Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1981 - 1990 af 2371

      Prisjægerne

      Jordbær, optøede kyllinger, storkøbsrabat og jakker på udsalg får ikke en chance, når Annette Nielsen er i aktion som prisjæger. Hun er nemlig med til at danne nogle af Danmarks vigtigste nøgletal - forbrugerprisindekset og inflationen - og så er reglerne for, hvad der må måles, klippefaste., 15. juli 2002 kl. 0:00 ,  , Hvor andre kunder kan stå ved køledisken og nøle over, hvad middagsmaden dog skal være, så spildes der ikke et sekund, når Annette Nielsen en solskinsvarm junidag træder ind i Bryggervangens Supermarked. I frugt- og grøntafdelingen får hun tomater, agurker og icebergsalat til nærmest at flyve fra hylderne hen på elektronvægten og tilbage igen. , "Se, en icebergsalat, 1.132 gram. I sidste måned var de kun på 6-800 gram, men stykprisen er den samme," siger hun, mens hun grifler pris og vægt ned i formularen for prismåling. For Annette Nielsen er det kiloprisen, der tæller, og ikke pris pr. styk. Hun er nemlig i gang med den store, månedlige prisindsamling. Her er decimalerne vigtige, og hun skal vide præcis, hvor meget kunden får pr. krone. Tomat 52 gram, æble 252 gram, blomkål 962 gram. Jordbær og hindbær bliver til gengæld ikke rørt. Det er sæsonvarer med så stort prisudsving, at det ikke kan bruges i en seriøs prisstatistik. , Annette Nielsen styrer videre mod kødafdelingen. Tilbuddet om at købe tre pakker schnitzel for 100 kroner får heller ikke en chance. Det er nemlig prisen på den enkelte vare, der gælder, uanset at det giver en lidt højere kilopris. , Tilbudspriser preller af, En pakke kyllingefilet bliver taget op, men den bliver straks dumpet. Det er de små bogstaver "har været nedfrosset" nederst på mærkaten, der bandlyser kyllingekødet fra at blive registreret. "Der måles ikke på fryservarer i denne undersøgelse, så selv om kødet er optøet, så gælder det ikke," forklarer hun. , Hvor andre kunder kan blive fristet af de gule "nedsat til" eller "nu kun" mærker på varerne, så preller den slags fuldstændig af hos Annette Nielsen: "Den ene måned står en vare som tilbudsvare. Den næste måned står den så til normalpris, men så er prisen alligevel lavere pr. kilo. Man kan godt føle, at folk bliver lidt snydt," siger hun. , Gennem brød, vaskepulver og tandpasta zig-zagger Annette Nielsen sig gennem Bryggervangens gange til hylderne med hårshampoo. Det bliver en Elida til kr. 15,95, der ryger ind i Danmarks Statistiks kolonner. Både pris, milliliter og mærke skrives ned. 35 minutter efter har Annette Nielsen gennemstøvet et af Østerbros største supermarkeder for 70-80 varegrupper, og hun sætter nu kursen mod Tøjeksperten på Østerbrogade. Men sommerudsalget gør tøjbutikken til en hård nød at knække. "Priserne kan nemlig kun komme på, hvis mærket og typen er fuldstændig ens med det mærke og type, der var i handelen i forrige måneder - og det kan være svært med tøj, fordi tøjstilen hyppigt skifter, især når der er udsalg," siger Annette Nielsen. Til gengæld ryger der en Esprit T-shirt på listen. Rubrikken for sweater forbliver tom. Sweatere er der nemlig ingen af i butikken, for hvem i alverden vil købe den slags på en varm junidag? , Prisjægere i hele EU, Hjemme på kontoret taster Annette Nielsen priserne ind med det samme på sin computer, og tallene gemmes i Danmarks Statistiks nøje kontrollerede datamaskine. Datamaskinen bliver også fodret med prisoplysninger fra de 24 andre prisindsamlere i Danmark, der ligesom Annette Nielsen er ude hver måned og tjekke priser fra den syvende til den tolvte dag. , Datamaskinen spytter herefter ud med månedens forbrugerprisindeks. Således gik det til, at et icebergsalathoved på 1.132 gram og andre varer i hundredevis gav et forbrugerprisindeks på 105,0 for juni måned 2002. De øvrige EU-lande har også prisjægere, der tjekker, hvor meget varerne koster i euro, pund eller kroner. Oplysningerne bliver sendt til EU's statistikkontor Eurostat, der så kan fortælle, hvor store forskelle der er i prisstigningen landene imellem. , Sådan beregnes inflationen, Hvis prisjægerne finder ud af, at varerne bliver dyrere i butikkerne, så kan det i sidste ende betyde, at du skal betale mere i rente på dine lån, Når TV-Avisen fortæller, at inflationen nu er på 2,2 pct., og at renten derfor stiger, så er det hverken økonomer eller computere, der har fundet de oprindelige oplysninger. De kommer nemlig fra bl.a. de 25 prisjægere, som tjekker butikspriserne for Danmarks Statistik. Efter prisjægerne har samlet tallene fra tøj- og madbutikker i 25 forskellige regioner, ryger oplysningerne ind på en datamaskine. Datamaskinen fodres også med oplysninger om alle andre forbrugsomkostninger, fx transport. Her er kilderne bl.a. bilforhandlerne og DSB. , Når tallene er samlet, regner computeren. Den tager mere hensyn til fx boligomkostningerne end til drikkevarer. En stigning på fem procent i boligomkostninger er nemlig noget, der batter i inflationen, hvorimod en stigning på fem procent på drikkevarer ikke tæller nær så højt. Inflationen er et af nøgletallene for Nationalbanken og den danske regering. Kommer fx prisjægerne og fortæller, at priserne stiger kraftigt, så viser det at inflationen er røget op. Hvis inflationen bliver for høj, kan det betyde, at Nationalbanken sætter renten op. Den højere rente betyder nemlig, at forbrugerne køber mindre, og et mindre forbrug vil typisk betyde, at priserne ikke stiger så hurtigt.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-07-15-Prishenterne

      Bag tallene

      Nyuddannede inden for transport og logistik kommer hurtigst i job blandt nyuddannede med en erhvervsuddannelse

      Blandt erhvervsuddannelser ligger området transport og logistik i top, når det gælder beskæftigelse for nyuddannede dimittender: 86 pct. af dimittenderne på transport- og logistikområdet i 2019 var i job ni måneder efter afsluttet uddannelse. Generelt fører en erhvervsuddannelse hurtigere til job end de længerevarende uddannelser., 15. januar 2024 kl. 7:30 ,  , Hele 86 pct. af de nyuddannede, der i 2019 fik et svendebrev som kranfører, godschauffør, autohjælper, ambulanceredder eller et af de andre specialer på transport- og logistikområdet, var i arbejde ni måneder efter afsluttet uddannelse. Dermed ligger transport- og logistikområdet i top blandt de forskellige erhvervsuddannelser, når det gælder beskæftigelse for nyuddannede., Mekanikerne følger lige efter: Blandt cykel-, auto- og skibsmekanikere var 81 pct. i arbejde ni måneder efter afsluttet uddannelse. Næsten det samme gælder for dem, der blev uddannet inden for strøm og elektronik, heraf er ca. halvdelen elektrikere., Andel af dimittender i beskæftigede ni mdr. efter fuldført erhvervsuddannelse, 2019, Kilde: , www.statistikbanken.dk/OVGARB10, ”Når det gælder beskæftigelse for nyuddannede, ligger de forskellige erhvervsuddannelser generelt højt, sammenlignet med de forskellige typer af videregående uddannelser”, siger Asger Bromose, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Af alle, der fuldførte en erhvervsuddannelse i 2019, var i gennemsnit 74 pct. i beskæftigelse ni måneder efter. Det er højere end for både de korte, de mellemlange og de lange videregående uddannelser. For de mellemlange er andelen 69 pct., for de lange 63 pct. og for de korte videregående uddannelser er andelen i beskæftigelse ni måneder efter endt uddannelse på 48 pct., Andel af dimittender i beskæftigelse 9 mdr. efter gennemført uddannelse i 2019, Kilde: , www.statistikbanken.dk/OVGARB10, Flest uddannede med en uddannelse inden for Kontor og handel, I alt fuldførte 27.905 personer en erhvervsuddannelse i 2019, som er det seneste år, hvor Danmarks Statistik har data om nyuddannedes vej videre i beskæftigelse. Hver tredje af dem, helt præcist 9.405, blev uddannet inden for kontor/handel/forretningsservice, som dermed er det område, hvor markant flest tog en erhvervsuddannelse. Blandt uddannede inden for dette område, ligger beskæftigelsesgraden lidt under gennemsnittet efter ni måneder, nemlig på 68 pct.  , TOP TI - erhvervsuddannelser målt på antal personer med fuldførte uddannelser i 2019:,  1.  Kontor/handel/erhvervsservice: , 9.405,  2.  Omsorg/sundhed og pædagogik: , 3.863,  3.  Byggeriområdet: , 3.422,  4.  , Strøm og elektronik: , 2.290,  5.  , Maskinteknik og produktion, 2.058,  6.  , Fødevarer mv.: , 1.804,   7. , Jordbrug og natur: , 1.397,   8. , Transport og logistik: , 1.310,  ,   9. , Cykel-/auto- og skibsmekanik: , 1.189,  10., Grafisk teknik/medieproduktion: ,    , 520, De ældste dimittender har uddannelser inden for omsorg/sundhed og transport, Ser man på, hvad der kendetegner den seneste årgang dimittender, der har fuldført en erhvervsuddannelse, er de seneste tal fra 2022. Her var to tredjedele (66 pct.) af alle, der fuldførte en erhvervsuddannelse under 30 år. Hver femte (19 pct.) var 30-39 år, og endelig var 15 pct. fyldt 40 år, da de fuldførte en erhvervsuddannelse. , Uddannelserne inden for omsorg, sundhed og pædagogik er de erhvervsuddannelser, der havde den højeste andel af dimittender over 40 år, nemlig 34 pct. , Cykel/auto/skibsmekaniker havde derimod den største andel af de yngste dimittender: 74 pct. af dem var under 25 år i 2022. Herefter følger oplevelsesområdet (bl.a. frisør og kosmetiker) med en andel af under 25-årige på 66 pct., Relativ aldersfordeling af personer, som fuldførte en erhvervsuddannelse i 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/UDDAKT34,  , Forskellig kønsfordeling mellem uddannelserne, Den mest ligelige kønsfordeling blandt erhvervsuddannede dimittender ses på fødevareomådet (fx bager, slagter og tjener). Her var der i 2022 blandt dimittenderne 51 pct. mænd og 49 pct. kvinder., På langt de fleste erhvervsuddannelserer ses en mere ulige kønsfordeling. Størst andel af kvinder findes sundhed, omsorg og pædagogik med 88 pct. kvinder. Oplevelsesområdet følger lige efter med en andel af kvinder på 87 pct., I den anden ende af skalaen finder vi cykel-, auto-, skibsmekanik mv. med 96 pct. mænd samt strøm og elektronik med 95 pct. mænd, Relativ kønsfordeling for personer, som fuldførte en erhvervsuddannelse i 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/UDDAKT34, Fakta, Artiklen omfatter dimittender i beskæftigelse 9 måneder efter, at de fuldførte en uddannelse i perioden 1. oktober 2018 – 30. september 2019, Læs mere: , Erhvervsuddannede kommer hurtigst i job, (Nyt fra Danmarks Statistik),  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-01-15-eud-transport-logistik

      Bag tallene

      Dansk musik taber i stigende grad til udenlandsk musik

      Mens salget af international musik er steget markant, er salget af dansk musik stagneret. Især på streamingtjenester giver udenlandsk musik den danske baghjul., 13. juli 2021 kl. 7:30 - Opdateret 14. juli 2021 kl. 12:23 , Af , Presse, Der er indsat en faktaboks med info om nye digitale trends i artiklen efter dens originale udgivelsesdato, Musik indspillet og udgivet af danske artister må i stigende grad vige på playlisterne til fordel for udenlandske artisters musik. Således er salget af dansk musik i perioden 2009-2019 faldet med 17 pct., mens salget af udenlandsk musik er steget med 37 pct. , Det betyder, at dansk musik nu udgør en tredjedel af den solgte musik herhjemme mod knap halvdelen i 2009. , ”Siden musikstreaming-tjenesternes indtog i Danmark i 2012 er salget af udenlandsk musik i Danmark steget markant, mens dansk musiks omsætning har været stort set uændret,” forklarer kontorchef i Danmarks Statistik Claus Andersen. , ”I starten af 10’erne solgte dansk og udenlandsk musik omtrent lige godt, men i årene herefter vokser salget af international musik væsentligt hurtigere end dansk musik.” , Det danske musiksalg lå i 2019 med salg for 205 millioner kr. på omtrent samme niveau som i 2012. I årene før streamingens indtog lå det danske musiksalg i omegnen af 244 millioner årligt., Fakta: Ny rapport for 2020, Danmarks Statistiks tal om musiksalget i Danmark dækker i skrivende stund perioden 2008-2019, hvor den danske musiks andel af det vigtige og voksende streaming-marked gennemsnitligt har ligget på 36 pct. siden streamingens indtog i statistikken i 2012., I 2019 var dansk musiks andel af streaming-markedet 33 pct. , Ifølge musikselskabernes brancheorganisation IFPI Danmark var 2020 dog et stærkt digitalt år for dansk musik, hvor danske artister endte med at tage hele 42,3 pct. af det digitale salg. , Læs mere om dette i IFPI-rapporten Musikselskaber 2020., Læs mere om Danmarks Statistiks opgørelse over musiksalget i statistikdokumentationen: , Handel med musikrettigheder- og værker, Denne statistik opdateres næste gang 20-08-2021 08:00 med perioden 2020, Kilder: Danmarks Statistik og IFPI, Salg af musik i Danmark 2009-2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/musik1, Udenlandsk musik vinder på streamingtjenesterne , Streaming af musik er inden for en kort årrække blevet altdominerende inden for salg af musik. I 2012 kom ca. en fjerdedel af musiksalget fra streaming, en andel som var steget til 90 pct. 7 år senere., I alle årene hvor streamingtjenesterne har været en del af markedet, har salget af udenlandsk musik på disse tjenester været større end det danske, en afstand som kun er forøget i årenes løb. , Således var fordelingen på udenlandsk og dansk musik via streaming 55 pct. international og 45 pct. dansk, i 2012 mens fordelingen i  2019 var 66 pct. udenlandsk 33 pct. dansk. , ”Vi kan se, at den danske musik i starten og op til midten af 10’erne fik en større andel af deres salg fra fysiske medier end den udenlandske musik gjorde,” forklarer Claus Andersen. , ”En forklaring på denne udvikling kan være, at de yngre aldersgrupper, der typisk er store musikforbrugere, i højere grad bruger de nye digitale tjenester og har mere internationalt orienterede musikpræferencer end de ældre aldersgrupper. ” , Andel af musiksalget som kommer fra fysiske medier, Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/musik1, Andel af musiksalget som kommer fra streaming, Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/musik1, Streaming er mest udbredt blandt de yngre generationer, Ifølge Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse er streaming især udbredt blandt de yngre generationer. Den højeste andel musikstreamere ses blandt de 16-24 årige og de 25-34 årige, hvor hhv. 95 pct. og 91 pct. streamede musik i 2019. , Herefter falder brugen af musikstreaming-tjenester støt med alderen. Lidt over halvdelen af de 55-64 årige streamer, hvilket er dobbelt så mange sammenlignet med de 64-75 årige, og fem gange så mange sammenlignet med personer på 75 år og opefter. , Samlet set er det 64 pct. af befolkningen over 15 år, der i 2019 streamede musik. , ”De yngre generationer er storforbrugere af streaming og driver i høj grad salget af udenlandsk musik opad på disse tjenester,” forklarer Claus Andersen. , ”I takt med, at de lidt ældre generationer i højere grad omfavner streamingtjenester, kan man forvente en stigning i salget af dansk musik på disse.”, Fakta: Andre kulturområder presses ikke i samme omfang, Mens dansk musik taber terræn til den udenlandske ser samme trend ikke ud til at gøre sig gældende på biograf- og litteraturområdet. , Således var 26 pct. af alle solgte biografbilletter i 00’erne og 10’erne til danske biograffilm, mod 22 og 18 pct. i 80’erne og 90’erne. , Amerikanske film udgjorde 54 pct. af billetsalget i 80’erne og omtrent samme andel i 10’erne. I 90’erne så amerikanske film faktisk ud til at presse de danske film med en billetandel på hele 70 pct. , Kigger man på kommercielt udkomne bøger i Danmark ser trenden ud til at gå i den anden retning. I 2019 var 68 pct. af alle nye udgivne bøger med dansk som originalsprog, mens 18 pct. var på engelsk/amerikansk. , I 2009 var 57 pct. af de nye udgivne bøger med dansk originalsprog mod 27 pct. på engelsk/amerikansk. , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/bog06, og  , www.statistikbanken.dk/bio02, Hvis du har spørgsmål til tallene for musiksalget, kan du kontakte kontorchef Claus Andersen på tlf: 3917 3433 eller mail: CWA@dst.dk, Læs mere om musiksalg og streaming i artiklen: , ”Streaming af musik stagnerer., ” , Læs mere om danskernes kulturvaner her

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-07-13-dansk-musik-taber-i-stigende-grad-til-udenlandsk

      Bag tallene

      Danmarks forbrug af biomasse til energi holder historisk højt niveau

      I 2022 fortsatte Danmark med at producere energi fra biomasse på et historisk højt niveau. 30 pct. af biomassen til energi blev importeret fra udlandet. , 23. august 2023 kl. 7:00 , Af , Karina Schultz, Halm, træpiller, biogas og andre energivarer baseret på biomasse bliver i stigende grad brugt på danske kraftværker, i virksomheder og i husstande. I 2022 brugte Danmark 211 petajoule (PJ) energi fra biomasse, og det er en stigning på 18 pct. siden 2018. De største stigninger ses i brugen af biogas og skovflis, som begge er vokset med 17 PJ på fem år. Der var et minimalt fald fra 2021 til 2022, der kan forklares med et mindre opvarmningsbehov i 2022., Faktaboks: , Hvad er biomasse til energi?, Biomasse er organisk materiale fra planters binding af kulstof. Fossile brændsler som kul, olie og naturgas er derimod omdannet efter millioner års omdannelse i undergrunden. , Fast biomasse i form af brænde, skovflis og træpiller kommer fra træer. Halm kommer fra landbruget. Bionedbrydeligt affald er det organiske materiale i affald., Flydende biomasse omfatter biodiesel, bioethanol og bioolier, der kan være fremstillet af afgrøder som halm og raps eller forskellige affalds- eller restprodukter. Biodiesel og bioethanol tilsættes til diesel og benzin. , Biogas fremstilles af gødning fra landbruget og andet organisk restmateriale. Noget biogas opgraderes til bionaturgas og tilsættes naturgasnettet., ”Vores forbrug af biomasse til energi var sidste år mere end fire gange større end i 1995, og det er især skovflis og træpiller, der fylder mere i det danske forbrug af biomasse,” siger Thomas Eisler, fuldmægtig i Danmarks Statistik. , Biomasse til energi efter type, 1990-2022, Kilde: , Statistikbanken.dk/ENE2HO, .  , Anm: Tallene for 2022 er foreløbige, da ikke alle kilder var tilgængelige ved offentliggørelsen., Størstedelen af vedvarende energi er fra biomasse, Vedvarende energi udgjorde 45,6 pct. af det samlede energiforbrug i Danmark i 2022 (309 PJ). Biomasse udgjorde størstedelen af den vedvarende energi med 68 pct. Den resterende del kom fra sol, vind, vand, geotermi og varmepumper. , Anvendelse af biomasse til energi i Danmark samt det danske forbrug af vedvarende energi, 1995-2022, Kilde: , Statistikbanken.dk/ENE2HO, Import af biomasse er især træpiller og skovflis, Danmark dækker ca. 30 pct. af vores forbrug af biomasse med import, mens resten produceres i Danmark. Den danske produktion af biomasse, især biogas, er steget kraftigt siden 2018. Træpiller udgjorde totalt set 68 pct. af Danmarks import af biomasse, mens skovflis udgjorde 19 pct. i 2022. Derudover var der import af bionedbrydeligt affald, brænde og biodiesel, bioethanol og bioolie. , Danmark importerede 2,7 mio. tons træpiller i 2022. En stor del af denne import kom fra de baltiske lande Letland, Estland og Litauen med 43 pct. Dernæst følger USA og Canada, som stod for 26 pct. af Danmarks import af træpiller. Efter 2016 er USA og Canada blevet en væsentlig kilde til den danske import af træpiller, og i 2022 var importen derfra over seks gange større end i 2016., Import af træpiller, 2016-2022,  , Kilde: , Statistikbanken.dk/KN8Y, Danmark importerede 0,9 mio. tons skovflis i 2022. Størstedelen af denne import kom fra de baltiske lande Letland, Estland og Litauen med 59 pct. Dernæst følger Tyskland, som stod for 19 pct. af Danmarks import af skovflis. Sverige, Norge og Finland stod samlet for 18 pct. af importen af skovflis., Import af skovflis, 2016-2022, Kilde: , Statistikbanken.dk/KN8Y, Husstande forbruger en femtedel af biomassen direkte, Biomasse bruges både af danske virksomheder (herunder kraftværker) og af danske husstande for at skabe varme og som brændstof i køretøjer. Virksomhederne står for 79 pct. af forbruget af biomasse til energi, og de danske husstande står for 21 pct. Derudover kan husstandene også bruge biomasse indirekte – gennem el og fjernvarme., Det er især forbruget af træpiller i de danske husholdninger, der er steget siden 1995. Forbruget af bionaturgas er steget siden 2015 i takt med, at biogas opgraderes til bionaturgas og tilføres naturgasnettet. Derimod er forbruget af brænde faldet kraftigt siden 2018. , Husstandes forbrug af biomasse, 1995-2022, Kilde: , Statistikbanken.dk/ene2ha, Du kan læse mere om biomasse og vedvarende energi på Danmarks Statistiks temaside om klima: , www.dst.dk/da/Statistik/temaer/klima,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-08-23-Danmarks-forbrug-af-biomasse

      Bag tallene

      Nedlukning i Nordjylland berører 16.000 virksomheder, 280.000 indbyggere og 126.000 beskæftigede

      Selvom nogle restriktioner er lempet igen, gælder der stadig særlige regler for syv kommuner i Nordjylland. Vi har samlet data om de indbyggere, der er berørt. , 18. november 2020 kl. 8:00 , Af , Marie Hohnen, Regeringen har indført særlige restriktioner i syv kommuner i Nordjylland efter frygten for en ny version af COVID-19, der kan findes i minkfarme. , Den 5. november præsenterede regeringen nedlukningen, hvor det fremgik, at offentlig transport blev lukket ned til, fra og mellem kommunerne, skoleelever sendt hjem og beskæftigede blev opfordret til at arbejde hjemme i kommunerne - som er Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Thisted og Vesthimmerland. , Fra 16. november blev offentlig transport kommunerne imellem åbnet op, mens skoleelever fra 5-8. klasse blev sendt tilbage i skole. De resterende restriktioner gælder stadig i kommunerne. Vi har her samlet data om indbyggere og virksomheder i området. , Ca. 280.000 indbyggere berøres, Nedlukningen i de syv kommuner berører de 279.313 indbyggere, der bor der, hvilket svarer til 4,8 pct. af Danmarks befolkning. Det er ca. 141.000 mænd og ca. 138.000 kvinder. , ”Målt på befolkning er Hjørring Kommune den største med ca. 65.000 indbyggere. Det er derfor også i Hjørring, vi ser flest skoleelever, beskæftigede og virksomheder,” siger Kalle Emil Holst Hansen, der er specialkonsulent i Danmarks Statistik., Den største aldersgruppe er 50-59 årige. Se aldersfordelingen i figuren herunder. , Ca. 16.000 virksomheder i de syv kommuner, Offentlige og private arbejdspladser opfordres kraftigt til at hjemsende alle ansatte i ikke kritiske erhverv, lyder det i regeringens nye restriktioner for de syv kommuner.  , Der er i alt ca. 16.000 virksomheder i kommunerne, hvilket svarer til 5,1 pct. af virksomhederne i Danmark. Størstedelen af virksomhederne i de syv kommuner ligger i Hjørring Kommune, hvor 22 pct. af virksomhederne ligger, efterfulgt af Frederikshavn med 19 pct. og Thisted med 18 pct., Der er i alt for de syv kommuner flest virksomheder inden for branchen handel og transport mv. og branchen landbrug, skovbrug og fiskeri. , ”Firmaerne i de syv kommuner adskiller sig fra resten af landet ved at være særligt repræsenterede inden for brancherne Landbrug, skovbrug og fiskeri, ” siger Kalle Emil Holst Hansen og fortsætter:, ”I fem ud af de syv berørte kommuner udgør Landbrug, skovbrug og fiskeri mere end 20 pct. af virksomhederne, mens landsgennemsnittet er 8 pct. Kommunerne har også en generel overrepræsentation inden for industri mv., hvorimod Erhvervsservice er underrepræsenteret sammenlignet med hele landet.” , Rammer ca. 126.000 beskæftigede, Beskæftigede i kommunerne opfordres så vidt muligt til at arbejde hjemme, med mindre man varetager en kritisk funktion. , Der er 126.310 personer i beskæftigelse i de syv kommuner. Det svarer til 4,4 pct. af de beskæftigede i Danmark., Ud af de beskæftigede arbejder flest inden for branchen sundhed og socialvæsen. Her arbejder 18,8 pct. af de beskæftigede i de syv kommuner. , Herefter følger industri, hvor 16,3 pct. arbejder og handel, hvor 14,6 pct. arbejder. , 13.600 elever blev sendt hjem, En af de nye restriktioner omhandlede, at eleverne i klassetrinene 5.-8. klasse blev sendt hjem fra skole. De kunne dog starte i skole igen fra 16. november., Der var i alt ca. 13.600 elever hjemsendt fordelt på de syv kommuner, hvilket svarer til 5,0 pct. af alle skolebørn på de klassetrin i Danmark. , Fakta om nedlukningen i Nordjylland, Offentlige og private arbejdspladser opfordres kraftigt til at hjemsende alle ansatte., Beboerne blev opfordret at blive inden for kommunegrænsen, dog ikke dem, der varetager såkaldte kritiske funktioner. Fra den 16/11 blev der dog ikke længere opfordret til ikke at bevæge sig mellem kommunerne., Alle restauranter, caféer og værtshuse lukkes, dog er takeaway undtaget. , Sportsaktiviteter og kulturaktiviteter som biografer og museer lukkes ned. , Kollektiv transport til, fra og mellem de syv kommuner lukkes. Skolebusser er undtaget. Fra den 16/11 blev denne restriktion dog ophævet, således at det kun er offentlig transport til og fra kommunerne, der indstilles., Muligheden for at være 500 personer til siddende arrangementer afskaffes., Elever i 5.-8. klasse i grundskolen og studerende på videregående uddannelser skal have fjernundervisning. Fra den 16/11 blev denne restriktion ophævet., Kilde: https://coronasmitte.dk/restriktioner-i-nordjylland, Har du spørgsmål til tallene for beskæftigelse i denne artikel, kan du kontakte Pernille Stender på PSD@dst.dk. Spørgsmål til firmastatistikken kan rettes til Kalle Emil Holst Hansen på KHS@dst.dk, spørgsmål til folketallene til Dorthe Larsen på DLS@dst.dk og spørgsmål til tallene for grundskolen kan gives til Karen Reschat Holm på KCH@dst.dk. '

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-11-18-nedlukning-i-Nordjylland-beroerer-16000-virksomheder

      Bag tallene

      Flere folkeskoleelever har fået længere til skole

      Siden 2008 er afstanden til skole for nye folkeskoleelever blevet længere i kommunerne uden for de store byer. I 20 kommuner havde mere end hver fjerde elev i 0. klasse mindst 5 km til skole i 2018., 13. august 2019 kl. 12:05 , Af , Magnus Nørtoft, I forhold til 2008 har de nye folkeskoleelever samlet set fået lidt længere til skole. I 2008 var medianafstanden til skole 1,3 km for folkeskoleelever i 0. klasse, mens den var 1,5 km i 2018.  Folkeskoler er kun kommunale grundskoler, og børn på frie grundskoler er altså ikke med i opgørelsen i denne artikel., Det er især børn uden for de store byer, der har fået længere til skole. Når man inddeler kommunerne i grupper er medianafstanden vokset med 245 m i landkommuner og 212 m i oplandskommuner, mens den i hovedstadskommuner og storbykommuner er vokset ganske lidt med henholdsvis 56 m og 35 m. Det viser en særkørsel fra Danmarks Statistik., ”De længere afstande kan bl.a. hænge sammen med, at en del kommuner lukkede en række små skoler i mindre byer i årene efter kommunalreformen, men der kan også være andre forklaringer, såsom flyttemønstre, samt at forældre ikke nødvendigvis vælger den skole, som ligger nærmest på hjemmet," siger Lene Riberholdt, fuldmægtig, Danmarks Statistik., Se et kort med kommunegrupperne nederst i artiklen., Afstand (median) til skole. Folkeskoleelever i 0. klasse, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på elevregisteret., Anm.: Kommunerne er opdelt efter, Danmarks Statistiks kommunegrupper, . Tallene er opgjort pr 1. okt., Faktaboks: derfor bruger vi medianafstanden , I denne artikel ser vi på medianafstanden i stedet for gennemsnitsafstanden. Det skyldes, at få elever med meget lange afstande til skole kan trække gennemsnittet meget op. Således var den gennemsnitlige distance til skole på landsplan ca. 5 km i 2018, selvom halvdelen af eleverne altså boede under 1,5 km fra deres skole., Den effekt undgås, hvis man bruger medianen. Medianafstanden er den afstand, som deler eleverne i to lige store grupper: de personer, der har kortere til skole end medianafstanden, og de elever, der har længere end medianafstanden., Flere har mere end 5 km til skole, Andelen af folkeskoleelever, som har mere end 5 km til skole, er steget siden 2008. Samlet set for hele landet er andelen steget fra 10,1 pct. i 2008 til 13,5 pct. i 2018. , Andelen er også steget inden for alle fem kommunetyper. Mest i oplandskommunerne, hvor andelen er vokset med 8 procentpoint og mindst i storbykommunerne, hvor den kun er blevet 0,8 procentpoint større i 2018 i forhold til 2008. Andelen er overordnet set større i land- og oplandskommunerne end i de andre kommunegrupper. Her havde hver femte folkeskoleelev i 0. klasse mere end 5 km til skole. , Andel med mindst 5 km til skole. Folkeskoleelever i 0. klasse, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på elevregisteret., Anm.: Kommunerne er opdelt efter, Danmarks Statistiks kommunegrupper, . Tallene er opgjort pr 1. okt., Langt de fleste har fortsat under 2 km til skole, Selvom andelen af nye folkeskoleelever med mere end 5 km til skole er steget de seneste 10 år, har størstedelen af børnene fortsat under 2 km til skole. I 2018 gik næsten to tredjedele af børnene (65 pct.) i 0. klasse i en folkeskole under 2 km til skole, mens tre ud af fire (77 pct.) havde under 3 km., Afstand til skole. Folkeskoleelever 0. klasse. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på elevregisteret., Anm.: Kommunerne er opdelt efter, Danmarks Statistiks kommunegrupper, . Tallene er opgjort pr 1. okt., Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, er du velkommen til at kontakte Lene Riberholdt, fuldmægtig, Danmarks Statistik, 39 17 31 85 eller , lri@dst.dk, eller Mikkel Jonasson Pedersen, fuldmægtig, Danmarks Statistik, 39 17 37 52, , mps@dst.dk, ., Sådan har vi gjort, Denne artikel bygger på en særkørsel af afstanden fra eleverne i 0. klasses folkeregisteradresse til skolen. , Der er udelukkende tale om elever, som går på en folkeskole (kommunale grundskoler). Elever i specialklasser er ikke med i opgørelsen. Den samme gælder elever på de frie grundskoler, fx fri- og privatskoler., Der er i beregningen af afstand taget udgangspunkt i korteste afstand via vejnettet, da det ikke er muligt at tage hensyn til gang og cykelstier. En lille del af folkeskoleeleverne i 0. klasse (ca. 1.000 af 47.000 elever i 2018) er ikke med i opgørelsen på grund af kvaliteten af adresseoplysningerne., Kommunerne har i nogle tilfælde, hvor flere skoler på forskellige adresser er lagt sammen, registreret skolernes adresser på de sammenlagte skolers hovedadresse. Dette kan gøre, at nogle elever i opgørelsen har kortere eller længere til skole end i virkeligheden., Læs mere i , statistikdokumentationen for grundskoleuddannelser, : ,  , Danmarks Statistiks kommunegrupper. 2019, Kilde: , Danmarks Statistik,   ,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-08-13-flere-folkeskoleelever-har-faaet-laengere-til-skole

      Bag tallene

      Hvedemarker eller villaveje: Se hvad der fylder i din kommune

      Frederiksberg er den kommune, hvor parker og sportsanlæg fylder relativt mest. Korn og rodfrugter fylder relativt mest i Lolland Kommune, og heder og enge er mest udbredt på Fanø. En ny opgørelse fra Danmarks Statistik viser arealdækket i kommunerne., 23. marts 2020 kl. 9:30 - Opdateret 31. august 2021 kl. 11:45 , Af , Magnus Nørtoft, Der er opdaget en slåfejl i artiklens første linje, hvor det var angivet af landbrugsjord udgjorde 61 pct. af Danmarks areal i 2018. Det rigtige tal er 60 pct. Fejlen er rettet i teksten., 6, 0, pct. af Danmarks areal er landbrugsjord, cirka en fjerdel er skov, natur eller søer og vandløb og de sidste 14 pct. er veje, bygninger og andre kunstige arealer. Men fordelt på kommuner varierer fordelingerne en hel del. , ”Helt overordnet adskiller kommunerne i Region Hovedstaden sig fra resten af landet ved at have relativt flere kunstige arealer i form af veje, bygninger, parker og lignende og færre landbrugsarealer, ” siger Ingeborg Vind, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Således dækker de kunstige arealer i kommunerne tættest på København over 70 pct. at kommunernes areal, mens landbrugsjord i en stor del af kommunerne i regionen dækker under 30 pct. at arealet, viser en ny statistik, som opgør arealdækket i kommunerne. Her kan man se hvor skov, landbrugsjord og byggede arealer fylder mest. , Statistikken er opdelt på i alt 17 forskellige arealtyper, som det er muligt at studere på det interaktive kort nedenfor, som også kan findes i Statistikbanken. , I det følgende har vi samlet en række top-10 lister over kommuner med særligt meget af en type areal.,  , Rødovre Kommune er mest bebygget , Med 60,1 pct. har Rødovre Kommune den største andel bebygget areal – efterfulgt af Frederiksberg og Gentofte. Greve Kommune er den eneste kommune i top 15, som ikke ligger i Region Hovedstaden. Ser man i stedet på det faktiske areal er det bebyggede område med 96,6 km2 størst i Aalborg Kommune. ,  , Parker og sportsanlæg fylder på Frederiksberg, 15,4 pct. at arealet på Frederiksberg er dækket af parker, sportsanlæg, og andre rekreative områder, hvilket er den største andel blandt kommunerne. Også i København, Brøndby og Vallensbæk kommuner er andelen med 12 pct. høj i forhold til de fleste andre kommuner. Det faktisk areal er størst i Aarhus Kommune, hvor 14,9 km2 er udlagt til parker, sportsanlæg og lignende.,  , Tre fjerdele af Lolland Kommune er landbrugsjord, Som procent af arealet i kommunen er Lolland Kommune førende, når det kommer til områder med korn og andre midlertidige afgrøder. Her er 74,7 pct. af arealet dækket af korn, rodfrugter og andre midlertidige afgrøder. Morsø, Stevns og Struer kommer ind på de næste pladser på listen over areal med midlertidige afgrøder. Ringkøbing-Skjern har imidlertid samlet det største område med midlertidige afgrøder – nemlig 836,7 km2. ,  , Mariagerfjord Kommune fører an i arealer med frugttræer, bærbuske og juletræer, I Mariagerfjord Kommune er 2,3 pct. af arealet udlagt til frugttræer, bærbuske og juletræer. Det er den højeste andel i Danmark. Derefter følger Faaborg-Midtfyn, Svendborg og Nyborg Kommuner. De 2,3 pct. i Mariagerfjord Kommune svarer til 16,7 km2, som også er det største areal i en kommune i Danmark med frugttræer, bærbuske og juletræer.,  , Relativt mest skov i Albertslund Kommune, Næsten en tredjedel (31,6 pct.) af arealet i Albertslund Kommune er dækket af skov. Det er mere end i Silkeborg og Helsingør, som kommer på de næste pladser på listen over relativt mest skov. Det største skovareal i km2 finder man imidlertid i Viborg Kommune, 243,5 km2 er dækket af skov. ,  , To tredjedele af Fanø er heder, enge og anden natur, Natur i form af heder, enge og anden natur er der relativt mest af på Fanø. Også Læsø og Tårnby ligger højt på denne liste, om end andele i disse to kommuner er noget lavere end de 67,9 pct. i Fanø. Thisted er den kommune med det største område dækket af heder, enge og anden natur. Her udgør disse arealer 239,7 km2. ,  , Halsnæs har relativt mest vand, Halsnæs Kommune topper listen over kommuner med relativt meget areal dækket af søer og vandløb. Her er 14,7 pct. af kommunen dækket af vand. Derefter følger Furesø og Lyngby-Taarbæk kommuner. Tønder Kommune har mest søer og vandløb målt i km2 – 49,7 km2., Spørgsmål til statistikken om arealdække kan rettes til specialkonsulent, Ingeborg Vind, inv@dst.dk, 39 17 33 29, .

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-04-01-hvedemarker-eller-villaveje

      Bag tallene

      Milepæle i ligestillingens historie

      Kvinders ret til at råde over egen løn, stemmeret og daginstitutioner er bare nogle af de historiske milepælene på vejen mod ligestilling. , 5. marts 2012 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, 1814:, Den første folkeskolelov vedtages. Den pålægger begge køn undervisningspligt. , 1857:, Ugifte kvinder bliver fuldmyndige, når de er fyldt 25 år. De får lige arveret med mænd og ret til næringsbrev. , Næringsloven vedtages. Det indebærer, at ugifte kvinder får ret til at få næringsbrev på samme vilkår som mænd. , 1875:, Kvinder får adgang til universitetet undtagen det Teologiske Fakultet. , 1880:, Gifte kvinder får ret til at hæve og administrere deres egen løn. , 1882:, Første vuggestue åbnes i København. , 1899:, Gifte kvinder får samme myndighed som ugifte, og mandens rådighed over fælleseje indskrænkes ved lov. , 1901:, Kvinder, der arbejder i industrien, får ret til fire ugers barselshvile med mulighed for økonomisk støtte uden fattighjælps virkning, dvs. tab af valgret, pligt til tilbagebetaling m.m. , 1903:, Kvinder opnår stemmeret og bliver valgbare til menighedsrådene. , 1908:, Kvinderne opnår kommunal valgret og valgbarhed ligesom mænd. , Enker, fraskilte og nygifte får ret til forældremyndigheden over egne børn. , Kvinder får ret til at være vidner ved retshandlinger, og de kan fungere som forlovere. , 1915:, Kvinder får stemmeret og er valgbare til Rigsdagen på samme betingelser som mænd. , 1919:, Princippet om lige løn for samme arbejde for statsembedsmænd indføres. , 1921:, Lov om kvinders lige adgang til alle offentlige tjenestestillinger og erhverv, med undtagelse af gejstlige og militære poster. , 1922:, Gifte kvinder får sideordnet forældremyndighed over egne børn i ægteskabet, samt ret til at komme i betragtning som indehavere af forældremyndighed ved skilsmisse. , Enhver, der er fyldt 65 år, får ret til aldersrente. Beløbet er frem til 1947 lavere for enlige kvinder end for enlige mænd. , 1924:, Den første kvindelige minister udnævnes. , 1939:, Ret til barselshvile otte uger efter fødsel og pligt til fire ugers arbejdsophør med dagpenge efter fødsel. , 1947:, Det indføres ved lov at kvinder og mænd skal have samme beløb i folkepension , 1952:, Gifte kvinder får ret, men ikke pligt, til at underskrive selvangivelsen. , Kvinder ligestilles med mænd med hensyn til ordener. , Læs også: Kvinder med børn arbejder mest, 1957:, Forældre ligestilles som værger for deres børn. , 1960:, Folketinget vedtager konventionen fra den Internationale Arbejderkonference (ILO) af 1951 vedrørende ligeløn for kvinder og mænd. , Der indføres 14 ugers barselshvile for dagpengeforsikrede og to uger for selvstændigt erhvervsdrivende, der er dagpengeforsikrede. , 1964:, Funktionærloven sikrer ligeløn for handels- og kontorfunktionærer samt barselshvile i op til fem måneder, dog kun på halv løn. , 1966:, P-pillen frigives. , 1970:, Kildeskatteloven træder i kraft med bl.a. særlig skatteansættelse for gifte kvinders arbejdsindtægt. Formuleringer om ”familieoverhovedet” forsvinder. Dog fastholdes sambeskatningen som grundprincip. , 1973:, Retten til legal abort sikres ved lov. , Princip om ligeløn bliver indført i det faglige system ved overenskomstforhandlinger. , 1976:, Lov om ligestilling af kvinder og mænd for arbejde af samme værdi vedtages. EF-direktiv om ligestilling vedtages. , 1978:, Lov om ligestilling af kvinder og mænd med hensyn til beskæftigelse vedtages. , Ligestillingsrådet lovfæstes. , 1979:, Det første af 32 kvindekrisecentre oprettes i Danmark. , 1980:, Graviditetsorlov på fire uger før fødslen og barselsorlov 14 uger efter fødslen. , 1981:, Der bliver ansat 14 ligestillingskonsulenter i AF-systemet. , Navneloven bliver kønsneutral. , Begge ægtefæller kan vælge den andens efternavn. , Efter kommunalvalget er der for første gang kvinder i alle kommunalbestyrelser. , 1982:, Skattelovgivning og navnelovgivning bliver kønsneutral. , 1983:, Barselsorlov forlænges fra 14 til 24 uger. Mænd får adgang til at holde fædreorlov i forbindelse med barsel, og der åbnes mulighed for delt forældreorlov. , 1984:, Mænd får adgang til at holde barselsorlov. Loven giver fædre ret til at holde to ugers fædreorlov umiddelbart efter fødslen samt ret til at tage orlov i op til ti uger fra barnets 15.-24. uge i stedet for moderen. , 1985:, Lov om ligestilling mellem kvinder og mænd ved udpegning af med-lemmer til offentlige udvalg, kommissioner o.l. vedtages. Folketinget vedtager, at regeringen skal udarbejde handlingsplan for ligestilling. , 1988:, Lov om ligestilling mellem kvinder og mænd pålægger offentlige myndigheder at fremme ligestillingen. , 1989:, Første kvindelige partileder. , 1990:, Bestyrelsesloven vedtages. , 1992:, Lov om forældreorlovsydelse vedtages. , Ligestillingslovgivningen giver Ligestillingsrådet udvidede beføjelser til at undersøge ligelønssager. , 1993: , Første kvindelige økonomiminister. , 1994:, Børnepasningsorlov indføres. , 1995:, Den første kvindelige politidirektør udnævnes. , Den første kvindelige direktør for Nationalbanken udnævnes. , Den første kvinde biskop udnævnes. , Den første kvindelige vismand indtræder i Det Økonomiske Råd. , 1997:, Fædre får ret til yderligere 14 dages orlov i 24. – 26. uge efter fødslen. , 1999:, Danmarks første ligestillingsminister bliver udpeget. , 2002:, Barselsorloven bliver forlænget til i alt 52 uger. Faderen har ret til 2 ugers fravær fra arbejdet indenfor de første 14 dage efter fødslen. Mo-deren har ret til fravær fra arbejdet fire uger før fødslen og 14 uger efter fødslen. De resterende 32 uger kan de dele efter eget valg. , 2011:, Danmark får sin første kvindelige statsminister. , Kilde: Kvinder & mænd 2011

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2012/2012-03-05-milepaele-kvinder

      Bag tallene

      Mere effektive forsyningsselskaber sikrer, at danske husholdninger får stadig mere ud af energien

      Selvom vi er blevet flere mennesker, kører mere i bil og har fået flere elektriske apparater, er husholdningernes bruttoenergiforbrug faldet de seneste tyve år. Det skyldes blandt andet, at forsyningsselskaberne og bilerne er blevet mere energieffektive., 7. marts 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Husholdningernes faktiske energiforbrug er steget med 4 pct. fra 268 PJ (petajoule) i 1997 til 278 PJ i 2017. Men i samme periode er vi blevet 8 pct. flere indbyggere. Energien går overordnet til opvarmning (58 pct.), transport (29 pct.) og elforbrug (13 pct.). Næsten halvdelen af energiforbruget til opvarmning dækkes af fjernvarme., I forhold til 1997 er brugen af fyringsolie faldet, mens biobrændsel er mere udbredt end for tyve år siden., Men mens det faktiske energiforbrug er svagt stigende, er bruttoenergiforbruget, som er den energi, der skal til for at producere den faktiske energi, faldet., ”Når man ser nærmere på fjernvarme, transport og el, viser der sig et mønster: Vi får mere ud af energien. Når det kommer til fjernvarme og el, er forsyningsselskaberne blevet mere effektive og benytter i højere grad vindkraft. Det betyder, at mindre energi går tabt, inden det når ud til husholdningerne. Når det kommer til benzin og diesel til transport, er energiforbruget stabilt, selvom vi kører mere og mere,” siger Ingeborg Vind, specialkonsulent, Danmarks Statistik.,  , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ENE2HA,   , Mindre energitab ved produktionen af el og fjernvarme, På trods af, at der bruges mere fjernvarme til opvarmning af private hjem – primært fordi flere er koblet til fjernvarmenettet - og nogenlunde det samme el, som for tyve år siden, er den samlede mængde energi, der går til at producere husholdningernes fjernvarme og el, faldet. Det skyldes, at forsyningsvirksomhederne er blevet mere effektive og har omlagt dele af produktionen til vedvarende energikilder som fx vindkraft., Husholdningernes fjernvarme- og elforbrug ”koster” derfor mindre energi nu end tidligere - opgjort som bruttoenergiforbrug. Bruttoenergiforbruget er forbruget inklusive det konverterings- og ledningstab, der finder sted, inden energien når ud til husholdningerne. Siden 1997 er husholdningernes bruttoenergiforbrug af fjernvarme faldet fra 120 PJ til 100 PJ, selvom deres faktiske fjernvarmeforbrug er steget fra 60 PJ til 70 PJ. Også i elproduktionen er konverteringstabet blevet mindre. I 1997 var husholdningernes bruttoenergiforbrug af el 65 PJ, hvor det i 2017 kun var 50 PJ., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ENE2HA, og , www.statistikbanken.dk/ENE3H, Note: Her er medtaget al el, der bruges i husholdningerne, herunder til madlavning, opvarmning og øvrige elektriske apparater mv., Mere transport, men samme brændstof­forbrug, Mens både , antallet af biler, og , den afstand, som vi tilbagelægger, , er steget de seneste tyve år, er det samlede forbrug af benzin og diesel til private biler ikke vokset synderligt. Det skyldes, at bilerne kører længere og længere på literen, viser , disse tal fra Danmarks Statistik, . Husholdningerne brugte i 2017 omtrent 2,4 mia. liter brændstof svarende til et energiforbrug på 81 PJ., Siden 1997 er der dog sket en stor stigning i brugen af diesel, og et tilsvarende fald i benzin. Biobrændstof (bioethanol og biodiesel) fylder stadig kun en lille del, men fandtes slet ikke for 20 år siden. Elbiler er ikke med i opgørelsen over brændstofforbrug. Deres energiforbrug indgår i det samlede elforbrug. , Elbilerne udgjorde 0,35 pct., af alle bilerne i Danmark 1. januar 2018., Kilde: Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ENE2HA,  , Anm.: Elbilers brændstofforbrug er ikke med i figuren. , Artiklen er skrevet i samarbejde med bl.a. specialkonsulent, Ingeborg Vind, som kan kontaktes på 39 17 33 29 eller , inv@dst.dk,  , ordforklaring:, Bruttoenergiforbrug, : Er den mængde primær energi, der samlet set er medgået til at producere energien i den form, den har, når den når slutbrugeren (faktisk energiforbrug). Bruttoenergiforbruget for en branche eller husholdningerne svarer til faktisk energiforbrug plus konverterings- og ledningstab. Forskellen mellem bruttoenergiforbrug og faktisk energibrug er stor for fjernvarme og el, mens der ikke er nogen forskel for benzin og diesel. , Faktisk energiforbrug, : Den energi som faktisk bruges i en bestemt branche eller i husholdningerne, fx den el der er trukket fra kontakten og den fjernvarme der er leveret til boligen., Konverteringstab, : Når man producerer el og fjernvarme ved afbrænding af fx kul eller træpiller tabes der energi – 1 GJ kul bliver til mindre end 1 GJ elektricitet. Forskellen kaldes konverteringstab. , Ledningstab, : Den energi der går tabt når fx el og fjernvarme sendes fra værk til forbruger. Ledningstab er i denne artikel inkluderet i ’konverteringstab mv.’.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-02-22-mere-effektive-forsyningsselskaber

      Bag tallene

      COVID-19 gav juletyvene trange kår

      I juledagene 2020 faldt antallet af anmeldte indbrud i beboelse kraftigt i forhold til tidligere år. Juledagene lå dog fortsat lidt over årsgennemsnittet for anmeldte indbrud. Udviklingen fra 2019 til 2020 skyldes formentlig, at flere holdt jul og nytår hjemme på grund af COVID-19. , 14. december 2021 kl. 11:10 , Af , Presse, Traditionelt har juleaftensdag været den dag på året, hvor antallet af anmeldte indbrud toppede. Juleaften i 2020 blev der dog anmeldt mindre end halvt så mange indbrud i beboelse end juleaften i 2019, hvor der blev anmeldt 211 indbrud. I 2020 var der 102 anmeldelser om indbrud i beboelse den 24. december. Til sammenligning blev der anmeldt 149 indbrud den 7. februar (starten på vinterferien), hvilket er det højeste antal for en enkelt dag i 2020., I dagene mellem lillejuleaften og nytår var der fra 2019 til 2020 stor forskel på, hvor mange indbrud der blev anmeldt. Ser man bort fra juleaftensdag stod det værst til nytårsaftensdag, hvor der blev anmeldt 66 indbrud, og derefter fulgte lillejuleaften med 62 anmeldelser om indbrud., ”Det lave niveau for anmeldte indbrud henover juledagene kan sandsynligvis ses som et udtryk for, at flere holdte jul derhjemme hver for sig fremfor at samles flere ét sted som følge af forholdsreglerne i forbindelse med COVID-19-pandemien,” siger statistikansvarlig Isabell Bang Christensen og fortsætter:, ”Indbrudstyve har trangere kår, når folk er mere hjemme”.  , Anmeldte indbrud i beboelse i juledagene. 2019 og 2020, Kilde: Særkørsel på kriminalitetsstatistikken, Flere år med færre juleindbrud , Restriktioner og forholdsregler i forbindelse med COVID-19 medførte formentlig et fald i antallet af anmeldelser i juledagene i 2020. Men også forud for COVID-19-pandemien var antallet af indbrud i juledagene (23.-31. december) generelt faldende. I 2019 var antallet af indbrud i juledagene halveret i forhold til for ti år siden. I 2019 blev der anmeldt 922 indbrud i beboelse i juledagene. I 2011 var antallet 1.873., Ser man på de seneste fem år, så stikker 2018 ud som året med de fleste anmeldte indbrud i juledagene, men det kan have en teknisk forklaring., ”Generelt ser vi færre anmeldelser af indbrud. Stigningen fra 2017 til 2018 skyldes formentlig en ny indbrudsparagraf, som trådte i kraft i 2018, som betyder, at nogle anmeldelser, som før blev kategoriseret som tyveri, nu kategoriseres som indbrud,” fortæller Isabell Bang Christensen og fortsætter: , ”Til trods for dette er antallet af anmeldte indbrud faldet igen i 2019, hvilket indikerer at der reelt forekommer færre indbrud end tidligere”. , Se mere i faktaboksen nedenfor., Anmeldte indbrud i beboelse i julen., *Anm: I 2018 blev en ny indbrudsparagraf indført, der i praksis betød, at en lang række anmeldelser, der tidligere var tyveri, nu blev kategoriseret som indbrudsanmeldelser., Kilde: Særkørsel på kriminalitetsstatistikken, Faktaboks: Ændret afgrænsning af indbrud i 2018, Pr. 1. januar 2018 indførtes den særlige indbrudsparagraf 276a i Straffeloven. Den nye paragraf indebar, at fjernelse af ting fra et fremmed hus nu også blev betegnet som indbrud, blot tilstedeværelsen i huset havde været uberettiget. Det var således ikke længere en forudsætning, at tilstedeværelsen var tiltvunget, fx i form af opbrud af vinduer eller døre. Det betød i praksis, at en lang række anmeldelser, der tidligere var tyveri, nu blev kategoriseret som indbrud., Se mere i , statistikdokumentationen under ”Sammenlignelighed over tid”, ., Fyn og Østjylland var hårdest ramt af juleindbrud, I 2020 var landsdelene Fyn og Østjylland hårdest ramt af juleindbrud i forhold til, hvor mange der bor i landsdelen. Således blev der anmeldt 1,2 indbrud pr. 10.000 indbygger i de to landsdele, mens det tilsvarende for hele landet var 0,8 indbrud. I 2019 var Nordsjælland relativt hårdest ramt af indbrud i julen. Ligesom sidste år var Bornholm den landsdel, der havde det laveste antal anmeldte indbrud per indbygger – dog dækker dette over, at der blot var ét anmeldt indbrud på Bornholm i juledagene 2020. , ”Selvom der år fra år sker ændringer i rækkefølgen, når man ser på, hvor mange indbrud der anmeldes pr. 10.000 indbyggere i juledagene, er der en tendens til, at nogle landsdele ligger højere end andre. Fx har både landsdelene Nordsjælland og Fyn ligget et godt stykket over landsgennemsnittet de seneste tre år, mens København By og Vestjylland har ligget pænt under,” siger Isabell Bang Christensen. , Klik på de følgende links for at læse om opgørelsen over , indbrud i beboelse i juledagene for 2017, ,  , indbrud i beboelse i juledagene for 2018, og , indbrud i beboelse i juledagene for 2019, ., Anmeldte indbrud i beboelse fra 23. til 31. dec. 2020. Landsdele, Kilde: Særkørsel på kriminalitetsstatistikken, Flest indbrud om fredagen, Fordelt på ugedage er antallet af anmeldte indbrud i beboelse størst om fredagen, hvor næsten 3.500 af de i alt cirka 17.400 indbrud i 2020 fandt sted. Fredagene udgjorde desuden syv ud af de ti dage med flest indbrud i 2020. Juleaften er også med blandt de ti dage med flest anmeldte indbrud i 2020. Juleaften var en torsdag i 2020. De to resterende dage, der ikke var fredage, var den 30. januar (en torsdag) og den 8. februar (en lørdag)., ”Hver femte anmeldte indbrud i 2020 lå på en fredag, hvilket gør det til den ugedag i 2020 med flest anmeldte indbrud. Herefter fulgte torsdag og lørdag, men de lå begge et stykke under niveauet for fredage,” siger Isabell Bang Christensen., De ti dage med flest anmeldte indbrud i beboelse. 2020, Kilde: Særkørsel på kriminalitetsstatistikken, De nyeste tal for antallet af indbrud i beboelse i 2021 viser, at der var et mindre fald fra 2. kvartal til 3. kvartal 2021. For mere information, læs: , Mindre fald i anmeldte indbrud, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med statistikansvarlig Isabell Bang Christensen, som kan kontaktes på 39 17 33 06 eller , ibc@dst.dk, . 

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-12-14-COVID19-gav-juletyvene-trange-kaar

      Bag tallene
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation