Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1881 - 1890 af 2375

Farvel til 25-øren

For 100 år siden kunne den give dig tre flasker hvidtøl og en 1-øre tilbage i byttepenge. 50 år senere kunne menuen stå på et stykke wienerbrød og hele tre øre i lommen for den. I dag gider folk knap nok bøje sig ned efter den på gaden. 25-øren har mistet sin værdi og udgår som betalingsmiddel., 29. september 2008 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, En 134 år gammel mønt går på pension. Fra 1. oktober er det slut med at betale med den bronzefarvede 25-øre, der ellers har overlevet både verdenskrige og oliekriser., - Danmark skal have et effektivt og tidssvarende møntsystem, og vi må erkende, at tiden er løbet fra 25-øren. Det koster faktisk mere at fremstille mønten, end den er værd i reel handel, fortalte daværende økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen i marts, da møntens endeligt blev besluttet., Lige siden Svend Tveskæg som den første for over 1000 år siden indførte sølvmønter med kongens og landets navn, har mønter været et gangbart betalingsmiddel. Det er de stadig, men møntserierne har ændret sig væsentligt gennem tiderne., Ny møntlov i 1873, I 1873 blev en ny møntlov vedtaget med virkning fra 1. januar 1875, og møntenheden gik fra rigsdaler til kroner og øre. Samtidig så blandt andet 25-øren for første gang dagens lys i form af en sølvmønt med Kong Christian IX i profil., Siden da har mønten ændret udseende flere gange skiftevis med og uden hul i midten. 25-øren, som vi kender den i dag uden hul, blev lanceret sammen med de øvrige nuværende mønter i perioden 1989-1993. , Det er ikke første gang, mens vi har haft kronen som møntfod, at en mønt udgår. I 1942 udgik den såkaldte 1/2 krone, mens 1- og 2-øren blev erklæret ugyldig i 1973. Senest forsvandt 5- og 10-øren i 1989 som betalingsmiddel, og nu er turen så kommet til 25-øren., Tre flasker hvidtøl, Det har ellers ikke skortet på varer, man har kunnet købe for mønten gennem tiderne. I 1905 var der råd til tre kilo soda, tre flasker hvidtøl eller et pund sukker for en 25-øre. Og så fik du endda byttepenge tilbage., Til aftensmaden 30 år senere kunne du vælge mellem 2,5 kg kartofler, et halvt kilo torsk eller en flaske hvidtøl for din 25-øre, hvis altså ikke du havde mere brug for en god liter petroleum. I dag koster den samme mængde kartofler knap 28 kr., mens du skal slippe over 56 kroner for et halvt kilo torsk., Havde du en sød tand og en 25-øre i pengepungen i 1955, kunne du mæske dig i et stykke wienerbrød og endda få tre øre i byttepenge. I august 2008 kostede et stykke wienerbrød 8,69 kr. Skulle du have mælk til din morgenmad i januar 1970, måtte du slippe hele fem 25-ører for en liter sødmælk. Prisen er nu 8,35 kr., Ingen selvstændig købekraft, Det er i grunden mere end svært her i 2008 at finde varer, der koster helt ned til 25 øre, hvilket da også er en af de primære årsager til, at 25-øren udgår 1. oktober., - 25-øren har ikke længere nogen selvstændig købekraft. Den har mere karakter af en tilbagegivningsmønt end et nyttigt betalingsmiddel, siger fuldmægtig i Nationalbanken, Louise Buchter., Værdien af 25-øren i nutidskroner og dermed også købekraften har svinget gevaldigt gennem tiden. Ifølge prisberegneren på Danmarks Statistiks hjemmeside havde en 25-øre i 1900 en værdi svarende til 15 kroner i dag. Siden da er værdien faldet støt., Kun i perioden 1920-1932 steg 25-øren reelt i værdi som følge af faldende priser efter 1. Verdenskrig. I 1920 var 25-øren således 4,76 kr. værd i nutidskroner, mens den i 1932 havde en værdi på 8,48 kr. i nutidskroner. Efterfølgende er møntens værdi faldet i takt med, at priserne er steget., Det er sidste gang i morgen tirsdag, at du kan betale kontant med 25-øren i Danmark. Derefter vil det kun være muligt at indløse den i banker, sparekasser eller i Nationalbanken. Og så får du ikke mere for den 25-øre., Hvis du vil videre: , Prøv dig frem på prisberegneren på , www.dst.dk/prisberegner, . Du kan også finde mere information om 25-øren og dens afskaffelse på Nationalbankens hjemmeside (, www.nationalbanken.dk, ). , Foto: Nationalbanken., Denne artikel er offentliggjort 29. september 2008.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2008/2008-09-29-Farvel-til-25-oren

Bag tallene

Nye brancher i statistikken

Det har godt nok taget over tre år, hvor tusindvis af papirer er blevet tygget igennem. Men 21. oktober opstår alligevel pludselig 414 ændrede eller helt nye erhvervsbrancher. Det sker, når Danmarks Statistik for første gang tager den nye danske brancheinddeling i brug i sine statistikker., 16. oktober 2008 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Hører du til dem, der længe har ønsket et mere tidssvarende billede af dansk erhvervsliv. Har du savnet at kunne holde et særligt vågent øje med informations- og kommunikationssektoren, handel med elektricitet eller måske med håndtering af farligt affald. Så glæd dig., Fra 21. oktober tager Danmarks Statistik nemlig for første gang de helt nye brancheinddelinger - Dansk Branchekode 2007 (DB07) - i brug i sine statistikker. Inddelingen, der bruges til at vise forskelle mellem brancher i mange forskellige statistikker, indeholder hele 414 ændrede eller helt nye brancheinddelinger. De nye inddelinger er foretaget for at give et mere tidssvarende billede af erhvervsstrukturen., - De gamle inddelinger var ikke længere tidssvarende. Vi har oplevet en særlig dynamik i specielt it- og mediesektoren, men også på fx energiområdet og mange andre services, så det var tid til en større revision af brancheinddelingerne, fortæller Søren Schiønning Andersen, kontorchef i Danmarks Statistik., Information og kommunikation er nye, Det er især den nye hovedgruppe Information og Kommunikation, der skiller sig ud i den nye brancheinddeling. Under denne hovedgruppe finder du fremover blandt andet statistik for fx webportaler og satellitbaseret telekommunikation. To brancher, der begge tidligere var umulige at finde konkrete tal for. Men det bliver altså muligt med den nye inddeling., Til gengæld forsvinder chancen for at finde særskilte tal for blandt andet pladeforretninger, pornobutikker og møbelpolstrere. Blandt de 825 brancher i den gamle inddeling - Dansk Branchekode 2003 (DB03) - ændres eller udgår hele 513 som selvstændige inddelinger. Dermed bliver statistikken ikke bare mere tidssvarende, men også enklere. Det samlede antal brancher falder med 99 fra 825 til 726., Når man fjerner en erhvervsbranche som selvstændig inddeling og efterfølgende lader den indgå i en ny inddeling sammen med andre erhvervsbrancher, risikerer man at miste muligheden for at kunne sammenligne fremtidige statistikker med tidligere statistikker., Derfor afsætter Danmarks Statistik betydelige midler til at regne sig tilbage i tiden. Faktisk vil man tilbageregne de fleste års-statistikker til år 2000 efter den nye brancheinddeling, mens man for de fleste måneds- og kvartalsstatistikker vil regne tilbage til 2005. Nationalregnskabet bliver endda regnet helt tilbage til 1966., På den måde kan man altså fremover sammenligne allerede offentliggjorte tal fordelt efter brancher med nye tal på trods af den markante ændring i inddelingen af brancherne., Margarinefabrikker og mejerier blev talt, Der har sådan set været brancheinddelinger i Danmark siden 1896, hvor første udgave af Statistisk Årbog udkom. Her opgjorde man blandt andet antallet af margarinefabrikker og antallet af mejerier og landbrug med mekanisk bevægkraft. Siden da har meget ændret sig., De fleste af de erhvervsbrancher, der for 112 år siden kunne være nok så relevante for at give et tidssvarende billede af datidens erhvervsstruktur, har med tiden fået mindre - eller slet ingen - betydning, og mange er altså helt udgået som selvstændige inddelinger., I 1948 - tre år efter oprettelsen af FN - blev det muligt at sammenligne statistikker med andre lande via oprettelsen af den internationale brancheinddeling ISIC. Senere kom også den fælles EU-inddeling NACE til. NACE er i store træk en underopdeling af ISIC, mens den danske brancheinddeling igen er en underopdeling af NACE. På den måde sikrer man, at statistik kan sammenlignes på tværs af landegrænser og kontinenter samtidig med, at hvert land kan sætte fokus på brancher, som er særlig vigtige for det pågældende land., Ændringerne skal koordineres, Men det betyder også, at ændringer i brancheinddelingen skal koordineres internationalt - først i FN og siden i EU. Dette arbejde begyndte allerede i 2003. Arbejdet med den nye version af den danske brancheinddeling begyndte i 2005, hvor Danmarks Statistik spurgte brugerne af statistikkerne - erhvervsorganisationer, ministerier, styrelser, kommuner og forskningsinstitutioner - om hvilke informationsbehov de havde i forbindelse med en ny brancheinddeling., Disse tilbagemeldinger medførte, at Danmarks Statistiks Brancheudvalg i september 2006 kunne afslutte arbejdet med strukturen for den nye inddeling. I 2007 fik alle virksomheder i Danmark så tildelt en ny branchekode efter den nye inddeling, og fra 21. oktober indgår over halvdelen af alle danske virksomheder i de brancheinddelinger, der enten er nye eller ændrede., Første gang du kan se frugten af det flerårige arbejde, bliver i nyhedsbrevet , Nyt fra Danmarks Statistik - Danske virksomheders brug af it, , der offentliggøres 21. oktober kl. 9.30., De næste måneder vil andre tabeller også strømme ud fra Danmarks Statistik for første gang med den nye brancheinddeling. Hovedparten af alle statistikker har senest sommeren 2009 taget de nye inddelinger i brug., , FARVEL TIL PORNO OG POLSTRERE, Eksempler på brancher, der udgår som selvstændige inddelinger:, Tarmrenserier, Trædrejere, Fremstilling af metalskilte, Møbelpolstrere, Pladeforretninger, Pornobutikker, Bogantikvariater, Fyrvæsen og lodserier, Fotolaboratorier, GODDAG TIL HAVBRUG OG HANDEL MED ELEKTRICITET, Eksempler på nye brancher i Dansk Branchekode 2007:, Havbrug, Handel med elektricitet, Bortskaffelse af affald med energiproduktion (energi produceres, samtidig med at affald bortskaffes), Detailhandel via internettet med digitale produkter (ikke-fysiske produkter, der downloades fra nettet), Satellitbaseret telekommunikation, Webportaler, Formueforvaltning, Hovedsæders virksomhed (enheder, der styrer andre dele af en virksomhed eller koncern), Hvis du vil videre:, Der er meget mere information om den nye brancheinddeling på , www.dst.dk/DB07, ., Fotos: Ole Brikner og Museet på Sønderskov., Denne artikel er offentliggjort 16. oktober 2008., Tilmeld dig nyhedsbrev

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2008/2008-10-16-Nye-brancher-i-statistikken

Bag tallene

Vi køber langt flere cigaretter og mere alkohol end lige efter 2. Verdenskrig (rettet)

Selvom salget af cigaretter er faldet de seneste år, er det fortsat højere end i 1940’erne. Begivenheder som strammere rygelov og rationeringer kan spores i statistikken. Også salget af alkohol pr. indbygger er højere end i årene umiddelbart efter 2. Verdenskrig. Især salget af vin og spiritus er vokset., 21. oktober 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, 30. oktober 2019: Tallene for det samlede salg af øl, vin og spiritus i sidste afsnit er rettet, da de tidligere var for lave med en faktor 1.000. De rettede tal er markeret med rød., Salget af cigaretter er faldet markant siden 2006 og er næsten halveret (-43 pct.) målt som gennemsnitligt køb pr. indbygger over 18 år. Forbruget er dog fortsat højere, end før det begyndte at stige i årene efter 2. Verdenskrig, viser en ny samlet opgørelsen af det afgiftsbelagte salg af tobak og alkohol siden henholdsvis 1923 og 1921, som Danmarks Statistik har lavet. Opgørelsen dækker derfor ikke fx grænsehandel., ”Det kraftige fald siden 2006 er sammenfaldende med rygeloven, som fra 2007 forbød rygning på de fleste værtshuse. Det tyder på, at denne havde en effekt på rygningen,” siger Christian Lindeskov, afdelingsleder i Danmarks Statistik., ”Omvendt steg cigaretsalget i 2003, hvor afgifterne på cigaretter blev sat ned,” siger afdelingsleder, Christian Lindeskov., Siden 1929 var salget af cigaretter pr. indbygger lavest under 2. Verdenskrig, hvor cigaretsalget var underlagt rationering., ”De tre eksempler peger alle i retning af, at salget ændrer sig, når man ændrer på forudsætningen for at købe eller ryge cigaretter,” siger Christian Lindeskov., Anm.: Data for årene 1924, 1925 og 1927. Kurven er trukket mellem år med data., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/alko2, Dobbelt så meget alkohol pr. indbygger som før 2. Verdenskrig, I 2018 købte vi, hvad der svarer til 9,7 liter ren alkohol pr. indbygger i Danmark over 18 år. Det er mindre end i de forudgående årtier, men langt mere end i årene før 2. Verdenskrig, hvor salget af alkohol svarede til, at hver dansker over 18 år købte i gennemsnit 3-5 liter ren alkohol, viser den nye opgørelse fra Danmarks Statistik. Opgørelsen dækker kun de afgiftsbelagte salg og derfor ikke fx hjemmebrand og grænsehandel., ”Det stigende salg efter 2. Verdenskrig kan hænge sammen med stigende velstand, som typisk fører et højere forbrug af luksusvarer med sig,” siger Christian Lindskov., Salget toppede i 1983, hvor salget af ren alkohol var 13,7 liter pr. indbygger over 18 år., Anm.: Der er foretaget en , række antagelser om alkoholprocenten i årene før 1931, . Data for en række år fra 1956 til 1964 mangler. Kurven er trukket mellem år med data., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/alko2, Øl årsag til faldende salg, Når salget af alkohol er faldet siden begyndelen af 1980’erne, skyldes det især faldende salg af øl. Salget toppede i 1983 med over , 700 mio. liter, øl, hvorefter det er faldet til knap , 360 mio. liter, i 2018. I samme periode er salget af vin steget fra under , 100 mio. liter, vin i 1983 til over , 170 mio. liter, i 2011, hvorefter det er faldet til omkring , 150 mio. liter, i årene derefter. Faldet i vinsalget kan hænge sammen med, at nye punktafgifter trådte i kraft i 2012, hvorfor der kan være købt til lager i året med lavere afgift., Målt som ren alkohol var 45 pct. af salget i 2018 vin, mens øl stod for 37 pct. I 1955 stod øl for 74 pct. af salget af ren alkohol., ”Overordnet viser tabellen, at vi altid har drukket øl, mens spiritus og især vin er kommet til i takt med, at velstanden er steget,” siger Christian Lindeskov., Salget af spiritus har været mere svingende efter det steg kraftigt fra midten af 1950’erne til slutningen af 1970’erne., Anm: Øl er omregnet til pilsnerækvivalenter (alk. 4,6 vol.). Der er foretaget en række , antagelser om alkoholprocenten i årene før 1931, ., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/alko4, Denne artikel er skrevet i samarbejde med bl.a. afdelingsleder, Christian Lindeskov, som kan kontaktes på , chl@dst.dk, eller 39 17 34 35.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-10-21-vi-koeber-langt-flere-cigaretter-og-mere-alkohol-end-lige-efter-2-verdenskrig

Bag tallene

Danskernes tillid til statistikken i top

Otte ud af ti danskere tror på Danmarks Statistik, og det svarer til tilliden til institutioner som Nationalbanken, domstolene og politiet. Efter international målestok har danskerne en høj tillid til statistikken. Det viser Danmarks Statistiks nye borgerundersøgelse., 19. januar 2011 kl. 0:00 , , Vi har længe vidst, at vi har meget til fælles med svenskerne. Nu viser nye tal, at vi også har en del til fælles med lande på den anden side af kloden. Ligesom danskere og svenskere har både australiere og newzealændere nemlig meget stor tillid til, at der bliver lavet troværdig statistik om deres samfund. , 83 pct. af danskerne har tillid til Danmarks Statistik, og kun 4 pct. har egentlig mistillid. Det viser en ny undersøgelse, som Danmarks Statistik har lavet i oktober 2010. , Som rigsstatistiker Jan Plovsing slog fast i sin nytårstale 2011, er tilliden ikke en selvfølge, men noget man løbende skal gøre sig fortjent til og som er "... helt fundamental for vores berettigelse. Der skal være tillid til vores faglige uafhængighed og tillid til, at statistikken er objektiv og upartisk." , Dansk tillid ligger højt i forhold til EU-niveau, Mens den høje danske tillid ikke ligger fjernt fra holdningen i Sverige, Australien og New Zealand, er den langt over gennemsnittet i EU, hvor lidt mindre end hver anden borger ifølge Europakommissionens Eurobarometer-målinger har tillid til den officielle statistik. , Englænderne skraber EU- bunden - her har kun hver tredje tillid statistikken. Som man kan se af figuren, ligger Eurobarometermålingerne dog generelt på et lavere niveau end landenes egne imageundersøgelser. Det skyldes forskelle i metode og betyder, at man bør sammenligne tallene inden for undersøgelserne separat. , , Tillid til nationale statistikinstitutioner, Sammenligninger på tværs af verden, Danmarks Statistik spørger i sin borgerundersøgelse hver andet år danskerne, hvad de egentlig mener om statistik og institutionen Danmarks Statistik. Det samme sker i en række andre lande, så der er nu lavet en række fælles spørgsmål i OECD, så man om nogle år kan sammenligne med lande og statistikinstitutioner på tværs af OECD. I første omgang har kun Australien og New Zealand afsluttet undersøgelser. , Færrest har mistillid til Danmarks Statistik , Politiet får topscore som den mest tillidsvækkende af de institutioner, undersøgelsen spørger til. Danmarks Statistik er dog i det gode selskab blandt de fire højest placerede, som ligger på et ret ens niveau. De øvrige er domstolene og Nationalbanken. Vender man blikket mod kritikerne, har Danmarks Statistik en førsteplads som den institution, færrest har egentlig mistillid til, nemlig kun 4 pct., hvor 13 pct. har mistillid til politiet. Tilliden til Danmarks Statistik er størst blandt højtuddannede og lavest blandt personer over 65 år og personer med folkeskolen som højeste uddannelse. , Danskernes tillid/mistillid til institutioner, Fra de nævnte institutioner er der et spring ned til medierne og Folketinget, der begge har tillid fra to ud af tre danskere - og mistillid fra hver tredje. Undersøgelsen bekræfter billedet af danskerne som et meget tillidsfuldt folkefærd, hvor relativt få for alvor stiller spørgsmålstegn ved institutionernes troværdighed. , Tillid til upolitiske tal, En vigtig brik i tilliden til statistik er en tro på, at den er upolitisk. At det fx ikke er den siddende regering eller andre interesser, der bestemmer, hvornår det er belejligt at offentliggøre tallene for arbejdsløshed, men gennemsigtige faglige kriterier. Syv ud af ti danskere tror på, at tallene er lavet uden politisk indblanding, mens kun én ud af ti er uenig. Kvinder er lidt mere skeptiske end mænd. Også her er danskernes tillid høj i international optik. I Sverige og New Zealand er der en lignende høj tillid til, at tallene er holdt fri af politiske interesser, hvor englænderne igen topper mistilliden, idet kun 17 pct. tror, at statistikken er upolitisk. , Ni ud af ti giver trygt oplysninger til DST, "Det er en misforståelse at tro, at statistik handler om tal", fastslog rigsstatistiker Jan Plovsing ligeledes i sin nytårstale. "Statistik taler i tal, men handler om mennesker og deres aktiviteter og livsvilkår i samfundet." , At kunne måle og følge samfundets udvikling kræver store mængder af oplysninger fra dem, det handler om, nemlig danskerne og de danske virksomheder. Det forudsætter tillid til, at deres oplysninger bliver behandlet forsvarligt, og også på det område er danskerne tillidsfulde. Undersøgelsen viser, at ni ud af ti danskere tror på, at Danmarks Statistik behandler de oplysninger, de giver, fortroligt. Heraf er halvdelen meget enig i det, mens hver anden er enig. Kun 3 ud af 100 er uenige. Svenskere og australiere er blevet stillet et tilsvarende spørgsmål, og begge befolkninger har da også stor tillid til fortrolig behandling af tallene, men de ligger alligevel ikke på niveau med Danmark. , Enighed i, at oplysninger givet til Danmarks Statistik bliver behandlet fortroligt , Danskernes velvilje over for at give oplysninger er en vigtig forudsætning for at kunne samle viden til hver dag at kunne bringe nye tal om udviklingen i samfundet og vores levevilkår. Så mange tal som muligt bliver hentet fra registre for ikke at genere danske virksomheder og private mere end højest nødvendigt, men langt fra alt kan hentes i færdig form. Omkring 60.000 virksomheder indberetter løbende oplysninger. , Danmarks Statistiks interviewservice interviewer hvert år 100.000 personer i telefonen eller på nettet. 30.000 af interviewene bruges til Danmarks Statistiks egne undersøgelser, resten til opgaver for andre. Ud over at indberette deltager medarbejdere i danske virksomheder også ved frivillige interviewundersøgelser omkring 25.000 gange på et år. Desuden interviewes 90.000 danskere årligt til arbejdskraftundersøgelserne. , Læs Borgerundersøgelsen, , Vidste du at:, Tre ud af fire mener, at statistik om samfundet er et vigtigt grundlag for politiske beslutninger. Jo yngre personerne er, desto højere vurdering af vigtigheden , Hver fjerde dansker har været i kontakt med Danmarks Statistik de seneste to år. Flest ved at bruge hjemmesiden eller Statistikbanken eller blive interviewet , Ni ud af ti kender Danmarks Statistik - to ud af ti kender dog kun institutionen af navn

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2011/2011-01-19-borgerundersoegelsen2010

Bag tallene

Danmark er Nordens nummer sjok på kræftområdet

Danmark har en kedelig føring i Norden, både når det kommer til personer, der rammes af kræft, og kræftpatienter, der dør af deres sygdom. Problemet er først og fremmest den danske livsstil, 28. februar 2011 kl. 0:00 , , Tegner man en graf over kræftdødeligheden i de nordiske lande, er det ikke til at komme uden om, at Danmark ligger højere end både Norge, Sverige og Finland., Allerede blandt de yngre aldersgrupper, hvor kræftsygdom og dødelighed er langt mindre hyppig end blandt de ældre generationer, skiller Danmark sig negativt ud. , For hver 100.000 danske mænd i alderen 35-44 år var der således 23 dødsfald på grund af kræft i 2008, hvor de nyeste tal er fra. , Til sammenligning var der 22 i Finland, 19 i Sverige og 18 i Norge. Det fremgår af Nordisk statistisk årbog 2010., Jo længere op i aldersgrupperne vi kommer, jo tydeligere træder tendensen frem. For hver 100.000 mænd over 55 år var der således 1.132, der døde af kræft i Danmark i 2008. , I Finland var det 805, i Norge 1.042 og i Sverige 894 personer. Det viser statistikker fra den nordiske kræftdatabase Nordcan. , , Sex, smøger og sprut, En af de tungtvejende årsager til, at flere dør af kræft i Danmark, er, at flere bliver ramt af sygdommen, forklarer seniorstatistiker i forebyggelse og dokumentation i Kræftens Bekæmpelse, Gerda Engholm. Det, mener hun, sker, fordi danskernes livsstil er en anden end de øvrige nordiske borgeres., Det synspunkt bakkes op af overlæge i Sundhedsstyrelsen, Ole Andersen:, "Vi har en anden livsstil. Vi ryger og drikker mere, har flere seksualpartnere - hvilket jo har en indflydelse på smitte med HPV-virus, som kan give livmoderhalskræft - og en højere skilsmissefrekvens. Tingene hænger sammen, så tallene kan meget vel afspejle den måde, vi vælger at leve på," siger han. , De tendenser understreges i Nordisk statistisk årbog. Mens det kun er 76 procent af de danske mænd, der ikke ryger hver dag, så er det i Sverige hele 88 procent. Og når det kommer til indtagelsen af alkohol, så indtager danskerne flere liter ren alkohol mere årligt end både nordmændene og svenskerne. Dog ligger finnerne kun en anelse lavere end danskerne. Finnernes kræftdødelighed ligger da også over nordmændenes og svenskernes. , I forhold til skilsmisser var der for hver 1.000 ægteskaber i 2009 6,9 skilsmisser i Danmark. Det nordiske gennemsnit er 6,6. Dog ligger svenskerne, som ellers holder sig pænt tilbage i forhold til rygning og alkohol, en anelse højere med 7,0 skilsmisser., Tre grunde, til at flere patienter dør, Ikke alene fører den danske livsstil til, at flere rammes af kræft end i resten af Norden. Af dem der rammes, er der også flere i Danmark, der dør af sygdommen. Det, mener Gerda Engholm, der er tre overordnede grunde til., Den første er, at et højt antal af danske kræftpatienter har en anden sygdom i forvejen, og derfor tåler de ikke så hård en behandling, som de måske har brug for i forhold til kræftsygdommen. Igen peger pilen tilbage på danskernes livsstil, som gør, at vi i det hele taget bliver mere syge., Den anden grund er, at vi er dårligere til at søge læge, når der er noget, der ikke er helt som det skal være. Derfor bliver sygdommen opdaget senere end i de andre lande., Den tredje grund er det, hun kalder for systemdelen., "Vi har hidtil været dårligere end vores naboer til at få startet et screeningsprogram, fx for brystkræft. Derudover går der længere tid fra symptom, til vi kommer til læge, længere tid til en diagnose bliver stillet, og til at vi kommer i behandling, - det handler om ventetider. Godt nok er der indført flere kræftpakker, men vi kan endnu ikke se den store bedring i forhold til ventetiderne," siger hun., Her er Ole Andersen dog ikke helt enig. Han mener, at der er sket forbedring i forhold til ventetiderne, men erkender, at der stadig er rum for forbedringer., Kan vi nå naboernes resultater?, At kræftdødeligheden i Danmark er højere end i de øvrige nordiske lande, er ikke til diskussion, men når det kommer til udviklingen i vores position i forhold til de andre lande, er Ole Andersen lidt mere positiv end Gerda Engholm., "Det korte af det lange er, at vi haler ind på de andre," mener Ole Andersen., Men Gerda Engholm er ikke enig i den betragtning., "Det er blevet bedre i Danmark i forhold til overlevelsen, men det er det også i Norge, Sverige og Finland. Derfor er ændringen ikke specielt stor. Der, hvor vi er blevet bedre, er i forhold til England. Danmark og England plejer at være klassens nummer sjok, men vi har set større forbedringer i Danmark end i England," siger hun., Højere priser giver lavere tobaksforbrug, Begge er de dog enige om, at det er afgørende at skubbe til danskernes livsstil, hvis vi skal ned på samme dødelighed som Norge, Sverige og Finland. , Ansvaret for at skabe de ændringer ligger ikke alene på borgernes skuldre, mener Gerda Engholm., "Jeg har været med til at undersøge, hvad det ville betyde, hvis vi satte priserne på alkohol og tobak op og gjorde de ting mindre tilgængelige, som det er tilfældet i Norge, Sverige og Finland, og det vil helt klart have en effekt," siger hun., Konklusionen af undersøgelsen er, at man ved at forhøje realprisen på cigaretter med 10 procent hver femte år vil få reduceret det forventede antal nye tilfælde af lungekræft med 21 procent i 2050. En tilsvarende prisstigning på alkohol vil betyde fire procent færre tilfælde af brystkræft., , Vidste du, at:, Mænd har højere kræftdødelighed end kvinder., Det skyldes blandt andet, at mændene bliver ramt af andre former for kræft, som har højere dødelighed - fx lungekræft - formentligt fordi mange mænd er startet tidligere end kvinder med at ryge., Kvinderne bliver i langt højere grad ramt af brystkræft, men her er muligheden for at overleve faktisk ret god. , Begge køn rammes af fx modermærkekræft, men også her er mændenes overlevelse dårligere end kvindernes. Kvinderne rammes ofte på arme og ben, mens mændene rammes mere centralt på kroppen ¿ formentligt fordi de er mere afklædte og derfor udsættes mere for solen., Derudover er mænds overlevelse generelt dårligere end kvindernes lige fra fødslen., Kilde: Kræftens Bekæmpelse, , , , Relaterede artikler: Indvandrere har lavere dødelighed end danskere

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2011/2011-02-28-kraeftdoedelighed

Bag tallene

Flere danskere stemmer blankt

Blanke stemmer udgør kun knap 1 pct. af de afgivne stemmer, men har været stigende de sidste tre folketingsvalg. Antallet af blanke stemmer er større ved Europa-Parlamentsvalget end ved Folketingsvalget. , 24. maj 2019 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, 30.000 danskere valgte ved Folketingsvalget i 2015 at stemme blankt. Det er 14.000 flere end ved Folketingsvalget i 2007, svarende til en stigning på 90 pct. , De blanke stemmer udgør dog stadig en meget lille andel af det samlede antal afgivne stemmer ved et Folketingsvalg. I 2007 udgjorde de blanke stemmer 0,5 pct. af de i alt 3,48 mio. afgivne stemmer, en andel som i 2015 var vokset til 0,8 pct. af de 3,56 mio. afgivne stemmer. , Ved seneste Folketingsvalg i 2015 var det vælgerne i Odense, som relativt oftest stemte blankt. I Odense Kommune faldt der 11 blanke stemmer pr. 1.000 afgivne stemmer. Fanø, Langeland og Svendborg lå også højt på listen med hhv. 11,0 og 10,9 og 10,5 blanke stemmer pr. 1.000 stemmer. , Blanke stemmer pr. 1.000 afgivne stemme. Folketingsvalget 2015, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FVKOM, Flest stemmer blank til Europa-Parlamentsvalg, Ved sidste Europa-Parlamentsvalg i 2014 stemte knap 48.000 vælgere blankt, svarende til 2 pct. af de i alt 2,33 mio. afgivne stemmer. Dette er 59 pct. flere blanke stemmer end ved Folketingsvalget 2015. , På trods af, at der afgives flere blanke stemmer ved Europa-Parlamentsvalg, end ved Folketingsvalg, så har dette antal faktisk været faldende. Ved Europa-Parlamentsvalget i 2009 blev der således afgivet hele 67.000 blanke stemmer svarende til 2,7 pct. af samtlige afgivne stemmer. Fra det ene Europa-Parlamentsvalg til det andet skete der altså et fald i antal blanke stemmer på 29 pct. , Ved det seneste Europa-Parlamentsvalg var det på Fanø og i Esbjerg, at vælgerne relativt oftest stemte blankt. På Fanø var der 31,2 blanke stemmer pr. 1.000 afgivne stemme og i Esbjerg var der 26,5 blanke stemmer pr. 1.000 afgivne stemme. , Mange jyske kommuner havde høje andele af blanke stemmer ved Europa-Parlamentsvalget 2014. Holstebro, Haderslev, Aalborg og Aarhus toppede også listen med blanke stemmeandele på hhv. 26, 25, 24,5 og 23,9 blanke stemmer pr. 1.000 stemmer. , Blanke stemmer pr. 1.000 afgivne stemme Europa-Parlamentsvalg 2014, , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/EVKOM, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder ved Danmarks Statistik Dorthe Larsen på tlf.: 3917 3307 eller , dla@dst.dk, Blanke stemmer pr. 1.000 afgivne stemme, Kommune, EP-valg promille, FVT-valg promille, København, 22,17423, 8,526083, Frederiksberg, 18,05476, 7,845891, Dragør, 14,04812, 6,804961, Tårnby, 18,65329, 6,874427, Albertslund, 17,86577, 8,857687, Ballerup, 19,54945, 9,733503, Brøndby, 16,87588, 7,00258, Gentofte, 11,97799, 6,253991, Gladsaxe, 20,84901, 8,908461, Glostrup, 20,43763, 7,719453, Herlev, 19,69032, 9,871551, Hvidovre, 18,03862, 8,188762, Høje-Taastrup, 20,00109, 9,79389, Ishøj, 14,9098, 6,252916, Lyngby-Taarbæk, 16,26558, 8,324571, Rødovre, 22,06752, 8,272099, Vallensbæk, 12,29177, 6,747041, Allerød, 15,39486, 7,387175, Egedal, 19,04017, 6,684103, Fredensborg, 15,71565, 6,897115, Frederikssund, 15,13728, 7,33749, Furesø, 15,05714, 7,061115, Gribskov, 16,09614, 6,998416, Halsnæs, 16,9519, 6,401463, Helsingør, 17,12922, 6,700991, Hillerød, 18,27819, 7,38505, Hørsholm, 11,62407, 5,300676, Rudersdal, 12,38471, 5,82398, Bornholm, 23,05337, 8,662469, Greve, 16,70389, 6,652535, Køge, 20,11772, 8,455873, Lejre, 19,35484, 8,331954, Roskilde, 19,86055, 9,23245, Solrød, 15,62665, 6,903423, Faxe, 21,01576, 7,477698, Guldborgsund, 22,42613, 8,815619, Holbæk, 19,62617, 8,354712, Kalundborg, 20,65509, 7,202269, Lolland, 22,56791, 8,145455, Næstved, 21,7133, 8,298912, Odsherred, 19,06087, 8,267823, Ringsted, 19,56458, 8,912487, Slagelse, 20,77499, 9,045783, Sorø, 20,6382, 8,763644, Stevns, 14,92232, 7,444505, Vordingborg, 20,65396, 8,278581, Assens, 20,64782, 9,434313, Faaborg-Midtfyn, 22,95153, 9,551383, Kerteminde, 22,82519, 8,383081, Langeland, 17,0894, 10,92331, Middelfart, 19,11135, 8,977956, Nordfyns, 17,48197, 8,245798, Nyborg, 23,16206, 8,90065, Odense, 23,68725, 11,1341, Svendborg, 23,856, 10,48695, Ærø, 17,49475, 7,184241, Billund, 17,55647, 6,055101, Esbjerg, 26,51395, 9,102875, Fanø, 31,17048, 10,99868, Fredericia, 22,16526, 9,457835, Haderslev, 24,94497, 9,268795, Kolding, 19,379, 8,147437, Sønderborg, 22,64791, 8,977768, Tønder, 22,62262, 8,3462, Varde, 20,78011, 8,61286, Vejen, 22,2066, 8,439449, Vejle, 21,11155, 8,528816, Aabenraa, 20,10334, 7,562376, Favrskov, 21,09286, 9,199206, Hedensted, 21,07358, 8,448154, Horsens, 18,89158, 9,133197, Norddjurs, 17,31356, 8,578431, Odder, 16,73307, 7,727335, Randers, 21,86437, 8,360412, Samsø, 15,39372, 5,620233, Silkeborg, 20,43949, 7,911283, Skanderborg, 16,76171, 7,942372, Syddjurs, 16,81692, 7,229888, Aarhus, 23,93876, 9,257799, Herning, 21,15571, 7,986557, Holstebro, 26,06615, 9,388282, Ikast-Brande, 21,84757, 8,267078, Lemvig, 19,57172, 6,518236, Ringkøbing-Skjern, 18,71749, 7,210668, Skive, 21,4941, 9,232185, Struer, 17,94105, 8,614552, Viborg, 20,99281, 7,744097, Brønderslev, 19,67431, 10,18223, Frederikshavn, 18,52016, 6,487889, Hjørring, 19,02084, 7,233962, Jammerbugt, 16,01365, 6,780613, Læsø, 7,342144, 4,77327, Mariagerfjord, 18,89398, 9,140631, Morsø, 15,25464, 5,984528, Rebild, 17,7329, 7,819195, Thisted, 16,15608, 6,692969, Vesthimmerlands, 22,44686, 7,662006, Aalborg, 24,47178, 9,718597

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-05-24-flere-danskere-stemmer-blankt

Bag tallene

Ældre med rige børn får mere hjemmehjælp

Enlige ældre med børn, der har en høj indkomst, er af det offentlige visiteret til at få væsentligt mere hjemmehjælp end enlige ældre med børn, der har lav indkomst. De ældres helbred ser ikke ud til at kunne forklare forskellen., 20. februar 2013 kl. 15:00 , Af , Helle Harbo Holm, Der er efter denne artikels udgivelse blevet sat spørgsmålstegn ved den måde, standardiseringen er udført i de bagvedliggende beregninger. Danmarks Statistik ser derfor nærmere på dette - og forventer at komme med et svar på den rejste kritik i løbet af august., Hvis du som ældre får brug for hjemmehjælp, kan du håbe på, at du har børn, som tjener mange penge. Så vil kommunen nemlig højest sandsynligt visitere dig til flere timer, end hvis du har børn med lav indkomst. Det viser en analyse, som Danmarks Statistik har lavet, hvor 67 – 74-årige, der bor alene, er opgjort efter børnenes indkomster. Har den ældre flere børn, er opdelingen sket på baggrund af det barn, der har den højeste indkomst. , Forskellen er især påfaldende hos de ældre enlige fædre. Dem med børn i den laveste indkomstgruppe får 44 pct. mindre hjemmehjælp, end man kunne forvente, i forhold til hvor stor en del af befolkningsgruppen de udgør, og hvor mange timers hjemmehjælp der bliver givet samlet set. De mænd, hvis børn har den højeste indkomst, får derimod 151 pct. mere hjemmehjælp, end man kunne have forventet., Blandt de enlige ældre mødre får dem med børn i den laveste indkomstgruppe 26 pct. mindre hjemmehjælp end forventet, mens dem med højindkomstbørn får 94 pct. mere end forventet. , Sygdom er ikke forklaringen , Forklaringen er ikke umiddelbart at finde i sygdomsstatistikkerne. Både fædrene til børn med den højeste indkomst og fædrene til børn med den laveste indkomst var i gennemsnit indlagt på hospitalet syv dage i 2011. 46 pct. af fædrene med børn i den laveste indkomstgruppe var indlagt i 2011, hvor det samme gjaldt 45 pct. af mændene med børn i den højeste indkomstgruppe. , I forhold til kvinderne var det faktisk dem, der var mest indlagt, der fik mindst hjemmehjælp. De mødre med børn med den laveste indkomst var således indlagt lidt flere dage, og der var en lidt større andel, der var indlagt, end blandt de mødre, der havde børn med den højeste indkomst. , Når det kommer til kontakt til lægen, er der også her stort set lige mange kontakter over et år, uanset om man har børn med høj eller lav indkomst. Det gælder både blandt mændene og kvinderne. , Ressourcestærke børn taler bedre for deres syge mor , Tine Rostgaard er professor på Aalborg Universitet, Institut for Statskundskab, hvor hun bl.a. forsker i ældrepleje. Hun finder analysens resultater overraskende og interessante. , ”Det er svært at svare på, hvorfor det er sådan, for vi ved ikke, hvad denne sammenhæng går ud på, og hvor meget børnene reelt har været inde over i forhold til visitation af hjemmehjælp,” siger hun. , Men hun kommer alligevel med nogle bud: , ”Med fare for at tegne et simpelt billede, kan en umiddelbar antagelse være, at forskellen i børnenes sociale klasser har en betydning for og kan påvirke, hvad den ældre får. Måske fordi børnene i den høje indkomstgruppe er bedre til at lægge pres på kommunen og forhandle på vegne af deres forældre end de børn i den anden ende af indkomstskalaen.” , Karriere giver mindre tid til forældre , Derudover peger Tine Rostgaard på, at forklaringen kan ligge i, at de børn med høje indkomster har mindre tid til rådighed til selv at hjælpe deres forældre end de børn med lavest indkomst. Måske fordi den sidste gruppe arbejder færre timer eller i mindre grad er tilknyttet arbejdsmarkedet. , At voksne børn med høje indkomster har mindre mulighed for selv at hjælpe deres ældre forældre understøttes af tallene. Danmarks Statistik har set på den geografiske afstand mellem enlige ældre, der får hjemmehjælp, og deres barn inddelt efter barnets indtægt. , Opdelingen viser, at jo lavere indkomst børnene har, jo større en andel af børnene bor i samme kommune som deres forældre og omvendt. 66 pct. af mødrene og 55 pct. af fædrene med lavindkomstbørn bor i samme kommune som deres barn, mens kun 49 pct. af mødrene og 42 pct. af mændene med børn i højindkomstgruppen bor i samme kommune som deres barn. Tilsvarende vokser andelen af ældre, der bor langt væk fra deres børn, i takt med at børnenes indkomst stiger. , Det geografiske mønster kan ifølge Tine Rostgaard være en del af forklaringen på, hvorfor dem med de rigeste børn får mest hjemmehjælp, men det er ikke hele forklaringen. , ”Det kan godt tænkes, at man i visitationen implicit eller mere eksplicit tager højde for, hvor langt væk børnene bor, og om de kan hjælpe den ældre i det daglige. Men der er altså stadig en sammenhæng mellem tildelingen af hjemmehjælp og børnenes indkomst, som vi ikke umiddelbart kan forklare, og som er værd at se nærmere på,” siger hun. , Sammenhæng mellem ældres egen indkomst og sundhed , Inddeler man de 67 – 74-årige hjemmehjælpsmodtagere efter, hvilken indkomst de selv havde, da de var 50 år, er der ligeledes en skæv fordeling af hjemmehjælpen. Men her er det de ældre, der havde den laveste indkomst, som fik mest hjælp, og dem der havde den højeste, der fik mindst. , Tilsvarende kan man i indlæggelsesstatistikken se, at det også er dem med den laveste indkomst – altså dem der fik mest hjælp – der havde klart flest indlæggelsesdage, og hvor den største andel af gruppen var indlagt. , ”Det overrasker mig ikke. Det kan vi se i de fleste undersøgelser. Folk har levet forskellige liv, og her handler det først og fremmest om en socialklasseproblematik snarere end en indkomstproblematik. Opgørelsen på børn er både mere interessant og mindre lige til at forklare,” siger Tine Rostgaard. , Alle tal i artiklen stammer fra rapporten

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2013/2013-02-20-hjemmehjaelp-efter-boerns-indkomst

Bag tallene

Rekordstor andel tager efterskole i 10. klasse: Især andelen af unge med forældre med relativt høje indkomster er stigende

Andelen af unge, der tager efterskole i 10. klasse, har aldrig været større. I 2019 valgte 29 pct. af årgangen et år på efterskole i 10. klasse. Særligt unge med forældre med relativt høje indkomster bliver efterskoleelever. Godt 40 pct. af eleverne flytter ud af regionen for at tage på efterskole., 4. september 2020 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, I 2019 valgte 20.700 elever at tage 10. klasse på efterskole. Det svarer til 29 pct. af årgangen og er flere end nogensinde og en fortsættelse af en mangeårig tendens, hvor stadig flere vælger 10. klasse på en efterskole, viser tal fra Danmarks Statistik. Andelen steg således stort set hvert år fra begyndelsen af 1990’erne frem til 2003 og igen fra 2006 til 2019, efter et kortvarigt fald i en treårig periode fra 2003 til 2006., Stigningen falder sammen med, at især børn med forældre med relativt høje indkomster i højere grad end tidligere tager på efterskole. I 2019 var 36 pct. af de unge med forældre i de to kvartiler med højest indkomst på efterskole. For unge med forældre i nederst indkomstkvartil var andelen 17 pct. Før 1993 var andelene stort set identiske omkring 10-12 pct. – og faktisk lidt højere for den nederste indkomstkvartil., ”De seneste små 30 år har udviklingen været forskellig i de forskellige indkomstkvartiler, så andelen af elever som vælger efterskole i dag er langt større blandt den halvdel af forældrene, som har de højeste indkomster,” siger Alex Skøtt Nielsen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af bl.a. elevregisteret., Anm.: Forældrenes indkomst er opgjort i året, eleven fyldte 13 år., Nederste indkomstkvartil vælger 10. klasse i folkeskolen, Når man alene ser på elever, som går i 10. klasse og dermed ser bort fra dem, som vælger fx at arbejde eller tage en ungdomsuddannelse, viser tallene, at størstedelen af eleverne nu går på efterskole. Det gælder især for unge med forældre fra øverste indkomstkvartil, hvor andelen overstiger 70 pct. Blandt unge i 10. klasse med forældre fra nederste indkomstkvartil er det til gengæld kun 34 pct. der går på efterskole. Resten går i 10. klasse i folkeskolen eller på en fri- eller privatskole., ”Tallene her viser, at når 10. klasse i stigende grad foregår på efterskole, skyldes det, at børn af forældre med højere indkomster i stadig højere grad tager på efterskole” siger Alex Skøtt Nielsen., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af bl.a. elevregisteret., Anm.: Forældrenes indkomst er opgjort i året, eleven fyldte 13 år., Ingen forskel mellem indkomstkvartiler for efterskole i 9. klasse, Forskellen mellem andelene på efterskole i de forskellige indkomstkvartiler ses ikke for elever i, 9. klasse, viser Danmarks Statistiks opgørelse. Her lå andelene i alle fire indkomstkvartiler på 10-13 pct. i 2019., ”For 9. klasse eleverne er andelen faktisk lavest blandt unge med forældre i den øverste indkomstkvartil. Andelen er i øvrigt overordnet faldet de seneste ti år,” siger Alex Skøtt Nielsen., Langt færre elever går dog på efterskole i 9. klasse end i 10. klasse, viser tal fra Danmarks Statistik. Omtrent 11 pct. af en 9. klasses årgang går på efterskole mod 29 pct. i 10. klasse., Københavnere flyttet oftest væk på efterskole, Andelen af elever, som går på efterskole i en anden region end den, som deres forældre bor i, var med 88 pct. langt større i Region Hovedstaden end i de fire andre regioner i 2019. Her rejste mellem 24 og 42 pct. af efterskoleeleverne ud af regionen for at tage på efterskole., ”At eleverne i Region Hovedstaden oftere tager på efterskole i en anden region skyldes nok, at der ikke ligger ret mange efterskoler i regionen, mens der fx er særligt mange efterskoler i Region Syddanmark og Region Midtjylland” siger Alex Skøtt Nielsen., Som det ses af diagrammet nedenfor, tager de fleste unge, der rejser ud af regionen, på efterskole i naboregionerne. Fx tager midtjyder til Region Nordjylland eller Region Syddanmark og kun i mindre grad til Region Sjælland eller Region Hovedstaden. På samme måde tager unge fra Region Hovedstaden primært til Region Sjælland. Se en tabel med tallene bag figuren nederst i artiklen., Kilde: Særkørsel på baggrund af bl.a. elevregisteret., Anm.: Se en tabel med tallene bag figuren nederst i artiklen., Vestjyder tager oftest på efterskole, Andelen af eleverne i 9.-10. klasse, som tager på efterskole er langt større i Vestjylland end på Sjælland. I Ringkøbing-Skjern, hvor relativt flest tager på efterskole, gik 52 pct. af eleverne i 9. og 10. klasser i 2019 på efterskole. I ingen kommuner øst for Storebælt var denne andel over 30 pct. I en række andre vestjyske kommuner var andelen over 40 pct., mens de i størstedelen af de jyske og fynske kommuner lå på 30-40 pct., Tendensen med, at vestjyder oftere tager på efterskole har været gældende i alle de 15 år, som statistikken dækker., Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/uddakt20. , Anm.: Se en tabel med antal elever i de enkelte kommuner i Statistikbanken., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Lene Riberholdt, Alex Skøtt Nielsen og Martin Nørskov. De kan kontaktes på henholdsvis lri@dst.dk, axn@dst.dk og mno@dst.dk. , Tabel: Efterskoler og elever fordelt på region. 2019, Skolernes beliggenhed, , Antal skoler, , Elevernes bopæl, , Region, , Nordjylland, , Midtjylland, , Syddanmark, , Sjælland, , Hovedstaden, , Nordjylland, , 33, , 2 057, , 1 099, , 181, , 112, , 68, , Midtjylland, , 75, , 837, , 6 224, , 1 569, , 550, , 273, , Syddanmark, , 81, , 111, , 1476, , 5 643, , 1 671, , 943, , Sjælland, , 40, , 4, , 9, , 44, , 2 683, , 2 136, , Hovedstaden, , 11, , 16, , 26, , 19, , 712, , 272,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-09-04-rekordstor-andel-paa-efterskole

Bag tallene

Far tager lidt mere barsel - men udviklingen går langsomt

Danske fædre, der har ret til barselsdagpenge, holder i gennemsnit 31,9 dages barsel, viser nye og opdaterede tal fra Danmarks Statistik. De sidste fire år har far taget lidt mere barsel, men der er stadig langt til de to måneder, som EU har øremærket. , 4. maj 2020 kl. 9:00 , Af , Presse, Far tager mere barsel, og mor tager mindre - men udviklingen går meget langsomt. , Det viser netop offentliggjorte tal for samboende forældres barselsorlov i barnets første leveår fra Danmarks Statistik. Hvis mor og far boede sammen og begge havde ret til barselsdagpenge, tog fædre, der fik barn i 2018, 31,9 dages barsel i gennemsnit, viser de nye tal. Nybagte fædre, der fik barn i 2015, tog 29,3 dages barsel i gennemsnit, og der var dermed en stigning for fædrene på 2,6 dage fra år 2015-18., Udviklingen går den modsatte vej for mødrene. Mødre, der fik barn i 2018, tog i gennemsnit 273,9 dages barsel, mens mødre, der fødte i 2015, tog 276,5 dages barsel. Det er tilsvarende et fald på 2,6 dage. , ”Der er gang i en udvikling, hvor far tager mere barsel og mor tager mindre, men det går meget, meget langsomt,” siger Torben Lundsvig, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik., , Nybagte fædre i Danmark var – uanset om de havde ret til barselsdagpenge eller ej – i gennemsnit 28,6 dage på barsel, hvis de blev forældre i 2018., Det er dog mest retvisende at kigge på tal for fædre, som har ret til barselsdagpenge, forklarer Torben Lundsvig., ”Har fædrene ikke ret til barselsdagpenge, kan det være svært at vide, hvor meget orlov de reelt tager,” siger han og fortsætter:, ”Hvis fædrene har ret til barselsdagpenge, men der ikke foreligger en anmodning om at få udbetalt barselsdagpenge, antager vi, at de ikke har holdt nogen barselsorlov, og de indgår i statistikken med et nul.” , Derfor kigger man oftest på forældre, der har ret til dagpenge, når man taler om fædres barsel, fortæller Torben Lundsvig. , Langt til EU-krav, Med de 31,9 dages barsel til far er der stadig langt til de to måneder, som EU i 2019 besluttede at øremærke til far. EU-parlamentet og EU-rådet vedtog i 2019, at to måneder (otte uger) af forældrenes orlov skal være øremærket til far for alle EU’s medlemslande. Holder far ikke de to måneder, kan mor ikke bruge af den tid, og så bortfalder ugerne., Reglerne er endnu ikke trådt i kraft, men forventes implementeret i Danmark før år 2022., Nye barselstabeller , Danmarks Statistik har ændret opgørelsesmetoden for barselsdagpenge og kommer nu med opdaterede tal for forældreårgangen 2015 og nye tal for årgangene 2016-2018. Tidlige talte en dag med blot nogle få times orlov for en hel dag, mens det i den nye opgørelse kan opgøres mere præcist, så man tæller den brøkdel af arbejdsdagen, hvor der holdes barselsorlov. Man tæller i den nye metode desuden kun barsel fra barnets fødselsdag og et år frem., Far tager mest barsel i København By, Kigger man på fordelingen på landsdele for samboende forældre, viser de nye tal, at fædre, der fik barn i 2018, tog mest barsel i København By og i Nordsjælland, nemlig 45,2 dage i gennemsnit for København by og 34,2 dage for Nordsjælland., Herefter kommer Københavns Omegn, hvor fædre der fik barn i 2018, tog 32,4 dage - efterfulgt Østsjælland, hvor tilsvarende fædre tog 31,4 dage., Samboende østjyske fædre, der fik barn i 2018, tog 31,3 dage, tilsvarende fynske fædre tog 29,3 dage, tilsvarende bornholmske fædre tog 27,9 dage, tilsvarende vest- og sydsjællandske fædre tog 26,1 dage og tilsvarende nordjyske fædre tog 24,9 dage i gennemsnit. , Nederst på listen finder man Sydjylland og Vestjylland, da en nybagt far fra 2018 i Sydjylland tog 24,6 dage, og en tilsvarende far fra Vestjylland tog 23,4 dage. Sammenligner man København By, hvor fars barsel var længst, og Vestjylland, hvor den var kortest, tager københavnske fædre næsten dobbelt så meget barsel som vestjyske fædre., ”Forskellene landsdelene imellem kan langt hen ad vejen forklares med, at det oftest er de højtuddannede fædre, der tager meget barsel. Og der bor flest højuddannede i de store byer,” forklarer Torben Lundsvig. , Far tager meget mindre, hvis forældrene ikke bor sammen, Ovenstående tal bygger på forældrepar, som bor sammen. Hvis faderskabet var fastslået, men forældre ikke boede sammen, tog en mor, der fik barn i 2015, i gennemsnit 286 dage, mens tallet for 2018 er 284 dage., En tilsvarende far i et forældrepar, der ikke var samboende, og som fik barn i 2015, tog i gennemsnit 16 dage, mens en tilsvarende far, der fik barn i 2018, tog 19 dage. , ”Tendensen for ikke-samboende forældre er altså den samme - at far tager mere barsel, mens mor tager mindre,” siger Torben Lundsvig, Det spiller dog en rolle, om forældrene bor sammen. Hvis forældrene boede sammen og blev forældre i 2018, tog far - som tidligere nævnt - 31,9 dages barsel i gennemsnit. Tallet for en tilsvarende far, der ikke boede med moren, var 19 dage. Dermed er der stor forskel på, om forældrene bor sammen eller ikke gør, understreger Torben Lundsvig., Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte Torben Lundsvig på tlf.: 39 17 34 21 eller , tlu@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-05-04-far-tager-lidt-mere-barsel

Bag tallene

Næsten halvdelen af Danmarks kvægbestand kommer på græs en del af året

I 2020 var det 2 procent af kvæget i Danmark, der var ude hele året, mens 47 procent var ude en del af året. Malkekøer har generelt mindre adgang til udearealer end kvæg til avl og kødproduktion. Her er det primært dyr af kødkvægracerne og kvier (kommende malkekøer), som går ude., 20. juli 2021 kl. 7:30 , Af , Presse, I 2020 var der lige under 1,5 millioner kvæg fordelt ud over næsten 13.000 bedrifter. Langt de fleste af det danske kvæg har plads i en stald, men selvom dyrene er i stald, har mange også adgang til udearealer en del af året. I 2020 var 47 procent af dyrene på græs i mindst en del af året., Af de 47 procent med adgang til udearealer med græs havde mere end halvdelen udeadgang 4-6 måneder om året, mens 6 procent havde adgang til udearealer med græs mere end 10 måneder om året. Endelig var 2 procent af dyrene ude hele året. , Landbrugstællingen 2020, Data i denne artikel kommer fra Landbrugstællingen 2020, hvor samtlige danske landbrug har deltaget. Landbrugstællingen foretages hvert tiende år som totaltælling i hele EU, og indeholder denne gang særlige spørgsmål om staldsystemer. Ud over kvægstalde er der også er indsamlet data om svine- og fjerkræ-stalde. I mellemliggende år gennemføres der i Danmark en stikprøvebaseret landbrugstælling. , ”I Danmark er det ikke ualmindeligt, at man ser kvæg på markerne, men overordnet set er der lidt flere kvæg, der ikke har adgang til udearealer, end der er kvæg, som har,” fortæller chefkonsulent Henrik Bolding Pedersen og fortsætter:, ”Økologiske kvægbedrifter er en væsentlig faktor for andelen af dansk kvæg, der har adgang til udearealer. For at blive certificeret som økologisk kvægbedrift, skal kvæget på græs om sommeren”., Malkekvæg har mindre adgang til udearealer, Selvom omtrent halvdelen af dansk kvæg overordnet set har adgang til udearealer, er der forskel på, hvor meget de forskellige typer kvæg har udeadgang. Malkekøer er den type kvæg, hvor andelen med adgang til udearealer er mindst. I 2020 havde lidt over 70 procent af malkekøer ikke udeadgang i løbet af året. , Ser man på kvæg til avl og kødproduktion var det samme tal lidt over 40 procent. Næsten 10 procent af kvæg til kødproduktion havde udeadgang hele året i 2020, mens det var tilfældet for 0,6 procent af malkekøer., ”Generelt kan vi se, at malkekøer har udeadgang i væsentlig mindre grad, end det gør sig gældende for kvæg til avl og kødproduktion. Forskellen kan skyldes, at malkningsprocessen gør det svært at have dem gående frit”, fortæller Henrik Bolding Pedersen., Økologisk kvæg har mere adgang til udearealer, For økologisk kvæg gælder det, at alle i 2020 havde adgang til udearealer i et vist omgang. Det gælder altså både for malkekøer og kvæg til kødproduktion. Samlet set havde lidt over halvdelen af det økologiske kvæg i Danmark adgang til udearealer med græs i mellem fire og seks måneder i 2020. , Ingen havde adgang til udearealer med græs i mindre en fire måneder., ”Mens over halvdelen af det konventionelle kvæg slet ikke har adgang til udearealer med græs, så har alt det økologiske kvæg adgang mindst fire måneder om året,” siger chefkonsulent Henrik Bolding Pedersen og tilføjer:, ”Forskellen skyldes hovedsageligt, at der er krav om adgang til udearealer for netop det økologiske kvæg”., Mest kvæg står i sengestald, Når en bedrift vælger at have kvæget på stald, er der forskellige måder, det kan gøres på., De fleste dyr, 61 procent, går i en eller anden form for sengestald. Med en sengestald har hvert dyr sin egen bås, hvor de står uden at være bundet. Via kanaler og afløb bliver urin og ekskrementer ledt til en gyllebeholder. Sengestalde er især udbredt hos bedrifter med malkekøer. , En anden hyppigt anvendt type er stalde med dybstrøelse. Omtrent 32 procent af kvæget i Danmark går i dybstrøelsesstald. I disse stalde bliver der løbende tilført halm eller andet tørstof, som opsuger urin og vandspild. Med mellemrum, typisk 9-12 måneder, tømmes stalden for strøelse, hvilket bliver bragt ud på markerne som gødning. Dybstrøelse er hyppigst på bedrifter med ammekøer, kvier, kalve og tyre. , ”Sammenlagt står 93 procent af kvæget i Danmark i sengestald eller i en stald med dybstrøelse. Omtrent 2 procent står ikke i stald og yderligere 2 procent står i andre staldtyper,” siger chefkonsulent Henrik Bolding Pedersen og fortsætter:, ”Kun 3 procent af dyrene er i bindestald, hvor dyrene, som navnet antyder, er bundne. Det er en staldtype, som er under udfasning i Danmark. Økologiske kvægbrug skal helt stoppe med bindestald i 2024 og konventionelle brug i 2027 af hensyn til dyrevelfærden., Data til denne artikel er leveret af Karsten Larsen. Hvis du har spørgsmål til data i artiklen, er du meget velkommen til at kontakte ham på kkl@dst.dk eller 39173378.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-07-20-Naesten-halvdelen-af-danmarks-kvaegbestand-kommer-paa-graes

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation