Søgeresultat

Analyser: Udslip af drivhusgasser fra dansk økonomi 1990-2013

I lyset af klimatopmødet COP21 om de internationale klimaforhandlinger, der finder sted i Paris i slutningen af november 2015, er der fokus på de seneste årtiers udvikling i ud-slippet af drivhusgasser. Der er store forventninger til COP21 og håb om, at de involverede lande vil indgå en aftale som afløser for Kyoto-protokollen, der udløb i 2012., Det kræver, at landene drøfter en lang række punkter som niveauet for reduktions målsætninger, forpligtelsernes form, hvilke udslip der medregnes samt opfølgning på om de overholdes., Denne analyse af udviklingen i drivhusgasser i Danmark i perioden 1990-2013 illustrerer, hvor forskellig udviklingen ser ud, afhængig af hvad man vælger at medregne. Derudover indgår en analyse af udslippet af drivhusgasser i de sidste to årtier, der måler, hvilken rolle de enkelte bagvedliggende faktorer har spillet for udviklingen i udslippet. , Analysens hovedkonklusioner: , Når man opgør udslip af drivhusgasser, er resultaterne stærkt afhængige af, hvilke definitioner man bruger, og hvad man som følge heraf vælger at regne med. Opgøres udslip efter de gældende principper fra FN’s klimapanel, har der været et fald på 21 pct. i den samlede danske udledning af drivhusgasser i perioden 1990 til 2013. Medregner man udslip fra biomasse, som ifølge de gældende principper i FN’s klimapanel anses for at være CO, 2, -neutralt, udgjorde reduktionen i udslip af drivhusgasser knap 5 pct. Hvis man vælger at medregne udslip fra alle danske økonomiske aktiviteter, der bidrager til BNP, herunder også udslip fra danskopereret international transport mv., er der ikke længere tale om et fald i udslippet af drivhusgasser, men tværtimod en stigning på over 23 pct. fra 1990 til 2013., Det private forbrugs betydning for de danske udslip af drivhusgasser er faldet fra 1990 til 2013, mens eksportens betydning er vokset med 7 pct. Hvis udslip af drivhusgasser i udlandet fra dansk opererede skibe, fly og lastbiler blev medregnet, ville eksportens betydning for de samlede danske udslip være langt større. Disse transporttjenester har udgjort en stigende del af den danske eksport og er samtidig relativt energitunge. Der er en betydelig og stigende mængde udenlandske udslip af drivhusgasser indeholdt i den danske import, men det er ikke opgjort i denne analyse., Uanset om man vælger at regne udslip fra forbrænding af biomasse og international transport mv. med, har der været en afkobling mellem udslippet af drivhusgasser og den økonomiske vækst siden 1990. Det vil sige, at udslippene ikke er steget i samme takt som produktionen. Graden af afkoblingen er dog svagere hvis udledninger fra biomasse og international transport mv. medregnes., Den markante stigning i efterspørgslen efter varer og tjenester fra danske og udenlandske virksomheder og husholdninger i perioden fra 1990 til 2013 ville i sig selv have givet udslip fra danske erhverv, som i 2013 var 34 mio. tons CO, 2, -ækvivalenter større end i 1990. En række faktorer har dog tilsammen medvirket til at udslippene i stedet er sænket med knap 15 mio. tons CO2-ækvivalenter. Det skifte, der har været væk fra de mest forurenende energityper kul og olie over mod naturgas og mere vedvarende energikilder som vind, sol og biobrændsel har haft størst betydning for faldet. En anden betydningsfuld udvikling er forbedringer af energieffektiviteten gennem introduktion af nye og mere energieffektive teknologier. Endelig er der sket en række strukturelle ændringer i dansk økonomi, som har trukket i retning af færre emissioner. Fx er tjenesteproduktion, som er mindre energitung end industriproduktionen, kommet til at indtage en større rolle, ligesom et stigende importindhold i produktion og forbrug medfører færre emissioner fra danske erhverv., Analysen indikerer, at det gennemsnitlige årlige fald i emissionerne ikke varierer meget mellem perioder med hhv. lav- og højkonjunktur. Dette faktum dækker over, at den stigende efterspørgsel i højkonjunkturperioder trækker emissionerne opad, men samtidig synes en forøget indsats i retning af at forbedre energieffektiviteten gennem investeringer i ny teknologi at trække i den modsatte retning. I lavkonjunkturperioder er begge disse tendenser mindre, hvilket leder til omtrent det samme gennemsnitlige fald i emissionerne som i perioder med højkonjunktur., Hent som pdf, Udslip af drivhusgasser fra dansk økonomi 1990-2013, Kolofon, Udslip af drivhusgasser fra dansk økonomi 1990-2013, Emnegruppe: Miljø og energi, Udgivet: 25. november 2015 kl. 09:00, Nr. 2015:2, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/27143-udslip-af-drivhusgasser-fra-dansk-oekonomi-1990-2013

Analyse

Analyser: Mobilitet og ændring i løn

Dansk økonomi har været igennem en historisk økonomisk krise, som betød, at mange personer mistede deres arbejde. Alene i 2. halvår af 2008 og i 2009, hvor den økonomiske krise var på sit højeste, faldt beskæftigelsen kraftigt med 5 pct., Det går igen fremad for dansk økonomi, og mange af de personer, som mistede deres job, har fundet beskæftigelse igen. I analysen undersøges bl.a., hvor mange der er kommet i arbejde igen, om de er vendt tilbage til samme branche, arbejder på samme færdighedsniveau som i deres tidligere job, om de er flyttet for at få arbejde, og om de får samme løn som i deres tidligere arbejde., Analysens hovedkonklusioner , Den økonomiske krise var på sit højeste i 2. halvår 2008 og i 2009. I løbet af denne periode var der 159.000 personer, som mistede deres arbejde og efterfølgende modtog dagpenge eller kontanthjælp., Det var i højere grad mænd, beskæftiget i , industrien, og, bygge og anlæg, samt personer bosiddende i Nordjylland, der mistede arbejdet. Omvendt var det i mindre grad kvinder, ansatte i o, ffentlig administration, undervisning og sundhed, samt personer bosiddende i Storkøbenhavn og Nordsjælland, som mistede deres job., Ud af de 159.000 personer, der mistede deres arbejde i 2. halvår 2008 og 2009, havde 148.000 personer fundet et arbejde igen inden udgangen af 2013. For en stor del var det første job dog kun af kort varighed. Ca. 44 pct. af personerne havde beskæftigelse i op til tre måneder, mens 56 pct. svarende til 83.000 personer havde beskæftigelse i mere end tre måneder., Der var således relativt mange, som var i beskæftigelse i en kortere periode. Blandt andet af den grund var der også en større gruppe, der eksempelvis fire år efter de mistede deres arbejde var uden job. Ud af de 159.000 personer med mistet arbejde var kun 6 ud af 10 i beskæftigelse efter fire år. De resterende personer var f.eks. arbejdsløse, startet på en uddannelse eller havde trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet., Kigger man på de 83.000 personer, som havde fundet et nyt arbejde, der varede mere end tre måneder, havde 38 pct. fundet beskæftigelse i samme branche, som de tidligere arbejdede i. Ca. 62 pct. havde derimod fundet arbejde i en ny branche., Det var i højere grad inden for , landbruget, samt , bygge og anlæg, , hvor personerne vendte tilbage til den branche, som de tidligere arbejdede i. , Finansiering og forsikring, , , information og kommunikation, samt , industrien, var derimod nogle af de brancher, hvor personerne i højere grad skiftede væk fra disse brancher, og fandt arbejde i en ny branche., Lidt over tre ud af fire personer havde fundet arbejde på samme færdighedsniveau som i deres tidligere job, mens en anelse under hver fjerde person arbejdede på et andet færdighedsniveau. Særligt personer, der havde fundet arbejde i samme branche, som de tidligere arbejdede i, arbejdede på samme færdighedsniveau som i deres gamle job., Personer, som tidligere arbejdede med ledelsesarbejde eller arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau, var nogle af de grupper, som i højere grad arbejdede på et nyt (og typisk lavere) færdighedsniveau sammenlignet med deres tidligere job., Lidt over halvdelen af personerne med nyt job boede og arbejdede i samme kommune, mens lidt under halvdelen pendlede til en anden kommune end deres bopælskommune for at arbejde. Sådan var situationen også i det tidligere job, og der er ikke umiddelbart tegn på, at personerne – som mistede deres job, men efterfølgende fandt arbejde igen – i højere grad end tidligere har pendlet til en anden kommune., Hent som pdf, Mobilitet og ændring i løn, Kolofon, Mobilitet og ændring i løn, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 3. december 2015 kl. 09:00, Nr. 2015:3, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/27145-mobilitet-og-aendring-i-loen

Analyse

Analyser: Når SU-lån bliver til SU-gæld

Den samlede SU-gæld til den danske stat var 49,7 milliarder kr. ultimo 2021. SU-lån bliver optaget af studerende, og tilbagebetaling skal påbegyndes, når studierne er færdiggjort eller afbrudt. Langt de fleste betaler lånet tilbage rettidigt, mens et mindretal misligholder gælden., Et nyt datagrundlag gør det muligt at adskille den samlede SU-gæld optaget af studerende under uddannelse hhv. færdiguddannede samt for 2020 og 2021 også SU-gæld til inddrivelse, som er gæld, der burde have været betalt tilbage på., I analysen undersøges danskere med SU-gæld den sidste dag i 2021 på tværs af alder, køn, uddannelsesvalg, opvækst og bopæl. Analysen undersøger SU-gæld hos personer i den danske befolkning og altså ikke SU-gæld hos personer bosat i udlandet., Analysens hovedkonklusioner:,  18 pct. af de 18-49-årige havde SU-gæld ultimo 2021. Blandt alle personer - dvs. både med og uden gæld – var den gennemsnitlige SU-gæld 19.000 kr., 19 pct. af de 18-49-årige kvinder og 16 pct. af de jævnaldrende mænd havde SU-gæld. Blandt alle kvinder - var den gennemsnitlige SU-gæld 23.000 kr., mens beløbet for mænd var 15.000 kr. Kvinder og mænd havde nogenlunde lige meget misligholdt SU-gæld ultimo 2021, 4.000 kr. for kvinder og 3.500 kr. for mænd., Dimittenders gennemsnitlige SU-gæld er forskellig afhængig af typen af deres fuldførte uddannelser. Blandt personer, der færdiggjorde en mellemlang videregående uddannelse i enten 2020 eller 2021, var den gennemsnitlige SU-gæld 68.000 kr. ultimo 2021, mens dem, der færdiggjorde en lang videregående uddannelse i samme periode havde SU-gæld på 57.000 kr., Blandt 18-49-årige, der ikke var i gang med en uddannelse, havde dem, som ikke havde færdiggjort en erhvervskompetencegivende uddannelse, i gennemsnit mere SU-gæld til inddrivelse (8.600 kr.) end andre (3.000 kr.)., Misligholdt SU-gæld udgjorde i gennemsnit 3.700 kr. blandt alle 18-49-årige i 2021. Kontanthjælpsmodtagere havde i 2021 med 17.200 kr. i gennemsnit en væsentligt højere , SU-gæld til inddrivelse, end personer i arbejde (2.800 kr.)., Især SU-skyldnere opvokset i familier fra nederste indkomstkvartil havde SU-gæld til inddrivelse. Personer, som boede i familier i nederste indkomstkvartil som 15-årige, stod for 53 pct. af den samlede SU-gæld til inddrivelse. Personer fra øverste indkomstkvartil stod til sammenligning for 8 pct., 18-49-årige i Lolland Kommune havde ultimo 2021 den største gennemsnitlige SU-gæld (30.000 kr.). Herefter følger Guldborgsund Kommune (28.000 kr.) og Odense Kommune (27.000 kr.). 18-49-årige i Ringkøbing-Skjern Kommune havde den laveste gæld (9.000 kr.)., Hent som pdf, Når SU-lån bliver til SU-gæld, Kolofon, Når SU-lån bliver til SU-gæld, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 30. august 2023 kl. 08:00, Nr. 2023:7, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Morten Steenbjerg Kristensen , Telefon: 20 40 38 73 , Jarl Christian Quitzau, Telefon: 23 42 35 03

https://www.dst.dk/analyser/51788-naar-su-laan-bliver-til-su-gaeld

Analyse

Økonomisk model ADAM

Publikationen beskriver ADAM (Annual Danish Aggregate Model), som er en økonomisk model af dansk økonomi.

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM

Producent- og importprisindeks for varer

Hvad er udviklingen i producenternes salgspriser og importørernes købspriser? Hvad er prisudviklingen for udvalgte varegrupper såsom; jern og stål, træ eller plast? Producentprisindeks (hjemmemarked+eksport), Importprisindeks samt Producentprisindeks for indenlandsk vareforsyning (hjemmemarked+import) belyser prisudviklingen på varer i første omsætningsled. Den primære anvendelse af indeksene er til fastprisberegninger, så man kan måle realudviklingen i den danske økonomi, men de fungerer også som konjunkturindikatorer og til kontraktreguleringer i erhvervslivet., Producentpris , Salgspris på produkter i første omsætningsled, som oftest er salg af varer fra producent til andre virksomheder. I producentprisindekset er den relevante pris basisprisen, hvor moms og andre fradragsberettigede afgifter knyttet til omsætningen ikke er inkluderet. Afgifter og skatter på varer og tjenester, faktureret af virksomheden, er heller ikke inkluderet, mens eventuelle produktrelaterede subsidier og rabatter er inkluderet., Hjemmemarkedspris , Prisen på danskproducerede varer og tjenester, solgt til hjemmemarkedet. Producenternes faktiske salgspriser, i enkelte tilfælde interne afregningspriser, ab producent ekskl. alle skatter og afgifter, men inkl. rabatter og subsidier på produktniveau, på indenlandsk producerede varer og tjenester, solgt til hjemmemarkedet., Eksportpris , Prisen på danskproducerede varer og tjenester, solgt til eksport. Producenternes faktiske salgspriser, i enkelte tilfælde interne afregningspriser, f.o.b. (Free on board), ekskl. alle skatter og afgifter, men inkl. rabatter og subsidier på produktniveau, på indenlandsk producerede varer og tjenester, solgt til eksport., Importpris , Prisen på importerede varer og tjenester. Importørens faktiske købspriser, i enkelte tilfælde interne afregningspriser, c.i.f. (Cost Insurance Freight) ekskl. alle skatter og afgifter på importerede varer og tjenester., Transaktionspris , Prisen på en vare eller tjeneste, som faktisk betales i markedet. Transaktionsprisen repræsenterer den faktiske betalte pris, inklusiv eventuelle rabatter og tillæg, for en transaktion der kan observeres gentagende gange., Transfer pricing , Prissætning af transaktioner mellem koncernforbudne virksomheder. Det gøres i praksis ved at prissætte transaktionerne med henblik på, at hvert led i koncernens værdikæde får et overskud, der ligger inden for de rammer, som myndighederne har udstukket., Prisudviklingen i det samlede producent- og importprisindeks for varer, Her kan du se udviklingen over tid. Grafen viser den procentvise ændring i indekset sammenlignet med samme måned året før., Hent flere tal i Statistikbanken om Producent- og importprisindeks for varer (PRIS4321), Mere om figuren, Seneste opdatering, 15.8.2025, Opdateres næste gang, 15.9.2025, Kilder, Til stikprøven indsamles der ca. 7400 priser fra udvalgte producenter og importører i Danmark, til beregning af , det samlede Producent- og importprisindeks for varer, . Af disse anvendes ca. 3800 prisindberetninger til beregning af , Producentprisindeks for varer, , ca. 3600 til beregning af , Importprisindeks for varer, og ca. 5900 prisindberetninger anvendes til beregning af , Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, . , Stikprøven på ca. 7.400 priser er fordelt på ca. 1100 varegrupper. Disse varegrupper udvælges så de dækker minimum 70 procent af den samlede omsætningsværdi for populationen. Inden for hver af disse varegrupper udvælges de største virksomheder(top-down), baseret på omsætningsværdi. Ved at udvælge de største virksomheder inden for en given varegruppe, antages det via. grundlæggende markedsteori, at der indsamles priser fra prissætterne, som er med til at sikrer en repræsentativ stikprøve for hele varegruppen. Hver af disse virksomheder anmodes om at udvælge deres mest repræsentative varer, altså deres mest solgte/mest importerede varer inden for en given varegruppe. For at matche omsætningsbalancerne i nationalregnskabet, indsamles der kun priser fra virksomheder, som har produktions- eller importværdi inden for de specifikke varegrupper. , Hver udvalgt virksomhed er bestemt ved den juridiske enhed. I Danmarks Statistiks Erhvervsstatistiske Register, bestemmes de juridiske enheder ved deres CVR-nummer. I enkelte tilfælde afviges fra princippet om, at én juridisk enhed svarer til én virksomhed. Flere virksomheder kan slås sammen til én enhed hvorfra der indsamles priser, hvis de fx har fælles administration eller at der er tale om franchisevirksomhed. Virksomhederne skal så vidt muligt indberette den pris, der er gældende den 15. i måneden. Hvis der ikke foreligger prisoplysninger for den 15. i måneden, så kan en passende dag tidligere på måneden eller et gennemsnit af priserne for månedens første 15 dage anvendes. For industrier eller varer med høj variation inden for måneden, spørges der efter et gennemsnit over måneden i stedet., For at imødekomme EU’s krav om vægtenes aktualitet vil der fra 2025 blive gjort brug af 3 år gamle vægtsæt fra det Foreløbige Nationalregnskab. Det vil eksempelvis sige, at vægtene der tages i brug i 2025 vil være 2022-vægte. Det Foreløbige Nationalregnskab har dog en mindre detaljeringsgrad, hvorfor det kun er muligt at få det overordnede vægtgrundlag for 2022. For at kunne udregne de enkelte varers andele af vægten gøres der brug af vægtfordelingerne fra 2021 fra det Endelige Nationalregnskab. Disse fås på et meget detaljeret niveau hvilket muliggør fordelingen af vægte på de enkelte varer. Det vil sige at vægtgrundlaget for 2025 er 3 år gammelt, imens vægtfordelingen varer imellem er 4 år gammelt. National Regnskabets vægte dækker hoveddelen af al handel i første omsætningsled i Danmark, inden for statistikkens afgrænsning, og det vurderes at vægtgrundlaget er repræsentativt for den danske økonomi. Virksomheder under en defineret størrelse indgår ikke i Nationalregnskabets balancer. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Producent- og importprisindeks for varer, Producent- og importprisindeks for varer, Her kan du se de sidst udgivne prisindeks for producent- og importprisindeks for varer, samt måneds- og årsudviklingen fordelt på hovedgrupper. Indeksreferenceperioden er 2021, dvs. at udviklingen [i pris] ses i forhold til 2021 (hvor indeks=100). Tabellen opdateres den 15. – eller førstkommende hverdag – for senest afsluttede måned. Indeks markeret med '..' offentliggøres ikke af diskretionshensyn., Mere om figuren, Seneste opdatering, 15.8.2025, Opdateres næste gang, 15.9.2025, Kilder, Til stikprøven indsamles der ca. 7400 priser fra udvalgte producenter og importører i Danmark, til beregning af , det samlede Producent- og importprisindeks for varer, . Af disse anvendes ca. 3800 prisindberetninger til beregning af , Producentprisindeks for varer, , ca. 3600 til beregning af , Importprisindeks for varer, og ca. 5900 prisindberetninger anvendes til beregning af , Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, . , Stikprøven på ca. 7.400 priser er fordelt på ca. 1100 varegrupper. Disse varegrupper udvælges så de dækker minimum 70 procent af den samlede omsætningsværdi for populationen. Inden for hver af disse varegrupper udvælges de største virksomheder(top-down), baseret på omsætningsværdi. Ved at udvælge de største virksomheder inden for en given varegruppe, antages det via. grundlæggende markedsteori, at der indsamles priser fra prissætterne, som er med til at sikrer en repræsentativ stikprøve for hele varegruppen. Hver af disse virksomheder anmodes om at udvælge deres mest repræsentative varer, altså deres mest solgte/mest importerede varer inden for en given varegruppe. For at matche omsætningsbalancerne i nationalregnskabet, indsamles der kun priser fra virksomheder, som har produktions- eller importværdi inden for de specifikke varegrupper. , Hver udvalgt virksomhed er bestemt ved den juridiske enhed. I Danmarks Statistiks Erhvervsstatistiske Register, bestemmes de juridiske enheder ved deres CVR-nummer. I enkelte tilfælde afviges fra princippet om, at én juridisk enhed svarer til én virksomhed. Flere virksomheder kan slås sammen til én enhed hvorfra der indsamles priser, hvis de fx har fælles administration eller at der er tale om franchisevirksomhed. Virksomhederne skal så vidt muligt indberette den pris, der er gældende den 15. i måneden. Hvis der ikke foreligger prisoplysninger for den 15. i måneden, så kan en passende dag tidligere på måneden eller et gennemsnit af priserne for månedens første 15 dage anvendes. For industrier eller varer med høj variation inden for måneden, spørges der efter et gennemsnit over måneden i stedet., For at imødekomme EU’s krav om vægtenes aktualitet vil der fra 2025 blive gjort brug af 3 år gamle vægtsæt fra det Foreløbige Nationalregnskab. Det vil eksempelvis sige, at vægtene der tages i brug i 2025 vil være 2022-vægte. Det Foreløbige Nationalregnskab har dog en mindre detaljeringsgrad, hvorfor det kun er muligt at få det overordnede vægtgrundlag for 2022. For at kunne udregne de enkelte varers andele af vægten gøres der brug af vægtfordelingerne fra 2021 fra det Endelige Nationalregnskab. Disse fås på et meget detaljeret niveau hvilket muliggør fordelingen af vægte på de enkelte varer. Det vil sige at vægtgrundlaget for 2025 er 3 år gammelt, imens vægtfordelingen varer imellem er 4 år gammelt. National Regnskabets vægte dækker hoveddelen af al handel i første omsætningsled i Danmark, inden for statistikkens afgrænsning, og det vurderes at vægtgrundlaget er repræsentativt for den danske økonomi. Virksomheder under en defineret størrelse indgår ikke i Nationalregnskabets balancer. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Producent- og importprisindeks for varer, Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, Her kan du se udviklingen i totalen for prisindeks for indenlandsk vareforsyning samt udvalgte varegrupper over tid. Grafen viser den procentvise ændring i indekset sammenlignet med samme måned året før., Hent flere tal i Statistikbanken om Prisindeks for indenlandsk vareforsyning (PRIS1121), Mere om figuren, Seneste opdatering, 15.8.2025, Opdateres næste gang, 15.9.2025, Kilder, Til stikprøven indsamles der ca. 7400 priser fra udvalgte producenter og importører i Danmark, til beregning af , det samlede Producent- og importprisindeks for varer, . Af disse anvendes ca. 3800 prisindberetninger til beregning af , Producentprisindeks for varer, , ca. 3600 til beregning af , Importprisindeks for varer, og ca. 5900 prisindberetninger anvendes til beregning af , Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, . , Stikprøven på ca. 7.400 priser er fordelt på ca. 1100 varegrupper. Disse varegrupper udvælges så de dækker minimum 70 procent af den samlede omsætningsværdi for populationen. Inden for hver af disse varegrupper udvælges de største virksomheder(top-down), baseret på omsætningsværdi. Ved at udvælge de største virksomheder inden for en given varegruppe, antages det via. grundlæggende markedsteori, at der indsamles priser fra prissætterne, som er med til at sikrer en repræsentativ stikprøve for hele varegruppen. Hver af disse virksomheder anmodes om at udvælge deres mest repræsentative varer, altså deres mest solgte/mest importerede varer inden for en given varegruppe. For at matche omsætningsbalancerne i nationalregnskabet, indsamles der kun priser fra virksomheder, som har produktions- eller importværdi inden for de specifikke varegrupper. , Hver udvalgt virksomhed er bestemt ved den juridiske enhed. I Danmarks Statistiks Erhvervsstatistiske Register, bestemmes de juridiske enheder ved deres CVR-nummer. I enkelte tilfælde afviges fra princippet om, at én juridisk enhed svarer til én virksomhed. Flere virksomheder kan slås sammen til én enhed hvorfra der indsamles priser, hvis de fx har fælles administration eller at der er tale om franchisevirksomhed. Virksomhederne skal så vidt muligt indberette den pris, der er gældende den 15. i måneden. Hvis der ikke foreligger prisoplysninger for den 15. i måneden, så kan en passende dag tidligere på måneden eller et gennemsnit af priserne for månedens første 15 dage anvendes. For industrier eller varer med høj variation inden for måneden, spørges der efter et gennemsnit over måneden i stedet., For at imødekomme EU’s krav om vægtenes aktualitet vil der fra 2025 blive gjort brug af 3 år gamle vægtsæt fra det Foreløbige Nationalregnskab. Det vil eksempelvis sige, at vægtene der tages i brug i 2025 vil være 2022-vægte. Det Foreløbige Nationalregnskab har dog en mindre detaljeringsgrad, hvorfor det kun er muligt at få det overordnede vægtgrundlag for 2022. For at kunne udregne de enkelte varers andele af vægten gøres der brug af vægtfordelingerne fra 2021 fra det Endelige Nationalregnskab. Disse fås på et meget detaljeret niveau hvilket muliggør fordelingen af vægte på de enkelte varer. Det vil sige at vægtgrundlaget for 2025 er 3 år gammelt, imens vægtfordelingen varer imellem er 4 år gammelt. National Regnskabets vægte dækker hoveddelen af al handel i første omsætningsled i Danmark, inden for statistikkens afgrænsning, og det vurderes at vægtgrundlaget er repræsentativt for den danske økonomi. Virksomheder under en defineret størrelse indgår ikke i Nationalregnskabets balancer. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Producent- og importprisindeks for varer, Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, Her kan du se de sidst udgivne prisindeks for indenlandsk vareforsyning for varer, samt måneds- og årsudviklingen. Indeksreferenceperioden er 2021, dvs. at udviklingen [i pris] ses i forhold til 2021 (hvor indeks=100). Tabellen opdateres den 15. – eller førstkommende hverdag – for senest afsluttede måned. Indeks markeret med '..' offentliggøres ikke af diskretionshensyn., Mere om figuren, Seneste opdatering, 15.8.2025, Opdateres næste gang, 15.9.2025, Kilder, Til stikprøven indsamles der ca. 7400 priser fra udvalgte producenter og importører i Danmark, til beregning af , det samlede Producent- og importprisindeks for varer, . Af disse anvendes ca. 3800 prisindberetninger til beregning af , Producentprisindeks for varer, , ca. 3600 til beregning af , Importprisindeks for varer, og ca. 5900 prisindberetninger anvendes til beregning af , Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, . , Stikprøven på ca. 7.400 priser er fordelt på ca. 1100 varegrupper. Disse varegrupper udvælges så de dækker minimum 70 procent af den samlede omsætningsværdi for populationen. Inden for hver af disse varegrupper udvælges de største virksomheder(top-down), baseret på omsætningsværdi. Ved at udvælge de største virksomheder inden for en given varegruppe, antages det via. grundlæggende markedsteori, at der indsamles priser fra prissætterne, som er med til at sikrer en repræsentativ stikprøve for hele varegruppen. Hver af disse virksomheder anmodes om at udvælge deres mest repræsentative varer, altså deres mest solgte/mest importerede varer inden for en given varegruppe. For at matche omsætningsbalancerne i nationalregnskabet, indsamles der kun priser fra virksomheder, som har produktions- eller importværdi inden for de specifikke varegrupper. , Hver udvalgt virksomhed er bestemt ved den juridiske enhed. I Danmarks Statistiks Erhvervsstatistiske Register, bestemmes de juridiske enheder ved deres CVR-nummer. I enkelte tilfælde afviges fra princippet om, at én juridisk enhed svarer til én virksomhed. Flere virksomheder kan slås sammen til én enhed hvorfra der indsamles priser, hvis de fx har fælles administration eller at der er tale om franchisevirksomhed. Virksomhederne skal så vidt muligt indberette den pris, der er gældende den 15. i måneden. Hvis der ikke foreligger prisoplysninger for den 15. i måneden, så kan en passende dag tidligere på måneden eller et gennemsnit af priserne for månedens første 15 dage anvendes. For industrier eller varer med høj variation inden for måneden, spørges der efter et gennemsnit over måneden i stedet., For at imødekomme EU’s krav om vægtenes aktualitet vil der fra 2025 blive gjort brug af 3 år gamle vægtsæt fra det Foreløbige Nationalregnskab. Det vil eksempelvis sige, at vægtene der tages i brug i 2025 vil være 2022-vægte. Det Foreløbige Nationalregnskab har dog en mindre detaljeringsgrad, hvorfor det kun er muligt at få det overordnede vægtgrundlag for 2022. For at kunne udregne de enkelte varers andele af vægten gøres der brug af vægtfordelingerne fra 2021 fra det Endelige Nationalregnskab. Disse fås på et meget detaljeret niveau hvilket muliggør fordelingen af vægte på de enkelte varer. Det vil sige at vægtgrundlaget for 2025 er 3 år gammelt, imens vægtfordelingen varer imellem er 4 år gammelt. National Regnskabets vægte dækker hoveddelen af al handel i første omsætningsled i Danmark, inden for statistikkens afgrænsning, og det vurderes at vægtgrundlaget er repræsentativt for den danske økonomi. Virksomheder under en defineret størrelse indgår ikke i Nationalregnskabets balancer. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Producent- og importprisindeks for varer, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Producent- og importprisindeks for varer, Formålet med statistikken Producent- og importprisindeks for varer er at belyse prisudviklingen på varer i første omsætningsled. Den primære anvendelse er til fastprisberegninger, men den fungerer også som konjunkturindikator og til kontraktreguleringer i erhvervslivet. Indekset kan opdeles i Producentprisindeks for varer, Importprisindeks for varer og Prisindeks for indenlandsk vareforsyning. Prisindeks for indenlandsk vareforsyning kan føres tilbage til 1876, og går i sin nuværende form tilbage til 1981. Producentprisindeks for varer går tilbage til 2000 og Importprisindeks til 2005., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Producent- og importprisindeks for varer, Øvrig dokumentation, Særlige forhold for vægtgrundlaget 2024 (pdf), Særlige forhold for vægtgrundlaget 2025 (pdf), Vægte Producent- og importprisindeks for varer pr januar 2025 (pdf), Vægte Prisindeks for indenlandsk vareforsyning pr. januar 2025 (pdf), Indlemmelse af revolutionerende produkter (pdf), Brug for flere tal om Producent- og importprisindeks for varer?, Se fx udviklingen i Producent- og Importprisindekset fordelt på forskellige vare- og branchegrupper., Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Producentpriser, Telefon: 39 17 34 40, Mail: , producentpriser@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/prisindeks/producent-og-importprisindeks-for-varer

Emneside

Indkomstulighed

Er indkomstuligheden stor eller lille i Danmark? Hvad er Gini-koefficienten? Og hvordan er udviklingen i relativ fattigdom?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/indkomst-og-loen/indkomstulighed

Emneside

Detaljeret import og eksport

Få overblik over Danmarks udenrigshandel ud fra en detaljeret opdeling på vare- og tjenestegrupper samt samhandelslande.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/betalingsbalance-og-udenrigshandel/detaljeret-import-og-eksport

Emneside

Digitalisering

Er Danmark blandt de mest digitaliserede lande i Europa? Bliv klogere på danskernes teknologiske rejse med statistik gennem fire årtier.

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/digitalisering

NYT: Hver tredje ledige på kontanthjælp er langtidsledig

Langtidsledigheden marts, april og maj. 2018

Langtidsledigheden marts, april og maj. 2018, I maj 2018 var der 11.200 langtidsledige modtagere af kontanthjælp mv. Det svarer til, at hver tredje bruttoledige modtager af kontanthjælp mv. i maj var langtidsledig. Bruttoledige omfatter dagpengemodtagere, jobparate modtagere af kontanthjælp mv. samt personer i løntilskud. Blandt bruttoledige dagpengemodtagere var andelen af langtidsledige væsentligt lavere. Lidt under hver tiende person, der modtog dagpenge i løbet af maj måned, svarende til 8.800 personer, var langtidsledig. Langtidsledige er afgrænset som personer, der har været bruttoledige i et år eller mere, og langtidsledige karakteriseres som enten dagpengemodtagere eller modtagere af kontanthjælp mv. efter hvilken ydelsestype, der volumenmæssigt er størst i den sidste måned af ledighedsforløbet., Stigning i unge langtidsledige, Der var 20.000 langtidsledige i maj, hvilket er en stigning på 2.300 eller 13 pct. i forhold til samme måned året før. Stigningen er sket for aldersgrupperne 16-29-årige, der er steget med 58 pct. til 3.800, og for 30-49-årige, der er steget med 14 pct. til 10.300. Derimod er antallet af langtidsledige 50-64-årige faldet med 6 pct. til 5.900., 21 pct. flere langtidsledige mænd, Der var 10.900 langtidsledige mænd i maj, hvilket er en stigning på 1.900 eller 21 pct. i forhold til samme måned året før. I samme periode steg antallet af langtidsledige kvinder med 400, eller 5 pct., til 9.100., Stigning i langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, I maj steg antallet af langtidsledige modtagere af kontanthjælp mv. med 2.700 til 11.200, svarende til 31 pct. i forhold til samme måned året før. Der var 8.800 langtidsledige modtagere af dagpenge, hvilket er et fald på 400 eller 4 pct. i forhold til samme måned året før. Denne udvikling skal ses i sammenhæng med, at personer på integrationsydelse fra sidste halvdel af 2016 i højere grad end tidligere blev visiteret som jobparate af kommunerne. Derfor blev disse personer bruttoledige, og et år senere begynder denne gruppe at indgå i langtidsledigheden under gruppen kontanthjælp mv., Langtidsledige personer (bruttoledige i 52 uger),  , 2017, 2018, Ændring,  , Maj,  , Marts,  , April,  , Maj,  , Maj 2017, - maj 2018,  , personer, pct., Langtidsledige i alt, 17, 709, 20, 058, 20, 533, 20, 027, 13, 16-29 år, 2, 405, 3, 922, 3, 954, 3, 800, 58, 30-49 år, 8, 997, 10, 317, 10, 523, 10, 299, 14, 50-64 år, 6, 307, 5, 819, 6, 056, 5, 928, -6, Mænd, 9, 037, 11, 102, 11, 233, 10, 907, 21, Kvinder, 8, 672, 8, 956, 9, 300, 9, 120, 5, Dagpenge, 1, 9, 180, 8, 789, 9, 176, 8, 814, -4, Kontanthjælp mv., 2, 8, 529, 11, 269, 11, 357, 11, 213, 31, 1,  Ydelsen opgøres efter hvilken ydelsestype, der volumenmæssigt er størst i den sidste måned af ledighedsforløbet., 2,  Ydelsen opgøres efter hvilken ydelsestype, der volumenmæssigt er størst i den sidste måned af ledighedsforløbet. Kontanthjælp mv. består af ydelserne kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse og kontantydelse (ophørt april 2018)., Magistrenes A-kasse har den højeste andel langtidsledige, I maj var 1 pct. af medlemmerne i Magistrenes A-kasse langtidsledige, svarende til 700 personer. Den næsthøjeste andel findes i Journalistik, Kommunikation og Sprog med 0,9 pct. svarende til 200 personer, efterfulgt af Handels- og kontorfunktionærer med 0,7 pct. svarende til 1.400 personer. I den modsatte ende findes EL-faget, Din Sundhedsfaglige A-kasse og Lærernes A-kasse med hhv. 0,1, 0,1 og 0,2 pct. langtidsledige. I alt var 0,5 pct. af A-kassemedlemmerne langtidsledige, svarende til 10.200 personer., Fald i antal med to-årige ledighedsforløb, Man kan også se på ledighedsforløb, der er kortere eller længere end et år. Det er opgjort i nedenstående tabel., I maj var der 3.700 personer som havde været bruttoledige i 104 uger (to år), eller mere, hvilket er et fald på 700 i forhold til samme måned året før. Siden det samlede antal af bruttoledige med to-årige ledighedsforløb toppede i februar 2012 med 13.300 personer, er antallet i denne gruppe faldet med ikke mindre end 72 pct., Ledighedsforløb efter varighed,  , 2017, 2018, Ændring,  , Maj,  , Marts,  , April,  , Maj,  , Maj 2017, - maj 2018,  , personer, pct., Ledighed efter varighed,  ,  ,  ,  ,  , 26 uger, 47, 128, 45, 935, 45, 460, 46, 591, -1, 39 uger, 29, 248, 28, 796, 31, 289, 32, 101, 10, 52 uger, 17, 709, 20, 058, 20, 533, 20, 027, 13, 78 uger, 9, 111, 8, 316, 9, 061, 9, 420, 3, 104 uger, 4, 447, 3, 733, 3, 754, 3, 712, -17, 130 uger, 3, 013, 2, 547, 2, 524, 2, 477, -18, 156 uger, 2, 090, 1, 766, 1, 756, 1, 711, -18, Markant færre dagpengemodtagere med to-årige ledighedsforløb siden 2012, Faldet i antal med to-årige ledighedsforløb er alene sket for dagpengemodtagere. Fra februar 2012, hvor langtidsledigheden var på sit højeste, er der sket et fald i antal to-årige ledighedsforløb for dagpengemodtagere med 10.200 personer. Fra november 2012 til maj 2013 skete der et meget markant fald i antal dagpengemodtagere, der har været ledige i mindst to år i træk, mens der skete en tilsvarende markant stigning i antal modtagere af kontanthjælp mv., der har været ledige i mindst to år i træk. Det skyldes, at særlig uddannelsesydelse, arbejdsmarkedsydelse og kontantydelse blev indført i forbindelse med afkortningen af dagpengeperioden fra fire til to år. , De tre ydelser indgår i denne statistik under kontanthjælp mv., og antallet af modtagere af kontanthjælp mv. med to-årige ledighedsforløb steg med 4.300 personer eller 133 pct. fra november 2012 til maj 2013. I samme periode faldt antallet af langtidsledige dagpengemodtagere med 7.700 personer, svarende til 86 pct., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nye statistikbanktabeller om ledighedsforløb, I Statistikbanken er der fire nye tabeller med langtidsledige. I tabellerne , AULK07, og , AULK08, kan de langtidsledige personer, som er medlem af en A-kasse (forsikringsaktive), findes og det er her muligt at fordele efter A-kasse, enhed, køn og alder. I tabellerne , AULK09, og , AULK10, opgøres ledigheden efter varighed. Det er således muligt at se, hvor mange personer der har været bruttoledige i mindst hhv. 26, 39, 52, 78, 104, 130 og 156 uger. Disse tabeller kan fordeles efter varighed, enhed (antal langtidsledige, pct. af ledighedsberørte og pr. 1.000 af arbejdsstyrken), ydelse, køn og alder. Den almindelige registerbaserede langtidsledighed opgøres som sædvanligt i tabellen , AULK04, , og den består fortsat af de personer, som har været bruttoledige i mindst et år. For samtlige tabeller gælder det, at personer som har haft et eller flere huller i ledighedsforløbet, tælles med som langtidsledige, hvis hullet er mindre end 29 dage, og hvis personen ikke samtidig har haft mere end ti timers lønmodtagerbeskæftigelse., Nyt fra Danmarks Statistik, 15. oktober 2018 - Nr. 389, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Kilder og metode, Langtidsledige opgøres som personer, der har været bruttoledige i mindst et år. Personer som har haft et eller flere huller i ledighedsforløbet, tælles med som langtidsledige, hvis hullet er mindre end 29 dage og hvis personen ikke samtidig har haft mere end ti timers lønmodtagerbeskæftigelse. Som noget nyt opgøres ledighedsforløb der er kortere eller længere end et år. Du kan således se i statistikbanktabellerne, hvor mange personer der har været bruttoledige i mindst hhv. 26, 39, 52, 78, 104, 130 og 156 uger., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31409

Nyt

NYT: 79 pct. af dagens biler kører stadig i 2030

Motorparken (tillæg) bestanden af personbiler 1. januar 2025

Motorparken (tillæg) bestanden af personbiler 1. januar 2025, I begyndelsen af 2025 kørte der 2,86 mio. personbiler på de danske veje. 2,26 mio. af disse, svarende til 79 pct., vil stadig køre på de danske veje i 2030, hvis det nuværende mønster for den aldersbetingede afgang fra bilbestanden fortsætter., Kilde: Egne beregninger på basis af tal i Motorregistret. Findes ikke i Statistikbanken., Bestanden er kun vokset lidt i løbet af 2024, Den aktuelle bestand af personbiler er på 2,86 mio., og det er 37.000 eller 1,3 pct. flere end for et år siden. Denne tilvækst er større end de 10-25.000, der har været niveauet i 2022 og 2023. Overordnet set har der i de seneste par år været en betydelig lavere tilgang, sammenlignet med 2013-2021, hvor tilvæksten lå på 50-75.000 årligt. , Større afgang af nye biler, mindre af de ældre, Afgangen i 2024 ligger med 4,5 pct., som har været niveauet de sidste fem år, hvor det før 2020 typisk lå op mod 6 pct. , Afgangsmønstret for de forskellige årgange - den aldersbetingede afgang - har i de seneste to år ændret sig ret betydeligt i forhold til mønstret de foregående fem år, idet især bilerne ældre end 10 år er forsvundet i mindre omfang. Brugerne har med andre ord holdt ved deres 'gamle' biler., Biler, der er under et år gamle, er de seneste fem år udgået af bestanden i betydeligt større omfang end tidligere, hvilket sandsynligvis hænger sammen med en større andel af leasingbiler på korte leasingkontrakter. , Den ældste bestand af personbiler de seneste 30 år, Bestandens gennemsnitsalder er steget fra 9,0 år for tre år siden til 9,8 år pr. 1. januar 2025. Det er den højeste gennemsnitsalder i mere end 30 år. Stigningen hænger sammen med den relativt lave aldersbetingede afgang for især de ældre biler kombineret med den lave tilvækst i bestanden siden 2022., Kortere middellevetid for nye biler, Den høje aldersbetingede afgang for de nye biler registreret i 2024 medfører, at middellevetiden - den forventede levetid - for en 0-årig bil fra 2025 er 16,4 år mod 15,3 år for de 0-årige i 2023, hvor afgangen af de nye biler var væsentligt lavere., Personbilers gennemsnitsalder og middellevetid. 1. januar,  , 2007, 2009, 2011, 2013, 2015, 2017, 2019, 2021, 2023, 2025,  , antal år, Gnsn. alder, 9,1, 9,1, 9,4, 9,3, 9,1, 8,9, 8,8, 8,9, 9,4, 9,8, Middellevetid,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , for 0-årige, 1, 17,1, 15,9, 16,9, 16,1, 16,0, 15,1, 15,1, 16,0, 15,3, 16,4, 1, Registreret som nye i året ÷ 1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil8, Elbiler og plugin hybrider er domineret af nye biler, At elbilerne og plugin hybriderne er relativt nye fænomener i den danske bilpark fremgår tydeligt, når man ser på drivmidlernes aldersprofil. Således er 93,6 pct. af elbilerne 0-5 år gamle, mens det samme gælder 85,4 pct. af plugin hybriderne. For de fossile biler er billedet et andet, idet kun 16,9 pct. af benzinbilerne og 9,3 pct. af dieselbilerne er under fem år. , Kilde: Egne beregninger på basis af tal i Motorregistret. Findes ikke i Statistikbanken., Vidt forskellig aldersprofil for husholdningernes og erhvervenes biler, Der er også stor forskel på personbilernes aldersprofil alt efter om brugeren er i husholdningerne eller erhvervene. Således er 64,7 pct. af erhvervenes biler 0-5 år gamle, mens det samme kun gælder 25,2 pct. af husholdningernes biler. Ældre biler er der ikke mange af i erhvervene, idet kun 14,8 pct. er 10 år eller ældre. For husholdningernes vedkommende er 41,7 pct. 10 år eller ældre. , Kilde: Egne beregninger på basis af tal i Motorregistret. Findes ikke i Statistikbanken., Fra bestand 1. januar til bestand år+1,  , 2014-2015, 2024-2025, 2028-2029 estimeret,  ,  , Afgang, bestand, primo, Forde-, ling af , afgang,  , Afgang, bestand, primo, Forde-, ling af , afgang,  , Afgang, bestand, primo, Forde-, ling af , afgang,  , stk., pct., stk., pct., stk., pct., Bestand 1. januar, 2, 278, 121,  ,  , 2, 827, 864,  ,  , 2, 954, 015, Tilgang nye, 188, 418,  ,  , 173, 471,  ,  , 171 249, 1, Afgang , -, 136, 961, -5,6, 2, 100, -, 136, 431, -4,5, 2, 100, -161, 371, -5,2, 2, 100, 0-4 årige, -, 12, 004, -1,5, 8,8, -, 6, 044, -0,7, 4,4, -5, 490, -0,7, 3,4, 5-9 årige, -, 13, 167, -1,9, 9,6, -, 26, 490, -2,8, 19,4, -22, 548, -2,8, 14,0, 10-14 årige, -, 23, 095, -5,1, 16,9, -, 33, 290, -4,7, 24,4, -39, 409, -4,9, 24,4, 15-19 årige, -, 62, 266, -16,8, 45,5, -, 44, 510, -12,8, 32,6, -58, 594, -12,3, 36,3, 20 årige +, -, 26, 429, -18,7, 19,3, -, 26, 097, -13,5, 19,1, -35, 331, -13,9, 21,9, Tilgang netto, 51, 457, 2,3, 3, -, 37, 040, 1,3, 3, -, 9, 877, 0,3, 3, -, Bestand,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , 1. januar år+1, 2, 329, 578,  ,  , 2, 864, 904,  ,  , 2, 963, 892,  ,  , Anm.: Tilgang nye er summen af nyregistreringer og importerede 0-årige. Afgang er korrigeret for import af brugte biler, som ikke indgår i tilgangen (1 år eller ældre)., 1, Vægtet gennemsnit for 2024-2028. , 2, Afgang i pct. af bestanden 1. januar året + nyregistreringer. , 3, Nettotilgang i pct. af bestanden 1. januar året. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil8, Nyt fra Danmarks Statistik, 27. marts 2025 - Nr. 87, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. marts 2026, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Gustav Zachariassen, , , tlf. , Kilder og metode, Den aldersbetingede afgang er den afgang, der sker fra det ene år til det næste af den rest af den oprindelige tilgang, der er tilbage af en given aldersgruppe. Fx er der primo 2024 87,4 pct. tilbage af de 10-årige (registreret i 2014), mens der primo 2023 var 90,2 pct. tilbage af de nye biler fra 2013. Det skal bemærkes, at afgangen er upåvirket af den oprindelige tilgang af nye biler. Den forholdsvis store og stigende afgang af 0- og 1-årige biler over de seneste 15 år hænger bl.a. sammen med bevægelserne på leasing- og udlejningsmarkedet, hvor bilerne efter en relativ kort leasingperiode afmeldes for enten senere (i det nye år) at blive solgt og genregistreret eller at blive eksporteret. Fremskrivningen af nyregistreringerne er lavet med eksponentiel regression, hvor år og antallet af personer over 20 år er brugt som regressorer. Befolkningstallene er hentet fra statistikbankstabellerne , www.statistikbanken.dk/BEFOLK2, og , FRDK124, . I fremskrivningen af bestanden for de kommende år beregnes restbestanden af en given aldersgruppe i en given årgang ud fra den afgang, som årgangen før havde for den tilsvarende aldersgruppe. Eksempelvis er afgangen af 10-årige i årgang 2024 fra 2024 til 2025 sat til den samme som afgangen af 10-årige i årgang 2014 fra 2023 til 2024. I fremskrivningen er det forudsat, at det aktuelle afgangsforløb ¿ betinget af bilernes alder ¿ fortsætter uændret. Der er ikke taget hensyn til, om eventuelle reguleringer ¿ fx ny afgiftsstruktur, skrotpræmier eller anden regulering ¿ vil påvirke forbrugernes adfærd og virke fremmende på udfasningen. Der er heller ikke taget hensyn til, om teknologiske ændringer ¿ fx billigere batterier og skalafordele i elbilproduktionen ¿ vil påvirke forbrugernes adfærd via ændrede prisrelationer mellem fossildrevne biler og elbiler. Bilernes gennemsnitsalder beregnes som et gennemsnit af alle bilernes alder, der i sig selv beregnes som 1. januar (opgørelsesår) fratrukket første registreringsdato. Tallet for middellevetiden angiver det gennemsnitlige antal år, som en 0-årig kan forventes at leve under den forudsætning, at de nuværende afgange/dødshyppigheder holder sig på det samme niveau i al fremtid. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51081

Nyt