Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1781 - 1790 af 2368

Så store prisforskelle er der på mad, hotel og shopping i dine favorit-ferielande

Bulgarien og Kroatien har de billigste forbrugerpriser blandt de lande, som danskerne oftest rejser til i sommerferien, og som er på listen over lande, som ferierende må rejse til fra slutingen af juni. Danmarks Statistik guider i denne artikel til favoritferielandene med de billigste hoteller, restauranter og butikker. , 2. juli 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, I sommermånederne plejer danskerne at strømme til udlandet for at slikke sol, bade og shoppe. Der er dog store prisforskelle på en række ferie-forbrugsgoder ferielandene imellem. , De billigste hoteller og restauranter blandt danskernes favoritdestinationer, som åbner fra slutningen af juni, findes i Bulgarien. Her er hotellerne og restauranterne 69 pct. billigere end i Danmark og 38 pct. billigere end Kroatien, som har de næst billigste hotel- og restaurantpriser., Bulgarien og Kroatien indtager henholdsvis 8. og 9. pladsen på listen over danskernes favoritdestinationer i sommerferien. , Spanien, som er danskernes absolutte favoritdestination, har de 5. billigste hotel- og restaurantpriser blandt favoritferielandene. Her er priserne på hotelovernatninger og restaurantmiddage 43 pct. billigere, end de er i Danmark. Dog er Spanien 84 pct. dyrere end Bulgarien og 14 pct. dyrere end Kroatien, som er de to billigste lande på området. , Prisniveau restauranter og hoteller. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PPP, , Fakta: Danskernes top 10-favorit sommerferiedestinationer, 2018, Land, Pct. af alle lange udlandsrejser i sommerperioden, Spanien, 14, Italien, 13, Grækenland, 10, Frankrig, 7, Tyskland, 7, Sverige, 6, Tyrkiet, 4, Bulgarien, 3, Kroatien, 3, USA, 3, Kilde: Danmarks Statistik, spørgeskemaundersøgelsen ”Ferie- og forretningsrejser”, , Anm: Tyrkiet og Sverige er ikke på listen over lande, hvortil UM’s rejsevejledninger aktuelt er lempet. Derfor indgår landene ikke i prissammenligningen., Bulgarien og Spanien har billigst alkohol, Mad og drikke købt uden for restauranter er også en vigtig komponent for mange på ferie, og også på den front er der store prisforskelle mellem landene. De billigste fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer findes i Bulgarien, hvis priser på området er 41 pct. lavere end Danmarks. , Herefter følger Spanien med de næstlaveste priser, som er 27 pct. lavere end priserne i Danmark. De dyreste priser findes i Frankrig, hvis priser på føde- og drikkevarer dog stadig er 12 pct. billigere end i Danmark., Prisniveau fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PPP, Kigger man på priserne på alkohol, så ligger Bulgarien og Spanien også i den helt billige ende. I Bulgarien er alkohol 40 pct. billige end i Danmark, mens det i det næst billigste land, Spanien, er 32 pct. billigere, Det dyreste land at købe alkohol i er danskernes 3. mest populære sommerferieland Grækenland. Her koster det 7 pct. mere end i Danmark, mens de øvrige favoritferielande alle har billigere alkoholpriser end Danmark, Prisniveau alkohol. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PPP, Shopping er billigst i Bulgarien og Spanien – dyrest i Frankrig, Står den på shopping efter tøj og sko på rejsen, så fås det også billigst i Bulgarien, hvor priserne er 44 pct. under de danske. Herefter følger Spanien, med priser som er 34 pct. under de danske. Dyrest blandt favoritlandene er det at shoppe i Frankrig, hvor priserne dog stadig er 22 pct. under de danske på området. , Prisniveau beklædning og fodtøj. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PPP, Fakta: Her er de billigste forbrugspriser overordnet set, Et lands forbrugspriser kan også udtrykkes i ét samlet tal, som på overordnet plan måler priserne i landet. De danske forbrugerpriser er fx generelt 37 pct. dyrere end gennemsnittet i EU’s medlemslande., Priserne i tabellen er opgjort efter, hvordan priserne i landene ser ud i forhold til danske priser og udregnet i procent., Land, Forholdet til danske priser i procent, Bulgarien, -63 pct., Kroatien, -50 pct., Grækenland, -39 pct., Spanien, -32 pct., Italien, -27 pct., Tyskland, -25 pct., Frankrig og Monaco, -20 pct., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken/PPP, , Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte specialkonsulent i Danmarks Statistik Zdravka Bosanac, telefon: 39 17 34 46 mail: zbo@dst.dk, ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-07-02-saa-store-prisforskelle-er-der-paa-mad-hotel-og-shopping-i-dine-favorit-ferielande

Bag tallene

Staycation: Flere danskere vil holde påskeferie i danske sommerhuse

Danskere har forud-booket 74 pct. mere tid i hjemlandets feriehuse i påsken sammenlignet med året før., 30. marts 2021 kl. 12:30 , Af , Presse, Danske sommerhuse kommer i år til at være rammen om markant flere danskeres påskeferie end normalt., Således har danskere allerede rundt regnet forud-booket 14.000 hus-uger i danske feriehuse i påskemånederne marts og april 2021, hvilket er 74 pct. mere, end hvad der var forud-booket for den kommende påske sidste år. , Hus-uger er et mål for, hvor mange hele uger på syv dage et sommerhus har været udlejet til en gæst., ”Aldrig er antallet af danske forud-bookinger i påsken steget så voldsomt som i år,” forklarer specialkonsulent i Danmarks Statistik Paul Lubson., ”De nuværende rejsevejledninger fraråder danskere at rejse ud i verden, og det er nok den effekt, vi kan se i statistikken over forud-bookinger af danske sommerhuse.”, Danskeres forud-bookinger af feriehuse i kommende marts og april måned, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FERIEH2 , Anm: Forud-bookingerne i kommende påskemåneder måles i alle årene pr. januar måned og viser altså, hvor mange der i januar måned det givne år, havde forud-booket et sommerhus i den kommende påske., Stigende trend accelereret af Covid-19, Antallet af danskere som valgte at bruge påsken i et dansk sommerhus, var dog også stigende allerede inden Covid-19 gjorde sit indtog. , I 2015 blev der i alt udlejet knap 13.000 hus-uger til danskere i påskemånederne, et tal som var steget til knap 18.000 i 2019, som er det seneste hele år, hvor Covid-19 ikke påvirker statistikken. Dette svarer til en stigning på 39 pct., Bemærk, at der i dette afsnit tælles faktisk udlejede uger, som er udlejernes endelige resultater, når regnskabet er gjort op, og ikke forud-bookinger, som i artiklens første afsnit. , ”Væksten accelerer dog kraftig, efter Covid-19’s indtog i 2020. Her voksede antallet af udlejede hus-uger med 66 pct. i når man sammenligner påsken 2019 med påsken 2020,” forklarer,” forklarer specialkonsulent Paul Lubson., ”Covid-19 har altså pustet til en trend, som allerede var i opadgående retning.” , Udlejede hus-uger købt af danskere i marts og april måned, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ferieh1, , Fakta: Danskere holder ferie i danske sommerhuse, Selvom flere danskere holder sommerhus-ferie i påsken, så er sommermånederne stadig de klart mest populære., Således svarer de i marts og april 2020 danske udlejede hus-uger til 11 pct. af alle årets udlejede hus-uger til danskere., Juli er den mest populære sommerhusmåned for danskerne og står alene for 30 pct. af alle årets udlejede hus-uger til danskere., Herefter følger august som alene står for 12 pct. af de samlede hus-uger udlejede til danskere. , Kilder: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ferieh1, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte specialkonsulent Paul Lubson på PAL@dst.dk, Læs mere om covid-19’s generelle påvirkning af feriehusudlejninger her: , Næstbedste år for feriehusene trods COVID-19, Fakta: Danskere holder ferie i danske sommerhuse

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-03-30-staycation-flere-danskere-vil-holde-paaske-ferie-i-danske-sommerhuse

Bag tallene

Samme kommune: Dem med bopæl og dem med arbejdssted tjener langt fra det samme

Lønforskellen mellem lønmodtagere, der bor i en kommune, og lønmodtagere, der arbejder i samme kommune, er op til 15.000 kr. om måneden. , 17. november 2017 kl. 10:18 , Af , Magnus Nørtoft, Det er langt fra sikkert, at lønmodtagere med arbejde i en given kommune tjener det samme, som lønmodtagere med bopæl i kommunen gør. Sætter man lønmodtagerne med bopæl i en kommune overfor lønmodtagere med arbejdsplads i den samme kommune, viser det sig, at der i nogle kommuner er flere tusinde kroners forskel i gennemsnitlig månedsløn mellem de to grupper., Størst er , lønforskellen , i Dragør, hvor lønmodtagere med bopæl i kommunen i 2016 tjente 15.019 kr. mere om måneden end lønmodtagere, der arbejdede i Dragør. Også i Hørsholm (13.771 kr.), Gentofte (11.526 kr.), Furesø (11.471 kr.), Rudersdal (10.781 kr.) og Solrød (10.367 kr.) tjente lønmodtagere, der boede i kommunen mere end 10.000 kr. mere om måneden end dem, der arbejdede i kommunen i 2016. , Den store forskel i Dragør skyldes, at arbejdspladser i Dragør Kommune har den tredje laveste månedsløn i Region Hovedstaden, mens lønmodtagerne, som bor i Dragør har den 7. højeste månedsløn i Region Hovedstaden. , Den store lønforskel i Gentofte skyldes derimod ikke, at lønmodtagere med bopæl og lønmodtagere med arbejdsplads i kommunen ligger i forskellige ender af lønskalaen. Lønmodtagerene med arbejdsplads i Gentofte har den tredje højeste månedsløn sammenlignet med øvrige kommuner, mens lønmodtagere med bopæl i Gentofte har den højeste månedsløn af alle kommuner. , Månedslønnen er den beregnede fuldtidsløn, så lønforskelle skyldes ikke i udgangspunktet, at nogle lønmodtagere er på deltid. , I den anden ende af skalaen var der tre kommuner, hvor månedslønnen for dem, der arbejdede dér, var mindst 5.000 kr. højere, end dem som boede i kommunen. Disse kommuner er Ballerup (5.926 kr.), Billund (5.280 kr.) og Brøndby (5.230 kr.). , Lønforskellen i Ballerup skyldes, at lønmodtagerene, som arbejder i Ballerup, har den højeste månedsløn blandt alle landets kommuner. Tilsvarende gælder for Billund, hvor arbejdsgiverne betalte den højeste månedsløn uden for hovedstadsområdet. , I København var forskellen 3.671 kr. i favør til lønmodtagerne med arbejdssted i kommunen., Lønmodtagere, som både arbejder og bor i samme kommune, tæller med i gennemsnittet for både dem med bopæl og dem med arbejdssted i kommunen. , Anm.: I grønne kommuner er månedslønnen for lønmodtagere, der arbejdede i kommunen højere end for dem, der boede i samme kommune. I blå kommuner var månedslønnen for lønmodtagere, der boede i kommunen højere end for dem, der arbejdede i samme kommune., Kilde: , Danmarks Statistik, Udover København og en række kommuner umiddelbart vest for hovedstaden skiller kommunerne Billund, Ikast-Brande (4.226 kr.) og Kalundborg (2.678 kr.) sig ud som kommuner, hvor lønmodtagerne med bopæl i kommunens månedsløn var under 2.000 kr. mindre end månedslønnen for dem, der arbejdede i kommunerne., Kommunerne, hvor lønmodtagerne med bopæl i kommunen fik forholdsmæssigt mest i lønningsposen i forhold til dem, der arbejdede i kommunerne, ligger stort set alle sammen i Region Hovedstaden eller på Østsjælland. Fanø, hvor lønmodtagernes bosiddende i kommunen havde en månedsløn, der var 6.421 kr. højere end dem, der havde arbejdsplads i kommunen, er undtagelsen. Ellers er kommunerne Odder (3.945 kr.), Skanderborg (3.718 kr.), Favrskov (3.432 kr.) og Rebild (3.314 kr.) de kommuner udenfor hovedstadens opland, hvor lønforskellen mellem lønmodtagere med bopæl og arbejdssted var størst i dem med bopæl i kommunens favør. , Danmarks Statistik har for nyligt udgivet en , analyse, , der ser på, hvor stor en del af kommunernes skatteindtægter, der kommer fra arbejde udenfor kommunegrænsen., Kontakt: Chefkonsulent Maria Boye, 39 17 34 22, , mab@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-11-17-Dem-med-bopaal-og-dem-med-arbejdssted-tjener-langt-fra-det-samme

Bag tallene

Antallet af SU-modtagere steg 52 procent fra 2008 til 2015

Omfanget af 15 til 29-årige SU-modtagere er steget støt siden finanskrisen begyndte. Den 11. uge i året kaldes Pengeuge 2017 og i denne anledning ser Danmarks Statistik nærmere på de 15 til 29-årige, der både har tjent penge og fået SU inden for det samme indkomstår., 17. marts 2017 kl. 11:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, , I 2008 modtog knap 276.000 15 til 29-årige SU. Syv år senere var antallet steget til næsten 420.000, hvilket er en stigning på 52 procent. Danmarks Statistik har tidligere , analyseret, udviklingen i antallet af personer under uddannelse samlet set i årene før og efter finanskrisen., Denne artikel fokuserer på personer mellem 15 og 29 år, der har erhvervsindkomst i samme indkomstår, som de har modtaget SU., Færre SU-modtagere har erhvervsindkomst, Ud af de 276.000 undersøgte SU-modtagere i 2008 havde 89 procent erhvervsindkomst. I 2015 var andelen skrumpet til 78 procent., Særligt blandt de helt unge SU-modtagere, 15-19 år, faldt andelen med erhvervsindkomst i perioden fra 2008 til 2013, hvorefter den steg en anelse igen frem til 2015. For de 25 til 29-årige faldt andelen af SU-modtagere med erhvervsindkomst år for år fra 88 procent i 2008 til 79 procent i 2015., Udviklingen skal ses i lys af en kraftig stigning i antallet af SU-modtagere på tværs af de tre opgjorte aldersgrupper., De fleste SU-modtagere med erhvervsindkomst tjener mindre, Den gennemsnitlige erhvervsindkomst for de undersøgte SU-modtagere har fra 2008 til 2015 gennemgået en mindre ensartet udvikling. På tværs af aldersgrupperne er den gennemsnitlige årlige indkomst dalet frem til 2011-2012, hvorefter den er steget igen. Denne udvikling er i faktiske tal, hvilket vil sige, at der ikke er korrigeret for inflation., Trods stigninger i 2013, 2014 og 2015 i de 20 til 24-åriges erhvervsindkomst, så var erhvervsindkomsten 3,8 procent lavere i 2015 end i 2008 for SU-modtagere med erhvervsindkomst i denne aldersgruppe. De 15 til 19-årige oplevede et større fald i gennemsnitslig erhvervsindkomst med et dyk på i alt 13 procent i løbet af de syv år., Til gengæld oplevede de 25 til 29-årige i undersøgelsen en stigning i den gennemsnitlige erhvervsindkomst på 4,4 procent fra 2008 til 2015., Udviklingen kan dække over flere ting. I nogle tilfælde kan der være tale om prioritering af studiearbejde, som kan være blevet nedprioriteret i forbindelse med et øget fokus på at fuldføre uddannelsen hurtigt., For andre SU-modtagere kan erhvervsindkomsten være tjent gennem fuldtidsjob enten før de begyndte eller efter de afsluttede uddannelse i løbet af indkomståret. Det er tænkeligt, at det sidstnævnte eksempel særligt er gældende for de 25 til 29-årige, da deres gennemsnitlige erhvervsindkomst er væsentligt højere end gennemsnittet for de øvrige aldersgrupper., Variation i SU-modtageres erhvervsindkomst, Ser man specifikt på aldersgruppen 20 til 24-årige, så varierer den gennemsnitlige erhvervsindkomst landsdelene imellem., På Fyn lå den gennemsnitlige årlige erhvervsindkomst i 2015 på 69.725 kr. I byen København var dette tal 81.503 kr. Byen København er samtidigt den eneste landsdel, hvor denne gruppe af personer har oplevet en positiv udvikling i opgørelsesperioden, mens SU-modtagere med erhvervsindkomst i Sydjylland har oplevet det største fald i perioden med en tilbagegang på næsten 10 procent.,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-03-17-antallet-af-su-modtagere-steg-52-procent-fra-2008-til-2015

Bag tallene

Mere genanvendelse og flere grønne varer og tjenester baner vejen for en cirkulær økonomi

Danmarks grønne nationalregnskab sætter fokus på klima, miljø og økonomi. Alle tre områder styrkes af cirkulær økonomi, der handler om at anvende ressourcer mere effektivt., 13. marts 2017 kl. 10:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Hvis hele verden fortsætter med at forbruge ressourcer som hidtil, så får vi brug for en ekstra jordklode i 2050, vurdererede EU tilbage i 2011. Cirkulær økonomi kan være med til at vende udviklingen., Cirkulær økonomi handler om at beskytte og bevare naturkapitalen (for eksempel råstoffer i undergrunden) så vidt som muligt, mens de ressourcer, der trækkes ud af naturen, bliver anvendt med mindst muligt tab. Kort sagt handler cirkulær økonomi om at bruge vores ressourcer varsomt og effektivt., Onsdag udgiver Danmarks Statistik rapporten Grønt Nationalregnskab for Danmark, der blandt meget andet indeholder data til at måle udviklingen henimod den cirkulære økonomi., Ressourceproduktiviteten som indikator, En overordnet målestok for den cirkulære økonomi er ressourceproduktiviteten. Den viser, hvor mange penge der tilføres samfundsøkonomien målt på bruttonationalproduktet (BNP) i forhold til den mængde materialer, der anvendes i processen., I 2015 kom der i gennemsnit 16,70 kr. BNP ud af hvert kg materiale, der blev anvendt i Danmark. Til sammenligning var gennemsnittet for EU-landene 14,70 kr. BNP pr. kg. , Lande som Storbritannien og Holland har en ressourceproduktivitet omkring 30 kr. BNP pr. kg., mens nogle østeuropæiske lande er nede på blot 5 kr. BNP pr. kg., Det store spænd skyldes blandt andet, at forskellige sektorer med forskelligt ressourceforbrug ikke udgør lige store andele af landenes BNP. For eksempel fylder finanssektoren relativt meget i Storbritanniens BNP, mens produktion af biler, maskiner og kemikalier fylder relativt meget i Rumæniens BNP. , I faste priser er den danske ressourceproduktivitet steget 3,10 kr. fra 2004 til 2015. En fortsat stigning kan forventes, hvis brancher, der anvender relativt små mængder materiale (finansiering, forsikring, information og undervisning) vokser, samtidigt med at de materialetunge brancher (bygge- og anlægsvirksomhed og industri) til stadighed bliver mere ressourceeffektive og øger genbruget af materialer., Potentiel gevinst, En rapport udarbejdet for Erhvervsstyrelsen estimerer, at dansk erhvervsliv kan tilføre 45 milliarder kroner ekstra til bruttonationalproduktet ved i højere grad at prioritere cirkulær økonomi frem mod 2035., Samtidig vil forbruget af ressourcer kunne reduceres med op til 50 procent, og det danske CO2-aftryk kan falde med 3-7 procent. , Genanvendelse af affald optimeres, Affaldsmængden i Danmark har ligget stabilt på godt 11 millioner tons de seneste år, men genanvendelsesgraden er steget fra 62 procent i 2011 til 67 procent i 2014., Når affaldet genanvendes, kan man sige, at materialerne i højere grad cirkulerer rundt i økonomien. Derfor er genanvendelse også med til at påvirke ressourceproduktiviteten positivt., Omsætning af grønne varer og tjenester stiger, Det grønne nationalregnskab viser også, at omsætningen af grønne varer og tjenester er steget de seneste to opgjorte år efter et mindre fald fra 2012 til 2013. I 2015 var omsætningen 192,5 milliarder kroner., Grønne varer og tjenester dækker over erhvervslivets salg af varer og tjenester, som er produceret med henblik på at beskytte miljøet eller spare på ressourcerne., Hvis du ønsker flere oplysninger om rapporten Grønt Nationalregnskab for Danmark, der udkommer onsdag den 15. marts, kan du kontakte chefkonsulent Ole Gravgaard., Telefon: 39 17 34 88,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-03-13-cirkulaer-oekonomi

Bag tallene

100 år med kvindekampdag: Mændene sidder stadig på den politiske magt

På trods af, at kvindernes internationale kampdag er blevet afholdt i mere end 100 år, er kvinderne stadig i undertal på den politiske scene., 7. marts 2017 kl. 13:00 , Af , Magnus Nørtoft, Ved det seneste kommunalvalg i 2013 var , mindre end 3 ud af 10 af de valgte byrådsmedlemmer kvinder, . I 2009 og 2005 var situationen stort set den samme., Mest mandsdomineret er byrådssalen i Brøndby, hvor kun to af de 19 rådsmedlemmer er kvinder. Men også i Sønderborg og Thisted er der langt mellem kvinderne. Kun fire ud af henholdsvis 31 og 27 er kvinder i de to jyske kommuner., I 13 af de 98 kommuner var under 20 pct. af de valgte byrådsmedlemmer kvinder i 2013. I 39 kommuner var mellem 20 og 30 pct. af de valgte kvinder. Kun i to kommuner var kvinderne i overtal efter valget i 2013. I Gentofte var 11 ud af 19 kvinder efter valget. I Hillerød er der 14 kvinder og 13 mænd., Selvom kvinderne er undertal er forskellen dog mindre end tidligere. Siden 1909 er andelen af kvinder steget fra under to pct. til omkring 30 pct. ved valgene i 2009 og 2013. Stigningen i kvinders andel af posterne i kommunalbestyrelserne tog fart i 1960’erne og fortsatte frem til valgte i 1989. I 90’erne stagnerede udviklingen omkring 27 pct., inden kvindernes andel i kommunalbestyrelserne igen voksede ved valget i 2009., Anm: Data for kommunalvalget i 1970 mangler., Flest mænd på valg, Blandt de opstillede kandidater er kvinderne også i undertal. Her er kønsfordelingen skævest i Vejen og Thisted, hvor 18 og 19 pct. af de opstillede kandidater var kvinder. På de følgende pladser på listen over kommuner med få kvindelige kandidater følger Vejle, Tønder og Mariagerfjord Kommuner. Og faktisk var ni ud af de ti kommuner med lavest andel kvinder blandt kandidaterne til kommunalvalget i 2013 jyske kommuner. Af de ti ligger kun Nordfyns Kommune ikke i Jylland. Her var 22,2 pct. af kandidaterne kvinder., Samlet for hele landet var 30 pct. af de opstillede kandidater kvinder, og ikke i en eneste kommune var der flere opstillede kvinder end mænd. Tættest på kom kvinderne i Lyndby-Taarbæk Kommune, hvor 44 pct. af de i alt 100 kandidater var kvinder., Christiansborg, Også i Folketinget og i regeringskontorerne er kvinderne underrepræsenteret. I , alle danske regeringer siden 1901 har der været flere mandlige- end kvindelige ministre, . Tættest på kønslighed kom Lars Løkke Rasmussens første regering fra 2009, hvor 42 pct. af ministrene var kvinder. Har var otte ministre kvinder og 11 var mænd. I den nuværende regering er 13 af de 22 ministre mænd, mens ni er kvinder, hvilket svarer til 37,5 pct., Blandt Folketingets medlemmer er kvinderne også i undertal. , Andelen af folketingsmedlemmer, der er kvinder, , er ellers steget stødt fra omkring 1960 til valget 1998. Siden da har kvindernes repræsentation i Folketinget stabilt under 40 pct. I 2011 var 38,9 pct. af de valgte kvinder. Ved , valget i 2015 faldt andelen til 37,1 pct, ., Blandt de opstillede kandidater er udviklingen med stadigt flere kvinder også gået i stå. Udviklingen stoppede ved valget i 1987 og har derefter ligget stabilt omkring 30 pct. Kvindernes andel af opstillede kandidater var størst i 2011, hvor 33,2 pct. af dem på valg var kvinder. I 2015 faldt andelen til 31,3 pct., Også i regionerne er kvinder underrepræsenteret. , 60,5 pct. af de valgte til regionsrådene i 2013 var mænd, . Skævest var fordelingen i Region Syddanmark, hvor 31 af 41 medlemmer var mænd. I Region Nordjylland var kvinderne derimod, som den eneste region i overtal. Her var 22 af de 41 medlemmer kvinder. Det svarer til 53,7 pct.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-03-07-100-aar-med-kvindekampdag

Bag tallene

Hver sjette begravelse i Danmark sker nu uden præst og salmer

Borgerlige begravelser er i vækst i Danmark. Mest udbredt er de borgerlige begravelser i Københavns Stift, hvor knap hver tredje begravelse sker uden kirkelig medvirken., 12. september 2019 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Flere og flere danskere forlader denne verden, uden at kirke og præst er involveret. Således er antallet af borgerlige begravelser i Danmark steget fra 5.184 i 2008 til 8.622 i 2018 svarende til en stigning på 66 pct. , Dette betyder, at hver sjette begravelse i 2018 (16 pct.) var borgerlig, mens det for 10 år siden var hver ellevte begravelse (9 pct.), der foregik uden gejstlig medvirken. , Kirkelige og borgerlige begravelser i procent. 2008-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , https://www.statistikbanken.dk/KM4, Anm: Begravelser summes ikke til 100 pct., da begravelser ved ’andre trosamfund’ er udeladt., København og Helsingør ligger i top, Mest udbredt er de borgerlige begravelser i Københavns Stift, som dækker over ni såkaldte provstier, herunder Nørrebro, Vesterbro, Frederiksberg, Amagerbro. I dette kirkelige stift var hele 31 pct. af alle begravelser borgerlige i 2018. , Herefter følger , Helsingørs Stift, , som dækker blandt andet Fredensborg, Rudersdal og Ballerup-Furesø provstier. I dette stift var 22 pct. af alle begravelser borgerlige i 2018. , Færrest borgerlige begravelser fandt sted i Viborgs Stift. Her lå andelen langt under landsgennemsnittet med kun hver fjortende begravelse (7 pct.), som var borgerlig. , Borgerlige begravelsers andel af alle begravelser i stiftet. 2008 & 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , https://www.statistikbanken.dk/KM44, Flest borgerlige begravelser på Vesterbro, Bispebjerg og Nørrebro, De kirkelige stifter kan yderligere inddeles på de mindre provstier, hvor lokale forskelle i borgerlige begravelser bliver endnu tydeligere. Det provsti i Danmark, som har den højeste andel borgerlige begravelser, er Vor Frue-Vesterbro Provsti. Her var 38 pct. af alle begravelser i 2018 borgerlige. , Vesterbro følges af Bispebjerg-Brønshøj Provsti, hvor 37 pct. af alle begravelser var borgerlige i 2018. Færrest borgerlige begravelser var der i Herning Nordre Provsti, hvor blot 3 pct. af samtlige begravelser var borgerlige. , fakta: borgerlig begravelse, En begravelse af en person, der ikke er medlem af folkekirken, kaldes en borgerlig begravelse. Ved den borgerlige begravelse må pårørende selv forestå ceremonien. , Den væsentligste forskel på en borgerlig og en kirkelig begravelse er, at man ved en borgerlig begravelse ikke kan bruge kirken som ramme for ceremonien eller have en præst til stede., Pårørende må selv holde mindeceremonien i fx deres stue, have eller et kapel., Pårørende må grave urnen ned hos sig selv, hvis grunden er over 5.000 kvadratmeter, og de har fået tilladelse fra stiftsøvrigheden., Begravelser ved andre trossamfund samt frimenigheder indgår i statistikken som særskilt kategori og er dermed ikke med i tællingen af borgerlige begravelser, Kilder: Kirkeministeriet, Begravelse.dk og Viborg Stifts Begravelsesvejledning, , Hvis du har spørgsmål til data i denne artikel er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Dorthe Larsen på tlf: 3917 3307 eller mail: , dla@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-hver-sjette-begravelse-i-danmark-sker-nu-uden-praest-og-salmer

Bag tallene

'Hårdt Brexit' vil blandt andet kunne ramme dansk-britisk varehandel med medicin, køretøjer, motorer og kød

Storbritannien er et af Danmarks største markeder for import og eksport af varer. I 2019 udgjorde ti varegrupper over 60 procent af den samlede vareeksport til Storbritannien og for importen stod ti varegrupper for lidt over halvdelen af den samlede vareimport fra landet., 18. december 2020 kl. 10:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Samhandel er et af de store samtalepunkter i forhold til Brexit, da et Brexit uden en handelsaftale mellem Storbritannien og EU kan betyde, at der vil kunne opstå toldmure mellem de to parter., Værdien af Danmarks samlede eksport af varer, der krydser den danske grænse, var i 2019 på 734 mia. kr. Heraf var de 45 mia. kr. til Storbritannien. , Det svarer til, at eksporten af varer til Storbritannien udgjorde omkring seks procent af den samlede vareeksport i 2019. Niveauet ligner foregående år., Vareeksporten består af flere varegrupper, men der er stor forskel på, hvor meget disse grupper udgør. I 2019 udgjorde de 10 største af de i alt 66 SITC-hovedgrupper, mere end 60 procent af den samlede vareeksport fra Danmark til Storbritannien. , I kroner og ører betyder det, at lidt over 28 mia. kr. af de i alt 45 mia. kr., der blev eksporteret for i 2019, var fra varer i en af de 10 hovedgrupper. , Med en samlet værdi på over 15 mia. kr. stod de tre hovedgrupper ”kraftmaskiner og motorer”, ”kød og kødvarer” samt ”medicinske og farmaceutiske produkter” for mere end en tredjedel af den samlede eksport af varer til Storbritannien., , SITC-varegrupperinger, Til denne opgørelse er anvendt SITC2-varegrupperingen efter FN’s Standard International Trade Classification (SITC). , Princippet for varernes gruppering i SITC er varernes forarbejdningsgrad (råvarer, halvfabrikata, færdigvarer). , , Handel der ikke passerer grænsen, Denne opgørelse omfatter ikke den del af varehandlen, der ikke krydser den danske grænse. Det drejer sig fx om varer, som er købt og solgt i udlandet i forbindelse med forarbejdning i udlandet, avance fra salg af færdigvarer, der er købt og direkte videresolgt, samt køb af brændstof og andre varer til forbrug i forbindelse med transport i udlandet. Derfor vil der være dansk eksport til Storbritannien, som kommer fra andre EU-lande, som også vil blive påvirket af en eventuel toldmur mellem EU og Storbritannien. Den del af samhandlen er ikke belyst i artiklen. , ”Eksporten til Storbritannien varierer noget fra år til år. Noget af det, der har haft betydning for udsvingene er salg af vindmøller, da disse ofte sendes i bundter af høj værdi,” fortæller fuldmægtig hos Danmarks Statistik Kirstine Sewohl og fortsætter:, ”Fra år til år er der dog ikke den store forskel på, hvilke varegrupper der eksporteres mest af, men nogle af grupperne er mere konstante end andre i forhold til værdien af det, der eksporteres. I 2019 lå eksport fra varegruppen ”Kraftmaskiner og motorer” for eksempel højt, fordi der var en stor eksport af vindmølledele i 2019”. , Handel med køretøjer fyldt mest i importen fra Storbritannien, I 2019 importerede Danmark varer fra Storbritannien for en samlet værdi på omtrent 25 mia. kr. Værdien af Danmarks samlede import af varer, der krydser grænsen, var i 2019 lidt over 648 mia. kr., hvilket vil sige, at importen fra Storbritannien udgjorde lidt under fire procent af den samlede import det år. , Som med eksporten gælder det for importen, at relativt få varegrupper udgør en stor del af importen. , I forhold til eksporten er der dog mindre forskel på værdien af disse varegrupper. I 2019 udgjorde de ti største importvaregrupper lidt over halvdelen af den samlede værdi af importen fra Storbritannien. De tre største varegrupper i forhold til vareimporten fra Storbritannien var i 2019 køretøjer, diverse forarbejdede varer (bl.a. div. legetøj og bøger) og apparater til telekommunikation, lydoptagelse og –gengivelse., ”I den første del af 2010’erne var der en faldende tendens i værdien af importen fra Storbritannien, men fra 2016 til 2019 har importen ligget ret jævnt”., ”Med hensyn til de varegrupper, der fylder i vareimporten fra Storbritannien, har de ikke ændret sig væsentligt fra år til år,” siger Kirstine Sewohl. , Denne artikel er skrevet i samarbejde med Agnes Nansen Urup, der også har leveret data til artiklen. Hvis du har spørgsmål til data, er du meget velkommen til at kontakte hende på anu@dst.dk eller 39173183.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-12-18-haardt-brexit-vil-blandt-andet-kunne-ramme-dansk-britisk

Bag tallene

Populære storfamilier

Næsten 15.000 børn bor i en storfamilie, hvor børn, forældre og bedsteforældre bor under samme tag. Samtidig fortæller statistikken, at 2619 danske mænd bor i en tregenerationsfamilie sammen med svigerfar og svigermor., 7. maj 2005 kl. 0:00 , , Det er de færreste danske hjem, hvor hele tre generationer må dele pladsen på navneskiltet på hoveddøren. Men den gamle familieform, hvor tre generationer er fælles om hverdagen i det samme hus, er dog på ingen måde et overstået kapitel. Tal fra Danmarks Statistik viser, at næsten 15.000 børn bor i en tregenerationsfamilie, hvor børn, forældre og bedsteforældre lever under samme tag. Det svarer til, at én pct. af samtlige hjemmeboende børn under 18 år lever i en tregenerationsfamilie. Tallet er opgjort pr. 1. januar 2005. , Mange indvandrere/efterkommere bor i tregenerationsfamilie, En hel del af de personer, som bor i en tregenerationsfamilie, er indvandrere eller efterkommere. , I alt 8664 personer bor sammen med egne børn og egne forældre i én husstand. Hver fjerde af disse personer er indvandrere eller efterkommere. Hvis man medregner ægtefæller og samlevere til de 8664 personer, når antallet af de såkaldte midterpersoner i tregenerationsfamilierne op på 14.672. , Hvis vi udelukkende fokuserer på de ægtepar/samlevende, som har børn og som bor sammen med begge parters forældre, afdækker statistikken en særdeles lille og eksklusiv gruppe. 34 personer (17 ægtepar/samlevende) bor i det, som man kan kalde en "udvidet storfamilie", og deler således samtalekøkken med børn, egne forældre samt partnerens/ægtefællens forældre. , Flest bor hos mandens forældre, Den mest børnerige tregenerationsfamilie består af syv børn under 18 år, to forældre samt bedsteforældrene. , Den midterste generation i tregenerationsfamilierne består i langt højere grad af par frem for enlige. Og det er mest almindeligt, at parret bor sammen med mandens familie. Af de 8664 personer, som bor sammen med egne børn og egne forældre, har de 6008 en samlever eller ægtefælle. Disse samlevere eller ægtefæller bor dermed i tregenerationsfamilie med svigerfar og svigermor. Statistikken fortæller, at over halvdelen af disse par - 3389 ægtepar/samlevende - bor hos mandens forældre, mens 2619 ægtepar/samlevende bor hos kvindens forældre. , 380 enlige fædre bor sammen med forældrene, Hvis vi sætter fokus på de enlige forældre i tregenerationsfamilierne, er det vel næppe overraskende, at et stort antal enlige mødre deler hus med egne børn og egne forældre. 2270 enlige mødre bor i tregenerationsfamilie, mens 380 enlige fædre bor i en husstand med tre generationer under samme tag - det svarer for begge gruppers vedkommende til en andel på to pct. af hele gruppen. , 140 personer under 20 år - næsten alle sammen kvinder - bor sammen med forældrene og egne børn. Seks personer bor i et registreret parforhold i en tregenerationsfamilie. , Det er først for nylig, at det er blevet muligt at belyse antallet af tregenerationsfamilier med tilstrækkelig statistisk sikkerhed. Derfor er det endnu ikke muligt at fortælle, om antallet af tregenerationsfamilier stiger eller falder i disse år.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-05-07-Tre-generations-familie

Bag tallene

Danmark på to hjul

Landevejscykling er en populær idrætsaktivitet i Danmark, hvor den gennemsnitlige husstand desuden bruger flere penge på cykler end for fem år siden. Dog har antallet af medlemmer i foreningslivet inden for cykling været faldende de seneste år. , 27. juni 2022 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Om få dage lyder startskuddet til Tour de France i København, hvor nogle af de bedste cykelryttere i verden indtager de danske veje. De tre danske etaper finder sted i Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Syddanmark og ender i Sønderborg søndag den 3. juli. , Danmark bliver ofte forbundet med at være en cykelnation, og det er langt fra et særsyn at se cykler på de danske landeveje eller i bybilledet., ”Inden for motions- og sportsvaner viser de seneste tal fra 2020, at flere dyrker motion ved at træde i pedalerne på de danske landeveje,” siger Søren Østerballe, fuldmægtig i Danmarks Statistik. , En stikprøveundersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut viser, at 13 pct. i 2020 dyrkede landevejscykling som aktivitet. Fordelt på køn svarede dette til, at 17 pct. af mænd og 9 pct. af kvinder dyrkede landevejscykling i 2020. , Kilde: , https://www.statistikbanken.dk/IDRVAN1A, Stikprøvestørrelser 2016: 3.914 2020: 6.917., Stikprøveundersøgelsen ’Elektronik i hjemmet’ viser, at 13 pct. af de danske familier i år er i besiddelse af en el-cykel, og forbrugsundersøgelsen viser desuden, at en husstand i gennemsnit brugte 1.312 kr. på cykler i 2020 mod 1.045 kr. i 2015 i faste priser., Flest medlemmer inden for cykling i Sydjylland, Hvis man virkelig holder af at træde i pedalerne, kan man melde sig ind i en cykelforening. Tal fra Det Centrale Foreningsregister viser, at idrætsorganisationer sidste år på landsplan havde 50.645 medlemmer inden for aktiviteten cykling, hvor mænd udgjorde 39.767 medlemmer og kvinder 10.878. På tværs af begge køn dominerede antallet af medlemskaber inden for cykling i Sydjylland med 7.776 medlemmer i 2021. Dernæst følger Østjylland med 7.253 medlemmer og København med 6.589 medlemmer. , Kilde: , https://www.statistikbanken.dk/IDRAKT01, I 2017 lød medlemstallet i hele landet på 55.876 medlemmer mod 51.512 i 2020 og 50.645 i 2021. Cykling inden for foreningslivet vedrører også indendørs cykeldiscipliner, hvorfor COVID-19 kan have haft indflydelse på medlemstallene i sidstnævnte periode., ”Medlemstallene i landets cykelforeninger har været gradvist faldende siden 2017, men udviklingen de seneste år kan nok også ses i lyset af COVID-19, hvor meget indendørssport har været berørt af nedlukningerne. Et faldende antal medlemskaber skyldes ikke nødvendigvis, at cykling er blevet mindre populært som sport. Det kan også være et tegn på, at folk praktiserer cykling på egen hånd eller i andre organiserede sammenhænge,” siger Søren Østerballe, fuldmægtig i Danmarks Statistik. , Dog har der været fremgang i medlemstallene i nogle landsdele fra 2020 til 2021 - f.eks. Nordjylland, Vestjylland og Østsjælland., Flest mænd kommer til skade på cykel, Desværre er der cyklister, som hvert år kommer til skade i trafikken. I 2018 indberettede politi, sygehusenes akutmodtagelser og sygehuse 16.441 personskader i færdselsuheld med cykel (inkl. el-cykler) som transportmiddel, hvoraf 56 pct. var mænd og 44 pct. kvinder., Ni internationale medaljer sidste år, På medaljefronten er Danmark også med. I 2021 høstede Danmark ni internationale medaljer i cykeldiscipliner ved hhv. verdensmesterskaberne, europamesterskaberne og de olympiske Lege i Tokyo, hvoraf tre var guld, fire sølv og to bronze. Medaljer i cykling er registreret under Danmarks Cykle Union, som blandt andet dækker disciplinerne landevej, banecykling, Parløb mv. , Hvis du har spørgsmål i forbindelse med denne artikel, så kan du kontakte fuldmægtig Søren Østerballe på telefon 2342 3297 eller , srb@dst.dk,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-06-27-Danmark-paa-to-hjul

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation