. kvt. 2014, Bruttonationalproduktet (BNP) steg 0,4 pct. i fjerde kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser foreløbige beregninger. Husholdningernes forbrug, eksporten og de faste bruttoinvesteringer bidrog positivt til væksten, mens det offentlige forbrug var uændret. BNP steg 1,0 pct. i 2014 som helhed, hvor alle efterspørgselskomponenter bidrog positivt til væksten. De største positive bidrag til væksten i 2014 var fra industrien og servicebrancher primært rettet mod erhverv. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint., Fremgang i USA - mere afdæmpet udvikling i EU, Den amerikanske økonomi er vokset kraftigere end de europæiske økonomier, siden krisen indtraf i 2008. Således også i det seneste kvartal, hvor USA's BNP voksede med 0,7 pct., mens væksten i EU var 0,4 pct. Et tilsvarende billede ses for 2014, hvor der var en årlig vækst på 2,4 pct. i USA og en mindre stigning på 1,4 pct. i EU. Hvis man betragter udviklingen i BNP pr. indbygger, er vækstforskellen mellem EU og USA mindre pga. højere befolkningstilvækst i USA., Stigning i husholdningernes forbrug, Husholdningernes forbrug steg 0,8 pct. i fjerde kvartal. Anskaffelsen af køretøjer steg 0,5 pct., og forbruget af andre varer steg 1,7 pct. Forbruget af tjenester mv. steg 0,1 pct. I 2014 steg husholdningernes forbrug med 0,4 pct. i forhold til året før. Det offentlige forbrug var uændret i fjerde kvartal og steg 1,4 pct. i 2014 som helhed., Stigning i investeringerne, I fjerde kvartal steg de faste bruttoinvesteringer med 1,6 pct. Det største bidrag til denne vækst var fra en fremgang i bygge- og anlægsinvesteringer ekskl. boliger på 7,9 pct., mens investeringer i maskiner og transportmidler mv. steg 1,3 pct. Årets samlede vækst i investeringerne var 2,9 pct. i 2014., Fremgang i udenrigshandlen, Eksporten steg 0,8 pct., og importen steg 0,2 pct. i fjerde kvartal. Eksport og import af tjenester udviste stigning, mens eksport og import af varer faldt. I 2014 som helhed steg eksporten 2,9 pct. og importen 4,0 pct. Der var fremgang i både import og eksport af tjenester, mens der for varerne var en stigning i importen og en omtrent uændret eksport. , Stigende beskæftigelse, Beskæftigelsen steg 0,2 pct. i fjerde kvartal, mens det præsterede antal arbejdstimer var uændret. Den gennemsnitlige beskæftigelse i 2014 lå 0,7 pct. højere end året før, svarende til knap 20.000 personer. Det præsterede antal arbejdstimer steg med 1,0 pct. i 2014 som helhed., Danmarks nationalregnskab,  , 2014,  , 2014,  , 4. kvt. , 4. kvt. , 1.-4. kvt. ,  , 2. kvt. , 3. kvt., 4. kvt.,  , løbende priser , mia. kr., årlig realvækst i pct., 1,  , realvækst i pct. i forhold til kvt. før., sæsonkorrigerede tal, Bruttonationalprodukt (BNP), 493,8, 1,3 , 1,0 ,  , 0,1 , 0,5 , 0,4, Import af varer og tjenester, 234,2, 3,8 , 4,0 ,  , -0,5, 0,8 , 0,2, Import af varer, 146,5, 2,7 , 2,4 ,  , 1,0 , 0,3 , -0,5, Import af tjenester, 87,7, 5,6 , 6,7 ,  , -2,8, 1,5 , 1,3, Forsyning i alt, 728,0, 2,1 , 2,0 ,  , -0,1, 0,6 , 0,3, Eksport af varer og tjenester, 261,4, 1,4 , 2,9 ,  , -1,1, 0,4 , 0,8, Eksport af varer, 156,2, -1,8, -0,1,  , 0,8 , -1,0, -0,4, Eksport af tjenester, 105,1, 6,3 , 7,8 ,  , -3,8, 2,6 , 2,4, Husholdningernes forbrugsudgifter, 235,0, 1,3 , 0,4 ,  , 0,4 , -0,2, 0,8, Anskaffelse af køretøjer, 7,9 , -4,2, 1,8 ,  , -4,4, -1,7, 0,5, Andre varer, 102,3, 2,4 , -0,3,  , 1,3 , -0,3, 1,7, Tjenester inkl. turisme, 124,8, 0,9 , 0,8 ,  , 0,2 , 0,0 , 0,1, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,7 , 1,4 , -2,2,  , 0,4 , -1,9, 3,0, Offentlige forbrugsudgifter, 133,3, 1,0 , 1,4 ,  , 0,1 , 0,6 , 0,0, Faste bruttoinvesteringer, 95,9, 5,6 , 2,9 ,  , 0,6 , 1,1 , 1,6, Boliger, 19,3, -1,9, 4,5 ,  , -1,2, -0,1, -1,7, Andet byggeri og anlæg, 22,8, 14,3, 3,5 ,  , 2,9 , 3,2 , 7,9, Maskiner, transportmidler mv., 28,0, 10,4, 4,1 ,  , 0,5 , 1,5 , 1,3, Intellektuelle rettigheder , 25,8, -0,5, 0,1 ,  , 0,3 , -0,1, -0,8, Lagerforøgelser mv., 3, -5,4, 0,5 , 0,3 ,  , 0,3 , -0,1, -0,2, Endelig anvendelse i alt, 4, 728,0, 2,1 , 2,0 ,  , 0,0 , 0,2 , 0,7, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 026, 0,9 , 1,0 ,  , 0,4 , 0,1 , 0,0, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 788, 0,8 , 0,7 ,  , 0,3 , 0,2 , 0,2, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Afviger i sæsonkorrigeret realvækst fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektionsmetode - se evt. mere i nedenstående afsnit om det sæsonkorrigerede BNP. , 5, Inkl. personer på orlov mv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Dette er første offentliggørelse af 4. kvt. 2014, Med denne offentliggørelse opgøres nationalregnskabet for fjerde kvartal 2014 for første gang, og det er dermed første offentliggørelse af årsudviklingen for 2014 som helhed. Der er foretaget revisioner i årets første tre kvartaler primært på baggrund af nye oplysninger vedrørende betalingsbalance, udenrigshandel og offentligt forbrug. I forhold til den seneste offentliggørelse er BNP-væksten revideret 0,1 procentpoint op i tredje kvartal og er ikke revideret i første og andet kvartal. Den seneste offentliggørelse af det kvartalsvise nationalregnskab var i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2014:664, fra 23. december 2014. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Det sæsonkorrigerede BNP, Det kvartalsvise nationalregnskab opgøres og afstemmes i faktiske, ikke-sæsonkorrigerede tal. De enkelte serier sæsonkorrigeres derefter på detaljeret niveau, og sæsonkorrigerede hovedstørrelser dannes ved at aggregere disse detaljerede serier. Denne metode kaldes indirekte sæsonkorrektion., Det sæsonkorrigerede BNP, der opgøres fra produktionssiden (tilgangssiden), og det sæsonkorrigerede BNP, der kan opgøres fra efterspørgselssiden (anvendelsessiden), er derfor ikke ens. Forskellen mellem det sæsonkorrigerede BNP fra produktionssiden og det BNP, man kan beregne fra efterspørgselssiden som summen af de sæsonkorrigerede tal for forbrug, investeringer og nettoeksport, kaldes den statistiske diskrepans. Der forekommer tilsvarende andre diskrepanser i de sæsonkorrigerede tal i det kvartalsvise nationalregnskab pga. sæsonkorrektionsmetoden, fx den endelige anvendelse (se note 4 i ovenstående tabel)., Opgørelsen af det sæsonkorrigerede BNP fra produktionssiden er valgt som det officielle tal, da serierne på produktionssiden sæsonkorrigeres mindre detaljeret og generelt har mindre støj end på efterspørgselssiden. Den statistiske diskrepans skal derfor ikke primært opfattes som en usikkerhed ved den sæsonkorrigerede BNP-vækst, men i højere grad som en usikkerhed ved fordelingen af BNP-væksten på endelige anvendelser. Læs mere om sæsonkorrektion i det kvartalsvise nationalregnskab i , notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysninger fra stat, regioner og kommuner. For de senere kvartaler er det reale offentlige forbrug fremskrevet med udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Beskæftigelse, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er lavet med udgangspunkt i en foreløbig, intern version af arbejdstidsregnskabet. , Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af den opgørelse af betalingsbalancen, som blev offentliggjort 9. februar i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:64, , Betalingsbalancen over for udlandet december 2014, ., Byggeri, Statistikken over byggeaktiviteten, som er den væsentligste kilde til opgørelsen af aktiviteten i byggeriet, er fortsat præget af mange forsinkede indberetninger. Der må derfor påregnes nogen usikkerhed i opgørelsen af byggeaktiviteten., Nyt fra Danmarks Statistik, 27. februar 2015 - Nr. 96, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Kilder og metode, Bemærk at den reviderede offentliggørelse af nationalregnskabet for 4. kvt. 2014 udkommer 31. marts 2015. 1. kvt. 2015 udkommer første gang 29. maj 2015.  , Beregningerne er baseret på den løbende konjunkturstatistik i kombination med et detaljeret varebalancesystem, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18571

Nyt

NYT: Fremgang i dansk økonomi i 2. kvartal

Nationalregnskab 2. kvt. 2025 revideret

BNP, Sæsonkorrigeret, +1,0 %, 1. kvt. 2025 - 2. kvt. 2025, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,2 % , 1. kvt. 2025 - 2. kvt. 2025, Se tabel, Nationalregnskab 2. kvt. 2025 revideret, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 1,0 pct. i andet kvartal 2025, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Dermed er væksten revideret ned med 0,3 procentpoint i forhold til første opgørelse, primært som følge af indarbejdelsen af opdaterede kildedata særligt for udenrigshandlen. Stigningen i andet kvartal er især drevet af vækst i medicinalindustrien. Hvis der ses bort fra medicinalindustrien faldt den samlede økonomi målt ved bruttoværditilvæksten (BVT) med 0,3 pct. Ud over medicinalindustrien var der positive vækstbidrag fra den offentlige produktion og erhvervsservice. Modsat trak især transport den økonomiske aktivitet ned. Beskæftigelsen steg med 0,2 pct., svarende til 6.500 personer, og de præsterede timer steg ligeledes med 0,2 pct. Læs mere om usikkerhed og revisioner ved denne opgørelse under afsnittet , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, ., Kilde: Danmarks Statistik (Tal bag figur kan findes i særudtrækket , Medicinalindustrien i dansk økonomi, . Særberegning af BVT ekskl. medicinalindustri er behæftet med øget usikkerhed), Fortsat fremgang i det private forbrug, Privatforbruget steg med 0,2 pct. i andet kvartal, hvilket er syvende kvartal i træk med fremgang. Husholdningernes forbrug af tjenester mv. steg med 0,3 pct., mens forbruget af varer steg med 0,2 pct. Stigningen i varerne kommer især fra køb af køretøjer, der stiger med 9,4 pct., mens øvrige varer falder med 1,0 pct. Samlet set er væksten i privatforbruget nedjusteret med 0,3 procentpoint i forhold til første opgørelse. Det offentlige forbrug voksede med 0,4 pct., hvilket svarer til en nedjustering på 0,4 procentpoint i forhold til første offentliggørelse. Nedjusteringen af den offentlige forbrugsvækst skyldes i især indarbejdelsen af standardberegnet lønindeks for andet kvartal., Pæn stigning i de samlede investeringer, De faste bruttoinvesteringer steg i andet kvartal med 0,9 pct., hvilket svarer til en opjustering på 1,2 procentpoint i forhold til første opgørelse. Væksten for alle investeringsgrupperne er opjusteret især som følge af indarbejdelsen af nye tal fra , Firmaernes køb og salg, og , Betalingsbalance og udenrigshandel, ., Der var pæn fremgang for investeringer i transportmidler, andet byggeri end boliger samt maskiner inkl. våbensystemer. Modsat var der tilbagegang for investeringer i intellektuelle rettigheder og boligbyggeri. I første kvartal faldt de faste bruttoinvesteringer med 9,1 pct., og dermed er væksten for de faste bruttoinvesteringer i første kvartal opjusteret med 4,4 procentpoint i forhold til første beregning. Væksten i de fleste investeringsgrupper er revideret op, og især væksten i investeringer i intellektuelle rettigheder er kraftigt revideret op med 10,7 procentpoint til et fald på 22,4 pct. Opjustering skyldes især opdaterede sæsonkorrektionsmodeller. Læs mere om opdaterede sæsonkorrektionsmodeller under afsnittet , særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Fremgang i udenrigshandlen, Den samlede import steg i andet kvartal med 3,4 pct., mens eksporten steg med 3,7 pct. Importen af varer stiger med 3,1 pct., mens tjenesteimporten stiger med 3,7 pct. Vareeksporten stiger med 4,8 pct., mens tjenesteeksporten stiger 2,1 pct. I forhold til første udgivelse er væksten for importen revideret op med 1,4 procentpoint, mens væksten for eksporten er revideret ned med 0,3 procentpoint.  , BNP-fremgang i EU-landene, Storbritannien og USA, I andet kvartal var der for EU-27 en samlet BNP-vækst på 0,2 pct., mens Storbritanniens vækst var på 0,3 pct., og USA havde en vækst på 0,8 pct. Danmark havde med en kvartalsvækst på 1,0 pct. den næst højeste kvartalsvækst blandt de lande, der sammenlignes med. Kun Rumænien havde en højere kvartalsvækst end Danmark med en kvartalsvækst på 1,2 pct. De fleste lande havde positiv vækst i andet kvartal, mens enkelte havde svag tilbagegang. Den årlige vækst i Danmarks BNP i andet kvartal var på 1,6 pct. i forhold til samme periode året før. BNP i EU som helhed er ligeledes vokset med 1,6 pct. det seneste år. USA's BNP lå i andet kvartal 2,1 pct. over samme periode året før. Alle EU-lande har oplevet økonomisk fremgang det seneste år, når BNP i andet kvartal sammenlignes med samme periode året før. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, , , Eurostat, , , U.S. Bureau of Economic Analysis (tabel 3), , , Office for National Statistics, , , Norges Statistik, samt egne beregninger. Senest opdateret 23. september 2025., Danmarks nationalregnskab,  , 2025,  , 2. kvt. , 2. kvt. , 1.-2. kvt. , 1. kvt., 2. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 750,1, 1,6 , 2,0 , -1,3, 1,0, Import af varer og tjenester, 449,2, 1,1 , -0,4, -6,1, 3,4, Import af varer, 244,8, 5,5 , 3,8 , -0,6, 3,1, Import af tjenester, 204,4, -3,9, -5,2, -12,0, 3,7, Forsyning i alt, 1199,3, 1,4 , 1,1 , -3,1, 1,9, Eksport af varer og tjenester, 515,1, 1,1 , 0,2 , -4,5, 3,7, Eksport af varer, 306,4, 6,1 , 4,8 , -5,1, 4,8, Eksport af tjenester, 208,7, -5,4, -5,9, -3,4, 2,1, Privatforbrug, 330,6, 1,7 , 2,0 , 0,8 , 0,2, Husholdningernes forbrugsudgifter, 319,4, 1,7 , 2,0 , 0,8 , 0,2, Køb af køretøjer, 17,5, 21,2, 20,8, 3,3 , 9,4, Andre varer, 120,3, -1,6, -0,5, 0,7 , -1,0, Tjenester i alt inkl. turisme, 181,5, 2,4 , 2,4 , 0,7 , 0,3, Tjenester i alt, 188,0, 2,5 , 2,0 , 0,2 , 0,7, Turistindtægter (-), -21,8, 3,7 , -2,1, -4,8, 5,4, Turistudgifter (+), 15,4, 3,3 , 1,6 , -1,1, 1,9, NPISH forbrugsudgifter, 2, 11,3, 1,8 , 1,4 , 0,6 , 0,4, Offentlige forbrugsudgifter, 175,2, -1,0, -1,4, -1,9, 0,4, Faste bruttoinvesteringer, 171,4, 1,0 , 1,5 , -9,1, 0,9, Boliger, 35,7, 0,0 , 0,6 , 5,2 , -0,3, Andet byggeri og anlæg, 46,7, 0,8 , 1,2 , -0,5, 3,1, Maskiner, transportmidler mv., 43,5, 1,9 , 0,9 , -8,7, 4,2, Intellektuelle rettigheder , 45,5, 1,3 , 3,0 , -22,4, -2,6, Lagerforøgelser mv., 3, 7,0 , 0,3 , 1,0 , 2,4 , -0,7, Endelig indenlandsk anvendelse, 684,2, 1,5 , 1,8 , 0,1 , -0,3, Endelig anvendelse i alt, 4, 1199,3, 1,4 , 1,1 , -1,9, 1,4, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1123,4, 1,0 , 0,8 , 0,3 , 0,2, Beskæftigelse i alt (1.000 personer), 3264,4, 1,2 , 1,2 , 0,5 , 0,2, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Vækstbidrag ift. BNP (kan ikke fortolkes som effekt på BNP-væksten). , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , Markante udsving i lagre skal fortolkes med påpasselighed, Der har været store udsving i lagerændringerne i årets første kvartaler. Udsvingene betyder, at det mekanisk beregnede vækstbidrag giver et negativt vækstbidrag fra lagerforøgelse til BNP på 0,7 procentpoint i andet kvartal og et positivt vækstbidrag på 2,4 procentpoint i første kvartal. Disse vækstbidrag skal dog fortolkes med stor påpasselighed, bl.a. fordi sæsonkorrektion af lagrene er behæftet med betydelig usikkerhed. Vækstbidraget kan derudover ikke bruges til at udregne alternative skøn for BNP-væksten ekskl. lageropbygning ved at fratrække dette vækstbidrag fra BNP-væksten. Dette skyldes bl.a., at forskellige typer af lagre har en forskellig importandel. Når der fx importeres råvarer, der lægges på lager til senere forarbejdning i industrien, påvirker det ikke den danske BNP-vækst. Tilsvarende for handelsvarer, hvor placering af importerede varer på et engroshandelslager til senere salg heller ikke påvirker dansk BNP-vækst. Til opgørelse af lageropbygningen i nationalregnskabet benyttes bl.a. oplysninger om lagre fra , Industriens produktion og omsætning, samt, Engroshandlens lagre, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret offentliggørelse af nationalregnskab for andet kvartal 2025, Dette er den anden offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2025. For første og andet kvartal er nationalregnskabet genberegnet med de mest opdaterede kilder. BNP-væksten i andet kvartal er på 1,0 pct. og er dermed revideret ned med 0,3 procentpoint i forhold til første opgørelse. BNP-væksten i første kvartal er på -1,3 pct. og dermed uændret på trods af indarbejdelsen af opdaterede kilder. Revisionerne skyldes primært indarbejdelsen af nye oplysninger for 2025 vedrørende , Betalingsbalance og udenrigshandel, ,, Firmaernes køb og salg, , , Offentlig forvaltning og service, samt de finansielle brancher. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2025. For de sæsonkorrigerede tal kan der forekomme revisioner tilbage til og med 2023 på baggrund af de nye tal for første halvår af 2025, da disse indgår i beregningen af sæsonmønsteret. Herudover er der i denne opgørelse opdaterede sæsonkorrektionsmodeller, og det påvirker også de sæsonkorrigerede tal til og med 2023. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Nationalregnskabet 2. kvt. 2025, ., Læs mere om størrelsen af revisionerne i BNP-væksten generelt set i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., I , statistikdokumentationen om Nationalregnskab, findes en mere detaljeret kildeoversigt. Derudover kan revisioner af BNP mv. fra version til version findes i , versionstabellen for, forsyningsbalancen, ., Tal for medicinalindustrien i dansk økonomi, Kvartalsvise nationalregnskabstal for medicinalindustrien samt for dansk økonomi ekskl. medicinalindustrien kan findes her: , Medicinalindustrien i dansk økonomi, ., Tallene er et særudtræk og særberegning på baggrund af det kvartalsvise nationalregnskab. Tallene er derfor behæftet med større usikkerhed end i det offentliggjorte nationalregnskab såsom tallene i denne Nyt., Ny metode for opgørelsen af væksten for søtransport, I denne opgørelse er der indarbejdet en ny metode til beregning af realvæksten for eksport og produktion af søtransporttjenester for første og andet kvartal 2025. Fra og med denne beregning bruges mængdeenheder fra regnskaber for Danmarks største rederier nu som en indikator for realvæksten. Metodeændringen betyder, at der nu anvendes den samme beregningsmetode som i de årlige opgørelser af den reale udvikling. , Usikkerhed i opgørelsen af Firmaernes køb og salg, Opgørelsen af , Firmaernes køb og salg, fra 15. september bygger nu på indberetninger fra langt størstedelen af de momsregistrerede virksomheder for andet kvartal 2025. I den seneste offentliggørelse af , Nationalregnskabet 2. kvt. 2025, var der indarbejdet estimater baseret på en foreløbig intern udgave af , Firmaernes køb og salg, , hvor der indgik mange imputerede oplysninger. På baggrund heraf er der revideret i aktiviteten i markedsmæssige serviceerhverv, byggeriet samt privatforbruget for første og andet kvartal 2025., Opdaterede sæsonkorrektionsmodeller, I denne opgørelse er der indarbejdet opdaterede sæsonkorrektionsmodeller. De opdaterede modeller afspejler det kvartalsmønster, der har været gældende i opgørelsen , Nationalregnskabet 1. kvt. 2025 revideret, for tallene til og med 4. kvt. 2024. De tidligere modeller har afspejlet kvartalsmønsteret i opgørelsen , Nationalregnskabet 1. kvt. 2024 revideret, ., BNP, Sæsonkorrigeret, +1,0 %, 1. kvt. 2025 - 2. kvt. 2025, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,2 % , 1. kvt. 2025 - 2. kvt. 2025, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 30. september 2025 - Nr. 282, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. november 2025, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50531

Nyt

Publikation: Jordbrugets prisforhold 2021

Andre udpluk fra publikationen::

https://www.dst.dk/pubomtale/38630

Publikation

Nettoprisindeks

Se udviklingen i forbrugerpriserne fratrukket moms og afgifter. Nettoprisindekset anvendes især til regulering af kontrakter og huslejekontrakter.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/prisindeks/nettoprisindeks

Emneside

40 år med vindkraft - fra 200 små møller til knap 5.000 kæmper

Udviklingen af vindmøller i Danmark er gået stærkt siden 1980'erne. I 1983 var der registreret ca. 200 vindmøller - i 2023 var antallet vokset til knap 5.000. Samtidig er møllerne blevet mange gange større og kraftigere: I dag står vindmøller for lidt over halvdelen af strømproduktionen i Danmark., 2. maj 2024 kl. 7:30 ,  , De seneste 40 år har vindmøller forandret det danske landskab og de danske farvande. Der er kommet mange flere af dem, og de er blevet betydeligt større og kraftigere. De største vindmøller i dag er højere end pylonerne på Storebæltsbroen. , Danmarks Statistik har set på udviklingen af vindmølleparken i Danmark siden begyndelsen af 1980’erne, hvor kapaciteten begyndte at fylde., Allerede sidst i 1970’erne begyndte lidt større vindmøller så småt at dukke op i landskabet: I 1978 var der registreret 11 møller med en kapacitet på mindst 25 kW, dvs. at fx små husstandsmøller ikke er talt med. Størrelsen på disse større møller var dog stadig beskeden set ud fra de standarder, der er almindelige i dag.  , I 1978 kom den første - efter datidens forhold - store mølle på op mod 1.000 kW rejst af højskolen TVIND med hjælp fra Danmarks Tekniske Universitet. Midt i 1980’erne tog den danske vindmølleindustri for alvor fart og har udviklet sig til det, vi kender i dag. , I 1983 var der registreret ca. 200 vindmøller i Danmark, alle opstillet på land. Ti år senere var antallet mere end tidoblet til ca. 3.200 møller – heraf nogle af de første havmøller, som der var registreret 11 styk af i 1993. Yderligere ti år senere, i 2003, var det samlede antal møller vokset til ca. 5.200 - tæt på det antal, vi har i dag. Ved udgangen af 2023 var der ca. 4.800 vindmøller i Danmark., Vindmøller i Danmark, gennemsnitskapacitet (kW) 1983-2023, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel af Energistyrelsens Vindmøllestamregister, Anm: Opgørelsen dækker vindmøller med en kapacitet større end 25 kW., ”Gennem de seneste 40 år har udviklingen af vindmøller i Danmark være markant. I dag fylder vindmøller meget - på mange måder. Først og fremmest ift. strømforsyning, men også ift. arbejdspladser, erhvervsudvikling og rent visuelt på ift. den måde, de har forandret landskabet på”, siger specialkonsulent hos Danmarks Statistik, Ole Olsen., Moderne møller producerer 25 gange mere strøm, I 1983 var den gennemsnitlige kapacitet for en vindmølle 56 kW, dvs. nok til at forsyne knap 100 husstande, hvis det blæste optimalt hver dag året rundt. På grund af skiftende vindforhold er en mølle dog i gennemsnit kun ca. 25 pct. effektiv. En kapacitet på 56 kW kan derfor som gennemsnit forsyne ca. 25 husstande med strøm på årsbasis, Møllernes kapacitet har udviklet sig støt opad frem til i dag, hvor gennemsnitskapaciteten ligger på ca. 1.500 kW, nok til at forsyne ca. 3.200 hustande med strøm under optimale vindforhold – med 25 procents effektivitet er det nok til ca. 800 hustande. Effektiviteten med store vindmøller er dog reelt højere end tidligere; op til 40 pct. hvis en høj mølle fx er placeret i Nordsøen, hvor det blæser mere end på land., Mere og mere strøm fra havvindmøller , Siden havmøllerne indtog de danske farvande først i 1990’erne, har de produceret en stadig større andel af den samlede strøm fra vindmøller., Aktuelt findes der ifølge Energistyrelsens Vindmøllestamregister 648 havvindmøller og 4.137 landvindmøller over 25 kW. Det svarer til, at ca. hver 8. mølle står til havs, men da havvindmøllerne er en del større end landmøllerne, står de for 1/3 af den samlede kapacitet., Samlet vindmøllekapacitet  i Danmark (MW) 1983-2023, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel af Energistyrelsens Vindmøllestamregister, Anm: Opgørelsen dækker vindmøller med en kapacitet større end 25 kW., Den gennemsnitlige kapacitet for en landvindmølle er aktuelt lidt under 1.200 kW, hvor gennemsnitskapaciteten for en havvindmølle er på ca. 3.800. Den markant højere kapacitet pr. mølle hænger sammen med, at havmøllerne typisk er væsentligt højere og større end landmøllerne, Vindmøller leverer halvdelen af strømforbruget i dag, Vindmøller har gennem de sidste 40 år udgjort en støt stigende del af den samlede strømproduktion. I perioden 1984-88 var andelen af strøm produceret af vindmøller kun på 0,5 pct., og dermed reelt næsten usynlig. I perioden 2019-2023 leverede vindmøller mere end halvdelen (54 pct.) af strømproduktionen i Danmark., Årlig elproduktion fordelt på vindkraft og andre kilder , (5-års gennemsnit) , Kilde: Energistyrelsen, energistatistik, Og det ser ud til, at vindmøller kommer til at fylde endnu mere, påpeger Ole Olsen., ”Der har i en længere årrække været et bredt politisk ønske om at øge vindmøllekapaciteten, både på land og til havs, fx senest i klimaaftalen fra 2022. Så det tegner til, at vindmøller vil komme til at fylde endnu mere i fremtiden - både fysisk i landskabet og på vandet ift. deres andel af den samlede strømproduktion”, siger han., Flest møller i Vestjylland, Der er markante geografiske forskelle på, hvor i landet vindmøllekapaciteten er placeret. I alle kommuner i Jylland og på Fyn er der ifølge Vindmøllestamregisteret opstillet landvindmøller med en kapacitet på 25 kW eller derover. Men i næsten halvdelen af kommunerne på Sjælland, er der ikke opstillet landvindmøller af den størrelse, hvilket kan ses i lyset af begrænset tilgængelighed af større åbne landområder., Vestjylland er højt repræsenteret målt i vindmøllekapacitet. Landvindmøllerne placeret i Ringkøbing-Skjern Kommune har med ca. en halv, mio. kW Danmarks absolut største kapacitet på land. Thisted Kommune kommer ind som nummer to med en kapacitet på ca. 280.000 kW. Lolland er nummer tre, da der her er opstillet en kapacitet på ca. 270.000 kW., Det skal bemærkes, at en landvindmølle, som er placeret i en given kommune, kun undtagelsesvist ejes af den pågældende kommune. Langt de fleste møller ejes af energiselskaber, private møllelaug eller enkeltpersoner, fx landmænd., Samlet kapacitet for produktion af strøm fra vindmøller fordelt på kommuner, 2023, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel af Energistyrelsens Vindmøllestamregister., Anm: Læs mere om fordelingen af land- og havvindmøller og deres kapacitet her: , Land- og havvindmøller, Havvindmøllerne, som ikke på samme måde kan kobles til kommunegrænser, har også den klart største kapacitet i det vestjyske: De største havvindmølleparker står ud for Esbjerg (kaldet Horns Rev 1, 2 og 3), hvor i alt 220 møller samlet har en kapacitet på næsten 770 MW. Den næststørste havvindmøllepark står ud for Møn (Kriegers Flak), hvor 72 møller har en samlet kapacitet på ca. 600 MW. Nummer tre er Anholt Havmøllepark i Kattegat, hvor 111 møller har en samlet kapacitet på ca. 400 MW, . , Danmark har 15 etablerede havvindmølleparker. , Fakta, I denne artikel er kun medtaget møller med en kapacitet større end 25 kW., Beregningerne af kapacitet er foretaget ud fra tal fra Energistyrelsen., Fakta om havvindmøller er fra Energistyrelsen , https://ens.dk/ansvarsomraader/vindmoeller-paa-hav/fakta-om-vindenergi-paa-hav, Kapaciteten er et udtryk for, hvor meget strøm der maksimalt kan produceres pr. time, dvs. hvis vindforholdene er optimale hele tiden. Hvor meget en mølle reelt leverer afhænger af, hvor meget det blæser. På land vil en mølle over tid typisk producere 20-35 pct. af sin maksimale effekt., Produktionen af strøm fra vindmøller varierer meget, men i kraft af energisamarbejde med Norge, Sverige, Tyskland, Holland og fra slutningen af 2023 også Storbritannien kan overskudsstrøm eksporteres, ligesom der kan importeres, når der mangler vindmøllestrøm, eller det i øvrigt er optimalt. Samlet set har Danmark i mange år været nettoimportør og på denne måde dækket 10-15 pct. af behovet for elektricitet., Statistik om energiproduktion og -forbrug indgår også i Danmarks Statistiks formidling. Se nærmere under temaet ”Miljø og energi”.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-05-02-40-aar-med-vindkraft

Bag tallene