Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1761 - 1770 af 2375

      Fortsat flest indbrud juleaftensdag

      Med 250 indbrud den 24. december var juleaften den dag i 2018 med flest indbrud. Også nytårsaften skete der relativt mange indbrud i 2018, mens dagene mellem jul og nytår ikke lå langt fra en gennemsnitsdag., 18. december 2019 kl. 14:30 , Af , Magnus Nørtoft, Med 250 anmeldte indbrud i beboelse juleaftensdag i 2018 var den 24. december klart den dag med flest indbrud i året. Til sammenligning blev der anmeldt 191 indbrud den 23. november, hvilket er det næsthøjeste antal., Nytårsaftensdag var med 152 indbrud i beboelse også på top ti over dage med mange indbrud i 2018. I dagene mellem jul og nytår blev der anmeldt mellem 76 og 97 indbrud, hvilket kan sammenlignes med gennemsnittet på 79 indbrud om dagen i 2018., ”Mønsteret med rekordmange indbrud juleaften og relativt mange indbrud nytårsaften går igen i tidligere år,” siger Isabell Bang Christensen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Kilde: Særkørsel på , kriminalitetsstatistikken, . , Anm.: Indbrud dækker indbrud i beboelse, Juleindbrud på lavt niveau, I forhold til tidligere var antallet at indbrud i juledagene (23.-31. december) relativt lavt i 2018, idet antallet af indbrud omtrent er halveret i forhold til for ti år siden. I 2018 blev der anmeldt 1.047 indbrud i beboelse i juledagene. I 2008 var antallet 2.153. Antallet af indbrud i julen toppede i 2009., Både juleaften og i juledagene samlet var der flere indbrud i 2018 end i 2016 og 2017. Det kan skyldes indførelsen af den nye indbrudsparagraf fra 2018. Se faktaboks neden for., Kilde: Særkørsel på , kriminalitetsstatistikken, . , Anm.: I 2018 blev en ny indbrudsparagraf indført. Se mere i faktaboksen længere ned i artiklen., Fyn hårdest ramt af juleindbrud, I 2018 var landsdel Fyn hårdest ramt af juleindbrud i forhold til, hvor mange der bor i landsdelen. Således blev der anmeldt 2,9 indbrud pr 10.000 indbygger i landsdel Fyn, mens det tilsvarende til for hele landet er 1,8 indbrud., I 2017 var Nordsjælland relativt hårdest ramt af indbrud i julen. De fire landsdele under landsgennemsnittet lå også under landsgennemsnittet i 2017, . , Kilde: Særkørsel på , kriminalitetsstatistikken, . , Anm.: Juledagene omfatter 23.-31. december. Der blev ikke anmeldt indbrud på Bornholm i juledagene i 2018. Indbrud dækker indbrud i beboelse, Ændret afgrænsning af indbrud i 2018, Pr. 1. januar 2018 indførtes den særlige indbrudsparagraf 276a i Straffeloven. Den nye paragraf indebar, at fjernelse af ting fra et fremmed hus nu også blev betegnet som indbrud, blot tilstedeværelsen i huset havde været uberettiget. Det var således ikke længere en forudsætning, at tilstedeværelsen var tiltvunget, fx i form af opbrud af vinduer eller døre. Det betød i praksis, at en lang række anmeldelser, der tidligere var tyveri, nu blev kategoriseret som indbrud., Se mere i , statistikdokumentationen under ”Sammenlignelighed over tid”, ., Flest indbrud om fredagen, Fordelt på ugedage er antallet af anmeldte indbrud størst om fredagen, hvor 5.659 af de i alt knap 29.000 indbrud i 2018 fandt sted., Fredagene udmærker sig også ved at otte af de ti dage med flest indbrud i 2018 er fredage. De restende var juleaften og nytårsaften., ”Dermed ligner det, at ugedagene – hvis man ser bort fra jul og nytår - er det mest afgørende for antallet af indbrud,” siger Isabell Bang Christensen., Kilde: Særkørsel på , kriminalitetsstatistikken, ., Anm.: Indbrud dækker indbrud i beboelse, Danmarks Statistik har tidligere opgjort , udviklingen i antal anmeldte indbrud i beboelse i juledagene siden 2007, . Der er imidlertid indført en ny indbrudsparagraf i 2018, så afgrænsningen af indbrud i 2018 ikke er fuldstændig identisk med den for tidligere år. , Antallet af indbrud i beboelse er også faldet generelt, så , antallet af anmeldelser i 3. kvartal 2019 var det lavest siden 1995, viser NYT fra Danmarks Statistik, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Isabell Bang Christensen, som kan kontaktes på 39 17 33 06 , ibc@dst.dk, . 

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-12-19-fortsat-flest-indbrud-juleaftensdag

      Bag tallene

      Flyrejsende i Danmark tager i stigende grad på mellemlange og lange flyrejser

      Antallet af passagerer, som flyver fra danske lufthavne, er steget med 20 pct. på fire år. Og der har især været vækst på de lange og mellemlange flyruter. , 9. januar 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Når danskere og andre rejsene tager flyet fra danske lufthavne, så går turen i stigende grad til destinationer, som ligger 2.001-3.000 km væk. Dette svarer omtrent til en rejse til yderkanten af Europa eller til Nordafrika og kan betegnes som en mellemlang flyrejse. , Denne type rejse tog 4,3 mio. flyrejsende på i 2018, hvor 3,2 mio. flyrejsende gjorde det samme i 2014. Det er en stigning på 35 pct. , Antal flypassagerer fra danske lufthavne og den procentvise vækst. 2014-2018, Anm: Afstande er opgjort i luftlinje , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på bagrund af , persontransportstatistikken , Næsthøjeste vækst har der været i rejser, som går 3.001-5.000 km væk. Disse typer flyrejser er steget med 31 pct. på fire år. Eksempler på disse rejser kan være rejser til Mellemøsten og Asien indtil Kina og betegnes i denne artikel som lange flyrejser. , ”Alle typer flyrejser – både de korte og de lange - har oplevet vækst i årene 2014-2018,” forklarer chefkonsulent ved Danmarks Statistik Peter Ottosen. , ”Men væksten har været mindst i skalaens yderpunkter. Det er de mellemlange og lange rejser, som står for størstedelen af væksten.”, Lavest vækst blandt korte flyrejser, Den laveste vækst i perioden findes blandt de helt korte flyrejser på indtil 550 km. Antallet af disse er steget med 7 pct., ”Især de helt korte rejser på indtil 550 km har set mindre vækst end gennemsnittet,” forklarer chefkonsulent ved Danmarks Statistik Peter Ottosen., ”Disse udgør en type af flyrejser, som det da også er klart lettest at finde realistiske og mere klimavenlige alternativer til såsom fx bil, bus eller tog, og man kan spekulere i, om dette er årsagen til den relativt beskedne vækst.",  , Fakta: Danskere på ferierejse, Statistikken i denne artikel opgør alle flyrejsende fra danske lufthavne, og her kan altså være tale om danske samt udenlandske rejsende. , I spørgeskemaundersøgelsen Ferie- og forretningsrejser spørger Danmarks Statistik specifikt danske ferierejsende om, hvilke transportmidler de benyttede på deres seneste ferie. , Denne undersøgelse viser, at når ferien går til udlandet, så vælger danskerne flyet på 81 pct. af rejserne og bilen på 15 pct. af rejserne. De resterende 4 pct. udgøres af busser, tog og skibe.  , Når ferien holdes i hjemlandet, vælger danskerne bilen på 71 pct. af rejserne og flyet på 16 pct. af rejserne. De resterende 13 pct. udgøres af busser, toge og skibe. , Kilde: , Danmarks Statistik spørgeskemaundersøgelse Ferie- og forretningsrejser,  , Tabel: Flyrejser fra danske lufthavne, andele af alle rejser i procent. 2014 & 2018,  , 2014, 2018, Indtil 550 km,  21, 19, 551-1.000 km, 39, 38, 1.001-2.000 km , 18, 19,  2.001-3.000 km, 12, 14,  3.001-5.000 ,  5, 6,  Over 5.000 km , 4, 4, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel kan du kontakte chefkonsulent i Danmarks Statistik Peter Ottosen på tlf. 39 17 30 25, , pot@dst.dk, Læs mere om danskernes ferievaner i artiklen , Ældre holder ofte ferie i hjemlandet - og flyver mindre end gennemsnittet  , Læs mere om danskernes udgifter til ferie i artiklen , Mænd bruger flere penge end kvinder, når de rejser på ferie, Læs mere om forretningsrejser i artiklen: , Langt de fleste forretningsrejser foretages af mænd

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-09-01-flyrejsende-i-danmark-tager-i-stigende-grad-paa-mellemlange-og-lange-flyrejser

      Bag tallene

      Tyskland er Danmarks største eksportmarked (Rettet 20. september 2017)

      Danmarks samhandel med Tyskland dækker over både import og eksport for mange milliarder kroner. Eksporten til Tyskland beskæftiger omkring , 92.000, mennesker i Danmark., 20. september 2017 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, 20. september 2017: Det samlede antal beskæftigede i Danmark, som var knyttet til eksporten til Tyskland, var desværre forkert i en tidligere version. Det er nu rettet og markeret med rødt., Tyskland var i 2016 Danmarks største marked for såvel import som eksport, når der ses på den samlede handel med varer og tjenester. Her udgør eksporten til Tyskland 13 procent af den samlede danske eksport, og importen fra Tyskland udgør 17 procent af Danmarks samlede import., Det er hovedsageligt varer, vi handler med vores store nabo, og hele 21 procent af Danmarks import af varer kommer fra Tyskland, mens eksporten af varer til Tyskland udgør 14 procent. , Der har i de seneste år været en stigende tendens i eksport af tjenester til Tyskland og import af varer fra Tyskland. I samme periode er tendensen indenfor eksporten af varer og importen af tjenester derimod faldende. , Forskellene fra år til år er dog små. Igennem de seneste 10 år har eksporten af varer til Tyskland ligget mellem 14 og 17 procent af den samlede eksport, mens importen af varer fra Tyskland som andel af den samlede import  har ligget mellem lidt under 19 procent og lidt over 21 procent.  , Maskiner fylder mest i både importen og eksporten, I alt beløb samhandlen med Tyskland sig til mere end 310 mia. kr. i 2016. Eksporten udgør omkring 145 mia. kr., og importen udgør cirka 165 mia. kr. Betalingsbalancens vare- og tjenesteunderskud overfor Tyskland var i 2016 dermed omkring 20 mia., Går man mere i dybden og ser på, hvilke varer der især blev handlet i 2016, så er maskiner, undt. transportmidler den største varegruppe for såvel eksport som import. Ser man på tjenester, er det tjenestegruppen rejser, hvilket dækker forretnings- og ferierejser, som udgjorde den største del af såvel eksport som import., Eksport 2016, Top-3 varer baseret på værdi (mia. kr.), Maskiner, undt. transportmidler, 24,0, Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv., 22,9, Færdigvarer og andre varer, 19,2, Top-3 tjenester baseret på værdi, Rejser, 12,9, Bygge- og anlægstjenester, 11,4, Søtransport, 8,3,  ,  , Import 2016, Top-3 importvarer baseret på værdi (mia. kr.), Maskiner, undt. transportmidler, 31,7, Forarbejdede varer, primært halvfabrikata, 19,7, Næringsmidler, drikkervarer, tobak mv., 19,0, Top-3 tjenester baseret på værdi (mia. kr.), Rejser, 11,4, Bygge- og anlægstjenester, 10,2, Søtransport, 6,8, Kilde: statistikbanktabellerne uhv3, uht02. Se , www.dst.dk/bopdok, for forskellen mellem varebegrebet for udenrigshandel med varer og Betalingsbalancen., Beskæftigelse knyttet til eksport, Ved hjælp af en model baseret på Danmarks Statistiks input-output tabeller, Udenrigshandlen med varer samt Betalingsbalancen kan det beregnes, at der i 2013 var ca. , 92.000, beskæftigede i Danmark, som var knyttet til eksporten til Tyskland. Det anslås, at dette tal og den tilhørende fordeling på brancher er nogenlunde på sammen niveau i 2017., Den største del af beskæftigelsen, som er knyttet til eksporten til Tyskland, er indenfor fremstillingsindustrien. , Efter fremstillingsindustrien følger branchen Handel og transport mv. og Erhvervsservice på en tredjeplads. Tallet omfatter såvel den direkte beskæftigelse, dvs. personer ansat direkte i de eksporterende virksomheder, som den indirekte beskæftigelse, dvs. personer hvis job skabes fx via leverancer til de eksporterende virksomheder. Den store eksport af rejsetjenester til Tyskland er fordelt ud på de produkter, der er solgt til tyske gæster i Danmark (og kan derfor ikke genfindes i figuren som en selvstændig post)., Ønsker du mere information om samhandlen med Tyskland, er du velkommen til at kontakte Mads Møller Liedig på , mml@dst.dk , eller 3917 3478. Har du spørgsmål til beskæftigelsen, der er tilknyttet eksporten til Tyskland, er du velkommen til at kontakte Peter Rørmose Jensen på , prj@dst.dk, eller 3917 3862.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-20-09-Tyskland-er-Danmarks-stoerste-eksportmarked

      Bag tallene

      Lidt flere elever i 0. klasser i 2022/2023

      Klassekvotienterne i folkeskolen faldt i skoleåret 2022/2023, mens de steg på landets frie grundskoler. Men i både folkeskolens og i de frie grundskolers 0. klasser kom der lidt flere børn i klasseværelserne., 26. maj 2023 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Da det ringede ind til første skoledag i landets grundskoler til skoleåret 2022/2023, skulle der sættes flere stole ind i landets 0. klasser – både i folkeskolen og i de frie grundskoler., Her var der vækst i antallet af elever pr. klasse i folkeskolerne fra 20,4 til 20,8 børn. Klassekvotienten i folkeskolens 0. klasser har ellers været faldende siden 2016/2017, hvor antallet lå på 21,6 børn pr. 0. klasse. Nu ser vi for første gang i seks år flere børn i klasserne. Blandt landets frie grundskoler var der også en stigning i antallet af elever pr. klasse for 0. klassetrinnet fra 17,5 børn i klassen i 2021/2022 til 17,9 i indeværende skoleår. Antallet af elever pr. klasse i de frie grundskoler har konsekvent ligget på et lavere niveau end folkeskolerne. , Antal elever pr. 0. klasse, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvotien, Geografisk set er stigningen i antal elever pr. 0. klasser størst i Region Syddanmark og Region Midtjylland.  , I de frie grundskoler er væksten i 0. klasseelever pr. klasse fra forrige skoleår til dette skoleår størst i Region Midtjylland, hvor klassekvotienten voksede fra 17,2 til 18., ”Forklaringen på det stigende antal børn i 0. klasserne i skoleåret 2022/2023 er dels en stigning i antal nyfødte i 2016 ift. årene før, men der har bl.a. også været et højere indvandringstal af fx 0-årige i 2015 og 2016,” siger Ingibjörg Sól Ingólfsdóttir, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Antal nyfødte pr. år, 2013-2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FOD, Samlet set forsætter klassekvotienten med at falde i hele landet i folkeskolen, Blandt folkeskolerne i hele landet er der på alle klassetrin gennemsnitligt 20,9 børn i indeværende år. Det er et mindre fald ift. året før, hvor klassekvotienten for alle klassetrin var 21,0. De frie grundskoler oplevede derimod en mindre stigning fra 18,7 børn i klassen i 2021/2022 til 18,8 børn det efterfølgende skoleår.  , For alle landets folkeskoleklasser fra 0. klasse til 10. klasse er den samlede klassekvotient faldet fra 21,6 børn i klasserne i 2016 og 2017 til 20,9 i 2022/2023. Det er på niveau med 2011/2012. Dykker vi ned i de enkelte klassetrin, så har antallet af børn generelt været faldende på næsten alle klassetrin siden skoleåret 2018/2019., De største stigninger samlet set på alle klassetrin fra 2021/2022 til 2022/2023 ses i Langeland Kommune med 1,1 flere børn i klassen. Herefter følger Holstebro og Halsnæs kommuner med 0,5 flere børn i klassen. De største fald i antallet ses i Samsø Kommune med 2,3 færre børn pr. klasse efterfulgt af Læsø Kommune med 1,7 og Bornholm, Faaborg-Midtfyn og Lolland kommuner med 0,9 færre børn pr. klasse.,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-05-26-lidt-flere-elever-i-0-klasse

      Bag tallene

      Vi lapper huller i statistikken om opholdstilladelser

      Ny undersøgelse om opholdstilladelser bygger ovenpå eksisterende data og skal styrke mulighederne for at skabe samfundsrelevant viden ud fra statistikkerne. De indsamlede oplysninger bruges alene til at lave statistik og ikke til at sige noget om enkelte borgere. , 14. maj 2019 kl. 12:00 , Af , Jørgen Elmeskov, DST er for tiden i gang med en undersøgelse af opholdsgrundlag for personer født uden for Danmark. Desværre har timingen på undersøgelsen vist sig at være uheldig. Spørgsmålene om opholdstilladelse og statsborgerskab kommer nemlig lige oveni, at skarpe holdninger om indvandring og retten til at være i Danmark har fået plads i debatten og i mediebilledet. Sammenfaldet har blandt nogle af de borgere, der har modtaget vores spørgeskema, skabt frygt for, hvad oplysningerne skal bruges til, eller hvad de på sigt kan bruges til. Derfor er det særdeles vigtigt at understrege, at de oplysninger, Danmarks Statistik indsamler og bearbejder, alene er til statistik og ikke til at sige noget om enkelte borgere. Ud fra statistikken er det simpelthen ikke muligt at identificere enkelte individer, og det er heller ikke hensigten. Hensigten er derimod at skabe nogle overordnede billeder af, hvordan forskellige grupper i samfundet klarer sig og at afdække, om der er nogle mønstre, som gælder forskellige grupper – statistisk set. , I alt 135.000 danskere, som har det tilfælles, at de er født uden for Danmarks grænser, har i slutningen af april eller starten af maj modtaget et brev fra Danmarks Statistik, hvor vi beder dem svare på, hvilken opholdstilladelse de havde, da de indvandrede til landet. For langt de fleste personer, der er kommet til Danmark efter 1997, har vi allerede de oplysninger, men for personer, der er indvandret før, mangler de. I befolkningsstatistikken har vi en lang række oplysninger, som gør, at man statistisk kan belyse forskellige grupper i samfundet ud fra nogle karakteristika. Det kan fx være uddannelse, indkomst eller herkomst. Men på nuværende tidspunkt kan vi altså ikke sige noget fyldestgørende om, hvor mange, der er kommet til landet fx som flygtninge, for at arbejde, for at studere eller som familiesammenførte. , Denne mangel har gjort, at det er svært at få en faktuel viden om, hvordan omstændighederne vedrørende personers ankomst til landet, statistisk set påvirker muligheden for at fx få en uddannelse og komme i arbejde. Det er viden, som er vigtig, hvis vi i det danske samfund ønsker at arbejde meningsfuldt med integration, og det er en viden, som ofte er efterspurgt af vores kernebrugere, som forskere, embedsfolk og pressen. Som eksempel giver det ikke nødvendigvis mening at se på, hvordan indvandrere fra Tyrkiet har klaret sig sammenlignet med indvandrere fra Syrien. Derimod kunne det give mening at se på gruppen af flygtninge fra forskellige lande i en særlig periode i forhold til gruppen af indvandrere, der er kommet til landet med en arbejdstilladelse, da gruppernes forudsætninger må forventes at være vidt forskellige. På den måde kan vi som samfund bruge de overordnede statistiske oplysninger til fx at finde ud af, hvordan man kan løfte bestemte grupper i forhold til at flest mulig får en uddannelse eller undgår at blive syge., Man kunne indvende, at data kunne bruges anderledes, hvis de faldt i de forkerte hænder. Det er Danmarks Statistik meget bevidst om – det gælder alle vores data – og af samme årsag er datasikkerhed vores topprioritet. Det er lige fra den interne omgang med data, til beskyttelse af indtrængen i systemerne udefra til en konkret plan for, hvordan vi sletter samtlige oplysninger i det utænkelige tilfælde, at landet blev invaderet udefra. , På grund af de styrkede muligheder for at skabe samfundsrelevant viden, er vi i Danmarks Statistik glade for, at vi med denne undersøgelse endelig kan lappe hullerne i de eksisterende statistikker om opholdstilladelse. Vi ser frem til, at man fremadrettet kan bruge statistikken endnu mere meningsfuldt end hidtil.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/rigsstat-klumme/2019/2019-05-14-opholdstilladelser

      Rigsstatistikerens klumme

      Hvordan bruger det offentlige 1.000 kroner?

      Hvis de offentlige udgifter blev nedskaleret til 1.000 kroner, hvordan ville de så blive brugt? Danmarks Statistik analyserer en tusindkroneseddel fra hele Danmarks husholdningsregnskab, som det så ud i 2017., 31. august 2017 kl. 9:00 - Opdateret 5. december 2018 kl. 11:48 , Af , Theis Stenholt Engmann,  , Kilde: Danmarks Statistik,  , www.statistikbanken.dk/OFF29, For hver gang det offentlige bruger 1.000 kr., så går de 437 kr. og 42 øre til social beskyttelse, der dermed er den tungeste af , ti overordnede udgiftsposter, . Heraf går, som de tre største underkategorier under social beskyttelse, 161 kr. og 10 øre til alderdom, 86 kr. og 70 øre går til sygdom og invaliditet, og 85 kr. 75 øre går til familie og børn., Udgifter til social beskyttelse dækker både offentlige serviceydelser og de udgifter, det offentlige har til at give borgerne overførselsindkomster som f. eks. folkepension, sygedagpenge og børnecheck., Den næstetungeste overordnede udgiftspost er sundhedsvæsenet, hvortil det offentlige har 163 kr. og 78 øre i udgifter. Herunder ligger udgifter til hospitalstjenester og ambulant behandling, der koster det offentlige henholdsvis 116 kr. og 42 øre og 23 kr. Også udgifter for 10 kr. og 78 øre til medicinske produkter, apparater og udstyr hører til sundhedsvæsnets samlede udgifter., Grundskole­uddannelserne koster mere end de højere og videregående uddannelser, Ud af 1.000 kr. bruger det offentlige 126 kr. og 85 øre på den overordnede udgiftspost undervisning. Knap halvdelen heraf, 58 kr. og 24 øre, går til folkeskolen og lignende, mens de offentlige udgifter til højere og videregående uddannelser beløber sig til 31 kr. og 48 øre., Offentlig orden og sikkerhed koster knap en 20’er, En af de ti overordnede udgiftsposter hedder offentlig orden og sikkerhed. Samlet set koster dette 18 kr. og 37 øre, hvoraf de 10 kr. og 40 øre går til politiet, 6 kr. og 38 øre går til domstole og fængsler, mens 1 kr. 28 øre dækker de offentlige udgifter til brandvæsnet. , Derudover er det offentliges udgifter til Forsvaret på 22 kr. og 92 øre, og der er først og fremmest tale om udgifter til militæret, idet civilforsvaret udgør ca. 93 øre., Alle tallene i artiklen er baseret på beregninger, hvor de offentlige udgifter samlet set er på 1.000 kr. I 2017 brugte det offentlige 1.000 kr. i alt 1.114.250.000 gange – eller det der svarer til offentlige udgifter for lidt over 1.114 milliarder kr., Danmarks Statistik har tidligere beskrevet, , hvor meget de forskellige skatter og afgifter bidrog til "skattekisten", , hvis man så på 1.000 kr. i 2017. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at skatter og afgifter ikke er det offentliges eneste indtægtskilder., Hvis du har spørgsmål til det offentliges udgifter i faktiske beløb, kan du kontakte Jakob Krabbe på mail , JKN@dst.dk, eller tlf.: 39 17 33 57. , Tabel: Hvordan bruger det offentlige 1000 kr.? ,  , Social beskyttelse, 437,42, Sundhedsvæsen, 163,78, Undervisning, 126,85, Generelle offentlige tjenester, 121,47, Økonomiske anliggender, 63,73, Fritid, kultur og religion, 33,37, Forsvar, 22,92, Offentlig orden og sikkerhed, 18,38, Miljøbeskyttelse, 7,96, Boliger og offentlige faciliteter, 4,11, I alt , 1000,00

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-08-31-hvordan-bruger-det-offentlige-1000-kroner

      Bag tallene

      Syv ud af ti topskattebetalere er mænd

      Omkring 500.000 personer betalte topskat i 2017. Størstedelen af dem var mænd. Mænd er også overrepræsenteret blandt lønmodtagere med ledelsesarbejde samt blandt personer, som arbejder mere end 37 timer om ugen., 6. december 2018 kl. 11:00 , Af , Magnus Nørtoft, 505.000 personer betalte topskat i 2017, viser , tal fra Danmarks Statistik, . Størstedelen af topskatteyderne er mænd – mere præcist 71,5 pct., viser nye tal fra Danmarks Statistik., ”Når flere mænd end kvinder betaler topskat, kan det hænge sammen med, at mænd oftere arbejder flere timer om ugen og i højere grad varetager job med ledelsesarbejde end kvinder,” siger Niels Ploug, direktør for personstatistik, Danmarks Statistik., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , indkomststatistikken, ., Anm.: Antallet i figuren er lidt lavere end det samlede antal topskatteydere, da ikke alle har været i landet i hele 2017. Antal personer, der betaler topskat og andre skattetyper, kan findes i denne tabel i statistikbanken: , www.statistikbanken.dk/pskat3, . Topskattens andel af de samlede skatteindbetalinger kan du læse mere om i denne , NYT fra Danmarks Statistik, ., Mænd arbejder flere timer end kvinder, Mænd arbejder oftere end kvinder mere end 37 timer om ugen. I 3. kvartal 2018 havde en tredjedel af de beskæftigede mænd i arbejdskraftsundersøgelsen en normal arbejdstid på mere end 37 timer om ugen, mens det gjaldt for en femtedel af kvinderne, viser , tal fra Danmarks Statistik, . Mændene arbejdede desuden oftere end kvinderne mere end 48 timer om ugen. 10 pct. af mændene angav, at de havde en normal arbejdstid på mindst 49 timer om ugen, mens det gjorde sig gældende for knap 3 pct. af kvinderne. , Kvinderne havde i højere grad end mændene en normal arbejdstid på færre end 37 timer om ugen. Særligt i gruppen af beskæftigede med en normal arbejdstid på 15-36 timer var kvinderne overrepræsenteret. Næsten en tredjedel af kvinderne (32 pct.) og 12 pct. af mændene svarede at deres arbejdstid lå i dette interval. , Kilde: Danmarks Statistik, Arbejdskraftsundersøgelsen, , www.statistikbanken.dk/aku500, Flere mænd har ledelsesarbejde, mens flere kvinder er lønmodtagere på højeste niveau, I 2016 var 71 pct. af lønmodtagere med ledelsesarbejde mænd. Til gengæld var 58 pct. af lønmodtagere på højeste niveau kvinder, viser , tal fra Danmarks Statistik, . Blandt lønmodtagere på mellemniveau var kønsfordelingen stort set lige, mens der var flere mænd i de resterende lønmodtagergrupper., Godt 107.000 lønmodtagere havde ledelsesarbejde, mens 669.000 arbejdede på højeste niveau. Den klart største gruppe var lønmodtagere på grundniveau, hvor 1,1 mio. lønmodtagere var beskæftiget i 2016., Kilde: Danmarks Statistik, Registerbaseret arbejdsstyrke, , www.statistikbanken.dk/ras300, . , Anm.: u.n.a står for uden nærmere angivelse., Har du spørgsmål til tallene i artiklen er du velkommen til at kontakte:, Indkomst og skat: Chefkonsulent, Jarl Quitzau, 39 17 35 94, , jaq@dst.dk,  , Arbejdstid: Specialkonsulent, Sofie Valentin Weiskopf, 39 17 34 64, , swe@dst.dk, Beskæftigede: Chefkonsulent, Pernille Stender, 39 17 34 04, , psd@dst.dk,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-12-06-naesten-tre-ud-af-fire-topskattebetalere-er-maend

      Bag tallene

      Hvis de offentlige udgifter var 1.000 kr....

      Hvis du vil have et indblik i de offentlige udgifter, kan det virke noget mere uoverskueligt end dit eget husholdningsbudget. Danmarks Statistik har brudt udgifterne ned på en overskuelig måde., 31. august 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, I 2021 brugte det offentlige 1.272 mia. kr. Et så stort beløb har de fleste højst sandsynligt svært ved at forholde sig til, men her kan du få et overblik over fordelingen af udgifterne, hvis de alle skulle betales med en tusindkroneseddel. Udgifterne er opdelt i 10 overordnede poster, som følger den såkaldte , COFOG-klassifikation, ., Var de offentlige udgifter 1.000 kr., gik 416 kr. af dem til posten ’Social beskyttelse’ i 2021., ”Mere end 40 pct. af det offentlige budget gik i 2021 til social beskyttelse, og herunder blev mere end en tredjedel brugt på ældreområdet, som bl.a. omfatter folkepension,” forklarer Louise Mathilde Justesen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Derudover udgjorde sygdom og invaliditet, herunder sygedagpenge, samt familie og børn, der bl.a. er udgifter til daginstitutioner og barselsdagpenge, også en større del af posten ’Social beskyttelse’., De offentlige udgifter, hvis de var 1.000 kr. i alt, 2021, Anm.: Udgifterne er opdelt i 10 poster, som følger , COFOG-klassifikationen, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/OFF29,  , Her kan du se udgifterne til alle poster samt underordnede poster i , fulde beløb og omregnet til 1.000 kr.,  , COVID-19-test og vaccinationsindsatsen , Næstefter ’Social beskyttelse’ følger udgifter til sundhedsvæsenet som den anden største post med 182 kr. Det er en markant stigning fra 167 kr. i 2020., ”Stigningen skal ses i lyset af test- og vaccinationsindsatsen i forbindelse med COVID-19. I 2021 blev antigentesten i stor grad taget i brug, og vaccinationer blev tilbudt til alle borgere,” siger Louise Mathilde Justesen., Af de 182 kr. til posten gik 126 kr. til hospitalstjenester, hvilket bl.a. omfatter almene hospitaler og specialhospitaler. Hospitalstjenester var dermed klart den største udgift under denne post og den næststørste udgift for hele 2021 næstefter ældreområdet., Kompensationer til erhvervslivet, Af de 1.000 kr. gik 80 kr. til den post, der hedder ’Økonomiske anliggender’ i 2021., ”I 2019 gik 62 kr. af tusindekronesedlen til denne post. Også her har COVID-19 haft en påvirkning på udgifterne. Det er nemlig under ’Økonomiske anliggender’, kompensationsordninger til erhvervslivet såsom lønkompensationen ligger,” forklarer Louise Mathilde Justesen., Også i 2020 påvirkede COVID-19 posten, der svarede til 93 af de 1.000 kr., De resterende poster, 119 af de 1.000 kr. gik til 'Undervisning' i 2021. Heraf modtog folkeskoler og lignende 55 kr., mens både ungdomsuddannelser og højere og videregående uddannelser hver kostede 29 af 1.000 kr. Der gik også 119 kr. til posten ’Generelle offentlige tjenester’, der dækker over en bred vifte af offentlige aktiviteter såsom skattevæsenet, grundforskning på universiteter og økonomisk bistand til udlandet., Af poster, der kostede mindre end 100 kr. af tusindkronesedlen, er 'Fritid, kultur og religion' (32 kr.), 'Forsvar' (24 kr.), 'Offentlig orden og sikkerhed' (19 kr.), 'Miljøbeskyttelse' (7 kr.) samt 'Boliger og offentlige faciliteter' (2 kr.)., Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Louise Mathilde Justesen på tlf. 3917 3357 eller , lom@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-08-31-offentlige-udgifter-1000-kr

      Bag tallene

      Stor forskel på, hvor langt der er mellem valgstederne

      I 65 kommuner dækker valgstederne et større område, end de gjorde i 2005. I fem kommuner dækker valgstederne nu i gennemsnit et areal på 75 kvadratkilometer, mens de i København og Frederiksberg dækker under 2 kvadratkilometer i gennemsnit. , 21. november 2017 kl. 11:00 , Af , Magnus Nørtoft, Der er blevet længere mellem valgstederne siden det første valg til de nuværende kommuner i 2005. For tolv år siden dækkede valgstederne i gennemsnit 23 kvadratkilometer, mens de i år vil dække 31 kvadratkilometer i gennemsnit, viser tal fra Danmarks Statistik,, KMD’s valgside, og Indenrigsministeriet. , Der er imidlertid stor forskel på, hvor stort et område valgstederne dækker forskellige steder i landet. I bykommuner omkring hovedstaden dækker et valgsted det mindste areal – i Frederiksberg og København dækker valgstederne i gennemsnit under 2 kvadratkilometer. I Syddjurs, Viborg, Holstebro og Billund dækker valgstederne i gennemsnit over 75 kvadratkilometer. Men det er valgstedet i Læsø Kommune, som med 119 kvadratkilometer har det største opland., Der er også stor forskel på, hvor meget større valgstedernes opland er blevet siden 2005. Området, som valgstederne i gennemsnit dækker, er vokset med over 30 kvadratkilometer i syv kommuner. Dækningsområdet er med 79,6 kvadratkilometer i gennemsnit vokset mest i Læsø Kommune efterfulgt af Viborg (38,8 kvadratkilometer), Mariagerfjord (37,7 kvadratkilometer), Syddjurs (37,0 kvadratkilometer), Bornholm (36,0 kvadratkilometer), Norddjurs (34,2 kvadratkilometer) og Lolland (32,1 kvadratkilometer) kommuner., Generelt er valgstedernes dækningsområde vokset mest i kommunerne med langt til valgstederne i 2017. Således dækker valgstederne i de syv kommuner ovenfor mindst 50 kvadratkilometer i gennemsnit. Billund, hvor valgstederne i 2017 dækker 77,2 kvadratkilometer, er undtagelsen – her dækker valgstederne det samme område i år som i 2005., Se tal for alle kommunerne i , dette regneark, ., Færre valgsteder, Valgstedernes større opland skyldes, at antallet af valgsteder til valgene har været faldende siden kommunal- og regionsrådsvalget i 2005, hvor der var 1.842 valgsteder i Danmark ifølge , KMD’s valgsite, og Indenrigsministeriet. Til folketingsvalget i 2007 var der 1.645 og til kommunal- og regionsrådsvalget i år vil der være 1.388 tilbage - 25 pct. færre end i 2005. I forhold til det seneste folketingsvalg i 2015 er antallet af valgsteder dog kun faldet med et enkelt., Nedgangen i valgsteder falder sammen med, at man i 2007 med kommunalreformen reducerede antallet af kommuner fra 271 til 98., Kilde: Danmarks Statistik og KMD’s valgside., Der er imidlertid stor forskel på, hvor mange valgsteder kommunerne har lukket siden 2005. Ni kommuner har lukket mindst hvert andet valgsted, mens 32 kommuner har det samme antal valgsteder i 2017 som i 2005. I Aarhus Kommune har man i år et valgsted mere end i 2005., Læsø (66,7 pct.), Kerteminde (60,0 pct.) og Lolland (57,9 pct.) kommuner har skåret relativt mest i antallet af valgsteder., Målt i antal valgsteder er den største nedgang sket i Aalborg, hvor der i 2017 er 30 valgsteder færre end i 2005. Derefter følger Lolland med 22 valgsteder færre og Esbjerg med 19 færre. 16 kommuner har mindst ti valgsteder færre ved det kommende kommunalvalg end de havde i 2005., Halvdelen af de små valgsteder forsvundet, Det er særligt de små valgsteder, som ikke længere findes, viser tal for folketingsvalgene fra Danmarks Statistik. Disse valgsteder ligger ofte i tyndt befolkede områder. Antallet af valgsteder med mindre end 500 vælgere er således mere end halveret fra folketingsvalget i 2007 til valget i 2015, og antallet af valgsteder med mellem 500 og 999 vælgere er faldet med omkring en tredjedel. Til gengæld er antallet af valgsteder med mere end 5.000 vælgere steget fra i perioden., Kilde: , Danmarks Statistik, (statistikbanktabellerne FV15S01-10 og FV07S01-10), Danmarks Statistik har tidligere skrevet om , stemmeprocenter, ,, valgte fra lokallister, og kvinder valgt til de forskellige , kommunalbestyrelser, og , partier, .

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-11-21-Stor-forskel-paa-hvor-langt-der-er-mellem-valgstederne

      Bag tallene

      Samme kommune: Dem med bopæl og dem med arbejdssted tjener langt fra det samme

      Lønforskellen mellem lønmodtagere, der bor i en kommune, og lønmodtagere, der arbejder i samme kommune, er op til 15.000 kr. om måneden. , 17. november 2017 kl. 10:18 , Af , Magnus Nørtoft, Det er langt fra sikkert, at lønmodtagere med arbejde i en given kommune tjener det samme, som lønmodtagere med bopæl i kommunen gør. Sætter man lønmodtagerne med bopæl i en kommune overfor lønmodtagere med arbejdsplads i den samme kommune, viser det sig, at der i nogle kommuner er flere tusinde kroners forskel i gennemsnitlig månedsløn mellem de to grupper., Størst er , lønforskellen , i Dragør, hvor lønmodtagere med bopæl i kommunen i 2016 tjente 15.019 kr. mere om måneden end lønmodtagere, der arbejdede i Dragør. Også i Hørsholm (13.771 kr.), Gentofte (11.526 kr.), Furesø (11.471 kr.), Rudersdal (10.781 kr.) og Solrød (10.367 kr.) tjente lønmodtagere, der boede i kommunen mere end 10.000 kr. mere om måneden end dem, der arbejdede i kommunen i 2016. , Den store forskel i Dragør skyldes, at arbejdspladser i Dragør Kommune har den tredje laveste månedsløn i Region Hovedstaden, mens lønmodtagerne, som bor i Dragør har den 7. højeste månedsløn i Region Hovedstaden. , Den store lønforskel i Gentofte skyldes derimod ikke, at lønmodtagere med bopæl og lønmodtagere med arbejdsplads i kommunen ligger i forskellige ender af lønskalaen. Lønmodtagerene med arbejdsplads i Gentofte har den tredje højeste månedsløn sammenlignet med øvrige kommuner, mens lønmodtagere med bopæl i Gentofte har den højeste månedsløn af alle kommuner.  , Månedslønnen er den beregnede fuldtidsløn, så lønforskelle skyldes ikke i udgangspunktet, at nogle lønmodtagere er på deltid. , I den anden ende af skalaen var der tre kommuner, hvor månedslønnen for dem, der arbejdede dér, var mindst 5.000 kr. højere, end dem som boede i kommunen. Disse kommuner er Ballerup (5.926 kr.), Billund (5.280 kr.) og Brøndby (5.230 kr.). , Lønforskellen i Ballerup skyldes, at lønmodtagerene, som arbejder i Ballerup, har den højeste månedsløn blandt alle landets kommuner. Tilsvarende gælder for Billund, hvor arbejdsgiverne betalte den højeste månedsløn uden for hovedstadsområdet. , I København var forskellen 3.671 kr. i favør til lønmodtagerne med arbejdssted i kommunen., Lønmodtagere, som både arbejder og bor i samme kommune, tæller med i gennemsnittet for både dem med bopæl og dem med arbejdssted i kommunen. , Anm.: I grønne kommuner er månedslønnen for lønmodtagere, der arbejdede i kommunen højere end for dem, der boede i samme kommune. I blå kommuner var månedslønnen for lønmodtagere, der boede i kommunen højere end for dem, der arbejdede i samme kommune., Kilde: , Danmarks Statistik, Udover København og en række kommuner umiddelbart vest for hovedstaden skiller kommunerne Billund, Ikast-Brande (4.226 kr.) og Kalundborg (2.678 kr.) sig ud som kommuner, hvor lønmodtagerne med bopæl i kommunens månedsløn var under 2.000 kr. mindre end månedslønnen for dem, der arbejdede i kommunerne., Kommunerne, hvor lønmodtagerne med bopæl i kommunen fik forholdsmæssigt mest i lønningsposen i forhold til dem, der arbejdede i kommunerne, ligger stort set alle sammen i Region Hovedstaden eller på Østsjælland. Fanø, hvor lønmodtagernes bosiddende i kommunen havde en månedsløn, der var 6.421 kr. højere end dem, der havde arbejdsplads i kommunen, er undtagelsen. Ellers er kommunerne Odder (3.945 kr.), Skanderborg (3.718 kr.), Favrskov (3.432 kr.) og Rebild (3.314 kr.) de kommuner udenfor hovedstadens opland, hvor lønforskellen mellem lønmodtagere med bopæl og arbejdssted var størst i dem med bopæl i kommunens favør. , Danmarks Statistik har for nyligt udgivet en , analyse, , der ser på, hvor stor en del af kommunernes skatteindtægter, der kommer fra arbejde udenfor kommunegrænsen., Kontakt: Chefkonsulent Maria Boye, 39 17 34 22, , mab@dst.dk

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-11-17-Dem-med-bopaal-og-dem-med-arbejdssted-tjener-langt-fra-det-samme

      Bag tallene
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation