Søgeresultat

NYT: Dansk idræt modtog rekord mange medaljer i 2024

Idræt 2024

Idræt 2024, Der blev vundet 165 internationale medaljer af de danske atleter under specialforbundene i 2024, hvilket er det højeste antal i den periode, statistikken dækker. Ud over medaljer vundet ved verdensmesterskaber (VM) og europamesterskaber (EM) inden for forskellige sportsgrene og discipliner indeholdt medaljehøsten også podiepladser ved de Olympiske Lege (OL) og de Paralympiske Lege (PL) i Paris, hvilket var en medvirkende årsag til de mange medaljer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/medalje1, Mange forskellige sportsgrene blandt medaljevinderne, Af de i alt 165 internationale medaljer var 60 guld, 45 sølv og 60 bronze. Ved verdensmesterskaberne vandt de danske atleter i alt 49 medaljer, heraf 19 guld. Guldmedaljerne var bl.a. inden for banecykling, kajak og sejlsport. Ved europamesterskaberne blev det til i alt 97 danske medaljer, heraf 37 guld, hvor discipliner inden for gymnastik og styrkeløft var blandt guldmedaljevinderne. Det danske OL-hold vandt i alt ni medaljer ved OL i Paris, hvoraf to var guld i hhv. herrehåndbold og badminton, mens to var sølv i discipliner inden for sejlsport og dressur. De fem OL-bronzemedaljer blev vundet i hhv. kajak, damehåndbold, brydning, banecykling og taekwondo. Ved de Paralympiske Lege blev det til i alt ti medaljer for de danske atleter (to guld, tre sølv og fem bronze). Guldmedaljerne blev vundet i discipliner inden for cykling og svømning, mens sølv- og bronzemedaljerne faldt i discipliner inden for bl.a. atletik og bordtennis., Foreningsidrætten har større tilslutning end nogensinde før, De seneste års medlemsfremgang inden for foreningsidrætten fortsatte i 2024, hvor landets idrætsforeninger registrerede 2.792.000 unikke medlemmer på tværs af DIF, DGI og Firmaidrætten. Det var en stigning på 58.000 medlemmer, svarende til 2,1 pct. sammenlignet med 2023. Den samlede medlemsfremgang i foreningsidrætten skal ses i lyset af rekordhøje medlemstal hos både DIF og DGI for andet år i træk. DGI registrerede 1.941.000 medlemmer i 2024, hvilket var 73.000 flere medlemmer end i 2023, svarende til en stigning på 3,9 pct. DIF oplevede ligeledes, med et registreret medlemstal på 2.124.000 i 2024, en stigning på 2,3 pct., mens Firmaidrætten forblev på samme niveau med 333.000 medlemmer. , Foreningsidrættens medlemskaber efter organisation,  , 2023, 2024, Ændring,  , tusinde medlemmer, pct., Total - Foreningsidrætten (unikke medlemsskaber), 2, 734, 2, 792, 2,1, DIF - Danmarks Idrætsforbund, 2, 076, 2, 124, 2,3, DGI, 1, 868, 1, 941, 3,9, Dansk Firmaidrætsforbund, 333, 333, 0,1, Anm.: Totalen er angivet som unikke medlemsskaber i en idrætsforening på tværs af de tre organisationer. En idrætsforening og dens medlemmer, som er tilknyttet mere end en organisation, tæller ikke dobbelt under totalen. En person, der er medlem i to forskellige foreninger, vil tælle dobbelt under totalen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/idrfor01, Fitness overgår svømning målt på medlemmer, De ti største idrætsaktiviteter, målt på medlemmer, dækkede tilsammen næsten 70 pct. af de i alt 2.792.000 unikke medlemmer inden for foreningsidrætten i 2024. , Fodbold, var den mest populære idrætsaktivitet med 405.000 medlemmer og dækkede 15 pct. af det samlede medlemstal, mens , gymnastik,, med 318.000 registrerede medlemmer, på andenpladsen stod for 11 pct. af foreningsidrætten. Fire ud af fem medlemmer i fodboldforeningerne var mænd, mens tre ud af fire medlemmer, der gik til , gymnastik,, var kvinder. Med 266.000 medlemmer dækkede , fitness, 10 pct. af foreningsidrættens unikke medlemmer og placerede sig for første gang på tredjepladsen. , Fitness, overgik dermed , svømning, , som havde 263.000 registrerede medlemmer. , Golf, var med 173.000 medlemmer den femte største aktivitet i 2024, hvor ca. halvdelen af medlemmerne var seniorer på 60 år og derover. , Håndbold, har de senere år haft en fremgang i antallet af medlemmer og rundede 118.000 medlemmer modsat , badminton, , der oplevede et fald til 115.000. , Motion på arbejdspladsen, er en tværidrætslig aktivitet, repræsenteret gennem Firmaidrætten, ,, som med 114.000 medlemmer havde den ottende største medlemstilslutning. Endeligt var tennis- og rideklubberne, med hhv. 84.000 og 62.000 medlemmer, også repræsenteret blandt de ti mest populære idrætsaktiviteter i 2024. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/idrakt01, Flere kvinder og seniorer melder sig ind i idrætsforeningerne, For andet år i træk toppede , motion på arbejdspladsen, og , fitness, listen over de idrætsaktiviteter, der har haft størst fremgang i antallet af medlemmer. , Motion på arbejdspladsen, gik fra 89.300 medlemmer i 2023 til 113.600 medlemmer i 2024, svarende til en vækst på 27 pct. To ud af tre af de nye medlemmer inden for , motion på arbejdspladsen, var kvinder. Stigningen kan tilskrives nye store virksomheder, som er blevet indlemmet i Firmaidrætten, men også en ændret praksis for indberetning af forskellige aktiviteter for nogle foreninger. På trods af at , motion på arbejdspladsen, steg, forblev niveauet af medlemmer hos Firmaidrætten stabilt, hvilket kan tilskrives fald i andre tværidrætslige aktiviteter. Fremgangen inden for foreningsidrætten kan især tilskrives aldersgruppen , 60 år og derover, , der stod for 16 pct. af de nye medlemmer for , motion på arbejdspladsen, og 39 pct. af de nye medlemmer inden for , fitness., På sjettepladsen over aktiviteter med størst fremgang var , idræt for seniorer, , med en stigning på 3.700 medlemmer, svarende til 10 pct. , Foreningsidrættens ti største aktiviteter målt på medlemsfremgang,  , 2023, 2024, Medlemsfremgang,  , Antal, Pct., Motion på arbejdspladsen, 89, 290, 113, 630, 24, 340, 27,3, Fitness, 247, 730, 265, 910, 18, 180, 7,3, Gymnastik, 307, 900, 318, 080, 10, 180, 3,3, Fodbold, 396, 160, 405, 490, 9, 330, 2,4, Håndbold, 109, 730, 117, 760, 8, 030, 7,3, Idræt for seniorer, 35, 670, 39, 330, 3, 660, 10,3, Styrkeløft, 5, 100, 8, 010, 2, 910, 57,1, Padel, 32, 380, 35, 050, 2, 670, 8,2, Svømning, 261, 110, 263, 470, 2, 360, 0,9, Skydning, 60, 150, 62, 130, 1, 980, 3,3, Kilde: , www.statistikbanken.dk/idrakt01, Flere idrætsudøvende blandt voksne, Resultaterne fra Idrættens Analyseinstituts undersøgelse om danskernes motions- og sportsvaner, der udgives hvert fjerde år, viser, at voksne i højere grad svarer 'ja' til, at , de normalt dyrker sport eller motion, . I 2024 dyrkede 63 pct. af de adspurgte motion, hvilket var et niveau, der gjaldt både mænd og kvinder. Til sammenligning var andelen 57 pct. i 2020 under COVID-19, mens den i 2016 lå på 61 pct. Aldersgruppen , 70 årige og derover, var med 66 pct. den aldersgruppe, der havde flest aktive idrætsudøvere i 2024, mens de , 16-19-årige, , med 65 pct., udgjorde den næststørste gruppe. Som i tidligere undersøgelser, var det aldersgruppen , 30-39 årige, , der havde den laveste andel med 60 pct. i 2024. På tværs af alle aldersgrupper var andelen af aktive idrætsudøvere højere i 2024 sammenlignet med de to tidligere undersøgelser fra hhv. 2020 og 2016 med undtagelse af de , 60-69-årige, , der toppede med 66 pct. idrætsudøvende i 2016-undersøgelsen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/idrvan02, Over 85 pct. af børn og unge dyrker regelmæssigt sport og motion, Idrættens Analyseinstituts undersøgelse af børn og unges motions- og sportssvaner viste, at 86 pct. af de adspurgte dyrkede sport eller motion i 2024. Blandt drengene dyrkede 88 pct. regelmæssigt idræt, mens andelen af pigerne udgjorde 84 pct. Undersøgelsen viser desuden, at andelen af idrætsudøvende børn i 2024 falder med alderen. For den yngste aldersgruppe på , 7-9 år, var 90 pct. idrætsudøvende, mens andelen for den ældste aldersgruppe , 13-15-årige, udgjorde 81 pct. Generelt var graden af idrætsudøvende børn og unge, på tværs af alle aldersgrupper og køn, højere end i de foregående to undersøgelser fra 2016 og 2020. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/idrvan10, Nyt fra Danmarks Statistik, 3. juni 2025 - Nr. 156, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. juni 2026, Kontakt, Trine Jensen, , , tlf. 20 13 88 17, Kilder og metode, Idrætsstatistikken er baseret på mange forskellige kilder. Medalje-opgørelsen er baseret på Danmarks Idrætsforbunds årlige offentliggørelse af antallet af danske medaljer ved officielle internationale mesterskaber svarende til verdensmesterskaber, europamesterskaber, Olympiske Lege, Paralympiske Lege og European Games. De danske medaljer bliver årligt indrapporteret af specialforbundene. Foreningsidrættens medlemstal er baseret på det Centrale Foreningsregister, som drives af DIF, DGI og Dansk Firmaidrætsforbund. Resultater vedrørende befolkningens motions- og sportsvaner modtages i form af særtræk fra Idrættens Analyseinstitut., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Idrætsudøvelse, Idrætsforeninger og idrætsfaciliteter, Idrættens økonomi og beskæftigelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49195

Nyt

NYT: Industrien producerede 53 mio. tons varer på et år

Detaljeret materialestrømsregnskab 2020

Detaljeret materialestrømsregnskab 2020, Industrien producerede 53 mio. tons varer i 2020. Produktionen var baseret på et forbrug i industrien af 65 mio. tons materialer (produkter, affald og restprodukter). Forskellen mellem forbruget af materialer og den producerede mængde varer var således 12 mio. tons, som bestod af 1,7 mio. tons affald og restprodukter, 3,5 mio. tons stoffer frigivet til atmosfæren som luftemissioner samt 6,8 mio. tons andre residualer, først og fremmest vanddamp., Kilde, : www.statistikbanken.dk/msr1t, og , www.statistikbanken.dk/msr1a, Byggevarer, foder og fødevarer udgør hovedparten af industriens produktion, Industrien producerede 19 mio. tons råstoffer, cement, beton, mursten, glas og andre produkter til brug i bygge- og anlægsvirksomhed. Det svarer til mere end en tredjedel af industriens samlede vareproduktion. En anden tredjedel udgjorde produktionen af 18 mio. tons animalske og vegetabilske produkter, hvoraf op mod 7 mio. tons blev anvendt som dyrefoder., 7,5 mio. tons fossil energi, Produktionen af energivarer var 7,5 mio. tons, svarende til 14 procent af dansk industris samlede produktion. Der var tale om diesel, benzin og andre fossile energiprodukter fra olieraffinaderierne. Den øvrige danske industriproduktion bestod af 3 mio. tons metalprodukter, maskiner og udstyr, 2 mio. tons kemiske og farmaceutiske produkter og 4 mio. tons øvrige varer, herunder især trævarer, papir- og papvarer samt plast- og gummivarer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/msr3t, Mere end 400.000 tons jern- og metalaffald og skrot til genanvendelse, En del af industriens 1,7 mio. tons affald og restprodukter blev håndteret med henblik på genanvendelse. Det gælder fx mere end 400.000 tons jern- og metalaffald og skrot fra industrien, som i stort omfang blev sendt til genanvendelse i udlandet.   I opgørelsen af affald og restprodukter fra industrien er også medtaget 350.000 tons træaffald fra træ- og møbelindustri, som blev forbrændt med henblik på produktion af energi., Industrien anvendte lidt mere affald og restprodukter end den producerede, De 1,7 mio. tons affald og restprodukter fra industrien kan sammenholdes med at industrien anvendte 2 mio. tons affald og restprodukter i 2020. Det anvendte affald stammede bl.a. fra bygge- og anlægsvirksomhed. Det gælder fx 660.000 tons brugt asfalt., Store mængder vanddamp fra forarbejdning af fødevarer, Ud over affald, restprodukter og luftemissioner blev der genereret store mængder vanddamp i forbindelse med industriens omdannelse af råvarer til produkter, fx ved fremstilling af fiskemel og kartoffelmel samt inddampning af valle. Fordampet vand udgjorde hovedparten af de 6,8 mio. tons øvrige residualer, som industrien genererede i forbindelse med produktionen af varer., Industriens produktion og forbrug i produktionen. 2020,  , Produktion,  , Forbrug i produktionen,  , 1 000 tons, Pct.,  , 1 000 tons, Pct., I alt, 65, 332, 100,  , 65, 332, 100, Produkter i alt, 53, 078, 81,  , 63, 379, 97, Råstoffer mv., 3, 748, 6,  , 18, 065, 28, Keramiske materialer, cement, glas mv., 15, 598, 24,  , 2, 287, 3, Animalske og vegetabilske produkter , 17, 527, 27,  , 22, 986, 35, Tekstil og lædervarer, 149, 0,  , 83, 0, Træ og varer af træ mv. , 852, 1,  , 1, 658, 3, Papir- og papvarer, 775, 1,  , 1, 001, 2, Kemiske og farmaceutiske produkter, 1, 834, 3,  , 2, 839, 4, Plast- og gummiprodukter, 585, 1,  , 376, 1, Metalprodukter, maskiner og udstyr og dele hertil , 3, 309, 5,  , 3, 587, 5, Energivarer, 7, 473, 11,  , 9, 282, 14, Andre varer, 667, 1,  , 1, 103, 2, Fyldt emballage, 560, 1,  , 111, 0, Residualer i alt, 12, 056, 19,  , 1, 954, 3, Affald og restprodukter, 1, 742, 3,  , 1, 954, 3, Emissioner til luft, 3, 523, 5,  , -, -, Andre residualer (fordampning af vand mv.), 6, 791, 10,  , -, -, Ubestemt (balance), 198, 0,  , -, -, Anm. Emissioner til luft omfatter proces- og energirelaterede emissioner. De energirelaterede emissioner er opgjort ekskl. forbrændingsluft., Posten Ubestemt (balance) er af regnskabsmæssig karakter og indeholder elementer af usikkerhed og mangler forbundet med opgørelsen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/msr3t, og , www.statistikbanken.dk/msr3a, Nyt fra Danmarks Statistik, 26. marts 2025 - Nr. 83, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. april 2027, Kontakt, Ole Gravgård Pedersen, , , tlf. 30 89 28 39, Kilder og metode, Tallene er baseret på et detaljeret materialestrømsregnskab for dansk økonomi, der indeholder oplysninger om tilgang og anvendelse af alle naturressourcer, varer og affald samt andre restma­terialer, uanset om de er produceret i Danmark, importeret eller eksporteret. Regnskabet offentliggøres på det mest detaljerede niveau opdelt på 183 materialetyper og 48 anvendelseskategorier, herunder forskellige brancher og privat forbrug. Regnskabet er fremkommet ved at sammenstille et stort antal primære statistiske data med oplysninger indhentet fra bl.a. rapporter og hjemmesider fra styrelser, organisationer og virksomheder. En central kilde er desuden nationalregnskabets produktbalancer i værdier. Hertil kommer anvendelsen af mange antagelser, beregninger og skøn. Regnskabet må derfor til dels betragtes som en slags model for materialestrømmene i den danske økonomi, og det kan ikke forventes, at alle tal i regnskabet er i fuld overensstemmelse med data, der på anden vis er indsamlet eller fremkommet ved specifikke undersøgelser af et bestemt område. Metoder og data­grundlag bag det detaljerede materialestrømsregnskab udvikles og forbedres løbende. Den aktuelle offentliggø­relse for året 2020 er derfor ikke på alle områder sammenligneligt med den tilsvarende opgørelse for året 2018. Mange af tallene er behæftet med meget stor usikkerhed, og de skal fortolkes i overensstemmelse dermed.Industri er i opgørelsen afgrænset ved nationalregnskabets branchekoder 100010 ¿ 330000. Det omfatter bl.a. fødevareindustri, metal- og maskinindustri, elektronikindustri, beklædnings- og tekstilindustri, træ- og papirindustri, olieraffinaderier, kemisk industri, medicinalindustri, glas- og betonindustri, samt møbelindustri., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Materialestrømsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/45171

Nyt

NYT: Kulturerhverv producerede for 158 mia. kr. i 2022

Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning 2022

Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning 2022, De kulturelle erhverv havde i 2022 en produktion på 158 mia. kr. svarende til 3 pct. af produktionen i Danmark. Det viser en ny statistik, der belyser de kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning. , Radio og tv, var det kulturemne, der havde den største andel af den samlede produktion med lidt under 24 mia. kr. svarende til 15 pct. Aktiviteter i denne branche omfatter bl.a. radio- og tv-stationer, samt produktion af tv-programmer, ., Den næst- og tredjestørste produktion foregik inden for kulturemnerne , Reklame, og, Idræt,, som begge stod for omkring 17 mia. kr. svarende til 11 pct. af den samlede produktion i kulturerhvervene. Disse to kulturemner dækker bl.a. reklamebureauer, sportsanlæg, sportsklubber og fitnesscentre., Kilde: , www.statistikbanken.dk/knatio2, Den private sektor dækker størstedelen af kulturerhvervene, Aktiviteterne i kulturerhvervene forekommer i høj grad i den private sektor (opgjort som den markedsmæssige andel af økonomien). Her producerede kulturerhvervene for 126 mia. kr. svarende til 80 pct. af den samlede kulturproduktion. Den ikke-markedsmæssige sektor, der består af offentlig forvaltning og service samt non-profit institutioner, dækkede 20 pct. (32 mia. kr.) af den kulturelle produktion. Produktionen i den ikke-markedsmæssige sektor opgøres som omkostningerne ved at producere tjenesteydelserne. Værdien af frivilligt arbejde er derfor ikke en del af denne opgørelse., En andel på 19 mia. kr. svarende til 12 pct. af den samlede produktion gik til eksport, hvor kulturemnerne , Radio og tv, samt , Reklame, tilsammen stod for 59 pct. af eksporten i kulturerhvervene. Den del af detail- og engroshandlen, der er defineret som kulturel, dækkede hhv. 6 mia. kr. (4 pct.) og 11 mia. kr. (7 pct.) af den samlede produktion. Det drejer sig om handelsaktiviteter, der understøtter kultursektorens kernebrancher., Flest beskæftigede inden for idræt, De kulturelle erhverv beskæftigede i 2022 tæt på 148.000 personer svarende til 114.000 årsværk, hvilket udgjorde 5 pct. af alle beskæftigede i dansk økonomi. , Idræt, var det kulturerhverv, der havde den højeste beskæftigelse med 30.000 ansatte svarende til 20 pct. af samtlige kulturelle erhverv. Den høje beskæftigelse inden for , Idræt, skal bl.a. ses i lyset af arbejdspladserne, som er forbundet med sportsklubberne og de danske idrætsforbund. , Radio og tv, , som bl.a. omfatter Danmarks Radio og TV-2, stod for 13.000 beskæftigede personer, mens , Musik/scenekunst, stod for 12.000 beskæftigede på landets teatre, koncertsale, kulturhuse mv.  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/knatio2, De kreative erhverv producerede for 223 mia. kr., Statistikken opgør også den økonomiske værdi i de kreative erhverv, der producerede for 223 mia. kr. i 2022. Med 45 mia. kr. svarende til 20 pct. var , Mode, det kreative erhverv, der producerede mest. Derefter fulgte , Interiørdesign,, der med 32 mia. stod for 14 pct. af produktionen i de kreative erhverv. , De kreative erhverv eksporterede en større andel af produktionen end kulturerhvervene. De kreative erhverv eksporterede for 85 mia. kr. svarende 38 pct. af den samlede produktion. Set fra et nationalt perspektiv udgjorde eksporten i de kreative erhverv 4 pct. af Danmarks samlede eksport af varer og tjenester. Den markedsmæssige del af de kreative erhverv stod for 97 pct. af produktionen. Den kreative del af detail- og engroshandlen leverede hhv. 10 og 30 pct. af den samlede kreative produktion svarende til i alt 90 mia. kr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/knatio3, Ny statistik om de kulturelle og kreative erhverv, Formålet med statistikken er at vise, hvor meget de kulturelle og kreative erhverv udgør af dansk økonomi. Nationalregnskabets produktion og bruttoværditilvækst (BVT) er knyttet til klassifikationerne af kulturelle og kreative erhverv defineret ved brancher. Brancheafgrænsningen er udarbejdet i samarbejde med Kulturministeriet og relevante brancheforeninger, se , Brancheafgrænsning for de kulturelle og kreative erhverv, . Statistikken skal både afspejle aktiviteten i de kulturelle og kreative erhverv og den indirekte aktivitet i andre brancher, som understøtter disse erhverv. Statistikken dækker perioden 2014-2022 og opgøres i løbende priser samt 2020-priser (kædede værdier)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/knatio2, og , knatio3, Indirekte effekter understøtter de kulturelle og kreative erhverv, Aktiviteter i brancher uden for de kulturelle og kreative erhverv er en forudsætning for produktionen i de kulturelle og kreative erhverv. Disse aktiviteter betegnes , indirekte effekter, og kan fx være el-forsyningsbranchen, som understøtter , Idræt, med lys til en aftenkamp på et stadion. I 2022 udgjorde , de indirekte effekter, af produktionen i de kulturelle erhverv 56 mia. kr., hvoraf , Radio og tv, samt , Reklame, tilsammen blev understøttet af produktion i brancher uden for de kulturelle erhverv for 20 mia. kr. svarende til 35 pct. De kreative erhverv understøttede tilsvarende en indirekte produktion i brancher uden for de kreative erhverv på 94 mia. kr., hvor det kreative erhverv , Mode, stod for den største andel med 20 pct., De kulturelle og kreative erhverv kan også betragtes som en samlet sektor, Nogle erhverv karakteriseres som , både, kulturelle , og, kreative - fx teater og scenekunst - hvorfor man ikke uden videre kan summere nøgletallene for de to erhverv. Til den nye statistik er der derfor udarbejdet en samlet , Brancheafgrænsning for de kulturelle og kreative erhverv, , der korrigerer for dobbeltregning af brancher, der optræder på tværs af de to erhverv. Den direkte produktion i de kulturelle og kreative erhverv udgjorde i 2022 omkring 282 mia. kr. i løbende priser svarende til 5 pct. af produktionen i dansk økonomi. Erhvervene beskæftigede 208.000 årsværk fordelt på 268.000 personer, hvilket udgjorde 8 pct. af den samlede beskæftigelse i 2022. Eksporten var 88 mia. kr., der primært blev leveret fra de kreative erhverv, der alene havde en eksport på 85 mia. kr., Nøgletal for de kulturelle og kreative erhverv (løbende priser), 2022,  , I alt, Direkte, Indirekte, I alt, Direkte, Indirekte,  , mia. kr., pct. af dansk økonomi, Produktion, 389,2, 281,9, 107,3, 7,4, 5,3, 2,0, Bruttoværditilvækst (BVT), 186,9, 137,7, 49,1, 7,5, 5,5, 2,0, Import, 61,5, 45,2, 16,3, 3,5, 2,6, 0,9, Eksport, .., 88,2, .., .., 4,4, ..,  , antal, pct. af samlet beskæftigelse, Beskæftigelse , 336, 015, 268, 155, 67, 860, 10,6, 8,5, 2,1, Fuldtidsbeskæftigede , 265, 271, 207, 895, 57, 376, 10,1, 7,9, 2,2, Anm.: 'Direkte' svarer til aktiviteter, som forekommer i de kulturelle og kreative erhverv. 'Indirekte' svarer til aktiviteter i andre erhverv, som er en forudsætning for, at de 'direkte' aktiviteter i de kulturelle og kreative erhverv kan finde sted., Kilde: , www.statistikbanken.dk/knatio1, Nyt fra Danmarks Statistik, 17. december 2024 - Nr. 368, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. oktober 2025, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Statistikken kobler produktionen i udvalgte 6-cifrede branchekoder fra , Dansk Branchekode (DB07), , der relaterer sig til de kulturelle og kreative erhverv til produktionen i , nationalregnskabets 117 branchegruppering, . Dermed kan der anvendes en input-output model baseret på 117 grupperingen til at beskrive de direkte effekter i kulturelle og kreative erhverv, samt de deraf afledte indirekte effekter i andre brancher. Sammenkoblingen af de statistiske kilder sker ved at udnytte både teoretiske og empiriske nøgler mellem de forskellige brancheklassifikationer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/54754

Nyt

NYT: A-indkomsten steg markant i 2024

Indkomststatistik (A-indkomst) 2024

Indkomststatistik (A-indkomst) 2024, Den gennemsnitlige A-indkomst før skat var 349.100 kr. pr. person i 2024, hvilket er en stigning på 16.000 kr. eller 4,8 pct. i forhold til 2023. Målt over de seneste ti år er der tale om den største procentvise stigning i den gennemsnitlige A-indkomst før skat på årsbasis. Opgjort i faste priser steg den gennemsnitlige reale A-indkomst med 3,4 pct., idet der var en prisudvikling på 1,4 pct. fra 2023 til 2024. Stigningen i 2024 skal ses i lyset af, at A-indkomsten i faste priser i 2023 var uændret i forhold til 2022, og at der i 2022 var fald i realindkomsten på 5,1 pct. på grund af høj inflation., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aindk1, og , pris9, Indkomst fra løn steg med 4,7 pct., Den gennemsnitlige lønindkomst steg fra 249.000 kr. i 2023 til 260.800 kr. pr. person over 14 år med bopæl i Danmark ved årets udgang i 2024, svarende til 4,7 pct. Stigningen skal ud over en forholdsvis kraftig lønudvikling i 2024 ses i lyset af den fortsat generelle beskæftigelsesfremgang på 38.600 personer til i alt 3.305.000 personer over 14 år, der i en eller flere måneder af 2024 havde lønindkomst. , Også stigning i indkomst fra arbejdsløshedsdagpenge og social pension, Også de offentlige overførsler steg i forhold til 2023 med 4,7 pct., nemlig fra i gennemsnit 57.900 kr. til 60.600 kr. pr. person i 2024. Blandt overførslerne var det, ligesom året før, indkomst fra arbejdsløshedsdagpenge, som med 10,3 pct steg relativt mest. Det kan bl.a. tilskrives, at 8.800 personer flere modtog dagpenge i 2024. Indkomst fra folke- og førtidspension steg i samme periode med 2.400 kr. til i gennemsnit 42.800 kr. per person, svarende til en stigning på 6,0 pct. Det skyldes bl.a., at antallet af personer med folke- eller førtidspension steg med 34.900 til 1.379.000 personer i alt, og at pensionssatserne i 2024 blev reguleret., Markant stigning i private pensionsindkomster, Også indkomst fra arbejdsmarkeds- og andre private pensionsordninger steg markant fra 2023 til 2024 fra i gennemsnit 25.300 kr. til 26.700 kr., svarende til en stigning på 5,5 pct. i forhold til 2023. , Størst relativ indkomstfremgang i Kalundborg, lavest i Sønderborg, Ligesom i 2023 var Kalundborg den kommune, der havde den største relative indkomstfremgang i 2024. Her steg den gennemsnitlige A-indkomst før skat fra 317.600 kr. til 338.300 kr., svarende til en stigning på 6,5 pct. i forhold til 2023. Herefter fulgte Vordingborg og Lolland kommuner, der havde en gennemsnitlig stigning i A-indkomsten før skat på henholdsvis 5,8 og 5,6 pct. Sønderborg, Fanø og Lyngby-Taarbæk var de kommuner med den mindste relative fremgang i forhold til året før. I de tre kommuner steg den gennemsnitlige A-indkomst i 2024 med 3,8 pct., hvilket således var ca. 1 procentpoint lavere end landsgennemsnittet på 4,8 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aindk1, 13.200 flere med real A-indkomst over 1 mio. kr., Antallet af personer med en årlig A-indkomst på over 1 mio. kr. steg fra 95.800 i 2023 til 109.000 i 2024, svarende til en stigning på ca. 14 pct., når der er taget højde for udviklingen i forbrugerpriserne 2023 til 2024., Lønandel af samlet A-indkomst før skat er fordoblet for 67-årige siden 2013, Lønindkomsten udgør samlet set omkring tre fjerdedele af den samlede A-indkomst før skat for alle personer i alderen over 14 år. For ældre over 65 år er lønandelen i den samlede A-indkomst lavere. Men løn har siden 2013 udgjort en voksende andel af de ældres samlede A-indkomst. Det er især fremtrædende fra og med 2019, hvorfra folkepensionsalderen gradvist frem til 2022 blev sat op fra 65 år til de 67 år, der gælder i dag. Dertil kommer, at modregningreglerne af lønindkomst i folkepensionen på det seneste er lempet noget. Betragtes personer i alderen 65-69 år, udgjorde lønindkomsten 23 pct. af den samlede A-indkomst i 2013, mens den i 2024 var vokset til 44 pct. af den samlede A-indkomst. For de 65-årige steg lønandelen fra 38 pct. til 64 pct. over 12-årsperioden, og for de 66-årige er lønandelen steget fra 26 pct. i 2013 til 56 pct. i 2024. For de 67-årige er der tale om mere end en fordobling i lønnens andel af den samlede A-indkomst før skat. Således udgjorde lønindkomsten for de 67-årige 20 pct. af den samlede A-indkomst før skat i 2013, mens den er steget til 44 pct. i 2024. , Kilde: Særkørsel på baggrund af A-indkomstregistret, Højere lønandel medvirker til højere stigning i A-indkomst, Den stigende lønandel i A-indkomsten for personer i alderen 65 år og derover har været medvirkende til, at denne aldersgruppe de senere år har haft en noget højere stigning i den samlede A-indkomst før skat end resten af befolkningen. Alene fra 2023 til 2024 steg den samlede A-indkomst før skat for personer i alderen 65-69 år fra i gennemsnit 310.000 kr. til 334.100 kr., svarende til en stigning på 7,8 pct. i forhold til 2023. Også de 70-74 årige havde en højere relativ fremgang på 6,0 pct. i 2024 end gennemsnittet på 4,8 pct. for alle personer i alderen 15 år og derover., Hvad er A-indkomst?, A-indkomst omfatter løn (udgjorde 75 pct. i 2024), offentlige og private pensioner (20 pct.), dagpenge og kontanthjælp (tilsammen 4 pct.) samt SU (1 pct.). A-indkomsterne udgør ca. 90 pct. af de samlede indkomster. Boligstøtte og børnefamilieydelser er skattefri, og indgår derfor ikke. Indkomst fra selvstændig virksomhed, renteindtægter og aktieudbytter er heller ikke A-indkomst. I 2023 blev der herudover udbetalt flere skattefri engangsbeløb i forbindelse med inflationshjælp, som heller ikke er inkluderet i A-indkomsten., Nyt fra Danmarks Statistik, 2. maj 2025 - Nr. 125, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. maj 2026, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Foruden A-indkomst findes også tabeller med tal for de samlede indkomster for personer og familier samt mål for indkomstulighed. Populationen i opgørelserne er personer med bopæl i Danmark primo og ultimo året i alderen over 14 år. A-indkomst dækker kun over løn og skattepligtige overførsler. Opgørelsen inkluderer fx ikke indkomst fra selvstændig virksomhed, afkast af aktier eller skattefrie ydelser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Indkomststatistik, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51168

Nyt

NYT: Flere bor i større byområder

Byopgørelsen 1. januar 2025

Byopgørelsen 1. januar 2025, En stigende andel af befolkningen bor i hovedstadsområdet samt i byområder med 50.000 indbyggere og derover. Andelen af befolkningen, der bor i disse byområder, er vokset fra 37 pct. i 2015 til 42 pct. i 2025. Det svarer til en samlet vækst på 376.192 personer. Den største vækst på 180.854 personer er sket i byområder med 50.000 til 99.000 indbyggere, hvor der har været tilgang af byerne Roskilde, Herning og Silkeborg, der i perioden har passeret 50.000 indbyggere. Hovedstadsområdet er vokset med 132.810 indbyggere fra 1.263.698 indbyggere i 2015 til 1.396.508 i 2025, mens byområderne med 100.000 indbyggere og derover (Aarhus, Odense og Aalborg) samlet er vokset med 62.528 indbyggere i perioden til 608.407 personer i 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/by1, Lidt færre bor i landdistrikterne, Andelen af befolkningen, der bor på landet er faldet fra 12 pct. i 2015 til 11 pct. i 2025. Der er tale om et jævnt fald i perioden på i alt 26.949 personer. I 2025 boede der 671.948 personer i landdistrikterne. , Vækst i byområder på 5.000-9.999 indbyggere, Mens det samlede antal personer, der bor i landdistrikterne samt byområder på op til 49.999 indbyggere, har haft et lille fald i væksten på ca. 1 pct., så har byområder på 5.000 til 9.999 indbyggere i perioden derimod oplevet en stor vækst i både antal byområder fra 53 til 64 samt antal indbyggere fra 376.438 personer til 456.195 personer i perioden 2015 til 2025. Af byområder med en stor vækst i denne kategori kan nævnes Støvring, Ry, Bellinge og Strøby Egede, der alle har haft en vækst i indbyggertal på over 25 pct. i perioden., Selv om væksten i befolkningen har været negativ i byområderne på op til 49.999 indbyggere samt i landdistrikterne, boede der stadig 58 pct. af befolkningen eller 3.494.842 personer i disse områder den 1. januar 2025, mens den samlede befolkning var på 5.992.734 personer. , Befolkningen i hovedstadsområdet, øvrige byområder og landdistrikter. 1. januar,  , Antal byområder, Antal, indbyggere, Indbyggere i pct. af hele befolkningen, Gns., alder,  , 2015, 2025, 2015, 2025, 2015, 2025, 2015, 2025, Hele landet, •, •, 5, 659, 715, 5, 992, 734, 100,0, 100,0, 41,1, 42,6, Byområder, 1, 415, 1, 379, 4, 950, 735, 5, 311, 655, 87,5, 88,6, 41,0, 42,3, Hovedstadsområdet, 1, 1, 1, 1, 263, 698, 1, 396, 508, 22,3, 23,3, 38,5, 39,2, Byområder i øvrigt med:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , 50.000 indbyggere og dero. , 8, 11, 848, 871, 1, 092, 253, 15,0, 18,2, 39,1, 40,2, 100.000 indbyggere og dero., 3, 3, 545, 879, 608, 407, 9,6, 10,2, 38,1, 38,7, 50.000-99.999 indbyggere, 5, 8, 302, 992, 483, 846, 5,4, 8,1, 40,8, 42,2, 10.000-49.999 indbyggere, 55, 52, 1, 215, 211, 1, 145, 876, 21,5, 19,1, 42,0, 44,0, 20.000-49.999 indbyggere, 24, 24, 782, 604, 746, 650, 13,8, 12,5, 41,5, 43,5, 10.000-19.999 indbyggere, 31, 28, 432, 607, 399, 226, 7,6, 6,7, 42,8, 44,9, 200-9.999 indbyggere, 1, 351, 1, 315, 1, 622, 955, 1, 677, 018, 28,7, 28,0, 43,3, 45,2, 5.000-9.999 indbyggere, 53, 64, 376, 438, 456, 195, 6,7, 7,6, 43,8, 45,7, 2.000-4.999 indbyggere, 174, 171, 536, 029, 532, 093, 9,5, 8,9, 43,5, 45,0, 1.000-1.999 indbyggere, 215, 209, 302, 726, 297, 257, 5,3, 5,0, 42,8, 44,6, 500-999 indbyggere, 316, 294, 221, 610, 208, 044, 3,9, 3,5, 43,0, 45,1, 250-499 indbyggere, 414, 418, 146, 059, 147, 847, 2,6, 2,5, 43,1, 45,8, 200-249 indbyggere, 179, 159, 40, 093, 35, 582, 0,7, 0,6, 42,8, 45,9, Landdistrikter, •, •, 698, 897, 671, 948, 12,3, 11,2, 41,7, 44,4, Uden fast bopæl, •, •, 10, 083, 9, 131, 0,2, 0,2, 34,6, 36,3, 1, Hovedstadsområdet omfatter København, Frederiksberg, Albertslund, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk kommuner, dele af Ballerup, Rudersdal og Furesø, samt Ishøj By og Greve Strand By., Byområder med 20.000 indbyggere og derover. 1. januar, Nr., Nr. i, 2015, Bynavn, Folketal, 2015, Folketal, 2025, 1, (1), Hovedstadsområdet, 1, 1, 263, 698, 1, 396, 508, 2, (2), Aarhus, 261, 570, 301, 049, 3, (3), Odense, 173, 814, 185, 480, 4, (4), Aalborg, 110, 495, 121, 878, 5, (5), Esbjerg, 72, 060, 71, 554, 6, (6), Randers, 61, 664, 64, 511, 7, (8), Horsens, 56, 536, 64, 418, 8, (7), Kolding, 58, 757, 63, 645, 9, (9), Vejle, 53, 975, 62, 011, 10, (10), Roskilde, 49, 297, 53, 354, 11, (14), Silkeborg, 43, 351, 52, 571, 12, (11), Herning, 47, 911, 51, 782, 13, (12), Hørsholm, 46, 717, 48, 349, 14, (13), Helsingør, 46, 492, 48, 134, 15, (15), Næstved, 42, 588, 45, 199, 16, (17), Viborg, 39, 228, 43, 645, 17, (16), Fredericia, 40, 046, 41, 543, 18, (18), Køge, 36, 424, 38, 506, 19, (20), Taastrup, 33, 440, 38, 178, 20, (19), Holstebro, 35, 108, 37, 487, 21, (22), Hillerød, 31, 519, 36, 604, 22, (21), Slagelse, 32, 333, 35, 817, 23, (24), Holbæk, 26, 961, 30, 903, 24, (23), Sønderborg, 27, 419, 28, 333, 25, (25), Svendborg, 26, 804, 27, 616, 26, (26), Hjørring, 25, 426, 25, 908, 27, (28), Nørresundby, 22, 083, 24, 436, 28, (29), Ringsted, 21, 866, 24, 094, 29, (30), Ølstykke-Stenløse, 21, 817, 23, 382, 30, (27), Frederikshavn, 23, 345, 22, 548, 31, (31), Haderslev, 21, 748, 22, 405, 32, (34), Smørumnedre, 19, 651, 21, 768, 33, (33), Birkerød, 20, 228, 20, 976, 34, (35), Farum, 18, 779, 20, 369, 35, (36), Skanderborg, 18, 558, 20, 360, 36, (32), Skive, 20, 453, 20, 090, 1, Hovedstadsområdet omfatter København, Frederiksberg, Albertslund, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk kommuner, dele af Ballerup, Rudersdal og Furesø, samt Ishøj By og Greve Strand By., Kilde: , www.statistikbanken.dk/by1, Nyt fra Danmarks Statistik, 14. maj 2025 - Nr. 134, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. maj 2026, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR) og kortdata fra SDFI (Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Byopgørelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51231

Nyt

Lande i udenrigshandel med tjenester og betalingsbalancen, v1:2020

Metoder og fremgangsmåder som anvendes ved udarbejdelse af udenrigshandelsstatistikken er beskrevet i publikationen

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/lande-uht-bb?id=cbf746ec-0d23-4f30-96c4-6abc38942090

Publikation: Erhvervslivet og verdensmålene - Danmark og nabolande 2021

I publikationen er der præcise referencer til de anvendte databanktabeller så alle kan dykke yderligere ned i materialet og også beregne indikatorerne for de kommende år.

https://www.dst.dk/pubomtale/48165

Publikation

Lande i udenrigshandel med tjenester og betalingsbalancen, v1:2017

Metoder og fremgangsmåder som anvendes ved udarbejdelse af udenrigshandelsstatistikken er beskrevet i publikationen

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/lande-uht-bb?id=cd088991-1b35-4b07-97ee-51bf55eca0f0

Markant flere andelsboligforeninger benytter valuarvurdering

Mere end dobbelt så mange solgte andelsboliger i 3. kvartal 2023 ligger i en andelsboligforening, der bruger en valuarvurdering, sammenlignet med i 2015. Dermed er valuarvurderinger nu den hyppigst anvendte vurdering ved salg, hvor det tidligere var de offentlige vurderinger., 30. november 2023 kl. 8:00 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Hvis du har købt en af de ca. 2.600 andelsboliger, der ifølge andelsboliginfo.dk er blevet handlet i årets tredje kvartal, er der 76 pct. sandsynlighed for, at din andelsbolig ligger i en andelsboligforening, der benytter en valuarvurdering til at fastsætte hele ejendommens værdi. Der er 12 pct. sandsynlighed for, at det er en offentlig vurdering. Det viser , Danmarks Statistiks nye tabel om salg af andelsboliger, . De resterende andelsboliger ligger i andelsboligforeninger, der enten benytter anskaffelsesprisen eller ikke har indberettet vurderingsprincippet., Spoler vi tiden otte år tilbage til starten af 2015 var det billede noget anderledes. Her lå 30 pct. af de solgte andelsboliger i andelsboligforeninger, der benyttede en valuarvurdering, mens 59 pct. var offentligt vurderet., ”Der er sket en ret markant ændring i, hvilket vurderingsprincip der ligger til grund, når nøglerne til en andelsbolig skifter hænder. På otte år er det gået fra, at tre ud af ti til at godt syv ud af ti andelsboliger ligger i en andelsboligforening, der benytter valuarvurdering. Samtidig sælges langt færre andelsboliger i foreninger, der benytter den offentlige vurdering,” siger Jakob Holmgaard, specialkonsulent i Danmarks Statistik., ”De offentlige vurderinger af andelsboliger er fastfrosset på niveauet fra 2012, og det er langt under den nuværende markedsværdi. Det er formentlig årsagen til, at så mange andelsboligforeninger er skiftet over til valuarvurderingen; dels for at øge lånemuligheden ved renovering af ejendommen, dels for at andelshaverne får et højere maksimum på andelsværdien, når de skal sælge andelsbeviset,” forklarer Jakob Holmgaard., Vurderingsprincipper, Anskaffelsespris: Andelsboligforeningens ejendomme værdiansættes som den pris, foreningen betalte ved stiftelsen. Hertil tillægges forbedringer på ejendommen. Princippet anvendes primært ved nybyggede ejendomme, hvor værdien ikke er steget endnu, og hvor anskaffelsesprisen er et udtryk for ejendommens kontante handelsværdi som udlejningsejendom., Offentlig vurdering: Andelsboligforeningens ejendomme værdiansættes efter den senest ansatte offentlige ejendomsværdi efter de principper, som står i SKAT’s vurderingsvejledning. Der er ikke foretaget en ny offentlig vurdering siden 2012. Den 23. februar 2021 vedtog Folketinget et lovforslag om, at der ikke længere skal udarbejdes offentlige vurderinger af andelsboligforeningers ejendomme., Valuarvurdering: Andelsboligforeningens ejendomme værdiansættes til den kontante handelsværdi som udlejningsejendom på grundlag af en valuarvurdering af ejendommen. En valuar er en ejendomsmægler, der er særligt uddannet inden for dette. Foreningen skal selv betale for en valuarvurdering. , Uoplyst vurderingsprincip: Forekommer hvis en andelsboligforening kun har anført salgsoplysninger, men ikke foreningsoplysninger i indberetningen på andelsboliginfo.dk, for så er det ikke muligt at koble vurderingsprincip til den solgte andelsbolig., Vurderingsprincip af solgte andelsboliger, 3. kvt. 2015 – 3. kvt. 2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejen99, Andelsboliger er steget mindre i pris end ejerboliger, Sammenlignet med ejerboliger, er andelsboliger steget mindst i pris siden 2015. Mens andelsboliger er steget ca. 26 pct. fra 2015 til andet kvartal 2023, er enfamiliehuse og ejerlejligheder steget henholdsvis 32 pct. og 41 pct., ”Dette kan hænge sammen med, at offentlige vurderinger af andelsboliger er fastfrosset på 2012-niveau, samtidig med, at der typisk sættes en maksimal salgspris på andelsboliger i modsætning til ejerboliger,” siger Jakob Holmgaard., Der er over 210.000 andelsboliger på landsplan, og de udgør ca. 8 pct. af den danske boligbestand. , Udvikling i prisen på andelsboliger sammenlignet med ejerboliger, kvartaler 2015-2023  , Anm.: *2023 er vist til og med 3. kvt. for andelsboliger, mens det for enfamiliehuse og ejerlejligheder er vist til og med 2. kvt. 2023, da det er de seneste tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej99, Om opgørelsen, Der ses i denne artikel på vurderingsprincipper for solgte andelsboliger og på prisudvikling for solgte andelsboliger, ejerlejligheder og enfamiliehuse. , Den offentliggjorte statistikbanktabel for prisudvikling på andelsboliger er de første officielle tal og erstatter tidligere offentliggørelser, som har været af eksperimentel karakter., I perioden 1. kvt. 2015 – 2. kvt. 2021 er data indsamlet via en frivillig stikprøveindsamling. Dataindsamlingen er sket i samarbejde med andelsboligbranchen, som har hjulpet  med en ekstraordinær dataindsamling for denne periode. Periodens tal er behæftet med en større usikkerhed end tallene fra og med 3. kvt. 2021, hvor det blev obligatorisk for alle andelsboligforeninger at indberette kvartalsvise salgsoplysninger via andelsboliginfo.dk., Det opstillede prisindeks følger prisudviklingen på den andelsbolig, som andelshaverne har opnået brugsret til. For at fokusere på boligprisen er prisindekset søgt renset for effekten af, at andelsboligforeninger kan have indtægter fra udlejning til private eller til erhverv. Desuden er prisindekset kvalitetskorrigeret for nogle faktorer, herunder at foreningerne har forskelligt niveau for andelshavernes vedligeholdelsesbidrag og for effekten af skift i vurderingsmetode, fx fra offentlig vurdering til valuarvurdering. Kvalitetskorrektionen omfatter også det tillæg eller fradrag, der kan være for særlig forbedring eller nedslidning af den handlede andelsbolig.  , Den nye prisstatistik for andelsboliger skal bidrage til at sikre, at Danmarks Statistik kan opfylde EU-forordningen i regi af det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks, der forpligtiger medlemslandende til at producere et samlet prisindeks for ejer- og andelsboliger. I 2024 vil der blive arbejdet på at udvide statistikken med flere dimensioner end kun på landsplan for alle andelsboliger.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-11-30-markant-flere-andelsboligforeninger-benytter-valuarvurdering?utm_source=newsletter

Bag tallene

Arealet med juletræer svarer til størrelsen på Roskilde Kommune

Arealdækningen med juletræer i det danske land er den samme som i 2012, men træerne dyrkes af færre bedrifter. Importen af pynt er nogenlunde stabil, men vi får flere lyskæder til juletræerne fra udlandet. Også importen af juletræer er steget, men er dog fortsat langt under, hvad vi selv sender ud af landet., 18. december 2023 kl. 10:00 , Af , Sigrid Friis Neergaard, 3.500 bedrifter – også ofte kaldet juletræsplantager – leverede juletræer og pyntegrønt til danske og udenlandske hjem og juledekorationer i 2012. Samlet set havde de danske bedrifter 20.600 hektar med de sæsonpopulære grantræer. I 2023 er antallet af bedrifter faldet til 2.400, men til gengæld fylder juletræer og pyntegrønt næsten det samme areal, nemlig 20.500 hektar. Det svarer til størrelsen på Roskilde eller Kerteminde Kommune., ”Det er en tendens, vi ser flere steder inden for landbruget; at bedrifterne bliver større, men til gengæld er der færre af dem,” siger Karsten Larsen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., ”For juletræer er det især i Region Syddanmark og Region Nordjylland, vi kan se denne ændring. Det er de regioner, der med 10 hektar i gennemsnit har flest hektar pr. bedrift. Det er en stigning på henholdsvis fire og tre hektar i gennemsnit pr. bedrift i Region Syddanmark og Region Nordjylland,” uddyber Karsten Larsen., Region Syddanmark er samtidig den eneste region, hvor antallet af hektar er steget, med 39 pct., siden 2012. Det er samtidig den region med næstflest bedrifter, selvom antallet er faldet 24 pct. siden 2012., Region Midtjylland og Region Syddanmark er de regioner, der har flest hektar med juletræer, mens Region Hovedstaden både har langt færre hektar og bedrifter end de andre regioner., Gennemsnitligt antal hektar pr. bedrift med juletræer og pyntegrønt, regioner, 2012 og 2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/afg5, Lavere omsætning på juletræer, Siden 2012 er landbrugenes bruttofaktorindkomst på juletræer og pyntegrønt faldet med 16 pct. I 2022 lød indkomsten på 935 mio. kr., hvilket er knap 200 mio. kr. mindre end i 2012 i løbende priser. Bruttofaktorindkomsten var i 2022 den højeste siden 2013, hvor den lød på næsten 1,2 mia. kr., Prisen på juletræer er steget en smule i perioden fra 2012 til 2022, og samtidig er det indenlandske salg stort set uændret. Den lavere indkomst i 2022 sammenlignet med 2012 skyldes derfor, at værdien af eksporten i 2022 lå på et lavere niveau end i 2012., Samlet bruttofaktorindkomst for landbrug med juletræer og pyntegrønt, 2012-2022  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, Øget import af juletræer, Når man ser på udviklingen af importen af juletræer, kunne det tyde på, at flere vælger et udenlandsk træ. I 2022 importerede Danmark for 47 mio. kr. juletræer, hvilket er mere end dobbelt så højt som i 2012, hvor vores udenlandske indkøb af juletræer lød på 18 mio. kr., To tredjedele af de juletræer vi importerede i 2022 kom fra Polen, og lige knap hver ottende kom fra Tyskland., På trods af at vi bruger flere penge på at importere juletræer, har vi altid eksporteret for langt mere af de grønne nåletræer, selvom værdien af eksporten er faldet siden 2012. I 2022 eksporterede vi for 762 mio. kr., hvilket er et fald på 26 pct. siden 2012, hvor vi rundede 1 mia. kr. i omsætning fra eksporterede juletræer., To femtedele af de danske juletræer blev i 2022 sendt over grænsen til Tyskland, mens den næststørste del skulle til Frankrig., Udenrigshandel med friske juletræer, løbende priser, 2012-2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/KN8Y, Stigende import af juletræspynt, Højt fra træets grønne top stråler formentlig en julestjerne i de fleste stuer rundt om i Danmark juleaften, og der er en vis sandsynlighed for, at den er importeret. I Danmark importerer vi nemlig pynt til juletræerne, dekorationerne og bybilledet for mange mio. kr. årligt. Siden 2012 er vores import af juletræspynt fra udlandet steget fra 140 mio. kr. til 186 mio. kr. i 2022. Opdeler man det på husstande, svarer det til, at hver husstand brugte 66 kr. på juletræspynt sidste år., Det samme billede gør sig gældende for elektriske lyskæder af den type, der kan hænges på juletræet. Her er importen i kroner og øre tredoblet fra 48 mio. kr. i 2012 til 145 mio. kr. i 2022., ”Der bliver importeret mere og mere julepynt og lyskæder hvert år. Langt størstedelen kommer fra Kina,” siger Kirstine Sewohl, specialkonsulent i Danmarks Statistik. , Import af pynt og lyskæder til juletræer, løbende priser, 2012-2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/KN8Y

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-12-18-arealet-med-juletraer-svarer-til-stoerrelsen-paa-roskilde-kommune

Bag tallene