Søgeresultat

Forbrug og udbud af musik

Hvordan har udviklingen været i salget af indspillet musik? Bliver mest musik solgt digitalt eller fysisk? Og hvor mange registrerede musikværker er der? Denne statistik belyser forbruget og udbuddet af indspillet musik og livemusik., Salg af indspillet musik, Her kan du se udviklingen salget af indspillet musik efter distributionsform, dvs. om musikken er solgt som downloads, streaming eller fysiskt medie. , Hent flere tal i Statistikbanken om Salg af indspillet musik (MUSIK1), Mere om figuren, Seneste opdatering, 16.6.2025, Opdateres næste gang, 5.6.2026, Kilder, Statistikken om handel med musikrettigheder og -værker er baseret på data fra pladeselskabernes brancheorganisation (IFPI) og organisationerne Koda og Gramex. , Salg af musikværker opgøres som musikselskabernes samlede omsætning ved fysisk salg, digitale downloads og streaming, der indberettes til statistikken af IFPI. IFPI er den internationale brancheorganisation for pladeselskaber. Deres statistikker tillægges generelt høj troværdighed. Værkernes nationalitet er også en del af indberetningen fra IFPI. Bestemmelse af nationalitet sker ved selskabernes indberetninger til IFPI: Er producenten hjemmehørende uden for Danmark, er der tale om internationalt repertoire. Er producenten hjemmehørende i Danmark, er der tale om dansk repertoire. For så vidt angår dansk repertoire er det et krav, at det hovedsageligt er danske kunstnere eller kunstnere hjemmehørende i Danmark, der har indspillet musikken. Forudsætningen, for at et album kan betegnes som dansk, er, at mindst 75 pct. af numrene opfylder betingelserne for at være dansk repertoire. , Komponister og sangskrivere modtager rettighedsbetaling hver gang deres musikværk afspilles offentligt. Koda varetager disse rettigheder. Der betales også for komponist- og sangskriverrettigheder, når musikken indspilles på cd'er, bånd, film, video og andre lydbærende medier. NCB varetager disse såkaldte mekaniske rettigheder. Gramex varetager rettigheder for de udøvende kunstnere og pladeselskaberne, når et musikværk afspilles offentligt. Endelig udgør kopiering af noder og salg af blanke medier, der efterfølgende kan anvendes til kopiering, en udnyttelse af rettigheder. Disse rettigheder varetager Copydan. Rettighedsbetalingerne stammer fra centrale og autoritative kilder. KODA har statskoncession på at forvalte musikrettigheder og indsamler information om offentlig afspilning af musik i Danmark. Disse data bruges til at beregne aflønningen til rettighedshaverne og vurderes at være af høj kvalitet. , Antallet musikværker er baseret på Koda's opgørelse over antallet Koda-værker. Ved Koda-værker forstås værker, hvor mindst en rettighedshavere er medlem af Koda. Det er pt. ikke muligt at skelne mellem musiknumre og andre former for musikværker. Musikværker er her inklusive ringetoner, reklamemusik, baggrundsmusik i fx film eller tv-serie, og musik der aldrig er blevet udgivet. I forbindelse med udgivelsen af statistikkerne om registrerede musikværker i 2023 er data blevet korrigeret tilbage i tid for perioden 2000-2015. Koda ændrede i 2015 sin definition af, hvad et Koda-værk er. Tidligere blev et værk forstået som et Koda-værk, hvis et flertal af rettighedshaverne var Koda-medlemmer. Siden 2015 bliver alle musikværker, hvor mindst en rettighedshavere er medlem af Koda, betragtet som et Koda-værk, . I 2015 blev værker, som tidligere ikke var blevet betragtet som Koda-værker, dermed medregnet som Koda-værker, hvilket også omfattede musikværker tilbage i tid. For at håndtere definitionsændringen er der blevet foretaget imputering for 2015 baseret på antallet af nye Koda-værker i 2013-2014 og 2016-2017. Forskellen mellem det imputerede antal af nye registrerede musikværker i 2015, og det oprindelige antal nyregistrerede værker pga. definitionsændringen er blevet lige fordelt over årene 1926-2014. Tidserien er korrigeret for denne ændring med en genberegning af antal værker tilbage til 2000, der er statistikkens første år, således at værkerne mellem 1926 og 1999 er inkluderet for år 2000. , Antallet af autorer er beregnet på baggrund af en særlig dataleverance, der indeholder registrerede musikværker og oplysninger om rettighedshaverne. Data indeholder cpr.nr. på de autorer, der ikke er forlag mv., hvilket muliggør at berige med personoplysninger på via Danmarks Statistiks befolkningsregister. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Handel med musikrettigheder- og værker, Indtægter ved salg af musik, Her kan du se indtægterne for autorer (sangskrivere og komponister) og forlag ved salg af musik og andre rettighedsbetalinger., Indtægter for autor og forlag ved salg af musik, Enhed: , Kr., 2022, 2023, 2024, Autor, Region Hovedstaden, 168.727.202, 143.089.372, 159.161.744, Region Sjælland, 15.089.290, 9.107.118, 14.473.805, Region Syddanmark, 12.184.534, 13.743.367, 14.955.291, Region Midtjylland, 28.766.246, 24.932.104, 28.358.308, Region Nordjylland, 4.189.827, 3.562.383, 4.495.825, Region ukendt, 17.574.919, 14.266.757, 21.049.352, Forlag, Region Hovedstaden, 140.979.921, 154.210.330, 96.412.773, Region Sjælland, 5.190.127, 641.757, 3.820.073, Region Syddanmark, 2.560.394, 402.778, 1.042.985, Region Midtjylland, 4.637.924, 1.410.420, 2.692.551, Region Nordjylland, 701.608, 306.794, 1.564.930, Region ukendt, 276.491.902, 113.148.341, 205.606.997, Hent flere tal i Statistikbanken om Indtægter ved salg af musik (MUSIK3), Mere om figuren, Seneste opdatering, 24.6.2025, Opdateres næste gang, 5.6.2026, Kilder, Statistikken om handel med musikrettigheder og -værker er baseret på data fra pladeselskabernes brancheorganisation (IFPI) og organisationerne Koda og Gramex. , Salg af musikværker opgøres som musikselskabernes samlede omsætning ved fysisk salg, digitale downloads og streaming, der indberettes til statistikken af IFPI. IFPI er den internationale brancheorganisation for pladeselskaber. Deres statistikker tillægges generelt høj troværdighed. Værkernes nationalitet er også en del af indberetningen fra IFPI. Bestemmelse af nationalitet sker ved selskabernes indberetninger til IFPI: Er producenten hjemmehørende uden for Danmark, er der tale om internationalt repertoire. Er producenten hjemmehørende i Danmark, er der tale om dansk repertoire. For så vidt angår dansk repertoire er det et krav, at det hovedsageligt er danske kunstnere eller kunstnere hjemmehørende i Danmark, der har indspillet musikken. Forudsætningen, for at et album kan betegnes som dansk, er, at mindst 75 pct. af numrene opfylder betingelserne for at være dansk repertoire. , Komponister og sangskrivere modtager rettighedsbetaling hver gang deres musikværk afspilles offentligt. Koda varetager disse rettigheder. Der betales også for komponist- og sangskriverrettigheder, når musikken indspilles på cd'er, bånd, film, video og andre lydbærende medier. NCB varetager disse såkaldte mekaniske rettigheder. Gramex varetager rettigheder for de udøvende kunstnere og pladeselskaberne, når et musikværk afspilles offentligt. Endelig udgør kopiering af noder og salg af blanke medier, der efterfølgende kan anvendes til kopiering, en udnyttelse af rettigheder. Disse rettigheder varetager Copydan. Rettighedsbetalingerne stammer fra centrale og autoritative kilder. KODA har statskoncession på at forvalte musikrettigheder og indsamler information om offentlig afspilning af musik i Danmark. Disse data bruges til at beregne aflønningen til rettighedshaverne og vurderes at være af høj kvalitet. , Antallet musikværker er baseret på Koda's opgørelse over antallet Koda-værker. Ved Koda-værker forstås værker, hvor mindst en rettighedshavere er medlem af Koda. Det er pt. ikke muligt at skelne mellem musiknumre og andre former for musikværker. Musikværker er her inklusive ringetoner, reklamemusik, baggrundsmusik i fx film eller tv-serie, og musik der aldrig er blevet udgivet. I forbindelse med udgivelsen af statistikkerne om registrerede musikværker i 2023 er data blevet korrigeret tilbage i tid for perioden 2000-2015. Koda ændrede i 2015 sin definition af, hvad et Koda-værk er. Tidligere blev et værk forstået som et Koda-værk, hvis et flertal af rettighedshaverne var Koda-medlemmer. Siden 2015 bliver alle musikværker, hvor mindst en rettighedshavere er medlem af Koda, betragtet som et Koda-værk, . I 2015 blev værker, som tidligere ikke var blevet betragtet som Koda-værker, dermed medregnet som Koda-værker, hvilket også omfattede musikværker tilbage i tid. For at håndtere definitionsændringen er der blevet foretaget imputering for 2015 baseret på antallet af nye Koda-værker i 2013-2014 og 2016-2017. Forskellen mellem det imputerede antal af nye registrerede musikværker i 2015, og det oprindelige antal nyregistrerede værker pga. definitionsændringen er blevet lige fordelt over årene 1926-2014. Tidserien er korrigeret for denne ændring med en genberegning af antal værker tilbage til 2000, der er statistikkens første år, således at værkerne mellem 1926 og 1999 er inkluderet for år 2000. , Antallet af autorer er beregnet på baggrund af en særlig dataleverance, der indeholder registrerede musikværker og oplysninger om rettighedshaverne. Data indeholder cpr.nr. på de autorer, der ikke er forlag mv., hvilket muliggør at berige med personoplysninger på via Danmarks Statistiks befolkningsregister. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Handel med musikrettigheder- og værker, Publikum til koncerter, Her kan du se udviklingen i antallet af publikummer til koncerter., Hent flere tal i Statistikbanken om Antallet af publikummer til koncerter (LIVMUS01), Mere om figuren, Seneste opdatering, 9.12.2025, Opdateres næste gang, 19.8.2026, Kilder, Statistikken baserer sig på fakturerings- og krediteringsdata fra KODA, afrapporteringer fra regionale spillesteder, landsdelsorkestre og driftsstøttede musikfestivaler til Slots- og Kulturstyrelsen samt manuel indsamling af oplysninger om musikfestivaler fra festivalernes og andre relevante hjemmesider., Således identificeres større musikfestivaler ved at kombinere forskellige kilder bl.a. , Gaffa, og , Festivalskits, . Antallet af afholdte koncerter og publikummer indsamles manuelt fra festivalernes og andre relevante hjemmesider. , Oplysninger om branche, sektor mv. indhentes fra Danmarks Statistiks , Firmastatistik, . , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Livemusik, Koncerter, Her kan du se antallet af koncerter efter type af koncertarrangør., Hent flere tal i Statistikbanken om Antal koncerter (LIVMUS02), Mere om figuren, Seneste opdatering, 9.12.2025, Opdateres næste gang, 19.8.2026, Kilder, Statistikken baserer sig på fakturerings- og krediteringsdata fra KODA, afrapporteringer fra regionale spillesteder, landsdelsorkestre og driftsstøttede musikfestivaler til Slots- og Kulturstyrelsen samt manuel indsamling af oplysninger om musikfestivaler fra festivalernes og andre relevante hjemmesider., Således identificeres større musikfestivaler ved at kombinere forskellige kilder bl.a. , Gaffa, og , Festivalskits, . Antallet af afholdte koncerter og publikummer indsamles manuelt fra festivalernes og andre relevante hjemmesider. , Oplysninger om branche, sektor mv. indhentes fra Danmarks Statistiks , Firmastatistik, . , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Livemusik, Registrerede musikværker, Her kan du se udviklingen i antallet registrerede musikværker, hvor mindst en rettighedshaver er KODA-medlem. KODA forvalter rettighedsbetalinger for komponister, sangskrivere og musikforlag i Danmark. Musikværker inkluderer musiknumre, ringetoner, reklamemusik, baggrundsmusik i fx film eller tv-serier, samt musik der aldrig er blevet udgivet., Hent flere tal i Statistikbanken om Registrerede musikværker (MUSIK5), Mere om figuren, Seneste opdatering, 16.6.2025, Opdateres næste gang, 5.6.2026, Kilder, Statistikken om handel med musikrettigheder og -værker er baseret på data fra pladeselskabernes brancheorganisation (IFPI) og organisationerne Koda og Gramex. , Salg af musikværker opgøres som musikselskabernes samlede omsætning ved fysisk salg, digitale downloads og streaming, der indberettes til statistikken af IFPI. IFPI er den internationale brancheorganisation for pladeselskaber. Deres statistikker tillægges generelt høj troværdighed. Værkernes nationalitet er også en del af indberetningen fra IFPI. Bestemmelse af nationalitet sker ved selskabernes indberetninger til IFPI: Er producenten hjemmehørende uden for Danmark, er der tale om internationalt repertoire. Er producenten hjemmehørende i Danmark, er der tale om dansk repertoire. For så vidt angår dansk repertoire er det et krav, at det hovedsageligt er danske kunstnere eller kunstnere hjemmehørende i Danmark, der har indspillet musikken. Forudsætningen, for at et album kan betegnes som dansk, er, at mindst 75 pct. af numrene opfylder betingelserne for at være dansk repertoire. , Komponister og sangskrivere modtager rettighedsbetaling hver gang deres musikværk afspilles offentligt. Koda varetager disse rettigheder. Der betales også for komponist- og sangskriverrettigheder, når musikken indspilles på cd'er, bånd, film, video og andre lydbærende medier. NCB varetager disse såkaldte mekaniske rettigheder. Gramex varetager rettigheder for de udøvende kunstnere og pladeselskaberne, når et musikværk afspilles offentligt. Endelig udgør kopiering af noder og salg af blanke medier, der efterfølgende kan anvendes til kopiering, en udnyttelse af rettigheder. Disse rettigheder varetager Copydan. Rettighedsbetalingerne stammer fra centrale og autoritative kilder. KODA har statskoncession på at forvalte musikrettigheder og indsamler information om offentlig afspilning af musik i Danmark. Disse data bruges til at beregne aflønningen til rettighedshaverne og vurderes at være af høj kvalitet. , Antallet musikværker er baseret på Koda's opgørelse over antallet Koda-værker. Ved Koda-værker forstås værker, hvor mindst en rettighedshavere er medlem af Koda. Det er pt. ikke muligt at skelne mellem musiknumre og andre former for musikværker. Musikværker er her inklusive ringetoner, reklamemusik, baggrundsmusik i fx film eller tv-serie, og musik der aldrig er blevet udgivet. I forbindelse med udgivelsen af statistikkerne om registrerede musikværker i 2023 er data blevet korrigeret tilbage i tid for perioden 2000-2015. Koda ændrede i 2015 sin definition af, hvad et Koda-værk er. Tidligere blev et værk forstået som et Koda-værk, hvis et flertal af rettighedshaverne var Koda-medlemmer. Siden 2015 bliver alle musikværker, hvor mindst en rettighedshavere er medlem af Koda, betragtet som et Koda-værk, . I 2015 blev værker, som tidligere ikke var blevet betragtet som Koda-værker, dermed medregnet som Koda-værker, hvilket også omfattede musikværker tilbage i tid. For at håndtere definitionsændringen er der blevet foretaget imputering for 2015 baseret på antallet af nye Koda-værker i 2013-2014 og 2016-2017. Forskellen mellem det imputerede antal af nye registrerede musikværker i 2015, og det oprindelige antal nyregistrerede værker pga. definitionsændringen er blevet lige fordelt over årene 1926-2014. Tidserien er korrigeret for denne ændring med en genberegning af antal værker tilbage til 2000, der er statistikkens første år, således at værkerne mellem 1926 og 1999 er inkluderet for år 2000. , Antallet af autorer er beregnet på baggrund af en særlig dataleverance, der indeholder registrerede musikværker og oplysninger om rettighedshaverne. Data indeholder cpr.nr. på de autorer, der ikke er forlag mv., hvilket muliggør at berige med personoplysninger på via Danmarks Statistiks befolkningsregister. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Handel med musikrettigheder- og værker, Musikgenrer som befolkningen lytter til, Her kan du se, hvor stor en andel af forskellige aldersgrupper, der regelmæssigt lytter til fem udvalgte musikgenrer. Tallene stammer fra Kulturvaneundersøgelsen, hvor befolkningen bliver spurgt ind til kultur og fritidsvaner, herunder hvilke musikgenrer de regelmæssigt lytter til. Klik på ’Hent flere tal..’ under figuren for at se tal for flere genrer, herunder elektronisk musik og børnemusik. , Hent flere tal i Statistikbanken om Forbrug af musik (KV2MK3), Mere om figuren, Seneste opdatering, 4.3.2026, Opdateres næste gang, 5.3.2027, Kilder, Kulturvaneundersøgelsen udarbejdes på baggrund af stikprøvebaserede spørgeskemaundersøgelser og baggrundsvariable udtrukket af Danmarks Statistiks befolkningsregister. Stikprøven trækkes simpelt tilfældigt hvert kvartal fra Danmarks Statistiks befolkningsregister. Personer uden registreret bopæl i CPR, samt rådhusadresse eller adressebeskyttelse indgår ikke i undersøgelsen. For hvert kvartal udtrækkes 15.100 personer til stikprøven. Undersøgelsen for 2025 blev ikke indsamlet i første kvartal, men i stedet med en dobbelt stikprøve i andet kvartal. Denne stikprøve inddeles i fire grupper som hver respondent tildeles til med lige stor sandsynlighed. Grupperne bruges til at fordele respondenterne over fire forskellige versioner af spørgeskemaet., Spørgeskema for Kulturvaneundersøgelsen 2025, Statistikken om medlemstal for ungdoms- og friluftsorganisationer udarbejdes på baggrund af indberetninger fra følgende organisationer:, Det Danske Spejderkorps, Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF, De grønne pigespejdere, KFUM-spejderne i Danmark, Danske Baptisters Spejderkorps, DUI - LEG og VIRKE, Dansk Camping Union, Cyklistforbundet, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Jægerforbund, Det Danske Haveselskab, Dansk Vandrelaug, Dansk Ornitologisk Forening, Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Kulturvaneundersøgelsen, Hyppighed af koncertbesøg , Her kan du se, hvor ofte befolkningen går til hhv. klassisk- og rytmisk koncert. Tallene stammer fra Kulturvaneundersøgelsen, hvor befolkningen bliver spurgt ind til kultur og fritidsvaner, herunder spørgsmål om koncertbesøg., Hent flere tal i Statistikbanken om Forbrug af koncerter (KV2MK5), Mere om figuren, Seneste opdatering, 4.3.2026, Opdateres næste gang, 5.3.2027, Kilder, Kulturvaneundersøgelsen udarbejdes på baggrund af stikprøvebaserede spørgeskemaundersøgelser og baggrundsvariable udtrukket af Danmarks Statistiks befolkningsregister. Stikprøven trækkes simpelt tilfældigt hvert kvartal fra Danmarks Statistiks befolkningsregister. Personer uden registreret bopæl i CPR, samt rådhusadresse eller adressebeskyttelse indgår ikke i undersøgelsen. For hvert kvartal udtrækkes 15.100 personer til stikprøven. Undersøgelsen for 2025 blev ikke indsamlet i første kvartal, men i stedet med en dobbelt stikprøve i andet kvartal. Denne stikprøve inddeles i fire grupper som hver respondent tildeles til med lige stor sandsynlighed. Grupperne bruges til at fordele respondenterne over fire forskellige versioner af spørgeskemaet., Spørgeskema for Kulturvaneundersøgelsen 2025, Statistikken om medlemstal for ungdoms- og friluftsorganisationer udarbejdes på baggrund af indberetninger fra følgende organisationer:, Det Danske Spejderkorps, Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF, De grønne pigespejdere, KFUM-spejderne i Danmark, Danske Baptisters Spejderkorps, DUI - LEG og VIRKE, Dansk Camping Union, Cyklistforbundet, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Jægerforbund, Det Danske Haveselskab, Dansk Vandrelaug, Dansk Ornitologisk Forening, Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Kulturvaneundersøgelsen, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Handel med musikrettigheder- og værker, Formålet med statistikken Handel med musikrettigheder og –værker er at belyse salget af indspillet musik i form af fysisk salg, downloads og streaming. Herudover opgør statistikken omfanget af rettighedsbetalinger for brug af musik til offentlig afspilning og ved mangfoldiggørelse samt rettighedsindtægter til komponister og udøvende kunstnere. Danmarks Statistik offentliggjorde statistikken første gang i 2014. I 2023 blev statistikken udvidet med statistikker over antal registrerede musikværker og antallet autorer, der er rettighedshavere. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Handel med musikrettigheder- og værker, Kulturvaneundersøgelsen, Formålet med Kulturvaneundersøgelsen er at belyse befolkningens kulturvaner. Kultur defineres bredt, idet undersøgelsen dækker kultur-, medie- og fritidsvaner herunder fx koncerter, scenekunst, biograf, litteratur, motion, digitale spil og fritidsaktiviteter. Undersøgelsen er gennemført med jævne mellemrum siden 1964. Danmarks Statistik har stået for gennemførelsen af undersøgelsen for 2018-2023 og for 2024-, mens tidligere undersøgelser blev gennemført af Kulturministeriet. Undersøgelsen er fra første kvartal 2024 udført med et nyt spørgeskema og er derfor ikke direkte sammenlignelig tilbage i tid. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Kulturvaneundersøgelsen, Livemusik, Formålet med statistikken Livemusik er at belyse aktiviteten omkring livemusik. Statistikken viser opgørelser over koncertarrangører, koncerter og publikum og omfatter koncerter med offentlig adgang, hvor musikerne honoreres for opførelsen af musikværkerne, og hvor koncerterne er hovedformålet med publikums tilstedeværelse. Statistikken er udarbejdet siden 2020 og beskriver aktiviteten omkring livemusik fra 2018 til 2021. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Livemusik, Brug for flere tal om Forbrug og udbud af musik?, Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal, fx hvilke brancher der bruger flest penge på køb af rettigheder til afspilning af musik, mm., Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Christian Max Gustaf Törnfelt, Telefon: 21 63 60 20, Mail: , cht@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/kultur-og-fritid/musik/forbrug-og-udbud-af-musik

Emneside

Digitalisering

Er Danmark blandt de mest digitaliserede lande i Europa? Bliv klogere på danskernes teknologiske rejse med statistik gennem fire årtier.

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/digitalisering

NYT: Fortsat fremgang i byggebeskæftigelsen

Beskæftigede ved bygge og anlæg 1. kvt. 2025

25. april 2025, Der var 198.300 beskæftigede inden for bygge og anlæg i første kvartal 2025. Det er en stigning på 0,4 pct. i forhold til fjerde kvartal 2024, hvor der var 197.500 beskæftigede. Periodens største stigning var hos , maler- og glarmestre, , hvor beskæftigelsen steg med 4,0 pct., mens , anlægsentreprenørerne, med en fremgang på 1,9 pct. havde den næsthøjeste stigning. , Byggeentreprenørerne, og , tømrermestrene, var de eneste to brancher med nedgang i beskæftigelsen. , Byggeentreprenørerne, faldt med 1,3 pct., mens , tømrermestrene, faldt med 0,5 pct. Tallene er korrigeret for normale sæsonudsving., Kilde: , www.statistikbanken.dk/byg1, Fra nybyggeri til vedligehold, Over halvdelen af de beskæftigede ved bygge og anlæg arbejder med , nybyggeri og tilbygning, eller , reparation og vedligeholdelse, . I første kvartal 2025 var 48.100 beskæftigede med , nybyggeri og tilbygning, , hvilket er 1.800 færre end i kvartalet forinden, svarende til et fald på 3,7 pct. I samme periode steg antallet, som beskæftigede sig med , reparation og vedligeholdelse,, til 72.800, hvilket er 1.100 flere end i kvartalet inden, svarende til 1,5 pct. , Fra anlægsentreprenører til elektrikere, Den samlede omsætning i bygge og anlæg i fjerde kvartal 2024 var på 102,9 mia., hvilket er et fald på 0,3 pct. i forhold til samme kvartal i 2023. Dette relativt lille fald sker på trods af store udsving i omsætningen for både , anlægsentreprenører, og , el-installation mv., Specielt er omsætningen faldet med 20,7 pct. for , anlægsentreprenører,, der har omsat for 3,7 mia. mindre end i samme kvartal 2023. Omvendt er omsætningen for , el-installation mv., steget med 2,2 mia., hvilket er en stigning på 21,5 pct. De resterende brancher inden for bygge og anlæg havde en mere stabil omsætning i samme periode. , Byggeentreprenører, og , murere, faldt med -0,4 pct., mens de resterende brancher steg med mellem 2,0 og 6,2 pct., Fra kvartalvis udgivelse til årlig, Dette er sidste gang byggebeskæftigelsen udgives kvartalsvist. Statistikken udgives næste gang i 2026 med beskæftigelses- og omsætningstal for hele 2025. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygoms1, Beskæftigede inden for bygge og anlæg fordelt på brancher,  , Bygge-, entrepre-, nører,  , Anlægs-, entrepre-, nører,  , El-, instal-, latører,  , Vvs-, instal-, latører,  , Tømrer-, mestre ,  , Maler- , og glar- , mestre,  , Murer-, mestre,  , Anden , bygge- og , anlægs-, virks., I alt,  ,  , faktiske tal, 1.000 personer, 1. kvt. 2024, 28,9, 19,3, 33,9, 19,6, 41,2, 14,2, 11,2, 24,8, 193,2, 2. kvt. 2024, 28,8, 20,0, 35,2, 19,4, 42,3, 14,4, 11,6, 25,4, 197,0, 3. kvt. 2024, 28,8, 19,6, 35,0, 19,3, 43,0, 14,6, 11,7, 26,0, 197,9, 4. kvt. 2024, 28,6, 20,3, 35,0, 19,4, 43,3, 14,7, 11,9, 25,8, 199,0, 1. kvt. 2025, 28,1, 20,2, 35,1, 19,7, 42,0, 14,7, 11,2, 25,2, 196,2,  , pct. i forhold til samme kvartal året før, 1. kvt. 2025, -3,0, 5,0, 3,5, 0,2, 1,9, 3,5, 0,3, 1,5, 1,6,  , sæsonkorrigeret, 1.000 personer, 1. kvt. 2024, 29,3, 19,7, 33,9, 19,5, 41,8, 14,4, 11,6, 25,3, 195,4, 2. kvt. 2024, 29,0, 19,7, 35,3, 19,5, 42,5, 14,5, 11,5, 25,4, 197,5, 3. kvt. 2024, 28,7, 19,6, 35,0, 19,4, 42,5, 14,5, 11,5, 25,8, 197,0, 4. kvt. 2024, 28,4, 20,2, 34,9, 19,4, 43,0, 14,4, 11,6, 25,4, 197,5, 1. kvt. 2025, 28,1, 20,6, 35,1, 19,6, 42,7, 15,0, 11,7, 25,6, 198,3,  , sæsonkorrigeret, pct. i forhold til foregående kvartal, 1. kvt. 2025, -1,3, 1,9, 0,3, 0,7, -0,5, 4,0, 0,1, 0,8, 0,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/byg1, Beskæftigede ved bygge og anlæg 1. kvt. 2025, 25. april 2025 - Nr. 117, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. maj 2026, Alle udgivelser i serien: Beskæftigede ved bygge og anlæg, Kontakt, Kasper Emil Freiman, , , tlf. 23 45 47 32, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Kilder og metode, Statistikken belyser udviklingen i antal beskæftigede inden for privat bygge- og anlægsaktivitet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Omsætning i byggeri og anlæg, Beskæftigede ved bygge og anlæg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49437

Nyt

NYT: Udgifter for 852 mia. kr. til sociale ydelser i 2024

Sociale udgifter 2024

2. oktober 2025, Der blev i 2024 brugt 852 mia. kr. til sociale ydelser. Dette er en stigning på 34 mia. kr., svarende til 4 pct. i forhold til 2023. De sociale ydelser gives enten som en kontant udbetaling eller i form af en naturalieydelse, dvs. ydelser, der gives i form af en varer eller tjenesteydelse til borgere i en udsat position, f.eks. i forbindelse med arbejdsløshed, sygdom eller et handicap. Den største stigning ses under hovedformålet , Alderdom,, som stiger med 10 mia. kr. fra 2023 til 2024. Den største post herunder er folkepensionen, hvor stigningen skal ses i lyset af et stigende antal modtagere samt en årlig regulering af ydelsen., Kilde , www.statistikbanken.dk/esspros1, Flest udgifter går til Alderdom, De sociale ydelser opdeles i otte hovedformål. I 2024 kunne 37 pct., eller 311 mia. kr. henføres til formålet , Alderdom, . 83 pct. af udgifterne til , Alderdom, , eller 260 mia. kr., er udbetalt som en kontantydelse. Heraf var der udgifter på 162 mia. kr., til folkepension (inkl. delpension, tillæg og ældrecheck) i 2024. De resterende 52 mia. kr. under , Alderdom, dækkede udgifter til naturalieydelser. Disse ydelser omfatter under dette formål hovedsageligt plejehjem og hjemmehjælp., Under formålet , Sygdom og Sundhed, gives naturalieydelser bl.a. i form af behandling på sygehuse og hos praktiserende læge. Derudover ligger der udgifter til udbetaling af sygedagpenge under dette formål. Samlet set svarede udgifterne til , Sygdom og Sundhed, til 183 mia. kr. eller 21 pct. af de samlede udgifter til sociale ydelser. Udgifter til formålet , Invaliditet, dækker ydelser i forbindelse med fysisk eller psykisk handicap og udgjorde 18 pct. i 2024. De resterende 24 pct. relaterede sig til de øvrige formål , Familier, , , Arbejdsløshed,, Bolig, , , Efterladte, , og , Øvrige sociale ydelser, samt til , Administrationsudgifter, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/esspros1, Sociale udgifter 2024, 2. oktober 2025 - Nr. 287, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. oktober 2026, Alle udgivelser i serien: Sociale udgifter, Kontakt, Marianne Ahle Møller, , , tlf. 24 66 00 28, Kilder og metode, Statistikken Sociale udgifter belyser udgifter forbundet med social beskyttelse. Social beskyttelse omfatter et samfunds sociale ordninger og ydelser, hvis formål er at lette personers eller husholdningers økonomiske byrde i forbindelse med fx sygdom eller arbejdsløshed. Tiltag, der ikke er rettet imod et individ, såsom kampagner, indgår ikke i denne opgørelse. De sociale ydelser kan opdeles i otte hovedformål, der er internationalt bestemt. Hovedformålene fortæller hvad den sociale ydelse har til formål at beskytte imod og sikrer international sammenlignelighed på statistikken for social beskyttelse. Hovedformålene dækker Sygdom og sundhed, Invaliditet, Alderdom, Efterladte, Familier, Arbejdsløshed, Bolig og Øvrige sociale ydelser. Statistikken bruges således også til at sammenligne social beskyttelse internationalt. I udgifterne medtages både kontantydelser og ydelser i naturalier som fx udgifter til sygehusvæsenet og beskæftigelsesforanstaltninger. Statistikken omfatter både offentlige og private udgifter af kollektiv art, som er uden obligatoriske modydelser. Se mere i , statistikdokumentationen om Sociale udgifter, og på , emnesiden om Sociale udgifter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sociale udgifter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49870

Nyt

NYT: Store regionale forskelle i den økonomiske vækst

Regionalfordelt nationalregnskab 2024

27. oktober 2025, Region Hovedstadens bruttonationalprodukt (BNP) voksede med 5,8 pct. i 2024, når der korrigeres for prisudvikling. Hovedstaden var dermed den af landets fem regioner, der havde den højeste vækst. Også i Region Sjælland var der fremgang med en vækst i BNP på 3,8 pct. Vest for Storebælt var væksten mere afdæmpet med vækstrater på mellem 0,8 og 1,5 pct. Ser man på væksten de seneste tre år, så adskiller Danmark øst for Storebælt sig markant fra det øvrige Danmark, idet der her har været økonomisk fremgang i både 2022, 2023 og 2024. Dette er ikke tilfældet for det øvrige Danmark, hvor væksten har været lav eller negativ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nrhp, Hovedstadens og Sjællands vækst drevet af industri, Det var overvejende væksten i branchen , industri, , der drev den økonomisk vækst i Region Hovedstaden og i Region Sjælland. I 2024 voksede bruttoværditilvæksten i branchen , industri, med 26,2 pct. i Region Hovedstaden. I Region Sjælland var væksten 19,6 pct. Den forholdsvis svage vækst i Danmark vest for Storebælt i årene 2022-2024 er bredt funderet på brancher., Lav vækst i beskæftigelsen i alle regioner, Beskæftigelsesudviklingen er mere jævnt fordelt på tværs af regioner, end BNP-væksten er. I alle landets regioner var der en beskæftigelsesfremgang på under 1 pct. i 2024. Den højeste vækst var i Region Nordjylland, hvor antallet af beskæftigede personer på arbejdsstedet steg med 0,9 pct. Den laveste vækst var i Region Midtjylland, hvor beskæftigelsen steg med 0,4 pct. , Større stigning i disponibel indkomst i vest end i øst, Hvis man ser på indkomsterne, som i modsætning til BNP er opgjort efter bopælsregion, så er husholdningernes gennemsnitlige disponible indkomst i 2024 steget mere vest for Storebælt end øst for Storebælt. I Region Nordjylland og Region Syddanmark er den gennemsnitlige disponible indkomst steget med 8.500 kr. I Region Midtjylland er indkomsten steget med 7.600 kr. I Region Hovedstaden og i Region Sjælland er indkomsten steget med hhv. 6.500 og 6.000 kr. På trods af den større fremgang vest for Storebælt, så er den gennemsnitlige disponible indkomst stadig højere i Region Hovedstaden end i de øvrige regioner. I Region Hovedstaden var den gennemsnitlige indkomst 241.700 kr. i 2024. Dette er 16.600 kr. højere end for landet som helhed. Den laveste gennemsnitlige disponible indkomst er i Region Syddanmark, hvor den gennemsnitlige disponible indkomst udgjorde 213.900 kr. i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nrs, Første offentliggørelse af regionalfordelt nationalregnskab for 2024, Dette er den første offentliggørelse af det regionalfordelte nationalregnskab for 2024. Opgørelsen er i overensstemmelse med , Nationalregnskab 2021-2024 juni-version, , som blev offentliggjort 30. juni 2025, og som indeholder endelige nationalregnskabstal til og med 2022 samt foreløbige opgørelser for 2023 og 2024., Regionalfordelt nationalregnskab 2024, 27. oktober 2025 - Nr. 307, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. oktober 2026, Alle udgivelser i serien: Regionalfordelt nationalregnskab, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Kilder og metode, Det regionalfordelte nationalregnskab omfatter en opgørelse af bruttonationalproduktet og andre nationalregnskabsvariable for regioner og landsdele samt for kategorien uden for region. I kategorien uden for region placeres aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region, primært udvinding af olie og naturgas. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49917

Nyt

NYT: Mere til anlæg af folkeskoler og daginstitutioner

Kommunale budgetter 2019

23. januar 2019, Kommunerne budgetterer med 20,3 mia. kr. i bruttoanlægsudgifter i 2019, hvilket er 1,2 mia. kr. mere end budgetterne for 2018. Anlæg af kommunale veje og folkeskoler fylder meget i kommunernes budgetter, men hvor der i 2019 er budgetteret med færre penge til kommunale veje end i 2018, er der budgetteret 882 mio. kr. mere til anlæg af folkeskoler i 2019. Daginstitutioner fylder med en stigning på 264 mio. kr. også mere i kommunernes anlægsbudget. Kommunernes anlæg af administrativ organisation, som er administrationsbygninger, sekretariater og forvaltninger, reduceres med 277 mio. kr. i budgetterne for 2019. Anlægsudgifter til øvrige områder er budgetteret med 9,9 mia. kr. og indeholder bl.a. byfornyelse, grønne områder og idrætsfaciliteter til børn og unge., Store forskelle på udgifter til kontanthjælp m.m., Hver borger er budgetteret til i gennemsnit at skulle betale 2.183 kr. til kontant- og uddannelseshjælp samt kontanthjælp og integrationsydelse til udlændinge. Det beløb er faldet fra 2.470 kr. i budgetterne for 2018. Det er en samlet reduktion på 1,6 mia. kr., De højeste udgifter til kontanthjælp er i Brøndby og Lolland med hhv. 3.968 og 3.732 kr. pr. indbygger. Med 650 kr. pr. indbygger budgetterer Allerød med landets laveste udgifter til kontanthjælp m.m. pr. indbygger efterfulgt af Lejre, Hørsholm, Skanderborg og andre kommuner i omegnen af storbyerne København og Århus., Flere penge til ældre og voksne med særlige behov, Kommunernes samlede budgetterede bruttoudgifter stiger med 4,9 mia. kr., mens statsrefusionen reduceres med 2,0 mia. kr. Nettodriftsudgifter er dermed 6,5 mia. kr. højere i budgetterne for 2019 end for 2018. Hvor der budgetteres med færre udgifter til kontanthjælp m.m., budgetteres der omvendt med hhv. 1,4 og 1,2 mia. kr. mere til ældre og voksne med særlige behov., Kommunernes budgetter,  , 2018, 2019, Ændring,  , mia. kr., Bruttodriftsudgifter (1), 428,0, 432,9, 4,9, Driftsindtægter i alt (2), 55,9, 56,3, 0,4, Statsrefusion i alt (3), 25,9, 24,0, -2,0, Nettodriftsudgifter (4=1-2-3), 346,1, 352,6, 6,5, Heraf kontanthjælp m.m., 14,3, 12,7, -1,6, Heraf ældre, 42,6, 44,0, 1,4, Heraf voksne med særlige behov, 30,1, 31,4, 1,2, Bruttoanlægsudgifter (5), 19,1, 20,3, 1,2, Anlægsindtægter (6), 5,1, 5,1, 0,0, Nettoanlægsudgifter (7=5-6), 14,0, 15,2, 1,2, Anm.: Tallene er fra , tabel BUDK1, , , tabel BUDK2, og , tabel BUDK32, . Tallene er i løbende priser., Kommunale budgetter 2019, 23. januar 2019 - Nr. 24, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kommunale budgetter, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Ralf Frimand, , , tlf. 29 39 42 73, Kilder og metode, Statistikken over de kommunale budgetter udarbejdes på grundlag af detaljerede budgetoplysninger for de enkelte kommuner. Indberetningsniveauet, som er fælles for alle kommuner og regioner, er autoriseret af Økonomi- og Indenrigsministeriet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31649

Nyt

NYT: Vestjyske landmænd vander mest

Indvinding af vand og udledning af spildevand 2014

17. december 2015, Landbrugene i de vestjyske kommuner indvinder mest vand til markvanding. Det viser denne nye statistik om indvinding af vand og udledning af spildevand, der går tilbage til 1989. Set over en periode på 25 år, har de kommuner, der ligger vest for istidsranden i Jylland, haft den største indvinding af vand til markvanding. Jorden er meget sandet i denne del af Danmark, hvorfor der kan være et ekstra stort behov for vanding. Visse steder giver det helt op til 40 pct. højere udbytter at vande (kilde: , SEGES, ). Med omkring halvdelen af forbruget er landbruget samlet set den branche, som har det største forbrug af grundvand i Danmark, som beskrevet i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 608, , , Vandregnskab 2014, ., Vestjyske kommuner brugte tre gange så meget vand pr. ha, I 2014 blev landbrugsjord på landsgennemsnit vandet med 91,7 m, 3, vand pr. ha. Ser man på de kommuner med størst indvinding af vand til markvanding, markeret med den mørkeste farve i ovenstående kort, så var indvinding til markvanding i gennemsnit 327,6 m, 3, vand pr. ha. Det vil sige, at disse kommuner i 2014, brugte mere end tre gange så meget vand pr. ha, som resten af landet. , Mest spildevand i region Hovedstaden, I 2014 stod region Hovedstaden for langt den største udledning af spildevand. Stigningen i 2014 var størst for Region Hovedstaden, men alle andre regioner steg også. Stigningen kan primært forklares ved, at man har fået et forbedret datagrundlag, hvorfor det ikke umiddelbart kan konkluderes, at der udledes mere spildevand. , Spildevandstallene dækker over udledning fra såvel husholdninger som erhverv, hvorfor det ved den regionalfordelte opgørelse ikke alene er antallet af indbyggere, der afgør mængden af udledning af spildevand. Derudover tager nogle renseanlæg spildevand ind fra flere regioner., Udledningen af organisk stof steg, Ud over mængderne af spildevand, måles udledning også i kvælstof, phosphor og det såkaldte BI5-tal. BI5 er en målemetode, man anvender til vurdering af , spildevands , indhold af biologisk nedbrydeligt organisk stof. I 2014 var der en stigning på alle tre parametre, men dog klart størst for BI5. Den store stigning i 2014 skyldes, at man har fået et bedre datagrundlag, og stigningen kan derfor ikke uden videre tilskrives øget udledning., Samlet udledning af spildevandsstoffer,  , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014*,  , ton, Kvælstof, 3, 579, 6, 251, 5, 034, 5, 697, 6, 882, Phosphor, 401, 781, 609, 750, 1, 015, BI5 organisk stof, 2, 645, 9, 899, 6, 165, 9, 069, 12, 678, *Foreløbige tal., Indvinding af vand og udledning af spildevand 2014, 17. december 2015 - Nr. 615, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Indvinding af vand og udledning af spildevand, Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Statistik­dokumentation, Vand og spildevand, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25501

Nyt

NYT: 40 pct. af mænd der dumper i matematik får dom

Elever i grundskolen (tillæg) 2014 karakterer for unge med dom

2. marts 2016, Andelen af unge, der har begået kriminalitet, stiger i takt med, at karakteren for grundskolens afgangsprøve i skriftlig matematik falder. Blandt mænd i alderen 25-29 år, der ikke har bestået den skriftlige afgangsprøve i matematik, har mere end fire ud af ti (41 pct.) fået én eller flere domme efter straffeloven, våbenloven eller loven om euforiserende stoffer som 25-årig. Knap hver tredje (31 pct.) af mændene med karakteren 02 har fået en dom, og blandt mænd med karakteren 12 er kun 4 pct. blevet dømt., Hver tiende kvinde der dumper i matematik får dom, Tendensen med stigende kriminalitet, i takt med faldende karakter, gælder også for kvinder, men andelen af dømte kvinder er lavere. Lidt over hver tiende kvinde (13 pct.), der ikke har bestået grundskolens afgangsprøve i matematik, har fået en dom som 25-årig, mod 41 pct. af mændene. Blandt dem med karakter fra grundskolens afgangsprøve i skriftlig matematik og/eller dansk har 5 pct. af kvinderne en dom mod 18 pct. af mændene. , Danskkarakteren betyder mere for kriminalitet end matematik, Når man kigger på faget dansk, ser man samme tendens med stigende kriminalitet i takt med faldende karakter. Der er lidt flere mænd og kvinder der har dumpet grundskolens afgangsprøve i skriftlig dansk, som har begået kriminalitet, sammenlignet med dem der dumper grundskolens afgangsprøve i skriftlig matematik. Blandt mænd og kvinder der dumper i dansk har 28 pct. således begået kriminalitet, hvilket er 3 procentpoint mere end de der har dumpet i matematik (25 pct.). For karakteren 4 og højere er forskellen i andelen med domme under 1 procentpoint. , Elever i grundskolen (tillæg) 2014 karakterer for unge med dom, 2. marts 2016 - Nr. 97, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Elever i grundskolen (tillæg), Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Den undersøgte population består af 25-29-årige pr. 31. december 2014, hvor Danmarks Statistik har en karakter fra grundskolens skriftlige afgangsprøve i matematik og / eller dansk. Det drejer sig om i alt 255.951 personer, hvoraf 7.614 kun har karakter i et af fagene. DST har ikke karakteroplysninger om alle 25-29-årige pr. samme dato, da denne gruppe også omfatter personer, som ikke har aflagt prøve i dansk og matematik ved grundskolens afgangsprøver fx indvandrere, personer der har gået på en prøvefri skole, eller personer om hvem oplysningerne om karakterer ikke er blevet indberettet. Personer med karakterer fra den gamle 13-trinsskala har fået konverteret deres karakter til den nye 7-trinsskala. Såfremt at der registreret en karakter fra de skriftlige afgangsprøver i 9. klasse for hhv. matematik og dansk er denne karakter anvendt. Hvis der ikke er registreret en karakter fra 9. klasse, men karakter fra de skriftlige prøver i hhv. matematik og dansk fra 10. klasse, er karakterer for disse prøver anvendt. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/26418

Nyt

NYT: Industriens konjunkturcyklus i opgangsfase

Konjunkturcyklus maj 2015

25. juni 2015, Siden krisen i 2008-2009 har industrien gennemløbet to mindre konjunkturcyklusser og er nu på vej ind i en tredje, med sin aktuelle placering i fasen , opgang under normalen, . Konjunkturcyklussen er baseret på konjunkturbarometerdata og er en grafisk måde at præsentere den økonomiske og erhvervsmæssige tilstand på. I forhold til industrien fremstår cyklusserne for service, bygge og anlæg samt detailhandel mere stagnerede., Industrien har samme udviklingsmønster i EU, Konjunkturcyklussen for industrien i hele EU viser det samme overordnede mønster som for Danmark, at den er på vej ind i en tredje opgangsfase efter krisen i 2008-2009. Dog har nedgangsfasen i 2014-2015 blot været en lille krølle i sammenligning med det herresving dansk industri har taget - og nedgangen for EU er ikke gået under normalen. , Hvad er en konjunkturcyklus?, Til forskel fra en traditionel fremstilling af konjunkturforløb på en tidslinje er data i en konjunkturcyklus sat ind i et kvadrantsystem, defineret ved de fire økonomiske faser o, pgang over normalen, , , nedgang over normalen, , , nedgang under normalen, og , opgang under normalen, . Normalen er defineret ud fra tidsseriens middelværdi. De fire faser betegnes også som højkonjunktur, afmatning, lavkonjunktur og opsving, men disse betegnelser bruges ofte i en bredere sammenhæng med inddragelse af flere indikatorer såsom BNP og ledighed mv., Den lodrette akse angiver en sammensat konjunkturindikator, værdi, , som det kendes fra de sæsonkorrigerede konjunkturbarometre for industri, bygge og anlæg, serviceerhverv og detailhandel. Her er den udregnet ved en statistisk metode, principalkomponentanalyse, som vægter den samlede information i de bagvedliggende indikatorer. Den vandrette akse angiver konjunkturværdiens , ændring, fra måned til måned og dermed retningen i konjunkturudviklingen. Punkterne på grafen markerer de enkelte måneder, og afstanden imellem punkterne kan tolkes som hastigheden i konjunkturudviklingen., Stagnerende konjunkturcyklus for serviceerhvervet, Konjunkturcyklusserne for , serviceerhverv, har ikke bevæget sig meget over de seneste 18 måneder. Det gælder både for Danmark og for hele EU, og konjunkturforløbene er meget ens., Sneglefart i byggeriet, Konjunkturcyklusserne for , bygge og anlæg, har siden 2011 kun langsomt bevæget sig opad og har enkelte gange været kortvarigt inde i nedgangsfasen. Siden januar 2015 har konjunkturværdien ligget i fasen opgang over normalen. Kurven for EU viser i princippet det samme udviklingsmønster, men ligger dog stadig under normalen., Udvikling i detailhandlen, Konjunkturcyklusserne for , detailhandel, ligger omtrent samme sted for både Danmark og EU i opgang over normalen. Turen derhen har siden 2012 dog været noget forskellig, hvor den danske detailhandel længe har været tæt på at falde tilbage i nedgang. , Interaktivt værktøj afslører dynamikker, Sidst i denne NYT beskrives konjunkturcyklusmetoden, og på hjemmesiden for , konjunkturcyklus, kan udviklingerne over tid i de fire erhverv - industri, bygge og anlæg, service og detailhandel - "afspilles", hvorved indbyrdes dynamikker træder frem. Husk at klikke "halen" på og bestemme dens længde (der kan , ikke, klikkes på illustrationen herunder)., Konjunkturcyklussens metode, Metoden til at danne konjunkturcyklussen er den samme som anvendes af EU-kommissionen (DG ECFIN). Til forskel fra en traditionel grafisk fremstilling af konjunkturforløb på en tidslinje, er data i en konjunkturcyklus som nævnt sat ind i et kvadrantsystem, defineret af de fire økonomiske faser o, pgang over normalen, , , nedgang over normalen, , , nedgang under normalen, og , opgang under normalen, . , Betegnelserne , over, og , under, normalen bestemmes ud fra indikatorens middelværdi set over en længere periode. For industrien går oplysningerne tilbage til 1998. Det samme gælder for bygge og anlæg og detailhandel, mens det for serviceerhverv kun er tilbage til 2000., Udsving og vendepunkter, Det visuelle forløb giver mulighed for sammenligning af et aktuelt konjunkturcyklusforløb med tidligere konjunkturcyklusser, både hvor hurtigt forandringen indtræffer, og hvor store udsvingene er. Forløbet er behæftet med en vis usikkerhed især mht. de seneste måneders udvikling, og det revideres løbende. Overordnet set er resultaterne dog robuste. , Ved analyse af konjunkturindikatorer er der fokus på vendepunkter, såkaldte , turningpoints, , hvor konjunkturerne vender til det dårligere eller det bedre. Da konjunkturindikatorerne både indeholder relevant information og en del "støj" (korttidsudsving), er kurverne i konjunkturcyklussen udglattede ved bortfiltrering af korttidsudsving. Kurverne kan derfor godt være sene til at rette ind efter vendepunkter, der i første omgang opfattes som korttidsudsving. For de danske cyklusser er det valgt at mindske kurvens udglatning de seneste seks måneder, for derved tidligere at fange eventuelle vendepunkter. De nyeste punkter er således tættere på originaldata, men det indebærer også risiko for, at kurven her er påvirket af midlertidige udsving, som efterfølgende viser sig ikke at udgøre et vendepunkt., Der henvises til uddybende metodebeskrivelse på , hjemmesiden, under Dokumentation., Konjunkturcyklus maj 2015, 25. juni 2015 - Nr. 323, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Konjunkturcyklus, Kontakt, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Konjunkturcyklussen for det enkelte erhvervsområde er baseret på 4-5 indikatorer fra de månedlige konjunkturbarometerundersøgelser. Hvis indikatorerne udviser et sæsonmønster, er der korrigeret herfor. Indikatorerne standardises og derfra dannes en principalkomponent, dvs. en enkelt variabel, der bedst repræsenterer samtlige indikatorer i datasættet. Dernæst udglattes data og standardiseres igen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/24198

Nyt

NYT: Mere bælgsæd på de danske marker

Afgrøder i dansk landbrug 2025

14. juli 2025, Over en periode på 10 år er arealet med bælgsæd mere end fordoblet fra 12.000 ha til knap 30.000 ha i 2025. Størsteparten af arealet med bælgsæd består af hestebønner, som er en foderafgrøde med et højt indhold af protein. Hestebønner kan anvendes i stedet for importeret soja. Bælgsæd udmærker sig ved at fiksere luftens naturlige kvælstof i jorden, hvormed behovet for tilførsel af gødning mindskes., Kilde: , www.statistikbanken.dk/afg5, og , afg, 5, Grøn trepart, "Grøn trepart" er en betegnelse for en aftale regeringen indgik sidste år med erhvervet, Danmarks Naturfredningsforening og andre interessenter. Aftalen tilstræber en omlægning af det danske landbrugsareal med mere plads til naturen og bedre vilkår for biodiversitet og drikkevandet. Her kan større arealer med bælgsæd spille en vigtig rolle. Læs mere om , grøn trepart, ., Andre arealer af miljømæssig betydning, Varig græs og braklægning er andre arealer af betydning for klima, miljø og biodiversitet. Varig græs dyrkes som oftest mindre intensivt, mens braklagte arealer slet ikke gødes og pløjes. Varig græs har været ret konstant på 200-250.000 ha i de seneste 10 år. Derimod er braklægningen steget drastisk fra under 30.000 ha i 2015 til over 200.000 ha i 2025. Samlet udgør varig græs og braklægning 18 pct. af det danske landbrugsareal i 2025., For 100 år siden, Bælgsæd har aldrig været nogen meget betydningsfuld afgrøde i dansk landbrug. For 100 år siden dyrkede landmændene blot 6.000 ha med bælgsæd. Se mere om afgrøder tilbage i tiden til 1920 i , statistikbanken, ., Økologisk bælgsæd, De økologiske landmænd dyrkede i 2024 13.000 ha med bælgsæd, heraf både areal under omlægning til økologi og fuldt omlagt økologisk areal. Det svarer til næsten 40 pct. af hele arealet med bælgsæd. Anvendelse af bælgsæd i sædskiftet giver særlig mening for økologer på grund af den kvælstoffikserende virkning. Se flere tal om økologiske afgrøder i , statistikbanken, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/afg5, og , afg, 5, Afgrøder i dansk landbrug 2025, 14. juli 2025 - Nr. 220, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juli 2026, Alle udgivelser i serien: Afgrøder i dansk landbrug, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Arealer for 2023 er hentet fra Landbrugsstyrelsens ordning med arealstøtte, tidligere tal er fra landbrugs- og gartneritællingen. Til hver bedrift er henført én og kun én kommune. Hvis en bedrift har arealer i mere end én kommune er vælges den kommune, hvor det største areal befinder sig. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51497

Nyt