Gå til sidens indhold
Det er pt. ikke muligt at indberette til erhvervsstatistikker. Vi arbejder på at løse problemet.
Hvidt kryds
Det er pt. ikke muligt at indberette til erhvervsstatistikker. Vi arbejder på at løse problemet.
Hvidt kryds
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 2071 - 2080 af 2368

      Det bruger vi penge på i julen

      And, rødkål, juletræer og gaver. Der kommer hurtigt top på indkøbskurven i december, og de ekstra indkøb kan ikke bare mærkes i armmusklerne, efter poserne er slæbt hjem, men også på bankkontoen., 7. december 2010 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, I 2009 brugte hver dansker over 18 år i gennemsnit 1.380 kr. på julen, i hvert fald hvis man opgør udgiften til jul som de ekstra indkøb i detailhandlen i december. Dermed kostede julen os sidste år flere penge, end den gjorde i 2008, hvor vi i gennemsnit brugte 1.100 kr. ekstra i forbindelse med højtiden. , Vi er dog stadig mere mådeholdende, når julegaverne og maden bliver valgt ud, end vi var inden finanskrisen. I 2007 brugte vi 1.390 kr. ekstra i december, mens det i 2006 var helt oppe på 1.559 kr., Den seneste juleopgørelse, der er baseret på forbrugsundersøgelsen 2007, afslører, hvad det er, vi fylder i de hårdt læssede indkøbskurve i december måned. Undersøgelsen viser nemlig, hvor mange penge en gennemsnitlig husstand bruger på de forskellige varer., En af de varer, forbruget skyder mest i vejret på, er hele kalkuner, som vi bruger 2.084 procent mere på end resten af året. Også forbruget på gløgg stiger voldsomt med 1.039 procent, alkoholfri øl stiger 2.520 procent, el-tilbehør 2.306 procent, broderegarn 2.082 procent og helt i top med en stigning på 3.127 procent ligger sytråd. Så noget tyder på, at syæskerne bliver fyldt op til de lange mørke vinteraftener., Vi bruger flest penge på and og gås, Udgifterne til alkoholfri øl og sytråd er dog næppe dem, der vælter julebudgettet. De voldsomme stigninger vidner snarere om, at de pågældende varer er sæsonvarer, der ikke sælger særligt meget resten af året. , For selv om en gennemsnitshusstand bruger 2.084 procent mere på hele kalkuner i december og kun 576 procent mere på gæs og ænder, så bruger hver husstand kun 8 kr. på kalkuner, men 34 kr. på ænder og gæs. På ribbensteg og flæskesteg bruger en husstand 22 kr. , Fakta: , Detailhandlen i december 2009 var 5.967 millioner kroner højere end det månedlige gennemsnit for resten af året. Det svarer til en stigning på 29 pct. Tidligere var der en stigning i detailhandlen på 33 pct. i december måned, men i 2008 var stigningen på bare 24 pct.,  , Julen er sæson for alkohol og slik, En stor del af de ekstra udgifter til mad i december går naturligvis til silden til julefrokosten, andestegen juleaften og alt hvad dertil hører. Men også budgettet til øl, vin og andre former for alkohol stiger godt. En husstand bruger 385 kr. på alkohol i december. Det er 25 procent mere, end hvad vi bruger i årets øvrige måneder, hvor regningen på alkohol i gennemsnit ligger på 288 kr., Også slik, kager, æbleskiver og sodavand vejer godt til i julebudgettet. Den slags usundheder bruger vi nemlig 408 kr. på mod 328 kr. ellers. Altså koster alkohol, sodavand, slik og kager en gennemsnitlig husstand 793 kr. i december., Vi sparer på de sunde varer, Så er der til gengæld en række steder, hvor forbruget falder i december. Det er blandt andet på stort set alle former for brød, som vi bruger 15 procent mindre på i december. Det er også tydeligt, at der er givet ekstra plads til and, kalkun og flæskesteg i indkøbskurvene. Vi bruger nemlig 58 procent mindre på oksesteg, 63 procent mindre på kalvesteg, 66 procent mindre på wienerschnitzel og 83 procent mindre på lammekølle for bare at tage nogle eksempler fra køledisken. , Hvor budgettet på de usunde varer stiger, så bruger vi færre penge på frugt. 124 kr. bliver det til i december mod 157 kr. i årets øvrige måneder, og det på trods af at forbruget af clementiner og appelsiner stiger eksplosivt fra 18 kr. resten af året til 43 kr. i december., Mænd får strømper, kvinder får overtøj, Hvis man skal give et bud på, hvad der ligger under juletræet i mange hjem, så er et godt gæt, at de bløde pakker til mændene indeholder nye strømper, trøjer og skjorter, mens mange kvinder får nyt overtøj. For begge køn gælder det, at der også er en del pakker, som indeholder undertøj, nattøj, indesko eller morgenkåber. , Lidt mere overraskende er det måske, at også veste ser ud til at være et julegavehit. Vi bruger 510 procent mere på veste til mænd og 350 procent ekstra på veste til kvinder i december. Det er de største procentmæssige stigninger i december på beklædningsgenstande. En gennemsnitlig husstand bruger dog kun 2 kr. på veste til mænd og 21 kr. på veste til kvinder, men 105 kr. på bluser og t-shirts til mænd - en stigning på 88 procent - og 197 kr. på overtøj til kvinder - en stigning på 374 procent. Bluser og t-shirts til mænd og overtøj til kvinder er dermed de "bløde pakker", vi bruger flest penge på i december., Sæson for mønter og frimærker, Når det kommer til de hårde pakker, er det smykker, der vejer tungest i decemberbudgettet med 133 kr. pr. husstand. Det er en stigning i forbruget på 109 procent. Også køkkenudstyr, kosmetik og cremer bruger vi mange penge på i december. , De største procentmæssige stigning er på mønter, medaljer og frimærker til samling. Det bruger vi 1.410 procent flere penge på i december - eller 15 kr. pr. husstand., Dukker og Duplo hitter til børnene, Duploklodser, dukker og legetøjsbiler bliver der også langet ekstra af over diskene i landets legetøjsbutikker i december. I årets øvrige måneder bruger en husstand 110 kr. på legetøj, mens det i december stiger til 191 kr. - og det er uden playstationsspil, spillekonsoller og lignende, som der vist lige så ofte står fars navn på, når det ligger under juletræet. Den gruppe af legetøj, der bliver brugt flest penge på op til jul, er dukker og bamser med 35 kr., skarpt forfulgt af samlesæt som Lego, Duplo og Playmobil, som en husstand bruger 34 kr. på., Når julen er fejret, maden spist og gaverne pakket ud, er der endnu en fejring i vente - nemlig nytåret. I juleopgørelsen dækker regnskabet for december fra 25. november til 24. december. Altså er den nytårsmad, der bliver købt mellem jul og nytår, ikke en del af julebudgettet. Men opgørelsen afslører, at langt de fleste køber deres fyrværkeri inden juleaften, hvor hver husstand i gennemsnit bruger 53 kr. på raketter og andet fyrværkeri., Vidste du, at..., ... alle figurerne fra artiklen frit kan benyttes på hjemmesider, så længe Danmarks Statistik krediteres. ,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2010/2010-12-07-julehistorie

      Bag tallene

      Københavnerne bruger flest penge

      Færre udgifter til blandt andet husleje, mad og drikke, underholdning og rejser betyder, at jyderne og fynboerne har et lavere forbrug end københavnerne og de øvrige sjællændere, 15. december 2010 kl. 0:00 , Af , Presse, Københavnerne rejser mest med fly, sjællænderne forsøder tilværelsen med lidt flere øl og smøger end deres øvrige landsmænd, mens jyderne i syd er vilde med is og slik. Jyderne mod nord køber stort ind af møbler og boligudstyr og i det midtjyske bliver der brugt penge på biler som intet andet sted i landet. , Det er blot nogle af de mange detaljer, man kan læse ud af den nyeste forbrugsundersøgelse, hvor forbruget også er opgjort på landets fem regioner., Af undersøgelsen fremgår det, at en dansk gennemsnitlig husstand har et årligt forbrug på 310.700 kr. Men ser man på regionerne svinger det årlige forbrug for en husstand med over 40.000 kroner fra 288.700 kroner i Syddanmark og 288.900 kr. i Nordjylland, som er de to regioner, hvor forbruget er lavest, til 328.900 kr. i hovedstaden, hvor det årlige forbrug er det højeste. Hvordan vi prioriterer at bruge pengene, varierer også fra region til region., Syddanmark sparer mest på elforbruget, En af de udgiftsposter, hvor der virkelig er en stor forskel mellem regionerne, er boligen. Allerede her tager københavnernes budget et ordentligt spring foran de øvrige danskeres. I hovedstaden bruger en familie årligt 72.900 kr. på huslejen. Dem, der bruger næstflest penge på huslejen, er midtjyderne, som i gennemsnit slipper 65.900 kr. Lavest er huslejen i Syddanmark, hvor den årlige leje er på 61.400 - altså i gennemsnit 11.500 kr. mindre end i hovedstaden. , Huslejen er opgjort uden forbrug, så hertil kommer blandt andet forbruget af el, som også er relevant i en tid med stort fokus på miljøet. Her er der nemlig også en stor forskel på, hvad gennemsnitshusstanden bruger, alt efter hvor i landet vi dykker ned. Mest grønne er de på det punkt i Region Syddanmark, hvor forbrugsudgiften til el er den laveste med 6.900 kr. årligt, mens Region Sjælland ligger i den anden ende af skalaen med et elforbrug på 9.100 kr., Region Sjælland bruger penge på pendling, På de fleste af de overordnede grupper ligger københavnerne forbrugsmæssigt i top. Der er dog især én undtagelse, hvor befolkningen i Hovedstaden tværtimod har det laveste forbrug, og det er på udgifterne til biler. Her ligger den københavnske families forbrug helt nede på 12.500 kr. årligt, mens midtjyderne bruger 21.200 kr. , Færre biler betyder også færre udgifter til brændstof, så også her ligger københavnerne helt i bund med en udgift på 7.200 kr., mens de øvrige sjællændere ligger helt i toppen af den statistik med et årligt brændstofforbrug på 13.000 kr. pr. husstand. , En forklaring på, at forbruget af brændstof i Region Sjælland er det højeste i hele landet, er formentligt, at det også er befolkningen i den del af landet, der pendler mest. Faktisk er det hver sjette person med arbejde i Vest- og Sydsjælland, der har mere end 50 km til arbejde. Hovedstaden har det laveste antal pendlere., Københavnerne rejser, midtjyderne spiller, Hvad københavnerne ikke bruger på at investere i egne biler, bruger de derimod på en række andre transportmidler. Det er nemlig de københavnske husstande, der bruger flest penge på både cykler, taxa, færge og ikke mindst fly. På flyrejser bruger en husstand i Hovedstaden årligt 3.300 kr., mens de i både Syddanmark og Midtjylland bruger lige under 1.000 kr. på at transportere familien med fly., Noget kunne dog godt tyde på, at midtjyderne drømmer om at få råd til den store rejse eller måske bare en endnu større bil. For når det kommer til at bruge penge på tipning og Lotto, så holder midtjyderne sig ikke tilbage. 2.100 kr. bliver det til om året, mens de mest mådeholdende på det område er københavnerne og sjællænderne, der begge bruger lige knap 1.500 kr. på spilleriet., På kulturelle fornøjelser som museer, zoologisk have, teater, koncerter og biografture er det igen i Region Hovedstaden forbruget er højest. Her bruger en gennemsnitshusstand 1.800 kr. på den slags, mens nordjyderne kun bruger 1.100 kr. Også når det kommer til fritidsinteresser og restaurantbesøg, er det københavnerne, der punger mest ud, mens nordjyderne holder mere igen. , Gør-det-selv manden bor i Nordjylland, Når nu ikke nordjyderne bruger så mange penge på at gå ud i byen til den slags fornøjelser, så bruger de til gengæld flest penge på at indrette hjemmet. En nordjysk husstand bruger således 8.700 kr. om året på møbler og boligudstyr, mens sydjyderne bruger ca. det halve med 4.800 kr. Det er københavnerne, der bruger næstmest på boligindretningen, men de bruger stadig 1.700 kr. mindre end nordjyderne. , Nordjyderne bruger også flest penge på at købe materialer til reparation af boligen, med 3.900 kr. årligt, mens de øvrige regioner bruger mellem 2.100 og 2.900 kr. Til gengæld bruger nordjyderne kun 1.900 kr. på håndværkere, hvilket er færre penge end i de øvrige landsdele, hvor hovedstaden ligger i top med 7.000 kr. Så noget tyder på, at koncentrationen af gør-det-selv mændene er højere i Nordjylland end i resten af landet., Velklædte jyder, Også hvad tøjkøb angår, er nordjyderne helt fremme i skoene forbrugsmæssigt. Det gælder især kvinderne, der på vegne af husstanden bruger 8.400 kr. årligt på beklædning. Kvinderne i Midtjylland bruger kun 5.900 kr. Også de nordjyske mænd er godt med, når det kommer til tøjindkøb. De bruger næstmest i landet med 3.100 kr., men må se sig slået af mændene i Hovedstaden, som bruger 4.400 kr. , Hvad de har på fødderne, går nordjyderne dog tilsyneladende ikke særligt meget op i, de har nemlig den laveste udgift i hele landet til fodtøj. Heller ikke pynt og tilbehør til garderoben er noget nordjyderne bruger særligt meget på, så samlet set er det befolkningen i hovedstaden, der bruger flest penge på beklædning og fodtøj.    , Københavnerne steger i olie, Kigger vi lidt på madvaner i landets fem regioner, så ruller der en del flere flasker med olivenolie over indkøbsbåndene i Hovedstaden end i resten af landet, hvor det flydende fedtstof ikke på samme måde har vundet indpas. Til gengæld finder margarine ikke helt så tit vej til indkøbskurvene i Hovedstaden, hvor der bliver brugt 134 kr. på olivenolie, men kun 128 kr. på margarine. I Nordjylland bliver der brugt 52 kr. på olivenolie og 227 kr. på margarine., I den usunde afdeling er også slik, is og sodavand, som der især bliver brugt penge på i Syddanmark, hvor en husstand årligt bruger 3.600 kr. på de søde sager. Mest mådeholdende på den front er nordjyderne, som bruger 2.700 kr. årligt., Sjællænderne ryger og drikker mest, I Region Sjælland er de til de lidt stærkere sager. Her har de nemlig rekorden i forbrug af cigaretter og øl. En sjællandsk husstand bruger 3.200 kr. på cigaretter og 1.500 kr. på øl. Syddanskerne har de næststørste udgifter til cigaretter, og de bruger til sammenligning 2.600 kr. Den næststørste udgift til øl har de i Hovedstaden, hvor de bruger 1.100 kr., I Hovedstaden er de dog mere til de endnu stærkere drikke. De bruger nemlig 3.000 kr. på vin - det er over 1.000 kr. mere end nordjyderne - og 1.000 kr. på spiritus - det er ca. 350 kr. mere end midtjyderne., Fakta:, Opgørelsen bygger på Forbrugsundersøgelsen 2007-2009, der er en stikprøveundersøgelse omfattende 2.522 private husstande fordelt over hele landet. De indsamlede data er blevet omregnet til pris- og mængdeniveauet i 2008., Der er ikke taget højde for de regionale forskelle i indkomsterne, som også kan påvirke forbruget, En gennemsnitlig dansk husstand består af 2,1 person. Det er 1,6 voksne og 0,5 børn., I , Statistikbanken,  kan du finde mange flere oplysninger om, hvad det er vi bruger vores penge på, alt efter hvor vi bor i landet. ,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2010/2010-12-15-forbrug-regionalt

      Bag tallene

      Flere unge kom på aktiemarkedet under COVID-19

      Over 62.000 flere unge under 30 år er kommet på aktiemarkedet under COVID-19-pandemien. Der er også sket en stigning for befolkningen over 18 år generelt. Interessen for investeringsfonde er også steget markant., 20. april 2023 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Fra 2019 til 2021 er antallet af personer på 18 år og derover, der har investeret i aktier, næsten steget med en femtedel. Ser man udelukkende på de 18-29-årige, lyder stigningen på 64 pct. fra 97.000 til over 159.000 personer i perioden. Andelen af unge under 30 år, der ejer aktier, er således steget fra 10 til 17 pct. over de to år. Den samme stigning i popularitet er tilfældet for formuer i investeringsfonde, hvor flere end dobbelt så mange i denne aldersgruppe har andel i en investeringsfond i 2021 sammenlignet med 2019., ”Det er især de helt unge, der i højere grad investerer en del af deres opsparing i aktier. Efter nogle store kursfald i starten af COVID-19-krisen er aktiekurserne steget voldsomt, hvilket kan have været en motiverende faktor for nogle,” siger Jarl Quitzau, chefkonsulent i Danmarks Statistik., ”Derudover er der kommet mere fokus på at investere sine penge i aktier, og på fx sociale medier finder man videoer, der forklarer, hvordan man kommer ind på aktiemarkedet. Det er også blevet nemmere ved hjælp af nye apps,” tilføjer Jarl Quitzau., Andel af befolkningen med investeringer i aktier og investeringsfonde efter alder, 2019 og 2021, Kilde: Beregnet på , www.statistikbanken.dk/formue12, . Lav mere detaljerede fordelinger på køn og alder i tabellen , www.statistikbanken.dk/formue11, ., Artiklens afgrænsning og datagrundlag, Denne artikel omhandler kun private aktieformuer og investeringsfonde i depot. Investeringsfonde er en pulje af aktier eller andre typer af værdipapirer, som ejes af en gruppe af investorer – oftest gennem en investeringsforening. , I befolkningen er der også store aktieformuer i pensionsformuer, men disse er ikke en del af denne opgørelse. Personer kan også eje unoterede aktier i aktie- og anpartsselskaber mv. som ikke handles på børsen. Disse er heller ikke en del af aktieopgørelserne i denne artikel. Læs mere i notatet fordeling af unoterede aktier på personer., Datakilden er Danmarks Statistiks formueregister. Registeret giver mulighed for at samkøre oplysninger om beholdninger af aktier og investeringsforeninger med for eksempel karakteristika om befolkningen eller socioøkonomisk status., Aktieformuerne er opgjort pr. 31. december i året., I 2021 var det næsten 12 pct. af de 18-29 årige, der havde andel i investeringsfonde. Det er en fordobling siden 2019. På trods af den store stigning investerer de unge fortsat oftest i enkeltstående aktier. For hele den voksne befolkning er antallet af personer med andel i investeringsfonde samlet set steget med 37 pct., Flere penge i aktier, Det er ikke kun antallet af investorer, der er steget fra 2019 til 2021. Aktieformuerne er også blevet større i takt med, at flere er kommet på aktiemarkedet, og at kurserne steg i perioden., For personer med aktieinvesteringer er den gennemsnitlige formue i aktier steget fra 315.000 kr. i 2019 til 444.000 kr. i 2021. Den aldersgruppe, der især har set deres aktieformue vokse, er de over 70-årige, som har oplevet en stigning på 61 pct. til at have 738.000 kr. i gennemsnitlig aktieværdi i 2021., ”Når de ældste investerer så meget, hænger det dels sammen med, at nogle pensionister sætter pensionsudbetalinger fra fx aldersopsparinger i aktier, når de udbetales, og dels at de, i modsætning til de unge, har haft mange år til at opbygge større formuer, som kan investeres,” forklarer Jarl Quitzau., Gennemsnittet dækker dog over en meget stor spredning, hvor enkeltpersoner med meget store formuer trækker gennemsnittet op. Medianen er nemlig kun på 33.000 kr. for over 70-årige. Medianen er det beløb, hvor halvdelen har mere og den anden halvdel mindre. Forskellen mellem gennemsnittet og medianen skyldes, at enkeltpersoner har investeret meget store beløb. Det trækker gennemsnittet op, men ikke medianen., Gennemsnitlig formue i aktier og investeringsfonde for dem, der har investeret, Kilde: Beregnet på , www.statistikbanken.dk/formue12, . Lav selv mere detaljerede fordelinger på køn og alder via tabellen , www.statistikbanken.dk/formue11, ., Gennemsnitsformuen i investeringsfonde for personer med investeringer heri er derimod faldet fra 649.000 kr. i 2019 til 641.000 kr. i 2021. For personer mellem 18 og 49 år er gennemsnittet faldet, mens det er steget lidt for de resterende aldersgrupper., ”Når den gennemsnitlige formue i investeringsfonde ikke vokser til trods for stigende aktiekurser, så hænger det sandsynligvis sammen med, at flere er kommet ind på markedet. De nytilkomne har ofte mindre formuer at investere. De trækker derfor gennemsnitsformuerne ned i opgørelsen,” siger Jarl Quitzau., Siden 2019 er formuen i almindelige aktieinvesteringer steget med 64 pct. til 459 mia. kr. i 2021, mens den samlede formue i investeringsforeninger er steget med 35 pct. til 463 mia. kr. De to investeringstyper er altså næsten lige udbredte nu., ”På grund af risikospredningen er investeringsfonde ofte en mere sikker måde at investere på, end hvis man investerer sparepengene i få virksomheder. På den anden side er investeringsfondene oftest forbundet med højere omkostninger,” siger Jarl Quitzau., ”Særligt de 25-55 årige er villige til at risikere lidt mere og investerer oftere selv deres penge i aktier, mens de helt unge og pensionisterne investerer mere forsigtigt,” tilføjer Jarl Quitzau., Flere mænd end kvinder har aktier, Flere mænd end kvinder investerer i aktier, og mænd investerer i gennemsnit samtidig større beløb i aktier. I 2021 havde 25 pct. af mændene en aktieformue, mens det samme kun var tilfældet for 16 pct. af kvinderne., Ser man på personer med andele i investeringsfondene, er kønsforskellen noget mindre med 18 pct. af mændene mod 14 pct. af kvinderne., ”Mænd er traditionelt set mere risikovillige, når det kommer til investeringer. Derfor ser vi også en større forskel i kønnenes investeringer i aktier end i de mindre risikable investeringsfonde” siger Jarl Quitzau., Andel med aktier og i investeringsfonde efter køn, 2019-2021, Kilde: , www.statistikbanken.dk/formue11, Blandt de unge er der fortsat en højere andel af mænd, der har aktier. For de 18-29 årige er det 22 pct. af mænd og 12 pct. af kvinder, der ejer aktier i 2021., ”Der har de senere år været meget fokus på, at et stigende antal kvinder investerer i aktier. Tallene bekræfter, at antallet af unge kvinder, der investerer i aktier, er steget. Men når man ser på andelen af unge investorer, som er kvinder, så har den faktisk været faldende. Det vil sige, at der er kommet flere unge mænd end kvinder ind på aktiemarkedet de seneste år,” konstaterer Jarl Quitzau., Mest udbredt i Nordsjælland, Ser man på, i hvilke kommuner den største andel af befolkningen har aktier, ligger seks ud af top 10 kommuner i Nordsjælland med Rudersdal og Gentofte øverst på listen. For begge kommuner gælder det, at 34 pct. af befolkningen over 18 år ejede aktier i 2021, mens 27 pct. investerede i investeringsfonde., Det er også i disse kommuner, at gennemsnitsformuen for personer er højest med 2,7 mio. kr. i aktier og 1,8 mio. kr. i investeringsfonde i Gentofte og 2,1 mio. kr. i aktier og 1,4 mio. kr. i investeringsfonde i Rudersdal., Medianen for værdien af aktiebeholdningerne er også højest i Gentofte og Rudersdal, om end den er en hel del lavere end gennemsnittet, med henholdsvis 112.800 og 111.600 kr., ”Nordsjælland har ligget øverst på listen over investerede beløb i mange år, og den store forskel i gennemsnit og median betyder, at enkeltpersoner i området har investeret meget store beløb. Det trækker gennemsnittet op, men påvirker ikke medianen,” siger Jarl Quitzau., Aabenraa er den kommune, hvor befolkningen med aktier i gennemsnit har det mindste beløb investeret, men den er samtidig nummer 10 ud af 98 kommuner i forhold til at have flest aktieejere som andel af befolkningen. I Aabenraa er der altså relativt mange, der investerer, men de investerer til gengæld mindre beløb gennemsnitlig set., Andel af befolkningen, der investerer i aktier. Top 5 kommuner med hhv. størst og mindst andel, 2021, Kilde: , www.statistikbanken.dk/formue12 

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-04-20-flere-unge-paa-aktiemarkedet-under-covid-19

      Bag tallene

      Fakta om uddannelser, studerende og dimittender

      Danmarks Statistik har samlet en række tal om uddannelser og studerende i Danmark, der bl.a. viser, at vi bliver stadig højere uddannet, at forældrenes uddannelse er vigtig for, om deres børn får en uddannelse, og at uddannelse er afgørende for, om man er i arbejde senere i livet., 12. marts 2019 kl. 14:00 , Af , Magnus Nørtoft, Danskernes uddannelsesniveau stiger, Uddannelsesniveauet blandt personer i den erhvervsaktive alder i Danmark er stigende, og stadigt flere har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Således var fx andelen med grundskolen som deres højeste uddannelse i de ældre aldersgrupper væsentligt højere end i de yngre aldersgrupper i 2018. Samtidig var andelen, der havde en lang videregående uddannelse, langt højere i de yngre aldersgrupper end i de ældre i 2018, viser , tal fra Danmarks Statistik., Dertil kommer, at andelen med en lang videregående uddannelse var højere i alle aldersgrupper i 2018 end i 2006. , Kilde: Danmarks Statistik, , https://www.statistikbanken.dk/hfudd10,  , Anm.: Befolkningens alder er opgjort 1. januar, mens højest fuldførte uddannelse er opgjort 1. oktober året før., Færre med erhvervsuddannelser, Fra 2006 til 2018 faldt andelen af 25-69-årige med en erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse fra 38 til 35 pct. Faldet skyldes især et fald i de yngre aldersgrupper på 25-44 år, mens andelen blandt 45-64-årige var nogenlunde ens i de to år. Faldet var med 10 procentpoint størst blandt de 25-29-årige., Udviklingen med færre med en erhvervsuddannelse er sket samtidig med, at stadig flere tager en gymnasial uddannelse. Så samlet var andelen af 25-årige, der havde gennemført en ungdomsuddannelse på sit højeste i 2017, hvor 71 pct. af de 25-årige havde afsluttet en ungdomsuddannelse, skriver , NYT fra Danmarks Statistik, ., Kilde: Danmarks Statistik, , https://www.statistikbanken.dk/hfudd10,   , Anm.: Befolkningens alder er opgjort 1. januar, mens højest fuldførte uddannelse er opgjort 1. oktober året før., Næsten 40 pct. af eleverne på erhvervsuddannelserne er faldet fra efter fem år, Frafaldet var fem år efter påbegyndt uddannelse størst på erhvervsuddannelserne, hvor 39 pct. af årgang 2012 var faldet fra i 2017. Derefter fulgte frafaldet på de korte videregående uddannelser med 31 pct. og på bacheloruddannelserne med 24 pct. Samlet var frafaldet fem år efter påbegyndt uddannelse på 24 pct. for alle studerende, der begyndte i 2012. , Fra årgang 2008 til årgang 2012 steg frafaldet på næsten alle uddannelser. På erhvervsuddannelserne steg frafaldet fra 32 pct. til 39 pct., viser tal fra Danmarks Statistik., Læs mere i , NYT fra Danmarks Statistik , eller i , statistikbanken, , hvor frafaldet også kan opgøres på indvandrere eller efterkommere., Kilde: , NYT fra Danmarks Statistik, Danmarks Statistik har også tal for, hvor mange der , falder fra inden for det første studieår, . , Frafaldsstatistikken omfatter ikke personer, som aldrig møder op på uddannelsen. Danmarks Statistik har tidligere opgjort, at , 20 pct. af alle nye tilmeldte på erhvervsskolerne i perioden 2011-2016 aldrig mødte op, . , Udenlandske studerende, De fleste udenlandske studerende er fortsat i Danmark 21 måneder efter sidste eksamen, Af de i alt 62.200 personer, der fuldførte en videregående uddannelse i 2014, var 3.900 udenlandske studerende, idet de havde haft ”studie” som opholdsgrundlag i Danmark, skriver , NYT fra Danmarks Statistik, . , En del af disse udenlandske dimittender forlod Danmark relativt hurtigt. Efter tre måneder var 20 pct. ikke længere i befolkningen, og efter 21 måneder var andelen 31 pct., viser , NYT fra Danmarks Statistik, . , Andelen, der var rejst ud, var størst blandt studerende på lange videregående uddannelser, hvor 38 pct. havde forladt landet 21 måneder efter fuldført uddannelse. Blandt udlændinge på mellemlange videregående uddannelser var andelen 33 pct., mens 21 pct. af dem med en kort videregående uddannelse og 17 pct. med en bachelorgrad var rejst ud af landet 21 måneder efter de fuldførte deres uddannelse. Det viser ikke tidligere offentliggjorte beregninger på baggrund af denne , tabel i Statistikbanken, ., Flere ledige udlændinge, Blandt personer, der fortsat var i befolkningen 21 måneder efter endt videregående uddannelse, var 17 pct. af de udenlandske dimittender fra 2014 ledige, mens det gjaldt 5 pct. af andre dimittender. Omvendt var beskæftigelsesgraden for dimittender 21 måneder efter endt uddannelse 37 pct. for udenlandske dimittender og 54 pct. for andre dimittender. , Kilde: , NYT fra Danmarks Statistik, Anm.: ”Øvrige studerende” er studerende med dansk statsborgerskab samt udenlandske studerende, der har haft et andet opholdsgrundlag end studie. Der kan være personer i kategorien ”Ikke i arbejdsstyrken”, som er udvandret, da Danmarks Statistik i nogle tilfælde først modtager oplysninger om udvandring flere år efter udvandringen., Næsten halvdelen af de kandidatstuderende læser på engelsk, Af de 64.700 igangværende kandidatstuderende i 2017 var 27.700 indskrevet på en uddannelse, hvor undervisningen foregik på engelsk. Dette svarer til 43 pct., skriver , NYT fra Danmarks Statistik, . På de korte videregående uddannelser læste 16 pct. af de studerende på en uddannelse med engelsk som undervisningssprog, mens det på bacheloruddannelserne og de mellemlange videregående uddannelser var hhv. 8 og 7 pct. af de studerende. Særligt DTU og CBS havde en stor andel engelsksprogede uddannelser., Ulighed i uddannelse, Forældrenes uddannelse afgørende for om de unge gennemfører uddannelse , Mens vi som befolkning bliver stadig højere uddannet, og andelen, som får en uddannelse, bliver stadig større, har forældrenes uddannelse fortsat stor betydning for, om børnene får en uddannelse, viser disse tal fra Danmarks Statistik. I 2017 havde 57 pct. af de 25-årige med forældre uden anden uddannelse end grundskolen fuldført en ungdomsuddannelse. For børn af forældre med videregående uddannelser var andelen over 84 pct., For de 30-årige, der havde fuldført en videregående uddannelse var situationen den samme: Jo længere uddannelse forældrene havde, jo større andel havde fuldført en videregående uddannelse. 20 pct. af 30-årige med forældre med grundskole som højest fuldførte uddannelse havde selv en videregående uddannelse. For børn af forældre med en lang videregående uddannelse var andelen 78 pct., viser tal fra Danmarks Statistik. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/Status12,  og , www.statistikbanken.dk/Status42, Anm.: Gymnasiale uddannelser dækker her over både gymnasiale uddannelser og adgangsgivende uddannelsesforløb., Uddannelse afgørende for arbejde, 35-39-årige, som ikke har anden uddannelse end grundskole, er mindre i beskæftigelse end andre i samme aldersgruppe. 79 pct. af alle de 35-39-årige var i beskæftigelse i 2017, mens det blot gjaldt for 52 pct. af dem med grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Personer, som ikke havde anden uddannelse end grundskole, var i højere grad end hele aldersgruppen uden for arbejdsstyrken i 2017.  , Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.statistikbanken.dk/HFUDD15, Dimittender med korte videregående uddannelser er i mindre grad i beskæftigelse, Ser man på personer, der fuldførte en erhvervskompetencegivende uddannelse i 2014, som ikke var en bacheloruddannelse, var beskæftigelsesfrekvensen 21 måneder efter fuldført uddannelse lavest blandt personer, der fuldførte en kort videregående uddannelse (52 pct.), mens den var højest for ph.d.-uddannede (74 pct.). Det viser denne tabel fra Danmarks Statistik. Beskæftigelsesfrekvensen for de andre uddannelsesgrupper var mellem 70 og 73 pct., En del af den lave beskæftigelsesfrekvens blandt personer med korte videregående uddannelser hænger sammen med, at en større andel af dimittenderne i denne gruppe er under uddannelse 21 måneder efter endt uddannelse end i de andre uddannelsesgrupper. , Uddannelsesstøtte, 324.400 SU-modtagere får til sammen ca. 20 mia. kr. i støtte om året, Ca. 324.400 fuldtidspersoner modtog SU i 2017, hvilket er en stigning i forhold til de 203.400 fuldtidsmodtagere, der var i 2008, viser , tal fra Danmarks Statistik, . I alle årene siden 2008 har flere kvinder end mænd modtaget SU., Det offentlige udbetalte 20,6 mia. kr. i SU i 2017, viser , Danmarks Statistiks tal, . Det svarer til 14,6 pct. af de samlede offentlige udgifter til uddannelse. Både beløbet og andelen af udgifterne til uddannelse er højere nu end i 2008., Grundskolen, Flere vælger privatskole, Andelen af eleverne i grundskolen, der går på fri- eller privatskole, er steget hvert år siden 2007, hvor statistikken i sin nuværende form går tilbage til. Dengang var andelen 13 pct. – i 2018 var den steget til over 17 pct. Også andelen af elever i 0. klasse, der går på fri- og privatskoler er steget. Tallene dækker over store geografiske forskelle, som du kan læse mere om i denne , artikel fra Danmarks Statistik, ., Se grundskoleelever fordelt på skoletyper i denne , tabel i statistikbanken, ., Har du spørgsmål til tallene, kan du kontakte specialkonsulent, Susanne Mainz, 39 17 33 94, , sms@dst.dk, . Hvis det handler om SU-modtagere, kan du kontakte chefkonsulent, Mikkel Zimmermann, 39 17 30 43. , mzi@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-03-11-fakta-om-uddannelser-studerende-og-dimittender

      Bag tallene

      Fakta om Danmarks økonomiske aktiviteter med udlandet

      Her kan du få et overblik over blandt andet, hvordan det står til med importen og eksporten, den danske produktion uden for landets grænser og hvor meget den offentlige sektor betaler til udlandet, 13. februar 2019 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Værdien af den danske eksport af varer og tjenester er steget med cirka 22 pct. fra 2008 til 2017. I 2008 lå eksporten på 976 mia. kr. I 2017 var den steget til 1.188 mia. kr. Stigningen i eksporten har været størst inden for handlen med varer, men handlen med tjenester følger tæt efter. , Importen af varer og tjenester steg fra 912 mia. kr. i 2008 til 1.033 mia. kr. i 2017, hvilket svarer til en stigning på 13 pct. For importen var stigningen størst for tjenester. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bb3,   , Stigningen i værdien af såvel importen som eksporten har i de seneste år nogenlunde svaret til stigningen i værdien af BNP, og deres andel af BNP har derfor været relativt konstant.  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nah1, og , www.statistikbanken.dk/nahl2, Fem lande modtager næsten halvdelen af vores eksport , Når det drejer sig om eksport af varer og tjenester er Tyskland det land, vi eksporterer mest til. Vi eksporterer næstmest til USA, og så følger Sverige. Det er dog ganske lidt, som adskiller anden- og tredjepladsen. Storbritannien er den fjerdestørste aftager af danske varer og tjenester, og Norge kommer ind på femtepladsen. Eksporten af varer omfatter også de dansk ejede varer, der ikke krydser den danske grænse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bb3, Også når det drejer sig om import af varer og tjenester, er Tyskland det land, vi importerer mest fra. Vi importerer næstmest fra Sverige, og så følger Storbritannien, Nederlandene og USA., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bb3, Import og eksport skal ikke nødvendigvis ses uafhængigt af hinanden. Øget globalisering og større udbredelse af globale værdikæder betyder, at halvfabrikata i stigende grad handles mellem lande. Virksomheder specialiserer sig således i højere grad, fx i at producere en bestemt komponent i , en værdikæde, . For Danmark har udviklingen betydet, at , importindholdet i eksporten, i dag er omkring 50 pct., Eksport af dansk produktion skaber 750.000 jobs, Omkring en fjerdedel af den samlede danske beskæftigelse er knyttet til eksporten. I 2017 svarede det til ca. 750.000 jobs. Både personer ansat direkte i de eksporterende virksomheder, og personer, hvis job skabes fx via leverancer til de eksporterende virksomheder, er talt med. , Med næsten 75 pct. af de ansatte, er Landbrug, skovbrug og fiskeri samt Råstofindvinding de brancher med den højeste andel af beskæftigelsen knyttet til dansk eksport. For Landbrug, skovbrug og fiskeri gælder det, at under halvdelen heraf beskæftiger sig med branchens egen eksport mens flertallet beskæftiger sig med at lave produkter, som efter videre forarbejdning eksporteres fra virksomheder i fødevareindustrien. , Fremstillingsindustrien er den branche, hvor den højeste andel af de ansatte beskæftiger sig med branchen egen eksport. Således er mere end hver anden ansatte i industriens virksomheder beskæftiget med at fremstille produkter, som eksporteres direkte.  I branchen Erhvervsservice er næsten 40 pct. af beskæftigelsen knyttet til dansk eksport. Omkring to tredjedele heraf er service, som leveres til eksporterende danske virksomheder, og dermed bliver til indirekte eksportbeskæftigelse., Kilde: Særkørsel. Modelberegninger baseret på input-output tabeller. Læs evt. mere om input-output tabellerne , input-output tabellerne her, . Der er taget højde for effekter på beskæftigelsen som følge af produktion i udlandet og salg til turister. , Stor andel af dansk varehandel krydser ikke grænsen, Overskud fra handlen med varer og tjenester bidrager til Danmarks betalingsbalanceoverskud. For varehandlen bliver overskuddet i stigende grad skabt ved salg af varer, der ikke krydser den danske grænse. Dette hænger sammen med, at produktion og forarbejdning af danske produkter i stigende grad foregår uden for landets grænser. Nogle varer sendes fra Danmark til udlandet for at blive forarbejdet og andre varer produceres helt og holdent i udlandet. Denne type forretningsmodel ses selvfølgelig også hos udenlandske virksomheder. Det indebærer, at dele af produktion og salg i Danmark er dansk import fra udenlandske virksomheder i Danmark. Størrelsesmæssigt er der dog tale om en mindre del end det er tilfældet for eksporten. I 2017 udgjorde overskuddet fra handel med varer, der ikke krydsede den danske grænse, 41 procent af det samlede betalingsbalanceoverskud. Det svarer til 72 milliarder kroner. Læs mere om denne type , vareeksport, . , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbuhv, og , www.statistikbanken.dk/bb3, Store fremstillings­virksomheder organiserer sig globalt, Fremstillingsvirksomhedernes salg i udlandet af varer, der er forarbejdet i udlandet, er steget markant de seneste ti år. I perioden fra 2008 til 2017 er fremstillingsvirksomhedernes salg af varer forarbejdet i udlandet vokset fra 11 mia. kr. til over 61 mia. kr., mens salg af merchantingvarer (handelsvarer der købes og direkte videresælges i udlandet), er vokset fra 35 mia. kr. i 2008 til 69 mia. kr. i 2017. Læs mere om industrikoncernernes globale organisering, og den betydning valg af organisering har for , dansk produktion og indkomst, . , Kilde: , statistikbanken.dk\glob, Udflytning af arbejdspladser til udlandet falder, Danske virksomheders stigende internationale organisering angår både produktion, men også egne hjælpetjenester, såsom regnskab og support. Danske virksomheder outsourcede i perioden 2014-2016 8.500 jobs til udlandet. Den internationale outsourcing er dermed aftaget sammenlignet med den sidst undersøgte periode 2009-2011, hvor 16.900 jobs blev outsourcet. , Det faldende antal jobs, som virksomhederne flytter til udlandet, skyldes ikke nødvendigvis en mindre aktivitet i udlandet. Udviklingen kan for eksempel også skyldes, at mange virksomheder allerede har flyttet jobs, især jobs inden for industriproduktion, til udlandet. Derudover er det også muligt, at virksomhederne vælger at ekspandere ved at etablere nye jobs i udlandet, som ikke indebærer en udflytning af eksisterende arbejdspladser fra Danmark. Ser man på antallet af ansatte i danske datterselskaber i udlandet, steg dette tal med mere end 85.000 personer i fra 2013 til 2016, og i 2016 beskæftigede danske datterselskaber i udlandet 1,4 mio. personer. , Læs mere om Udflytning af arbejdspladser:, Nyt: , Udflytning af job til udlandet falder, 2017, Nyt: , Dansk industri vokser både ude og hjemme, 2018, Analyse: , Industrivirksomheder med høj outsourcingsaktivitet har næsten halveret antallet af ufaglærte siden 2008, 2018, Omfattende investeringer ind og ud af Danmark, Danskere har store investeringer i udlandet i form af udenlandske aktier, obligationer, ejerskab af udenlandske virksomheder mv. Udenlandske investorer har på tilsvarende vis investeringer i Danmark. De danske investeringer i udlandet er dog betydeligt større end udlandets investeringer i Danmark., Indkomster fra disse internationale investeringer i form af renter, udbytter og reinvesteret indtjening indgår i betalingsbalancens løbende poster som formueindkomst. Siden 2005 har indtægterne fra formueindkomsten været større end udgifterne. I 2017 var indtægterne samlet set 56,5 mia. kr. større end udgifterne., De store danske nettoindtægter fra internationale investeringer hænger især sammen med, at danskere har investeret betydeligt mere i udlandet end udlandet har investeret i Danmark og Danmark har således en betydelig nettoformue over for udlandet. Sammensætningen af de internationale investeringer spiller også en væsentlig rolle. Udlandet investerer ofte i sikre danske obligationer, mens danskere oftere investerer i mere risikable aktiver såsom noterede og unoterede aktier. Det betyder, at forrentningen af danske investeringer i udlandet i gennemsnit er højere end forrentningen af udenlandske investeringer i Danmark., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bb3, Store pengestrømme mellem Danmark og EU, Hvert år har Danmark en række udgifter til EU. Tallene for 2017 viser, at Danmarks udgifter til EU lå på næsten 18 mia. kr., hvoraf omkring 80 pct. af betalingerne gik til EU i form af BNI-afgift. Danmark har dog også indtægter fra EU. I hele perioden 2008 til 2017 er det danske landbrug, der har modtaget flest penge fra EU. I 2017 lå de samlede indtægter fra EU på næsten ti mia. kr., og ca. to tredjedele i disse indtægter modtog Danmark i form af subsidier til for eksempel landbrug. De indirekte effekter ved at være medlem af EU er ikke belyst af denne statistik. Nettobetalingen til EU udgjorde i 2017 0,4 pct. af BNP. , Bloktilskud, bistand til ulande og andre internationale betalinger, Danmarks offentlige betalinger til udlandet, som ikke er relateret til EU, kan bredt opdeles i bloktilskud, bistand til ulande og øvrige betalinger. Øvrige betalinger dækker ud over bidrag til internationale organisationer, såsom NATO og FN-organisationer, også ydelser til danskere i udlandet, fx dansk skolevæsen i Sydslesvig og freds-bevarende arbejde i udlandet. Bistand til ulande udgør den største post i oversigten. De foreløbige tal for 2017 viser, at den direkte bistand, som ikke går via danske nødhjælpsorganisationer, udgør halvdelen af de samlede betalinger. De danske bloktilskud til Færøerne og Grønland udgjorde ca. en fjerdedel af betalingerne. Ud over de betalinger til udlandet, der udføres af den danske stat, foretages der også overførsler i privat regi, fx når privatpersoner overfører penge til familie og venner i udlandet. Omfanget af denne aktivitet vurderes at have et begrænset omfang., For en opgørelse af Danmark officielle ulandsbistand henvises der til , OECDs opgørelser, ., Se evt. mere om den statistiske håndtering af , udbyttesagen, . , Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til ovenstående. Vedrørende:, Import og eksport: Agnes Nansen Urup, anu@dst.dk, 3917 3183, Beskæftigelse i forbindelse med eksporten: Peter Rørmose, prj@dst.dk, 3917 3862., Forarbejdning af varer i udlandet og merchanting: Caroline Bo, cbo@dst.dk, 3917 3214, Investeringer og indkomst: Søren Burman, sbu@dst.dk, 3917 3029, Betalinger til udlandet: Søren Burman, sbu@dst.dk, 3917 3029, Udflytning af arbejdspladser til udlandet: Jelle van der Kamp, jlk@dst.dk, 3917 3118,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-02-13-fakta-om-DKs-oekonomiske-aktiviteter-med-udlandet

      Bag tallene

      Det er typisk dansk!

      Volkswagen, fjernvarme og ferietur til Spanien. Kan du sætte flueben ud for disse tre, er du som folk i Danmark er flest – i hvert fald på de punkter. På baggrund af Statistisk Årbog 2012 tegner netmagasinet Bag Tallene et portræt af den typiske dansker., 13. juni 2012 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, Mød hr. og fru Jensen. De er bogstaveligt talt, som folk er flest, de er nemlig trådt direkte ud af statistikken for at tegne et billede af den gennemsnitlige danske mand og kvinde. Hun hedder Anne og er godt 41 år gammel, mens han hedder Jens og er godt 39 år. I denne anledning har vi sat de to sammen, og det har resulteret i to børn. Dermed ligger de faktisk lidt over gennemsnittet, som er 1,75 børn. Børnene hedder Emma og William, og det er de ikke alene om, for i første halvår af 2011 var det de mest populære navne til nyfødte. , Anne var 29 år, da hun fødte parrets første barn. Tre år senere – da Anne var 32 – blev de gift. Det betyder, at Jens var 30 år. Derfor passer Anne og Jens ikke helt ind i statistikken som familie, for det mest almindelige er, at manden i et par er ældre end kvinden, og mænd er i gennemsnit næsten 35 år, når de bliver gift første gang. , Men vores gennemsnitspersoner har altså alligevel fundet sammen, og her i 2012 har Anne og Jens været gift i ni år. Det betyder, at der statistisk set er stor sandsynlighed for, at der venter dem en ægteskabelig krise rundt om hjørnet. Halvdelen af alle skilsmisser sker nemlig inden for de første 11 år af ægteskabet, og der er både manden og kvinden typisk mellem 40 og 49 år. , Familieliv, En kvinde er i gennemsnit 29,1 år, når hun føder sit første barn, Gennemsnitsalderen for alle fødende kvinder er 30,7 år. En nybagt far er i gennemsnit 33 år, Nyfødte hedder oftest Emma eller William, Danskerne har i gennemsnit 1,75 børn ,  ,  , Lånerkort og ferietur til Spanien , Men forhåbentligt kommer skilsmissen ikke til at ramme vores fiktive par. Måske hjælper det på forholdet, at de til sommer tager en tur udenlands for at holde ferie. Som så mange andre danskere, har de kastet deres kærlighed på Spanien, som er det foretrukne feriemål. , I løbet af ferien skal der rigtigt slappes af, og til det formål har både Jens og Anne et par bøger med, som de har lånt på biblioteket. I løbet af et år bliver det til seks bøger hver på lånerkortet. Skal der medbringes læsestof i den lettere ende til flyturen, er der en stor sandsynlighed for, at valget falder på Billed Bladet eller Familie Journalen, som er de to danske blade, der har de største oplag. , Mere end tre timer dagligt går med TV , Når der skal slappes helt af, er det imidlertid fjernsynet, der trækker mest, og det er blevet til mere og mere tv-kiggeri de senere år – faktisk sidder Anne og Jens foran fjernsynet 3 timer og 18 minutter dagligt. , Men det er ikke gjort med det. Et par gange om året bliver det også til en tur i biografen. Sidste år så de Harry Potter og dødsregalierne – del 2, som var den mest sete film i de danske biografer, og Dirch, som var den mest populære danske film., Fritid, Harry Potter og dødsregalierne – del 2, var den mest sete film i 2011 med 652.000 solgte billetter. Den mest sete danske film blev Dirch med 472.000 solgte billetter, Danskerne går gennemsnitligt i biografen 2,2 gange om året, Danskere ser i gennemsnit tv i 3 timer og 18 minutter dagligt ,  ,  , Alkohol er en del af hverdagen, Anne og Jens er lidt af nogle livsnydere. Det betyder blandt andet, at de godt kan lide en øl og et glas vin. I løbet af et år indtager Jens lidt over 13 liter ren alkohol, mens det bliver til otte liter for Anne. Det er kun 17 pct. af de danske mænd, der er rygere, og 18 pct. af de danske kvinder. Anne er en af dem, og det bliver ofte til en hel pakke cigaretter dagligt. Fordeler man rygernes forbrug af cigaretter ud på samtlige voksne danskere, svarer det til, at de hver ryger 1.708 cigaretter på et år – det svarer til næsten fem om dagen., Anne og Jens ved godt, at hverken rygning eller alkohol er særligt godt for sundheden. 11 gang om året besøger de lægen, men det er heldigvis langt sjældnere, de må en tur på hospitalet. I gennemsnit bliver hver niende dansker indlagt på sygehuset en gang om året., Sundhed, Hver niende dansker kommer hvert år på hospitalet, Hver dansker har i gennemsnit 11 lægebesøg om året, Det årlige forbrug af ren alkohol er 11,3 liter pr. indbygger over 14 år, Det årlige forbrug af cigaretter mv. er i gennemsnit 1.708 stk. pr. indbygger over 14 år ,  ,  , 26.400 kr. til rådighed om måneden , 60 procent af alle danskere bor i en bolig, som de selv ejer, og det gælder også for Anne og Jens, som bor i eget parcelhus, hvor der er indlagt fjernvarme. I garagen holder familiens bil – en Volkswagen, som de købte i 2011. 10 procent af alle nyregistrerede biler i 2011, var en Volkswagen, og det gør den til det foretrukne mærke lige nu. , Arbejdsliv, Den gennemsnitlige dansker har en indkomst på i alt 283.292 kr. om året, Et gennemsnitligt par med to børn har en årlig indkomst på i alt 845.400 kr., Det gennemsnitlige beløb, familier har til rådighed efter skat, er 316.800 kr.. En gennemsnitlig familie består af 1,95 personer. Familier med børn tjener flest penge ,  ,  , Altså mangler familien Jensen ikke noget. De har hus og bil, tager på ferie, går i biografen og hygger sig. Og de har råd til det, hvis bare de tænker sig lidt om, når der fyldes i indkøbskurven. Ligesom et gennemsnitspar med to børn har de nemlig en samlet indkomst på i alt 845.400 kr. om året., Det var i hovedtræk historien om den typiske danske mand og kvinde anno 2012. Tilbage er bare at sige: Gid de må leve lykkeligt til deres dages ende – og rent statistisk set er det til 41,4 år endnu for hendes vedkommende og 39,5 år for hans. , Research: Ditte Puk Andersen, Mere om gennemsnitsdanskeren:, På vores , temasite om  gennemsnitsdanskeren, kan du finde flere faktuelle oplysninger om hr. og fru. Gennemsnit., Oplysningerne om gennemsnitsdanskerne er hentet fra , Statistisk Årbog 2012, . Her findes mange flere oplysninger om danskerne og det danske samfund., Både tekst og video må gengives mod kreditering af Danmarks Statistik.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2012/2012-06-13-gennemsnitsdanskeren

      Bag tallene

      Fra ældrebyrde til ældrestyrke?

      Den voksende andel af ældre medborgere lægger pres på velfærdssamfund over hele Europa. For at sætte fokus på problemstillingen har EU udnævnt 2012 til året for aktiv aldring. Men hvilke vilkår lever gruppen af ældre egentlig under i Danmark, og er de ældre overhovedet så dyre, som mange går og tror?, 23. januar 2012 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, Direktør for SFI Jørgen Søndergaard kommenterer på, hvad de ældres øgede økonomiske bidrag til samfundet betyder på sigt., Det kommer næppe bag på mange, at pensionerede hr. Jensen på 72 år koster samfundet mere end bankfunktionæren hr. Nielsen på 48 år. , Generelt set vokser både indkomstoverførslerne fra det offentlige og trækket på de offentlige velfærdsydelser, når man bliver ældre. Samtidig har pensionister en lavere indkomst end de erhvervsaktive, og det betyder, de betaler mindre i skat og forbruger mindre. Sådan har det vist altid været. Problemet er bare, at der er blevet langt flere i hr. Jensens kategori end i hr. Nielsens de senere år, og at den udvikling vil fortsætte i de kommende årtier. , 2012 – året for aktiv aldring , Udviklingen gælder ikke blot for Danmark, men for hele Europa. For at sætte fokus på det pres, som den stadig ældre befolkning lægger på velfærdssamfundet, har EU valgt at udnævne 2012 til ”Europæisk år for aktiv aldring”. Det sker ud fra den betragtning, at sunde og aktive ældre koster mindre og bidrager mere til samfundet end syge og passive ældre. , Zoomer vi ind på Danmark, ser det imidlertid ud til, at udviklingen allerede er godt på vej i den ønskede retning. Godt nok udgør ældre over 65 år også herhjemme en stadig stigende andel af befolkningen, men deres økonomiske levevilkår nærmer sig de yngre generationers, og deres forbrug afspejler faktisk en stadig mere aktiv livsform. , De ældre har flere penge til rådighed , Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse viser, at alle husstande har fået et større beløb til rådighed til forbrug de senere år, men især i husstande med en hovedperson mellem 65 og 74 år er rådighedsbeløbet vokset mere end i de andre aldersgrupper – stigningen har fra 2000 til 2008 været på 73 pct., mens den for de 15-64-årige var 42 pct. , Den kraftige stigning i de 65-74-åriges rådighedsbeløb betyder, at forskellen på, hvor mange penge den aldersgruppe og personer i den erhvervsaktive alder har til rådighed, er blevet udlignet. I 2000 var forskellen mellem de erhvervsaktives og de 65-74-åriges rådighedsbeløb på 38 pct. I 2008 var den 24 pct. , Det er dog vigtigt at fastslå, at undersøgelsen kun omfatter private husstande, og det betyder, at personer på institutioner som fx plejehjem eller sygehuse ikke er med i undersøgelsen. Men da grundlaget er det samme for både 2000 og 2008, må der alligevel siges at være tale om en reel udjævning. , Fakta: , Fra 2001 til 2011 voksede befolkningen over 65 år med 142.000 personer. Andelen af personer på 65 år og derover steg fra 14,8 pct. til 16,8 pct. , Befolkningsfremskrivningen forudsiger, at i 2040 vil andelen af befolkningen, som er 65 år og derover, udgøre lidt under en fjerdedel af den samlede danske befolkning. , Andelen af det samlede forbrug på medicin og sundhedsudgifter er faldet fra 5 til 4 pct. fra 2000 til 2008 blandt de 65-74-årige. For gruppen over 75 år er det derimod steget fra 3 til 6 pct. af det samlede forbrug. , I 2008 boede 74 pct. af de ældre mellem 65 og 74 år i parcelhus. I 2000 61 pct. De 65 -74-årige er i dag dem, der har flest kvadratmeter til rådighed., Pensionsopsparinger forsøder livet , Forklaringen på den store stigning i rådighedsbeløbet for de 65-74-årige skal primært findes i, at mange ældre i den aldersgruppe har haft mulighed for at spare op i løbet af deres liv, og derfor har private pensionsopsparinger. Samtidig har de en betydelig mindre gæld end den yngre del af befolkningen. Især pensionister med egen bolig har fået en stor nettoformue, mens pensionister i lejebolig ikke i samme grad har fået forbedret deres økonomi. , Formueindkomster og private pensionsopsparinger betyder, at indkomstoverførsler fra det offentlige i form af pension og lignende udgør en stadig mindre del af indkomsten for de 65-74-årige. , Ældre bidrager mere til statskassen , På den otteårige periode, hvor de 65-74-åriges indkomster er vokset markant, er der i takt hermed ligeledes sket et bemærkelsesværdigt skred i forhold til deres skattebetalinger, som også er blevet udlignet i forhold til de erhvervsaktive. , De 65-74-åriges indkomstskatter steg fra et gennemsnit på 65.000 kr. pr. husstand i 2000 til 104.000 kr. i 2008. En stigning på 60 pct. De 15-64-åriges indkomstskatter steg med 35 pct. i samme periode. Så mens de yngre ældre i 2000 betalte omkring 56 pct. mindre i skat end de erhvervsaktive pr. husstand, så var det i 2008 kun 48 pct. , Samme udvikling har der været i forhold til moms og afgifter. I 2000 betalte de 31 pct. mindre end de erhvervsaktive, i 2008 var det reduceret til 22 pct. Altså betaler de ældre en større andel af de samlede skatteindbetalinger til det offentlige som en naturlig følge af, at de indkomstmæssigt har fået det bedre. , For flere ældre går regnestykket op , De 65-74-åriges øgede bidrag til statskassen betyder, at de rent faktisk er gået fra at være nettomodtagere af individuelle offentlige ydelser til stort set at være i balance. I 2000 modtog 65-74-årige pr. husstand netto næsten 14 pct. af deres samlede indkomster fra det offentlige. Det var i 2008 vendt til et lille nettobidrag til det offentlige på næsten 1 pct. De ældre over 75 fik reduceret deres offentlige nettooverførsel pr. husstand fra 48 pct. i 2000 til 25 pct. i 2008. , Der er dog en række forhold at tage hensyn til. Ikke alle ydelser er medregnet (fx tilskud til medicin, udgifter til offentlig administration, militær, politi osv.). Igen gør det sig gældende, at der er tale om en opgørelse, der baserer sig på private husstande, hvilket betyder, at personer på plejehjem mv. ikke er medregnet. , Tallene skal altså tolkes med en vis forsigtighed, men da de samme forhold gjorde sig gældende i 2000 som i 2008, må udviklingen igen siges at være reel. , Uligheden blandt de ældre er vokset , Den udvikling, der er sket i de 65-74-åriges økonomi, gør sig ikke i samme grad gældende for den ældste del af befolkningen, som er over 74 år. Deres indkomster og rådighedsbeløb er ikke vokset i samme grad som den yngre del af de ældres – primært fordi de ikke i samme grad har private pensionsopsparinger. , Det betyder, at hvor de ældre tidligere var en forholdsvis økonomisk homogen gruppe, så er der over de senere år blevet en større ulighed blandt de ældre. Også internt i gruppen af 65 – 74-årige er der en større ulighed end tidligere. Den opstår, fordi der er forskel på, hvor meget de enkelte har haft mulighed for at spare op, mens de arbejdede. Derfor videreføres den skævhed i indkomst, der var, mens gruppen var erhvervsaktive, til pensionsårene. , Indkomstfordeling 2000 og 2008 fordelt på aldersgrupper, Danske ældre skruer op for aktiviteterne , Faktum er dog stadig, at de ældre generelt har flere penge til rådighed end tidligere, og at deres forbrug nærmer sig de erhvervsaktives. Og deres forbrug vidner om, at deres livsstil har taget netop den drejning, som EU lægger op til med udnævnelsen af 2012 til året for aktiv aldring. , Hele den danske befolkning har de senere år brugt flere penge på fritidsaktiviteter og ferie, men særligt de ældre bruger flere penge på denne type forbrug. Og mens andelen af forbrug, der går til ferie og fritid, er vokset, er andelen af forbrug på medicin og sundhedsudgifter faldet blandt de 65-74-årige. , Kilde: , Statistisk Tiårsoversigt 2011

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2012/2012-01-23-aktiv-aldring

      Bag tallene

      18.000 studerende flytter ved deres studiestart på videregående uddannelser

      Flest nye studerende flytter til hovedstad og storby, mens land og provins mister flere studerende, end de modtager., 28. august 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Når pladsen på et af Danmarks universiteter, erhvervsakademier eller professionsskoler er sikret, indleder tusindvis af danske studerende jagten på en egnet studiebolig i den by, hvor deres fremtidige studieplads ligger. , I 2019 flyttede knap 18.000 kommende studerende til ny bolig i månederne omkring studiestarten på en videregående uddannelse. Det svarer til 31 pct. af alle studerende, som startede på videregående uddannelser det år. , For at en flytning tælles med som en studieflytning i denne opgørelse, skal den flyttende person være startet på en videregående uddannelse og være flyttet i perioden fra 1. august 2019 til 31. oktober 2019., ”På den måde mener vi at kunne give et kvalificeret bud på, hvor mange der flytter i forbindelse med studiestart. Når det er sagt, kan vi jo ikke vide med sikkerhed, at de unge er flyttet på grund af optag på videregående uddannelse,” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Mikkel Jonasson Pedersen.   , ”Det er blot sandsynligt, da vi også kan se, at langt de fleste af disse flytninger faktisk bringer de studerende tættere på deres kommende studie. Dog er der også 13 pct. af de flyttende, som øger afstanden til det kommende studie.”, Mange af nye studerende flytter mere end 50 kilometer, 7.300 af de studerende, som flyttede i forbindelse med studiestarten, flyttede mere end 50 kilometer tættere på studiet. Det svarer til 41 pct. af alle de flytninger, studerende foretog omkring studiestart., Den næststørste gruppe flyttede mellem 11-50 kilometer. Det gjorde rundt regnet 2.800 nye studerende, hvilket svarer til 15 pct. af alle flytningerne. Rundt regnet 2.200 af flytningerne bragte den studerende længere væk fra studiet, end før flytningen fandt sted, svarende til 13 pct. af flytningerne. , Afstande er beregnet på baggrund af Kraks kort. I nogle tilfælde er der ikke overensstemmelse mellem disse kort og de registrerede adresser. Det kan både skyldes nybyggerier som ikke er med på kortene, men også at adressen fra sidste år ikke længere findes. , Det betyder, at ved ca. 2.900 af flytningerne i forbindelse med studiestart, er det ikke muligt at beregne forskelle i afstand. Tallene om flytteafstande er derfor behæftet med en vis usikkerhed., Antal flytninger og flytteafstand, nye studerende på videregående uddannelser. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af flytteregisteret og elevregisteret, Flest nye studerende flytter til Aarhus, Den kommune, som flest nye studerende på videregående uddannelser flyttede til i 2019, var Aarhus Kommune, dog meget tæt efterfulgt af Københavns Kommune. , Således flyttede knap 4.100 studerende til Aarhus Kommune, mens knap 4.000 flyttede til Københavns Kommune. Dette svarer hhv. til 23 og 22 pct. af alle studieflytningerne omkring studiestart på videregående uddannelser i 2019. Tallet inkluderer alle flytninger foretaget af nye studerende på videregående uddannelser, både flytninger inden for samme kommune og tilflytninger fra andre kommuner. , Kommunen med tredje flest studietilflytninger i 2019 var Aalborg med rundt regnet 2.100 flytninger svarende til 12 pct. af alle studieflytninger omkring studiestart. Herefter følger Odense Kommune med 2.000 studieflytninger svarende til 11 pct. af flytningerne. , Tilflyttende studerende til de største danske kommuner. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af flytteregisteret og elevregisteret, Anm: Figuren viser kun tilflytning til Danmarks fire største kommuner, Flest tager til hovedstad og storby, mens land og provins mister flere studerende end de modtager, Trækker man de fraflyttende studerende fra de tilflyttende studerende, får man den såkaldte nettotilflytning, altså om de forskelige kommuner går i plus eller minus, når alle de nye studerendes flytninger er foretaget. , Netto modtog danske storbykommuner (Odense, Aalborg og Aarhus) 5.200 kommende studerende på videregående uddannelser i 2019, hvilket var den største nettotilflytning blandt alle kommunetyperne. , Den næststørste tilflytning skete til kommunerne grupperet som ”hovedstadskommuner” , i Danmarks Statistiks klassificering af danske kommunetyper, , som dækker over København og en række omkringliggende kommuner. Hovedstadskommunerne endte med en nettotilflytning på knap 1.900., Alle andre kommunetyper i landet, herunder landkommuner, provinskommuner og oplandskommuner endte med at have negativ nettotilflytning i 2019. Der var altså flere kommende studerende, som flyttede fra kommunerne end til kommunerne., Fakta: Hvad menes der med land og provinskommuner?, Danmarks Statistik har grupperet Danmarks 98 kommuner i 5 overordnede kommunetyper, som hedder Hovedstadskommuner, Storbykommuner, Provinsbykommuner, Oplandskommuner og Landkommuner. , Denne opdeling er lavet med udgangspunkt i oplysninger om tilgængelighed til arbejdspladser og antallet af indbyggere i den største by i kommunen. , Opdelingen kan anvendes til analyser af geografiske forskelle i Danmark., Se oversigt over alle danske kommuner og deres klassificering , her, Den største nettofraflytning af studerende skete i landets landkommuner, hvor lidt over 2.800 forlod kommunegruppen til fordel for andre kommunegrupper., Dernæst følger de danske provinskommuner, som mistede knap 2.200 studerende, efter flytteregnestykket var gjort op. Disse følges af oplandskommunerne, hvor knap 2.100 studerende netto endte med at forlade kommunerne. , Se flere tal om til- og fraflytning i tabellerne i bunden af artiklen., Nettotilflytning, nye studerende på videregående uddannelser. 2019,  , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af flytteregisteret og elevregisteret, Størstedelen af de flyttende studerende halverer deres afstand til studiet, Mange af de nye studerende fik markant kortere afstand til studiet, efter de var flyttet. Således mere end halverede rundt regnet 10.600 studerende deres afstand til deres kommende studie, hvilket svarer til 59 pct. af alle flytningerne omkring studiestart. , ”Kigger man udelukkende på gruppen, som halverer deres afstand til studiet, kan vi se, at ret mange af dem har gjort dette ved at flytte relativt langt,” forklarer Mikkel Jonasson Pedersen. , ”Fx har knap 7.300 studerende mere end halveret deres afstand ved at flytte over 50 kilometer tættere på studiet.”  , Studerende som efter flytning har halveret afstanden til studiet. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af flytteregisteret og elevregister, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte fuldmægtig Mikkel  Jonasson Pedersen på , MPS@dst.dk, tlf. 39173752., Tabel: Brutto- og nettotilflytning fordelt på kommunetyper. 2019,  , Hovedstadskommuner, Landkommuner, Oplandskommuner, Provinsbykommuner, Storbykommuner, Bruttotilflytning, 5.869, 1.026, 572, 2.287, 8.202, Nettotilflytning, 1.865 , -2.812 , -2.070 , -2.155 , 5.172 ,  , Tabel: Hvor flytter de studerende fra og til fordelt på kommunetyper i pct. 2019,  ,  , Flytter til hovedstadskommuner, Flytter til landkommuner, Flytter til oplandskommuner, Flytter til provinsbykommuner, Flytter til storbykommuner, Flytter fra hovedstadskommuner, 50, 11, 10, 10, 8, Flytter fra landkommuner, 13, 54, 17, 18, 25, Flytter fra oplandskommuner, 13, 10, 47, 14, 15, Flytter fra provinsbykommuner, 16, 14, 16, 49, 26, Flytter fra storbykommuner, 8, 11, 10, 9, 27,  ,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-08-28-18000-studerende-flytter-ved-deres-studiestart-paa-videregaaende-uddannelser

      Bag tallene

      Flere danskere, bil-boom og et hav af trosretninger: Tre nedslag i statistikkerne efter genforeningen

      Hvad kan statistikkerne sige om Danmark i årene før og efter genforeningen i 1920? Og hvordan så Danmark ud dengang i forhold til nu? Det kigger vi på i denne artikel. Bemærk, at ændringer i tallene ikke nødvendigvis skyldes genforeningen. , 26. maj 2020 kl. 8:00 , Af , Marie Hohnen, I årene omkring 1920 plejede Statistisk Årbog altid at udkomme i december måned. , Men i 1921 valgte man at fremskynde udgivelsen, så den udkom allerede i september. Det gjorde man, fordi man gerne ville kunne offentliggøre nye tal om danskerne, efter Sønderjylland med genforeningen i 1920 igen var blevet en del af Danmark. , ”Motivet hertil er i det væsentlige at søge Ønsket om saa snart som muligt at kunne offentliggøre statistiske Data vedrørende de sønderjydske Landsdele i Sammenhæng med tilsvarende Oplysninger for den øvrige Del af Danmark,” skrev daværende departementschef i det statistiske departement Adolph Jensen i forordet til Statistisk Årbog 1921., I denne artikel ser vi på, hvordan tre elementer i statistikkerne (folketal, biler og trossamfund) så ud i årene før og efter de to valg om genforeningen, der blev afholdt 10. februar og 14. marts 1920. Det skal understreges, at ændringerne i tallene ikke nødvendigvis skyldes genforeningen, men blot viser generelle ændringer i perioden., Find flere tal på ny temaside , Ny temaside fejrer 100-året for genforeningen og viser forskelle og ligheder på tværs af tid og geografi. Med nedslag på emner som babynavne og 100 års prisudvikling har siden fokus på, om:, •, det er blevet bedre at være dansker på 100 år, siden Sønderjylland blev dansk igen?, •, sønderjyderne er noget helt særligt i forhold til resten af Danmark?, •, sønderjyderne ligner deres naboer syd for grænsen? , Du kan finde svar og teste din egen viden om udviklingen på , dst.dk/genforeningen, ., 1., Vi blev flere danskere, Befolkningstallet blev dengang opgjort ved hjælp af store manuelle folketællinger hvert femte år, og derfor har vi kun folketal fra optællingerne i år 1916 og 1921., Kigger man på folketal fra 1916 (før genforeningen) og 1921 (efter genforeningen), viser tallet for 1921 en fremgang, der særligt er præget af tallet for Jylland. , Vi gik fra at være 2.921.362 danskere i alt i 1916 til at blive 3.267.831 danskere i 1921 - altså en stigning på 11,9 pct. Det tal nåede at komme med i den fremskyndede Statistisk Årbog i 1921. , Kilde: , Statistisk Årbog 1921, ., Til sammenligning er vi i dag 5,8 millioner indbyggere. , 2., Vi fik markant flere køretøjer, En anden af de statistikker, der nåede at komme med i den fremskyndede udgave af årbogen, var statistikken om automobiler og motorcykler. Her kunne man tydeligt se en ændring før og efter genforeningen. Men hvor stor en andel af stigningen, der direkte kan tilskrives genforeningen, står ikke klart., Kilde: , Statistisk Årbog 1921, Antallet af ’indregistrerede automobiler’ steg 142 procent mellem 1917 og 1920. Automobiler inkluderer både personbiler, lastbiler og busser. Herudover fik vi også flere motorcykler, dog med en lidt mindre stigning på 41 procent fra 1917-20., Hvis vi skal sætte antallet af automobiler op mod befolkningen, er vi nødt til at kigge på tallene for automobiler for de år, hvor vi har folketal – altså 1916 og 1921. De tal findes i Statistisk Årbog 1925, og de viser, at bestanden af automobiler blev næsten firdoblet mellem 1916 og 1921., Vi fik derfor både flere indbyggere og flere automobiler i perioden. I 1916 var der 1,96 automobiler pr. 1.000 indbyggere, og i 1921 var der 6,8 automobiler pr. 1.000 indbyggere. , I dag (2020) kalder vi kategorien med både biler, busser og lastbiler for motorkøretøjer, og tallet er markant højere, da vi har 530 motorkøretøjer pr. 1.000 indbyggere. , 3., Et hav af trossamfund, Der kom også flere medlemmer af folkekirken i perioden. , Da der ikke findes tal for trossamfund fra 1916, må vi gå tilbage til 1911. I perioden fra år 1911 til 1921, hvor 1. Verdenskrig blandt andet også foregik, steg antallet af medlemmer af folkekirken med 17 pct. – fra lidt over 2,7 mio. medlemmer i 1911 til ca. 3,2 mio. medlemmer i 1921. , Kilde: , Statistisk Årbog 1925, ., Men det skyldtes ikke blot den sønderjyske befolkning, kan man læse ud af en tabel fra Statistisk Årbog for 1925., Af de nye medlemmer var 33 pct. fra Sønderjylland, hvorfor der også må være kommet nye medlemmer fra andre dele af Danmark. Sønderjyderne stod altså kun for ca. en tredjedel af de nye medlemmer af folkekirken fra 1911-21, men gruppen var også repræsenteret i den række af andre trossamfund uden for folkekirken. For eksempel var der en del sønderjyske ’hernhuter’, som man kan se i tabellen. , Sætter man antallet af medlemmer af folkekirken op mod befolkningen, faldt andelen faktisk fra år 1911 til 1921, fordi befolkningstallet steg meget i perioden, som tidligere beskrevet., Andelen af medlemmer af folkekirken var nemlig 98,5 pct. af befolkningen i 1911 og 97,9 pct. i 1921. , I dag opgør Danmarks Statistisk ikke forskellige trossamfund, men har kun statistisk over medlemmer af folkekirken (74 pct. af befolkningen i 2020) og over kirkelige handlinger som fx vielser. Du kan se mere på , emnesiden om Folkekirken her, ., Vil du vide mere? , I de efterfølgende udgaver af Statistisk Årbog lykkedes det at få mere og mere statistik om danskerne efter genforeningen med. , For eksempel kunne man i årbogen fra år 1922 se, at tal for sønderjyderne blev medregnet i statistikken ’Sundhedstilstand og højde hos de værnepligtige’. De sønderjyske tal ændrede dog ikke synderligt på gennemsnitshøjden hos de værnepligtige, som i 1921 var 169,1 cm og i 1922 var 169,4 cm. , Du kan finde udgaver af Statistisk Årbog fra helt tilbage til 1896 , her, , hvis du selv har lyst til at dykke ned i tal, der viser Danmark gennem tiden., Om Statistisk Årbog, Statistisk Årbog var fra 1896-2017 en årlig opgørelse over tal om befolkningen i Danmark. Statistikkerne har ændret sig en del gennem tiden. For eksempel var der i årbøgerne for 1920 og 1921 opgørelser ved navn ’Abnorme individer’ og ’Tyende- og daglejerlønnen’, som ikke findes i dag. Man oversatte desuden fra år 1896-1951 alt på skrift i udgivelserne til fransk, og fra år 1952-2017 blev fransk erstattet med engelsk. I 2017 valgte Danmarks Statistisk - på linje med mange andre statistikinstitutioner i verden - at stoppe udgivelserne af Statistisk Årbog.,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-05-26-tre-nedslag-i-statistikkerne-efter-genforeningen

      Bag tallene

      Syv fakta om økonomien i Danmark og andre lande under COVID-19

      Se fakta om BNP-vækst, industriproduktion, beskæftigelse, konjunkturbarometre, forbrugertillid og turisme under COVID-19. , 8. marts 2022 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Danmarks Statistik har samlet nøgletal inden for syv områder inden for økonomisk statistik, der viser noget om udviklingen under COVID-19., De syv udvalgte fakta er inden for områderne BNP-vækst, industriproduktion, beskæftigelse, konjunkturbarometre og forbrugertillid og turisme. Kontaktpersoner inden for de enkelte områder findes nederst i artiklen.  , Dansk BNP er over niveauet fra før coronakrisen, Dansk økonomi har klaret sig godt igennem coronakrisen i forhold til EU som helhed, viser de nyeste opgørelser. På trods af et markant fald i 2. kvartal 2020 lå Danmarks BNP i 4. kvartal 2021 3,8 pct. over niveauet i 4. kvartal 2019, som var kvartalet før COVID-19-pandemien begyndte. Udviklingen i dansk økonomi ligner den udvikling, man kan se i den amerikanske. USA blev ramt hårdere i 2. kvartal 2020 end Danmark, men udviklingen fra 4. kvartal 2019 til samme kvartal 2021 ligner den danske. Økonomien i EU-27 dykkede i 2. kvartal 2020 mere end i både Danmark og USA, og her er niveauændring fra sidste kvartal 2019 til sidste kvartal 2021 kun på 0,4 pct., BNP i Danmark, EU og USA, indekseret til før coronakrisen, Anm: BNP er i kædede værdier og er sæsonkorrigeret., Kilde: Danmarks Statistik, EUROSTAT og BEA. Senest opdateret 14. februar 2022, Industriens produktion er over niveauet fra før COVID-19, Indikatoren for industriproduktionen i Danmark tog et mindre dyk i midten af 2020. Siden da har tendensen været, at indikatoren for industriproduktionen i Danmark er steget, og i december 2021 var på det tredjehøjeste niveau i perioden 2019 til 2021., I forhold til Europa og USA har den danske industriproduktion klaret sig godt igennem COVID-19-pandemien. Således oplevede både EU-27 og USA, store fald i industriproduktionen under pandemien, og både i EU-27 og USA er niveauet for industriproduktionen kun på niveau med tiden op til COVID-19., Når man sammenligner industriproduktionen i Danmark med USA og EU-27, er det værd at bemærke, at dansk industri stort set ikke blev ramt af direkte restriktioner i den undersøgte periode., Her kan du finde de nyeste tal for , dansk industris produktion og omsætning, ., Produktionsindeks, industri, sæsonkorrigeret, Kilde: , www.statistikbanken.dk/IPOP2015, og , www.OECD.org, Lønmodtagerbeskæftigelsen er højere end før COVID-19, Beskæftigelsen for lønmodtagere faldt i Danmark i marts, april og maj 2020 med samlet 77.000 personer, hvilket hovedsageligt skyldes den første COVID-19-nedlukning. Derefter steg lønmodtagerbeskæftigelsen frem til den anden nedlukning, der medførte endnu et fald i december 2020 og januar 2021. Efterfølgende er lønmodtagerbeskæftigelsen steget kraftigt og i december 2021 var den på 2.916.000 personer. Det er 116.000 flere personer med lønmodtagerjob end i februar 2020, før den første COVID-19-nedlukning., Personer med lønmodtagerjob, sæsonkorrigeret, Kilde: , Nyt fra Danmarks Statistik, ., Beskæftigelsen er steget i mange EU-lande, Lønmodtagerbeskæftigelsen, der blev beskrevet i foregående afsnit, benyttes ikke til internationale sammenligninger. For at kunne sammenligne internationalt må vi i stedet se på arbejdskraftundersøgelsen (AKU) af beskæftigelsen, som er en internationalt harmoniseret undersøgelse. AKU-undersøgelsen på EU-niveau offentliggøres med en vis forsinkelse, så den mest relevante mulige sammenligning er 3. kvt. 2019 og 3. kvt. 2021., Fra 3. kvt. 2019 til 3. kvartal 2021 er beskæftigelsesfrekvensen uændret eller steget i 18 ud af de 27 EU-lande. Den gennemsnitlige stigning i EU i perioden lød på 0,7 procentpoint. Stigningen i Danmark lå under gennemsnittet for EU, da den lød på 0,5 procentpoint for perioden. Estland (-2,1 procentpoint) og Letland (-1,8 procentpoint) er de to EU-lande, der i perioden har oplevet det største fald i beskæftigelsesfrekvensen. Med en stigning i beskæftigelsesfrekvensen på 3,0 procentpoint er det Polen, der har oplevet den største stigning blandt EU-landene i den undersøgte periode. , Ændring i beskæftigelsesfrekvensen fra 3. kvartal 2019 til 3. kvartal 2021, Kilde: AKU-undersøgelsen, Fakta om de forskellige beskæftigelsesbegreber, Beskæftigelse for lønmodtagere (BfL) beskriver antallet af lønmodtagere ansat i virksomheder i Danmark på kvartals- og månedsbasis. , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) er det danske bidrag til den fælleseuropæiske Labour Force Survey og følger de internationale operationaliseringer af arbejdsmarkedstilknytningen. AKU bør anvendes ved internationale sammenligninger af beskæftigelsen., Danske virksomheders vurdering af situationen er tilbage på niveauet fra før coronakrisen, Virksomhedernes forventninger til fremtiden dykkede, da COVID-19-pandemien for alvor tog fart i starten af 2020. Dette gjaldt for både Danmark, vores nabolande og EU som en helhed. Dykket skyldtes blandt andet, at flere lande besluttede omfattende nedlukninger på grund af pandemien. Det viser konjunkturbarometrene, som er et samlet udtryk for virksomhedernes vurdering af situationen lige nu og den nærmeste fremtid. , Siden det markante dyk i starten af 2020 har der dog været en stigende tendens i konjunkturbarometrene. Udviklingen fra starten af 2020 til starten af 2022 er lidt afhængig af, hvilke erhverv man ser på. Generelt gælder det for både industrien og bygge og anlæg, at tendensen for deres konjunkturbarometre har været stigende i hele perioden. I starten af 2022 lå disse erhverv på nogenlunde samme niveau som lige op til COVID-19-pandemien ramte. , For detailhandlen og serviceerhvervene (som også indeholder rejsebranchen), har perioden fra starten af 2020 til nu været mere turbulent, hvilket blandt andet skyldes, at de har været mere ramt af nedlukninger i perioden. Umiddelbart er konjunkturbarometrene for disse to erhverv nu også på nogenlunde samme niveau som før COVID-19. , Sammenlignet med EU og vores nabolande ligger de danske virksomheders forventninger til fremtiden i dag en smule lavere. Sverige er det land i sammenligningen, hvor forventningerne til fremtiden efter COVID-19 umiddelbart er mest positive., Fakta om konjunkturbarometrene: Konjunkturbarometrene er et udtryk for virksomhedernes vurdering af situationen lige nu og forventningerne til fremtiden. Barometrene indeholder blandt andet vurderinger af beskæftigelse, ordrebog og omsætning., Sammensatte konjunkturindikatorer for erhvervene i udvalgte lande, Kilde: DG ECFIN, Coronakrisen ramte generelt forbrugertilliden hårdt , I både Danmark, EU, Tyskland og Sverige kan man se, at coronakrisen påvirkede forbrugertilliden, som er indikatoren for forbrugernes vurdering af deres og landets nuværende situation og deres tro på fremtiden. I både Danmark, Tyskland og EU som helhed kan man se markante dyk i forbrugertilliden omkring maj 2020. I Sverige gik forbrugertilliden også ned da, men nedgangen var mindre tydelig., Generelt gælder det, at nedgangene blandt andet skyldtes nedlukninger på grund af COVID-19. , Selvom forbrugertilliden faldt i starten af 2. kvartal 2020, steg den igen kort tid efter. I perioden fra det markante dyk i maj 2020 har forbrugertilliden i både Danmark, Sverige, Tyskland og EU svinget end del, men frem til 4. kvartal 2021 var der en stigende tendens. Siden da har forbrugertilliden dog været generelt dalende i de undersøgte lande og EU som helhed. I januar 2022 havde Danmark den højeste forbrugertillid i undersøgelsen, mens det kun var Sverige, hvor forbrugertilliden lå over niveauet før COVID-19-pandemien ramte. , Forbrugertilliden i EU og udvalgte lande , Anm: Der er uoverensstemmelse mellem tallene offentliggjort i Danmarks Statistik og tallene, der offentliggøres i Eurostat. I Danmark beregnes forbrugertillid som en kombination af mikro- og makrotal, hvor forbrugerne besvarer spørgsmål om deres egen økonomi og Danmarks økonomi i dag i forhold til for et år siden og i forhold til om et år. Eurostat beregner primært forbrugertillid baseret på forbrugernes forventninger til deres egen økonomi om et år., Kilde: Eurostat, Fakta om forbrugertilliden i EU: , Forbrugertilliden i EU har fokus på familiernes egen økonomi og deres tro på fremtiden, og mindre fokus på landets økonomi., COVID-19 påvirkede overnatninger forskelligt, På grund af COVID-19-nedlukninger har hoteller oplevet et drastisk fald i antal overnatninger, når man sammenligner 2020 og 2021 med 2019. Mest dramatisk var faldet fra 2019 til 2020, hvor antallet af overnatninger på hoteller blev halveret. For overnatninger på campingpladser og i feriehuse har udviklingen været mere jævn. Sammenligner man 2019 med 2020 faldt antallet af overnatninger på campingplader og i feriehuse også lidt, men der var tale om en nedgang på ca. 2 pct. for overnatninger på campingpladser og en nedgang på ca. fire pct. for feriehuse. Fra 2020 til 2021 steg antallet af overnatninger for alle de tre overnatningsformer. For camping og feriehuse endte antallet af overnatninger lidt over niveauet for 2019, men overnatninger på hoteller i 2021 fortsat kun lå på trefjerdedele af niveau i 2019. For feriehusene var der endvidere en markant ændring i fordelingen mellem indenlandske og udenlandske (dvs. især tyske) gæster i perioden.          , Overnatninger fordelt på overnatningsform, Kilde: , www.statistikbanken.dk/TURIST, Denne artikel dækker en række forskellige statistikker, som har hver sin kontaktperson. Deres kontaktinfo finder du herunder: , BNP: Jonas Dan Petersen, , JOP@dst.dk,  , Industriens produktion: Mathias Bluhme, , MDB@dst.dk,  , Lønmodtagerbeskæftigelse: Eva Borg, , EVB@dst.dk,  , AKU-beskæftigelse: Nadja Eifler, , NEI@dst.dk,  , Konjunkturbarometrene: Simon Bolding Halifax, , SBH@dst.dk , Forbrugertilliden: Zdravka Bosanac, , ZBO@dst.dk , Turisme: Paul Lubson, , PAL@dst.dk,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-03-08-fakta-om-okonomien-i-dk-og-andre-lande-under-covid-19

      Bag tallene
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation