Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1181 - 1190 af 2375

Analyser: Land og by - hvor forskellig er boligprisen?

Der tales ofte om, at man kan få mere bolig for pengene på landet. Men hvor store er prisforskellene egentlig mellem land og by? I hvor høj grad kan man bytte en mindre lejlighed i byen til et stort hus på landet?, Denne analyse sammenligner gennemsnitlige købesummer og kvadratmeterpriser i hovedstadsområdet med priserne i storbyer, mellemstore byer, mindre byer og på landet. Analysen ser også på, om de relative prisforskelle mellem land og by er blevet større gennem perioden fra 2013 til 2021., Analysens hovedkonklusioner:, Den gennemsnitlige købesum og kvadratmeterpris falder i takt med faldende bystørrelse og er lavest i landdistrikter., I 2021 var den gennemsnitlige kvadratmeterpris for et enfamiliehus 41.800 kr. i hovedstadsområdet og 9.400 kr. i landdistrikter. Samme mønster gælder for ejerlejligheder, hvor den gennemsnitlige kvadratmeterpris var 46.100 kr. i hovedstadsområdet og 13.800 kr. i landdistrikter., En lejlighed på 80-90 kvm i hovedstadsområdet kan byttes til tre typiske enfamiliehuse på 140-150 kvm på landet – eller til 417 kvm enfamiliehus på landet., Forskellen mellem land og by bliver mindre, når der tages hensyn til byggeåret. Hvis der kun ses på nyere boliger bygget efter år 2000, kan en lejlighed på 80-90 kvm i hovedstadsområdet byttes til 230 kvm enfamiliehus på landet., Boligerne er steget i pris fra 2013 til 2021 både på landet og i byerne, men forskellene mellem land og by er blevet større. I 2013 kunne man fx bytte en lejlighed i hovedstadsområdet på 80-90 kvm til 314 kvm enfamiliehus på landet – mod 417 kvm enfamiliehus på landet i 2021., Hent som pdf, Land og by - hvor forskellig er boligprisen?, Kolofon, Land og by - hvor forskellig er boligprisen?, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 7. juli 2022 kl. 08:00, Nr. 2022:8, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jakob Holmgaard, Telefon: 24 87 64 56

https://www.dst.dk/analyser/48868-land-og-by-hvor-forskellig-er-boligprisen

Analyse

Analyser: Brugere af antidepressive lægemidler fra 2011-2021

I 2021 indløste 9 pct. af den voksne danske befolkning mindst én recept på antidepressive lægemidler. Denne gruppe af lægemidler anvendes til behandling af depression, men også til andre psykiske lidelser som panikangst, tvangstanker og social fobi. Men hvem er brugerne af antidepressive lægemidler, og hvordan har udviklingen været siden 2011?, Denne analyse belyser brugere af antidepressive lægemidler fra 2011 til 2021. Analysen ser blandt andet på brugernes køn, alder, geografi, familietype og tilknytning til arbejdsmarkedet., Analysens hovedkonklusioner:, Andelen af voksne, der har indløst mindst én recept på antidepressive lægemidler, har siden 2011 ligget på 11-13 pct. for kvinder og 6-8 pct. for mænd., 18 pct. af alle over 79 år var i 2021 brugere af antidepressive lægemidler. Blandt unge på 18-29 år var andelen 5 pct., hvilket både kan afspejle forskellige behov og behandlingsmetoder for forskellige aldersgrupper., I 2021 var andelen af brugere af antidepressive lægemidler på 12 pct. blandt enlige voksne, imens den tilsvarende andel blandt par var 8 pct. Forskellen mellem enlige og par har ligget stabilt på 4-5 procentpoint siden 2011., For personer i et parforhold er andelen af brugere af antidepressive lægemidler mindre, når der er hjemmeboende børn. Blandt de 40-49-årige i parforhold var andelen i 2021 på hhv. 10 pct. for personer uden hjemmeboende børn, 9 pct. for personer med ét hjemmeboende barn og 7 pct. for personer med mindst to hjemmeboende børn., Andelen af brugere af antidepressive lægemidler var i 2021 højest blandt personer uden for arbejdsstyrken. De højeste andele var blandt personer i jobafklaringsforløb (42 pct.) og ressourceforløb (36 pct.). Den tilsvarende andel blandt beskæftigede var 6 pct. i 2021., Landkommunerne havde i 2021 den højeste andel af brugere af antidepressive lægemidler (11 pct. af alle voksne), imens hovedstadskommunerne havde den laveste andel (7 pct. af alle voksne)., Hent som pdf, Brugere af antidepressive lægemidler fra 2011-2021, Kolofon, Brugere af antidepressive lægemidler fra 2011-2021, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 28. februar 2023 kl. 08:00, Nr. 2023:2, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/50869-brugere-af-antidepressive-laegemidler-fra-2011-2021

Analyse

Analyser: Hvem er vaccineret mod COVID-19?

I 2021 og 2022 fik alle danskere, der var fyldt 5 år, tilbudt vaccination mod COVID-19. Over 90 pct. af den voksne befolkning tog imod tilbuddet., Denne analyse opdeler befolkningen efter alder, geografi, oprindelsesland, uddannelse og beskæftigelse og ser på, hvordan andelen af vaccinerede varierer. Den sidste del af analysen opgør hvilke familier, der har taget imod tilbud om vaccination af deres børn under 12 år. Personer, der har fået to vaccinestik eller et stik med vaccinen fra Johnson & Johnson, betragtes som færdigvaccinerede. , Analysens hovedkonklusioner:, 91 pct. af den voksne befolkning er færdigvaccineret mod COVID-19 1. januar 2023. Fordelt på alder er vaccinationsgraden højest i de ældste aldersgrupper og lavest blandt 18-39-årige., I alle kommuner er mere end 80 pct. af de voksne vaccineret. Vaccinationsgraden varierer fra 95 pct. i Allerød og Skanderborg Kommuner til 81 pct. i Ishøj Kommune., Blandt voksne indvandrere er 77 pct. vaccineret. Andelen blandt indvandrere er lavest blandt personer fra Rumænien (53 pct.) og Polen (57 pct.). 94 pct. af personer med dansk oprindelse er vaccineret., Personer i beskæftigelse er oftere vaccineret end ledige og personer uden for arbejdsstyrken. 93 pct. af de 30-64-årige i beskæftigelse er vaccineret, mens det gælder for 81 pct. af ledige og personer uden for arbejdsstyrken i samme aldersgruppe., 40 pct. af de 5-11-årige er vaccineret. Vaccinationsgraden for børnene stiger med alderen, idet 22 pct. af de 5-årige er vaccineret, mens det gælder for 57 pct. af 11-årige., Vaccinationsgraden blandt børn af en mor med grundskole som højest fuldførte uddannelse og blandt dem med mødre under er 30 år, er lavere end blandt de øvrige børn, ., Hent som pdf, Hvem er vaccineret mod COVID-19?, Kolofon, Hvem er vaccineret mod COVID-19?, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 9. marts 2023 kl. 08:00, Rettet: 9. marts 2023 kl. 09:40, Nr. 2023:3, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Magnus Nørtoft, Telefon: 42 46 19 45

https://www.dst.dk/analyser/50879-hvem-er-vaccineret-mod-covid-19

Analyse

Analyser: Førstegangsfødende er blevet ældre

I 2022 fødte 26.300 kvinder i Danmark deres første barn, og gennemsnitsalderen for førstegangsfødende var 29,9 år. Men hvem får typisk børn senere i livet, og er gruppen af førstegangsfødende anderledes i 2022 end tidligere?, Denne analyse ser nærmere på førstegangsfødende. Analysen ser blandt andet på aldersfordelingen over tid samt gennemsnitsalderen på tværs af kommuner og familietyper., Analysens hovedkonklusioner:, I 1973 var 63 pct. af de førstegangsfødende under 25 år, mens 0,2 pct. var mindst 40 år. I 2022 var andelen af førstegangsfødende under 25 år faldet til 12 pct., mens andelen i kategorien 40+ år var steget til 2,8 pct., Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende er steget på tværs af alle kommuner siden 1986. Gennemsnitsalderen er generelt højest i hovedstadskommunerne og lavest i landkommunerne. Opgjort for førstegangsfødende fra 2018-2022 var den højeste gennemsnitsalder i Dragør Kommune (31,8 år), mens den laveste var i Lolland Kommune (27,0 år)., En tredjedel (32 pct.) af de førstegangsfødende i 2022 var gift på tidspunktet for fødslen. Blandt førstegangsfødende med dansk oprindelse var 26 pct. gift. For indvandrere med vestlig og ikke-vestlig oprindelse var det hhv. 49 pct. og 70 pct., Mødre med grundskole som højest fuldførte uddannelse har i gennemsnit fået deres første barn 6,5 år tidligere end mødre med en lang videregående uddannelse. Denne del af analysen tager udgangspunkt i alle mødre, der var 45 år i 2022, da langt de fleste i denne aldersgruppe forventes at have afsluttet deres endelige uddannelse samt fået første barn., Førstegangsfødende i 2022, der fik barn tidligt (under 25 år), havde oftere selv en mor, der fik første barn i en tidlig alder., Hent som pdf, Førstegangsfødende er blevet ældre, Kolofon, Førstegangsfødende er blevet ældre, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 12. september 2023 kl. 08:00, Nr. 2023:8, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/51827-foerstegangsfoedende-er-blevet-aeldre

Analyse

Analyser: Forskellen mellem mænds og kvinders indkomst er blevet mindre

Der er stadig ikke ligestilling mellem mænd og kvinder i Danmark, når det kommer til disponibel indkomst - indkomstgabet mellem de to køn var i 2015 på 17 pct. Der har dog været en bevægelse i retning mod større indkomstlighed mellem kønnene. , Den disponible indkomst er et udtryk for en persons samlede indkomst efter skat, og omfatter derfor både løn og andre typer af indkomster, som fx overførselsindkomst og formueindkomst., Denne analyse ser nærmere på udviklingen i indkomstgabet mellem mænd og kvinder fra 1990 til 2015. Analysen undersøger også udviklingen i andelen af kvinder, der har en højere indkomst end deres mandlige partner., Analysens hovedkonklusioner:, I 2015 var medianindkomsten for kvinder over 14 år på 170.800 kr., mens mændenes var 205.200 kr. Det svarer til et indkomstgab på 17 pct., Indkomstgabet mellem mænd og kvinder er blevet mindre gennem de sidste 25 år. Det gælder særligt i aldersgruppen 40-64 år., Mænd mellem 65 og 75 år har væsentligt højere private pensionsudbetalinger og dermed også højere indkomst end kvinder i samme alder. Det hænger blandt andet sammen med relativt store lønforskelle mellem kønnene gennem pensionisternes arbejdsliv., I 2015 havde 31 pct. af kvinderne i parforhold en højere indkomst end deres mandlige partner. I 1990 var den tilsvarende andel 22 pct., Hent som pdf, Forskellen mellem mænds og kvinders indkomst er blevet mindre, Kolofon, Forskellen mellem mænds og kvinders indkomst er blevet mindre, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 7. marts 2017 kl. 09:00, Nr. 2017:5, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jarl Christian Quitzau, Telefon: 23 42 35 03

https://www.dst.dk/analyser/28389-forskellen-mellem-maends-og-kvinders-indkomst-er-blevet-mindre

Analyse

Analyser: Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen giver et øjebliksbillede af, hvor stor en del af befolkningen som er i beskæftigelse, men fortæller ikke noget om, hvor mange der stabilt er i beskæftigelse, og hvor mange der har en mere ustabil eller turbulent tilknytning til arbejdsmarkedet., I denne analyse undersøges befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet over en treårig periode fra 2013 til 2015, og der foretages en dynamisk klassifikation af befolkningen på baggrund af arbejdsmarkedstilknytningen. Analysen er et eksempel på de nye indsigter om arbejdsmarkedet, som Danmarks Statistiks arbejdsmarkedsregnskab fremover vil give mulighed for., Analysens hovedkonklusioner:, Knap 60 pct. af befolkningen i alderen 25-64 år var stabilt i beskæftigelse i hele den betragtede treårige periode, og ca. 11 pct. var i næsten stabil beskæftigelse (i beskæftigelse i mindst 80 pct. af tiden)., I udkanten af arbejdsmarkedet var der ca. 6 pct. af befolkningen i alderen 25-64 år, som havde en ustabil beskæftigelsessituation (i beskæftigelse i 50 - 80 pct. af perioden) og ca. 7 pct. havde en turbulent beskæftigelsessituation (i beskæftigelse under 50 pct. af tiden i den 3-årige periode – dog mindst én dag). Knap 13 pct. var helt uden beskæftigelse, men i stedet fx på førtidspension. De resterende 3 pct. var i forskellige overgangsfaser., Personer, der var i turbulent beskæftigelse, havde kun en halvt så stor personlig indkomst som personer, der var i stabil beskæftigelse., Personer i turbulent beskæftigelse var i gennemsnit i beskæftigelse i lidt mere end en fjerdedel af tiden, mens de i over halvdelen af tiden var bruttoledige eller modtog offentlig forsørgelse., I gruppen med turbulent beskæftigelse havde 32 pct. kun en grundskoleuddannelse, hvorimod kun 13 pct. af personerne, der var i stabil beskæftigelse, havde en grundskoleuddannelse som højeste uddannelse., Personer, der var i ustabil eller turbulent beskæftigelse, arbejdede oftere i branchegruppen erhvervsservice end personer, som var mere stabilt i beskæftigelse., Hent som pdf, Seks ud af ti i stabil beskæftigelse, Kolofon, Seks ud af ti i stabil beskæftigelse, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 14. juni 2017 kl. 09:00, Nr. 2017:9, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Pernille Stender, Telefon: 24 92 12 33

https://www.dst.dk/analyser/28785-seks-ud-af-ti-i-stabil-beskaeftigelse

Analyse

Analyser: Markant flere ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp finder arbejde

I september 2015 blev den lavere integrationsydelse indført til udlændinge og danskere, der har opholdt sig i Danmark i mindre end 7 ud af de seneste 8 år. Og i 2016 trådte den såkaldte 225-timersregel og kontanthjælpsloftet i kraft, som også gælder for modtagere af integrationsydelse. Formålet med disse tiltag var primært at styrke de økonomiske incitamenter til at arbejde., Denne analyse undersøger, om flere kontanthjælpsmodtagere mv. har fundet lønmodtagerbeskæftigelse efter indførelsen af integrationsydelsen, kravet om 225 timers arbejde og kontanthjælpsloftet. Analysen fokuserer på ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse, som har haft ophold i Danmark i mindre end 7 ud af de seneste 8 år., Analysens hovedkonklusioner:, Fra 2015 til 2016 steg beskæftigelsen markant for ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp mv., som har opholdt sig i Danmark i mindre end 7 ud af de sidste 8 år. I 2015 fandt under 1 pct. af gruppen hver måned et arbejde og denne andel var steget til mere end 2 pct. ved udgangen af 2016., Integrationsydelsen, 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet kan have bidraget til at øge overgangen til beskæftigelse, men også det øgede fokus på at få flygtninge i arbejde kan have medvirket. Det kan ikke bestemmes, hvor meget indflydelse ændringerne har haft hver især, da flere af ændringerne trådte i kraft samtidig. Endvidere kan også de generelt forbedrede konjunkturer have haft en virkning., De ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp mv. med ophold i Danmark i mindre end 7 ud af de seneste 8 år, som fandt beskæftigelse i 2016, arbejdede i gennemsnit 18 timer om ugen. Personerne har særligt fundet beskæftigelse inden for brancherne hoteller og restauranter samt rejsebureauer, rengøring og anden operationel service., Hent som pdf, Markant flere ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp finder arbejde, Kolofon, Markant flere ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp finder arbejde, Emnegruppe: Sociale forhold, Udgivet: 22. juni 2017 kl. 09:00, Nr. 2017:10, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Thomas Thorsen, Telefon: 23 69 94 27

https://www.dst.dk/analyser/28917-markant-flere-ikke-vestlige-indvandrere-paa-kontanthjaelp-finder-arbejde

Analyse

Analyser: Dansk akvakultur - vækst, udfordringer og beskæftigelse

Akvakultursektoren er verdens hurtigst voksende animalske fødevareproduktion. Store vækstrater i særligt Asien har medført, at der i dag på verdensplan produceres flere fisk i akvakultur, end der fanges i det traditionelle fiskeri., Derimod har produktionsmængden fra akvakultur i Danmark - og i resten af EU28 – stort set været konstant de seneste årtier, selvom vækst indenfor erhvervet længe har været en politisk målsætning. En øget akvakulturproduktion kunne potentielt skabe arbejdspladser i land- og yderkommuner og øge dansk eksport., Denne analyse kortlægger udviklingen i dansk akvakultur, som opdrætter fisk og skaldyr i dambrug og havbrug., Analysens hovedkonklusioner:, Den globale akvakulturproduktion af fisk og skaldyr er vokset med 83 pct. fra 2005 til 2015, mens Danmarks produktion i samme periode er vokset med knap 8 pct., 10 pct. af de konsumfisk, der produceres i Danmark, kommer fra akvakultur., I 2015 var der 218 akvakulturproduktionssteder i Danmark., De danske akvakulturanlæg er primært beliggende i land- og yderkommuner og beskæftigede i 2015, hvad der svarer til ca. 480 fuldtidsbeskæftigede., Den samlede omsætning for dansk akvakultur var på 1,4 mia. kr. i 2015., Hent som pdf, Dansk akvakultur - vækst, udfordringer og beskæftigelse, Kolofon, Dansk akvakultur - vækst, udfordringer og beskæftigelse, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 6. juli 2017 kl. 09:00, Nr. 2017:11, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jeppe Strandgaard Herring, Telefon: 24 44 43 06

https://www.dst.dk/analyser/28946-dansk-akvakultur-vaekst-udfordringer-og-beskaeftigelse

Analyse

Analyser: Store kommunale forskelle i iværksætteri

Fremkomst af nye firmaer er med til at skabe job, innovation og dynamik i dansk økonomi. Af samme grund findes der på nationalt plan en række ordninger, der har til formål at understøtte iværksætteri, ligesom kommunerne også bruger ressourcer på erhvervs-service, herunder på at fremme iværksætteri., Der er store forskelle i den geografiske udbredelse af nye firmaer, hvilket kortlægges i denne analyse. Analysen har særligt fokus på forskelle mellem bykommuner og kommuner i land- og yderområderne., Analysens hovedkonklusioner:, I 2015 blev der etableret 30.000 nye firmaer med knap 10.000 fuldtidsansatte. Det svarer til, at der blev oprettet omkring 8 nye firmaer pr. 1.000 indbygger mellem 16 og 64 år., Der etableres generelt flere nye firmaer i bykommunerne og færrest i yder- og landkommunerne. I fx Gentofte og København blev der oprettet henholdsvis 16 og 12 firmaer pr. 1.000 indbygger mellem 16 og 64 år. I den anden ende ligger Lolland, Nyborg og Sønderborg med omkring 5 nye firmaer pr. 1.000 indbygger i den erhvervsaktive alder., Blandt de nye firmaer i 2010, der fortsat eksisterede efter fem år, havde 15 pct. flyttet deres hovedsæde til en anden kommune. Der er en tendens til, at virksomheder i bykommunerne i højere grad flytter på tværs af kommunegrænser, hvilket særligt ses i hovedstadsområdet., • I 2015 brugte kommunerne omkring 425 mio. kr. på erhvervsservice og på at fremme iværk-sætteri. Generelt er udgifterne pr. indbygger mellem 16 og 64 år relativt høje i yderkommunerne og forholdsvise lave i bykommunerne., Hent som pdf, Store kommunale forskelle i iværksætteri, Kolofon, Store kommunale forskelle i iværksætteri, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 5. oktober 2017 kl. 09:00, Nr. 2017:12, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/29377-store-kommunale-forskelle-i-ivaerksaetteri

Analyse

Analyser: Størstedelen af de danske naturarealer er ejet af private

Mange danskere nyder at bruge de naturområder og andre rekreative områder, der findes tæt på deres bopæl. Der er dog store forskelle på, hvor meget natur, der er til rådighed i de forskellige kommuner. Der er også store kommunale forskelle på, hvilken natur der er tilgængelig, og hvem der ejer naturområderne. Mens der i nogle kommuner primært findes store privatejede skove, heder eller vådområder, er der i andre kommuner primært kommunalt ejede parker og anlæg., I denne analyse præsenteres - på baggrund af det grønne nationalregnskab – en opgørelse af naturarealerne i de danske kommuner, ligesom det undersøges, hvem der ejer den danske natur., Analysens hovedkonklusioner:, Naturarealer udgør en fjerdedel af Danmarks samlede areal, svarende til ca. 1.840 m2 natur pr. indbygger., Skov udgør ca. halvdelen af naturarealerne. Våde og tørre lysåbne naturtyper, som fx hede, moser og enge, udgør samlet 36 pct., vandløb og søer udgør 9 pct., mens parker og andre rekreative områder udgør 4 pct., 20 pct. af de danske naturarealer ejes af staten, mens 6 pct. ejes af kommunerne. Privatper¬soner, foreninger, virksomheder og andre private aktører ejer den største andel (74 pct.)., Naturarealer i tæt befolkede områder er oftere kommunalt ejet (32 pct.) end naturarealerne i tyndere befolkede områder (under 10 pct.)., På landsplan er der ca. 950 m2 skov pr. indbygger, men tallet varierer mellem kommunerne fra 0,1 m2 skov pr. indbygger på Frederiksberg til 14.400 m2 skov pr. indbygger på Læsø., Hent som pdf, Størstedelen af de danske naturarealer er ejet af private, Kolofon, Størstedelen af de danske naturarealer er ejet af private, Emnegruppe: Miljø og energi, Udgivet: 31. oktober 2017 kl. 09:00, Nr. 2017:14, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Ingeborg Vind, Telefon: 24 83 51 49

https://www.dst.dk/analyser/29460-stoerstedelen-af-de-danske-naturarealer-er-ejet-af-private

Analyse

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation