Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1831 - 1840 af 2375

    Andelen af børn og unge med fritidsjob faldt i 2020

    Andelen af børn og unge med et fritidsjob er lavere end før finanskrisen i 2008, men den har været stigende siden 2014. Under COVID-19-pandemien faldt andelen af børn og unge med fritidsjob. Piger under 18 år arbejder oftere end drenge, og unge, der bor langt fra de store byer, arbejder oftere end unge i storbyerne., 9. juni 2022 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Vi har opdaget en fejl i beskæftigelsesfrekvensen for Ringkøbing-Skjern Kommune i afsnit 2. Tallet er rettet og markeret med rødt., Andelen af 13-17-årige, som har et fritidsjob, er faldet fra 38,2 pct. i 2008 til 32,1 pct. i 2020. I denne sammenhæng kigger vi på gruppen af 13-17-årige med mindst en times betalt arbejde i referenceugen. Studerende med arbejde i aldersgruppen indgår også. , Fra 2008 og frem til 2014 faldt andelen ganske markant, men så steg den lidt igen fra 2014 og frem til 2019, viser en særkørsel fra Danmarks Statistik., I alle årene har der været flere piger end drenge, som har fritidsjob. I 2020 var beskæftigelsesfrekvensen for piger 33,6 pct. i alderen 13-17 år, mens den var på 30,7 for drenge. , ”Faldet i beskæftigelsen for dem under 18 år efter 2008 følger et generelt fald i beskæftigelsen efter finanskrisen i 2008. Stigningen i børn og unges beskæftigelsesfrekvenser efter krisen fulgte også de voksnes, selvom stigningen for børn og unge kom lidt senere,” siger Pernille Stender, chefkonsulent i Danmarks Statistik. , ”Faldet fra 2019 til 2020 skal ses i lyset af den generelle udvikling på arbejdsmarkedet i forbindelse med COVID-19-pandemien,” tilføjer hun. , I alt havde ca. 109.400 unge mellem 13 og 17 år et arbejde i 2020., Andel beskæftigede 13-17-årige. 2008-2020, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af , den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, ., Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ultimo november., Børn og unge uden for de store byer har oftest fritidsjob, Andelen af børn og unge, som har fritidsjob, varierer kommunerne imellem. Særligt i kommunerne i Vestjylland er andelen af børn og unge med et fritidsjob høj, mens den er lav i og omkring København., Andelen af 13-17-årige med fritidsjob var i 2020 højest i kommunerne Varde (42,1 pct.), Tønder (42,0 pct.) og Ringkøbing-Skjern (, 41,2 pct., ). I 27 kommuner var andelen af børn og unge med et fritidsjob 35 pct. eller mere. Blandt disse kommuner lå kun to øst for Storebælt – Odsherred (36,2 pct.) og Lolland (35,7 pct.)., Andelen af børn og unge, der brugte noget af fritiden på arbejde i 2020, var lavest i kommunerne Gentofte (24,0 pct.), Frederiksberg (24,7 pct.), og Lyngby-Taarbæk (25,1 pct.). Alle ti kommuner med lavest andel børn og unge i arbejde i 2020 ligger på Sjælland. Nyborg Kommune havde med 29,1 pct. af børn og unge i arbejde den laveste andel fritidsjobbere under 18 år, når der ses bort fra Sjælland., ”Vi kan konstatere, at der er markante geografiske forskelle på, hvor stor andelen af unge med fritidsjob er. I kommuner som Varde og Tønder, hvor andelen er størst, er det op mod hver anden af de unge, der har et fritidsjob, mens det i Gentofte og Frederiksberg Kommune er hver fjerde,” fortæller Pernille Stender.   , Andel beskæftigede 13-17 årige. 2020, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af , den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, ., Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ultimo november., Her kan du finde tabel med , beskæftigelsesfrekvenser i kommunerne, ., Børn og unge arbejder i kortere tid i forhold til 2008, I forhold til 2008 arbejdede børn og unge i beskæftigelse i gennemsnit i kortere tid i 2020. Den gennemsnitlige arbejdstid er faldet for alle årgange – mest for de 17-årige, som i 2020 arbejdede 2,2 timer mindre om ugen end i 2008., ”Generelt stiger arbejdstiden med alderen, og særligt fra de 15-årige til de 17-årige stiger den gennemsnitlige arbejdstid, ” siger chefkonsulent Pernille Stender og tilføjer:, ”Men sammenligner man 2008 med 2020, så arbejder de unge gennemsnitligt mindre i 2020”. , 13-17-åriges gennemsnitlige ugentlige arbejdstid fordelt på alder. 2008 og 2020, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af , den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, ., Anm.: Arbejdstiden opgjort som det antal timer, man normalt arbejder i sit hovedjob. Beskæftigelsen er opgjort ultimo november., En tredjedel af børn og unge med et arbejde er ansat i et supermarked, For børn og unge under 18 år er supermarkeder det typiske arbejdssted. Her arbejdede omtrent 37.100 børn og unge i 2020. Det svarer til 33,9 pct. af alle fritidsjob. De næststørste brancher var restauranter og post- og kurertjeneste, som bl.a. dækker avisbude., Blandt børn og unge over 15 år var supermarkeder og restauranter de største brancher, mens de 13-15-årige i stor stil gik med aviser eller lavede andet arbejde inden for post og kurertjeneste. 18,9 pct. af de 13-15-årige var ansat i denne branche., I alt var 41.700 af de 13-15-årige beskæftigede, mens 67.700 af de 16-17-årige var beskæftigede. , ”Fordelingen på typer af arbejdssteder, hvor de unge har fritidsjob, har ikke ændret sig væsentligt de seneste år. Job på restauranter, i supermarkeder og som avisbud er gennemgående typiske som fritidsjob,” siger Pernille Stender., Top 10 brancher med flest beskæftigede 13-17-årige i 2020., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af , den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, ., Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ultimo november., Denne artikel er skrevet i samarbejde med chefkonsulent, Pernille Stender, som kan kontaktes på 39 17 34 04 eller , psd@dst.dk 

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-06-09-unge-med-fritidsjob

    Bag tallene

    Hjemmesiden har gjort statistik til hver mands eje

    Borgerne tjekker ind for at se de mest populære navne. Økonomer og journalister henter tal om arbejdsløshed eller betalingsbalance. Gymnasieelever og studerende surfer forbi for at få statistik til deres projektopgaver. Danmarks Statistiks hjemmeside kan levere det hele og mere til. 1. august 2006 fejrer hjemmesiden ti års jubilæum., 1. august 2006 kl. 0:00 ,  , Med 1,6 millioner besøg årligt er , www.dst.dk, i dag en af Danmarks mest besøgte hjemmesider. Lægger man dertil besøgene i den tilknyttede statistikdatabase, kommer tallet op i omegnen af tre millioner besøg årligt. Men da Danmarks Statistik i 1996 for første gang præsenterede sig på internettet, var indhold og besøgstal anderledes beskedne. , Tidligt på internettet,   - Vi havde en hjemmeside, før det blev almindeligt for folk at bruge e-post. Men det var nærmest en slags udvidet, elektronisk visitkort. Der var kun nogle få tusind brugere, og man følte næsten, at man kendte hver enkelt, siger specialkonsulent Jesper Ellemose Jensen, som oprettede den allerførste hjemmeside. ,  I 1997 fik brugerne mulighed for at købe sig adgang til at læse Nyt fra Danmarks Statistik via hjemmesiden. Det viste sig, at mange af dem også gerne ville arbejde videre med tallene på deres egne computere. Det ønske fik de opfyldt i 1999, da det blev muligt at flytte indhold fra Danmarks Statistiks databanker ud på hjemmesiden. Dermed blev statistikbanken født, men det var dog stadig en service, man skulle betale for. ,   , Gratis statistik blev en revolution, I 2001 lykkedes det at gøre adgangen til både statistikbanken og Nyt fra Danmarks Statistik gratis. Det skete samtidig med at brugen af internettet for alvor begyndte at tage fart, så besøgstallene på hjemmesiden steg voldsomt. Det blev samtidig indledningen til en offentligheds-revolution for Danmarks Statistik. Nu kunne alle borgere nemlig frit hente alle mulige former for statistiske oplysninger hjem og selv vælge, hvordan de ville sætte deres tabeller sammen. ,  , Det besværlige statistiksprog, At stille store mængder statistisk data gratis til rådighed gav en ny slags udfordringer. Statistikere kalder ofte tingene noget andet end folk i almindelighed gør. Oftest fordi de gerne vil være så teknisk præcise som muligt. Men det medfører undertiden, at brugere af hjemmesiden enten ikke kan finde det, de leder efter, eller bliver usikre på, om de tal, de finder, nu også er de helt rigtige. , - Et klassisk eksempel er, når folk har fået sat huslejen op og så ringer og beklager sig, fordi de ikke kan finde "huslejetallet" på hjemmesiden. De skal i stedet lede efter "forbrugerprisindekset", siger Jesper Ellemose Jensen. , Der bliver løbende arbejdet med at gøre det nemmere at finde og forstå tallene. Men vejledning vil der nok altid være brug for, og Danmarks Statistisk hjemmeside vrimler da også med telefonnumre til medarbejdere, som kan hjælpe brugerne videre. , Navne er et hit, Den daglige formidling af samfundsvigtige tal er selvsagt et hovedformål med hjemmesiden. Men rundt om i hjørnerne er der også blevet plads til mere populært stof. Største hit er , www.dst.dk/navne, , hvor man kan se, hvor mange der hedder det samme som én selv - eller hvilke navne, der har været populære gennem tiderne. Hvert år, når listen med de mest populære navne til nydøbte offentliggøres, får hjemmesiden så mange besøg, at computersystemerne er tæt på forstoppelse. ,  - Vores system går ikke ned længere, men vi bliver tvunget næsten i knæ. Det var jo ikke noget, vi havde regnet med, dengang vi dimensionerede systemet, siger Jesper Ellemose Jensen. ,  Andre populære steder på hjemmesiden er , www.dst.dk/prisberegner, , hvor man kan se, hvad pengene har været værd gennem tiden. Godt besøgt er også , www.dst.dk/biografer, , der viser antal solgte biografbilletter. , De tunge tal stadig det væsentligste, De mere professionelle brugere så som økonomer, journalister og børsfolk efterspørger især tunge tal om arbejdsløshed, betalingsbalance, udenrigshandel osv. Mange af dem er koblet på forskellige former for service, så de automatisk får besked, så snart der offentliggøres nye tal på deres område. Før i tiden stod børsmæglere og journalister fra de finansielle nyhedsbureauer klar i forhallen i Danmarks Statistik og ventede på, at dagens friske tal blev offentliggjort klokken 9.30. I dag sidder de i stedet foran deres computer og kan læse Nyt fra Danmarks Statistik i samme sekund, de udkommer. ,   , Gymnasieelever, studerende og forskere bruger også statistikbanken og hjemmesiden. Når gymnasieeleverne rundt om i landet er i gang med større projektopgaver, kan Jesper Ellemose Jensen og hans kolleger mærke det på, at elever i stort tal henvender sig for at få hjælp til at finde frem til statistik, de kan bruge. , Stor sikkerhed, I de centrale computere i Danmarks Statistik ligger store mængder af personfølsomme oplysninger gemt. Når man samtidig leverer en mængde oplysninger ud via hjemmesiden, stiller det store krav til sikkerheden. Men systemerne er skruet sammen på en uhyre sikker måde, og edb-folkene sover roligt om natten. , - Ligesom andre store hjemmesider udsættes vi for forsøg på hacking, men de kommer ikke igennem, siger Jesper Ellemose Jensen. , Big Brother bor ikke her, Allervigtigst for sikkerheden er det dog, at alle de følsomme oplysninger om borgerne er spredt ud på mange forskellige registre. Oplysninger om bopæl ligger ét sted, oplysninger løn et andet sted, oplysninger om kriminalitet et helt tredje osv. Ansatte har kun adgang til det register, de selv skal arbejde med. Selv for en ansat i Danmarks Statistik er det altså ikke muligt at stykke en fil sammen med alskens oplysninger om en enkelt borger. Og så er det selvsagt fuldstændig umuligt for en udefrakommende. , - Folk, der frygter at den slags kan ske, ser måske for mange amerikanske film, siger Jesper Ellemose Jensen. ,   , Fremtiden er elektronisk, Fra at være et visitkort i cyberspace er hjemmesiden på sin ti års fødselsdag godt på vej til at blive Danmarks Statistiks væsentligste ansigt mod verden. I løbet af få år vil al statistik være udgivet via internettet, og tal på papir bliver en sjældenhed. Nye teknologier vil åbne nye muligheder. Sidste år 2005 blev hjemmesiden fx udvidet med pda.dst.dk, som er en letvægtsudgave til mobiltelefon-surfere. Andre udviklinger inden for den elektroniske kommunikation vil måske stille helt nye krav til statistikkens udformning. Det kan kun fremtiden vise. ,    , Se Sveriges og Norges statistik-hjemmesider på, www.scb.se, og , www.ssb.no, . ,  , Denne artikel er offentliggjort 1. august 2006,   ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2006/2006-08-01-Hjemmesiden-gjorde-statistik-til-hver-mands-eje

    Bag tallene

    Region Hovedstaden er nummer 15 blandt de rigeste i EU

    Region Hovedstaden har et af de højeste bruttonationalprodukter pr. indbygger i EU. Men borgernes gennemsnitsindkomster er ikke meget højere end i det øvrige Danmark., 18. juni 2007 kl. 0:00 ,  , Den nydannede Region Hovedstaden ligger i superligaen blandt de europæiske regioner, hvis man måler i produktion pr. indbygger. Det viser en sammenligning, som Danmarks Statistik har foretaget af danske tal og tal fra EU's statistiske kontor, Eurostat. , Ud af EU's i alt 272 regioner kommer Region Hovedstaden ind på en 15. plads. Øverst på listen ligger Inner London, Luxembourg, Bruxelles, Hamburg, Wien og Paris. Tallene er her korrigeret for købekraft. Måler man i stedet på de rene beløb uden at tage hensyn til, hvad man kan få for pengene, rykker Region Hovedstaden op på plads nummer fem. Til gengæld rykker Prag langt ned ad listen. , Gamle amter for små til hitlisten, Eurostat udarbejder hvert år en liste over EU-regionernes bruttonationalprodukt (BNP), fordelt pr. indbygger. Indtil nu har det ikke været muligt at se hovedstadsregionens placering, fordi de gamle danske amter var for små til at kunne gøre det ud for EU-regioner. , Med kommunalreformen er Danmark imidlertid blevet delt ind i fem regioner, som er store nok til at komme med. Region Hovedstaden består fx af de tidligere Københavns og Frederiksborg amter, Københavns og Frederiksberg kommuner samt Bornholm, mens Region Sjælland er dannet ved sammenlægning af Roskilde amt, Vestsjællands amt og Storstrøms amt. ,  , De 15 EU-regioner med højest BNP pr. indbygger,  ,  , Se hele listen over de 272 regioner,  ,  , Den seneste liste fra Eurostat bygger på tal fra 2004, hvor de nye regioner ikke eksisterede. Men Danmarks Statistik har regnet ud, hvor de danske regioner ville ligge, hvis de havde eksisteret i 2004. Region Midtjylland kommer her ind på plads nummer 55, Region Syddanmark på plads nummer 68, Region Nordjylland på plads nummer 82 og Region Sjælland helt nede på plads nummer 147. , BNP pr. indbygger i Region Sjælland er her på 20.469 euro, mens det i Region Hovedstaden er oppe på 33.429 euro. , Danske forskelle ser større ud end de er, Tallene betyder dog ikke, at indbyggerne i Region Hovedstaden er en tredjedel rigere eller tjener en tredjedel mere end indbyggerne på resten af Sjælland. BNP er et tal for den samlede produktion og ikke for borgernes indkomster. Det betyder fx, at der automatisk vil være højere BNP i områder, hvor der ligger mange virksomheder og i øvrigt foregår megen økonomisk aktivitet. , Når borgerne fra Sydsjælland og Lolland-Falster pendler ind til hovedstadsområdet for at arbejde, tælles deres produktion således ikke med hjemme hos dem selv, men i regnskabet for Region Hovedstaden. Løncheck, pensioner, dagpenge og anden indkomst udbetales derimod til hjemadressen. Derfor bliver forskellene i BNP meget højere end forskellen i indkomst. , Det ses tydeligt, hvis man fordeler Danmarks Statistiks tal for indkomster på de nye regioner. I 2004 var den gennemsnitlige indkomst for borgerne i Region Hovedstaden på 258.400 kr., mens den for borgerne i Region Sjælland var 239.400 kr. Altså en forskel på kun 8 pct. i indkomst i alt, selv om forskellen i BNP var oppe på mere end 60 pct. , Går man ned på kommuneniveau, kan man dog godt finde rigtig høje indkomster i Region Hovedstaden. I tre kommuner - Gentofte, Hørsholm og Rudersdal - kom gennemsnitsindkomsterne i 2005 op over 400.000 kr. pr. indbygger, hvilket er de højeste i Danmark ,  , BNP og Indkomst i alt pr. indbygger i de nye regioner,  ,   ,  , For at lave en grafisk sammenligning af BNP pr. indbygger og indkomst i alt pr. indbygger i de danske regioner - som i figuren oven for - er det mest hensigtsmæssigt at bruge tal, der ikke er korrigeret for købekraft. , Det ændrer ikke på forskellene mellem de danske regioner. Men sammenligner man med de øvrige EU-regioner, rykker de danske regioner meget højere op på listen. Region Midtjylland flytter fra plads nummer 55 til plads nummer 19, Region Syddanmark fra 68 til 22, Region Nordjylland fra 82 til 24 og Region Sjælland fra plads 147 til plads nummer 59. ,  ,  ,  , Se listen over EU-regioner, , når der ikke korrigeres for købekraft. , Find kort over EU's inddeling, i regioner., Find selv tal for de danske regionale bruttonationalprodukter i , Statistikbanken, . , Kim Mesterton er journalist ved Danmarks Statistik., Foto: Ole Christiansen/Scanpix., Denne artikel er offentliggjort 18. juni 2007. , Tilmeld dig nyhedsservice, - Få tilsendt e-post, når der kommer en ny artikel i Netmagasinet Bag Tallene.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2007/2007-06-14-Region-hovedstaden-nummer-15-blandt-de-rigeste-i-EU

    Bag tallene

    Unges uddannelse kraftigt påvirket af social arv

    En fjerdedel af de 25-årige mænd og en femtedel af de 25-årige kvinder har i dag ikke anden uddannelse end folkeskolen. En granskning af forældrenes uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet viser, at der fortsat er en tung social arv på området., 10. august 2012 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, Bag disken hos 7-Eleven på Københavns Hovedbanegård står 24-årige Catherina og skænker kaffe til en kunde. Hun har ikke anden uddannelse end folkeskolen, og som det ser ud nu, har hun heller ikke udsigt til at få det inden for den næste årrække. Dermed er hun godt på vej til at slutte sig til den store gruppe af 25-årige, som ikke har anden uddannelse end folkeskolen. Faktisk er det en fjerdedel af de 25-årige mænd og en femtedel af de 25-årige kvinder i Danmark, der ikke har anden uddannelse end folkeskolen. Andelen af uuddannede unge er vokset en smule de seneste ti år. , Danmarks Statistiks netmagasin Bag Tallene har undersøgt nærmere, hvem det er, der som 25-årig ikke har en uddannelse efter folkeskolen, og tendensen er klar: Der er en stærk sammenhæng mellem de unges og deres forældres uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet. , Det er således 39 pct. af de 25-årige, hvis forældre ikke har en uddannelse efter folkeskolen, som heller ikke selv har fået det. I den anden ende af skalaen finder vi de unge, hvis forældre har en forskeruddannelse eller en lang videregående uddannelse. Her er det dog stadig henholdsvis 12 og 13 pct. af de 25-årige, der ikke har taget en uddannelse efter folkeskolen. , Tilknytning til arbejdsmarkedet påvirker mest , Endnu større påvirkning har det imidlertid, hvis forældrene ikke har været tilknyttet arbejdsmarkedet. Danmarks Statistik har udtrukket tal, som sammenholder de unges uddannelsesniveau med, hvad deres forældres tilknytning til arbejdsmarkedet var, da den unge var 15 år gammel. De tal viser, at over halvdelen af de 25-årige, hvis forældre enten var arbejdsløse eller på anden måde uden for arbejdsmarkedet, ikke har fået nogen uddannelse efter folkeskolen. , Mie Dalskov er senioranalytiker hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), og det kommer ikke bag på hende, at der er en tung social arv i forhold til uddannelse. , ”Vi kan tydeligt se, at det smitter af, hvis forældrene ikke har nogen uddannelse eller har været uden for arbejdsmarkedet,” siger hun. , Det billede kan Catherina godt nikke genkendende til. Hendes far arbejder som vagt, og hendes mor er førtidspensionist. , ”Nogle af mine klassekammerater har haft nogle fordele, som jeg ikke har haft,” konstaterer hun, mens hun rækker byttepenge over disken til en kunde. , Store personlige omkostninger , De mange uuddannede unge kan ende med at koste samfundet dyrt. Hos AE har de regnet ud, at hver person, der ikke får en uddannelse kan koste op til 10 millioner kr. i tabt velstand. , ”Hvis du går ud af folkeskolen og arbejder, til du er 60 år, så er det jo ikke noget problem. Men mange ufaglærte havner på kontanthjælp og førtidspension, og det er det, der gør det så dyrt,” siger Mie Dalskov. , Men det er ikke bare samfundet, der betaler for, at så mange ikke får nogen uddannelse. Også de personlige omkostninger ved at stå tilbage som ufaglært kan være store. , ”Der er ret stor sandsynlighed for, at de personer får et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Mange havner på kontanthjælp eller førtidspension, og dem, der får job, får ret lav løn og en løs tilknytning til arbejdsmarkedet,” siger Mie Dalskov. , Den samme oplevelse har Louise Hare, der er beskæftigelseskonsulent hos Jobcenter for unge i København. , ”Noget af det, jeg selv har bidt meget mærke i, er dårligere helbred og trivsel hos mennesker, som ikke har en uddannelse i forhold til dem, der har en uddannelse,” siger hun. , Ikke et spørgsmål om at ”gide” , For Catherina har det med skole og bøger altid været svært, fordi hun er ordblind. Efter folkeskolen fik hun ufaglært arbejde, og da hun begyndte at tjene penge, købte hun en andelslejlighed. Det betød samtid, at hun ikke havde råd til at vende tilbage til skolebænken. Men i dag fortryder hun, at hun ikke kom i gang med en uddannelse. , ”Når jeg kigger på alle andre og snakker med venner og veninder, og de er kommet videre, så står jeg lidt der og tænker – jeg hænger stadig fast,” fortæller hun. , På jobcenteret møder Louise Hare så godt som aldrig den holdning, at de unge ikke har taget en uddannelse, fordi de ikke gider. Ofte er der begrundelser som Catherinas. De unge har ikke råd til at læse, fordi de har købt lejlighed, de er faldet fra, fordi de ikke kunne klare sig fagligt, eller de har sociale eller psykiske problemer. , ”Vi møder nogen, som siger, at de bare ikke skal have en uddannelse. Men når vi graver, så bunder det ofte i andre problemstillinger som fx ordblindhed,” fortæller beskæftigelseskonsulenten. , Koncentrationsbesvær og psykiske problemer , På jobcenteret i Skælbækgade ser de en tendens til, at der er lidt forskel på, hvad det er for problemer, de ufaglærte mænd og kvinder tumler med rent personligt. Det er oftere pigerne end drengene, der har psykiske problemer. Omvendt har drengene oftere svært ved at fastholde koncentrationen i et skoleforløb, og derfor har de svært ved at gennemføre en uddannelse. , Alene det at det er muligt at kategorisere de unge, der ofte ikke klarer den gennem uddannelsessystemet, mener Mie Dalskov er en falliterklæring. , ”Det uddannelsessystem, vi har nu, er for grovmasket. Lad os få gang i mesterlæreren og noget mere praktisk ungdomsuddannelse, så tror jeg, vi får de sidste og især drengene med ind,” siger hun. , Fakta:, 23 pct. af de 25-årige i dag har ikke fuldført anden uddannelse end folkeskolen. , 20 pct. af de 25-årige kvinder har ikke fuldført anden uddannelse end folkeskolen. , 26 pct. af de 25-årige mænd har ikke fuldført anden uddannelse end folkeskolen. , 40 pct. af de 25-årige uden uddannelse er arbejdsløse eller uden for arbejdsmarkedet, det samme gælder 10 pct. af de 25-årige, som har en uddannelse. , 39 pct. af de 25-årige uden uddannelse er i arbejde, det samme gælder 47 pct. af de 25-årige, som har en uddannelse. , 21 pct. af de 25-årige uden uddannelse er i gang med en uddannelse, det samme gælder 43 pct. af de 25-årige, som allerede har en uddannelse efter folkeskolen. ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2012/2012-08-07-unge-uden-uddannelse

    Bag tallene

    Musikfestivaller har godt tag i danskerne - især studerende og unge med højtuddannede forældre

    Hver sjette dansker deltog i musikfestivaller i foråret og sommeren 2018. Den mest festivalbesøgende gruppe er studerende og børn af forældre med lange videregående uddannelser., 27. juni 2019 kl. 13:30 , Af , Theis Stenholt Engmann, 17 pct. af danskerne deltog i festivaller og andre musikevents i foråret og sommeren 2018. Den gruppe, som oftest deltog, var studerende, hvor 37 pct. var på musikfestival i løbet af foråret og sommeren., Generelt var de yngre danskere bedst repræsenteret på musikfestivalerne, hvor 36 pct. af de 16-24-årige deltog. Herefter følger de 25-35 årige, hvor 25 pct. var på festival. Festival-deltagelsen falder i takt med alderen, og ligger under landsgennemsnittet, når folk når over de 45 år.  , Deltagelse i musikfestivaller. Socioøkonomisk gruppe og alder. 3. kvartal 2018, Kilde: Særkørsel, Danmarks Statistiks , Kulturvaneundersøgelse, Anm: Respondenterne er blevet spurgt, om de har hørt musik på festivaller eller andre musikevents i de seneste tre måneder. Da besvarelserne er indsamlet i en af månederne i 3 kvt. 2018, dækker perioden april-september 2018., Børn af højtuddannede er de mest festivalbegejstrede, Danmarks Statistiks , Kulturvaneundersøgelse , inkluderer oplysninger om forældrenes højest gennemførte uddannelse for den del af svarpersonerne, som er yngre end 35 år. , Ser man på denne gruppe isoleret, så svarer hele 42 pct. af svarpersonerne, som har forældre med lange videregående uddannelser, at de var på festival i foråret og sommeren 2018.  For hele gruppen af unge mellem 16 og 34 år gælder det, at 30 pct. var på festival i den undersøgte periode., Under gennemsnittet finder vi unge danskere med forældre, der har grundskolen som højest fuldførte uddannelse. Her var 16 pct. på festival. Unge danskere hvis forældre har en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse deltog også i mindre grad end gennemsnittet. Her var 25 pct. på festival i forår og sommer 2018. , 16-34 åriges deltagelse i festivaller og andre musikevents efter deres forældres højeste fuldførte uddannelse, Kilde: Særkørsel, Danmarks Statistiks , Kulturvaneundersøgelse, Folk fra stenbroen tager oftest på festival, Der er også forskel på deltagelsen i musikfestivaller på tværs af de danske landsdele og fra provins til storby. 24 pct. af danskerne fra , tæt befolkede områder , i Danmark, svarer, at de deltog i musikfestivaller, mens 13 pct. i tyndt befolkede områder gjorde det samme. , ”Denne forskel hænger formentligt sammen med, at mange studerende og unge mennesker – som oftest deltager i festivaller - er bosat i de store universitetsbyer, mens gennemsnitsalderen ofte er højere i , tyndt befolkede egne, ,” forklarer chefkonsulent i Danmarks Statistik Agnes Tassy , Byen København er den landsdel, hvor folk relativt oftest deltager i musikfestivaller. Her svarer 28 pct. at have været på festival. Hernæst kommer Østsjælland og Østjylland, som også er beliggende tæt på store danske festivaller såsom Roskilde og Skanderborg festival. , Deltagelse i musikfestivaller. Landsdel og befolkningstæthed. 3. kvartal 2018, Kilde: Særkørsel, Danmarks Statistiks , Kulturvaneundersøgelse,   , Fakta Danskernes festivalvaner, Festivaldeltagelse er i dén grad en sæsonbestemt aktivitet. I forårs- og sommerperioden april-september deltager 17 pct. i festivaller, mens 7 pct. deltager i sensommer-/efterårs-/vinterperioden juli-december. Kun 4 pct. deltog i efterårs-/vinter-/forårsperioden oktober-marts. , Unge mennesker, studerende på gymnasiale og videregående uddannelser og unge hvis forældre har korte, mellemlange og lange videregående uddannelser deltager mest. , Indvandrere og efterkommere deltager  mindre end gennemsnittet. 13 pct. af indvandrere og efterkommere deltog i foråret/sommeren i festivaller, mens 18 pct. af borgere med dansk oprindelse deltog. , Kilde: , Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse,  ,  , Fakta Sådan spørger Danmarks Statistik til musikfestivaller, I Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse bliver et repræsentativt udvalgt udsnit af befolkningen spurgt om deres kulturvaner.  , Svarpersonerne spørges blandt andet om, hvor de har lyttet til musik i de seneste tre måneder. Her kunne man vælge et eller flere af følgende svar: Derhjemme, hos andre, på farten, koncerter eller spillesteder, festivaler eller andre musikevents samt andre steder., Således skelnes der i undersøgelsen mellem kategorierne ’festivaller og musikevents’ og ’koncerter eller spillesteder.’ Sidstnævnte indgår ikke i definitionen af at have været til ’festivaller og musikevents.’ Det betyder, at hvis respondenten har været til en almindelig livekoncert, tæller det ikke med i musikfestivalernes regnskab. , Eksempler på festivaller og musikevents kan være Roskilde Festival, Skanderborg Festival eller Vig Festival., Læs mere om Kulturvaneundersøgelsens metode, dækning og spørgeskema,  , Spørgsmål til tallene i denne artikel kan stilles til chefkonsulent Agnes Tassy, tlf: 3917 3144, mail: , ATA@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-06-27-musikfestivaller-har-godt-tag

    Bag tallene

    Især midaldrende og ældre mennesker kommer til skade på deres elcykel

    Halvdelen af alle elcyklister som kom galt afsted i trafikken i 2018, var over 54 år. Uheld på elcykler involverer relativt ofte flere trafikanter, sammenlignet med uheld, hvor den forulykkede kører på en almindelig cykel, hvilket kan indikere, at elcyklisters uheld er mere alvorlige., 16. oktober 2019 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, I 2018 kom 344 trafikkanter på elcykler til skade i trafikuheld. I over halvdelen af disse uheld, var den forulykkede 55 år eller derover. Samme aldersgruppe stod for 26 pct. af alle uheld på almindelige cykler i 2018., Det var personer mellem 55 og 64 år som oftest kom til skade på elcyklen. I denne aldersgruppe kom 85 til skade ved uheld på elcykler, svarende til 25 pct. af alle elcykel-uheld i 2018. Næsthøjest andel findes blandt de 65-74 årige, som stod for 17 pct. af alle årets trafikuheld på elcykel., Tilskadekomne cyklister og elcyklister. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/MOERKE, I 2018 kom i alt 16.441 cyklister til skade i trafikken, heraf var 16.097 af ulykkerne på almindelige cykler og 344 på elcykler. Elcykler stod altså for 2 pct. af alle cykeluheld med personskade i 2018., Tilskadekomne cyklister og elcyklister i absolutte tal. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/MOERKE, Danmarks Statistik offentliggør for første gang mere komplette data om elcyklisters cykeluheld, Fra og med 2018 er elcykler blevet udskilt fra samlekategorien ’cykler’ i statistikken. Der kan derfor nu gives et mere komplet billede af hvor ofte elcyklister kommer til skade i trafikken., Ulykkesstatistikken for elcykler, omfatter for første gang både registreringer fra politiet, skadestuer og sygehuse og giver dermed det hidtil bedst dækkende billede af, hvor mange elcyklister som kommer til skade i trafikken., De hidtil kendte tal for tilskadekomne på elcykler har alene været baseret på politiets registreringer., Politiets indberetninger udgjorde 26 pct. af alle registrerede uheld på elcykler i 2018, hvor cyklisten kom til skade. Skadestuernes indberetninger udgjorde de resterende 74 pct., Kilde: , Danmarks Statistik, Færdselsuheld, Uheld på elcykler involverer relativt oftere flere trafikanter, Der er forskel på typen af uheld, som elcyklister og almindelige cyklister kommer ud for. Såkaldte solouheld, hvor cyklisten er den eneste involverede, forekommer i 72 pct. af tilfældene for almindelige cyklister, mens de forekommer i 57 pct. af tilfældene for elcyklister., Omvendt var elcyklisters trafikuheld i 43 pct. af tilfældene situationer, hvor flere trafikanter var involveret i uheldet, mens kun 28 pct. af de almindelige cyklisters uheld var situationer med flere involverede trafikanter., Andel af cyklisters uheld, hvor flere trafikanter er involveret. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/MOERKE, Selvom statistikken ikke direkte fortæller noget om ulykkens alvor, kan det faktum at flere trafikanter er involveret i trafikulykken, tjene som en indikator på ulykkens alvor., ”Når cyklister kommer til skade i uheld, hvor flere trafikanter er involveret, registreres ulykken oftere end solouheld ved, at politiet er blevet tilkaldt ulykkesstedet. Dette indikerer, at her er tale om mere alvorlige uheld,” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Henning Christiansen., ”Omvendt registreres næsten alle soloulykker på cykler og elcykler alene på skadestuen, hvor tilskadekomsten generelt må anses for at være af mindre alvorlig karakter,” forklarer Henning Christiansen, der dog understreger, at nogle uheld indberettet til skadestuer naturligvis også kan have alvorlig karakter., Politiet rykker ud til 5 pct. af alle almindelige cyklisters uheld, mens de rykker ud til 26 pct. af alle elcyklisternes uheld. Politiet rykker derudover endnu oftere ud til 55+ åriges personers trafikuheld på elcykler end de gør til elcyklers uheld generelt. Således blev 32 pct. af 55+ årige tilskadekomne elcyklister i 2018 registreret af politiet., Kvinder er den mest udsatte gruppe, Kvinder på 55 år eller derover, er den gruppe, som oftest kommer til skade i trafikken på deres elcykel. I 62 pct. af de 55+ åriges trafikuheld på elcykler var den tilskadekomne cyklist kvinde, hvorimod mænd på 55+ år  stod for 38 pct., Tal fra DTU’s trafikvaneundersøgelse, , viser da også, at midaldrende og ældre kvinder generelt kommer ud for flere cykeluheld, end mændene gør, når man sammenligner, hvor mange kilometer de har cyklet, med hvor ofte de kommer til skade i trafikken. Bemærk, at disse tal ikke er opdelt på elcykler og konventionelle cykler.,   , Fakta: Cykeluheld på elcykler, 344 trafikanter på elcykler kom til skade i trafikken i 2018, svarende til 2 pct. af alle trafikuheld hvor cyklister eller el-cyklister kom til skade i 2018. Dette omfatter både politiets og skadestuernes registreringer., Den mest udbredte cykeluhelds-skade for både alm. cyklister og elcyklister er læsioner i skulder, arm og hånd. Denne type skade pådrog 44 pct. af de almindelige cyklister sig, mens 38 pct. af tilskadekomne elcyklister pådrog sig denne type skade., Hovedskader forekommer for elcyklister og cyklister på almindelige cykler i 18 pct. af uheldene. Altså ca. hvert sjette uheld med personskade. , DTU’s trafikvaneundersøgelse udregner en risikoscore for cyklister, som fortæller, hvor ofte cyklister i en bestemt alder kommer til skade set i forhold til, hvor mange kilometer aldersgruppen gennemsnitligt cykler over en årrække., Størst risiko for at komme galt afsted i trafikken på cykel har kvinder i alderen 75-84 år, ifølge denne undersøgelse, efterfulgt af mænd i samme alder. Bemærk at denne undersøgelse kun rummer tal for cykler overordnet set., Kilder: , Danmarks Statistik, , , Vejdirektoratet, og , DTU’s Transportvaneundersøgelse, Spørgsmål om tallene i denne artikel kan stiles til fuldmægtig Henning Christiansen på mail: , hch@dst.dk, eller telefon: 39 17 33 05

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-10-16-isaer-midaldrende-og-aeldre-mennesker-kommer-til-skade-paa-deres-elcykel

    Bag tallene

    Ny metode giver lavere tal for arbejdsløsheden

    Tallet for arbejdsløsheden falder, men antallet af arbejdsløse danskere er det samme. Forvirret? Danmarks Statistik indfører en ny og bedre måde at opgøre ledigheden på., 27. februar 2008 kl. 0:00 ,  , Fra og med torsdag 28. februar kommer arbejdsløsheden ifølge Danmarks Statistik til at falde med i gennemsnit  14-15.000 fuldtidsledige. Men ude i det danske samfund vil der være lige så mange mennesker uden job, som der plejer at være. ,  , Forklaring? Efter et grundigt forarbejde introducerer Danmarks Statistik en ny og forbedret måde at opgøre ledigheden på. Blandt andet indføres nogle mere præcise opgørelser over ledige på kontanthjælp, og samtidig fjernes personer på feriedagpenge fra statistikken. Begge dele medvirker til at statistikkens samlede ledighedstal generelt bliver lavere. ,  , De to ændringer påvirker det samlede arbejdsløshedstal nogenlunde lige meget. ,  , - Mange af de personer, som modtager feriedagpenge, kan man kun vanskeligt kalde ledige. Det er jo typisk nyuddannede, som holder ferie på feriedagpenge, fordi de ikke har optjent feriepenge hos deres nye arbejdsgiver. Desuden skal man slet ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet, når man holder ferie, siger specialkonsulent Mikkel Zimmermann fra Danmarks Statistiks arbejdsmarkedskontor. ,  , Koordinerede ændringer, I princippet kunne feriedagpengemodtagerne allerede tidligere være trukket ud af statistikken, men hos Danmarks Statistik har man valgt at vente til det kunne koordineres med en række andre ændringer af ledighedsstatistikken. Det sker for at undgå for mange brud i statistikken, ,  , - Vores ledighedsstatistik er blevet lavet efter de samme retningslinier siden 1979. Men siden da har der været en udvikling både i lovgivningen og på arbejdsmarkedet. Det har medført, at statistikken ikke længere giver et helt præcist billede af arbejdsløsheden, siger Mikkel Zimmermann., Forskel mellem gammel og ny metode: Niveauet for ledigheden falder:, Bedre overblik  , På grund af de mange og skiftende former for aktivering har det været vanskeligt at sikre, at de samme personer ikke optrådte to forskellige steder i statistikken på samme tid. En aktiveret kontanthjælpsmodtager kunne fx godt samtidig være registreret som ledig, hvilket gjorde det svært at få et klart overblik over det samlede tal for ledige og aktiverede. , I den nye statistik bliver den tid, folk er aktiveret, i stedet trukket helt ud af det generelle ledighedstal. Ledige kontanthjælpsmodtagere, som ikke er aktiveret på fuld tid, kommer fx for første gang til at indgå med det helt korrekte antal timer. , - Vores centrale ledighedsbegreb bliver mere klart defineret, end det nogen sinde har været. Samtidig får vi delt de forskellige kategorier af aktiverede ud på nogle klart definerede grupper, hvor der ikke er overlap. Disse grupper vil man så efter behov kunne lægge oven i ledigheden og dermed få et godt billede af det totale antal ledige og aktiverede. Det har ikke været muligt tidligere, siger Mikkel Zimmermann. ,  , Ny opdeling lettere at forstå, Rent teknisk går man desuden fra et forsikringsbaseret ledighedsbegreb til et ydelsesbaseret. Indtil nu har de arbejdsløse været optalt i to store klumper, nemlig dem, der var medlem af en a-kasse, og dem, der ikke var. Den opdeling har ikke altid været lige gennemskuelig, fordi ca. 4000 af a-kassemedlemmerne ikke modtager dagpenge, men kontanthjælp. , Fremover kommer opdelingen til at gå på, om folk modtager arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp. Det får ikke nogen betydning for det samlede ledighedstal, men den nye gruppe af ledige på kontanthjælp vil være ca. 4000 større end den gamle gruppe af ikke-forsikrede. Gruppen af ledige på dagpenge vil tilsvarende være ca. 4000 mindre end den gamle gruppe af a-kasseforsikrede. , - Den nye opdeling er mere intuitiv og forhåbentlig lettere at forstå, siger Mikkel Zimmermann. , Hvis man vil se på udviklingen i ledigheden over tid, kan det det nye ledighedstal selvsagt ikke sammenlignes med det gamle. Derfor har Danmarks Statistik regnet baglæns efter den nye metode, og i statistikbanken vil man fra onsdag 27. februar kunne finde ledighedstal tilbage til år 2000, udregnet på den nye måde. , Ændrer ikke EU-sammenligninger,  , Det nye, lavere tal for den danske arbejdsløshed kommer ikke til at betyde noget, når vi skal sammenligne os selv med andre EU-lande. Her bruger EU's statistikkontor - Eurostat - nemlig i forvejen et andet ledighedstal, der stammer fra Danmarks Statistiks arbejdskraftundersøgelse. , Arbejdskraftundersøgelsen er en stor stikprøveundersøgelse, som laves efter ensartede retningslinier i alle EU-landene, og måden at opgøre ledighed på er ikke den samme som i det månedlige danske ledighedstal. Fx bliver studerende, der gerne vil have et job, regnet med i de ledige, selv om de hverken er tilmeldt arbejdsformidlingen eller modtager understøttelse. , Fordi undersøgelsen laves på samme måde i alle lande, giver den imidlertid det bedste billede, hvis formålet er at sammenligne forskellen i arbejdsløshed mellem de enkelte EU-lande. , Læs notat med uddybende information om den nye måde at beregne ledighed på her, . , Tabel med: Fuldtidsledige opgjort efter ny og gammel metode. Sæsonkorrigerede,  , Se statistikbankens tabeller over tidligere års ledighed, udregnet efter den nye metode, her. , www.statistikbanken.dk/aus01, www.statistikbanekn.dk/aus02, Tabellerne offentliggøres den 28. februar 2008 , Kim Mesterton er journalist ved Danmarks Statistik., Foto: Scanpix., Denne artikel er offentliggjort 27. februar 2008. , Tilmeld dig nyhedsbrev

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2008/2008-02-27-Ny-metode-giver-lavere-tal-for-ledigheden

    Bag tallene

    Ældre med lang uddannelse bliver længst på arbejdsmarkedet

    Uddannelsesniveauet har betydning for, hvornår man trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, viser temapublikationen De ældre og arbejdsmarkedet fra Danmarks Statistik. Lavt uddannede trækker sig tilbage væsentligt tidligere end højt uddannede., 16. januar 2004 kl. 0:00 ,  , Uddannelse ser ud til at være nøglen til et aktivt arbejdsliv, efter man er fyldt 60 år. Folk med lange uddannelser har ofte de bedst lønnede og mindst fysisk nedslidende job, og det afspejler sig i statistikken. 60-66-årige med en lang videregående uddannelse har en beskæftigelsesfrekvens på 52 - det vil sige, at 52 pct. af gruppen er i arbejde. Det er tre gange mere end deres jævnaldrende, der kun har en grundskoleuddannelse. Og forskellen er stigende med alderen. Gruppen af 67-74-årige med en lang uddannelse har en beskæftigelsesfrekvens på 19 - mens kun 4 pct. af deres jævnaldrende med en uddannelse på grundskoleniveau er i beskæftigelse. , Tallene stammer fra temapublikationen , De ældre og arbejdsmarkedet, , der er lavet på baggrund af arbejdskraftundersøgelsen, som gennemføres i alle EU-lande og ansøgerlande.  Det er første gang, der offentliggøres tal om de 67-74-årige, der kun har været en del af arbejdskraftundersøgelsen siden 2001. , Attraktivt arbejde får de ældre til at fortsætte, Når man ser på, hvilken arbejdsfunktion ældre i beskæftigelse har, tegner der sig et billede af, at et attraktivt job kan udskyde tilbagetrækningen. Andelen af 60-66-årige og især 67-74-årige, der udfører ledelse på højeste plan og arbejde på højeste niveau, er væsentligt højere, end den er blandt de yngre beskæftigede. 25 pct. af de beskæftigede mellem 30 og 54 år udfører ledelse på øverste plan og arbejde på højeste niveau, mens 34 pct. af de 67-74-årige falder ind under de to kategorier. , Selvstændige har også en tendens til at blive på arbejdsmarkedet længere end lønmodtagere. Kun en tiendedel af de beskæftigede mellem 30 og 54 år er selvstændige, mens der er tale om en fjerdel af de 60-66-årige og næsten halvdelen af de 67-74-årige. Det kan betyde, at selvstændige har mindre lyst til at holde op med at arbejde, men det kan også skyldes at selvstændige ikke har optjent rettigheder til tilbagetrækningsordninger og pensioner i samme omfang som lønmodtagere., Kønsforskelle stiger med alderen , Mænd over 60 år har størst sandsynlighed for at være i arbejde, hvis de er gift. Gifte mænd, har de højeste beskæftigelsesfrekvenser, mens det for kvindernes vedkommende er lige omvendt. Her har de ugifte kvinder mellem 55 og 66 år de højeste beskæftigelsesfrekvenser for aldersgruppen. Faktisk er 41 pct. af ugifte kvinder mellem 60 og 66 år i arbejde, og det er en højere beskæftigelsesfrekvens end de jævnaldrende mænds - uanset om mændene er gift eller ej., Samlet set stiger forskellen mellem mænd og kvinders beskæftigelsesfrekvens med alderen. For de 30-54-årige er forskellen lille - 88 pct. af alle mænd og 81 pct. af alle kvinder er beskæftigede. Beskæftigelsesfrekvensen falder med alderen for begge køn, men faldet er størst for kvinderne. For de 60-66-årige er andelen af mænd i beskæftigelse dobbelt så høj som kvinders andel, og de 67-74-årige mænd har en beskæftigelsesfrekvens, der er næsten tre gange højere end de jævnaldrende kvinders. , Selvom beskæftigelsesfrekvensen daler kraftigt med alderen, opfylder Danmark allerede nu EU's målsætning om, at halvdelen af de 55-64-årige i EU skal være i arbejde i 2010. Målsætningen skal ses i lyset af, at de ældre i alle landene vil komme til at udgøre en større del af befolkningen i de kommende år. Det vil sætte de offentlige pensionssystemer og andre velfærdsordninger under pres, hvis ikke de ældre i højere grad udskyder deres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. , I Danmark er 57,3 pct. af de 55-64-årige i arbejde. Det tal overgås blandt EU-landene kun af Sverige. For alle de 15 EU-lande er beskæftigelsesfrekvensen for 55-64-årige 39,8. De tre store lande Italien, Tyskland og Frankrig har lave beskæftigelsesfrekvenser for borgere over 55 år og trækker EU-gennemsnittet ned. Udover Danmark og Sverige opfylder Storbritannien og Portugal målsætningen, mens de tre EFTA-lande Island, Norge og Schweiz også opfylder målet. , Vil du vide mere? , Ring til Thomas Michael Nielsen på tlf. 39 17 34 78 eller send en e-post til , tmn@dst.dk, De ældre og arbejdsmarkedet, koster 72 kr. og kan bestilles på tlf. 39 17 30 20 

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2004/2004-01-16-Aeldre-paa-arbmark

    Bag tallene

    Hospitalerne står for 45 pct. af landets sundhedsudgifter

    Ud af landets samlede sundhedsudgifter på 266 mia. kr. i 2022 stod hospitalerne for 45 pct. De samlede udgifter til sundhed svarer til ca. en tiendedel af BNP – og sådan har billedet set ud i en årrække., 11. oktober 2023 kl. 7:30 ,  , Der var desværre en mindre fejl i tallet for andel af BNP.  Rettelse foretaget 12. oktober 2023., De samlede sundhedsudgifter i Danmark lød i 2022 på i alt ca. 266 mia. kr. Beløbet omfatter både udgifter, der er betalt af det offentlige samt udgifter, der er betalt af husholdninger og af private forsikringer. , Beløbet på de 266 mia. svarer til en ca. en tiendedel af BNP – og sådan har billedet set ud i en længere årrække., ”Sundhedsudgifternes andel af BNP har ligget forholdsvis fast i mange år: Fra 2010 til 2022 har andelen ligget i intervallet , 10,6, - 9,4 pct.”, siger fuldmægtig i Danmarks Statistik, Louise Mathilde Justesen. , Udgifterne er fordelt på mange forskellige aktører på sundhedsområdet med hospitalerne som den største samlede post. Hospitalerne står for 45 pct. af landets sundhedsudgifter, svarende til 120 mia. kr. Heraf afholdes 91 pct. af udgifterne på somatiske hospitaler og 9 pct. på psykiatriske hospitaler., Udgifter til hjemmepleje, plejehjem og botilbud, dvs. primært udgifter til ældre og handicappede, udgør 21 pct., Udgifterne til sundhed fordelt på aktører, 2022, Kilde: , Statistikbanken.dk/sha1, Note: Sundhedsmyndigheder har udgifter til administration samt til forebyggelse og sundhedsfremme, som fx udgifter til informationskampagner, 45 mia. til praktiserende behandlere, Den tredjestørste post på 17 pct. af sundhedsudgifterne går til de mange forskellige typer af behandlere, som borgere typisk selv opsøger på klinikker, dvs. praktiserende læger, speciallæger, psykiatere,, tandlæger, fysioterapeuter, psykologer m.v. Tilsammen stod gruppen af praktiserende behandlere for ca. 45 mia. kr. af sundhedsudgifterne i 2022., Ud af denne gruppe står tandlægerne alene for omkring 30 pct. af udgifterne, svarende til ca. 13,4 mia. kr. Alment praktiserende læger står for en næsten lige så stor del af udgifterne, nemlig 25 pct., Speciallæger, som fx øjenlæger og hudlæger, står for tilsammen 8 pct. Psykiaterne står for 1 pct. , af udgifterne til de praktiserende behandlere., Udgifterne til de forskellige praktiserende behandlere, 2022, Kilde: , Statistikbanken.dk/sha1, Borgerne betaler selv 13 pct., Størstedelen (85 pct.) af de samlede sundhedsudgifter på de 266 mia. kr. blev betalt af det offentlige: staten, regionerne og kommunerne. De private husholdninger stod for 13 procent af udgifterne. Den sidste rest på 2 pct. blev betalt af sundhedsforsikringer., Denne fordeling af finansieringen af sundhedsudgifterne har ligget fast siden 2010., Finansiering af de forskellige aktører på sundhedsområdet, 2022, Kilde: , Statistikbanken.dk/sha1, Note: Sundhedsmyndigheder har udgifter til administration samt til forebyggelse og sundhedsfremme som fx udgifter til informationskampagner.,  , FAKTA, I nogle af de beskrevne kategorier afviges der fra terminologien i statistikbankstabellerne. , Det gælder:, Hjemmepleje, plejehjem og botilbud:, Denne kategori dækker aktører, der leverer kvalificerede sygeplejetjenester i patienternes eget hjem eller på boligfaciliteter såsom plejehjem, botilbud til psykisk syge og misbrugere. Hjemmeplejedelen refererer til , 3.5 Aktører på hjemmeplejeområdet, , mens plejehjem og botilbud referer til , 2. Boligfaciliteter med langtidspleje, ., Offentlig sygesikring:, Den offentlige sygesikring kendetegnes ved vores gule sundhedskort og er en universal ordning, der er fastsat ved lov eller bestemt af regeringen. Der er fastlagt et særskilt budget for ordningen, som et forvaltningsorgan har det overordnede ansvar for. Den offentlige sygesikring varetages af regionerne, kommunerne og staten. Offentlig sygesikring kaldes for , 1. Offentlige sundhedsordninger og obligatoriske sundhedsforsikringer, i tabellen SHA1 i statistikbanken., Sundhedsforsikringer, : Dækker private sundhedsforsikringer, som er tegnet af borgeren selv eller igennem arbejdsgiveren. Her ligger desuden bidrag fra non-profit organisationer til behandling og forebyggelse. Denne kategori referer til , 2. Frivillige sundhedsforsikringer , i SHA1., Praktiserende behandlere, : Denne kategori dækker praksissektoren dvs. almen læge, speciallæge, tandlæge, fysioterapeuter, psykologer osv. De praktiserende behandlere refererer alle til hovedkategori , 3. Ambulante aktører, og dækker underkategorierne , 3.1 Praksissektor, 3.2 Tandlægepraksis, 3.3 Øvrige sundhedsklinikker samt 3.4 Ambulante sundhedscentre, .,  ,  ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-10-11-sundhedsudgifter2022

    Bag tallene

    Farvel til 25-øren

    For 100 år siden kunne den give dig tre flasker hvidtøl og en 1-øre tilbage i byttepenge. 50 år senere kunne menuen stå på et stykke wienerbrød og hele tre øre i lommen for den. I dag gider folk knap nok bøje sig ned efter den på gaden. 25-øren har mistet sin værdi og udgår som betalingsmiddel., 29. september 2008 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, En 134 år gammel mønt går på pension. Fra 1. oktober er det slut med at betale med den bronzefarvede 25-øre, der ellers har overlevet både verdenskrige og oliekriser., - Danmark skal have et effektivt og tidssvarende møntsystem, og vi må erkende, at tiden er løbet fra 25-øren. Det koster faktisk mere at fremstille mønten, end den er værd i reel handel, fortalte daværende økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen i marts, da møntens endeligt blev besluttet., Lige siden Svend Tveskæg som den første for over 1000 år siden indførte sølvmønter med kongens og landets navn, har mønter været et gangbart betalingsmiddel. Det er de stadig, men møntserierne har ændret sig væsentligt gennem tiderne., Ny møntlov i 1873, I 1873 blev en ny møntlov vedtaget med virkning fra 1. januar 1875, og møntenheden gik fra rigsdaler til kroner og øre. Samtidig så blandt andet 25-øren for første gang dagens lys i form af en sølvmønt med Kong Christian IX i profil., Siden da har mønten ændret udseende flere gange skiftevis med og uden hul i midten. 25-øren, som vi kender den i dag uden hul, blev lanceret sammen med de øvrige nuværende mønter i perioden 1989-1993. , Det er ikke første gang, mens vi har haft kronen som møntfod, at en mønt udgår. I 1942 udgik den såkaldte 1/2 krone, mens 1- og 2-øren blev erklæret ugyldig i 1973. Senest forsvandt 5- og 10-øren i 1989 som betalingsmiddel, og nu er turen så kommet til 25-øren., Tre flasker hvidtøl, Det har ellers ikke skortet på varer, man har kunnet købe for mønten gennem tiderne. I 1905 var der råd til tre kilo soda, tre flasker hvidtøl eller et pund sukker for en 25-øre. Og så fik du endda byttepenge tilbage., Til aftensmaden 30 år senere kunne du vælge mellem 2,5 kg kartofler, et halvt kilo torsk eller en flaske hvidtøl for din 25-øre, hvis altså ikke du havde mere brug for en god liter petroleum. I dag koster den samme mængde kartofler knap 28 kr., mens du skal slippe over 56 kroner for et halvt kilo torsk., Havde du en sød tand og en 25-øre i pengepungen i 1955, kunne du mæske dig i et stykke wienerbrød og endda få tre øre i byttepenge. I august 2008 kostede et stykke wienerbrød 8,69 kr. Skulle du have mælk til din morgenmad i januar 1970, måtte du slippe hele fem 25-ører for en liter sødmælk. Prisen er nu 8,35 kr., Ingen selvstændig købekraft, Det er i grunden mere end svært her i 2008 at finde varer, der koster helt ned til 25 øre, hvilket da også er en af de primære årsager til, at 25-øren udgår 1. oktober., - 25-øren har ikke længere nogen selvstændig købekraft. Den har mere karakter af en tilbagegivningsmønt end et nyttigt betalingsmiddel, siger fuldmægtig i Nationalbanken, Louise Buchter., Værdien af 25-øren i nutidskroner og dermed også købekraften har svinget gevaldigt gennem tiden. Ifølge prisberegneren på Danmarks Statistiks hjemmeside havde en 25-øre i 1900 en værdi svarende til 15 kroner i dag. Siden da er værdien faldet støt., Kun i perioden 1920-1932 steg 25-øren reelt i værdi som følge af faldende priser efter 1. Verdenskrig. I 1920 var 25-øren således 4,76 kr. værd i nutidskroner, mens den i 1932 havde en værdi på 8,48 kr. i nutidskroner. Efterfølgende er møntens værdi faldet i takt med, at priserne er steget., Det er sidste gang i morgen tirsdag, at du kan betale kontant med 25-øren i Danmark. Derefter vil det kun være muligt at indløse den i banker, sparekasser eller i Nationalbanken. Og så får du ikke mere for den 25-øre., Hvis du vil videre: , Prøv dig frem på prisberegneren på , www.dst.dk/prisberegner, . Du kan også finde mere information om 25-øren og dens afskaffelse på Nationalbankens hjemmeside (, www.nationalbanken.dk, ). , Foto: Nationalbanken., Denne artikel er offentliggjort 29. september 2008.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2008/2008-09-29-Farvel-til-25-oren

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation