Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1211 - 1220 af 2371

Analyser: Hvilke lønmodtagere deltager på offentlige voksen- og efteruddannelseskurser

Voksen- og efteruddannelseskurser dækker bredt fra kurser på grundskoleniveau til mere erhvervsrettede kurser og med vidt forskellige formål. Fx kan voksen- og efteruddannelseskurser bruges til at lære nye eller forbedre kompetencer hos den enkelte, så disse stemmer bedre overens med, hvad der kræves i nuværende eller fremtidig job. Gennem voksen- og efteruddannelseskurserne kan hele uddannelser også tages., Eksempelvis er masteruddannelsen en voksenuddannelse, der svarer til en kandidatuddannelse. Desuden kan kurserne også hjælpe én videre gennem det ordinære uddannelsessystem, da adgangsgivende fag til en videregående uddannelse kan tages som et voksen- og efteruddannelseskursus., I denne analyse ses der nærmere på, hvad der kendetegner de lønmodtagere og deres arbejdspladser, der i højere grad end andre lønmodtagere deltager på offentlige voksen- og efteruddannelseskurser., Analysens hovedkonklusioner:, Brugen af de offentligt udbudte voksen- og efteruddannelseskurser faldt fra skoleåret 2014/2015 til 2019/2020 med 29 pct. Alene fra 2018/2019 til 2019/2020 faldt kursusaktiviteten med 22 pct., hvilket til dels kan tilskrives nedlukningen af uddannelsesinstitutionerne under COVID-19. , Det var i skoleåret 2018/2019 især større arbejdspladser, hvor medarbejderne deltog i voksen- og efteruddannelseskurser. 12 pct. af medarbejderne fra arbejdspladser med over 249 ansatte deltog på mindst ét voksen- og uddannelseskursus, mens kursisterne udgjorde 7 pct. af medarbejderne fra arbejdspladser med 1-9 ansatte., Faglærte deltog oftere i kurser end tilfældet var for andre uddannelsesgrupper i skoleåret 2018/2019 – det er dog primært korte kurser. Ufaglærte har derimod det højeste aktivitetsniveau. Det er især på gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelseskurser samt øvrige kurser, hvor deres tid blev lagt., Indvandrere deltog i højere grad i voksen- og efteruddannelse end personer af dansk oprindelse og efterkommere. Andelen af kursister var 8 procentpoint højere for indvandrerne end for de to andre herkomstgrupper, hvor omkring 10 pct. havde været på mindst ét voksen- og efteruddannelseskursus., Hent som pdf, Hvilke lønmodtagere deltager på offentlige voksen- og efteruddannelseskurser, Kolofon, Hvilke lønmodtagere deltager på offentlige voksen- og efteruddannelseskurser, Emnegruppe: Uddannelse og forskning, Udgivet: 25. november 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:16, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/47577-hvilke-loenmodtagere-deltager-paa-offentlige-voksen-og-efteruddannelseskurser

Analyse

Analyser: Hvor var de lønkompenserede et år senere?

I foråret 2020 lukkede store dele af det danske samfund ned som følge af COVID-19. For at mindske sundhedskrisens økonomiske omkostninger blev der stillet en række hjælpepakker til rådighed - en af disse var lønkompensationsordningen. Ordningen gjorde det muligt for arbejdsgiverne at hjemsende medarbejdere med løn i stedet for at afskedige dem., Denne analyse ser nærmere på hvem, der i april 2020 var hjemsendt på lønkompensation, og hvordan det er gået de kompenserede medarbejdere i maj året efter. Analysen ser bl.a. på tilknytningen til arbejdsmarkedet og ny lønmodtagerbeskæftigelse., Analysens hovedkonklusioner:, Blandt de lidt over 113.000 hjemsendte heltidsmedarbejdere i april 2020 var omtrent 103.000 i beskæftigelse i maj 2021. Heraf arbejdede ca. 86.000 heltid, mens næsten 12.400 arbejdede deltid (evt. i kombination med studie), og 4.300 atter var på lønkompensation., Omkring 10.600 af de hjemsendte heltidsmedarbejdere var ikke i beskæftigelse 13 måneder senere, og heraf var 3.300 personer på arbejdsløshedsdagpenge svarende til 3 pct. at de lønkompenserede heltidsmedarbejdere., 81.000 af de 113.000 hjemsendte heltidsmedarbejdere var ansat hos samme arbejdsgiver 13 måneder senere. Næsten 16.000 – svarende til 14 pct. – havde både fundet ny arbejdsgiver og skiftet branche. For de ikke hjemsendte i den private sektor var det også tilfældet for 14 procent., Ruteflyvning , er den branche, hvor den højeste andel af de lønkompenserede 13 måneder senere havde forladt branchen. Det drejede sig om 1.200 hjemsendte svarende til halvdelen af alle lønkompenserede i branchen. 700 af disse var 13 måneder senere ikke lønmodtagere i Danmark, og 500 var skiftet til andre brancher., Andelen af ufaglærte var højere blandt de hjemsendte, der ikke længere var i lønmodtagerbeskæftigelse i maj 2021 end blandt dem, der var lønmodtagere. Ufaglærte lønmodtagere udgjorde 29 pct. af de hjemsendte uden job, mens andelen var 23 pct. for dem i lønmodtagerjob i maj 2021., Hent som pdf, Hvor var de lønkompenserede et år senere?, Kolofon, Hvor var de lønkompenserede et år senere?, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 2. december 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:18, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/47657-hvor-var-de-loenkompenserede-et-aar-senere

Analyse

Analyser: Årsager til forskelle i opgørelserne af statens overskud de seneste år

De seneste tre år har opgørelserne af statens overskud i statsregnskabet henholdsvis nationalregnskabet udvist store forskelle, især i 2015 er forskellen markant, hvilket har fået en del opmærksomhed fra bl.a. Eurostats, Finansministeriets og bankøkonomers side. Analysen ser på udviklingen i statens overskud for perioden 2005 til 2015 som det opgøres i statsregnskabet og nationalregnskabet og belyser årsagerne til de senere års store forskelle mellem de to opgørelser., Analysens hovedkonklusioner:, I en række år har der været en forholdsvis tæt sammenhæng mellem statsregnskabets og nationalregnskabets opgørelser af statens overskud/underskud, men fra 2013 til 2015 har der været betydelige forskelle, og især i 2015 er forskellen på 66 mia. kr. markant mellem de to saldoopgørelser. , Forskellen kan generelt henføres til, at opgørelsesprincipperne for de to saldoopgørelser afviger på en række centrale områder. Især på skatte- og afgiftsområdet er der en forskellig periodisering i de to saldoopgørelser, som på kort sigt kan bevirke store forskelle i opgørelsen af skatteprovenuet, men på længere sigt vil disse forskelle blive udjævnet. , Den vigtigste årsag til forskellen i de to opgørelser fra 2013 til 2015 er ekstraordinært store skatteperiodiseringer i nationalregnskabet. Dette skyldes især historisk store udsving i provenuet fra skatten på pensionsafkast, som i perioden har bevirket markante skatteperiodiseringer på op til ca. 35 mia. kr., Selskabsskatter og personskatter samt moms mv. har hver især medvirket til skatteperiodiseringer på op til 10 mia. kr. fra 2013 til 2015. , Øvrige faktorer, bl.a. korrektioner for det statsgaranterede kommunale udskrivningsgrundlag og korrektioner for tilsagnsordninger, har også bidraget til forskelle mellem de to opgørelser af statens saldo på i alt omkring 10 mia. kr. fra 2013 til 2015., Hent som pdf, Årsager til forskelle i opgørelserne af statens overskud de seneste år, Kolofon, Årsager til forskelle i opgørelserne af statens overskud de seneste år, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 5. oktober 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:14, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/27495-aarsager-til-forskelle-i-opgoerelserne-af-statens-overskud-de-seneste-aar

Analyse

Analyser: Hvornår er små virksomheder små?

99 pct. af alle danske virksomheder inden for de private byerhverv kan karakteriseres som små og mellemstore virksomheder - de såkaldte SMV'er. Erhvervspolitikken har et særligt fokus på denne gruppe af virksomheder, da de betragtes som en vigtig kilde til økonomisk vækst og jobskabelse i Danmark, blandt andet gennem eksport., Små og mellemstore virksomheder er statistisk defineret ved at have færre end 250 fuldtidsansatte. Men måske burde andre faktorer også spille ind ved identifikation af ”reelle” små og mellemstore virksomheder? Hvis en virksomhed indgår i en koncern, har den ofte bedre adgang til finansiering, forskning, specialistviden eller eksportmarkeder., I denne analyse undersøges SMV’ernes koncernrelation, for på den baggrund at analysere om de tilsyneladende små og mellemstore virksomheder i virkeligheden også er små og mellemstore., Analysens hovedkonklusioner: , , 75 pct. af de danske SMV’er er uafhængige i den forstand, at de ikke indgår i en koncernrelation med én eller flere andre virksomheder i Danmark. De uafhængige SMV’ere står for en tredjedel af den samlede beskæftigelse blandt SMV’erne., Koncerntilknyttede SMV’er, inklusiv de udenlandsk ejede, er mere internationalt orienterede, idet de står for 88 pct. af den samlede vareeksport fra SMV’er i industrien., 723 SMV’er indgår i koncerner med 250 eller flere fuldtidsansatte. Dette svarer til ca. 2 pct. af samtlige SMV’er. Til gengæld står disse virksomheder for næsten halvdelen af den samlede vareeksport fra SMV’er i industrien., Der er en betydelig økonomisk aktivitet og især eksport, som ikke nødvendigvis burde kategoriseres som en del af SMV’ernes aktivitet eller eksport, da en gruppe af disse virksomheder reelt ikke er små virksomheder, men knyttet til store koncerner med mulighed for at nyde stordriftsfordele i form af lettere adgang til finansiering, viden og eksportmarkeder., Hent som pdf, Hvornår er små virksomheder små?, Kolofon, Hvornår er små virksomheder små?, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 31. oktober 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:18, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jesper Moltrup-Nielsen, Telefon: 24 81 16 97

https://www.dst.dk/analyser/27867-hvornaar-er-smaa-virksomheder-smaa

Analyse

Analyser: Folkeskolelærere skifter oftere job efter nye arbejdstidsregler og folkeskolereform

I foråret 2013 blev folkeskolelærernes arbejdstidsregler ændret efter et regeringsindgreb, og kort tid efter indgrebet blev der desuden indgået en aftale om en folkeskolereform. De nye arbejdstidsregler og reformen betød, at mange folkeskolelærere fra skoleåret 2014/2015 mødte op til en ny hverdag, hvor de skulle undervise mere, og hvor der blev stillet større krav til, at de skulle være til stede på skolerne., Både folkeskolereformen og de nye arbejdstidsregler gav anledning til en intens offentlig debat, hvor der blandt andet var frygt for, at mange lærere ville forlade folkeskolen. Denne analyse ser på, om det faktisk skete, ved at undersøge lærernes mobilitet på arbejdsmarkedet fra 2010 og frem til i dag. Overordnet set er der tydelige tegn på ændret adfærd hos lærerne efter de nye arbejdstidsregler og folkeskolereformen, men størrelsen af ændringerne er i de fleste tilfælde moderat., Analysens hovedkonklusioner: , , Knap 11 pct. af folkeskolelærerne i august 2014 arbejdede året efter ikke længere i folkeskolen. Det er en lidt større andel (ca. 2-3 procentpoint) i forhold til årene før de nye arbejdstidsregler og folkeskolereformen., Godt 3½ pct. af folkeskolelærerne i august 2014 var året efter skiftet til en folkeskole i en anden kommune, hvilket er en markant større andel sammenlignet med før de ændrede arbejdstidsregler og reformen. Især i kommuner uden lokale aftaler om lærernes arbejdstid har flere lærere skiftet til en folkeskole i en anden kommune – dog ikke nødvendigvis til en kommune med en lokal aftale., Blandt folkeskolelærerne i august 2014 havde ca. 3½ pct. fundet arbejde i en ny branche året efter, og hermed er der lidt flere lærere, som har skiftet branche efter de nye arbejdstidsregler og folkeskolereformen end i de tidligere år. Lærerne fortsætter i høj grad med at arbejde i undervisningssektoren., Folkeskolelærernes sygefravær er steget efter de ændrede arbejdstidsregler og folkeskolereformen., Hent som pdf, Folkeskolelærere skifter oftere job efter nye arbejdstidsregler og folkeskolereform, Kolofon, Folkeskolelærere skifter oftere job efter nye arbejdstidsregler og folkeskolereform, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 16. november 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:21, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/28019-folkeskolelaerere-skifter-oftere-job-efter-nye-arbejdstidsregler-og-folkeskolereform

Analyse

Analyser: Færre og større pendlingsområder

Mange danskere pendler, og omfanget af pendlingen er stigende. Pendlingsmønstrene kan illustreres med pendlingsområder, der udgør en geografisk inddeling af Danmark, som repræsenterer lokale arbejdsmarkeder. Pendlingsområderne karakteriseres ved, at de fleste beskæftigede bor og arbejder inden for samme pendlingsområde., Inddelingen i pendlingsområder kan både bruges til at vurdere udviklingen i pendlingen over tid og til at illustrere de store forskelle i pendlingsmønstrene mellem forskellige grupper af beskæftigede., Analysens hovedkonklusioner: , , Ud fra pendlingen i 2014 kan Danmark inddeles i 29 pendlingsområder, mens det tilsvarende tal for 1980 er 77. Faldet i antallet af områder afspejler den øgede pendling igennem perioden., Ifølge analysens inddeling findes det største pendlingsområde omkring København med cirka en million beskæftigede. Herefter følger pendlingsområderne omkring Aarhus, Aalborg og Odense, som alle har mere end 150.000 beskæftigede., Mænd pendler længere end kvinder og har derfor færre pendlingsområder. For mænd kan Danmark i 2014 inddeles i 24 pendlingsområder, mens det tilsvarende tal for kvinder er 32 pendlingsområder., Jo højere uddannelsesniveau, desto færre pendlingsområder. Arbejdsmarkedet for de højest uddannede kan for 2014 inddeles i kun 9 pendlingsområder, mens tallet er 43 for de beskæftigede, som har det laveste uddannelsesniveau., Hent som pdf, Færre og større pendlingsområder, Kolofon, Færre og større pendlingsområder, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 22. november 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:23, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Thomas Thorsen, Telefon: 23 69 94 27 , Anne Kaag Andersen, Telefon: 91 37 64 25

https://www.dst.dk/analyser/28054-faerre-og-stoerre-pendlingsomraader

Analyse

Analyser: Boligejerskab kan forklare en stor del af formueuligheden

Mens indkomstfordelingen blandt de danske husholdninger er en af de mest lige i OECD, så er fordelingen af husholdningernes formuer mere ulige., Formue i fast ejendom er den største komponent i husholdningernes formue, og boligejere har en samlet nettoformue, der er 8 gange større end boliglejernes. Samlet er boliger det aktiv i husholdningernes formue, som i 2014 betyder mest for uligheden i formuefordelingen., Analysens hovedkonklusioner: , Familier, der er boligejere, har i gennemsnit en nettoformue, der er 8 gange højere end lejerne, mens de i gennemsnit har en indkomst, der er dobbelt så stor som lejernes. , Forskelle i indkomst, alder, uddannelsesmæssig baggrund og ægteskabelig status mellem boligejere og lejere kan kun delvist forklare formuegabet. , Uligheden i nettoformue kan tilskrives omtrent lige store bidrag fra pensioner, andre finan-sielle aktiver og boligformue/gæld. , Hent som pdf, Boligejerskab kan forklare en stor del af formueuligheden, Kolofon, Boligejerskab kan forklare en stor del af formueuligheden, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 20. december 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:28, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Laust Hvas Mortensen, Telefon: 91 37 64 21 , Katja Møller Hjelvang, Telefon: 28 18 48 47

https://www.dst.dk/analyser/28126-boligejerskab-kan-forklare-en-stor-del-af-formueuligheden

Analyse

Analyser: Hvor meget dyrere er det at leve i Grønland end i Danmark?

Forbrugerpriserne er højere i Grønland end i Danmark. Men hvor dyrt er det egentligt at leve i Grønland i forhold til Danmark? Og i forhold til resten af Norden? , Med udgangspunkt i undersøgelser af prisniveauerne foretaget i juli 2016 sammenlignes forbrugerprisniveauet i de to lande. Desuden ser denne analyse nærmere på forskelle i forbrugsmønstrene mellem de to landes indbyggere, som for nogle grupper af varer og tjenester er ret store., Analysens hovedkonklusioner:, Grønland har et forbrugerprisniveau, som er 6 pct. højere end Danmarks., Blandt EU og de nordiske lande er Grønland det dyreste land efterfulgt af Norge og Danmark. , Alkoholiske drikkevarer og tobak, er næsten dobbelt så dyre i Grønland som i Danmark, mens , Kommunikation, er 60 pct. dyrere., Bolig, vand, elektricitet, gas, mv., er ca. 12 pct. billigere i Grønland end i Danmark, mens , Diverse varer og tjenesteydelser, er ca. 21 pct. billigere., Køb af , Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, udgør 22 pct. af privatforbruget i Grønland – mod kun 12 pct. i Danmark. Til gengæld bruges en mindre andel af det private forbrug på bolig og trans-port i Grønland., Hent som pdf, Hvor meget dyrere er det at leve i Grønland end i Danmark?, Kolofon, Hvor meget dyrere er det at leve i Grønland end i Danmark?, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 1. marts 2017 kl. 09:00, Nr. 2017:4, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Zdravka Bosanac, Telefon: 61 15 16 74

https://www.dst.dk/analyser/28387-hvor-meget-dyrere-er-det-at-leve-i-groenland-end-i-danmark

Analyse

Analyser: Forskellen mellem mænds og kvinders indkomst er blevet mindre

Der er stadig ikke ligestilling mellem mænd og kvinder i Danmark, når det kommer til disponibel indkomst - indkomstgabet mellem de to køn var i 2015 på 17 pct. Der har dog været en bevægelse i retning mod større indkomstlighed mellem kønnene. , Den disponible indkomst er et udtryk for en persons samlede indkomst efter skat, og omfatter derfor både løn og andre typer af indkomster, som fx overførselsindkomst og formueindkomst., Denne analyse ser nærmere på udviklingen i indkomstgabet mellem mænd og kvinder fra 1990 til 2015. Analysen undersøger også udviklingen i andelen af kvinder, der har en højere indkomst end deres mandlige partner., Analysens hovedkonklusioner:, I 2015 var medianindkomsten for kvinder over 14 år på 170.800 kr., mens mændenes var 205.200 kr. Det svarer til et indkomstgab på 17 pct., Indkomstgabet mellem mænd og kvinder er blevet mindre gennem de sidste 25 år. Det gælder særligt i aldersgruppen 40-64 år., Mænd mellem 65 og 75 år har væsentligt højere private pensionsudbetalinger og dermed også højere indkomst end kvinder i samme alder. Det hænger blandt andet sammen med relativt store lønforskelle mellem kønnene gennem pensionisternes arbejdsliv., I 2015 havde 31 pct. af kvinderne i parforhold en højere indkomst end deres mandlige partner. I 1990 var den tilsvarende andel 22 pct., Hent som pdf, Forskellen mellem mænds og kvinders indkomst er blevet mindre, Kolofon, Forskellen mellem mænds og kvinders indkomst er blevet mindre, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 7. marts 2017 kl. 09:00, Nr. 2017:5, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jarl Christian Quitzau, Telefon: 23 42 35 03

https://www.dst.dk/analyser/28389-forskellen-mellem-maends-og-kvinders-indkomst-er-blevet-mindre

Analyse

Analyser: Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen giver et øjebliksbillede af, hvor stor en del af befolkningen som er i beskæftigelse, men fortæller ikke noget om, hvor mange der stabilt er i beskæftigelse, og hvor mange der har en mere ustabil eller turbulent tilknytning til arbejdsmarkedet., I denne analyse undersøges befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet over en treårig periode fra 2013 til 2015, og der foretages en dynamisk klassifikation af befolkningen på baggrund af arbejdsmarkedstilknytningen. Analysen er et eksempel på de nye indsigter om arbejdsmarkedet, som Danmarks Statistiks arbejdsmarkedsregnskab fremover vil give mulighed for., Analysens hovedkonklusioner:, Knap 60 pct. af befolkningen i alderen 25-64 år var stabilt i beskæftigelse i hele den betragtede treårige periode, og ca. 11 pct. var i næsten stabil beskæftigelse (i beskæftigelse i mindst 80 pct. af tiden)., I udkanten af arbejdsmarkedet var der ca. 6 pct. af befolkningen i alderen 25-64 år, som havde en ustabil beskæftigelsessituation (i beskæftigelse i 50 - 80 pct. af perioden) og ca. 7 pct. havde en turbulent beskæftigelsessituation (i beskæftigelse under 50 pct. af tiden i den 3-årige periode – dog mindst én dag). Knap 13 pct. var helt uden beskæftigelse, men i stedet fx på førtidspension. De resterende 3 pct. var i forskellige overgangsfaser., Personer, der var i turbulent beskæftigelse, havde kun en halvt så stor personlig indkomst som personer, der var i stabil beskæftigelse., Personer i turbulent beskæftigelse var i gennemsnit i beskæftigelse i lidt mere end en fjerdedel af tiden, mens de i over halvdelen af tiden var bruttoledige eller modtog offentlig forsørgelse., I gruppen med turbulent beskæftigelse havde 32 pct. kun en grundskoleuddannelse, hvorimod kun 13 pct. af personerne, der var i stabil beskæftigelse, havde en grundskoleuddannelse som højeste uddannelse., Personer, der var i ustabil eller turbulent beskæftigelse, arbejdede oftere i branchegruppen erhvervsservice end personer, som var mere stabilt i beskæftigelse., Hent som pdf, Seks ud af ti i stabil beskæftigelse, Kolofon, Seks ud af ti i stabil beskæftigelse, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 14. juni 2017 kl. 09:00, Nr. 2017:9, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Pernille Stender, Telefon: 24 92 12 33

https://www.dst.dk/analyser/28785-seks-ud-af-ti-i-stabil-beskaeftigelse

Analyse

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation