Søgeresultat

Publikation: It-strategi 2025

Danmarks Statistiks It-strategi 2025 understøtter forretningsstrategien, Strategi 2025, samt de årlige handlingsplaner.,  , It-strategi 2025 indeholder en række væsentlige digitaliseringsstrategiske elementer. Disse er:, Modernisering af teknologi og systemer, der adresserer vores legacy-udfordringer og den teknologiske gæld, Robust udvikling og arkitektur, der bl.a. fokuserer på de store megaprojekter, En forbilledlig informationssikkerhed, der beskriver vores fortsatte ønske om at have den højest mulige standard for sikring af data i vores varetægt, Et innovativt værktøjskit, som både adresserer fremtidens it-kompetencer i Danmarks Statistik og  IT og de værktøjer, vi arbejder med, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2025, 2018-2022, 2016-2020, 2010, 2006, Hent som pdf, It-strategi 2025, Kolofon, It-strategi, Om Danmarks Statistik, ISBN: 978-87-501-2429-0, Udgivet: 24. maj 2023 kl. 08:00, Antal sider: 12, Kontaktinfo:, Annie Stahel, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/51246

Publikation

Eksempelsamlingen

Eksempelsamlingen er en vejledning i brugen af ADAM. Der er medtaget et bredt udsnit af eksempler som dækker mange af de områder modellen kan belyse. Eksemplerne er udvalgt således at alle typer af relationer i ADAM bliver behandlet. Eksempelsamlingen er derfor et godt sted at søge inspiration, når nye eksperimenter skal sammensættes. , Eksemplerne er til brug for scenarie- eller multiplikatoranalyser. Det forudsættes derfor at der findes et grundforløb, som dækker den ønskede periode. Eksperimenterne anviser en metode til at lave et alternativ forløb. Det kan fx være en komponent i forsyningsbalancen, som hæves midlertidigt eller permanent. , S, imulation af modellen giver et forløb for den valgte komponent og samtidig medregnes effekter på alle andre endogene variabler. Der opstår herved et helt nyt, alternativt scenarie. Forskellen mellem alternativ scenarie og det oprindelige grundforløb kaldes en multiplikator. Multiplikatorerne viser de samlede effekter af den valgte ændring., Eksemplerne er typisk relativt simple, men der gives også eksempler på hvordan disse kan sammensættes til mere komplekse eksperimenter. , Der udfærdiges en eksempelsamling i forbindelse med , nye modelversioner, . , Eksempel­samlingen, Modelversionen marts 2024, Modelversionen april 2023, Modelversionen oktober 2020, Modelversion juni 2019, Modelversion oktober 2018, Modelversion juli 2017x, Modelversion oktober 2016, Modelversion oktober 2015, Modelversion oktober 2014, Modelversion juni 2014,  , Modelversion juli 2013, Modelversion oktober 2012, Modelversion december 2009

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Multiplikatorer/Eksempelsamlingen

NYT: Markant stigning i statens digitale arkivalier

Arkiver 2014

30. juni 2015, Rigsarkivets beholdning af digitale arkivalier steg fra 41.600 gigabyte til 67.400 gigabyte fra 2013 til 2014, svarende til en stigning på 62 pct. Digitale arkivalier indeholder data, som er skabt digitalt og stammer fra it-systemer, som myndighederne har brugt i deres sagsbehandling. Stigningen er meget markant i sammenligning med de konventionelle arkivalier, der i samme periode kun steg med 1 pct. Hvis vi ser på udviklingen fra 2011 til 2014 er stigningen inden for de digitale arkivalier på 138 pct. i modsætning til de konventionelle arkivaliers stigning på 3 pct., Stadig færre besøg på arkivernes læsesale, I takt med at de elektroniske muligheder for at søge og tilgå arkivalier udbygges, falder antallet af besøgende gæster på de statslige arkivers læsesale. Denne udvikling har betydet mere end en halvering af besøgstallet siden 2007, nemlig fra 62.000 i 2007 til 26.000 i 2014. Det seneste år har faldet været på 15 pct., Færre fuldtidsansatte fra 2007 til 2014, Antallet af fuldtidsansatte i de statslige arkiver er faldet fra 331 i 2007 til 219 i 2014, svarende til en nedgang på 34 pct. Faldet i antallet af fuldtidsansatte har i perioden været mindst i Rigsarkivet Aarhus (tidligere: Erhvervsarkivet) - 1 pct. - og i den del af Rigsarkivet Odense, som tidligere hed Dansk Data Arkiv, hvor faldet har været på 6 pct., Arkiver 2014, 30. juni 2015 - Nr. 338, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Arkiver, Kontakt, Søren Østerballe, , , tlf. 23 42 32 97, Kilder og metode, Statistikken er baseret på indberetninger fra Statens Arkiver, Organisationen Danske Arkiver (ODA) og Sammenslutningen af Lokalarkiver (SLA)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arkiver, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19635

Nyt

NYT: Omkostningerne ved at fjerne affald og slam er faldet

Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning 4. kvt. 2015

5. februar 2016, Fra tredje til fjerde kvartal er omkostningerne ved slamsugning faldet med 0,8 pct., mens de er faldet med 0,4 pct. for dagrenovation., Omkostningerne på årsbasis, Sammenligner man med fjerde kvartal 2014, er der en stigning i indekset for slamsugning på 0,7 pct., mens indekset for dagrenovation er steget med 1,0 pct., Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning,  , 2014,  , 2015,  ,  , 4. kvt. 2015, i forhold til foregående,  , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , Kvt., År,  , 1. kvt. 1997 = 100,  , pct., Dagrenovation, 161,0, 164,1, 164,4, 163,3, 162,6,  , -0,4, 1,0, Slamsugning, 151,6, 155,4, 155,7, 153,9, 152,7,  , -0,8, 0,7, Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning 4. kvt. 2015, 5. februar 2016 - Nr. 55, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning, Kontakt, Connie Andersen, , , tlf. 61 15 33 43, Kilder og metode, Indeksene måler udviklingen i omkostningerne forbundet med drift af dagrenovations- og slamsugningsvirksomhed. Indeksene bliver ofte benyttet som indikatorer for belysning af udviklingen i de respektive brancher og til regulering af kontrakter, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20638

Nyt

Input-output

Tabellerne belyser sammenhængene mellem import, produktion og anvendelser i økonomien ved en organiseret opstilling af detaljerede økonomisk-statistiske oplysninger fra nationalregnskabet. Suppleret med visse antagelser muliggør tabellerne, modelberegninger af sammenhænge i økonomien, der ikke direkte fremgår af nationalregnskabet. , Introduktion, Tabeller af denne art har med afbrud været opstillet i Danmark siden 1930'erne. Med nationalregnskabets nugældende definitioner er der opstillet input-output tabeller for alle år fra og med 1966 i såvel løbende priser som foregående års priser. Det skal dog bemærkes, at tabeller for 1966-1982 flere gange har været genstand for tilbageregninger som følge af nye metoder og klassifikationer, men tabellerne mellem 1993 og 2004 kun har været udsat for en enkelt tilbageregning som følge af data- og metoderevisionen i 2014. For årene fra 2005 og frem  er opstillingen for de løbende prisers vedkommende baseret på produktbalancer mens det samme er gældende for foregående års priser for årene 2008 og frem., Ud fra nationalregnskabets ca. 2.350 produktbalancer opstilles en tabel, der i pengeværdi beskriver, hvordan varer og tjenester i økonomien har flydt mellem udbydere og efterspørgere. På udbudssiden redegøres for erhvervene, import og andre primære inputs, herunder aflønning af, ansatte, mens efterspørgerne udgøres af erhvervene og de endelige efterspørgsler, bl.a. privat forbrug og eksport. Tabellen opstilles i basispriser, dog inkl. told for import. Dette er det prisniveau, hvor der er størst homogenitet mellem værdier og mængder., Input-output tabeller danner grundlaget for opstillingen af input-output modeller. Ved hjælp af disse modeller er det muligt at analysere såvel direkte som indirekte effekter på fx beskæftigelse, energiforbrug eller bruttoværditilvækst som følge af ændringer i efterspørgslen. En anden vigtig anvendelse er såkaldte strukturelle dekomponeringsanalyser, som kan hjælpe med at afsløre, hvor meget enkelte faktorer har bidraget med til udviklingen i forskellige variabler, herunder fx CO2-emissioner eller beskæftigelsen., Dokumentation, Begrebsforklaring,  , Med input-output modellen kan man beregne de direkte og indirekte virkninger på import, beskæftigelse, udslip af forurenende stoffer mv. af ændringerne i de endelige efterspørgsler, herunder det private forbrug. Data til at beregne sådanne strukturelle ændringer i økonomien over tid kan frit downloades fra , www.dst.dk/inputoutput, . Her foreligger danske input-output tabeller i årlige udgaver for perioden 1966 til 2011. Endvidere kan man hente investeringsmatricer samt energi- og emissionsmatricer til brug for input-output beregningerne.., Statistikdokumentation, Få et overblik over statistikkens formål, indhold og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder og hvor ofte den udkommer., Multiplikatortabeller, Nationalregnskab: Input-output og tilgang-anvendelse, Nationalregnskab: Løn, beskæftigelse og timer, Hovedtal, Hent flere tal i Statistikbanken om Input-output tabel. Totaler for tilgang fordelt efter anvendelse og prisenhed (NAIO4), Input-output tabel. Totaler for tilgang fordelt efter anvendelse og prisenhed efter prisenhed, anvendelse, tilgangstype og tid, Enhed: , Mio. kr., 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, Løbende priser, Forbrug i produktionen, i alt-(Anvendelse), Dansk produktion, i alt, 1.089.960,784, 1.127.835,134, 1.146.323,541, 1.179.323,769, 1.236.787,346, 1.261.161,179, 1.283.045,314, 1.274.079,483, 1.397.781,325, 1.602.380,765, Import i alt inkl. told, 569.064,402, 565.610,892, 590.639,069, 592.059,826, 629.521,805, 690.719,562, 733.465,209, 689.807,872, 812.900,956, 1.076.412,643, Produktskatter, netto + moms, 68.859,025, 69.637,515, 68.751,887, 69.963,358, 70.526,387, 72.227,247, 69.332,620, 70.223,869, 76.460,364, 81.276,532, Bruttoværditilvækst (BVT), 1.675.416,876, 1.717.820,470, 1.761.018,577, 1.822.909,440, 1.903.817,664, 1.945.814,895, 2.005.034,638, 2.021.320,404, 2.224.247,479, 2.494.375,469, Hent flere tal i Statistikbanken om Input-output tabel. Totaler for tilgang fordelt efter anvendelse og prisenhed (NAIO4), Relateret indhold i Input-output, Tabeller i Statistikbanken , Planlagte udgivelser , Kontakt, Peter Rørmose Jensen, Telefon: 40 13 51 26, Mail: , prj@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/nationalregnskab/input-output

Emneside

Beskæftigede (RAS)

Hvor mange er i arbejde i Vestjylland? Hvor mange på Bornholm? Her finder du den registerbaserede statistik for beskæftigede i Danmark.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/beskaeftigelse-og-arbejdsloeshed/beskaeftigede-ras

Emneside

Erhvervspendling

Hvor mange danskere pendler til andre kommuner for at arbejde? Og hvor langt pendler de? Her finder du statistikken om erhvervspendling.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/beskaeftigelse-og-arbejdsloeshed/erhvervspendling

Emneside

Bestanden af transportmidler

Statistikken over transportmidler viser antallet af personbiler, busser, lastbiler, motorcykler mv. Der er også opgørelser over antallet af skibe, fly og tog.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/transport/transportmidler/bestanden-af-transportmidler

Emneside

NYT: Arbejdsomkostninger på 315 kr. pr. time

Arbejdsomkostninger for den private sektor 2013

17. december 2014, Virksomhedernes omkostninger var i gennemsnit 315 kr. for hver time, privatansatte arbejdede i 2013. Arbejdsomkostningerne var højest inden for branchen , finansiering og forsikring, og lavest inden for , undervisning og sundhed mv., Arbejdsomkostningerne inden for , finansiering og forsikring, var i gennemsnit 462 kr. pr. arbejdet time. Det er 70 pct. højere end inden for , undervisning og sundhed mv., , hvor timeomkostningerne i gennemsnit var på 272 kr. Arbejdsomkostningerne består af fortjeneste og øvrige arbejdsomkostninger og er et udtryk for de samlede omkostninger, som en arbejdsgiver har ved at have en medarbejder ansat pr. time, medarbejderen er på arbejde., Øvrige arbejdsomkostninger udgjorde knap 4 pct., Ud af arbejdsomkostningerne på 315 kr. pr. arbejdet time i 2013 udgjorde fortjenesten 303 kr. pr. time, mens 13 kr. pr. time gik til øvrige arbejdsomkostninger. Øvrige arbejdsomkostninger udgjorde dermed 4 pct. af de samlede arbejdsomkostninger., Begrebet fortjeneste dækker over grundløn, pension, uregelmæssige betalinger, betaling for fravær, overtidstillæg, genetillæg og personalegoder. Fortjenesten er offentliggjort i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 617, , Lønstruktur 2013, for den private sektor., Øvrige arbejdsomkostninger er omkostninger, som arbejdsgiveren har ved at have en medarbejder ansat, men som ikke har karakter af fortjeneste for medarbejderen. De kan groft opdeles i fem grupper: bidrag til offentlige kasser, andre lovpligtige omkostninger (netto), aftalebestemte omkostninger, uddannelsesomkostninger og andre personaleomkostninger., Finansiering og forsikring bidrager mest til offentlige kasser, Øvrige arbejdsomkostninger er højest inden for , finansiering og forsikring, . Det skyldes primært det store bidrag til offentlige kasser, som for virksomheder i denne branche indeholder lønsumsafgiften, der er pålagt virksomheder, som sælger momsfri ydelser., Andre personaleomkostninger lavest inden for undervisning og sundhed, Set over alle brancher er , andre personaleomkostninger, den største post under , øvrige arbejdsomkostninger, . , Andre personaleomkostninger, udgjorde 6,98 kr. pr. time i gennemsnit og dækker bl.a. over rekrutteringsomkostninger, frivillige medarbejderrelaterede forsikringer, kantinetilskud og personalekonferencer o.l., Undervisning og sundhed mv. havde med 3,68 kr. pr. time de laveste udgifter til , andre personaleomkostninger, , mens finansiering og forsikring havde de højeste med 11,04 kr. pr. time. , Øvrige arbejdsomkostninger, består desuden af , andre lovpligtige omkostninger, , , uddannelsesomkostninger, og , aftalebestemte omkostninger, ., Andre lovpligtige omkostninger, består af bidrag til lovpligtig arbejdsskadesforsikring/arbejdsulykkeforsikring, erhvervssygdomsforsikring (AES) og barselsfonde. Desuden optræder her dagpengegodtgørelse i forbindelse med afskedigelse, hjemsendelse mv., Aftalebestemte omkostninger, består af udgifter til diverse fonde, samt gruppelivsforsikring., Sammensætningen af øvrige arbejdsomkostninger opdelt efter branche. , Eksklusive elever og unge under 18 år. 2013,  , Offentlige kasser, Andre, lovpligtige, Aftale, bestemte, Ud-, dannelse, Andre, personale, I alt,  , Bidrag,  , Refusion,  , omkost-, ninger, omkost-, ninger,  , omkost-, ninger,  ,  , kr. pr. time, Alle, 6,06, 4,22, 1,63, 0,44, 1,68, 6,98, 12,57, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 2,46, 3,74, 2,22, 0,61, 1,06, 6,71, 9,33, Bygge og anlæg, 2,49, 3,10, 3,61, 0,61, 0,62, 4,39, 8,62, Handel og transport mv., 2,72, 4,66, 1,48, 0,41, 1,08, 6,08, 7,11, Information og kommunikation, 2,38, 3,28, 0,96, 0,49, 2,39, 9,95, 12,89, Finansiering og forsikring, 43,54, 4,29, 0,40, 0,15, 4,88, 11,04, 55,72, Ejendomshandel og udlejning, 11,44, 4,94, 1,19, 0,41, 1,56, 5,90, 15,56, Erhvervsservice, 2,53, 4,03, 0,87, 0,32, 2,38, 8,56, 10,64, Undervisning og sundhed mv., 4,23, 6,28, 1,55, 0,24, 2,02, 3,68, 5,43, Kultur, fritid og anden service , 10,63, 5,25, 1,49, 0,34, 2,17, 6,98, 16,37, Arbejdsomkostninger for den private sektor 2013, 17. december 2014 - Nr. 650, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Arbejdsomkostninger for den private sektor, Kontakt, Maria Boye, , , tlf. , Statistik­dokumentation, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18794

Nyt

Nyregistrerede og brugte biler

Hvor mange nye biler købtes sidste år? Hvor mange var elbiler? Og hvor energieffektive er de? Her finder du statistik om nyregistrerede og brugte biler i Danmark.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/transport/transportmidler/nyregistrerede-og-brugte-biler

Emneside