Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 141 - 150 af 312

      NYT: Danske fødevarepriser topper i EU

      25. juni 2019, Med et prisniveau på 30 pct. over EU-gennemsnittet har Danmark fortsat de højeste fødevarepriser i EU. Derefter kommer Luxembourg og Østrig, som begge ligger 27 pct. over EU-gennemsnittet. Tager man til vores nabolande for at købe fødevarer skal man i Sverige af med 18 pct. ekstra sammenlignet med EU-gennemsnittet, mens Tyskland ligger på niveau med EU-gennemsnittet. De laveste prisniveauer, sammenlignet med EU-gennemsnittet, finder man i Rumænien og Polen. I Rumænien ligger prisniveauet 35 pct. under EU-gennemsnittet, og i Polen ligger det 32 pct. under. Således er priserne i Danmark dobbelt så høje som i Rumænien og Polen. Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse fra 2018, der er gennemført i samarbejde med de deltagende lande., Kilde: , Eurostat, ., Alkohol er dyrere i Danmark, mens tobakspriserne er på niveau med EU, Priserne for alkohol i Danmark ligger 24 pct. over EU-gennemsnittet. De er dog endnu højere i EU-landene Finland, Irland, Sverige, Grækenland, Storbritannien og Estland, der alle ligger mellem 82 og 26 pct. højere end EU-gennemsnittet. For tobak er der stor spredning i priserne blandt EU landene. Danmark ligger på niveau med EU-gennemsnittet og er dermed billigere end Storbritannien, Irland, Frankrig, Nederlandene og Sverige, som ligger mellem 104 og 8 pct. over EU-gennemsnittet. Derimod har en række af de lande, der indtrådte i EU efter 2004 nogle af de laveste priser på tobak. Lavest ligger Bulgarien med priser 51 pct. under EU-gennemsnittet., EFTA-landene er dyrest, De tre EFTA-lande Schweiz, Norge og Island har langt højere fødevarepriser end Danmark. Således ligger Schweiz 64 pct., og Norge ligger 61 pct. over EU-gennemsnittet. Island ligger 50 pct. over EU gennemsnittet. , Danmark er dyrest, når det gælder brød og kornprodukter, For alle grupper af fødevarer ligger de danske priser over EU-gennemsnittet. Det danske prisniveau ligger højest for , brød og kornprodukter, med 52 pct. over EU-gennemsnittet. Omvendt er de danske priser tættest på EU-gennemsnittet for , Olie og fedtstoffer, med 12 pct. over EU-gennemsnittet. , Prisniveau for fødevarer, drikkevarer og tobak i udvalgte europæiske lande. 2018, Land, Føde-, varer, i alt, 1, Brød , og , korn-, pro-, dukter, Kød,  , Fisk,  , Mælk, , ost og, æg,  , Olie , og, fedt-, stoffer,  , Frugt, og , grøn-, sager,  , Ikke-, alko-, holiske , drikke-, varer, Alko-, holiske , drikke-, varer,  , Tobak,  ,  , EU-28 = 100, Danmark, 130, 152, 121, 130, 117, 112, 117, 132, 124, 102, Luxembourg, 127, 127, 142, 119, 131, 121, 119, 115, 93, 85, Østrig, 127, 135, 146, 138, 107, 128, 126, 113, 101, 89, Finland, 119, 127, 122, 113, 116, 97, 129, 123, 182, 117, Irland, 118, 119, 105, 109, 121, 105, 126, 136, 177, 201, Sverige, 118, 123, 119, 111, 113, 119, 125, 108, 152, 108, Frankrig, 116, 111, 131, 116, 100, 110, 127, 101, 94, 141, Belgien, 114, 115, 126, 112, 113, 114, 108, 116, 106, 102, Italien, 113, 118, 120, 107, 115, 97, 107, 93, 100, 88, Grækenland, 105, 114, 91, 108, 134, 118, 83, 119, 133, 80, Tyskland, 102, 102, 106, 124, 97, 102, 105, 100, 89, 101, Nederlandene, 101, 90, 123, 104, 102, 93, 102, 100, 100, 110, Portugal, 98, 98, 83, 98, 109, 105, 92, 120, 102, 86, Spanien, 96, 108, 89, 89, 96, 84, 99, 91, 84, 83, Storbritannien, 93, 86, 95, 81, 92, 91, 98, 108, 129, 204,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Malta, 111, 111, 98, 106, 117, 128, 111, 122, 109, 94, Cypern, 108, 123, 89, 100, 136, 116, 94, 106, 103, 82, Slovenien, 98, 104, 97, 93, 102, 108, 89, 91, 93, 68, Kroatien, 96, 103, 85, 95, 96, 106, 94, 111, 101, 62, Estland, 95, 95, 84, 94, 103, 114, 98, 102, 126, 68, Slovakiet, 92, 88, 79, 107, 100, 119, 97, 110, 90, 64, Letland, 91, 86, 76, 88, 107, 122, 88, 116, 109, 65, Ungarn, 84, 77, 75, 91, 93, 111, 85, 89, 77, 63, Tjekkiet, 83, 80, 76, 94, 92, 101, 79, 92, 82, 68, Litauen, 80, 81, 71, 75, 90, 109, 72, 105, 94, 63, Bulgarien, 75, 62, 64, 72, 98, 112, 70, 95, 74, 49, Polen, 68, 68, 63, 69, 71, 88, 69, 83, 86, 60, Rumænien, 65, 54, 63, 69, 93, 95, 54, 74, 74, 69,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Schweiz, 164, 163, 228, 148, 136, 145, 153, 129, 118, 121, Norge, 161, 167, 155, 109, 174, 146, 158, 181, 252, 222, Island, 150, 156, 165, 116, 165, 110, 140, 134, 268, 187, 1, Fødevarer i alt inkluderer ikke: Ikke-alkoholiske drikkevarer, alkoholiske drikkevarer og tobak., Kilde: , Eurostat, ., Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger, fødevarer 2018, 25. juni 2019 - Nr. 245, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. juni 2022, Alle udgivelser i serien: Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger, fødevarer, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Kilder og metode, Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gennemsnitlige priser for en repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inklusive moms og afgifter. Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Prisniveauindekset angiver prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-27. Indekset måler forskelle i prisniveauer ved at angive antallet af enheder af en fælles valuta, der er nødvendig for at kunne købe samme mængede af en bestemt vare eller varegruppe landene imellem. Prisniveauindeks har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af prisniveauet i et land i forhold til de andre. Indekstallene kan derimod ikke bruges til en håndfast rangorden af landene, idet mindre forskelle imellem landenes prisniveauindeks ligger inden for den usikkerhed, tallene er forbundet med., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Købekraftpariteter, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25740

      NYT: Danmark har det højeste prisniveau i EU

      19. december 2018, Med et prisniveau på 39 pct. over EU-28-gennemsnittet havde Danmark langt de højeste forbrugerpriser i EU i 2017. Kun EFTA-landene Island, Schweiz og Norge havde endnu højere priser. De lå hhv. 66, 60 og 50 pct. over EU-gennemsnittet. De næsthøjeste forbrugerpriser i EU fandtes i Irland, Luxembourg, Sverige og Finland, som alle lå mellem 27 og 22 pct. over EU-gennemsnittet. Vores naboland Tyskland lå 4 pct. over EU-gennemsnittet, mens Spanien, Portugal, Grækenland og alle nye medlemslande efter 2004 lå under EU-gennemsnittet. Opgørelsen er baseret på Eurostats prissammenlignings undersøgelse., Fødevarer dyrest i Danmark, De danske priser på fødevarer og drikkevarer uden alkohol lå også i toppen inden for EU med priser på 32 pct. over gennemsnittet. Her overgås Danmark igen af EFTA-landene Schweiz, Norge og Island, som lå hhv. 69, 66 og 55 pct. over EU-gennemsnittet. Når det gælder vores nabolande var Sverige 23 pct. dyrere end EU-gennemsnittet, mens Tyskland derimod lå på niveau med EU-gennemsnittet. De billigste fødevarer og drikkevarer uden alkohol kunne fandtes i Polen og Rumænien., Danmark og Sverige blandt de dyreste, Bulgarien billigst i EU, Det generelle prisniveau i Danmark (BNP inklusive offentligt forbrug og investeringer) lå på samme niveau som Sverige med hhv. 32 pct. og 30 pct. over EU's gennemsnit. Igen havde EFTA-landene Island, Norge og Schweiz et højere prisniveau på hhv. 62, 53 og 52 pct. over EU-gennemsnittet. I bunden lå Bulgarien på under halvdelen af EU-gennemsnittet., Prisniveauindeks for privat forbrug, fødevarer og BNP. 2017*, Land, Privat , forbrug,  , Fødevarer og , drikkevarer, uden alkohol , BNP,  ,  , Land, Privat , forbrug,  , Fødevarer og , drikkevarer , uden alkohol , BNP,  ,  , EU-28 = 100,  ,  , EU-28 = 100, EU-28, 100, 100, 100,  , Cypern, 90, 111, 90, EU-15, 1, 107, 106, 107,  , Slovenien, 84, 96, 82, Euroområdet, 103, 106, 103,  , Malta, 82, 111, 82,  ,  ,  ,  ,  , Estland, 78, 94, 76, Danmark, 139, 132, 132,  , Letland, 73, 94, 70, Irland, 127, 124, 113,  , Slovakiet, 70, 92, 68, Luxembourg, 126, 124, 122,  , Tjekkiet , 68, 83, 67, Sverige, 126, 123, 130,  , Kroatien, 67, 97, 64, Finland, 122, 119, 124,  , Litauen , 65, 81, 64, Storbritannien, 116, 94, 112,  , Ungarn, 63, 86, 62, Nederlandene, 112, 101, 112,  , Polen, 57, 69, 58, Belgien, 111, 113, 111,  , Rumænien, 53, 66, 51, Frankrig, 110, 114, 110,  , Bulgarien, 50, 76, 49, Østrig, 109, 125, 111,  ,  ,  ,  ,  , Tyskland, 104, 101, 107,  , Tyrkiet, 53, 85, 47, Italien , 101, 111, 99,  ,  ,  ,  ,  , Spanien, 93, 96, 91,  , Island, 166, 155, 162, Portugal, 86, 100, 82,  , Schweiz , 160, 169, 152, Grækenland, 85, 107, 83,  , Norge, 150, 166, 153, * Foreløbige tal. , Kilde: Eurostat., 1, EU-15 dækker over de 15 EU-medlemslande, der udgjorde EU indtil 2004. , Hvad er købekraftpariteter?, Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gennemsnitlige priser for en europæisk repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inklusive moms og afgifter. Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Ændringer i valutakursen påvirker således direkte udviklingen i landenes prisniveauer. Prisniveauindekset angiver prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-28. Prisniveauindekset måler forskelle i prisniveauer landene imellem ved at angive antallet af enheder af en fælles valuta, der er nødvendig for at kunne købe samme mængde af en bestemt vare eller varegruppe. Prisniveauindeks har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af prisniveauet i et land i forhold til de andre. Indekstallene kan derimod ikke bruges til en håndfast rangorden af landene, idet mindre forskelle imellem landenes prisniveauindeks ligger inden for den usikkerhed, tallene er forbundet med. Generelt er der en positiv sammenhæng mellem økonomisk udvikling og prisniveau. Lande med et højt prisniveau har også et højt BNP- og et højt faktisk individuelt forbrug pr. indbygger, selv efter at der er korrigeret for forskelle i prisniveauet mellem landene. Det relativt høje prisniveau i lande med et højt BNP pr. indbygger hænger sammen med, at der også i disse lande er relativt høje lønninger., Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger 2017, 19. december 2018 - Nr. 490, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. december 2019, Alle udgivelser i serien: Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse, i samarbejde med de deltagende lande. Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gnsl. priser for en europæisk repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inkl. moms og afgifter. Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Ændringer i valutakursen påvirker således direkte udviklingen i landenes prisniveauer. Prisniveauindekset angiver prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-28. Generelt er der en positiv sammenhæng mellem økonomisk udvikling og prisniveau. Lande med et højt prisniveau har også et højt BNP- og et højt faktisk individuelt forbrug pr. indbygger, selv efter, at der er korrigeret for forskelle i prisniveauet mellem landene. Det relativt høje prisniveau i lande med et højt BNP pr. indbygger hænger sammen med, at der også i disse lande er relativt høje lønninger. Prisniveauindekset måler forskelle i prisniveauer ved at angive antallet af enheder af en fælles valuta, der er nødvendig for at kunne købe samme mængde af en bestemt vare eller varegruppe landene imellem. Prisniveauindeks har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af prisniveauet i et land i forhold til de andre. Indekstallene kan derimod ikke bruges til en håndfast rangorden af landene, idet mindre forskelle imellem landenes prisniveauindeks ligger inden for den usikkerhed, tallene er forbundet med. Den benyttede stikprøve er udvalgt som en repræsentativ europæisk stikprøve. Det betyder, at de udvalgte varer- og tjenester ikke nødvendigvis er fuldt repræsentative for alle lande. Data kan derfor, især på detaljeret niveau, være behæftet med en vis statistisk usikkerhed., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Købekraftpariteter, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25746

      NYT: Danmark er fortsat dyrest i EU

      19. december 2016, Med et prisniveau på 36 pct. over EU-28-gennemsnittet har Danmark langt de højeste forbrugerpriser i EU. Kun EFTA-landene Schweiz og Norge har endnu højere priser. Schweizerne må af med 63 pct. mere, og nordmændene med 38 pct. mere sammenlignet med EU-gennemsnittet. De næsthøjeste forbrugerpriser i EU findes i Storbritannien, hvor priserne ligger 33 pct. over EU-gennemsnittet. Irland, Sverige, Luxembourg og Finland ligger alle omkring 20 pct. over EU-gennemsnittet. Vores naboland Tyskland er derimod på niveau med EU-gennemsnittet. Opgørelsen er baseret på Eurostats prissammenlignings undersøgelse., Fødevarer dyrest i Danmark, De danske priser på fødevarer og drikkevarer uden alkohol ligger i top inden for EU med priser på 45 pct. over gennemsnittet. Her overgås Danmark igen kun af de to EFTA-lande Schweiz og Norge, som ligger 72 og 60 pct. over EU-gennemsnittet. Når det gælder vores nabolande er Sverige 24 pct. dyrere, mens Tyskland ligger 3 pct. over EU-gennemsnittet. De billigste fødevarer og drikkevarer uden alkohol findes i Polen og Rumænien., Danmark dyrest, Bulgarien billigst i EU, Det generelle prisniveau i Danmark (BNP inklusive offentligt forbrug og investeringer) ligger også i top med 31 pct. over EU's gennemsnit. Igen er Schweiz og Norge dyrere. Schweiz har et prisniveau på 56 pct. over EU-gennemsnittet, mens Norge ligger 45 pct. over EU-gennemsnittet. Sverige ligger 28 pct. og Tyskland 4 pct. over EU-gennemsnittet. I bunden ligger Bulgarien på under halvdelen af EU-gennemsnittet., Indeks udtrykker den reelle forskel, Ved at sammenholde , købekraftpariteten, med valutakursen får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene., Købekraftparitet, er en slags reel valutakurs, der udjævner forskelle i prisniveauet imellem forskellige lande. , Prisniveauet bliver omdannet til et indeks, og , prisniveauindekset, angiver dermed prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU's 28 medlemslande., Prisniveauindeks for privat forbrug, fødevarer og BNP. 2015*, Land, Privat , forbrug,  , Fødevarer og drikkevarer, uden alkohol , BNP,  ,  , Land, Privat , forbrug,  , Fødevarer og drikkevarer , uden alkohol , BNP,  ,  , EU-28 = 100,  ,  , EU-28 = 100, EU-28, 100, 100, 100,  , Cypern, 88, 107, 88, EU-15, 1, 107, 107, 107,  , Malta, 80, 104, 80, Euroområdet, 100, 104, 101,  , Slovenien, 80, 96, 78,  ,  ,  ,  ,  , Estland, 73, 88, 71, Danmark, 136, 145, 131,  , Letland, 69, 89, 66, Storbritannien, 133, 111, 127,  , Slovakiet, 66, 89, 65, Irland, 122, 120, 108,  , Kroatien, 65, 91, 62, Sverige, 122, 124, 128,  , Tjekkiet, 63, 79, 63, Luxembourg, 121, 117, 118,  , Litauen , 61, 78, 60, Finland, 119, 119, 121,  , Ungarn, 57, 79, 57, Nederlandene, 108, 98, 108,  , Polen, 54, 63, 57, Belgien, 105, 108, 107,  , Rumænien, 51, 64, 49, Frankrig, 105, 109, 107,  , Bulgarien, 47, 70, 46, Østrig, 104, 120, 107,  ,  ,  ,  ,  , Tyskland, 100, 103, 104,  , Tyrkiet, 61, 89, 55, Italien , 100, 109, 97,  ,  ,  ,  ,  , Spanien, 91, 92, 89,  , Schweiz, 163, 172, 156, Grækenland, 85, 103, 83,  , Norge , 138, 160, 145, Portugal, 82, 94, 78,  , Island, 129, 130, 129, * Foreløbige tal. , Kilde: Eurostat., 1, EU-15 dækker over de 15 EU-medlemslande, der udgjorde EU indtil 2004. , Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger 2015, 19. december 2016 - Nr. 536, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. december 2017, Alle udgivelser i serien: Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse, i samarbejde med de deltagende lande. Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gnsl. priser for en europæisk repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inkl. moms og afgifter. Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Ændringer i valutakursen påvirker således direkte udviklingen i landenes prisniveauer. Prisniveauindekset angiver prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-28. Generelt er der en positiv sammenhæng mellem økonomisk udvikling og prisniveau. Lande med et højt prisniveau har også et højt BNP- og et højt faktisk individuelt forbrug pr. indbygger, selv efter, at der er korrigeret for forskelle i prisniveauet mellem landene. Det relativt høje prisniveau i lande med et højt BNP pr. indbygger hænger sammen med, at der også i disse lande er relativt høje lønninger. Prisniveauindekset måler forskelle i prisniveauer ved at angive antallet af enheder af en fælles valuta, der er nødvendig for at kunne købe samme mængde af en bestemt vare eller varegruppe landene imellem. Prisniveauindeks har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af prisniveauet i et land i forhold til de andre. Indekstallene kan derimod ikke bruges til en håndfast rangorden af landene, idet mindre forskelle imellem landenes prisniveauindeks ligger inden for den usikkerhed, tallene er forbundet med. Den benyttede stikprøve er udvalgt som en repræsentativ europæisk stikprøve. Det betyder, at de udvalgte varer- og tjenester ikke nødvendigvis er fuldt repræsentative for alle lande. Data kan derfor, især på detaljeret niveau, være behæftet med en vis statistisk usikkerhed., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Købekraftpariteter, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23265

      NYT: Danmark har stadig de dyreste fødevarer i EU

      24. juni 2016, Med et prisniveau på 42 pct. over EU-gennemsnittet har Danmark fortsat de højeste fødevarepriser i EU. Derefter kommer Sverige, Østrig, Finland, Irland og Luxembourg, som alle ligger mellem 18 og 25 pct. over EU-gennemsnittet. De laveste fødevarepriser findes i Polen, som har et prisniveau 39 pct. under EU-gennemsnittet. Således er priserne i Danmark mere end dobbelt så høje som i Polen. Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse, der er gennemført i 2015 i samarbejde med de deltagende lande., EFTA-landene er endnu dyrere, De to EFTA-lande Schweiz og Norge har højere fødevarepriser end Danmark. I Schweiz må forbrugerne af med 79 pct. ekstra sammenlignet med EU-gennemsnittet, og i Norge koster det 57 pct. mere at fylde indkøbsposerne. Ændringer i valutakursen spiller en direkte rolle for udviklingen i prisniveauet. Således har det højere prisniveauindeks for Schweiz været påvirket af stigninger i landets valutakurser i 2015. I Norge er der sket det modsatte, og et fald i landets valutakurs har medvirket til, at prisniveauindekset er faldet mellem 2012 til 2015. , Danmark er dyrest, når det gælder sodavand, De danske priser ligger over EU-gennemsnittet for alle grupper af fødevarer. De varer, hvor det danske prisniveau ligger højest over EU-gennemsnittet er , ikke-alkoholiske drikkevarer, (66 pct, .), brød mv., (62 pct.) og , smør mv., (47 pct.). , Alkohol og tobak, Priserne for alkohol i Danmark ligger 38 pct. over EU-gennemsnittet. Blandt EU-landene ligger Sverige, Storbritannien, Finland, og Irland mellem 41 og 75 pct. højere end EU-gennemsnittet. For tobak ligger Danmark tæt på EU-gennemsnittet med kun 6 pct. over. Dermed er Danmark billigere end Nederlandene, Sverige, Frankrig, Irland og Storbritannien, som ligger hhv.9, 18, 27, 89 og 118 pct. over EU-gennemsnittet. Derimod har en række af de lande, der indtrådte i EU efter 2004 nogle af de laveste priser på tobak. Lavest ligger Bulgarien med priser 50 pct. under EU-gennemsnittet., Prisniveau for fødevarer, drikkevarer og tobak i udvalgte europæiske lande. 2015, Land, Føde-, varer, i alt, 1, Brød , og , korn-produkter, Kød, Fisk, Mælk, , ost og, æg, Olie og, fedt-, stoffer, Frugt, og , grøn-, sager, Ikke-alko-holiske drikke-varer, Alko-holiske drikke-varer, Tobak,  , EU-28 =100, Danmark, 142, 162, 137, 129, 127, 147, 133, 166, 138, 106, Sverige, 125, 131, 131, 115, 116, 127, 137, 112, 141, 118, Østrig, 122, 136, 132, 125, 105, 124, 125, 107, 93, 85, Finland, 119, 125, 124, 110, 118, 94, 127, 124, 172, 99, Irland, 118, 111, 106, 108, 128, 113, 136, 127, 175, 189, Luxembourg, 118, 113, 131, 113, 122, 117, 114, 106, 89, 83, Italien, 111, 116, 112, 110, 121, 101, 106, 96, 98, 91, Frankrig, 111, 112, 128, 108, 92, 103, 116, 94, 86, 127, Storbritannien, 110, 96, 112, 105, 118, 103, 116, 125, 163, 218, Belgien, 109, 108, 119, 110, 113, 112, 99, 102, 92, 97, Tyskland, 104, 101, 117, 109, 91, 102, 111, 100, 84, 101, Grækenland, 103, 114, 88, 113, 131, 116, 83, 108, 117, 76, Nederlandene, 98, 90, 111, 99, 93, 91, 104, 99, 104, 109, Spanien, 93, 104, 85, 89, 96, 84, 95, 85, 81, 84, Portugal, 93, 95, 78, 95, 101, 101, 91, 103, 93, 83,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Cypern, 107, 116, 88, 111, 140, 115, 91, 107, 103, 82, Malta, 103, 102, 89, 109, 114, 124, 102, 117, 101, 92, Slovenien, 97, 100, 96, 102, 100, 117, 90, 86, 99, 69, Kroatien, 91, 94, 77, 93, 92, 100, 93, 98, 92, 56, Slovakiet, 87, 88, 73, 94, 96, 128, 85, 106, 80, 64, Estland, 87, 89, 79, 94, 90, 104, 88, 105, 104, 62, Letland, 86, 83, 69, 82, 101, 115, 88, 116, 106, 59, Ungarn, 78, 72, 71, 89, 87, 107, 76, 85, 74, 60, Tjekkiet, 78, 73, 74, 103, 83, 98, 73, 89, 79, 60, Litauen, 76, 77, 63, 73, 85, 103, 77, 98, 88, 56, Bulgarien, 68, 58, 55, 64, 88, 105, 66, 81, 64, 50, Rumænien, 63, 53, 60, 71, 92, 90, 49, 72, 72, 69, Polen, 61, 61, 54, 64, 65, 73, 62, 78, 85, 62,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Schweiz, 179, 162, 254, 177, 148, 182, 172, 125, 121, 140, Norge, 157, 149, 157, 117, 175, 147, 150, 180, 250, 220, Island, 132, 136, 139, 108, 139, 102, 130, 114, 226, 147, Kilde: Eurostat, 1, Fødevarer i alt inkluderer ikke: Ikke-alkoholiske drikkevarer, alkoholiske drikkevarer og tobak., Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger, fødevarer 2015, 24. juni 2016 - Nr. 286, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juni 2019, Alle udgivelser i serien: Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger, fødevarer, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Kilder og metode, Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gennemsnitlige priser for en repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inklusive moms og afgifter. Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Prisniveauindekset angiver prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-27. Indekset måler forskelle i prisniveauer ved at angive antallet af enheder af en fælles valuta, der er nødvendig for at kunne købe samme mængede af en bestemt vare eller varegruppe landene imellem. Prisniveauindeks har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af prisniveauet i et land i forhold til de andre. Indekstallene kan derimod ikke bruges til en håndfast rangorden af landene, idet mindre forskelle imellem landenes prisniveauindeks ligger inden for den usikkerhed, tallene er forbundet med., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Købekraftpariteter, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19360

      NYT: Dansk forbrug er blandt det højeste i EU

      20. december 2022, Det faktiske individuelle forbrug pr. indbygger i Danmark lå i 2021 19 pct. over gennemsnittet for EU-27 landene. Dermed lå Danmark på samme niveau som vores naboland Tyskland, som lå 20 pct. over EU-gennemsnittet. Det danske og tyske forbrug er kun overgået af Luxembourg, hvor forbruget var 44 pct. over EU-gennemsnittet. Tallene for det faktiske individuelle forbrug fremkommer ved at justere for prisniveauerne landene imellem for de varer og tjenester, som en husholdning forbruger. Det faktiske individuelle forbrug måler husholdningernes velfærd, hvad enten den er finansieret af husholdningen selv eller det offentlige. På den måde kan forbrug sammenlignes på tværs af lande uden at være påvirket af, hvem der i praksis foretager betalingen. I Danmark betaler det offentlige fx hovedparten af udgifterne til sundhed og uddannelse, mens dette ikke nødvendigvis er tilfældet i andre lande. Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ppp, De fleste lande lå under EU's gennemsnit, Danmark og otte andre vesteuropæiske lande havde et faktisk individuelt forbrug, der lå over EU-gennemsnittet, mens resten af EU-landene lå under EU-gennemsnittet. Blandt de lande, som lå under EU-gennemsnittet, havde Italien, Litauen og Cypern det højeste faktiske individuelle forbrug pr. indbygger. Lavest lå Bulgarien, hvor , det faktiske individuelle forbrug, kun udgjorde 65 pct. af EU-gennemsnittet., Dansk BNP lå 33 pct. over EU-gennemsnittet, Det danske prisniveaujusterede bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger lå 33 pct. over EU-gennemsnittet. Selvom der er en positiv sammenhæng mellem BNP pr. indbygger og det faktiske individuelle forbrug, er spredningen landene imellem i BNP mere udpræget end for det faktiske individuelle forbrug. For fx Tyskland og Danmark lå det faktiske individuelle forbrug på samme niveau, mens spredningen mellem de to landes BNP pr. indbygger var stor. Her lå Danmark 33 pct. over EU-gennemsnittet, mens Tyskland til sammenligning lå 20 pct. over., Sammenlignelige tal, Når nationalregnskabstal er prisniveaujusterede, vil det sige, at de er omregnet med , købekraftparitet, . Købekraftparitet udjævner forskelle i prisniveauet imellem forskellige lande. Den enhed, der regnes i, når der omregnes med købekraftpariteter, kaldes , købekraftstandard, . Standarden udligner forskelle imellem købekraften af forskellige nationale valutaer, og muliggør derfor sammenligning af økonomierne på tværs af grænserne., Faktisk individuelt forbrug, privat forbrug og BNP pr. indbygger, prisniveaujusteret. 2021*,  , Pr. indbygger,  ,  , Pr. indbygger, Land, Faktisk , individuelt , forbrug , Privat , forbrug ,  , BNP ,  ,  , Land, Faktisk , individuelt , forbrug , Privat , forbrug ,  , BNP ,  ,  , EU 27, 1, = 100 ,  ,  , EU 27, 1, = 100 , EU-27, 1, 100, 100, 100,  , Litauen, 97, 100, 89, Euroområdet, 104, 105, 105,  , Cypern, 95, 107, 91,  ,  ,  ,  ,  , Slovenien, 85, 88, 90,  ,  ,  ,  ,  , Tjekkiet, 85, 78, 92, Luxembourg, 144, 144, 268,  , Polen , 84, 86, 77, Tyskland, 120, 119, 120,  , Rumænien, 84, 87, 74, Danmark, 119, 110, 133,  , Malta, 83, 83, 100, Østrig, 117, 121, 123,  , Estland, 80, 79, 89, Belgien, 116, 114, 120,  , Letland, 76, 78, 72, Nederlandene, 115, 108, 130,  , Kroatien, 72, 72, 70, Finland, 112, 108, 112,  , Slovakiet, 71, 70, 69, Sverige, 111, 105, 123,  , Ungarn, 70, 67, 75, Frankrig, 111, 103, 104,  , Bulgarien, 65, 67, 57, Italien, 98, 107, 95,  ,  ,  ,  ,  , Irland, 88, 85, 219,  , Norge, 126, 119, 167, Spanien, 85, 90, 83,  , Island, 119, 117, 119, Portugal, 84, 89, 75,  , Schweiz, 119, 138, 155, Grækenland, 75, 80, 64,  ,  ,  ,  ,  , * Foreløbige tal., 1, EU-27 dækker over de 27 EU-medlemslande, uden Storbritannien. , Kilde: , Eurostat, Europæisk købekraftsundersøgelse - realøkonomiske sammenligninger 2021, 20. december 2022 - Nr. 437, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. december 2023, Alle udgivelser i serien: Europæisk købekraftsundersøgelse - realøkonomiske sammenligninger, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse, der er gennemført i samarbejde med de deltagende lande. Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gennemsnitlige priser for en repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inklusive moms og afgifter. For Danmarks vedkommende indsamler Danmarks Statistik priser for varer og tjenester fra udvalgte forretninger. Købekraftpariteter for offentligt forbrug i Danmark opgøres på grundlag af oplysninger fra Danmarks Statistiks lønstatistik. Tal for husleje fås fra huslejeundersøgelsen. Prisniveaujusterede økonomiske aggregater pr. indbygger har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af disse i et land i forhold til andre lande. De kan derimod ikke bruges til en rangorden, hvis forskelle landene imellem er mindre end 5 procentpoint, da der er en vis usikkerhed i tallene. BNP pr. indbygger omregnet med købekraftparitet anvendes til tildeling af midler fra EU¿s Strukturfonden. Lande, hvor BNP pr. indbygger er mindre end 75 pct. af EU-gennem-snittet (i perioden over 3 år) er berettiget til støtte fra Strukturfonden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Købekraftpariteter, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=44703

      NYT: Danske forbrugerpriser fortsat EU´s højeste i 2023

      23. december 2024, Danmark havde langt de højeste forbrugerpriser i EU i 2023, hvor prisniveauet lå 45 pct. over EU gennemsnittet. Kun EFTA-landene Schweiz og Island havde endnu højere forbrugerpriser og lå på hhv. 74 og 58 pct. over EU-gennemsnittet. Norge som er det tredje EFTA-land lå kun på 24 pct. over EU-gennemsnittet, hvilket er markant under det danske prisniveau. De næsthøjeste forbrugerpriser i EU i 2023 fandtes i Irland, der lå 37 pct. over EU-gennemsnittet, efterfulgt af Luxembourg og Finland som lå hhv. 34 og 24 pct. over EU-gennemsnittet. De laveste forbrugerpriser var observeret i Bulgarien og Rumænien, hvor de hhv. udgjorde 59 og 61 pct. af EU-gennemsnittet. Opgørelsen er baseret på Eurostats prissammenligningsundersøgelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ppp, Fødevarer er dyrest i Luxembourg og Danmark, Når det gælder priser på fødevarer og drikkevarer uden alkohol lå Luxembourg og Danmark i toppen inden for EU med et prisniveau på 25 og 23 pct. over EU-gennemsnittet. De er efterfulgt af Irland og Finland, der lå hhv. 14 og 12 pct. over EU-gennemsnittet. Den beskedne forskel på 2 procentpoint betyder, at de lande reelt havde det samme prisniveau. EFTA-landene Schweiz, Island og Norge havde endnu højere prisniveau på hhv. 58, 40 og 30 pct. over EU-gennemsnittet. Retter man blikket mod vores nabolande lå Sverige 7 pct. over EU-gennemsnittet, mens Tyskland lå 3 pct. over EU-gennemsnittet. De billigste fødevarer og drikkevarer uden alkohol findes i Rumænien., Danmark og Luxembourg dyrest, Rumænien og Bulgarien billigst i EU, Det er ikke kun forbrugerpriserne, der er høje i Danmark. Det generelle prisniveau, som også dækker de andre dele af BNP, som fx offentligt forbrug og investeringer, var i 2023 højest i Danmark og Luxembourg og lå 32 pct. over EU gennemsnittet. EFTA-landene Schweiz og Island havde et højere prisniveau på hhv. 58 og 49 pct. over EU-gennemsnittet. I bunden lå Rumænien og Bulgarien på hhv. 43 pct. og 40 pct. under EU-gennemsnittet., Prisniveauindeks for privat forbrug, fødevarer og BNP. 2023*, Land,  , Privat , forbrug,  , Fødevarer og , drikkevarer, uden alkohol , BNP,  ,  , Land,  , Privat , forbrug,  , Fødevarer og , drikkevarer , uden alkohol , BNP,  ,  , EU-27, 1, = 100,  ,  , EU-27, 1, = 100, EU-27, 1, 100, 100, 100,  , Spanien, 91, 95, 90, Euroområdet, 105, 103, 105,  , Malta, 91, 110, 91,  ,  ,  ,  ,  , Slovenien, 90, 100, 86, Danmark, 145, 123, 132,  , Portugal, 87, 103, 82, Irland, 137, 114, 119,  , Grækenland, 86, 103, 81, Luxembourg, 134, 125, 132,  , Slovakiet, 84, 82, 80, Finland, 124, 112, 122,  , Litauen, 82, 104, 78, Belgien, 117, 104, 113,  , Letland, 82, 106, 77, Nederlandene, 117, 99, 118,  , Kroatien , 75, 102, 68, Sverige, 114, 107, 118,  , Ungarn, 74, 99, 70, Frankrig, 112, 110, 109,  , Polen, 67, 82, 68, Østrig, 112, 110, 113,  , Rumænien, 61, 75, 57, Tyskland, 108, 103, 112,  , Bulgarien, 59, 88, 60, Estland, 101, 107, 92,  ,  ,  ,  ,  , Italien, 98, 101, 96,  , Schweiz, 174, 158, 158, Cypern, 93, 104, 91,  , Island, 158, 140, 149, Tjekkiet, 93, 96, 85,  , Norge, 124, 130, 124, *Foreløbige tal. , 1, EU-27 dækker over de 27 EU-medlemslande, uden Storbritannien., Kilde: , Eurostat, Hvad er købekraftpariteter?, Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gennemsnitlige priser for en europæisk repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inklusive moms og afgifter. Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen, får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Ændringer i valutakursen påvirker således direkte udviklingen i landenes prisniveauer. Prisniveauindekset angiver prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-27. Prisniveauindekset måler forskelle i prisniveauer landene imellem ved at angive antallet af enheder af en fælles valuta, der er nødvendig for at kunne købe samme mængde af en bestemt vare eller varegruppe. Prisniveauindeks har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af prisniveauet i et land i forhold til de andre. Indekstallene kan derimod ikke bruges til en håndfast rangorden af landene, idet mindre forskelle imellem landenes prisniveauindeks ligger inden for den usikkerhed, tallene er forbundet med. Generelt er der en positiv sammenhæng mellem økonomisk udvikling og prisniveau. Lande med et højt prisniveau har også et højt BNP og et højt faktisk individuelt forbrug pr. indbygger, selv efter at der er korrigeret for forskelle i prisniveauet mellem landene. Det relativt høje prisniveau i lande med et højt BNP pr. indbygger hænger sammen med, at der også i disse lande er relativt høje lønninger., Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger 2023, 23. december 2024 - Nr. 379, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. december 2025, Alle udgivelser i serien: Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse, i samarbejde med de deltagende lande. Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gnsl. priser for en europæisk repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inkl. moms og afgifter. Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Ændringer i valutakursen påvirker således direkte udviklingen i landenes prisniveauer. Prisniveauindekset angiver prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-28. Generelt er der en positiv sammenhæng mellem økonomisk udvikling og prisniveau. Lande med et højt prisniveau har også et højt BNP- og et højt faktisk individuelt forbrug pr. indbygger, selv efter, at der er korrigeret for forskelle i prisniveauet mellem landene. Det relativt høje prisniveau i lande med et højt BNP pr. indbygger hænger sammen med, at der også i disse lande er relativt høje lønninger. Prisniveauindekset måler forskelle i prisniveauer ved at angive antallet af enheder af en fælles valuta, der er nødvendig for at kunne købe samme mængde af en bestemt vare eller varegruppe landene imellem. Prisniveauindeks har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af prisniveauet i et land i forhold til de andre. Indekstallene kan derimod ikke bruges til en håndfast rangorden af landene, idet mindre forskelle imellem landenes prisniveauindeks ligger inden for den usikkerhed, tallene er forbundet med. Den benyttede stikprøve er udvalgt som en repræsentativ europæisk stikprøve. Det betyder, at de udvalgte varer- og tjenester ikke nødvendigvis er fuldt repræsentative for alle lande. Data kan derfor, især på detaljeret niveau, være behæftet med en vis statistisk usikkerhed., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Købekraftpariteter, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=51052

      NYT: Dansk forbrug lå over EU-gennemsnittet i 2023

      23. december 2024, Det faktiske individuelle forbrug pr. indbygger i Danmark lå i 2023 8 pct. over gennemsnittet for EU-27 landene. Danmark lå dog noget lavere end Belgien, Østrig, Tyskland og Nederlandene, som lå mellem 13 og 19 pct. over EU-gennemsnittet. Luxembourg lå helt i top med et forbrug, der var 36 pct. over EU-gennemsnittet. Tallene for det faktiske individuelle forbrug fremkommer ved at justere for prisniveauerne landene imellem for de varer og tjenester, som en husholdning forbruger. Det faktiske individuelle forbrug måler husholdningernes velfærd, hvad enten den er finansieret af husholdningen selv eller det offentlige. På den måde kan forbrug sammenlignes på tværs af lande uden at være påvirket af, hvem der i praksis foretager betalingen. I Danmark betaler det offentlige fx hovedparten af udgifterne til sundhed og uddannelse, mens dette ikke nødvendigvis er tilfældet i andre lande. Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ppp, De fleste lande lå under EU's gennemsnit, Danmark og otte andre lande havde et faktisk individuelt forbrug, der lå over EU-gennemsnittet. Italien, Cypern og Irland lå lige på EU-gennemsnittet, hvorimod resten af EU-landene lå under EU-gennemsnittet. Lavest lå Ungarn og Bulgarien, hvor , det faktiske individuelle forbrug, kun udgjorde 70 pct. af EU-gennemsnittet., Dansk BNP pr. indbygger mellem de højeste i EU, Det danske prisniveaujusterede bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger lå 25 pct. over EU-gennemsnittet. Bulgarien havde det laveste BNP pr. indbygger, der lå 36 pct. under EU gennemsnittet. Selvom der er en positiv sammenhæng mellem BNP pr. indbygger og det faktiske individuelle forbrug, er spredningen landene imellem i BNP mere udpræget end for det faktiske individuelle forbrug. For fx Frankrig, Finland, Sverige og Danmark befandt det faktiske individuelle forbrug sig inden for et interval fra 5 til 8 pct. over EU-gennemsnittet. Denne beskedne forskel på 3 procentpoint betyder, at landene reelt lå på samme niveau, mens spredningen mellem landenes BNP pr. indbygger var betydeligt større. Her lå Danmark fx 25 pct. over EU-gennemsnittet, mens Frankrig lå på niveau med EU-gennemsnittet., Sammenlignelige tal, Når nationalregnskabstal er prisniveaujusterede, vil det sige, at de er omregnet med , købekraftparitet, . Købekraftparitet udjævner forskelle i prisniveauet imellem forskellige lande. Den enhed, der regnes i, når der omregnes med købekraftpariteter, kaldes , købekraftstandard, . Standarden udligner forskelle imellem købekraften af forskellige nationale valutaer og muliggør derfor sammenligning af økonomierne på tværs af grænserne., Faktisk individuelt forbrug, privat forbrug og BNP pr. indbygger, prisniveaujusteret. 2023*,  , Pr. indbygger,  ,  , Pr. indbygger, Land,  , Faktisk , individuelt , forbrug , Privat , forbrug ,  , BNP ,  ,  , Land,  , Faktisk , individuelt , forbrug , Privat , forbrug ,  , BNP ,  ,  , EU 27, 1, = 100 ,  ,  , EU 27, 1, = 100 , EU-27, 1, 100, 100, 100,  , Litauen, 88, 90, 87, Euroområdet, 104, 105, 104,  , Rumænien, 86, 87, 78,  ,  ,  ,  ,  , Slovenien, 85, 88, 92,  ,  ,  ,  ,  , Portugal, 85, 89, 81, Luxembourg, 136, 135, 237,  , Polen, 83, 85, 77, Nederlandene, 119, 113, 133,  , Tjekkiet, 81, 74, 90, Tyskland, 119, 119, 116,  , Grækenland, 80, 85, 69, Østrig, 114, 117, 120,  , Slovakiet, 77, 79, 74, Belgien, 113, 111, 118,  , Kroatien, 76, 76, 76, Danmark, 108, 100, 125,  , Estland, 75, 73, 80, Sverige, 106, 99, 114,  , Letland, 74, 75, 70, Frankrig, 106, 98, 99,  , Bulgarien, 70, 72, 64, Finland, 105, 100, 105,  , Ungarn, 70, 67, 77, Italien, 100, 108, 98,  ,  ,  ,  ,  , Cypern, 100, 109, 97,  , Norge, 124, 117, 171, Irland, 99, 99, 213,  , Island, 119, 117, 135, Spanien, 91, 94, 91,  , Schweiz, 116, 133, 154, Malta, 90, 94, 107,  ,  ,  ,  ,  , *Foreløbige tal., 1, EU-27 dækker over de 27 EU-medlemslande. , Kilde: , Eurostat, Europæisk købekraftsundersøgelse - realøkonomiske sammenligninger 2023, 23. december 2024 - Nr. 380, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. december 2025, Alle udgivelser i serien: Europæisk købekraftsundersøgelse - realøkonomiske sammenligninger, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse, der er gennemført i samarbejde med de deltagende lande. Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gennemsnitlige priser for en repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inklusive moms og afgifter. For Danmarks vedkommende indsamler Danmarks Statistik priser for varer og tjenester fra udvalgte forretninger. Købekraftpariteter for offentligt forbrug i Danmark opgøres på grundlag af oplysninger fra Danmarks Statistiks lønstatistik. Tal for husleje fås fra huslejeundersøgelsen. Prisniveaujusterede økonomiske aggregater pr. indbygger har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af disse i et land i forhold til andre lande. De kan derimod ikke bruges til en rangorden, hvis forskelle landene imellem er mindre end 5 procentpoint, da der er en vis usikkerhed i tallene. BNP pr. indbygger omregnet med købekraftparitet anvendes til tildeling af midler fra EU¿s Strukturfonden. Lande, hvor BNP pr. indbygger er mindre end 75 pct. af EU-gennem-snittet (i perioden over 3 år) er berettiget til støtte fra Strukturfonden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Købekraftpariteter, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=51056

      NYT: Dansk forbrug er på vesteuropæisk niveau

      18. december 2020, Det faktiske individuelle forbrug pr. indbygger i Danmark i 2019 lå 14 pct. over gennemsnittet for EU-28-landene. Dermed lå Danmark på samme niveau som en række andre vesteuropæiske lande, men dog noget lavere end vores naboland Tyskland, som lå 20 pct. over EU-gennemsnittet. Tallene for det faktiske individuelle forbrug fremkommer ved at justere for prisniveauerne landene imellem for de varer og tjenester, en husholdning forbruger. Det faktiske individuelle forbrug måler husholdningernes velfærd, hvad enten den er finansieret af husholdningen selv eller det offentlige. På den måde kan forbrug sammenlignes på tværs af lande uden at være påvirket af, hvem der i praksis foretager betalingen. I Danmark betaler det offentlige fx hovedparten af udgifterne til sundhed og uddannelse, mens dette ikke nødvendigvis er tilfældet i andre lande. Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ppp, ., De fleste lande lå under EU's gennemsnit, Danmark og ni andre EU-lande havde et faktisk individuelt forbrug over EU-gennemsnittet, mens resten af EU-landene lå under EU-gennemsnittet. Blandt de lande, som lå under EU-gennemsnittet, havde Italien, Irland og Cypern det højeste faktiske individuelle forbrug pr. indbygger. Lavest lå Bulgarien, hvor , det faktiske individuelle forbrug, kun udgjorde 57 pct. af EU-gennemsnittet., Dansk BNP 29 pct. over EU-gennemsnittet, Det danske prisniveaujusterede bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger lå 29 pct. over EU-gennemsnittet. Selvom der er en positiv sammenhæng mellem BNP pr. indbygger og det faktiske individuelle forbrug, er spredningen landene imellem i BNP mere udpræget end for det faktiske individuelle forbrug. For Belgien, Nederlandene og Danmark lå det faktiske individuelle forbrug 12-14 pct. over EU-gennemsnittet. Denne beskedne forskel på 2 procentpoint betyder, at landene reelt lå på samme niveau. For de samme landes BNP pr. indbygger var spredningen betydelig større. Danmark lå fx 29 pct. over EU-gennemsnittet, mens Belgien lå 17 pct. over., Sammenlignelige tal, Når nationalregnskabstal er prisniveaujusterede, vil det sige, at de er omregnet med , købekraftparitet, . Købekraftparitet udjævner forskelle i prisniveauet imellem forskellige lande. Den enhed, der regnes i, når der omregnes med købekraftpariteter, kaldes , købekraftstandard, . Standarden udligner forskelle imellem købekraften af forskellige nationale valutaer, og muliggør derfor sammenligning af økonomierne på tværs af grænserne., Faktisk individuelt forbrug, privat forbrug og BNP pr. indbygger, prisniveaujusteret. 2019*,  , Pr. indbygger,  ,  , Pr. indbygger, Land, Faktisk , individuelt , forbrug , Privat , forbrug ,  , BNP ,  ,  , Land, Faktisk , individuelt , forbrug , Privat , forbrug ,  , BNP ,  ,  , EU = 100,  ,  , EU = 100, EU-28, 100, 100, 100,  , Cypern, 94, 106, 89, EU-15, 1, 106, 106, 107,  , Litauen, 90, 93, 83, Euroområdet, 104, 103, 105,  , Malta, 84, 83, 99,  ,  ,  ,  ,  , Tjekkiet, 84, 78, 92, Luxembourg, 132, 130, 259,  , Slovenien , 81, 83, 88, Tyskland, 120, 119, 120,  , Polen, 78, 79, 72, Østrig, 116, 117, 126,  , Rumænien, 78, 79, 69, Danmark, 114, 103, 129,  , Estland, 74, 71, 83, Nederlandene, 112, 104, 127,  , Letland, 70, 72, 69, Belgien, 112, 109, 117,  , Slovakiet, 68, 67, 70, Storbritannien, 111, 116, 104,  , Ungarn, 66, 64, 73, Finland, 111, 105, 111,  , Kroatien, 64, 64, 65, Frankrig, 107, 99, 105,  , Bulgarien, 57, 58, 53, Sverige, 107, 100, 118,  ,  ,  ,  ,  , Italien, 98, 105, 95,  , Tyrkiet, 66, 59, 59, Irland, 94, 92, 192,  ,  ,  ,  ,  , Spanien, 89, 93, 90,  , Norge, 129, 119, 146, Portugal, 85, 88, 79,  , Schweiz, 122, 139, 157, Grækenland, 76, 81, 66,  , Island, 114, 110, 126, * Foreløbige tal., 1, EU-15 dækker over de 15 EU-medlemslande, der udgjorde EU indtil 2004., Kilde: , Eurostat, . , Europæisk købekraftsundersøgelse - realøkonomiske sammenligninger 2019, 18. december 2020 - Nr. 481, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. december 2021, Alle udgivelser i serien: Europæisk købekraftsundersøgelse - realøkonomiske sammenligninger, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse, der er gennemført i samarbejde med de deltagende lande. Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gennemsnitlige priser for en repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inklusive moms og afgifter. For Danmarks vedkommende indsamler Danmarks Statistik priser for varer og tjenester fra udvalgte forretninger. Købekraftpariteter for offentligt forbrug i Danmark opgøres på grundlag af oplysninger fra Danmarks Statistiks lønstatistik. Tal for husleje fås fra huslejeundersøgelsen. Prisniveaujusterede økonomiske aggregater pr. indbygger har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af disse i et land i forhold til andre lande. De kan derimod ikke bruges til en rangorden, hvis forskelle landene imellem er mindre end 5 procentpoint, da der er en vis usikkerhed i tallene. BNP pr. indbygger omregnet med købekraftparitet anvendes til tildeling af midler fra EU¿s Strukturfonden. Lande, hvor BNP pr. indbygger er mindre end 75 pct. af EU-gennem-snittet (i perioden over 3 år) er berettiget til støtte fra Strukturfonden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Købekraftpariteter, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32176

      NYT: Danske forbrugerpriser fortsat EU´s højeste i 2024

      19. december 2025, Danmark havde de højeste forbrugerpriser i EU i 2024, hvor prisniveauet lå 41 pct. over EU gennemsnittet. Kun EFTA-landene Schweiz og Island havde højere forbrugerpriser og lå på hhv. 73 og 62 pct. over EU-gennemsnittet. Norge som er det tredje EFTA-land lå på 27 pct. over EU-gennemsnittet, hvilket er markant under det danske prisniveau. De næsthøjeste forbrugerpriser i EU i 2024 fandtes i Irland, der lå 37 pct. over EU-gennemsnittet, efterfulgt af Luxembourg og Finland som lå hhv. 31 og 22 pct. over EU-gennemsnittet. De laveste forbrugerpriser var observeret i Bulgarien og Rumænien, hvor de hhv. lå 40 og 36 pct. under EU-gennemsnittet. Opgørelsen er baseret på Eurostats prissammenligningsundersøgelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/PPP01, Fødevarer er dyrest i Luxembourg og Danmark, Når det gælder priser på fødevarer og drikkevarer uden alkohol lå Luxembourg og Danmark i toppen inden for EU med et prisniveau på 24 og 19 pct. over EU-gennemsnittet. De er efterfulgt af Irland, der lå 14 pct. over EU-gennemsnittet. EFTA-landene Schweiz, Island og Norge havde endnu højere prisniveau på hhv. 60, 48 og 32 pct. over EU-gennemsnittet. Retter man blikket mod vores nabolande lå Sverige 6 pct. over EU-gennemsnittet, mens Tyskland lå 3 pct. over EU-gennemsnittet. De billigste fødevarer og drikkevarer uden alkohol findes i Rumænien., Luxembourg og Danmark dyrest, Rumænien og Bulgarien billigst i EU, Det er ikke kun forbrugerpriserne, der er høje i Danmark. Det generelle prisniveau, som også dækker de andre dele af BNP, som fx offentligt forbrug og investeringer, var i 2024 højest i Luxembourg og Danmark og lå på ca. 30 pct. over EU gennemsnittet. EFTA-landene Schweiz og Island havde et højere prisniveau på hhv. 59 og 51 pct. over EU-gennemsnittet. I bunden lå Rumænien og Bulgarien på hhv. 40 og 38 pct. under EU-gennemsnittet., Prisniveauindeks for privat forbrug, fødevarer og BNP. 2024*, Land,  , Privat , forbrug,  , Fødevarer og , drikkevarer, uden alkohol , BNP,  ,  , Land,  , Privat , forbrug,  , Fødevarer og , drikkevarer , uden alkohol , BNP,  ,  , EU-27, 1, = 100,  ,  , EU-27, 1, = 100, EU-27, 1, 100, 100, 100,  , Malta, 91, 113, 93, Euroområdet, 104, 103, 104,  , Slovenien, 90, 100, 88,  ,  ,  ,  ,  , Tjekkiet, 88, 88, 81, Danmark, 141, 119, 129,  , Portugal, 87, 102, 82, Irland, 137, 114, 118,  , Grækenland, 87, 106, 82, Luxembourg, 131, 124, 130,  , Slovakiet, 85, 84, 80, Finland, 122, 109, 120,  , Letland, 83, 105, 79, Belgien, 117, 105, 112,  , Litauen, 82, 102, 78, Sverige, 116, 106, 118,  , Kroatien , 77, 104, 71, Nederlandene, 115, 98, 117,  , Ungarn, 74, 95, 71, Østrig, 112, 109, 113,  , Polen, 72, 87, 72, Frankrig, 111, 109, 109,  , Rumænien, 64, 78, 60, Tyskland, 109, 103, 112,  , Bulgarien, 60, 90, 62, Estland, 100, 106, 92,  ,  ,  ,  ,  , Italien, 97, 101, 96,  , Schweiz, 173, 160, 159, Cypern, 92, 104, 90,  , Island, 162, 148, 151, Spanien, 91, 96, 90,  , Norge, 127, 132, 125, *Foreløbige tal. , 1, EU-27 dækker over de 27 EU-medlemslande., Kilde: , Eurostat, Hvad er købekraftpariteter?, Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gennemsnitlige priser for en europæisk repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inklusive moms og afgifter. Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen, får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Ændringer i valutakursen påvirker således direkte udviklingen i landenes prisniveauer. Prisniveauindekset angiver prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-27. Prisniveauindekset måler forskelle i prisniveauer landene imellem ved at angive antallet af enheder af en fælles valuta, der er nødvendig for at kunne købe samme mængde af en bestemt vare eller varegruppe. Prisniveauindeks har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af prisniveauet i et land i forhold til de andre. Indekstallene kan derimod ikke bruges til en håndfast rangorden af landene, idet mindre forskelle imellem landenes prisniveauindeks ligger inden for den usikkerhed, tallene er forbundet med. Generelt er der en positiv sammenhæng mellem økonomisk udvikling og prisniveau. Lande med et højt prisniveau har også et højt BNP og et højt faktisk individuelt forbrug pr. indbygger, selv efter at der er korrigeret for forskelle i prisniveauet mellem landene. Det relativt høje prisniveau i lande med et højt BNP pr. indbygger hænger sammen med, at der også i disse lande er relativt høje lønninger., Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger 2024, 19. december 2025 - Nr. 368, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. december 2026, Alle udgivelser i serien: Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse, i samarbejde med de deltagende lande. Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gnsl. priser for en europæisk repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inkl. moms og afgifter. Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Ændringer i valutakursen påvirker således direkte udviklingen i landenes prisniveauer. Prisniveauindekset angiver prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-28. Generelt er der en positiv sammenhæng mellem økonomisk udvikling og prisniveau. Lande med et højt prisniveau har også et højt BNP- og et højt faktisk individuelt forbrug pr. indbygger, selv efter, at der er korrigeret for forskelle i prisniveauet mellem landene. Det relativt høje prisniveau i lande med et højt BNP pr. indbygger hænger sammen med, at der også i disse lande er relativt høje lønninger. Prisniveauindekset måler forskelle i prisniveauer ved at angive antallet af enheder af en fælles valuta, der er nødvendig for at kunne købe samme mængde af en bestemt vare eller varegruppe landene imellem. Prisniveauindeks har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af prisniveauet i et land i forhold til de andre. Indekstallene kan derimod ikke bruges til en håndfast rangorden af landene, idet mindre forskelle imellem landenes prisniveauindeks ligger inden for den usikkerhed, tallene er forbundet med. Den benyttede stikprøve er udvalgt som en repræsentativ europæisk stikprøve. Det betyder, at de udvalgte varer- og tjenester ikke nødvendigvis er fuldt repræsentative for alle lande. Data kan derfor, især på detaljeret niveau, være behæftet med en vis statistisk usikkerhed., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Købekraftpariteter, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=51053

      NYT: Dansk forbrug lå over EU-gennemsnittet i 2024

      19. december 2025, Det faktiske individuelle forbrug pr. indbygger i Danmark lå i 2024 5 pct. over gennemsnittet for EU-27 landene. Danmark lå dog noget lavere end Belgien, Østrig, Tyskland og Nederlandene, som lå mellem 13 og 20 pct. over EU-gennemsnittet. Luxembourg lå helt i top med et forbrug, der var 46 pct. over EU-gennemsnittet. Tallene for det faktiske individuelle forbrug fremkommer ved at justere for prisniveauerne landene imellem for de varer og tjenester, som en husholdning forbruger. Det faktiske individuelle forbrug måler husholdningernes velfærd, hvad enten den er finansieret af husholdningen selv eller det offentlige. På den måde kan forbrug sammenlignes på tværs af lande uden at være påvirket af, hvem der i praksis foretager betalingen. I Danmark betaler det offentlige fx hovedparten af udgifterne til sundhed og uddannelse, mens dette ikke nødvendigvis er tilfældet i andre lande. Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/PPP01, De fleste lande lå under EU's gennemsnit, Danmark og otte andre lande havde et faktisk individuelt forbrug, der lå over EU-gennemsnittet. Irland lå lige på EU-gennemsnittet, hvorimod resten af EU-landene lå under EU-gennemsnittet. Lavest lå Letland, Ungarn, Bulgarien og Estland hvor , det faktiske individuelle forbrug, kun udgjorde mellem 72 og 74 pct. af EU-gennemsnittet., Dansk BNP pr. indbygger mellem de højeste i EU, Det danske prisniveaujusterede bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger lå 27 pct. over EU-gennemsnittet. Bulgarien havde det laveste BNP pr. indbygger, der lå 34 pct. under EU gennemsnittet. Selvom der er en positiv sammenhæng mellem BNP pr. indbygger og det faktiske individuelle forbrug, er spredningen landene imellem i BNP mere udpræget end for det faktiske individuelle forbrug. For fx Frankrig, Finland, Sverige og Danmark befandt det faktiske individuelle forbrug sig inden for et interval fra 2 til 6 pct. over EU-gennemsnittet. Denne beskedne forskel på 4 procentpoint betyder, at landene reelt lå på samme niveau, mens spredningen mellem landenes BNP pr. indbygger var betydeligt større. Her lå Danmark fx 27 pct. over EU-gennemsnittet, mens Frankrig lå 2 pct. under EU-gennemsnittet., Sammenlignelige tal, Når nationalregnskabstal er prisniveaujusterede, vil det sige, at de er omregnet med , købekraftparitet, . Købekraftparitet udjævner forskelle i prisniveauet imellem forskellige lande. Den enhed, der regnes i, når der omregnes med købekraftpariteter, kaldes , købekraftstandard, . Standarden udligner forskelle imellem købekraften af forskellige nationale valutaer og muliggør derfor sammenligning af økonomierne på tværs af grænserne., Faktisk individuelt forbrug, privat forbrug og BNP pr. indbygger, prisniveaujusteret. 2024*,  , Pr. indbygger,  ,  , Pr. indbygger, Land,  , Faktisk , individuelt , forbrug , Privat , forbrug ,  , BNP ,  ,  , Land,  , Faktisk , individuelt , forbrug , Privat , forbrug ,  , BNP ,  ,  , EU 27, 1, = 100 ,  ,  , EU 27, 1, = 100 , EU-27, 1, 100, 100, 100,  , Litauen, 88, 90, 87, Euroområdet, 104, 104, 104,  , Slovenien, 86, 88, 90,  ,  ,  ,  ,  , Portugal, 86, 90, 82,  ,  ,  ,  ,  , Rumænien, 86, 87, 77, Luxembourg, 146, 146, 245,  , Polen, 85, 86, 78, Nederlandene, 120, 113, 134,  , Tjekkiet, 82, 75, 91, Tyskland, 119, 119, 116,  , Grækenland, 79, 85, 69, Østrig, 114, 117, 119,  , Kroatien, 79, 79, 78, Belgien, 113, 112, 117,  , Slovakiet, 77, 80, 75, Frankrig, 106, 98, 98,  , Estland, 74, 73, 79, Danmark, 105, 96, 127,  , Bulgarien, 73, 75, 66, Sverige, 103, 97, 111,  , Ungarn, 73, 70, 76, Finland, 102, 97, 102,  , Letland, 72, 74, 68, Irland, 100, 100, 221,  ,  ,  ,  ,  , Cypern, 98, 107, 99,  , Norge, 121, 114, 160, Italien, 98, 106, 98,  , Schweiz, 116, 132, 151, Spanien, 91, 95, 91,  , Island, 116, 112, 131, Malta, 90, 95, 110,  ,  ,  ,  ,  , *Foreløbige tal., 1, EU-27 dækker over de 27 EU-medlemslande. , Kilde: , Eurostat, Europæisk købekraftsundersøgelse - realøkonomiske sammenligninger 2024, 19. december 2025 - Nr. 365, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. december 2026, Alle udgivelser i serien: Europæisk købekraftsundersøgelse - realøkonomiske sammenligninger, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse, der er gennemført i samarbejde med de deltagende lande. Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gennemsnitlige priser for en repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inklusive moms og afgifter. For Danmarks vedkommende indsamler Danmarks Statistik priser for varer og tjenester fra udvalgte forretninger. Købekraftpariteter for offentligt forbrug i Danmark opgøres på grundlag af oplysninger fra Danmarks Statistiks lønstatistik. Tal for husleje fås fra huslejeundersøgelsen. Prisniveaujusterede økonomiske aggregater pr. indbygger har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af disse i et land i forhold til andre lande. De kan derimod ikke bruges til en rangorden, hvis forskelle landene imellem er mindre end 5 procentpoint, da der er en vis usikkerhed i tallene. BNP pr. indbygger omregnet med købekraftparitet anvendes til tildeling af midler fra EU¿s Strukturfonden. Lande, hvor BNP pr. indbygger er mindre end 75 pct. af EU-gennem-snittet (i perioden over 3 år) er berettiget til støtte fra Strukturfonden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Købekraftpariteter, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=52894
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation