Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 581 - 590 af 732

    Publikation: Forbruger- og nettoprisindeks - Dokumentation

    Publikationen dokumenterer Danmarks Statistiks forbruger- og nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks., Forbruger- og nettoprisindekset, beskriver først kort de tre indeks: , Forbrugerprisindekset, der viser den gennemsnitlige prisudvikling for varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug i Danmark , Nettoprisindekset, der viser den gennemsnitlige udvikling i nettopriserne for varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug i Danmark , Det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP - Harmonised Index of Consumer Prices), der viser udviklingen i forbrugerpriserne i de forskellige EU-lande opgjort på et sammenligneligt grundlag., De følgende kapitler beskriver, hvordan prisindeksene er bygget op. Desuden dokumenterer kapitlerne det talmæssige grundlag og de anvendte beregningsmetoder, Se også , www.dst.dk/prisindeks, . , Hent som pdf, Hele publikationen, Forside og kolofon, Forord, Indholdsfortegnelse, 1. Oversigt, 2. Prisindeksets opbygning, 3. Stikprøven, 4. Vægtgrundlag, 5. Basisindeks, 6. Aggregerede prisindeks, 7. Nettoprisindekset, 8. EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, 9. Særlige problemer, 10. Usikkerhed og fejlsøgning, 11. Historik, Bilag 1. Lov om beregning af et nettoprisindeks, Bilag 2. Faktor til kvalitetskorrektioner, Litteraturliste, Kolofon, Forbruger- og nettoprisindeks - Dokumentation, Økonomi, ISBN: 87-501-1442-5, Udgivet: 19. januar 2005 kl. 09:30, Antal sider: 107, Kontaktinfo:, Martin Birger Larsen, Telefon: 61 15 15 43

    https://www.dst.dk/pubomtale/8679

    Publikation

    Publikation: Videre fra grundskolen - de unges uddannelse

    Publikationen giver et samlet billede af, hvor hurtigt de unge kommer i gang med en ungdomsuddannelse efter folkeskolen, hvilke uddannelser de fuldfører, og hvem der ikke får anden uddannelse end grundskolen., I , Videre fra grundskolen,  undersøges også, hvordan de færdiguddannede og de unge, som ikke har fået nogen uddannelse efter grundskolen, klarer sig på arbejdsmarkedet., Nogle af undersøgelsens hovedresultater er disse:, Flere unge uddanner sig i dag end tidligere. 55 pct. af de elever, der forlod grundskolen i 1995, havde ti år senere fuldført en anden uddannelse, og samtidig var andelen af årgangen, der ti år efter grundskolen var i gang med en uddannelse, steget kraftigt i forhold til årgang 1986 - fra 17 pct. til 26 pct. , Restgruppen er faldet. Restgruppen er den andel, som ti år efter grundskolen hverken har fuldført eller er i gang med en uddannelse. Restgruppen udgjorde 25 pct. af årgang 1986, mens den for årgang 1995 var faldet til 19 pct.  , 77 pct. af årgang 2005 påbegyndte en uddannelse lige efter afgang fra grundskolen. Andelen af piger, der påbegynder en uddannelse lige efter afgang fra grundskolen, er højere end andelen af drengene., Læs flere konklusioner fra publikationen i , Nyt fra Danmarks Statistik, ., Publikationen bidrager til den samlede belysning af uddannelsesområdet., Se også omtalen af den beslægtede publikation , Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser, ., Hent som pdf, Hele publikationen, Kolofon, Videre fra grundskolen - de unges uddannelse, Uddannelse og forskning, ISBN: 87-501-1583-9, Udgivet: 18. december 2006 kl. 09:30, Antal sider: 40, Kontaktinfo:, Christian Vittrup, Telefon: 24 46 89 90

    https://www.dst.dk/pubomtale/10886

    Publikation

    Publikation: Nøgletal om informationssamfundet Danmark - Internationale tal 2007

    For tredje gang udsender Danmarks Statistik i samarbejde med IT- og Telestyrelsen Nøgletal om Informationssamfundet Danmark - internationale tal, hvor det danske informationssamfund sammenlignes med andre lande, især europæiske., Danmark er et bredbåndsland, De internationale nøgletal rummer en række interessante konklusioner, bl.a. disse:, Danmark er førende inden for OECD mht. bredbåndsabonnementer pr. indbygger. , Prisen for en 2 Mbit/s bredbåndforbindelse ligger omkring gennemsnittet i Europa. , Danske virksomheder er på europæisk plan førende inden for benyttelse af it-fjernarbejde. It-fjernarbejde vil sige, at ansatte regelmæssigt arbejder hjemme eller andre steder uden for virksomheden og derfra har adgang til virksomhedens it-systemer. , Familierne i Island og Holland har i højere grad adgang til internettet i hjemmet end de danske familier. Danmark ligger på dette område på tredjepladsen blandt udvalgte europæiske lande., Mere om it-udviklingen, Se i øvrigt en sammenligning af Danmark og andre lande i den parallelle publikation , Nøgletal om informationssamfundet Danmark 2007 - Danske tal, ., Læs også mere om it-statistik på , www.dst.dk/it, ., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2007, 2006, 2005, Hent som pdf, Hele publikationen, Titel, kolofon, forord og indholdsfortegnelse, Indledning, 1. It-infrastruktur, 2. Befolkningens brug af it, 3. Virksomhedernes brug af it, 4. Den offentlige sektors brug af it, 5. It-sikkerhed, 6. It-kompetencer, 7. It-erhvervene, 8. It, produktivitet og udvikling, Kolofon, Nøgletal om informationssamfundet Danmark - Internationale tal, Kultur og fritid, ISBN pdf: 978-87-501-1626-4, Udgivet: 4. oktober 2007 kl. 09:30, Antal sider: 51, Kontaktinfo:, Agnes Tassy, Telefon: 24 81 48 78

    https://www.dst.dk/pubomtale/12147

    Publikation

    Publikation: 60 år i tal - Danmark siden 2. verdenskrig

    Med et historisk tilbageblik på efterkrigstiden og den mellemliggende periode giver publikationen mulighed for at sætte begivenheder i perspektiv., Se et par generationer tilbage, Hver tid har sine udfordringer, som er tilbøjelige til at dominere udsynet. Det kan derfor være svært, men også sundt at løsrive sig fra nuet og se et par generationer tilbage. For 60 år siden var 2. verdenskrig stadig frisk i erindringen, og hverdagen i Danmark markant anderledes., Publikationen sætter tid og tal på samfundsudviklingen og ting, der indgår som selvfølgelige dele af hverdagen i Danmark i 2008., Den fysiske bog er udsolgt, men pdf'en kan hentes gratis. Den udkommer i opdateret udgave i foråret 2014.,  , Mulighed for at sammenligne, I takt med at virkeligheden ændrer sig, sker der ind imellem også skift i måden, vi tæller og registrerer den på., Det betyder, at statistik om en periode på 60 år på nogle områder uvægerligt må benytte opgørelser, der ikke er lavet på helt samme måde. I sådanne tilfælde er tallene bearbejdet for at skabe størst mulig sammenlignelighed., Flere historiske tal på cd-rom, Publikationen viser et udvalg af historiske statistikker tilbage til 1947, men endnu flere findes i fulde tal-serier på den medfølgende cd-rom. , 60 år i tal, er en udvidet og fuldstændig revideret udgave af , 50-års oversigten, , som udkom i 1995 og 2001., 60 år i tal, er i 2014 afløst af, 65 år i tal, ., Hent som pdf, Hele publikationen, Kolofon, 60 år i tal - Danmark siden 2. verdenskrig, Borgere, ISBN: 978-87-501-1653-0, Udgivet: 22. december 2008 kl. 09:30, Antal sider: 36, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

    https://www.dst.dk/pubomtale/12433

    Publikation

    Publikation: Landbrugsstatistik Bind 2, 1900-1965

    Bind 2: Husdyrhold og animalsk produktion samt foderforbrug, Indhold:, A. Husdyrhold og animalsk produktion:,  , I. Samlet husdyrhold og samlet animalsk produktion , 1. Samlet husdyrhold , 2. Husdyrbestanden omregnet til storkreaturer , 3. Samlet animalsk produktion , II. Heste , 1. Hestebestanden , 2. Eksport og import samt slagtninger af heste , 3. Hestekød , III. Hornkvæg , 1. Hornkvægbestanden , 2. Eksport og import samt slagtninger af hornkvæg , 3. Okse- og kalvekød , 4. Mælk og mejeriprodukter , IV. Svin , 1. Svinebestanden , 2. Eksport og import samt slagtninger af svin , 3. Svinekød og flæsk , 4. Svinefedt , V. Fjerkræ , 1. Fjerkræbestanden , 2. Fjerkrækød , 3. Æg , VI. Får og geder , 1. Fåre- og gedebestanden , 2. Fåre- og lammekød , VII. Eksport af konserves m.v. , 1. Mælkekonserves , 2. Kød- og flæskekonserves m.v. , 3. Eksport af forskellige andre animalske produkter , B. Foderforbrug:,  , I. Samlet foderforbrug,  , II. Kraftfoderforbruget , 1. Samlet kraftfoderforbrug , 2. Korn til foder , 3. Kornprodukter til foder , 4. Oliekager til foder , 5. Kødbenmel og fiskemel til foder , III. Grovfoderforbruget , 1. Samlet grovfoderforbrug , 2. Rodfrugter til foder , 3. Fabriksaffald o. lign. til foder , IV. Mælk og mælkeprodukter til foder , C. Tillæg. Produktion og anvendelse af animalske salgsprodukter i driftsårene 1949/50-1965/66:,  , a. Mængdeindeks for produktionen af animalske salgsprodukter , b. Sødmælk , c. Skummet- og kærnemælk , d. Smør , e. Ost , f. Æg , g. Fjerkrækød , h. Okse- og kalvekød , i. Svinekød og flæsk , j. Hestekød , k. Fåre- og lammekød, Udgivet i serien Statistiske Undersøgelser Nr. 25,  , Andre udgivelser i denne serie, Alle, Bind 2, 1900-1965, Bind 1, 1900-1965, Hent som pdf, Landbrugsstatistik 1900-1965 Bd. 2, Kolofon, Landbrugsstatistik, Erhvervsliv, Udgivet: 31. december 1969 kl. 09:00, Antal sider: 227, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

    https://www.dst.dk/pubomtale/19920

    Publikation

    Publikation: Beregningen af erhvervsfordelte investeringer i nationalregnskabet 1966-1981

    Indhold:, Kapitel 1.Definitioner og afgrænsninger:,  , 1.1 Definitioner af bruttoinvesteringerne. , 1.2 Ejer- eller brugerbranche., 1.3 Erhvervs- og vareklassifikationer. , Kapitel 2. Generel metodebeskrivelse. , Kapitel 3. Beregning af branchernes investeringer:, 3.1 Landbrug m.v. , 3.2 Råstofudvinding. , 3.3 Fremstillingsvirksomhed., 3.4 El-, gas-, varme- og vandforsyning. , 3.5 Bygge- og anlægsvirksomhed. , 3.6 Markedsmæssige tjenester. , 3.7 den offentlige sekto. , 3.8 Den afstemningstekniske branche. , Kapitel 4. Den detaljerede afstemning:,  , 4.1 Indledning. , 4.2 Anlægsinvesteringerne. , 4.3 Byggeinvesteringerne. , 4.4 Maskinivesteringerne., 4.5 Stambesætninger., 4.6 Specielle varer.,  , Kapitel 5. Omregning til 1980-priser., Kapitel 6. Investeringsmatricer (erhverv x erhverv)., Kapitel 7. Det fremtidige arbejde., Bilag 1A IM-branchegrupperingen med danske og engelske branchenavne,  , Bilag 1B Sammenhængen mellem nationalregnskabets 117 brancher og investeringsmatricernes branchegruppering,  , Bilag 1C Sammenhængen mellem IM-grupperingen og nationalregnskabets 27-gruppering,  , Bilag 1D. Sammenhængen mellem ny og gammel branchegruppering i investeringsmatricerne, Bilag 1E sammenhængen mellem investeringsmatricernes fremstillingsbrancher og industristatistikkens industrigrupper, Bilag 2 Varer, der i 1981 indgik i investeringsmatricerne samt deres værdi i køberpriser ekskl. moms, Bilag 3 Erhvervsfordelte investeringer 1966-1981 Bilag 4 Erhverv x erhverv investeringsmatrix 1981,  , Nationalregnskabsnotat, Arbejdsnotat / Danmarks Statistik, Nr.14,  , Hent som pdf, Beregningen af erhvervsfordelte investeringer i nationalregnskabet 1966-1981, Kolofon, Beregningen af erhvervsfordelte investeringer i nationalregnskabet, Økonomi, Udgivet: 31. december 1986 kl. 09:00, Antal sider: 129, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

    https://www.dst.dk/pubomtale/20160

    Publikation

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation