Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 521 - 530 af 932

    NYT: Ti kommuner havde lavere udgifter i 2017

    26. april 2018, Mens kommunernes nettodriftsudgifter gennemsnitligt steg med 1,5 pct. i 2017 i forhold til året før målt i løbende priser, havde ti kommuner et fald i nettodriftsudgifterne. Tre kommuner havde en stigning på over 4 pct. Udviklingen i nettodriftsudgifter kan bl.a. skyldes ændringer i kommunernes udgiftsbehov, fx som følge af flere ældre eller færre arbejdsløse., Top og bund i udvikling i nettodriftsudgifter fra 2016 til 2017, Største stigninger,  , Største fald,  , pct.,  ,  , pct., Kommune:,  ,  , Kommune:,  , Faxe, 4,4,  , Samsø, -8,3, Herlev, 4,2,  , Holbæk, -2,8, Langeland, 4,1,  , Vesthimmerland, -0,8, Allerød, 3,8,  , Varde, -0,6, Nyborg, 3,6,  , Jammerbugt, -0,6, Faldende anlægsudgifter, Efter en stigning i 2016 faldt kommunernes anlægsudgifter igen i 2017. Kommunerne brugte 13,3 mia. kr. i 2017 på anlægsudgifter, fx udbygninger af folkeskoler, nye daginstitutioner og anlæg af nye veje. Det er et fald på 0,5 mia. kr. fra 2016., Faldende udgifter til tilbud til udlændinge m.fl., Kommunernes nettoudgifter til , tilbud til udlændinge m.fl., , dvs. kontanthjælp til udlændinge, integrationsprogram, introduktionsforløb mv., faldt i 2017 efter stigninger de foregående år. Kommunernes bruttoudgifter til , tilbud til udlændinge m.fl., udgør 5,2 mia. kr., mens de har indtægter i form af statsrefusion og forskellige tilskud på 4,2 mia. kr. Dermed var kommunernes nettoudgifter til , tilbud til udlændinge m.fl., på 1,0 mia. kr. Faldet i nettoudgifterne skyldes bl.a. en stigning i indtægterne fra , resultattilskud for udlændinge der kommer i ordinær beskæftigelse, fra 66,3 mio. kr. i 2016 til 222,8 mio. kr. i 2017., I statistikbanken kan man udover disse tal se kommunernes lønudgifter, indtægter fra og udgifter til kommunal udligning og meget mere (, www.dst.dk/stattabel/1161, )., Kommuner og regioners regnskaber 2017, 26. april 2018 - Nr. 166, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. april 2019, Alle udgivelser i serien: Kommuner og regioners regnskaber, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over kommunernes og regionernes regnskaber udarbejdes på grundlag af detaljerede regnskabs oplysninger for de enkelte kommuner og regioner. Flere oplysninger findes på , emnesiden, og i , statistikdokumentationen, . Se også nøgletal på , kommunekort, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26802

    NYT: Provenuet fra selskabsskatten faldt 16 pct.

    2. marts 2020, Provenuet fra selskabsskatten udgjorde 60,8 mia. kr. i 2018. I forhold til 2017 er der tale om et fald på 11,4 mia. kr., svarende til 16 pct. Faldet hænger sammen med et fald i selskabernes skattepligtige indkomst på 55,3 mia. kr. fra 2017 til 2018, svarende til 16 pct. De skattepligtige indkomster, der stort set svarer til selskabernes overskud før skat, udgjorde i alt 295,2 mia. kr. i 2018. Aktieselskaber står for 60 pct. af det samlede provenu fra selskabsskatten., Kilde: , www.statistikbanken.dk/selsk2, ., Top-10 står for en tredjedel af selskabsskatten, Provenuet fra de ti selskaber, der betalte mest i selskabsskat i 2018, udgjorde 21,0 mia. kr., svarende til 34 pct. af den samlede selskabsskat. Selskaberne på pladserne 11-100 betalte 13,8 mia. kr. i selskabsskat svarende til 23 pct. Top-100 betalte dermed 34,8 mia. kr. i selskabsskat i 2018, svarende til 57 pct. af det samlede provenu. Disse andele svarer til fordelingen i 2017., Hvert fjerde selskab betalte selskabsskat, I 2018 var der 298.469 registrerede selskaber. Af disse havde hver fjerde, 75.854, en positiv skattepligtig indkomst efter tillæg, nedslag eller lempelser. Disse 25 pct. skulle betale selskabsskat. I 2017 var andelen 29 pct. Til sammenligning var andelen 37 pct. i 2005, hvor ændrede sambeskatningsregler medførte, at datter- og koncernforbundne selskaber skulle indberette skatteoplysninger via moder- eller administrationsselskabet. Fraregnes disse datter- og koncernforbundne selskaber, har andelen, der betaler selskabsskat, været faldende til 37 pct. i 2018 fra 41 pct. i 2017 og 47 pct. i 2005., Industriselskaber bidrog mest til selskabsskatteprovenuet, Ligesom i 2017 bidrog branchegruppen , industri, også i 2018 mest til selskabsskatteprovenuet, men provenuet er dog faldet fra 20,8 mia. kr. til 17,4 mia. kr., svarende til et fald på 17 pct. Branchegruppen , finansiering og forsikring, var næststørste bidragsyder med 11,4 mia. kr., hvilket er 5,1 mia. kr. eller 31 pct. mindre end i 2017. Den største stigning kom fra , råstofindvinding, , hvor skatteprovenuet steg fra 2,5 mia. kr. til 3,1 mia. kr., svarende til en stigning på 24 pct. , Kilde: EU-Kommissionen: Taxation Trends in the European Union 2019., Danmarks selskabsskattesats på EU-gennemsnittet, Selskabskattesatsen i Danmark er gradvist sat ned fra 28 pct. i 2005, men den var uændret på 22 pct. i både 2017 og 2018. Irland er det EU-land, hvor selskabsskattesatsen er lavest (12,5 pct.). Malta har i hele perioden 2005-2018 haft en sats på 35 pct., og er i 2018 det EU-land med den højeste sats. Den danske selskabsskattesats lå fra 2005 til 2015 over EU-28 gennemsnittet, men har siden 2016 været stort set sammenfaldende med det. Den svenske og danske selskabsskattesats har fulgt nogenlunde samme udvikling i perioden, mens den tyske sats i hele perioden har ligget over EU-gennemsnittet., Kilde: Egne beregninger på baggrund af , Eurostat, ., Selskabsskatten udgør 6 pct. af de samlede danske skatter, Selskabsskatternes andel af de samlede skatter udgør 6,0 pct. i 2018. Det var dermed kun i 2017, at Danmark lå over EU-28 gennemsnittet. Malta ligger i 2018 i toppen med 17,0 pct., mens Ungarn ligger i bunden med 3,2 pct., Selskabsbeskatning i indkomståret 2018, 2. marts 2020 - Nr. 78, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. marts 2021, Alle udgivelser i serien: Selskabsbeskatning, Kontakt, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentation, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Selskabsskatter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30240

    NYT: Mere til anlæg af folkeskoler og daginstitutioner

    23. januar 2019, Kommunerne budgetterer med 20,3 mia. kr. i bruttoanlægsudgifter i 2019, hvilket er 1,2 mia. kr. mere end budgetterne for 2018. Anlæg af kommunale veje og folkeskoler fylder meget i kommunernes budgetter, men hvor der i 2019 er budgetteret med færre penge til kommunale veje end i 2018, er der budgetteret 882 mio. kr. mere til anlæg af folkeskoler i 2019. Daginstitutioner fylder med en stigning på 264 mio. kr. også mere i kommunernes anlægsbudget. Kommunernes anlæg af administrativ organisation, som er administrationsbygninger, sekretariater og forvaltninger, reduceres med 277 mio. kr. i budgetterne for 2019. Anlægsudgifter til øvrige områder er budgetteret med 9,9 mia. kr. og indeholder bl.a. byfornyelse, grønne områder og idrætsfaciliteter til børn og unge., Store forskelle på udgifter til kontanthjælp m.m., Hver borger er budgetteret til i gennemsnit at skulle betale 2.183 kr. til kontant- og uddannelseshjælp samt kontanthjælp og integrationsydelse til udlændinge. Det beløb er faldet fra 2.470 kr. i budgetterne for 2018. Det er en samlet reduktion på 1,6 mia. kr., De højeste udgifter til kontanthjælp er i Brøndby og Lolland med hhv. 3.968 og 3.732 kr. pr. indbygger. Med 650 kr. pr. indbygger budgetterer Allerød med landets laveste udgifter til kontanthjælp m.m. pr. indbygger efterfulgt af Lejre, Hørsholm, Skanderborg og andre kommuner i omegnen af storbyerne København og Århus., Flere penge til ældre og voksne med særlige behov, Kommunernes samlede budgetterede bruttoudgifter stiger med 4,9 mia. kr., mens statsrefusionen reduceres med 2,0 mia. kr. Nettodriftsudgifter er dermed 6,5 mia. kr. højere i budgetterne for 2019 end for 2018. Hvor der budgetteres med færre udgifter til kontanthjælp m.m., budgetteres der omvendt med hhv. 1,4 og 1,2 mia. kr. mere til ældre og voksne med særlige behov., Kommunernes budgetter,  , 2018, 2019, Ændring,  , mia. kr., Bruttodriftsudgifter (1), 428,0, 432,9, 4,9, Driftsindtægter i alt (2), 55,9, 56,3, 0,4, Statsrefusion i alt (3), 25,9, 24,0, -2,0, Nettodriftsudgifter (4=1-2-3), 346,1, 352,6, 6,5, Heraf kontanthjælp m.m., 14,3, 12,7, -1,6, Heraf ældre, 42,6, 44,0, 1,4, Heraf voksne med særlige behov, 30,1, 31,4, 1,2, Bruttoanlægsudgifter (5), 19,1, 20,3, 1,2, Anlægsindtægter (6), 5,1, 5,1, 0,0, Nettoanlægsudgifter (7=5-6), 14,0, 15,2, 1,2, Anm.: Tallene er fra , tabel BUDK1, , , tabel BUDK2, og , tabel BUDK32, . Tallene er i løbende priser., Kommunale budgetter 2019, 23. januar 2019 - Nr. 24, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kommunale budgetter, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Ralf Frimand, , , tlf. 29 39 42 73, Kilder og metode, Statistikken over de kommunale budgetter udarbejdes på grundlag af detaljerede budgetoplysninger for de enkelte kommuner. Indberetningsniveauet, som er fælles for alle kommuner og regioner, er autoriseret af Økonomi- og Indenrigsministeriet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31649

    NYT: Markant stigning i provenuet fra selskabsskatten

    1. marts 2018, Selskabsskatten indbragte 60,4 mia. kr. til staten i 2016. Det er en stigning på 2,7 mia. kr., svarende til 4,6 pct., i forhold til 2015. Årsagen er en stigning i den skattepligtige indkomst på 26,2 mia. kr., svarende til 9,6 pct. Den skattepligtige indkomst udgjorde 298,6 mia. kr. i 2016. Stigningen i den skattepligtige indkomst mere end modsvarede effekten af, at skatteprocenten i 2016 blev nedsat med 1,5 procentpoint til 22 pct., Aktieselskaberne står for 67 pct. af provenuet, I 2016 betalte aktieselskaberne over halvdelen af selskabsskatterne, nemlig 40,2 mia. kr., svarende til 67 pct., hvor andelen i 2015 var 60 pct. Målt på antal udgjorde aktieselskaberne kun 10 pct. i begge år. Anpartsselskaber betalte 15,8 mia. kr. i 2016 i selskabsskat svarende til 26 pct., hvor andelen i 2015 var 31 pct. I begge år udgjorde de 86 pct. af alle skatteydende selskaber., 28 pct. af selskaberne betalte selskabsskat, I 2016 var der 264.440 registrerede selskaber. Af disse havde 72.956, svarende til 28 pct., en positiv skattepligtig indkomst efter tillæg, nedslag eller lempelser og skulle dermed betale selskabsskat. I 2015 var andelen 29 pct., mens den i 2005 var 37 pct. Indførelsen af ændrede sambeskatningsregler i 2005 betyder, at datter- og koncernforbundne selskaber skal indberette skatteoplysninger via moder- eller administrationsselskabet. Fraregnes disse datter- og koncernforbundne selskaber, var andelen, der betalte selskabsskat, 39 pct. i 2016, 41 pct. i 2015 og 47 pct. i 2005., Industrivirksomheder bidrag mest til selskabsskatteprovenuet, Ligesom i 2015 bidrog branchen , industri, også i 2016 mest til selskabsskatteprovenuet med 18,3 mia. kr. Branchen , finansiering og forsikring, var næststørste bidragsyder med 14,0 mia. kr. Den største stigning i selskabsskatteprovenuet kom fra branchen , energiforsyning, med 3,0 mia. kr. og det største fald fra branchen , råstofindvinding, med 1,1 mia. kr. , Danmarks selskabsskattesats over EU-gennemsnittet, Irland er det EU-land, hvor selskabsskattesatsen er lavest (12,5 pct.). Malta har i hele perioden 2004-2016 haft en sats på 35 pct., og er i 2016 det EU-land med den højeste sats. Danmark har fra 2004 til 2015 ligget over EU-28 gennemsnittet, men ligger under i 2016. Den svenske og danske selskabsskattesats har fulgt nogenlunde samme udvikling i perioden, mens den tyske sats i hele perioden har ligget over., Dansk selskabsskat udgør en mindre andel af de samlede skatter, Danmark ligger under EU-28 gennemsnittet, hvad angår selskabsskatternes andel af de samlede skatter. Malta ligger i 2016 i toppen med 19,4 pct., mens Slovenien ligger i bunden med 4,3 pct., Selskabsbeskatning i indkomståret 2016, 1. marts 2018 - Nr. 75, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. marts 2019, Alle udgivelser i serien: Selskabsbeskatning, Kontakt, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentation, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Selskabsskatter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26758

    NYT: Stor stigning i provenuet fra selskabsskatten

    2. marts 2021, Provenuet fra selskabsskatten steg 11,3 mia. kr. fra 2018 til 2019, så den i alt udgjorde 72,7 mia. kr. Det svarer til en stigning på 18 pct. i forhold til 2018. Stigningen skal ses i sammenhæng med en stigning i selskabernes skattepligtige indkomst på 51,6 mia. kr., svarende til 17 pct. De skattepligtige indkomster, der stort set svarer til selskabernes overskud før skat, udgjorde i alt 349,3 mia. kr. i 2019. Aktieselskaber står for 57 pct. af det samlede provenu fra selskabsskatten., Kilde: , www.statistikbanken.dk/selsk2, Top-10 står for en tredjedel af selskabsskatten, Provenuet fra de ti selskaber, der betalte mest i selskabsskat i 2019, udgjorde 23,6 mia. kr., svarende til 32 pct. af den samlede selskabsskat. Selskaberne på pladserne 11-100 betalte 15,3 mia. kr. i selskabsskat svarende til 21 pct. Top-100 betalte dermed 38,9 mia. kr. i selskabsskat i 2019, svarende til 54 pct. af det samlede provenu. I 2018 udgjorde andelene hhv. 34 pct., 23 pct. og 57 pct., Godt hvert fjerde selskab betalte selskabsskat, I 2019 var der 307.611 selskaber. Af disse havde godt hver fjerde, 88.103, en positiv skattepligtig indkomst efter tillæg, nedslag eller lempelser. Disse 29 pct. skulle betale selskabsskat. I 2018 var andelen 25 pct. Til sammenligning var andelen 37 pct. i 2005, hvor ændrede sambeskatningsregler medførte, at datter- og koncernforbundne selskaber skulle indberette skatteoplysninger via moder- eller administrationsselskabet. Fraregnes disse datter- og koncernforbundne selskaber, har andelen, der betaler selskabsskat, været 40 pct. i 2019, 36 pct. i 2018 og 47 pct. i 2005., Industriselskaber bidrog mest til selskabsskatteprovenuet, Ligesom i 2018 bidrog branchegruppen , industri, også i 2019 mest til selskabsskatteprovenuet. Provenuet steg fra 17,6 mia. kr. til 21,1 mia. kr., svarende til en stigning på 18 pct. Branchegruppen , finansiering og forsikring, var næststørste bidragsyder med 14,1 mia. kr., hvilket er 2,7 mia. kr. eller 24 pct. mere end i 2018. Den største stigning kom fra , energiforsyning, , hvor skatteprovenuet steg fra 2,8 mia. kr. til 5,5 mia. kr., svarende til en stigning på 96 pct. , Kilde:, EU-Kommissionen: Taxation Trends in the European Union 2020, Danmarks selskabsskattesats på EU-gennemsnittet, Selskabskattesatsen i Danmark er gradvist sat ned fra 28 pct. i 2005, men den var uændret på 22 pct. i både 2018 og 2019. Bulgarien er det EU-land, hvor selskabsskattesatsen er lavest (10 pct.). Malta har i hele perioden 2005-2019 haft en sats på 35 pct., og er i 2019 det EU-land med den højeste sats. Den danske selskabsskattesats har pånær i 2016 og 2017 ligger over EU-28 gennemsnittet. Den svenske og danske selskabsskattesats har fulgt nogenlunde samme udvikling i perioden, mens den tyske sats i hele perioden har ligget over EU-gennemsnittet., Kilde: Egne beregninger på baggrund af , Eurostat, Selskabsskatten udgør 6,6 pct. af de samlede danske skatter, Selskabsskatternes andel af de samlede skatter udgør 6,6 pct. i 2019. Det er kun i 2017 og 2019, at Danmark ligger over EU-28 gennemsnittet. Malta ligger i 2019 i toppen med 17,8 pct., mens Letland ligger i bunden med 0,5 pct., Selskabsbeskatning i indkomståret 2019, 2. marts 2021 - Nr. 69, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. marts 2022, Alle udgivelser i serien: Selskabsbeskatning, Kontakt, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentation, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Selskabsskatter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32552

    NYT: Rekordhøjt provenu fra selskabsskatten

    18. marts 2019, Provenuet fra selskabsskatten satte med 71,9 mia. kr. rekord i 2017. I forhold til 2016 er der tale om en stigning på 11,7 mia. kr., svarende til 19 pct. Stigningen hænger sammen med en stigning i selskabernes skattepligtige indkomst på 51,6 mia. kr. fra 2016 til 2017, svarende til 17 pct. De skattepligtige indkomster, der med små forskelle svarer til selskabernes overskud før skat, udgjorde i alt 348,9 mia. kr. i 2017. Selskabskattesatsen er gradvist sat ned fra 30 pct. i 2004, men den var uændret på 22 pct. i både 2016 og 2017., Anpartsselskabers andel af det samlede provenu steg, Anpartsselskaber betalte 21,5 mia. kr. i selskabsskat i 2017, hvilket var en stigning på 5,8 mia. kr. i forhold til året før og en forøgelse af anpartsselskabernes andel af det samlede selskabsskatteprovenu fra 26 pct. til 30 pct. Antallet af anpartsselskaber steg 15 pct. til i alt 70.900. Samtidig steg de skattepligtige indkomster for anpartsselskaberne fra 73,7 mia. kr. til 100,3 mia. kr., hvilket var en stigning på 36 pct. , 29 pct. af selskaberne betalte selskabsskat, I 2017 var der 279.475 registrerede selskaber. Af disse havde 81.296, svarende til 29 pct., en positiv skattepligtig indkomst efter tillæg, nedslag eller lempelser og skulle dermed betale selskabsskat. I 2016 var andelen 27 pct., mens den i 2005 var 37 pct. Indførelsen af ændrede sambeskatningsregler i 2005 betyder, at datter- og koncernforbundne selskaber skal indberette skatteoplysninger via moder- eller administrationsselskabet. Fraregnes disse datter- og koncernforbundne selskaber, var andelen, der betalte selskabsskat, 42 pct. i 2017, 39 pct. i 2016 og 47 pct. i 2005., Industriselskaber bidrog mest til selskabsskatteprovenuet, Ligesom i 2016 bidrog branchegruppen , industri, også i 2017 mest til selskabsskatteprovenuet med 20,8 mia. kr. Branchegruppen , finansiering og forsikring, var næststørste bidragsyder med 16,4 mia. kr. Den største stigning i selskabsskatteprovenuet kom fra , industri, med 2,6 mia. kr. og det største fald kom fra , energiforsyning, med 0,6 mia. kr. For branchen , maskinindustri, faldt provenuet ligeledes med 0,6 mia. kr. , Danmarks selskabsskattesats over EU-gennemsnittet, Irland er det EU-land, hvor selskabsskattesatsen er lavest (12,5 pct.). Malta har i hele perioden 2004-2017 haft en sats på 35 pct., og er i 2017 det EU-land med den højeste sats. Danmark har fra 2004 til 2015 ligget over EU-28 gennemsnittet, men ligger under i 2016 og 2017. Den svenske og danske selskabsskattesats har fulgt nogenlunde samme udvikling i perioden, mens den tyske sats i hele perioden har ligget over., Selskabsskatten udgør en større andel af de samlede danske skatter, Selskabsskatternes andel af de samlede skatter udgør i 7,1 pct. i 2017, og det er dermed første gang, at Danmark ligger over EU-28 gennemsnittet. Malta ligger i 2017 i toppen med 19,7 pct., mens Grækenland ligger i bunden med 4,7 pct., Selskabsbeskatning i indkomståret 2017, 18. marts 2019 - Nr. 103, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. marts 2020, Alle udgivelser i serien: Selskabsbeskatning, Kontakt, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentation, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Selskabsskatter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28422

    NYT: Provenuet fra selskabsskatten steg lidt

    9. marts 2017, Selskabsskatten indbragte 56,6 mia. kr. til staten i 2015. Det er en lille stigning - 0,2 mia. kr., svarende til 0,4 pct. - i forhold til 2014. Årsagen er en stigning i den skattepligtige indkomst på 10,2 mia. kr., svarende til 3,9 pct. Den skattepligtige indkomst udgjorde 267,4 mia. kr. i 2015. Negativ indkomst fra tidligere år kan fremføres og kan således reducere den skattepligtige indkomst og dermed skattebetalingen. Stigningen i den skattepligtige indkomst mere end modsvarede effekten af, at skatteprocenten i 2015 blev nedsat med 1 procentpoint til 23,5 pct. I 2016 falder den yderligere til 22,0 pct., Aktieselskaberne står stadig for 60 pct. af provenuet, Ligesom i 2014 betalte aktieselskaberne i 2015 over halvdelen af selskabsskatterne, nemlig 33,8 mia. kr., svarende til 60 pct. Målt på antal udgjorde aktieselskaberne kun 10 pct. Anpartsselskaber betalte 17,5 mia. kr. i 2015 i selskabsskat svarende til 31 pct., mens de udgjorde 86 pct. af alle skatteydende selskaber., 29 pct. af selskaberne betalte selskabsskat, I 2015 var der 245.346 registrerede selskaber. Af disse havde 71.204, svarende til 29 pct., en positiv skattepligtig indkomst efter tillæg, nedslag eller lempelser og skulle dermed betale selskabsskat. I 2014 var andelen 28 pct., mens den i 2005 var 37 pct. Indførelsen af ændrede sambeskatningsregler i 2005 betyder, at datter- og koncernforbundne selskaber skal indberette skatteoplysninger via moder- eller administrationsselskabet. Fraregnes disse datter- og koncernforbundne selskaber, var andelen, der betalte selskabsskat, 42 pct. i 2015, 40 pct. i 2014 og 47 pct. i 2005., Stigning i de fleste brancher, Den største stigning i selskabsskatteprovenuet kom fra branchen , finansiering og forsikring, med 2,4 mia. kr. Desuden steg skatteprovenuet fra bl.a. , handel, samt fra , møbel og anden industri, og fra , maskinindustri, . Det største fald kom fra , råstofindvinding, med 2,6 mia. kr. Desuden faldt skatten for selskaber fra bl.a. , transport, samt fra , plast-, glas- og betonindustri, og fra, hoteller og restauranter, . , Danmarks selskabsskattesats over EU-gennemsnittet, Irland er et af de EU-lande, hvor selskabsskattesatsen er lavest (12,5 pct.). Frankrig havde i 2015 den højeste sats - 38 pct. Danmark har siden 2002 ligget over EU-28 gennemsnittet, men under satsen i Tyskland, mens den svenske og danske selskabsskattesats har fulgt nogenlunde samme udvikling., Dansk selskabsskat udgør en mindre andel af de samlede skatter, Danmark ligger under EU-28 gennemsnittet, hvad angår selskabsskatternes andel af de samlede skatter. Malta ligger i 2015 i toppen med 19,2 pct., mens Slovenien ligger i bunden med 4,0 pct., Selskabsbeskatning i indkomståret 2015, 9. marts 2017 - Nr. 100, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. marts 2018, Alle udgivelser i serien: Selskabsbeskatning, Kontakt, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentation, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Selskabsskatter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23511

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation