Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1911 - 1920 af 2368

Ny metode giver lavere tal for arbejdsløsheden

Tallet for arbejdsløsheden falder, men antallet af arbejdsløse danskere er det samme. Forvirret? Danmarks Statistik indfører en ny og bedre måde at opgøre ledigheden på., 27. februar 2008 kl. 0:00 , , Fra og med torsdag 28. februar kommer arbejdsløsheden ifølge Danmarks Statistik til at falde med i gennemsnit 14-15.000 fuldtidsledige. Men ude i det danske samfund vil der være lige så mange mennesker uden job, som der plejer at være. , , Forklaring? Efter et grundigt forarbejde introducerer Danmarks Statistik en ny og forbedret måde at opgøre ledigheden på. Blandt andet indføres nogle mere præcise opgørelser over ledige på kontanthjælp, og samtidig fjernes personer på feriedagpenge fra statistikken. Begge dele medvirker til at statistikkens samlede ledighedstal generelt bliver lavere. , , De to ændringer påvirker det samlede arbejdsløshedstal nogenlunde lige meget. , , - Mange af de personer, som modtager feriedagpenge, kan man kun vanskeligt kalde ledige. Det er jo typisk nyuddannede, som holder ferie på feriedagpenge, fordi de ikke har optjent feriepenge hos deres nye arbejdsgiver. Desuden skal man slet ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet, når man holder ferie, siger specialkonsulent Mikkel Zimmermann fra Danmarks Statistiks arbejdsmarkedskontor. , , Koordinerede ændringer, I princippet kunne feriedagpengemodtagerne allerede tidligere være trukket ud af statistikken, men hos Danmarks Statistik har man valgt at vente til det kunne koordineres med en række andre ændringer af ledighedsstatistikken. Det sker for at undgå for mange brud i statistikken, , , - Vores ledighedsstatistik er blevet lavet efter de samme retningslinier siden 1979. Men siden da har der været en udvikling både i lovgivningen og på arbejdsmarkedet. Det har medført, at statistikken ikke længere giver et helt præcist billede af arbejdsløsheden, siger Mikkel Zimmermann., Forskel mellem gammel og ny metode: Niveauet for ledigheden falder:, Bedre overblik , På grund af de mange og skiftende former for aktivering har det været vanskeligt at sikre, at de samme personer ikke optrådte to forskellige steder i statistikken på samme tid. En aktiveret kontanthjælpsmodtager kunne fx godt samtidig være registreret som ledig, hvilket gjorde det svært at få et klart overblik over det samlede tal for ledige og aktiverede. , I den nye statistik bliver den tid, folk er aktiveret, i stedet trukket helt ud af det generelle ledighedstal. Ledige kontanthjælpsmodtagere, som ikke er aktiveret på fuld tid, kommer fx for første gang til at indgå med det helt korrekte antal timer. , - Vores centrale ledighedsbegreb bliver mere klart defineret, end det nogen sinde har været. Samtidig får vi delt de forskellige kategorier af aktiverede ud på nogle klart definerede grupper, hvor der ikke er overlap. Disse grupper vil man så efter behov kunne lægge oven i ledigheden og dermed få et godt billede af det totale antal ledige og aktiverede. Det har ikke været muligt tidligere, siger Mikkel Zimmermann. , , Ny opdeling lettere at forstå, Rent teknisk går man desuden fra et forsikringsbaseret ledighedsbegreb til et ydelsesbaseret. Indtil nu har de arbejdsløse været optalt i to store klumper, nemlig dem, der var medlem af en a-kasse, og dem, der ikke var. Den opdeling har ikke altid været lige gennemskuelig, fordi ca. 4000 af a-kassemedlemmerne ikke modtager dagpenge, men kontanthjælp. , Fremover kommer opdelingen til at gå på, om folk modtager arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp. Det får ikke nogen betydning for det samlede ledighedstal, men den nye gruppe af ledige på kontanthjælp vil være ca. 4000 større end den gamle gruppe af ikke-forsikrede. Gruppen af ledige på dagpenge vil tilsvarende være ca. 4000 mindre end den gamle gruppe af a-kasseforsikrede. , - Den nye opdeling er mere intuitiv og forhåbentlig lettere at forstå, siger Mikkel Zimmermann. , Hvis man vil se på udviklingen i ledigheden over tid, kan det det nye ledighedstal selvsagt ikke sammenlignes med det gamle. Derfor har Danmarks Statistik regnet baglæns efter den nye metode, og i statistikbanken vil man fra onsdag 27. februar kunne finde ledighedstal tilbage til år 2000, udregnet på den nye måde. , Ændrer ikke EU-sammenligninger, , Det nye, lavere tal for den danske arbejdsløshed kommer ikke til at betyde noget, når vi skal sammenligne os selv med andre EU-lande. Her bruger EU's statistikkontor - Eurostat - nemlig i forvejen et andet ledighedstal, der stammer fra Danmarks Statistiks arbejdskraftundersøgelse. , Arbejdskraftundersøgelsen er en stor stikprøveundersøgelse, som laves efter ensartede retningslinier i alle EU-landene, og måden at opgøre ledighed på er ikke den samme som i det månedlige danske ledighedstal. Fx bliver studerende, der gerne vil have et job, regnet med i de ledige, selv om de hverken er tilmeldt arbejdsformidlingen eller modtager understøttelse. , Fordi undersøgelsen laves på samme måde i alle lande, giver den imidlertid det bedste billede, hvis formålet er at sammenligne forskellen i arbejdsløshed mellem de enkelte EU-lande. , Læs notat med uddybende information om den nye måde at beregne ledighed på her, . , Tabel med: Fuldtidsledige opgjort efter ny og gammel metode. Sæsonkorrigerede, , Se statistikbankens tabeller over tidligere års ledighed, udregnet efter den nye metode, her. , www.statistikbanken.dk/aus01, www.statistikbanekn.dk/aus02, Tabellerne offentliggøres den 28. februar 2008 , Kim Mesterton er journalist ved Danmarks Statistik., Foto: Scanpix., Denne artikel er offentliggjort 27. februar 2008. , Tilmeld dig nyhedsbrev

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2008/2008-02-27-Ny-metode-giver-lavere-tal-for-ledigheden

Bag tallene

Andelen af børn og unge med fritidsjob faldt i 2020

Andelen af børn og unge med et fritidsjob er lavere end før finanskrisen i 2008, men den har været stigende siden 2014. Under COVID-19-pandemien faldt andelen af børn og unge med fritidsjob. Piger under 18 år arbejder oftere end drenge, og unge, der bor langt fra de store byer, arbejder oftere end unge i storbyerne., 9. juni 2022 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Vi har opdaget en fejl i beskæftigelsesfrekvensen for Ringkøbing-Skjern Kommune i afsnit 2. Tallet er rettet og markeret med rødt., Andelen af 13-17-årige, som har et fritidsjob, er faldet fra 38,2 pct. i 2008 til 32,1 pct. i 2020. I denne sammenhæng kigger vi på gruppen af 13-17-årige med mindst en times betalt arbejde i referenceugen. Studerende med arbejde i aldersgruppen indgår også. , Fra 2008 og frem til 2014 faldt andelen ganske markant, men så steg den lidt igen fra 2014 og frem til 2019, viser en særkørsel fra Danmarks Statistik., I alle årene har der været flere piger end drenge, som har fritidsjob. I 2020 var beskæftigelsesfrekvensen for piger 33,6 pct. i alderen 13-17 år, mens den var på 30,7 for drenge. , ”Faldet i beskæftigelsen for dem under 18 år efter 2008 følger et generelt fald i beskæftigelsen efter finanskrisen i 2008. Stigningen i børn og unges beskæftigelsesfrekvenser efter krisen fulgte også de voksnes, selvom stigningen for børn og unge kom lidt senere,” siger Pernille Stender, chefkonsulent i Danmarks Statistik. , ”Faldet fra 2019 til 2020 skal ses i lyset af den generelle udvikling på arbejdsmarkedet i forbindelse med COVID-19-pandemien,” tilføjer hun. , I alt havde ca. 109.400 unge mellem 13 og 17 år et arbejde i 2020., Andel beskæftigede 13-17-årige. 2008-2020, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af , den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, ., Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ultimo november., Børn og unge uden for de store byer har oftest fritidsjob, Andelen af børn og unge, som har fritidsjob, varierer kommunerne imellem. Særligt i kommunerne i Vestjylland er andelen af børn og unge med et fritidsjob høj, mens den er lav i og omkring København., Andelen af 13-17-årige med fritidsjob var i 2020 højest i kommunerne Varde (42,1 pct.), Tønder (42,0 pct.) og Ringkøbing-Skjern (, 41,2 pct., ). I 27 kommuner var andelen af børn og unge med et fritidsjob 35 pct. eller mere. Blandt disse kommuner lå kun to øst for Storebælt – Odsherred (36,2 pct.) og Lolland (35,7 pct.)., Andelen af børn og unge, der brugte noget af fritiden på arbejde i 2020, var lavest i kommunerne Gentofte (24,0 pct.), Frederiksberg (24,7 pct.), og Lyngby-Taarbæk (25,1 pct.). Alle ti kommuner med lavest andel børn og unge i arbejde i 2020 ligger på Sjælland. Nyborg Kommune havde med 29,1 pct. af børn og unge i arbejde den laveste andel fritidsjobbere under 18 år, når der ses bort fra Sjælland., ”Vi kan konstatere, at der er markante geografiske forskelle på, hvor stor andelen af unge med fritidsjob er. I kommuner som Varde og Tønder, hvor andelen er størst, er det op mod hver anden af de unge, der har et fritidsjob, mens det i Gentofte og Frederiksberg Kommune er hver fjerde,” fortæller Pernille Stender. , Andel beskæftigede 13-17 årige. 2020, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af , den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, ., Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ultimo november., Her kan du finde tabel med , beskæftigelsesfrekvenser i kommunerne, ., Børn og unge arbejder i kortere tid i forhold til 2008, I forhold til 2008 arbejdede børn og unge i beskæftigelse i gennemsnit i kortere tid i 2020. Den gennemsnitlige arbejdstid er faldet for alle årgange – mest for de 17-årige, som i 2020 arbejdede 2,2 timer mindre om ugen end i 2008., ”Generelt stiger arbejdstiden med alderen, og særligt fra de 15-årige til de 17-årige stiger den gennemsnitlige arbejdstid, ” siger chefkonsulent Pernille Stender og tilføjer:, ”Men sammenligner man 2008 med 2020, så arbejder de unge gennemsnitligt mindre i 2020”. , 13-17-åriges gennemsnitlige ugentlige arbejdstid fordelt på alder. 2008 og 2020, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af , den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, ., Anm.: Arbejdstiden opgjort som det antal timer, man normalt arbejder i sit hovedjob. Beskæftigelsen er opgjort ultimo november., En tredjedel af børn og unge med et arbejde er ansat i et supermarked, For børn og unge under 18 år er supermarkeder det typiske arbejdssted. Her arbejdede omtrent 37.100 børn og unge i 2020. Det svarer til 33,9 pct. af alle fritidsjob. De næststørste brancher var restauranter og post- og kurertjeneste, som bl.a. dækker avisbude., Blandt børn og unge over 15 år var supermarkeder og restauranter de største brancher, mens de 13-15-årige i stor stil gik med aviser eller lavede andet arbejde inden for post og kurertjeneste. 18,9 pct. af de 13-15-årige var ansat i denne branche., I alt var 41.700 af de 13-15-årige beskæftigede, mens 67.700 af de 16-17-årige var beskæftigede. , ”Fordelingen på typer af arbejdssteder, hvor de unge har fritidsjob, har ikke ændret sig væsentligt de seneste år. Job på restauranter, i supermarkeder og som avisbud er gennemgående typiske som fritidsjob,” siger Pernille Stender., Top 10 brancher med flest beskæftigede 13-17-årige i 2020., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af , den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, ., Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ultimo november., Denne artikel er skrevet i samarbejde med chefkonsulent, Pernille Stender, som kan kontaktes på 39 17 34 04 eller , psd@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-06-09-unge-med-fritidsjob

Bag tallene

Hjemmesiden har gjort statistik til hver mands eje

Borgerne tjekker ind for at se de mest populære navne. Økonomer og journalister henter tal om arbejdsløshed eller betalingsbalance. Gymnasieelever og studerende surfer forbi for at få statistik til deres projektopgaver. Danmarks Statistiks hjemmeside kan levere det hele og mere til. 1. august 2006 fejrer hjemmesiden ti års jubilæum., 1. august 2006 kl. 0:00 , , Med 1,6 millioner besøg årligt er , www.dst.dk, i dag en af Danmarks mest besøgte hjemmesider. Lægger man dertil besøgene i den tilknyttede statistikdatabase, kommer tallet op i omegnen af tre millioner besøg årligt. Men da Danmarks Statistik i 1996 for første gang præsenterede sig på internettet, var indhold og besøgstal anderledes beskedne. , Tidligt på internettet, - Vi havde en hjemmeside, før det blev almindeligt for folk at bruge e-post. Men det var nærmest en slags udvidet, elektronisk visitkort. Der var kun nogle få tusind brugere, og man følte næsten, at man kendte hver enkelt, siger specialkonsulent Jesper Ellemose Jensen, som oprettede den allerførste hjemmeside. , I 1997 fik brugerne mulighed for at købe sig adgang til at læse Nyt fra Danmarks Statistik via hjemmesiden. Det viste sig, at mange af dem også gerne ville arbejde videre med tallene på deres egne computere. Det ønske fik de opfyldt i 1999, da det blev muligt at flytte indhold fra Danmarks Statistiks databanker ud på hjemmesiden. Dermed blev statistikbanken født, men det var dog stadig en service, man skulle betale for. , , Gratis statistik blev en revolution, I 2001 lykkedes det at gøre adgangen til både statistikbanken og Nyt fra Danmarks Statistik gratis. Det skete samtidig med at brugen af internettet for alvor begyndte at tage fart, så besøgstallene på hjemmesiden steg voldsomt. Det blev samtidig indledningen til en offentligheds-revolution for Danmarks Statistik. Nu kunne alle borgere nemlig frit hente alle mulige former for statistiske oplysninger hjem og selv vælge, hvordan de ville sætte deres tabeller sammen. , , Det besværlige statistiksprog, At stille store mængder statistisk data gratis til rådighed gav en ny slags udfordringer. Statistikere kalder ofte tingene noget andet end folk i almindelighed gør. Oftest fordi de gerne vil være så teknisk præcise som muligt. Men det medfører undertiden, at brugere af hjemmesiden enten ikke kan finde det, de leder efter, eller bliver usikre på, om de tal, de finder, nu også er de helt rigtige. , - Et klassisk eksempel er, når folk har fået sat huslejen op og så ringer og beklager sig, fordi de ikke kan finde "huslejetallet" på hjemmesiden. De skal i stedet lede efter "forbrugerprisindekset", siger Jesper Ellemose Jensen. , Der bliver løbende arbejdet med at gøre det nemmere at finde og forstå tallene. Men vejledning vil der nok altid være brug for, og Danmarks Statistisk hjemmeside vrimler da også med telefonnumre til medarbejdere, som kan hjælpe brugerne videre. , Navne er et hit, Den daglige formidling af samfundsvigtige tal er selvsagt et hovedformål med hjemmesiden. Men rundt om i hjørnerne er der også blevet plads til mere populært stof. Største hit er , www.dst.dk/navne, , hvor man kan se, hvor mange der hedder det samme som én selv - eller hvilke navne, der har været populære gennem tiderne. Hvert år, når listen med de mest populære navne til nydøbte offentliggøres, får hjemmesiden så mange besøg, at computersystemerne er tæt på forstoppelse. , - Vores system går ikke ned længere, men vi bliver tvunget næsten i knæ. Det var jo ikke noget, vi havde regnet med, dengang vi dimensionerede systemet, siger Jesper Ellemose Jensen. , Andre populære steder på hjemmesiden er , www.dst.dk/prisberegner, , hvor man kan se, hvad pengene har været værd gennem tiden. Godt besøgt er også , www.dst.dk/biografer, , der viser antal solgte biografbilletter. , De tunge tal stadig det væsentligste, De mere professionelle brugere så som økonomer, journalister og børsfolk efterspørger især tunge tal om arbejdsløshed, betalingsbalance, udenrigshandel osv. Mange af dem er koblet på forskellige former for service, så de automatisk får besked, så snart der offentliggøres nye tal på deres område. Før i tiden stod børsmæglere og journalister fra de finansielle nyhedsbureauer klar i forhallen i Danmarks Statistik og ventede på, at dagens friske tal blev offentliggjort klokken 9.30. I dag sidder de i stedet foran deres computer og kan læse Nyt fra Danmarks Statistik i samme sekund, de udkommer. , , Gymnasieelever, studerende og forskere bruger også statistikbanken og hjemmesiden. Når gymnasieeleverne rundt om i landet er i gang med større projektopgaver, kan Jesper Ellemose Jensen og hans kolleger mærke det på, at elever i stort tal henvender sig for at få hjælp til at finde frem til statistik, de kan bruge. , Stor sikkerhed, I de centrale computere i Danmarks Statistik ligger store mængder af personfølsomme oplysninger gemt. Når man samtidig leverer en mængde oplysninger ud via hjemmesiden, stiller det store krav til sikkerheden. Men systemerne er skruet sammen på en uhyre sikker måde, og edb-folkene sover roligt om natten. , - Ligesom andre store hjemmesider udsættes vi for forsøg på hacking, men de kommer ikke igennem, siger Jesper Ellemose Jensen. , Big Brother bor ikke her, Allervigtigst for sikkerheden er det dog, at alle de følsomme oplysninger om borgerne er spredt ud på mange forskellige registre. Oplysninger om bopæl ligger ét sted, oplysninger løn et andet sted, oplysninger om kriminalitet et helt tredje osv. Ansatte har kun adgang til det register, de selv skal arbejde med. Selv for en ansat i Danmarks Statistik er det altså ikke muligt at stykke en fil sammen med alskens oplysninger om en enkelt borger. Og så er det selvsagt fuldstændig umuligt for en udefrakommende. , - Folk, der frygter at den slags kan ske, ser måske for mange amerikanske film, siger Jesper Ellemose Jensen. , , Fremtiden er elektronisk, Fra at være et visitkort i cyberspace er hjemmesiden på sin ti års fødselsdag godt på vej til at blive Danmarks Statistiks væsentligste ansigt mod verden. I løbet af få år vil al statistik være udgivet via internettet, og tal på papir bliver en sjældenhed. Nye teknologier vil åbne nye muligheder. Sidste år 2005 blev hjemmesiden fx udvidet med pda.dst.dk, som er en letvægtsudgave til mobiltelefon-surfere. Andre udviklinger inden for den elektroniske kommunikation vil måske stille helt nye krav til statistikkens udformning. Det kan kun fremtiden vise. , , Se Sveriges og Norges statistik-hjemmesider på, www.scb.se, og , www.ssb.no, . , , Denne artikel er offentliggjort 1. august 2006, ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2006/2006-08-01-Hjemmesiden-gjorde-statistik-til-hver-mands-eje

Bag tallene

Region Hovedstaden er nummer 15 blandt de rigeste i EU

Region Hovedstaden har et af de højeste bruttonationalprodukter pr. indbygger i EU. Men borgernes gennemsnitsindkomster er ikke meget højere end i det øvrige Danmark., 18. juni 2007 kl. 0:00 , , Den nydannede Region Hovedstaden ligger i superligaen blandt de europæiske regioner, hvis man måler i produktion pr. indbygger. Det viser en sammenligning, som Danmarks Statistik har foretaget af danske tal og tal fra EU's statistiske kontor, Eurostat. , Ud af EU's i alt 272 regioner kommer Region Hovedstaden ind på en 15. plads. Øverst på listen ligger Inner London, Luxembourg, Bruxelles, Hamburg, Wien og Paris. Tallene er her korrigeret for købekraft. Måler man i stedet på de rene beløb uden at tage hensyn til, hvad man kan få for pengene, rykker Region Hovedstaden op på plads nummer fem. Til gengæld rykker Prag langt ned ad listen. , Gamle amter for små til hitlisten, Eurostat udarbejder hvert år en liste over EU-regionernes bruttonationalprodukt (BNP), fordelt pr. indbygger. Indtil nu har det ikke været muligt at se hovedstadsregionens placering, fordi de gamle danske amter var for små til at kunne gøre det ud for EU-regioner. , Med kommunalreformen er Danmark imidlertid blevet delt ind i fem regioner, som er store nok til at komme med. Region Hovedstaden består fx af de tidligere Københavns og Frederiksborg amter, Københavns og Frederiksberg kommuner samt Bornholm, mens Region Sjælland er dannet ved sammenlægning af Roskilde amt, Vestsjællands amt og Storstrøms amt. , , De 15 EU-regioner med højest BNP pr. indbygger, , , Se hele listen over de 272 regioner, , , Den seneste liste fra Eurostat bygger på tal fra 2004, hvor de nye regioner ikke eksisterede. Men Danmarks Statistik har regnet ud, hvor de danske regioner ville ligge, hvis de havde eksisteret i 2004. Region Midtjylland kommer her ind på plads nummer 55, Region Syddanmark på plads nummer 68, Region Nordjylland på plads nummer 82 og Region Sjælland helt nede på plads nummer 147. , BNP pr. indbygger i Region Sjælland er her på 20.469 euro, mens det i Region Hovedstaden er oppe på 33.429 euro. , Danske forskelle ser større ud end de er, Tallene betyder dog ikke, at indbyggerne i Region Hovedstaden er en tredjedel rigere eller tjener en tredjedel mere end indbyggerne på resten af Sjælland. BNP er et tal for den samlede produktion og ikke for borgernes indkomster. Det betyder fx, at der automatisk vil være højere BNP i områder, hvor der ligger mange virksomheder og i øvrigt foregår megen økonomisk aktivitet. , Når borgerne fra Sydsjælland og Lolland-Falster pendler ind til hovedstadsområdet for at arbejde, tælles deres produktion således ikke med hjemme hos dem selv, men i regnskabet for Region Hovedstaden. Løncheck, pensioner, dagpenge og anden indkomst udbetales derimod til hjemadressen. Derfor bliver forskellene i BNP meget højere end forskellen i indkomst. , Det ses tydeligt, hvis man fordeler Danmarks Statistiks tal for indkomster på de nye regioner. I 2004 var den gennemsnitlige indkomst for borgerne i Region Hovedstaden på 258.400 kr., mens den for borgerne i Region Sjælland var 239.400 kr. Altså en forskel på kun 8 pct. i indkomst i alt, selv om forskellen i BNP var oppe på mere end 60 pct. , Går man ned på kommuneniveau, kan man dog godt finde rigtig høje indkomster i Region Hovedstaden. I tre kommuner - Gentofte, Hørsholm og Rudersdal - kom gennemsnitsindkomsterne i 2005 op over 400.000 kr. pr. indbygger, hvilket er de højeste i Danmark , , BNP og Indkomst i alt pr. indbygger i de nye regioner, , , , For at lave en grafisk sammenligning af BNP pr. indbygger og indkomst i alt pr. indbygger i de danske regioner - som i figuren oven for - er det mest hensigtsmæssigt at bruge tal, der ikke er korrigeret for købekraft. , Det ændrer ikke på forskellene mellem de danske regioner. Men sammenligner man med de øvrige EU-regioner, rykker de danske regioner meget højere op på listen. Region Midtjylland flytter fra plads nummer 55 til plads nummer 19, Region Syddanmark fra 68 til 22, Region Nordjylland fra 82 til 24 og Region Sjælland fra plads 147 til plads nummer 59. , , , , Se listen over EU-regioner, , når der ikke korrigeres for købekraft. , Find kort over EU's inddeling, i regioner., Find selv tal for de danske regionale bruttonationalprodukter i , Statistikbanken, . , Kim Mesterton er journalist ved Danmarks Statistik., Foto: Ole Christiansen/Scanpix., Denne artikel er offentliggjort 18. juni 2007. , Tilmeld dig nyhedsservice, - Få tilsendt e-post, når der kommer en ny artikel i Netmagasinet Bag Tallene.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2007/2007-06-14-Region-hovedstaden-nummer-15-blandt-de-rigeste-i-EU

Bag tallene

Sparekrav giver færre statistikker

Besparelser stopper statistikker om miljø, ejendomssalg, alkoholforbrug og børns levevilkår. Danmarks Statistik skal nemlig fjerne over 100 årsværk i løbet af fire år for at imødekomme regeringens sparekrav. Det giver både fyrede medarbejdere og langt færre statistikker., 2. september 2002 kl. 0:00 , , "Vi prøver at skære, hvor det gør mindst ondt." Ordene kommer fra rigsstatistiker Jan Plovsing, der i sit kontor på 3. sal står med en ubehagelig opgave: Danmarks Statistik skal nemlig spare kraftigt. , Jan Plovsing har på sit skrivebord den første liste over statistikker, der ryger: Statistikker om miljøets tilstand, om ejendomssalg, om færdselsuheld, om alkoholforbrug og om børns levevilkår. En liste, der bliver længere år for år, inden besparelsen skal være gennemført i år 2005. , Den første liste over dødsdømte statistikker er godkendt af Danmarks Statistiks Styrelse og er derfor allerede ved at blive sat i værk. Den betyder bl.a., at man fremover ikke kan se oplysninger hos Danmarks Statistik om pesticider i drikkevandet eller om luftkvaliteten i byerne. Borgerne vil heller ikke få tal fra Danmarks Statistik for, om færdselsuheld går i den gode eller i den gale retning i løbet af året. , Statistikkerne over produktivitetsudviklingen og priser ved ejendomssalg ryger også, og der kommer færre data i nationalregnskabet. Ligeledes går udlændinge glip af oplysningerne fra Statistisk Tiårsoversigt. Den bliver nemlig ikke længere oversat til engelsk. , Frit valg på få hylder, Danmarks Statistik må selv vælge, hvad der skal skæres bort, men det er ikke alt, som Jan Plovsing og Styrelsen kan røre ved: "Tre fjerdedele af statistikkerne er forpligtelser i henhold til EU-lovgivningen, så det er kun i den sidste fjerdedel, at vi kan vælge," siger rigsstatistiker Jan Plovsing. , Trods de begrænsede valgmuligheder lyder der ikke klagesange fra Jan Plovsing. "Danmarks Statistik skal spare ligesom mange andre offentlige institutioner. Det er et valg fra regeringen, og det efterkommer vi. Men besparelserne betyder desværre, at vi byder på færre statistikker i fremtiden, og at fx biblioteket holder åbent i kortere tid," siger han. , Håbet kunne være, at de dødsdømte statistikker genopstår i andre offentlige institutioner, så brugerne bare kan finde tallene andre steder. Men Danmarks Statistiks Styrelse mener, at det er en dårlig idé. Styrelsen har forudsat, at der ikke blev tale om, at den statistik, som nu blev sparet væk, blot blev videreført af andre offentlige myndigheder. Danmarks Statistik er konkurrencedygtig med hensyn til statistikproduktion, og der vil jo ikke være nogen besparelse ved, at andre offentlige myndigheder i stedet laver de nedlagte statistikker, mente Styrelsen ved sit møde den 19. juni 2002. , Danmarks Statistik er lille i forvejen, Fra 2002 til 2003 skal Danmarks Statistik spare 38 årsværk, og besparelserne fortsætter også de følgende år. I 2005 skal der nemlig være ca. 120 årsværk mindre end i 2001. , Danmarks Statistik vil fortsat have flere hundrede ansatte, og det kan måske synes af mange. Men sammenligner man Danmark med Norge, Finland og Irland, så er Danmarks Statistik et lille foretagende, målt i årsværk. , Allerede før de kommende nedskæringer har Danmarks Statistik 424 årsværk betalt af det offentlige. Det er mindre end antallet af offentligt betalte i både det norske Statistisk Sentralbyrå (654 årsværk), det finske Statistikcentralen (636 årsværk) og det irske Central Statistics Office (586 årsværk). , "Norge, Finland og Irland er endda lande med færre indbyggere end Danmark. Vi vil i fremtiden have en statistik, der kun har halvt så mange årsværk pr. 1.000 indbyggere, som hvis vi sammenligner med Norge. Det vil derfor være umuligt at give den samme service til borgerne, erhvervslivet og politikerne i Danmark som i Norge og alle andre sammenlignelige lande," siger Jan Plovsing. , Her er de første 22 statistikker, der skæres væk:, - Voksenuddannelse i offentlig regi , - Kirkestatistik , - Statistik om kommunalvalg , - Arbejdsmarkedets forløbsdatabase , - Færdselsuheld , - Delpension , - Forskudsvis udbetalt normalbidrag , - Børnedatabasen , - Koncernprojektet , - Danske skibes fragtindtægter ved udenrigsfart , - Arealer udlagt med vinterafgrøder til høst , - Forsyningsstatistik , - Fritidssejlerturisme , - Kvartalsopgørelser for institutionelle sektorer , - Foreløbige årlige nationalregnskaber , - Nationalregnskabsmæssig formuestatistik , - Statistik over produktivitetsudviklingen , - Kreditmarkedsstatistik , - Folkekirkens finanser , - Ejendomssalg , - Forbruget af alkohol , - Et antal miljøstatistikker , Her er de første øvrige besparelser:, - Udviklingsprojekter i ADAM-modellen reduceres , - Mindre løbende kvalitetssikring af industristatistikker , - Stop for trykt udgave af Vejviser i Statistikken , - Stop for oversættelse til engelsk af Statistisk Tiårsoversigt , - Summarisk brancherevision , - Revision af branchenomenklaturen mv. , - Kortere åbningstid i Danmarks Statistiks bibliotek , Her er medlemmerne af Danmarks Statistiks Styrelse:, - Rigsstatistiker Jan Plovsing (formand) , - Amtsborgmester i Roskilde Amt Kristian Ebbensgaard , - Bestyrelsesformand for Fondsbørsen Hans Ejvind Hansen , - Viceadministrerende direktør i Dansk Industri Jørgen Hansen , - Professor ved Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen , - Professor ved Handelshøjskolen i Århus Nina Smith , - Civilingeniør Arne Vierø

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-09-02-Sparekrav

Bag tallene

Flere danskere stemmer blankt

Blanke stemmer udgør kun knap 1 pct. af de afgivne stemmer, men har været stigende de sidste tre folketingsvalg. Antallet af blanke stemmer er større ved Europa-Parlamentsvalget end ved Folketingsvalget. , 24. maj 2019 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, 30.000 danskere valgte ved Folketingsvalget i 2015 at stemme blankt. Det er 14.000 flere end ved Folketingsvalget i 2007, svarende til en stigning på 90 pct. , De blanke stemmer udgør dog stadig en meget lille andel af det samlede antal afgivne stemmer ved et Folketingsvalg. I 2007 udgjorde de blanke stemmer 0,5 pct. af de i alt 3,48 mio. afgivne stemmer, en andel som i 2015 var vokset til 0,8 pct. af de 3,56 mio. afgivne stemmer. , Ved seneste Folketingsvalg i 2015 var det vælgerne i Odense, som relativt oftest stemte blankt. I Odense Kommune faldt der 11 blanke stemmer pr. 1.000 afgivne stemmer. Fanø, Langeland og Svendborg lå også højt på listen med hhv. 11,0 og 10,9 og 10,5 blanke stemmer pr. 1.000 stemmer. , Blanke stemmer pr. 1.000 afgivne stemme. Folketingsvalget 2015, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FVKOM, Flest stemmer blank til Europa-Parlamentsvalg, Ved sidste Europa-Parlamentsvalg i 2014 stemte knap 48.000 vælgere blankt, svarende til 2 pct. af de i alt 2,33 mio. afgivne stemmer. Dette er 59 pct. flere blanke stemmer end ved Folketingsvalget 2015. , På trods af, at der afgives flere blanke stemmer ved Europa-Parlamentsvalg, end ved Folketingsvalg, så har dette antal faktisk været faldende. Ved Europa-Parlamentsvalget i 2009 blev der således afgivet hele 67.000 blanke stemmer svarende til 2,7 pct. af samtlige afgivne stemmer. Fra det ene Europa-Parlamentsvalg til det andet skete der altså et fald i antal blanke stemmer på 29 pct. , Ved det seneste Europa-Parlamentsvalg var det på Fanø og i Esbjerg, at vælgerne relativt oftest stemte blankt. På Fanø var der 31,2 blanke stemmer pr. 1.000 afgivne stemme og i Esbjerg var der 26,5 blanke stemmer pr. 1.000 afgivne stemme. , Mange jyske kommuner havde høje andele af blanke stemmer ved Europa-Parlamentsvalget 2014. Holstebro, Haderslev, Aalborg og Aarhus toppede også listen med blanke stemmeandele på hhv. 26, 25, 24,5 og 23,9 blanke stemmer pr. 1.000 stemmer. , Blanke stemmer pr. 1.000 afgivne stemme Europa-Parlamentsvalg 2014, , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/EVKOM, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder ved Danmarks Statistik Dorthe Larsen på tlf.: 3917 3307 eller , dla@dst.dk, Blanke stemmer pr. 1.000 afgivne stemme, Kommune, EP-valg promille, FVT-valg promille, København, 22,17423, 8,526083, Frederiksberg, 18,05476, 7,845891, Dragør, 14,04812, 6,804961, Tårnby, 18,65329, 6,874427, Albertslund, 17,86577, 8,857687, Ballerup, 19,54945, 9,733503, Brøndby, 16,87588, 7,00258, Gentofte, 11,97799, 6,253991, Gladsaxe, 20,84901, 8,908461, Glostrup, 20,43763, 7,719453, Herlev, 19,69032, 9,871551, Hvidovre, 18,03862, 8,188762, Høje-Taastrup, 20,00109, 9,79389, Ishøj, 14,9098, 6,252916, Lyngby-Taarbæk, 16,26558, 8,324571, Rødovre, 22,06752, 8,272099, Vallensbæk, 12,29177, 6,747041, Allerød, 15,39486, 7,387175, Egedal, 19,04017, 6,684103, Fredensborg, 15,71565, 6,897115, Frederikssund, 15,13728, 7,33749, Furesø, 15,05714, 7,061115, Gribskov, 16,09614, 6,998416, Halsnæs, 16,9519, 6,401463, Helsingør, 17,12922, 6,700991, Hillerød, 18,27819, 7,38505, Hørsholm, 11,62407, 5,300676, Rudersdal, 12,38471, 5,82398, Bornholm, 23,05337, 8,662469, Greve, 16,70389, 6,652535, Køge, 20,11772, 8,455873, Lejre, 19,35484, 8,331954, Roskilde, 19,86055, 9,23245, Solrød, 15,62665, 6,903423, Faxe, 21,01576, 7,477698, Guldborgsund, 22,42613, 8,815619, Holbæk, 19,62617, 8,354712, Kalundborg, 20,65509, 7,202269, Lolland, 22,56791, 8,145455, Næstved, 21,7133, 8,298912, Odsherred, 19,06087, 8,267823, Ringsted, 19,56458, 8,912487, Slagelse, 20,77499, 9,045783, Sorø, 20,6382, 8,763644, Stevns, 14,92232, 7,444505, Vordingborg, 20,65396, 8,278581, Assens, 20,64782, 9,434313, Faaborg-Midtfyn, 22,95153, 9,551383, Kerteminde, 22,82519, 8,383081, Langeland, 17,0894, 10,92331, Middelfart, 19,11135, 8,977956, Nordfyns, 17,48197, 8,245798, Nyborg, 23,16206, 8,90065, Odense, 23,68725, 11,1341, Svendborg, 23,856, 10,48695, Ærø, 17,49475, 7,184241, Billund, 17,55647, 6,055101, Esbjerg, 26,51395, 9,102875, Fanø, 31,17048, 10,99868, Fredericia, 22,16526, 9,457835, Haderslev, 24,94497, 9,268795, Kolding, 19,379, 8,147437, Sønderborg, 22,64791, 8,977768, Tønder, 22,62262, 8,3462, Varde, 20,78011, 8,61286, Vejen, 22,2066, 8,439449, Vejle, 21,11155, 8,528816, Aabenraa, 20,10334, 7,562376, Favrskov, 21,09286, 9,199206, Hedensted, 21,07358, 8,448154, Horsens, 18,89158, 9,133197, Norddjurs, 17,31356, 8,578431, Odder, 16,73307, 7,727335, Randers, 21,86437, 8,360412, Samsø, 15,39372, 5,620233, Silkeborg, 20,43949, 7,911283, Skanderborg, 16,76171, 7,942372, Syddjurs, 16,81692, 7,229888, Aarhus, 23,93876, 9,257799, Herning, 21,15571, 7,986557, Holstebro, 26,06615, 9,388282, Ikast-Brande, 21,84757, 8,267078, Lemvig, 19,57172, 6,518236, Ringkøbing-Skjern, 18,71749, 7,210668, Skive, 21,4941, 9,232185, Struer, 17,94105, 8,614552, Viborg, 20,99281, 7,744097, Brønderslev, 19,67431, 10,18223, Frederikshavn, 18,52016, 6,487889, Hjørring, 19,02084, 7,233962, Jammerbugt, 16,01365, 6,780613, Læsø, 7,342144, 4,77327, Mariagerfjord, 18,89398, 9,140631, Morsø, 15,25464, 5,984528, Rebild, 17,7329, 7,819195, Thisted, 16,15608, 6,692969, Vesthimmerlands, 22,44686, 7,662006, Aalborg, 24,47178, 9,718597

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-05-24-flere-danskere-stemmer-blankt

Bag tallene

Stadig flere brevstemmer

Ved både folketings-, europaparlaments- og kommunal- og regionsrådsvalg er antallet af brevstemmer steget de seneste år. Andelen af brevstemmer var ved de seneste valg størst omkring de større byer og i ø-kommunerne., 22. maj 2019 kl. 12:00 , Af , Magnus Nørtoft, Ved det seneste folketingsvalg i 2015 brevstemte over 300.000 vælgere. Det er flere end ved de to tidligere folketingsvalg, viser , tal fra Danmarks Statistik, . De godt 300.000 stemmer svarer til næsten 9 pct. af de afgivne stemmer og er den højeste andel ved de seneste folketingsvalg., ”Generelt stemmer flere og flere inden valgdagen. Udviklingen ses også ved europaparlamentsvalg og kommunal- og regionsrådsvalg,” siger Dorthe Larsen, Danmarks Statistik., Ved det seneste europaparlamentsvalg stemte 140.000 med brev. Det svarer til 6 pct. af stemmerne., Kilde: Danmarks Statistik. , www.statistikbanken.dk/FVKOM, , , www.statistikbanken.dk/EVKOM, og , www.statistikbanken.dk/KVRES, ., Anm.: Brevstemmerne til kommunal- og regionsrådsvalgene omfatter kun de gyldige stemmer., Relativt flest brevstemmer tæt på København og i ø-kommunerne, Andelen, der vælger at brevstemme, varierer mellem kommunerne. I København og Frederiksberg kommuner samt kommunerne nord for København med kyst til Øresund fylder brevstemmerne relativt meget i de afgivne stemmer. Det samme gælder i de små kommuner, som Ærø og Samsø., Andelen af stemmer, som var brevstemmer, var med 16,7 pct. højest i Gentofte Kommune, efterfulgt af Frederiksberg (15,0 pct.) og Rudersdal (14,3 pct.) kommuner., Andelen var lavest i Brønderslev (5,0 pct.), Vejen (5,6 pct.) og Jammerbugt (5,8 pct.) kommuner., Til europaparlamentsvalget i 2014 var mønsteret fra folketingsvalget med relativt mange brevstemmer i nærheden af København og i ø-kommunerne den samme. Her fyldte brevstemmer mest i Gentofte (12,7 pct.), Frederiksberg (11,7 pct.) og Ærø (11,5 pct.) kommuner, mens andelen af brevstemmer var lavest i Vejen (3,1 pct.), Hedensted (3,3 pct.) og Ringkøbing-Skjern (3,5 pct.) kommuner., Se andelen af stemmer, som er brevstemmer, fordelt på kommuner nederst i denne artikel., Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/FVKOM, , Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/EVKOM, Danmarks Statistik har tidligere bl.a. udgivet artikler om , stemmeprocenten i kommunerne til forskellige valg, og om , partiernes valgresultater i kommunerne til folketingsvalget, ., Se flere artikler , om folketingsvalget i 2019, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Dorthe Larsen, afdelingsleder, Danmarks Statistik, 39 17 33 07, , dla@dst.dk, , Brevstemmer, som andel af stemmer i kommunerne, Kommune, Folketingsvalg, 2015, EP-valg, 2014, Brevstemmer i pct. af stemmer, Albertslund, 9,3, 7,0, Allerød, 10,4, 6,5, Assens, 6,7, 5,3, Ballerup, 9,5, 7,4, Billund, 6,1, 3,8, Bornholm, 9,3, 7,8, Brøndby, 11,7, 9,3, Brønderslev, 5,0, 3,8, Dragør, 11,4, 9,0, Egedal, 8,5, 5,1, Esbjerg, 7,3, 4,4, Fanø, 11,3, 8,4, Favrskov, 6,9, 3,7, Faxe, 7,9, 6,4, Fredensborg, 10,1, 7,0, Fredericia, 8,9, 4,1, Frederiksberg, 15,0, 11,7, Frederikshavn, 7,8, 5,5, Frederikssund, 10,8, 8,1, Furesø, 10,6, 7,7, Faaborg-Midtfyn, 6,4, 3,9, Gentofte, 16,7, 12,7, Gladsaxe, 10,5, 7,9, Glostrup, 9,3, 6,0, Greve, 9,9, 6,0, Gribskov, 8,3, 5,8, Guldborgsund, 7,7, 5,7, Haderslev, 6,8, 4,8, Halsnæs, 9,8, 7,4, Hedensted, 5,9, 3,3, Helsingør, 11,6, 9,3, Herlev, 9,2, 6,1, Herning, 6,3, 4,0, Hillerød, 8,3, 6,0, Hjørring, 6,8, 4,7, Holbæk, 8,1, 5,2, Holstebro, 7,5, 4,8, Horsens, 7,1, 4,3, Hvidovre, 8,6, 6,7, Høje-Taastrup, 7,7, 5,0, Hørsholm, 12,4, 8,9, Ikast-Brande, 6,4, 3,8, Ishøj, 8,9, 6,4, Jammerbugt, 5,8, 3,6, Kalundborg, 6,7, 4,9, Kerteminde, 6,9, 4,0, Kolding, 6,9, 4,5, København, 12,4, 8,4, Køge, 7,5, 4,8, Langeland, 7,3, 5,6, Lejre, 7,0, 4,0, Lemvig, 7,8, 4,8, Lolland, 8,9, 8,0, Lyngby-Taarbæk, 11,2, 7,9, Læsø, 9,9, 8,1, Mariagerfjord, 7,0, 4,8, Middelfart, 7,5, 5,2, Morsø, 6,0, 3,8, Norddjurs, 6,6, 4,7, Nordfyns, 6,6, 4,4, Nyborg, 7,4, 4,7, Næstved, 7,5, 4,9, Odder, 8,7, 7,4, Odense, 9,1, 5,5, Odsherred, 7,7, 5,3, Randers, 7,5, 5,5, Rebild, 6,6, 4,2, Ringkøbing-Skjern, 6,5, 3,5, Ringsted, 8,0, 4,9, Roskilde, 10,0, 6,9, Rudersdal, 14,3, 10,6, Rødovre, 10,4, 7,3, Samsø, 12,1, 7,3, Silkeborg, 6,3, 4,2, Skanderborg, 8,8, 5,8, Skive, 6,7, 4,3, Slagelse, 7,3, 4,9, Solrød, 9,5, 5,9, Sorø, 6,6, 4,5, Stevns, 7,6, 4,7, Struer, 6,7, 4,9, Svendborg, 8,9, 6,0, Syddjurs, 7,4, 4,9, Sønderborg, 6,8, 4,5, Thisted, 6,5, 4,4, Tønder, 6,0, 3,7, Tårnby, 10,1, 7,4, Vallensbæk, 11,3, 7,8, Varde, 6,2, 3,6, Vejen, 5,6, 3,1, Vejle, 7,6, 4,0, Vesthimmerlands, 5,9, 3,6, Viborg, 6,7, 4,5, Vordingborg, 7,9, 5,0, Ærø, 13,0, 11,5, Aabenraa, 6,0, 4,0, Aalborg, 9,1, 6,1, Aarhus, 10,5, 5,7, Kilde: Danmarks Statistik. , www.statistikbanken.dk/FVKOM, , , www.statistikbanken.dk/EVKOM

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-05-22-stadig-flere-brevstemmer

Bag tallene

Far tager lidt mere barsel - men udviklingen går langsomt

Danske fædre, der har ret til barselsdagpenge, holder i gennemsnit 31,9 dages barsel, viser nye og opdaterede tal fra Danmarks Statistik. De sidste fire år har far taget lidt mere barsel, men der er stadig langt til de to måneder, som EU har øremærket. , 4. maj 2020 kl. 9:00 , Af , Marie Hohnen, Far tager mere barsel, og mor tager mindre - men udviklingen går meget langsomt. , Det viser netop offentliggjorte tal for samboende forældres barselsorlov i barnets første leveår fra Danmarks Statistik. Hvis mor og far boede sammen og begge havde ret til barselsdagpenge, tog fædre, der fik barn i 2018, 31,9 dages barsel i gennemsnit, viser de nye tal. Nybagte fædre, der fik barn i 2015, tog 29,3 dages barsel i gennemsnit, og der var dermed en stigning for fædrene på 2,6 dage fra år 2015-18., Udviklingen går den modsatte vej for mødrene. Mødre, der fik barn i 2018, tog i gennemsnit 273,9 dages barsel, mens mødre, der fødte i 2015, tog 276,5 dages barsel. Det er tilsvarende et fald på 2,6 dage. , ”Der er gang i en udvikling, hvor far tager mere barsel og mor tager mindre, men det går meget, meget langsomt,” siger Torben Lundsvig, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik., , Nybagte fædre i Danmark var – uanset om de havde ret til barselsdagpenge eller ej – i gennemsnit 28,6 dage på barsel, hvis de blev forældre i 2018., Det er dog mest retvisende at kigge på tal for fædre, som har ret til barselsdagpenge, forklarer Torben Lundsvig., ”Har fædrene ikke ret til barselsdagpenge, kan det være svært at vide, hvor meget orlov de reelt tager,” siger han og fortsætter:, ”Hvis fædrene har ret til barselsdagpenge, men der ikke foreligger en anmodning om at få udbetalt barselsdagpenge, antager vi, at de ikke har holdt nogen barselsorlov, og de indgår i statistikken med et nul.” , Derfor kigger man oftest på forældre, der har ret til dagpenge, når man taler om fædres barsel, fortæller Torben Lundsvig. , Langt til EU-krav, Med de 31,9 dages barsel til far er der stadig langt til de to måneder, som EU i 2019 besluttede at øremærke til far. EU-parlamentet og EU-rådet vedtog i 2019, at to måneder (otte uger) af forældrenes orlov skal være øremærket til far for alle EU’s medlemslande. Holder far ikke de to måneder, kan mor ikke bruge af den tid, og så bortfalder ugerne., Reglerne er endnu ikke trådt i kraft, men forventes implementeret i Danmark før år 2022., Nye barselstabeller , Danmarks Statistik har ændret opgørelsesmetoden for barselsdagpenge og kommer nu med opdaterede tal for forældreårgangen 2015 og nye tal for årgangene 2016-2018. Tidlige talte en dag med blot nogle få times orlov for en hel dag, mens det i den nye opgørelse kan opgøres mere præcist, så man tæller den brøkdel af arbejdsdagen, hvor der holdes barselsorlov. Man tæller i den nye metode desuden kun barsel fra barnets fødselsdag og et år frem., Far tager mest barsel i København By, Kigger man på fordelingen på landsdele for samboende forældre, viser de nye tal, at fædre, der fik barn i 2018, tog mest barsel i København By og i Nordsjælland, nemlig 45,2 dage i gennemsnit for København by og 34,2 dage for Nordsjælland., Herefter kommer Københavns Omegn, hvor fædre der fik barn i 2018, tog 32,4 dage - efterfulgt Østsjælland, hvor tilsvarende fædre tog 31,4 dage., Samboende østjyske fædre, der fik barn i 2018, tog 31,3 dage, tilsvarende fynske fædre tog 29,3 dage, tilsvarende bornholmske fædre tog 27,9 dage, tilsvarende vest- og sydsjællandske fædre tog 26,1 dage og tilsvarende nordjyske fædre tog 24,9 dage i gennemsnit. , Nederst på listen finder man Sydjylland og Vestjylland, da en nybagt far fra 2018 i Sydjylland tog 24,6 dage, og en tilsvarende far fra Vestjylland tog 23,4 dage. Sammenligner man København By, hvor fars barsel var længst, og Vestjylland, hvor den var kortest, tager københavnske fædre næsten dobbelt så meget barsel som vestjyske fædre., ”Forskellene landsdelene imellem kan langt hen ad vejen forklares med, at det oftest er de højtuddannede fædre, der tager meget barsel. Og der bor flest højuddannede i de store byer,” forklarer Torben Lundsvig. , Far tager meget mindre, hvis forældrene ikke bor sammen, Ovenstående tal bygger på forældrepar, som bor sammen. Hvis faderskabet var fastslået, men forældre ikke boede sammen, tog en mor, der fik barn i 2015, i gennemsnit 286 dage, mens tallet for 2018 er 284 dage., En tilsvarende far i et forældrepar, der ikke var samboende, og som fik barn i 2015, tog i gennemsnit 16 dage, mens en tilsvarende far, der fik barn i 2018, tog 19 dage. , ”Tendensen for ikke-samboende forældre er altså den samme - at far tager mere barsel, mens mor tager mindre,” siger Torben Lundsvig, Det spiller dog en rolle, om forældrene bor sammen. Hvis forældrene boede sammen og blev forældre i 2018, tog far - som tidligere nævnt - 31,9 dages barsel i gennemsnit. Tallet for en tilsvarende far, der ikke boede med moren, var 19 dage. Dermed er der stor forskel på, om forældrene bor sammen eller ikke gør, understreger Torben Lundsvig., Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte Torben Lundsvig på tlf.: 39 17 34 21 eller , tlu@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-05-04-far-tager-lidt-mere-barsel

Bag tallene

Talkrige er svært stof for journalister

Talkrige breder sig i medierne, og journalister har ofte svært ved at gennemskue sagerne. Dårlig talforståelse er ikke hele forklaringen - journalisternes egne succeskriterier står også i vejen., 29. november 2006 kl. 0:00 , , Er der færre eller flere pædagoger i daginstitutionerne? Bliver der skåret ned på gymnasierne eller ej? Fik kommunerne flere penge eller ej? Talkrigene raser ofte i medierne, hvor partier, organisationer og myndigheder skyder efter hinanden med analyser og udregninger som ammunition., For avislæsere og tv-seere kan det være mere end svært at få øje på sagens kerne gennem tallenes tåger. En af årsagerne er, at journalisterne er for dårligt rustede til at gå i krig med indviklede sager med tal og beregninger i., - Større og større dele af den offentlige debat og de politiske beslutninger er baseret på tal, så journalisters manglende forståelse for tal er nærmest farlig, siger medieforsker Preben Sepstrup, som i en del år har studeret journalisters og mediers brug af tal og undersøgelser., Han mener, at journalister er alt for lidt kildekritiske over for de tal, de bringer videre. Det har både organisationer, virksomheder og partier opdaget. Derfor er der flere og flere, der skaffer sig medieomtale ved at lancere deres budskab sammen med en undersøgelse eller en analyse., Troels Mylenberg, leder af journalistuddannelsen på Syddansk Universitet, mener, at journalisterne - blandt andet på grund af deres relativt korte uddannelse - er for dårligt rustede til at tackle hæren af økonomer og lignende hos ministerier, partier og organisationer. , - Flere og flere ting bliver vanskeligere at forstå, og organisationer og partier bliver bedre og bedre til at håndtere pressen. Den eneste måde, journalisterne kan komme om ved det, er ved at have mere indsigt, siger Troels Mylenberg., Strid vigtigere end sandhed, Men også journalisternes arbejdsmåde og mediernes egne succeskriterier står i vejen, mener medieforsker Preben Sepstrup., - En strid er en bedre historie end en sandhed. En journalist får flere klap på skulderen ved at skrive tre-fire artikler, hvor folk med tal i hånden beskylder hinanden for alt muligt, frem for at skrive én artikel, der viser at parterne bruger forskellige regnemetoder, siger han., Christine Cordsen, politisk reporter gennem mange år for Politiken, er ikke ubetinget enig., - Det har nok mere været sådan tidligere. Men jeg oplever positive tilbagemeldinger, både fra læsere og fra min avis, når jeg har prøvet at redegøre for, hvorfor de forskellige parter regner sig frem til forskellige tal, siger hun., Et konkret eksempel på den slags talkrig er eftersommerens strid mellem regeringen og pædagogernes fagforening BUPL om, hvorvidt der manglede personale i daginstitutionerne eller ej. , Medierne brugte megen plads på at videregive parternes relativt voldsomme angreb på hinanden, mens der gik nogen tid, før der blev skrevet om, hvorfor de to parter havde fået helt forskellige resultater ud af at regne på de samme tal fra Danmarks Statistik: Familieministeriet havde udregnet tal for normeringen på landsplan, mens BUPL havde regnet på personalebehovet, hvis man skulle tage højde for, at der var kommet flere helt små børn i de aldersintegrerede institutioner., - Jeg tror ikke, det er manglende lyst til at sætte sig ind i tallene der gør, at man skriver artiklen om parternes beskyldninger først. Det er snarere afmagt, fordi man ikke kan nå at sætte sig ind i sagen på den begrænsede tid, man har til rådighed, sige Christine Cordsen., For mange deadlines, Tidspresset har altid været en del at pressens vilkår, men med den rivende udvikling af tv og internetmedier er det vokset yderligere. , - Journalister har flere og flere deadlines i løbet af dagen, blandt andet fordi de skal aflevere stof til netmedierne. Der er ikke tid til lige at tage en kop kaffe og tænke over, hvad en sag egentlig handler om. Eller til at regne et procenttal ud, siger Troels Mylenberg., Han vurderer, at udviklingen i retning af mere overfladisk journalistik på længere sigt er til skade for medierne selv. , - Journalister skal prøve at komme så tæt på sandheden som muligt. Ellers skal borgere og læsere bare ud og finde sandheden et andet sted. Og hvad skal de så bruge avisen til? Det burde være journalistens job at finde ud af, hvem der har ret, når nogen strides, siger han., Christine Cordsen peger på, at medieudviklingen også medfører, at der bliver længere mellem journalister med indsigt. For at kunne skrive indsigtsfuldt om for eksempel finansloven, er hun selv afhængig af at kunne ringe og konsultere embedsmænd og økonomer, men den slags netværk og indsigt kræver typisk, at man beskæftiger sig med samme område igennem en årrække., - Tendensen indenfor medierne er gået i retning af, at færre journalister sidder med deres egne stofområder, mens flere er generalister. Det gør det sværere at skrive den her slags historier, siger hun., For mange jobskift, Journalisters typiske karriereveje er heller ikke fremmende for grundighed, indsigt og evnen til for eksempel at tackle tal og analyser., - Som journalist gør man karriere og får højere løn ved at skifte job tit. Man burde i stedet belønne folk for at blive ved med at gøre det, de er gode til. For eksempel ved at udnævne dygtige folk til seniorreportere og give dem en højere løn, ligesom man gør i USA eller Tyskland, siger Troels Mylenberg. , Endelig er der selve rekrutteringen til journalistfaget, hvor journalistuddannelses-lederen affyrer denne bredside: , - De mennesker, som gerne vil være journalister, er ikke særligt orienterede mod tal. Den typiske journalist har rod på skrivebordet og arbejder impulsivt. De kan bedst lide, at der sker noget her og nu. Ofte er journalister mere optaget af at være med, hvor tingene sker, og af at tale med de vigtige personer, end af at sætte sig ind i substansen af en sag. , Denne artikel er offentliggjort 29. november 2006, Tilmeld dig nyhedsbrev

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2006/2006-11-29-Journalister-har-svaert-ved-talkrige

Bag tallene

Rumænien er det billigste land i EU

Hvis turen går til udlandet i sommerferien, er det ikke ligegyldigt for økonomien, hvor man rejser hen. Inden for EU’s grænser får man mest for pengene med en tur østpå til Rumænien, Bulgarien eller Polen. Omvendt er Irland, Luxembourg og Finland de dyreste destinationer i EU ud over Danmark., 30. juni 2023 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Mange har nok allerede styr på sommerferieplanerne, men har du endnu ikke besluttet, hvor rejsen går hen, er der en del penge at spare, afhængigt af hvor du pakker din kuffert ud henne. Ser man på prisniveauet på tværs af lande, er Rumænien det billigste land i EU at rejse til, når man kommer fra Danmark. Her var husholdningernes endelige forbrug, der i denne artikel er målestok for prisniveauet i et givent land, i Rumænien 40 pct. af det beløb, en dansk husholdning brugte i 2022. Det vil sige, at for hver 100 kroneseddel en dansk husholdning har brugt, har en rumænsk brugt 40 kr. Næstefter Rumænien følger Bulgarien, hvor udgifterne til husholdningernes forbrug var på 41 pct. af den danske, og Polen, hvor de var 43 pct. så store., ”Generelt er det i landene i det østlige Europa, du kommer længst for dine penge. Omvendt er de dyreste destinationer Irland, Luxembourg og Finland, når man ser bort fra Danmark. Danmark er nemlig sammen med Irland de to dyreste lande i EU,” siger Zdravka Bosanac, specialkonsulent i Danmarks Statistik., I Irland ligger prisniveauet for husholdningernes endelige forbrug på samme niveau som i Danmark, mens det i Luxembourg og Finland er på henholdsvis 95 pct. og 88 pct. af det danske. Især transporttjenester såsom offentlig transport og alkohol trækker op i prisen for turister i Irland og Finland, mens fødevarerne er den dyreste varegruppe for turister i Luxembourg., Husholdningernes endelige forbrug i EU-landene ift. Danmark, 2022, Kilde: Eurostat, Billig transport og overnatning, Uanset om du planlægger en familieferie, en festtur med vennerne eller en ferie med masser af god mad, komfortabel søvn og museumsbesøg, rammer du plet med både Rumænien, Bulgarien og Polen. Restauranter og hoteller koster nemlig henholdsvis 39, 32 og 49 pct. af det, de koster herhjemme. Fritid og kultur koster også under det halve af i Danmark i alle tre lande. , Drikker du alkohol på dine rejser, vil dine drinks i Rumænien, Bulgarien og Polen være med til at trække sommerferieudgifterne op i forhold til hotel, restauranter og kulturattraktioner. Det er dog stadig billigere at få et glas vin til maden i de tre lande end i Danmark med en pris på henholdsvis 62, 67 og 64 pct. af den danske for alkohol. , Det kan bedst betale sig at shoppe i Bulgarien af de tre lande. Her skal du kun skal betale 60 pct. af prisen i Danmark for eksempelvis tøj og sko., Du kommer rundt i alle tre lande med offentlig transport, som koster omkring det halve eller mindre end i Danmark., Prisniveau i top 3 dyreste og top 3 billigste lande i EU, 2022, Kilde: Eurostat, Turen går til… Danmark, Kigger man på den danske befolknings feriemønster, er den foretrukne destination dog Danmark. Her blev det i juli 2022 til 4,8 mio. overnatninger på hoteller, feriecentre osv., men eksklusiv lystbådehavne og feriehuse. Tager man disse to overnatningstyper med, løb det op i 6,7 mio. overnatninger i juli sidste år., ”Selvom de fleste bliver i Danmark, kan det godt svare sig for pengepungen at rejse ud, for Danmark ligger 44 pct. over EU-gennemsnittet i husholdningernes endelige forbrug. Restauranter og hoteller ligger 56 pct. over EU-gennemsnittet, mens fritid og kultur er 41 pct. over gennemsnittet,” siger Zdravka Bosanac., Mange danskere rejser da også ud af landet, og tager man et kig på, hvor de foretrækker at tage på sommerferie uden for den danske grænse i Europa, går turen oftest til Italien., ”Danskere står for mere end 1 mio. overnatninger i Italien på en gennemsnitlig juli måned, hvor COVID-19 ikke påvirker turismen. Herefter følger Tyskland og Spanien, som begge normalt tiltrækker danske turister til mere end en halv million overnatninger hver i løbet af juli, som er den travleste sommerferieperiode,” siger Nanna Nikander Nonboe-Nygaard, specialkonsulent i Danmarks Statistik., I Italien, Tyskland og Spanien er husholdningernes endelige forbrug henholdsvis 69, 75 og 67 pct. af den danske, hvilket også gør dem til nogle af de billigere feriedestinationer., Danske overnatninger i EU-lande ekskl. lystbådehavne og feriehuse, top 5, juli 2019/juli 2022, Anm.: *Tal fra 2022; **Har endnu ikke indberettet for 2022, derfor bruges tal fra 2019 – før COVID-19 – da det giver det mest retvisende billede, Kilde: Eurostat, Om den europæiske prissammenligner, Forbrugerpriserne på samtlige varegrupper, der indgår i husholdningernes samlede forbrug er indberettet til Eurostat af lande, som deltager i såkaldte European Comparison Programme og omregnet til et indeks, hvor EU-gennemsnittet = 100. I denne artikel er indekset sat til at være Danmark = 100, for at vise prisniveauet i forhold til gennemsnittet for Danmark. , I denne artikel ses der udelukkende på EU-lande, Der er udvalgt en række varegrupper, som delvis afspejler et turistforbrug

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-06-30-billigste-eu-lande

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation