Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1931 - 1940 af 2325

    NYT: Dyr energi udfordrede industrien mere end COVID

    International organisering og outsourcing (tillæg) 2023 globale udfordringer for danske virksomheder

    21. august 2024, 2021-2023 var præget af ekstraordinære globale udfordringer, der også påvirkede danske virksomheders globale værdikæder. Det viser den seneste undersøgelse om international organisering og outsourcing: , Fire ud af ti outsourcede job er højtkvalificerede, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:234). Den største udfordring i perioden var øgede omkostninger til råvarer pga. stigende energipriser, hvilket 57 pct. af de adspurgte virksomheder svarede var vigtigt eller meget vigtigt for organisering af deres globale værdikæder. Det gjaldt især virksomhederne inden for , industri, , hvor 83 pct. af virksomhederne svarede, at stigende energipriser påvirkede organiseringen af deres globale værdikæder. Industrien var også markant påvirket af andre stigninger i omkostninger, forsyningsmangel i eksisterende værdikæder eller transportudfordringer. Derimod var dansk industri i lidt mindre grad berørt af COVID-19 udfordringer, miljøpolitiske begrænsninger eller effekten af sanktioner mod Rusland., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/orgout60 , Importører af varer fra udlandet var påvirket af forsyningsmangel, De globale udfordringer har også haft en effekt for den delpopulation af virksomheder i undersøgelsen, der importerer varer fra udlandet. I undersøgelsen er der ca. 2.500 virksomheder, primært inden for , industri, samt , handel og transport, , der plejer at importere varer direkte fra udlandet. Mere end to tredjedele (64 pct.) rapporterede, at forsyningsmangel i eksisterende værdikæder har påvirket deres organisering af globale værdikæder i perioden 2021-2023., Hvis man undersøger, hvor meget forsyningsmangel påvirkede disse virksomheder, fremkommer et par forskelle. Der er forskelle alt efter, om virksomheden, , der importerede varer direkte fra udlandet, også solgte varer til udlandet. De mest påvirkede virksomheder af forsyningsmangel, var dem, der både købte og solgte varer direkte til udlandet, hvor 74 pct. svarede, at forsyningsmangel havde en indflydelse på organiseringen af deres globale værdikæder. , Lidt mindre udfordret var de virksomheder, der enten kun var vareimportører eller -eksportører, . Blandt disse anså , fire ud af ti , virksomheder, at forsyningsmangel har haft en betydning, . 23 pct. af virksomheder uden direkte køb eller salg med udlandet var mindst påvirket af forsyningsmangel., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/orgout60, Information- og kommunikationsvirksomhederne var mildt berørt, For servicevirksomheder var perioden 2021-2023 generelt mindre udfordrende end for industrivirksomhederne. Virksomheder inden for , information, og, kommuni-kation, blev også berørt af stigende energipriser, men det var kun 27 pct. i denne branche, der rapporterede, at det har haft en betydning for organiseringen af deres globale værdikæder i perioden. Den næstvigtigste udfordring i denne branche var COVID-19 relaterede begrænsninger med 26 pct., Hvis man ser på, hvor stor betydning miljøpolitiske begrænsninger har haft for organisering af værdikæderne, er der også betydelig forskel mellem virksomheder inden for , information og kommunikation, og , industrien, . Niveauet inden for , industri, var højere end gennemsnittet med 46 pct., og inden for , information og, kommunikation, var der kun 9 pct. af virksomhederne, der var påvirket af denne udfordring. Generelt svarede 32 pct. af alle de undersøgte virksomheder, at denne udfordring var betydelig for deres internationale organisering., International organisering og outsourcing (tillæg) 2023 globale udfordringer for danske virksomheder, 21. august 2024 - Nr. 238, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: International organisering og outsourcing (tillæg), Kontakt, Alina Grecu, , , tlf. 30 55 18 24, Kilder og metode, Undersøgelsen af internationale organisering og outsourcing dækker alle virksomheder i Danmark med 50 eller flere ansatte, omregnet til fuldtidsansatte (årsværk), inden for de markedsmæssige byerhverv, inklusive den finansielle sektor. Tallene er baseret på indsamling af oplysninger fra 3.900 virksomheder. Statistikken belyser virksomhedernes engagement i de globale værdikæder og international outsourcing. Undersøgelsen er en delvis gentagelse af tidligere undersøgelser gennemført i 2007, 2012, 2017 og 2021., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, International organisering og outsourcing, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/54564

    Nyt

    NYT: Flest unge flyttede hjemmefra til en ny kommune

    Flytninger 2024

    26. juni 2025, I løbet af 2024 var der i alt 83.748 flytninger, hvor unge i alderen 15-29 år flyttede hjemmefra. I 2007 var det tilsvarende tal på 84.556 flytninger. I 2007 var der stort set lige mange 15-29-årige, som flyttede hjemmefra inden for kommunen som til en ny kommune. Det så anderledes ud i 2024, hvor der var færre end i 2007, som flyttede hjemmefra inden for kommunen og flere som flyttede til en ny kommune. I 2024 var der således 32.806 flytninger, hvor 15-29-årige flyttede hjemmefra inden for kommunen, svarende til et fald på 22 pct. i forhold til 2007, mens der tilsvarende var 50.942 flytninger til en ny kommune, hvilket svarer til en stigning på 20 pct. i forhold til 2007. Sidstnævnte antal har de seneste tre år ligget stabilt på omkring 50.000-51.000 flytninger blandt unge til en ny kommune, efter at antallet toppede i 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyung1, Siden 2007 er flest unge flyttet hjemmefra i 2020, Selvom antal flytninger, hvor 15-29-årige flyttede hjemmefra er faldet fra 84.556 flytninger i 2007 til 83.748 i 2024, svarende til et lille fald på 1 pct., så toppede antallet af denne flyttetype i 2020. Således var 2020 det år siden 2007, hvor flest unge flyttede hjemmefra. I 2020 var der 101.415 flytninger af denne flyttetype., Flest flytninger blandt unge mellem adresser, hvor forældre ikke bor, I løbet af 2024 var der 352.639 flytninger i alt blandt de 15-29-årige. Heraf udgjorde de førnævnte 83.748 flytninger, hvor unge i alderen 15-29 år flyttede hjemmefra, 24 pct. I forhold til fordelingen efter flyttetype blandt de 15-29-årige i 2024, så udgjorde flyttetypen , øvrige flytninger, med 58 pct. den største andel. Øvrige flytninger omfatter personer som flyttede mellem adresser, hvor ingen af personens forældre boede. Derudover udgjorde flytninger til forældre 10 pct. af alle flytninger i 2024 blandt de 15-29-årige, mens flytninger, hvor unge flyttede med eller mellem forældre udgjorde 9 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyung1, Store kommunale forskelle i unges flyttemønstre, Mens andelen af flytninger, hvor unge i alderen 15-29 år flyttede hjemmefra for hele landet udgjorde 24 pct. af samtlige flytninger i 2024 i denne aldersgruppe, så var der store forskelle mellem kommuner. Fem kommuner havde i 2024 andele på 15 pct. eller derunder. Disse kommuner var København (9 pct.), Aarhus (11 pct.), Frederiksberg (13 pct.) samt Aalborg og Odense (begge 15 pct.). Omvendt var der fire kommuner, som havde andele på mindst 50 pct. Disse kommuner var Fanø (54 pct.), Dragør (52 pct.), Allerød (51 pct.) og Læsø (50 pct.)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyung1, Flytninger 2024, 26. juni 2025 - Nr. 198, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Flytninger, Kontakt, Lars Peter Smed Christensen, , , tlf. 20 42 35 51, Kilder og metode, Den 26. juni 2025 er der offentliggjort seks nye tabeller om unges flytninger, som alle starter i 2007, da det er første år efter den seneste kommunalreform. Alle tabeller indeholder variablen flyttetype, således at man for de 15-29-årige kan se om flytningen enten vedrører flytninger fra forældre, flytninger til forældre, flytninger med/mellem forældre eller øvrige flytninger. Flyttetypen flyttet fra forældre omfatter flytninger, hvor unge i alderen 15-29 år flyttede fra en adresse, hvor mindst én forælder boede til en ny adresse, hvor ingen af personens forældre boede. Dette kan ses som et udtryk for antallet af flytninger, hvor unge flyttede hjemmefra. Se alle statistikbanktabeller vedr. flytninger i Danmark i , Statistikbanken, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/55725

    Nyt

    NYT: En tredjedel af årets bogsalg lå i 4. kvartal

    Bogsalg 2025

    26. marts 2026, I 2025 blev der solgt 9 mio. bøger i styksalg fra fysiske boghandlere og som websalg. Mere end en tredjedel af styksalget (37 pct.), som er ekskl. streaming, foregik i 4. kvartal, hvor der blev solgt 3,3 mio. bøger. At salget er størst sidst på året er en tendens, der også ses i tidligere år. Ud af de 9 mio. solgte bøger i 2025 udgjorde børne- og ungelitteratur 2,8 mio. (31 pct.), mens faglitteratur og skønlitteratur udgjorde hhv. 2,6 mio. (29 pct.) og 2,5 mio. (28 pct.) solgte bøger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bogs01, Bøger til små børn er den bedst sælgende genre, Bøger til de helt små, herunder billedbøger og aktivitetsbøger mv., var med omkring 1,5 mio. solgte eksemplarer, den bedst sælgende genre i 2025. Dette svarer til 17 pct. af det samlede bogsalg i året. , Krimier, thrillere og spændingsromaner, var den næstmest solgte genre med 920.000 eksemplarer, svarende til 10 pct. af salget, efterfulgt af , Skønlitteratur, for børn og unge, med 600.000 solgte eksemplarer. Herefter fulgte uspecificeret generel skønlitteratur med 550.000 solgte eksemplarer og , Biografier, sande fortællinger og ikke-fiktiv prosa, med 450.000 solgte eksemplarer. De ti mest solgte genrer udgjorde 64 pct. af årets samlede bogsalg., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bogs01, Salget af fagbøger topper til jul og skønlitteratur om sommeren, I december 2025 var 35 pct. af de solgte bøger faglitterære, herunder kogebøger og biografier, mens andelen af skønlitteratur udgjorde 26 pct. I sommerperioden var det omvendt. Især i juli måned er skønlitteratur som fx , Krimier, thrillere og spændingsromaner, og , Romantik og erotik, populært. Der blev i juli 2025 solgt 239.000 skønlitterære bøger, svarende til 33 pct. af bogsalget i denne måned, mens 24 pct. var fagbøger. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bogs04, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Statistikken om bogsalg blev første gang udgivet i 2024 og belyser styksalget af bøger fordelt på format, genre, udgivelsessprog og originalsprog. Statistikken er fortsat under udvikling, herunder hvad angår datakilder og dækning, og der kan derfor forekomme revisioner af de offentliggjorte tal. I forbindelse med denne udgivelse er der foretaget revisioner af tidligere offentliggjorte tal. Revisionerne gælder således også tidligere referenceperioder og omfatter mindre justeringer baseret på opdaterede oplysninger om bøgernes genre, format, sprog mv., Bogsalg 2025, 26. marts 2026 - Nr. 69, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. marts 2027, Alle udgivelser i serien: Bogsalg, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Bogsalgsstatistikken er baseret på transaktionsdata fra de største forhandlere af fysiske bøger, der er beriget med metadata fra DBK (Bogportalen) og Publizon. Kategorierne i Statistikbanken er dannet ved hjælp af disse metadata. Læs mere om kilder og metoder vedrørende undersøgelsen i , statistikdokumentationen om bogsalg, og på , emnesiden om litteratur, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bogsalg, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/55915

    Nyt

    NYT: Højeste billetsalg til danske film siden 2018

    Biografer og film 2025

    8. april 2026, I 2025 blev der solgt 3,7 mio. biografbilletter til danske film i de danske biografer, hvilket er det højeste antal siden 2018. Der blev i alt solgt 9,9 mio. billetter. Billetsalget til danske film udgjorde dermed 37 pct. af det samlede billetsalg, mens det i 2024 udgjorde 24 pct. Amerikanske film udgjorde dog, med 47 pct., den største andel af billetsalget i 2025. Det samme var tilfældet i de forrige syv år, med undtagelse af årene under COVID-19 i 2020 og 2021, hvor de danske film udgjorde den største andel af billetsalget., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bio2, Flere premierefilm i 2025, I 2025 havde 220 film premiere i de danske biografer. Det er 28 flere end i 2024 og tre færre end i 2023. Der blev solgt 9,1 mio. biografbilletter til premierefilmene i 2025, hvilket er 677.000 flere end året før, men færre end i 2018 og 2019, hvor der blev solgt hhv. 11,6 og 11,3 mio. billetter. I gennemsnit blev der solgt 41.000 biografbilletter pr. premierefilm i de danske biografer i 2025. Det er ca. på niveau med antallet af solgte billetter pr. premierefilm for perioden 2022-2024 (gennemsnitligt 42.000). I årene 2018-2019 blev der i gennemsnit solgt 51.000 billetter per premierefilm. Under COVID-19 i 2020 og 2021 blev der solgt 41.000 billetter per premierefilm., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bio5, Filmen , Ternet Ninja 3, solgte flest billetter i 2025, Filmen , Ternet Ninja 3, var årets bedst sælgende film med 752.000 solgte billetter. Ud af de ti bedst sælgende film var seks danske. Den næstmest sælgende film var , Den sidste viking, , som solgte 704.000 billetter. På tredjepladsen var , En Minecraft Film, med 370.000 solgte billetter. Der var tre film målrettet børn, unge og/eller familier på top-10 listen over årets mest populære film i 2025. De ti mest populære biograffilm stod for 38 pct. af det samlede billetsalg i året. , De 10 mest populære biograffilm. 2025, Nationalitet, Premiereuge, Solgte billetter,  ,  ,  , 1.000, Billetsalg i alt,  ,  , 9, 854, Ternet Ninja 3, DAN, 34, 752, Den sidste Viking, DAN, 41, 704, En Minecraft Film, USA, 14, 370, Under stjernerne på himlen, DAN, 12, 355, Rejseholdet: Det første mord, DAN, 36, 323, Zootropolis 2, USA, 48, 277, Bridget Jones - vild med ham, STO, 7, 263, Avatar 3: Fire and Ash, USA, 51, 260, Det nye år, DAN, 45, 257, Pigen med nålen, DAN, 4, 227, Kilde: Særkørsel, Biografer og film 2025, 8. april 2026 - Nr. 82, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. april 2027, Alle udgivelser i serien: Biografer og film, Kontakt, Cecilie Bryld Fjællegaard, , , tlf. 51 27 86 09, Kilder og metode, Statistikken omfatter spillefilm, som har været vist ved offentlige forestillinger i Danmark. Lukkede forestillinger, forestillinger i forskellige klubber mv. (fx pensionistklubber og børnefilmklubber) er ikke med i opgørelserne. Opgørelsen omfatter ikke Færøerne og Grønland., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Biografer og film, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/53887

    Nyt

    NYT: Fortsat flest medlemskaber i fodboldklubber

    Idræt og fritid 2014

    28. april 2015, Med i alt 615.000 medlemskaber i 2014 er fodbold fortsat den største sportsgren i den organiserede idræt. Medlemmerne er fordelt med 335.000 i Dansk Boldspil-Union (DBU), 256.000 i Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) og 24.000 i Dansk Firmaidræt. Det er knap 1 pct. flere medlemskaber end året før. Til sammenligning er gymnastik den andenstørste sportsgren med 505.000 medlemmer, dernæst kommer svømning med 374.000 medlemskaber (antallet er eksklusive Dansk Firmaidræt) og på en fjerdeplads ligger badminton med 218.000 medlemmer i 2014. Bemærk, at samme person kan have flere medlemskaber., Lidt færre medlemmer, Trods lidt flere medlemmer i DGI, faldt det samlede medlemstal i de tre store idrætsorganisationer i 2014. Antallet af medlemskaber var i alt 3.815.000 i 2014. Det er 1 pct. færre medlemsskaber end i 2013. , Meget idræt foregår uden for klubberne, Senest i 2012 blev der gennemført en undersøgelse af danskernes kulturvaner, hvor der blev spurgt til udøvelse af idrætsaktiviteter, uanset medlemskab af en klub. Fitness var med 28 pct. af befolkningen over 14 år den type idræt, som flest havde dyrket regelmæssigt inden for det seneste år., Samme undersøgelse omfatter også idrætsaktiviteter blandt børn (7-14 år). Den mest populære idrætsaktivitet var fodbold, hvor 41 pct. af børnene svarede, at de har spillet fodbold regelmæssigt inden for det seneste år., Idræt og fritid 2014, 28. april 2015 - Nr. 204, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Idræt og fritid, Kontakt, Søren Østerballe, , , tlf. 23 42 32 97, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra organisationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/19307

    Nyt

    NYT: Færre kursister på korte højskoleophold

    Kursister ved voksen- og efteruddannelse, højskoler - korte kurser 2013/2014

    25. marts 2015, Fra skoleåret 2012/2013 til 2013/2014 faldt antallet af kursister på korte højskoleophold med 7 pct. fra 34.400 til 32.100. Faldet følger efter en stigning fra 2011/2012 til 2012/2013. Det skal dog bemærkes, at to højskoler er lukket i løbet af det seneste skoleår, og at deres kursister ikke er regnet med., Almene og grundtvigske højskoler mest populære, Med en andel på 45 pct. tiltrak de almene og grundtvigske højskoler flest kursister på de korte kurser i 2013/2014. Derefter kom de fagspecialiserede højskoler med 18 pct. af kursisterne og seniorhøjskolerne med 16 pct. I forhold til det foregående skoleår har der dog været tilbagegang for de almene og grundtvigske, hvilket skyldes, at to højskoler har kategori til fagspecialiseret højskole - en kategori, der dermed har øget sin andel af kursisterne., For seniorhøjskolerne er faldet i antal kursister fra skoleåret 2011/2012 til 2012/2013 afløst af en stigning på 10 pct. for 2013/14, så antallet af kursister er nu er tilbage på niveauet fra 2011/2012. Gymnastik-, sports- og idrætshøjskolerne har haft en tilbagegang i antallet af korte kursister på 12 pct., Kursister på korte kurser, fordelt efter højskoletype og køn,  , 2012/2013, 2013/2014, Ændring,  , Mænd, Kvinder, I alt, Mænd, Kvinder, I alt, I alt.,  , antal, pct., I alt, 10, 045, 24, 328, 34, 374, 9, 502, 22, 591, 32, 093, -7, Almene og grundtvigske højskoler, 5, 015, 12, 080, 17, 095, 4, 405, 10, 031, 14, 436, -16, Seniorhøjskoler, 1, 092, 3, 735, 4, 827, 1, 221, 4, 065, 5, 286, 10, Gymnastik- sports og idrætshøjskoler, 1, 759, 2, 870, 4, 629, 1, 561, 2, 529, 4, 090, -12, Fagspecialiserede højskoler, 1, 472, 3, 488, 4, 961, 1, 719, 4, 093, 5, 812, 17, Kristne eller spirituelle højskoler, 393, 1, 214, 1, 607, 359, 975, 1, 334, -17, Livsstilshøjskoler, 177, 592, 769, 151, 539, 690, -10, Husholdnings- og håndarbejdsskoler, 52, 146, 198, 35, 133, 168, -15, Ungdomshøjskoler, 85, 203, 288, 51, 226, 277, -4, Fortsat langt flere kvinder end mænd, Der er fortsat langt flere kvinder end mænd på korte højskolekurser: 70 pct. af kursisterne i skoleåret 2013/2014 var kvinder og 30 pct. mænd. Året før var der 29 pct. mænd. Andelen af mænd var størst på de korte kurser på gymnastik-, sports- og idrætshøjskolerne med 38 pct. Den var færrest mandlige kursister på ungdomshøjskolerne med 18 pct. samt på husholdnings- og håndarbejdsskolerne med 21 pct. , Korte kurser tiltaler ældre, De korte højskolekurser appellerer i høj grad til de ældre, hvor de lange kurser i høj grad tiltaler de unge: 72 pct. af kursisterne på de korte kurser var 50 år eller derover i 2013/2014 - mod 71 pct. året før. 60 pct. var mindst 60 år i 2013/2014, en stigning fra 59 pct. året før. , Seniorhøjskolerne appellerer i sagens natur især til personer på 60 år eller derover, idet 99 pct. af kursisterne fra disse højskoler var i denne aldersgruppe. De almene og grundtvigske højskoler havde en andel på 65 pct., som er mindst 60 år, mens den tilsvarende andel på de fagspecifikke højskoler var 41 pct., Der var størst andel af unge under 25 år i gymnastik-, sports- og idrætsskolerne, hvor de udgjorde 18 pct.; sidste år var det 22 pct. af kursisterne., Kursister ved voksen- og efteruddannelse, højskoler - korte kurser 2013/2014, 25. marts 2015 - Nr. 146, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kursister ved voksen- og efteruddannelse, højskoler - korte kurser, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Højskolerne er inddelt i en typologi baseret på deres primære virkefelt. Korte højskoleophold er ophold under 12 uger, men oftest af 1-2 ugers varighed. Højskolerne sammensætter deres kursusudbud forskelligt på korte og lange kurser. Nogle højskoler gennemfører kun lange kurser, mens andre har både korte og lange kurser. Andre igen, fx alle senior-højskolerne, gennemfører udelukkende korte kurser. Husholdnings- og håndarbejdsskolerne er ikke egentlige højskoler, men på grund af deres højskolelignende kursusudbud er de medtaget i denne statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Højskolekurser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/19308

    Nyt

    NYT: Fald i omkostninger ved jern- og stålkonstruktioner

    Omkostningsindeks for anlæg 4. kvt. 2015

    5. februar 2016, Fra tredje til fjerde kvartal faldt omkostningerne ved jern- og stålkonstruktioner med 3,4 pct. I samme periode faldt omkostningerne ved asfaltarbejde med 0,9 pct., og betonkonstruktioner faldt med 0,1 pct., mens de steg med 0,8 pct. for jordarbejde. Indekset for vejarbejde, som er sammensat af asfaltarbejde, jordarbejde og betonkonstruktioner, faldt med 0,1 pct., Årligt fald i omkostningerne ved jern- og stålkonstruktioner, I forhold til fjerde kvartal 2014 faldt omkostningerne ved jern- og stålkonstruktioner 4,6 pct., mens de faldt med 2,4 pct. for asfaltarbejde. I samme periode steg omkostningerne ved jordarbejde med 2,8 pct., og betonkonstruktioner steg med 0,9 pct. Det sammensatte indeks for vejarbejde steg med 0,2 pct., Indeksenes anvendelse, Indeksene viser udviklingen i omkostningerne ved forskellige typer af anlægsarbejde. De bliver ofte benyttet til regulering af kontrakter og til belysning af konjunkturudviklingen, idet de er påvirket af udviklingen i råvarepriserne., Omkostningsindeks for anlæg,  ,  , Jord-, arbejde,  , Asfalt-, arbejde, Beton-, konstruk-, tioner, Jern-, og stål-, konstruk-tioner, Delindeks , for materiel og , maskiner, Vej-, arbejde,  ,  , 1. kvt. 1995 = 100, 2009, 1. kvt., 161,01, 157,51, 158,46, 159,54, 121,14, 159,19,  , 2. kvt., 162,70, 165,27, 156,97, 154,44, 121,14, 162,64,  , 3. kvt., 162,16, 169,80, 156,92, 154,14, 121,14, 164,24,  , 4. kvt., 162,80, 171,14, 156,54, 152,13, 122,51, 164,94, 2010, 1. kvt., 164,36, 173,48, 157,01, 153,21, 122,51, 166,58,  , 2. kvt., 165,51, 176,34, 164,55, 170,50, 122,51, 169,80,  , 3. kvt., 165,65, 177,10, 163,59, 167,19, 122,51, 169,95,  , 4. kvt., 166,40, 178,65, 163,15, 165,58, 122,51, 170,77, 2011, 1. kvt., 169,41, 187,90, 169,46, 179,92, 122,51, 177,00,  , 2. kvt., 170,10, 189,40, 168,25, 175,22, 123,30, 177,60,  , 3. kvt., 170,45, 191,25, 168,47, 175,64, 123,30, 178,53,  , 4. kvt., 170,99, 194,41, 167,71, 173,01, 123,30, 179,84, 2012, 1. kvt., 172,22, 200,59, 169,63, 177,15, 123,88, 183,21,  , 2. kvt., 170,71, 197,27, 168,06, 173,46, 123,88, 180,96,  , 3. kvt., 173,00, 200,22, 168,65, 172,56, 123,88, 183,15,  , 4. kvt., 172,16, 194,51, 167,46, 170,25, 123,88, 180,28, 2013, 1. kvt., 173,65, 195,72, 168,61, 171,28, 124,18, 181,58,  , 2. kvt., 173,47, 194,74, 166,66, 165,60, 124,18, 180,70,  , 3. kvt., 174,51, 195,86, 167,95, 168,65, 124,18, 181,83,  , 4. kvt., 173,72, 193,39, 167,51, 168,21, 124,18, 180,43, 2014, 1. kvt., 174,92, 193,11, 168,03, 167,14, 124,71, 180,89,  , 2. kvt., 175,06, 193,18, 168,10, 167,20, 124,71, 180,99,  , 3. kvt., 173,46, 192,79, 166,06, 164,04, 124,71, 179,79,  , 4. kvt., 171,60, 182,45, 164,85, 161,50, 124,71, 174,65, 2015, 1. kvt., 172,39, 179,06, 164,96, 162,67, 124,99, 173,61,  , 2. kvt., 173,06, 182,16, 164,95, 161,86, 124,99, 175,12,  , 3. kvt., 175,03, 179,70, 166,34, 159,57, 124,99, 175,18,  , 4. kvt., 176,35, 178,15, 166,26, 154,13, 124,99, 175,05,  ,  , procentvis ændring i forhold til foregående kvt., 2015, 4. kvt., 0,8, -0,9, -0,1, -3,4, 0,0, -0,1,  ,  , procentvis ændring i forhold til foregående år, 2015, 4. kvt., 2,8, -2,4, 0,9, -4,6, 0,2, 0,2,  ,  , 1. kvt. 1995 = 100, 2015, 1, 4. kvt., 176,55, 178,22, 166,64, 154,64, 124,99, 175,23, Anm.: 1. kvt. er opgjort 15. marts, 2. kvt. 15. juni, 3. kvt. 15. september og 4. kvt. 15. december., 1, Omkostninger til dagpengegodtgørelse er her indregnet i maksimalt omfang., Omkostningsindeks for anlæg 4. kvt. 2015, 5. februar 2016 - Nr. 54, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Omkostningsindeks for anlæg, Kontakt, Connie Andersen, , , tlf. 61 15 33 43, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/20637

    Nyt

    NYT: Flest tager voksen- og efteruddannelse på CBS

    Kursister ved voksen- og efteruddannelse, videregående kurser 2014

    2. juni 2015, 38.400 kursister har deltaget i voksen- og efteruddannelse på landets universiteter i undervisningsåret 2013/2014. 11.300 har deltaget i kurser på Copenhagen Business School (CBS), der dermed er det universitet, der har haft flest kursister på voksen- og efteruddannelse. Herefter følger Aarhus Universitet med 8.000 kursister og Syddansk Universitet med 7.800. Opgørelsen omfatter personer, der på universiteterne følger kompetencegivende efter- og videreuddannelse på videregående niveau, fx en master- eller en diplomuddannelse. Statistikken omfatter også kursister, der følger enkeltfag eller moduler på disse uddannelser eller på de almindelige fuldtidsuddannelser. Mange tager flere kurser og vil derfor indgå i statistikken flere gange. Således er der tale om, at 19.300 forskellige personer har fulgt årets næsten 40.000 kursusforløb., HD dominerer, Kursister på HD-uddannelserne udgør den største andel af studerende ved voksen- og efteruddannelse. Dette er også gældende på de tre universiteter, der har flest kursister. Af det samlede antal kursusforløb på universiteterne udgør kursister på HD-uddannelserne i alt 45 pct., I modsætning til de tre største udbydere af voksen- og efteruddannelse udbyder Københavns Universitet ikke HD-uddannelserne. På Københavns Universitet følger 4.000, eller 85 pct., kurser under de almindelige fuldtidsuddannelser. De fleste tager kun enkelte kurser eller moduler, og kun de færreste tager fx en hel bacheloruddannelse., Næsten 30 pct. følger andre diplom- eller masterkurser, Derudover følger 29 pct. af kursisterne andre diplomkurser end HD eller et masterkursus. For 23 pct. er der tale om et masterkursus, mens 6 pct. følger et kursus på en diplomuddannelse., Syv ud af ti deltager i kursus indenfor samfundsvidenskab, I alt deltager næsten 70 pct. af kursisterne i fag inden for det samfundsfaglige område. HD-kursisterne udgør den største gruppe, men også blandt de øvrige kursister er det samfundsfaglige område det største med 25 pct. Herefter følger det humanistiske område, som 12 pct. af kursisterne havde valgt. , Samlet niveau uændret, Det samlede antal kursister på universiteterne er kun steget lidt hen over de sidste fem år. Det er steget fra 37.700 i undervisningsåret 2009/2010 til 38.400 i den seneste årsperiode. , Flere kvindelige kursister, Antallet af kvindelige kursister er steget mere end antallet af mandlige kursister gennem de seneste 5 år, og forskellen mellem kønnene er derfor blevet mindre. I 2009/2010 var der 20.900 mandlige kursister og 16.900 kvindelige, mens der i 2013/2014 var 20.200 mandlige kursusdeltagere og 18.200 kvindelige. Der er dog stadig flere mandlige kursister end kvindelige., Kursister ved voksen- og efteruddannelse, videregående kurser 2014, 2. juni 2015 - Nr. 272, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kursister ved voksen- og efteruddannelse, videregående kurser, Kontakt, Christian Vittrup, , , tlf. 24 46 89 90, Statistik­dokumentation, Voksen- og efteruddannelse, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/20660

    Nyt

    NYT: Uændret antal på højskole efter flere års stigning

    Kursister ved voksen- og efteruddannelse, højskoler - lange kurser 2013/2014

    24. marts 2015, I skoleåret 2013/2014 var der 9.900 kursister på højskolernes lange kurser (dvs. kurser på 12 uger eller mere), og det er uændret i forhold til året før. Hermed er den stigende tendens fra de foregående år brudt. Det skal dog bemærkes, at to højskoler er lukket i 2013/2014, og selv om højskolerne har haft aktivitet i skoleåret, har Danmarks Statistik ikke kunnet få oplysninger om deres kursister., Almene og grundtvigske højskoler er mest populære, De almene og grundtvigske højskoler er den type højskoler, som har flest kursister, idet 3.900 eller 39 pct. af kursisterne valgte denne type højskole. Derefter kom gymnastik-, sports- og idrætshøjskolerne, som tiltrak 2.200 kursister, svarende til 22 pct. af alle kursister på lange højskoleophold. Den svage fremgang for de fagspecialiserede højskoler og tilbagegang for almene og grundtvigske højskoler skyldes, at to højskoler har skiftet kategori mellem disse typer. , Kursister fordelt efter højskoletyper og køn i skoleåret,  , 2012/2013, 2013/2014,  , Mænd, Kvinder, I alt, Mænd, Kvinder, I alt, Kursister i alt - lange kurser, 4, 176, 5, 678, 9, 854, 4, 225, 5, 633, 9, 858, Almene og grundtvigske højskoler, 1, 663, 2, 309, 3, 972, 1, 656, 2, 219, 3, 875, Gymnastik-, sports- og idrætshøjskoler, 1, 083, 1, 053, 2, 136, 1, 154, 1, 046, 2, 200, Fagspecialiserede højskoler, 741, 989, 1, 730, 725, 1, 036, 1, 761, Kristne eller spirituelle højskoler, 259, 384, 643, 249, 436, 685, Husholdnings- og håndarbejdsskoler, 186, 392, 578, 172, 393, 565, Livsstilshøjskoler, 142, 411, 553, 184, 416, 600, Ungdomshøjskoler, 102, 140, 242, 85, 87, 172, Størst stigning på livsstilshøjskoler, Den største stigning i antallet af kursister har fundet sted på livsstilshøjskolerne med en stigning på 9 pct. og på de kristne og spirituelle højskoler, som har 7 pct. flere kursister. På gymnastik-, sports- og idrætshøjskolerne er der en stigning på 3 pct. i antallet af kursister. Ungdomshøjskolerne, som er den mindste gruppe, har haft et fald på 29 pct., og husholdnings- og håndarbejdsskolerne er gået tilbage med 2 pct., Lidt flere mænd, Der er fortsat flest kvindelige kursister på de lange højskolekurser. I forhold til 2012/2013 er der dog en lille fremgang på 50 i antallet af mandlige kursister, mens det kvindelige antal kursister tilsvarende er gået lidt tilbage. Det rykker kønsbalancen lidt, idet der nu er 43 pct. mænd mod 42 pct. sidste år. Det er fortsat gymnastik-, sports- og idrætshøjskolerne, som har den højeste andel af mandlige kursister med 52 pct., og det er fortsat den eneste højskoletype, som har et flertal af mænd. Den største relative stigning i antallet af mandlige kursister er sket hos ungdomshøjskolerne og livsstilshøjskolerne. , Fortsat flest unge, På de fleste af højskoletyperne er der fortsat flest unge. Tallene for 2013/2014 viser dog en tendens til, at der kommer færre kursister på 25-24 år og tilsvarende flere over 35 år for nogle af højskoletyperne. Alt i alt er andelen af kursister på 35 år og derover øget fra 10 pct. til 12. pct., mens andelen af unge kursister under 25 år er faldet tilsvarende. , Især de kristne/spirituelle højskoler har øget deres andel af kursister ovre 35 år. Andelen af kursister over 35 år nu 43 pct., hvor det var 38 pct. sidste år. , På husholdnings- og håndarbejdsskolerne ses samme tendens. Her er andelen af kursister på 35 år og derover øget fra 17 pct. til 26 pct. For de fagspecialiserede højskoler er andelen øget fra 5 pct. til 8 pct. , Kursister ved voksen- og efteruddannelse, højskoler - lange kurser 2013/2014, 24. marts 2015 - Nr. 142, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kursister ved voksen- og efteruddannelse, højskoler - lange kurser, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Statistikken er baseret på folkehøjskolernes lange kurser, som er kurser af minimum 12 ugers varighed, som er afsluttet i perioden 1. august  - 31. juli. Højskolerne er inddelt i en typologi efter deres primære virkefelt. De korte kurser er af mindre end 12 ugers varighed, bliver offentliggjort i Nyt fra Danmarks Statistik, Husholdnings- og håndarbejdsskolerne er ikke egentlige højskoler, men på grund af deres højskolelignende kursusudbud er de medtaget i denne statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Højskolekurser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/19183

    Nyt

    NYT: Halvdelen kan nu se mere end 30 tv-kanaler

    Radio og tv 2014

    8. april 2015, Danskerne får stadig flere tv-kanaler at vælge mellem. I dag har halvdelen af alle husstande mere end 30 kanaler at vælge mellem, og væksten i andelen af husstande med mere end 50 kanaler er støt stigende. Indtil 2009 var gruppen af husstande med 31-50 tv-kanaler støt voksende. Herefter faldt antallet i takt med, at gruppen af husstande med flere end 50 tv-kanaler voksede. I 2014 havde 24 pct. af husstandene flere end 50 tv-kanaler til rådighed., 2 pct. har færre end fem tv-kanaler, Husstande med færre end fem tv-kanaler er faldet fra 17 pct. i 2008 til 2 pct. i 2012, hvorefter antallet siden har været stort set uændret. Faldet er sket i takt med, at det digitale sendenet blev introduceret, hvor der kom en række nye kanaler til. , Grupperne af danskere med hhv. 11-20 tv-kanaler og 21-30 tv-kanaler har hver ligget stabilt på samme niveau de seneste tre år. Men ser man lidt længere tilbage, har gruppen med 21-30 kanaler været faldende fra 19 pct. i 2008 til 15 pct. i 2014. Omvendt er gruppen af husstande med 11-20 tv-kanaler vokset fra 12 pct. i 2008 til lidt over 18 pct. i 2014. , Det daglige tv-forbrug er faldende, Mønsteret i danskernes daglige tv-forbrug er ændret i de senere år. Inden for de sidste fire år har det daglige tv-forbrug været faldende, men sammenligner man med niveauet syv år tidligere, er tv-forbruget i dag højere. Hver dansker fra tre år og ældre ser tv i 2 timer og 53 minutter. Det er lavere end året før, hvor tallet var netop 3 timer dagligt. Det højeste daglige tv-forbrug var i 2010, hvor hver dansker så tv i 3 timer og 21 minutter. Siden har forbruget været aftagende. I 2008 begyndte forbruget af tv at vokse, indtil det toppede i 2010, og før 2008 lå det stabilt på 2 timer og 30 til 40 minutter dagligt., Kabel-tv og fællesantenner er mest anvendt, Måden, som tv distribueres på, går i stigende grad mod, at hustandende køber sig til ydelsen frem for at have egen antenne eller parabol. Danskernes foretrukne distributionsform af tv-signaler er fra enten kabel-tv eller fællesantenne. Tilsammen får syv ud af ti husstande leveret tv-signalet fra enten kabel eller fællesantenne. Tallet er fra 2006 vokset fra 55 pct. til 2013, hvor det toppede med 74 pct. af husstandene, hvorefter det faldt til det nuværende niveau., Kabel-tv vinder frem, Kabel-tv er den distributionsform, der er vokset mest de senere år. Således steg antallet af husstande, der modtager tv gennem kabel-tv til næsten det dobbelte i 2014 i forhold til 2007. I 2010 oversteg antallet af husstande med kabel-tv antallet af husstande med enten egen antenne eller parabol. Og tilsvarende i løbet af 2012, hvor der blev flere husstande med kabel-tv end husstande med fællesantenne. Kabel-tv blev dermed den mest udbredte distributionsform i 2014. , Streamingtjenester bruges især af de yngre, Det seneste fald i antallet af husstande med fællesantenne kan ses i lyset af de nye digitale tilbud, som er ved at vinde frem. I gruppen 'IPTV+andet+ved ikke' indgår IPTV med 0,5 pct. af husstandene i 2008, hvilket er vokset til 3,5 pct. af husstandene i 2014. IPTV er tv distribueret via en bredbåndsforbindelse. Andre nye alternativer er streaming af film og tv-programmer; i 2014 gennemførte Danmarks Statistik en undersøgelse, der viste, at mere end en fjerdedel af alle danskere streamer film eller tv-programmer dagligt eller næsten dagligt. Især de yngre aldersgrupper anvender streaming - 35 pct. af de 16-19 årige streamer således hver dag eller næsten hver dag, mens tallet for de 20-39 årige var 33 pct., Radio og tv 2014, 8. april 2015 - Nr. 167, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Radio og tv, Kontakt, Søren Østerballe, , , tlf. 23 42 32 97, Kilder og metode, Radio og tv publiceres årligt af Danmarks Statistik. Beskrivelsen af danskernes radio- og tvvaner er baseret på brancheanerkendte opgørelser fra en række centrale kilder inden for mediestatistik som fx TNS Gallup., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Radio og tv: annoncering (Afsluttet), Radio og tv: apparater og distribution (Afsluttet), Radio og tv: forbrug (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/19184

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation