Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2021 - 2030 af 2323

    NYT: Flere kontanthjælpsmodtagere på mindstesats

    Kontanthjælpsydelser (kvt.) 4. kvt. 2025

    13. marts 2026, Fra december 2024 til december 2025 faldt det samlede antal kontanthjælpsydelsesmodtagere med 600, svarende til et fald på 0,6 pct. Mens det samlede antal kontanthjælpsmodtagere således faldt lidt gennem 2025, har der været en større forskydning inden for gruppen, hvor der er kommet 6.000 flere på mindstesats og 5.200 færre på højeste sats over det seneste år. Denne forskydning er særlig markant fra juni til juli 2025, hvilket hænger sammen med at SHO-ydelsen og uddannelseshjælpen blev afskaffet pr. 1. juli 2025 som en del af kontanthjælpsreformen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kys01, Færre kontanthjælpsmodtagere på højeste sats og flere på laveste sats, Siden december 2019 (sidste år inden COVID-19) er antallet af kontanthjælpsmodtagere på højeste sats faldet hvert år og i alt med 29.400, svarende til et fald på 43 pct. I samme periode er antallet af kontanthjælpsmodtagere på grundsats ligeledes faldet hvert år og i alt med 7.300, svarende til et fald på 21 pct. Modsat er antallet af kontanthjælpsmodtagere på mindstesats steget med 6.700, svarende til en stigning på 53 pct. siden december 2019. Der er særligt to år med mange kontanthjælpsmodtagere på mindstesats, nemlig 2022 hvor Ruslands invasion i Ukraine medførte mange ukrainske flygtninge på SHO-ydelse, og 2025 som følge af kontanthjælpsreformen., Flere jobparate, flere mænd og flere yngre ydelsesmodtagere, Fra september til december steg antallet af jobparate ydelsesmodtagere, når der er taget højde for sæsonbevægelser, med 1.700, svarende til en stigning på 11,1 pct. De jobparate er personer, der vurderes at kunne påtage sig et arbejde med det samme, og disse personer regnes derfor også med i opgørelsen af ledigheden, se , Ledigheden steg til 3,0 pct. i januar, (NYT fra Danmarks Statistik 2026:46). I samme periode steg antallet af mandlige ydelsesmodtagere med 1.100, svarende til en stigning på 2,6 pct., og antallet af 16-24-årige ydelsesmodtagere steg , i fjerde kvartal med 1.700,, sæsonkorrigeret, , svarende til en stigning på 8,1 pct., Antal personer på kontanthjælpsydelser efter ydelsestype, visitation, køn og alder, sæsonkorrigeret,  , 2025, Ændring,  , Juli, Aug., Sep., Okt., Nov., Dec., Sep. 2025, - Dec. 2025,  , 1.000 personer, pct., Kontanthjælpsydelser i alt, 86,7, 86,4, 86,4, 86,8, 87,2, 87,3, 1,1, Visitationskategori,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Jobparat, 1, 15,4, 15,5, 15,7, 16,3, 16,9, 17,4, 11,1, Aktivitetsparat, 2, 71,3, 70,9, 70,7, 70,5, 70,2, 69,9, -1,1, Køn,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Mænd, 44,3, 44,1, 44,1, 44,6, 45,0, 45,3, 2,6, Kvinder, 42,4, 42,3, 42,2, 42,2, 42,2, 42,1, -0,4, Alder,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , 16-24 år, 21,3, 21,3, 21,5, 22,2, 22,7, 23,2, 8,1, 25-39 år, 33,4, 33,3, 33,3, 33,3, 33,2, 33,1, -0,6, 40-66 år, 32,0, 31,8, 31,6, 31,3, 31,2, 31,0, -1,8, 1, Inkl. åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere. Jobparate og åbenlyst uddannelsesparate er samtidig de personer, der, alt andet lige, indgår som bruttoledige kontanthjælpsmodtagere i den registerbaserede ledighedsstatistik., 2, Inkl. uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og personer med uoplyst visitationskategori. I uoplyst indgår bl.a. modtagere af revalideringsydelse, da de ikke tildeles visitationskategorier., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kys01, Halvering af antallet af kontanthjælpsydelsesmodtagere på 10 år, Det samlede antal kontanthjælpsydelsesmodtagere er halveret fra udgangen af 2015 til udgangen af 2025. Den faldende tendens siden 2015 blev kortvarigt afbrudt i andet kvartal 2020 som følge af udbruddet af COVID-19 og igen i andet kvartal 2022 som følge af tilgangen af ukrainske flygtninge, da Rusland invaderede Ukraine. I fjerde kvartal 2025 er det samlede antal kontanthjælpsydelsesmodtagere steget med 1.000 personer, hvilket bl.a. skal ses i lyset af en øget tilgang af yngre ukrainske mænd. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kys01, Kontanthjælpsydelser (kvt.) 4. kvt. 2025, 13. marts 2026 - Nr. 59, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Kontanthjælpsydelser (kvt.), Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Statistikken omfatter personer, som modtager kontanthjælpsydelser, dvs. kontanthjælp og beslægtede ydelser. Denne udgivelse er baseret på sæsonkorrigerede tal. Tilbud til udlændinge sæsonkorrige¬res dog ikke pga. fraværet af sæsonmønster i serien, og derfor anvendes i stedet faktiske tal. Modtagere af kon-tant¬hjælpsydelser bliver indplaceret i visitationskategorier i forhold til deres rådighedsforpligtigelse for arbejdsmarke¬det. Modtagere, der er visiteret som enten jobparate eller åbenlyst uddannelsesparate, indgår også ved opgørelsen af den registerbaserede bruttoledighed, med mindre de har modtaget en midlertidig fritagelse for rådighed., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kontanthjælpsydelser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51902

    Nyt

    NYT: Stort set uændret inflation i februar

    Forbruger- og nettoprisindeks februar 2026

    Inflationen i Danmark , (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset), +0,7 %, feb. 2025 - feb. 2026, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +1,8 %, feb. 2025 - feb. 2026, Se tabel, 10. marts 2026, I februar steg det samlede forbrugerprisindeks med 0,7 pct. i forhold til samme måned året før. I januar var den tilsvarende stigning 0,8 pct. Den lavere inflation i februar i forhold til januar, skyldes hovedsageligt hovedgruppen , fødevarer, . Under nævnte produktgruppe er det særligt prisfald for mælk og andre mejeriprodukter, der bidrager til den lavere inflation i februar i forhold til januar. Forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer (kerneinflationen) havde en årsstigning på 1,8 pct. i februar, hvilket primært skyldes prisstigninger på husleje. I januar havde kerneinflationen en årsstigning på 1,9 pct., Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris01, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris01, Især pakkerejser trak indekset op den seneste måned, Fra januar 2026 til februar 2026 steg forbrugerprisindekset med 1,0 pct. Isoleret set trak prisstigninger på især pakkerejser, elektricitet og møbler indekset op med 0,48 procentpoint. Modsat trak prisfald på bl.a. mejeriprodukter, sukker og flyrejser indekset ned med 0,10 procentpoint., Vækstbidrag for forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint,  , Jan. 2026 - feb. 2026,  ,  , Feb. 2025 - feb. 2026,  ,  , pct. ,  ,  ,  , pct., Månedlig ændring i,  ,  ,  , Årlig ændring i forbrugerprisindekset, Forbrugerprisindekset,  , 1,0,  , (inflation),  , 0,7,  , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point ,  ,  , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point , Største positive bidrag,  ,  ,  , Største positive bidrag,  ,  , Pakkerejser, 0,81, 0,27,  , Husleje, 20,75, 0,56, Elektricitet, 2,22, 0,14,  , Take away, 2,02, 0,12, Møbler, boliginventar , 1,95, 0,07,  , Kød, 2,34, 0,11, Største negative bidrag,  ,  ,  , Største negative bidrag,  ,  , Mejeriprodukter, 1,72, -0,04,  , Elektricitet, 2,22, -0,87, Sukker og sukkervarer, 1,53, -0,03,  , Brændstof, 2,03, -0,14, Flyrejser, 0,52, -0,03,  , TV, højtalere o.l., 0,54, -0,06, Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris01, Frankrig havde den laveste EU-harmoniserede inflation i januar, Danmarks EU-harmoniserede inflation lå på 0,5 pct. i februar. Tallene for februar er endnu ikke offentliggjort på europæisk niveau, men i januar faldt den EU-harmoniserede inflation samlet for de 27 EU-lande til 2,0 pct. fra 2,3 pct. i december. EU-landene med lavest EU-harmoniseret inflation i januar var Frankrig med 0,4 pct., Danmark med 0,6 pct. og Italien med 1,0 pct. EU-landene med højst EU-harmoniseret inflation i januar var Rumænien med 8,5 pct., Slovakiet med 4,3 pct. og Estland med 3,8 pct., Det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på en måde, der sikrer, at tallene er sammenlignelige på tværs af landene. Forskellen mellem det danske forbrugerprisindeks og HICP er, at udgifter til ejerboliger ikke indgår i HICP. Eurostat offentliggør de samlede inflationstal for de 27 EU-lande én gang månedligt. Tallene for januar udkommer 18. marts 2026. De kan ses på Eurostats hjemmeside: , Inflation in the euro area, og i Eurostats database: , Harmonised indices of consumer prices, ., Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP),  ,  , 2025, 2026, Ændring,  , Vægte , pr. januar , 2026, Feb.,  , Jan., Feb., Jan. - feb. 2026, Jan. 2025, - jan. 2026, Feb. 2025, - feb. 2026,  ,  , indeks, 2025 = 100, pct., Forbrugerprisindeks i alt, 100,00, 99,82, 99,53, 100,54, 1,0, 0,8, 0,7, Fødevarer og ikke-alkoholiske,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , drikkevarer, 12,22, 98,15, 100,97, 100,70, -0,3, 3,8, 2,6, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 3,09, 100,11, 102,46, 101,34, -1,1, 1,5, 1,2, Beklædning og fodtøj, 4,34, 97,99, 96,27, 97,41, 1,2, 0,6, -0,6, Bolig, vand, elektricitet, gas og andet brændsel, 29,35, 101,22, 98,47, 100,33, 1,9, -1,3, -0,9, Bolig-, husholdningsudstyr samt husholdningstjenester, 4,78, 100,18, 98,90, 100,89, 2,0, -0,5, 0,7, Sundhed, 3,14, 99,69, 100,61, 100,87, 0,3, 1,6, 1,2, Transport, 12,19, 100,28, 99,43, 99,46, 0,0, -0,2, -0,8, Information og kommunikation, 6,59, 99,79, 101,80, 102,85, 1,0, 3,5, 3,1, Fritid, sport og kultur, 6,22, 99,71, 98,59, 103,02, 4,5, 1,9, 3,3, Undervisning , 0,99, 98,74, 103,22, 103,22, 0,0, 4,5, 4,5, Restauranter og hoteller, 7,91, 97,48, 98,45, 98,73, 0,3, 1,4, 1,3, Forsikringer og finansielle , tjenesteydelser, 3,46, 99,62, 102,18, 102,18, 0,0, 2,3, 2,6, Personlig pleje samt diverse , varer og tjenester, 5,71, 99,25, 101,68, 101,79, 0,1, 2,4, 2,6, Varer, 45,87, 100,58, 98,26, 98,99, 0,7, -1,3, -1,6, Tjenester, 54,13, 99,12, 100,64, 101,88, 1,2, 2,7, 2,8, Forbrugerprisindeks,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ekskl. energi og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ikke-forarbejdede fødevarer, 88,42, 99,36, 100,23, 101,10, 0,9, 1,9, 1,8,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Nettoprisindeks i alt, •, 99,80, 100,27, 101,36, 1,1, 1,7, 1,6, HICP i alt, •, 99,82, 99,37, 100,28, 0,9, 0,6, 0,5, HICP-CT i alt, •, 99,82, 100,21, 101,12, 0,9, 1,4, 1,3, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris01, , , pris04, , , pris07, og , pris08, Inflationen i Danmark , (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset), +0,7 %, feb. 2025 - feb. 2026, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +1,8 %, feb. 2025 - feb. 2026, Se tabel, Forbruger- og nettoprisindeks februar 2026, 10. marts 2026 - Nr. 54, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. april 2026, Alle udgivelser i serien: Forbruger- og nettoprisindeks, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51963

    Nyt

    NYT: Mest CO2 fra biomasse fra energiforsyning

    Emissionsregnskab 2024

    15. september 2025, CO, 2, fra afbrænding af biomasse i energiforsyningen er steget siden 1990, og det udgør i 2024 10,3 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter. Det er ca. tre gange så meget som drivhusgasser fra fossile kilder. Stigningen kan primært forklares ved stigende anvendelse af skovflis, træpiller og halm jf. , Elbiler kan ses i husholdningernes energiforbrug, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:182). De samlede udledninger af drivhusgasser fra energiforsyning er faldet fra 26,2 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 1990 til 13,6 i 2024, svarende til et fald på 48 pct. Faldet i de samlede udledninger fra energiforsyning hænger sammen med stigning i vind- og solenergi. Produktionen i energiforsyning er steget 41 pct. siden 1990., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Landbrugets udledninger af metan og lattergas er faldet de seneste fem år, Udledningen af metan og lattergas fra landbrug er faldet de seneste fem år, mens udledningen af CO, 2, er på samme niveau. Udledningen af metan er faldet fra 8,0 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2020 til 7,2 i 2024, svarende til et fald på 11 pct. Det skyldes især færre svin og forbedret håndtering af husdyrgødning. Udledningen af lattergas er faldet fra 4,7 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2020 til 3,9 i 2024, svarende til et fald på 17 pct. Det skyldes mindre frigivelse af lattergas fra landbrugsjord, fordi der er tilført mindre kvælstof som gødning og afgrøderester. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Drivhusgas-intensitet er højest i plast-, glas- og betonindustrien, Drivhusgas-intensiteten udtrykker udledning af drivhusgasser (målt i CO, 2, -ækvivalenter) i forhold til den økonomiske aktivitet (her målt som produktion i mio. kr.). Plast-, glas- og betonindustri ligger i toppen blandt industribrancherne med 51 ton CO, 2, -ækv. pr. mio. kr., fulgt af olieraffinaderier mv. med 40 ton CO, 2, -ækvivalenter pr. mio. kr. De laveste intensiteter findes i medicinalindustri og elektronikindustri med henholdsvis 0,15 og 0,19 ton CO, 2, -ækv pr. mio. kr. , Brancherne med de høje drivhusgas-intensiteter er kendetegnet ved at have meget varmekrævende processer og store procesemissioner. Procesemissionerne kan fx være forbrug af kalk, der ved opvarmning frigiver CO, 2, . Brancherne med de lave intensiteter er kendetegnet ved primært forbrug af el som energikilde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, og , nabp36, Emissionsregnskab 2024, 15. september 2025 - Nr. 266, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. september 2026, Alle udgivelser i serien: Emissionsregnskab, Kontakt, Leif Hoffmann, , , tlf. 23 69 58 63, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Kilder og metode, Opstillingen af emissionsregnskabet foretages ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks energiregnskab for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter, der indhentes eller beregnes på baggrund af oplysninger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udslip. Drivhusgasemissionen inkluderer udledning af kuldioxid (CO2) inkl. og ekskl. biomasse, metan (CH4), lattergas (N2O) og F-gasser (HFC, PFC og SF6). Data for seneste år er foreløbige, og de er baseret på det seneste Energiregnskab for Danmark samt emissionskoefficienter og ikke-energirelaterede emissioner fra året før, hvor sidstnævnte dog er fremskrevet med indikatorer, fx landbrugets husdyrbestand og produktionsindeks for beton- og teglværksindustrien., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Emissionsregnskab, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/52042

    Nyt

    NYT: Danmark havde 58.300 koncerner i 2023

    Koncerner i Danmark 2023

    2. oktober 2025, I 2023 var der 58.300 koncerner i Danmark, som bestod af i alt 165.000 firmaer. Af disse firmaer var 146.000 aktive i den generelle firmastatistik i 2023. Koncernerne havde samlet 1.023.000 fuldtidsansatte målt i årsværk, hvilket svarer til 42 pct. af de fuldtidsansatte og 35 pct. af firmaerne fra den generelle firmastatistik. Branchegruppen , finansiering og forsikring, , hvor mange firmaer er holdingselskaber, havde den største andel af firmaer, der indgik i en koncern med 64 pct. Dernæst fulgte , ejendomshandel og udlejning, med 52 pct. For fuldtidsansatte, var det især inden for , industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, , at en stor andel af de ansatte var i koncerner - nemlig tre ud af fire., Kilde: , www.statistikbanken.dk/konc13, og , gf11, Organisering i koncerner i Danmark, Koncerner i Danmark er ofte organiseret med et eller flere holdingselskaber blandt firmaerne i koncern og ud af de 146.000 aktive firmaer i koncern, var 50.000 holdingselskaber. Men holdingselskaberne indikerer ikke, hvor koncernens primære aktiviteter finder sted. I koncerner i Danmark med tre eller flere firmaer, hvor holdingselskaber er udeladt, indgik der oftest mindst ét aktivt firma inden for , handel og transport mv, . i 2023. Dernæst var det kombination af firmaer inden for , handel og transport mv., samt , ejendomshandel og udlejning, . , Ejendomshandel og udlejning, forekom, alene eller sammen med en anden branchegruppe, i fem ud af ti af de mest hyppige kombinationer. I top ti branchegruppekombinationer fremgår kun op til to branchegrupper, ., I 2023 var der ligeledes ca. 250 koncerner, som indeholdt branchegrupperne , handel og transport mv., , , ejendomshandel og udlejning, samt , erhvervsservice, . , Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/konc13, Små koncerner dominerer fortsat, med relativt få medarbejdere, Ud af de 58.300 koncerner i Danmark i 2023 var 52.000 små koncerner med færre end 20 fuldtidsansatte, hvilket svarer til 90 pct. af alle koncerner, men kun 17 pct. af koncernbeskæftigelsen. Til gengæld havde de få store koncerner med 1.000 eller flere fuldtidsansatte 33 pct. af alle koncernansatte, selvom de kun udgjorde 0,2 pct. af antallet af koncerner. Disse andele var tilsvarende i 2022. , Antal koncerner og deres fuldtidsansatte fordelt efter samlet antal ansatte i koncernen. 2022-2023,  , Koncerner, Fuldtidsansatte,  , 2022, 2023, 2022, 2023,  , antal,  ,  ,  ,  ,  , I alt, 57, 006, 58, 285, 1, 012, 867, 1, 022, 681, Under 2 ansatte, 28, 165, 29, 161, 16, 002, 16, 478, 2-9 ansatte, 17, 692, 18, 043, 84, 261, 85, 274, 10-19 ansatte, 5, 019, 5, 035, 70, 409, 70, 605, 20-49 ansatte, 3, 560, 3, 478, 109, 477, 107, 550, 50-99 ansatte, 1, 243, 1, 236, 86, 713, 85, 327, 100-999 ansatte, 1, 200, 1, 206, 313, 755, 317, 354, 1.000 ansatte og derover, 127, 126, 331, 276, 339, 093, Kilde: , www.statistikbanken.dk/konc11, Flest koncerner består af to firmaer, I 2023 bestod 65 pct. af de 58.300 koncerner i Danmark af blot to firmaer, med et gennemsnitligt antal fuldtidsansatte på seks pr. firma. Endvidere fandtes der 34 koncerner med 50 eller flere firmaer. Disse 34 koncerner omfattede samlet 3.000 firmaer og havde cirka 59.000 fuldtidsansatte. I 2022 var der også 34 koncerner med 50 eller flere firmaer med godt 3.000 firmaer, men i 2022 beskæftigende de kun 50.000 fuldtidsansatte. , Antal koncerner, fuldtidsansatte og antal firmaer i koncern fordelt efter koncernstørrelse. 2022-2023,  , Koncerner, Fuldtidsansatte, Firmaer i koncern,  , 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023,  , antal, I alt, 57, 006, 58, 285, 1, 012, 867, 1, 022, 681, 162, 129, 165, 179, 2 firmaer, 36, 928, 38, 059, 225, 868, 230, 315, 73, 856, 76, 118, 3-5 firmaer, 17, 326, 17, 416, 328, 446, 328, 124, 59, 338, 59, 622, 6-9 firmaer, 1, 948, 1, 983, 160, 901, 134, 393, 13, 603, 13, 828, 10-19 firmaer, 613, 624, 151, 284, 153, 085, 7, 867, 7, 860, 20-49 firmaer, 157, 169, 96, 333, 117, 488, 4, 406, 4, 774, 50 firmaer og derover, 34, 34, 50, 034, 59, 275, 3, 059, 2, 977, Kilde: , www.statistikbanken.dk/konc12, Koncerner i Danmark 2023, 2. oktober 2025 - Nr. 288, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. oktober 2026, Alle udgivelser i serien: Koncerner i Danmark, Kontakt, Julie Cathrine Krabek Sørensen, , , tlf. 23 66 46 60, Kilder og metode, Statistikken er registerbaseret, og populationen dannes ud fra en række kilder, herunder Det Erhvervsstatistiske Register, Generel Firmastatistik og årsregnskaber. Offentlig virksomhed mv. ekskluderes. En koncern er en gruppe af danske firmaer (to eller flere), som er knyttet sammen på baggrund af et direkte eller indirekte ejerskab større end 50 pct., eller hvis der er kontrollerende indflydelse. Danske firmaer, der er forbundet gennem udenlandske firmaer, opfattes således også som koncernforbundne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Koncerner i Danmark, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/52198

    Nyt

    NYT: Mænds middellevetid runder for første gang 80 år

    Befolkningens udvikling (år) 2025

    12. februar 2026, Middellevetiden har for første gang rundet de 80 år for begge køn med 80,3 år for mænd og 83,9 år for kvinder. Det er en stigning på 0,4 år for mænd og 0,2 år for kvinder i forhold til opgørelsen sidste år. Over en 20-årig periode er det mændene, der har opnået den største stigning i middellevetiden på 4,7 år fra 75,6 år til 80,3 år. Kvindernes middellevetid er i samme periode steget med 3,7 år fra 80,2 år til 83,9 år. I opgørelsen for 20 år siden kunne kvinderne forvente at leve 4,6 år længere end mændene. Denne forskel er nu reduceret til 3,6 år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hisb7, Den samlede årlige fertilitet steg igen i 2025, Den samlede fertilitet var i 2025 1.506 pr. 1.000 kvinder, hvilket er en stigning i forhold til 2024, hvor den samlede fertilitet var 1.466. Fertiliteten steg mest for kvinder af dansk oprindelse, nemlig fra 1.516 i 2024 til 1.570 i 2025. Fordelt på aldersgrupper steg fertiliteten især blandt de 30-34-årige, nemlig fra 119,6 i 2024 til 125,0 i 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fert1, Ind- og udvandring på niveau med forgående år, I løbet af 2025 var der 102.031 indvandringer, en stigning på 0,3 pct. i forhold til 2024. Antallet af udvandringer var 70.340, hvilket giver en nettoindvandring på 31.691 i 2025. Blandt udenlandske statsborgere stod de ukrainske statsborgere for de fleste indvandringer i 2025, nemlig 12.809 eller 13 pct. af alle indvandringer. Det var især unge ukrainske mænd i alderen 15-24 år, som indvandrede. De udgjorde 26 pct. af de indvandrede ukrainske statsborgere, mens ukrainske kvinder i samme aldersgruppe udgjorde 12 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/van1aar, og , van2aar, Befolkningens bevægelser i 2025, I løbet af 2025 blev der født 59.443 børn, hvilket er 2.364 flere nyfødte end i 2024, svarende til en stigning på 4,1 pct. I 2025 døde 58.185 personer. Det var 1.114 flere end i 2024, eller en stigning på 2,0 pct. Den naturlige befolkningstilvækst (fødte minus døde) havde i 2025 et fødselsoverskud på 1.258 personer. Dermed bidrog fødselsoverskuddet også til årets befolkningstilvækst, dog stod nettoindvandringen (indvandringer minus udvandringer) for langt den største andel af tilvæksten. I løbet af 2025 voksede den danske befolkning med 32.869 personer, så befolkningen pr. 1. januar 2026 bestod af 6.025.603 personer. Dette svarer til en befolkningstilvækst på 0,5 pct. i løbet af 2025. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bev107, Befolkningens udvikling (år) 2025, 12. februar 2026 - Nr. 27, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. februar 2027, Alle udgivelser i serien: Befolkningens udvikling (år), Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/52702

    Nyt

    NYT: Kornpriserne faldt i 2025

    Kapitelstakster 2025

    13. februar 2026, For tredje år i træk faldt priserne på korn, der bruges til beregning af de såkaldte 'kapitelstakster'. I 2025 faldt prisen på byg med 13 pct. og hvede med 8 pct. sammenlignet med 2024. Sammenlignet med 2022 er begge typer korn faldet med 33 pct. I 2022 var prisstigningerne ekstraordinært høje sammenlignet med 2021, nemlig 48 pct. for byg 45 og pct. for hvede. Stigningen skyldtes Ruslands invasion af Ukraine, som markant mindskede udbuddet af korn på verdensmarkedet. Kapitelstakster er beregnet og anvendt til forskellige formål i mere end 400 år, og er dermed den længstlevende statistiske opgørelse i Danmark. Priserne i statistikken omfatter køb af korn fra høsten til årets udgang., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Areal med korn, Arealet med korn udgjorde i 2024 1,3 mio. ha hektar, svarende knap til halvdelen af det danske landbrugsareal eller et areal omtrent på størrelse med Region Syddanmark. Sammenlignet med situationen for fyrre år siden er det faldet fra lidt under 60 pct. af landbrugsarealet. Se flere detaljer om det danske landbrugsareal og dets fordeling på afgrøder på emnesiden , Det dyrkede areal, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/afg6, Anvendelse af statistikken, Kapitelstakster anvendes først og fremmest til beregning og regulering af årlige forpagtningsafgifter til private jordejere og staten. 42 pct. af det danske landbrugsareal var i 2024 i forpagtning, mens 51 pct. af alle bedrifter havde forpagtet areal i et eller andet omfang. Se flere detaljer om forpagtning i , statistikbanken, . Læs mere om kapitelstakster under , Kilder og metoder, . , Kapitelstakster efter område, løbende priser,  , Byg, Hvede,  , 2024, 2025, Ændring, 2024, 2025, Ændring,  , kr. pr. 100 kg, pct., kr. pr. 100 kg, pct., Hele landet, 158,4, 137,7, -13,1, 149,5, 137,2, -8,3, Sjælland med omliggende øer, 160,1, 137,7, -14,0, 146,4, 127,5, -12,9, Lolland-Falster med omliggende øer, 169,3, 147,2, -13,1, 149,3, 127,6, -14,5, Bornholm, 144,4, 135,0, -6,5, 138,9, 123,6, -11,0, Fyn med omliggende øer, 157,7, 137,3, -12,9, 151,1, 141,2, -6,5, Sønderjylland, 157,4, 134,5, -14,6, 154,8, 143,9, -7,0, Østjylland, 162,3, 140,6, -13,3, 151,9, 139,6, -8,1, Vestjylland, 157,9, 132,8, -15,9, 152,2, 142,3, -6,5, Nordjylland, 150,5, 136,6, -9,2, 145,3, 144,6, -0,5, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Kapitelstakster 2025, 13. februar 2026 - Nr. 31, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. februar 2027, Alle udgivelser i serien: Kapitelstakster, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige salgspriser, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere af hhv. byg og hvede i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december i høståret. Kapitelstaksten er beregnet på grundlag af indberetninger fra erhvervsdrivende, der handler med korn. Opgørelsen følger faktureringen og ikke et eventuelt tidligere kontrakttidspunkt. Tællingen for 2024 omfatter 15 indberetninger med en samlet kornhandel på 698.000 tons byg og 783.000 tons hvede. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen Kapitelstakster for hvede og byg, og på , emnesiden Økonomi for landbrug og gartneri, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kapitelstakster for hvede og byg, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/53146

    Nyt

    NYT: Stor stigning i industriens produktivitet

    Produktivitetsudviklingen 2024

    4. december 2025, Fra 2020 til 2024 steg industriens arbejdsproduktivitet med gennemsnitligt 11,7 pct. pr. år, hvilket er markant mere end tidligere perioder. Et stigende uddannelsesniveau for arbejdsstyrken kan forklare 0,3 procentpoint af stigningen i arbejdsproduktiviteten i industrien, mens en øget kapitalintensitet bidrager med 2,1 procentpoint af stigningen. 9,1 procentpoint, og derved hovedparten, af væksten i arbejdsproduktiviteten kan forklares ved en stigning i totalfaktorproduktiviteten (TFP), altså, at kapital og arbejdskraft udnyttes bedre i den måde processer tilrettelægges på, fx ved overgang til en mere global produktion eller ved at optimere udnyttelsen af tekniske fremskridt., Kilde: , www.statistikbanken.dk/np25, Medicinalindustrien trækker den store stigning i arbejdsproduktiviteten, I perioden 2020-2024 steg arbejdsproduktiviteten i industrien fratrukket medicinalindustrien kun 3,0 pct. pr. år. Det er dermed i meget høj grad medicinalindustrien, der trækker den markante stigning i arbejdsproduktiviteten i den samlede industri, idet den voksede med 11,7 pct. pr. år., Den store stigning i TFP i industrien i perioden 2020-2024 skyldes i høj grad en stor stigning i TFP for medicinalindustrien. Hovedparten af stigningen i industriens arbejdsproduktivitet kommer fra medicinalindustrien og i medicinalindustrien stiger TFP meget markant med 21,6 pct. årligt i perioden, hvilket dermed også øger TFP for hele industrien. En stor del af medicinalindustriens produktion og værdiskabelse er de senere år sket i udlandet. Dermed er der sket en markant større værdiskabelse i danske virksomheder uden at arbejdskraftindsatsen i Danmark er fulgt med i nær samme omfang. Det betyder alt andet lige en betydelig fremgang i produktiviteten. , Internationalt set høj produktivitet i industrien, men ikke uden medicinal, I et internationalt perspektiv har industriens vækst i arbejdsproduktiviteten været meget høj i forhold til fx EU-27, Tyskland og Sverige. Hvor industriens arbejdsproduktivitet fra 2020 til 2024 voksede med gennemsnitligt 11,7 pct. pr. år i Danmark, voksede den kun med 1,4 pct. i EU som helhed. Den tyske industris produktivitet voksede i samme periode med 1,5 pct. pr. år, mens den i Sverige voksede med 0,8 pct. pr. år. Hvis medicinalindustrien udelades ligger produktivitetsudviklingen i industrien ekskl. medicinal på 3,0 pct. pr. år. Dette minder langt mere om udviklingen i produktiviteten i det øvrige EU., Kilde: , Eurostat, Industriens produktivitetsvækst vigtig for den samlede produktivitetsvækst, I de markedsmæssige byerhverv i alt er arbejdsproduktiviteten vokset med 1,3 pct. pr. år i perioden 2020-2024. Produktiviteten i Danmark som helhed er således meget gennemsnitlig og særligt har bidraget fra øget kapitalintensitet været svagt i den seneste periode. Det er bl.a. et udtryk for, at nyinvesteringer i kapitalapparat ikke er sket i samme omfang som tidligere., Tages der højde for at store globaliserede danske virksomheder i industrien, herunder specielt medicinalindustrien, har haft en betydelig højere produktivitetsvækst, tegner det et billede af en svag produktivitetsvækst i byerhvervene ekskl. industri. , Bidrag til arbejdsproduktivitet i Danmarks industri,  ,  , 2005, 2010, 2015, 2020,  ,  , -2010, -2015, -2020, -2024*,  ,  , Gennemsnitlig årlig stigning i pct. , Arbejdsproduktivitet, 1, 3,7, 3,4, 3,2, 11,7, Kapitalintensitet, 2, 2,0, 0,9, 1,6, 2,1, It-kapitalintensitet, 3, 0,2, 0,2, 0,2, 0,1, Anden kapitalintensitet, 1,8, 0,7, 1,3, 2,0, Uddannelsesniveau, 0,3, 0,3, 0,2, 0,3, Totalfaktorproduktivitet , 1,4, 2,3, 1,4, 9,1, * Foreløbige tal., 1, Real bruttoværditilvækst (BVT) pr. arbejdstime. , 2, Kapitalapparat pr. arbejdstime. , 3, Software samt informations- og kommunikationsudstyr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/np25, Bidrag til arbejdsproduktivitet i Danmarks byerhverv,  ,  , 2005, 2010, 2015, 2020,  ,  , -2010, -2015, -2020, -2024*,  ,  , Gennemsnitlig årlig stigning i pct. , Arbejdsproduktivitet, 1, 1,1, 1,5, 2,0, 1,3, Kapitalintensitet, 2, 0,9, 0,2, 1,0, 0,2, It-kapitalintensitet, 3, 0,3, 0,1, 0,3, 0,1, Anden kapitalintensitet, 0,6, 0,1, 0,6, 0,1, Uddannelsesniveau, 0,3, 0,2, 0,2, 0,3, Totalfaktorproduktivitet , -0,1, 1,1, 0,8, 0,8, * Foreløbige tal., Anm.: Byerhvervene omfatter den totale markedsmæssige (private) del af økonomien fraregnet råstofindvinding, landbrug mv.,, boliger og udlejning af erhvervsejendomme., 1, Real bruttoværditilvækst (BVT) pr. arbejdstime. , 2, Kapitalapparat pr. arbejdstime. , 3, Software samt informations- og kommunikationsudstyr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/np25, Revisioner siden sidste offentliggørelse, I forhold til seneste offentliggørelse , Produktivitetsfremgang i omskiftelig periode, (, Nyt fra Danmarks Statistik 2024:381), er den gennemsnitlige årlige produktivitetsudvikling i byerhvervene i perioden 2020-2023 revideret ned fra 0,9 til 0,0. Revisionen skyldes en nedadgående revision af den gennemsnitlige årlige vækst i BVT fra 5,4 pct. til 4,0 pct. og at den gennemsnitlige årlige udvikling i arbejdstimerne er blevet revideret ned fra 4,4 til 4,0 pct. Med denne offentliggørelse af , Produktivitetsudviklingen, indarbejdes der endelige tal for 2021 og 2022, mens tallene for 2023 og 2024 stadig er foreløbige., Produktivitetsudviklingen 2024, 4. december 2025 - Nr. 340, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. december 2026, Alle udgivelser i serien: Produktivitetsudviklingen, Kontakt, Magnus Børre Eriksen, , , tlf. 29 12 27 56, Kilder og metode, Beregningerne er baseret på nationalregnskabets tal. Denne opgørelse er foretaget med udgangspunkt i Nationalregnskab (år) 2021-2024 juni-version (, Nyt fra Danmarks Statistik 2025:203 fra 30. juni 2025, ). Danmarks Statistik har tidligere offentliggjort en , kvalitetsvurdering, , som beskriver usikkerheden og kvalite­ten af produktivitetstallene på forskellige brancher., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Produktivitetsudviklingen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/53795

    Nyt

    NYT: Flere asbestfrie tage i 2025

    Bestanden af bygninger 1. januar 2026

    27. marts 2026, I løbet af 2025 steg antallet af bygninger med 31.000, så der pr. 1. januar 2026 står 4,95 mio. bygninger i Danmark. Arealet af bygningernes tage dækker nu 628,8 mio. m, 2, , hvilket er 1,7 mio. m, 2, mere end 1. januar 2025 svarende til en stigning på 0,3 pct. Det er stadig tage lavet af , fibercement, inkl. asbest, , der fylder mest, selvom tallet er faldende. Kategorien, der dækker over tage, som kan indeholde asbest, men ikke nødvendigvis gør det, dækker nu 200,0 mio. m, 2, , hvilket er 2,5 pct. lavere end i 2025 og en reduktion på 5,2 mio. m, 2, . Arealet af tage lavet af , fibercement (asbestfri), er steget med 4,1 pct. siden sidste år, så det nu er 53,6 mio. m, 2, , der dækkes af fibercementtage, der helt sikkert er asbestfri., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygb50, Færre stråtægte bygninger, Antallet af stråtægte bygninger er faldet til 52.509. Bestanden af stråtægte bygninger er i gennemsnit faldet med 335 om året i de 15 år, bygningsopgørelsen har opgjort antallet. Der står 17.338 bygninger med stråtag i Region Syddanmark, som med 33,0 pct. af de stråtægte bygninger har flest af dem, på trods af, at kun 20,6 pct. af befolkningen er bosiddende i regionen. Region Nordjylland er den region med færrest stråtægte bygninger med kun 2.810 styk. Det svarer til 5,4 pct. af alle stråtægte huse selvom regionen huser 9,8 pct. af befolkningen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygb34, Kontorer udgør en større andel af etagearealet, Det samlede etageareal (inkl. kælder) i hele landet udgjorde 855,3 mio. m² pr. 1. januar 2026. Ser man på fordelingen af bygningsmassen, udgør , helårsbeboelse, den største kategori med 409,4 mio. m², svarende til 47,9 pct. af det samlede areal. , Fabrikker og værksteder, har haft et uændret samlet etageareal på 42,4 mio. m, 2, det seneste år og udgør 5,0 pct. af bygningsmassen. I samme periode er , kontor, handel og administration, steget med 1,1 pct. til 100,2 mio. m, 2, , og det er første gang, at det areal, som nu udgør 11,7 pct. af bygningsmassen, er over 100 mio. m, 2, . Til sammenligning udgjorde f, abrikker og værksteder, og , kontor, handel og administration, hhv. 6,5 pct. og 8,9 pct. for 10 år siden., Tagdækket areal efter tagdækningsmateriale 1. januar,  , Tagdækket, areal i alt, Heraf,  ,  , Built-up (fladt tag), Fibercement, inkl. asbest, Fibercement (asbestfri), Grønne tage, Tegl, Øvrige tag- dæknings- materialer,  , mio. m, 2, 2016, 579,8, 48,4, 226,9, 36,0, 0,2, 79,0, 189,4, 2017, 583,0, 49,1, 225,6, 37,1, 0,2, 79,3, 191,7, 2018, 593,0, 50,3, 224,7, 39,7, 0,3, 80,0, 198,0, 2019, 594,6, 50,8, 223,6, 40,2, 0,4, 80,2, 199,4, 2020, 598,9, 51,7, 221,9, 41,8, 0,5, 80,7, 202,4, 2021, 609,9, 54,3, 220,3, 43,6, 0,7, 81,5, 209,5, 2022, 614,7, 56,4, 218,0, 44,9, 0,8, 82,0, 212,6, 2023, 619,2, 59,0, 215,2, 46,2, 0,9, 82,5, 215,3, 2024, 623,7, 61,7, 210,5, 48,7, 1,0, 83,1, 218,6, 2025, 627,1, 63,6, 205,2, 51,4, 1,1, 83,7, 222,0, 2026, 628,8, 65,2, 200,0, 53,6, 1,2, 84,1, 224,7,  , andel i pct., 2026, 100,0, 10,4, 31,8, 8,5, 0,2, 13,4, 35,7, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygb50, Det samlede bygningsareal fordelt på bygningens anvendelse. 1. januar,  , Bygningsareal, i alt, Heraf,  ,  , Helårs-, beboelse,  , Avls- , og , drifts-, bygninger, Fabrikker, og, værk-, steder, Kontor, , handel og, admini, stration, Institutioner, og , kulturelle, formål, Sommer-, huse,  ,  , mio. m, 2, 1986, 566,4, 293,8, 121,7, 41,7, 43,5, 32,9, 11,3, 1991, 606,1, 308,2, 127,4, 47,3, 51,3, 35,1, 12,1, 1996, 629,1, 317,0, 130,9, 49,9, 54,8, 36,9, 12,8, 2001, 653,0, 329,3, 130,8, 52,9, 58,9, 39,2, 13,5, 2006, 686,8, 344,5, 134,6, 55,3, 64,9, 41,7, 14,9, 2011, 778,8, 362,5, 137,6, 55,9, 71,8, 41,2, 16,7, 2016, 802,8, 374,8, 136,7, 55,5, 75,8, 43,3, 17,6, 2017, 808,1, 377,8, 136,7, 55,4, 76,7, 43,7, 17,7, 2018, 808,8, 378,6, 136,7, 50,8, 81,1, 43,6, 17,8, 2019, 813,7, 381,9, 134,0, 44,8, 88,4, 44,4, 18,0, 2020, 820,5, 386,4, 125,5, 43,2, 91,9, 44,7, 18,2, 2021, 826,4, 390,7, 122,7, 42,7, 93,2, 44,8, 18,3, 2022, 831,6, 395,1, 114,1, 42,4, 93,8, 45,0, 18,5, 2023, 838,0, 399,6, 110,5, 42,3, 95,3, 45,2, 18,8, 2024, 846,4, 403,8, 109,8, 42,4, 97,5, 45,6, 19,0, 2025, 852,0, 406,9, 108,9, 42,4, 99,0, 46,0, 19,2, 2026, 855,3, 409,4, 107,6, 42,4, 100,2, 46,1, 19,4,  , andel i pct., 2026, 100,0, 47,9, 12,6, 5,0, 11,7, 5,4, 2,3, Anm.: Fra og med opgørelsen 1. januar 2011 er garager, carporte og udhuse (småbygninger) medtaget. Bygningsarealet er summen af etageareal og kælderareal. Restkategorien uoplyst/under opførelse regnes ikke med i tabellens total., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygb34, , , bygb33, og , bygb3, Bestanden af bygninger 1. januar 2026, 27. marts 2026 - Nr. 73, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. april 2027, Alle udgivelser i serien: Bestanden af bygninger, Kontakt, Kasper Emil Freiman, , , tlf. 23 45 47 32, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Opgørelsen over bygningsbestanden er foretaget ved udtræk fra Bygnings- og Boligregistret (BBR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bygningsopgørelsen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/53885

    Nyt

    NYT: Tæt på 19 mio. afrejsende flypassagerer i 2025

    Luftfart (år) 2025

    Afrejsende flypassagerer, 18,8 mio. , 2025, +5 % , Fra 2024 til 2025, Se tabel, 27. februar 2026, Der var tæt på 19 mio. afrejsende passagerer fra offentlige danske lufthavne i 2025, hvilket er det højeste nogensinde. Der var 840.00 flere passagerer i 2025 end i 2024, hvilket svarer til en samlet stigning på 5 pct. Der var dog store forskelle for de forskellige lufthavne. I Københavns Lufthavn var der i alt 16,2 mio. afrejsende passagerer i 2025 - en stigning på 1,3 mio. eller 8 pct. i forhold til 2024. Omvendt faldt det samlede antal afrejsende passagerer fra Billund Lufthavn med 440.000 eller 22 pct. i samme periode., Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyv31, Aarhus og Aalborg havde flere afrejsende passagerer i 2025, I både Aarhus og Aalborg lufthavne steg det samlede antal afrejsende passagerer i 2025 med 3 pct., hvilket svarer til hhv. 8.000 og 25.000 flere afrejsende passagerer end i 2024. Passagerer i Øvrige lufthavne faldt med 9 pct. i forhold til 2024. Fælles for disse lufthavne er, at der var fald i international rutetrafik, mens der var stigning i national rutetrafik., Flere afrejsende passagerer på både internationale og nationale fly, Antallet af afrejsende passagerer på internationale fly steg samlet med 4 pct. eller 630.000 i 2025 i forhold til 2024, mens stigningen for nationale fly var på 15 pct., svarende til 215.000. Der var 1,1 mio., eller 8 pct. flere afrejsende internationale passagerer fra Københavns Lufthavn, mens Billund Lufthavn omvendt oplevede det største fald i international rutetrafik med ½ mio. færre afrejsende internationale passagerer. , Afrejsende passagerer fra offentlige danske lufthavne, faktiske tal,  , 2025, Hele året, Ændring,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt. , 4. kvt., 2024, 2025,  ,  , 1.000 passagerer, pct., I alt, 3, 575, 5, 067, 5, 591, 4, 602, 17, 994, 18, 835, 5, National, 286, 443, 454, 432, 1, 400, 1, 615, 15, International, 3, 289, 4, 624, 5, 137, 4, 171, 16, 593, 17, 220, 4, Rutetrafik i alt, 3, 355, 4, 771, 5, 157, 4, 392, 16, 840, 17, 676, 5, National, 277, 433, 439, 419, 1, 356, 1, 569, 16, International, 3, 079, 4, 338, 4, 718, 3, 973, 15, 483, 16, 107, 4, Charter- og taxitrafik, 213, 287, 424, 203, 1, 135, 1, 127, -1, National, 6, 8, 10, 9, 38, 33, -12, International, 207, 279, 414, 193, 1, 097, 1, 094, 0, Anden trafik, 6, 9, 10, 8, 19, 33, 70,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Afrejselufthavn,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , København, 3, 036, 4, 360, 4, 770, 3, 999, 14, 901, 16, 164, 8, National rutetrafik, 156, 243, 249, 230, 767, 877, 14, International rutetrafik, 2, 749, 3, 960, 4, 290, 3, 656, 13, 511, 14, 656, 8, Charter- og taxitrafik mv., 132, 156, 231, 112, 623, 631, 1, Billund, 325, 388, 477, 323, 1, 953, 1, 514, -22, National rutetrafik, 3, 27, 30, 21, 31, 82, 167, International rutetrafik, 264, 269, 312, 236, 1, 577, 1, 081, -31, Charter- og taxitrafik mv., 58, 93, 134, 66, 345, 350, 1, Aalborg, 143, 196, 219, 185, 719, 744, 3, National rutetrafik, 81, 109, 111, 122, 385, 424, 10, International rutetrafik, 44, 62, 66, 45, 232, 217, -6, Charter- og taxitrafik mv., 18, 24, 42, 18, 102, 103, 1, Aarhus, 42, 79, 83, 59, 256, 264, 3, National rutetrafik, 17, 23, 20, 21, 69, 80, 16, International rutetrafik, 21, 45, 48, 34, 156, 147, -6, Charter- og taxitrafik mv., 4, 12, 16, 4, 30, 36, 18, Øvrige lufthavne, 29, 44, 42, 37, 165, 150, -9, National rutetrafik, 20, 31, 29, 25, 105, 106, 1, International rutetrafik, 1, 2, 2, 1, 8, 6, -25, Charter- og taxitrafik mv., 7, 11, 11, 11, 52, 39, -25, Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyv91, Afrejsende flypassagerer, 18,8 mio. , 2025, +5 % , Fra 2024 til 2025, Se tabel, Luftfart (år) 2025, 27. februar 2026 - Nr. 45, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. marts 2027, Alle udgivelser i serien: Luftfart (år), Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Chartertrafik dækker erhvervsmæssig ikke-regelmæssig offentlig lufttrafik og er altså ikke sammenfaldende med charter- eller pakkerejser, selv om de kan foregå med chartrede fly. Statistikken er baseret på data, som lufthavnene har indberettet til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen på månedsbasis., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Luftfart, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/53921

    Nyt

    NYT: De yngste biler bor i Hørsholm

    Motorparken 1. januar 2026

    Motorparken, 1. januar 2026, 2.914.000 , Personbiler, +1,7 % , 1. januar 2025 til 1. januar 2026, Se tabel, 24. marts 2026, De nyeste biler med en privat bruger findes i Hørsholm Kommune, hvor bilernes gennemsnitsalder var 8,6 år pr. 1. januar 2026. På Ærø er privatbilerne ældst med en gennemsnitsalder på 15,4 år tæt fulgt af Samsø med 14,5 år - to år ældre end bornholmernes biler, som er tredjeældst. Gennemsnitsalderen for privatbiler er generelt lavest i Øst- og Nordsjælland, Århusområdet og Aalborg. Mønstret er stort set uforandret i forhold til sidste år. Gennemsnitsalderen for de private brugeres biler i hele landet er 10,3 år, mens erhvervsbrugernes er 5,3 år. For et år siden var gennemsnitsalderen hhv. 10,2 år og 5,1 år. Bilerne er samlet set i gennemsnit 10,0 år mod 9,8 år for et år siden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil8, Seks gange så mange personbiler som i 1962, Der kører seks gange så mange personbiler rundt på de danske veje primo 2026 som i 1962, idet bestanden af personbiler er vokset fra 470.000 til 2.914.000. I det samme tidsrum er befolkningen vokset fra 4,63 mio. til 6,02 mio., I løbet af 2025 voksede bestanden med 49.000 biler, hvilket svarer til en stigning på 1,7 pct. Der var i 2025 185.400 nyregistreringer af personbiler, hvilket er 6,9 pct. flere end i 2024. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil707, og , bil6, Antallet af elbiler er steget med 57 pct. fra 2025 til 2026, Elbiler udgør primo 2026 i alt 15,6 pct. af de personbiler, husholdningerne ejer, mens pluginhybriderne udgør 3,9 pct. I erhvervene udgør elbilerne 42,5 pct. af bestanden af de erhvervsejede personbiler, mens pluginhybriderne udgør 8,1 pct. Elbilerne udgør samlet set 18,6 pct. af alle personbiler, mens pluginhybriderne mv. udgør 4,5 pct. Sidste år var andelene hhv. 12,0 pct. og 4,5 pct. I faktiske tal er der 668.800 elbiler og pluginhybrider primo 2026 mod 472.000 for et år siden. , Skanderborg kommune ligger med 22,5 pct. højest på landsplan, når man ser på andelen af elbiler blandt husholdningernes personbiler. I modsat ende ligger ø-kommunerne, der alle har en andel på under 11 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil710, Færre busser og varebiler, flere personbiler, Den samlede bestand af , motorkøretøjer, var på 3.513.200 stk. ved årsskiftet. Siden 1. januar 2022 er bestanden vokset med 99.000 køretøjer eller 2,9 pct. Der er kommet flere personbiler, lastbiler, sættevognstrækkere og motorcykler, mens der er blevet færre busser, varebiler traktorer og knallert-45. I absolutte tal var der 31.500 færre busser og varebiler, mens der var 126.400 flere personbiler end for fire år siden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil707, Køretøjsbestanden i Danmark. 1. januar,  , 2022,  , 2023,  , 2024,  , 2025,  , 2026,  , 2022, - 2026,  , antal, pct., Alle køretøjer i alt, 4, 816, 000, 4, 832, 845, 4, 856, 114, 4, 895, 648, 4, 956, 740, 2,9, Motorkøretøjer i alt, 3, 414, 225, 3, 418, 366, 3, 435, 175, 3, 465, 129, 3, 513, 244, 2,9, Personbiler, 2, 787, 553, 2, 801, 076, 2, 827, 864, 2, 864, 904, 2, 914, 000, 4,5, Benzin, 1, 840, 349, 1, 820, 424, 1, 796, 437, 1, 747, 652, 1, 664, 721, -9,5, Diesel, 802, 420, 762, 754, 708, 176, 645, 131, 580, 344, -27,7, El, 66, 610, 112, 674, 200, 108, 344, 439, 540, 980, 712,2, Hybrid (plugin), gas mv., 78, 174, 105, 224, 123, 143, 127, 682, 127, 955, 63,7, Busser, 11, 923, 11, 377, 10, 794, 10, 346, 10, 111, -15,2, Varebiler, 373, 470, 364, 888, 356, 198, 349, 484, 343, 792, -7,9, Lastbiler , 27, 717, 27, 623, 27, 719, 27, 891, 28, 269, 2,0, Sættevognstrækkere, 15, 430, 15, 776, 15, 636, 15, 598, 15, 857, 2,8, Motorcykler, 168, 418, 169, 237, 170, 347, 171, 638, 176, 202, 4,6, Knallert-45, 28, 520, 27, 182, 25, 573, 24, 203, 23, 952, -16,0, Brand- og redningskøretøjer, 2, 1, 194, 1, 207, 1, 044, 1, 065, 1, 061, -11,1, Øvrige køretøjer i alt, 1, 401, 775, 1, 414, 479, 1, 420, 939, 1, 430, 519, 1, 443, 496, 3,0, Påhængsvogne indtil 2 ton, 1, 067, 505, 1, 077, 363, 1, 085, 691, 1, 096, 440, 1, 107, 434, 3,7, Påhængsvogne over 2 ton, 82, 326, 86, 480, 89, 997, 93, 483, 97, 376, 18,3, Sættevogne, 48, 229, 50, 848, 50, 458, 50, 350, 50, 907, 5,6, Campingvogne, 118, 422, 114, 648, 110, 146, 105, 817, 104, 026, -12,2, Traktorer, 85, 293, 85, 140, 84, 647, 84, 429, 83, 753, -1,8, 1, Må anvendes til privatkørsel. , 2, Kun vare- og lastbiler., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil707, og , bil710, Motorparken, 1. januar 2026, 2.914.000 , Personbiler, +1,7 % , 1. januar 2025 til 1. januar 2026, Se tabel, Motorparken 1. januar 2026, 24. marts 2026 - Nr. 66, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. marts 2027, Alle udgivelser i serien: Motorparken, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Statistik­dokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/53924

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation